Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kognitive vanskeligheder og cerebral parese. Spastikerforeningen"

Transkript

1 Kognitive vanskeligheder og cerebral parese Spastikerforeningen

2 I denne pjece ønsker Spastikerforeningen at beskrive nogle af de forskellige kognitive vanskeligheder, som spastikere kan have. Det er i den sammenhæng vigtigt at understrege, at det er helt individuelt, om der forekommer kognitive vanskeligheder, og i hvilken grad de eventuelt findes hos det enkelte menneske. Nogle spastikere har ikke kognitive vanskelig heder, andre har enkelte vanskeligheder, og så er der dem, der har mange grundlæggende vanskeligheder. Et stort fysisk handicap behøver ikke at være ledsaget af nogen kognitive vanskeligheder. Det er foreningens håb, at denne pjece kan være med til at åbne øjnene for, at nogle mennesker med cerebral parese har brug for kompensation i forhold til de kognitive vanskeligheder og ikke blot i forhold til det motoriske handicap. Samtidig ønsker vi at formidle viden om, hvordan eventuelle vanskeligheder kan kompenseres. Hvert menneske er unikt Diagnosen cerebral parese (spastisk lammelse) er meget kompleks, og den fremstår altid med et individuelt præg: Ikke 2 tilfælde er ens. Cerebral parese skyldes i 9 ud af 10 tilfælde en hjerneskade, der er opstået, mens barnet var i sin mors mave. Resten af tilfældene opstår enten i forbindelse med fødslen eller i barnets første leveår. Den hjerneskade, der ligger til grund for cerebral parese, giver altid motoriske problemer i større eller mindre grad, og disse problemer er synlige for de fleste. Herudover kan hjerneskaden resultere i kognitive vanskeligheder som f.eks. problemer med koncentration og indlæring. De kognitive problemer er ofte mere usynlige end de motoriske, men de kan have stor indflydelse på en persons mulighed for deltagelse i sociale og faglige sammenhænge. Det er derfor vigtigt at afdække eventuelle kognitive vanskeligheder. Det kan være med til at give den enkelte forælder, behandler, pædagog, lærer og terapeut den fornødne indsigt til at sætte ind med den rigtige hjælp og støtte, som stiller personen i stand til at klare sig så godt som muligt i alle livets sammenhænge. Kognitive vanskeligheder hvad er det? Når man taler om de kognitive funktioner, taler man om de mentale processer i hjernen, som giver os evnen til at tale, ræsonnere, tænke og problemløse. De kognitive evner varierer fra person til person, og vi har vores styrker og svagheder på forskellige områder. Men vores kognitive funktioner bliver betragtet som normale, hvis vores færdigheder gør os i stand til at håndtere dagligdagens udfordringer uden store problemer. Har vi derimod kognitive vanskeligheder, som spiller ind på vores mulighed for deltagelse i forskellige sammenhænge, er det relevant at få afdækket, hvad problemerne består i, så det bliver muligt at sætte ind med den rigtige hjælp.

3 I forhold til mindre børn med cerebral parese er det vigtigt at være opmærksom på, om barnet blot udvikler sig senere end sine kammerater, eller om der er tale om deciderede kognitive vanskeligheder. Når barnet er lille, er der som regel fokus på de motoriske problemer og derfor fare for at overse de mere usynlige kognitive problemer. Men i forhold til barnets muligheder for at klare sig godt i skole og i sociale sammenhænge er det vigtigt at være opmærksom på de kognitive færdigheder. Måske har barnet ingen problemer men det kan også være, at der er brug for ekstra opmærksomhed og støtte i forhold til barnets kognitive funktioner. Når man taler om, at et menneske har kognitive vanskeligheder, handler det om problemer inden for et eller flere af følgende områder: Koncentration og opmærksomhed Hukommelse Sprog Evnen til at orientere sig i rum og retning (Spatiale funktioner) Evnen til at forstå informationer med rækkefølger (Sekventielle funktioner) Evnen til at genkende genstande, bearbejde synsindtryk og bedømme afstande (Perceptuelle funktioner) Evnen til at planlægge og bearbejde (Eksekutive funktioner). Koncentration og opmærksomhed Et almindeligt kognitivt problem for nogle mennesker med cerebral parese er problemer med opmærksomhed og koncentration. Det kan have den konsekvens, at personen taber koncentrationen, lader tankerne vandre, går i stå, eller at personen udfører tankespring, som andre ikke kan følge. Det kan være, at personen falder i staver, og det virker som om, han eller hun ikke hører efter, og personen spørger måske ofte om at få gentaget tingene.

4 Hukommelse Et andet kendt kognitivt problem for mange mennesker med cerebral parese er problemer med hukommelsen. Det kan være, at personen har problemer med at huske både bagud f.eks. ting, der er sket og fremadrettet f.eks. aftaler om noget, der skal ske. Personen glemmer måske telefonnumre, aftaler og oplevelser. Eller glemmer, hvor ting er lagt. For nogle er det svært at lære nyt, og det kræver ofte mange gentagelser. I skolen kan dette f.eks. give vanskeligheder, når der skal trænes tabeller eller huskes årstal. Sprog Spastikere med kognitive vanskeligheder kan have sproglige vanskeligheder. Det kan være, at personen har problemer med at forstå og bruge sproget til at kommunikere og lære med. Han eller hun har måske svært ved at finde de rigtige ord, og har svært ved at holde den røde tråd i samtalen. Det kan også være, at personen har svært ved at indgå i en samtale mellem flere personer. Mange kan desuden have svært ved at forstå og bruge forholdsord som f.eks. under, over og ved siden af samt tidsmæssige begreber som før, efter og inden. Ofte taler mennesker med spasticitet også langsomt, og stemmeføringen kan være påvirket. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at de har kognitive vanskeligheder med sproget. Evnen til at orientere sig i rum og retning (Spatiale funktioner) Det kan være vanskeligt for nogle spastikere med kognitive vanskeligheder at orientere sig i rum og retning, Det kan handle om, at det er svært at få strømper og sko til at vende rigtigt. Tal og bogstaver bliver måske spejlvendt, og det kan være svært at aflæse tabeller og grafer samt aflæse en urskive. Der kan også være problemer med at bedømme afstande. Nogle har desuden svært ved at finde vej gennem en bygning eller en by, selv når de har et kort, der viser vejen. Når man har disse spatiale vanskeligheder, har man ofte svært ved at aflæse et kort og omsætte det i praksis. Evnen til at forstå informationer med rækkefølge (Sekventielle funktioner) Nogle mennesker med kognitive vanskeligheder har svært ved de sekventielle funktioner. I så fald har personen vanskeligt ved at forstå og bruge informationer, der har med rækkefølger at gøre. Det kan f.eks. være svært at tage tøj på i den rigtige rækkefølge og at lave mad uden opskrift. Mange med disse vanskeligheder har desuden problemer med talrækken, at gange med store tal, stave og læse lange stavelser og at forstå og forklare årsag - virkning (så skete det og så det og så endte det med). Nogle kan også have problemer med at fortælle en sammenhængende historie i den rigtige rækkefølge. Evnen til at genkende genstande, bearbejde synsindtryk og bedømme afstande (Perceptuelle funktioner) Perception handler om at få mening ud af det, sanserne fortæller os i helheder og detaljer, og det kan være vanskeligt for nogle spasti kere med kognitive vanskeligheder. Det kan give problemer i forhold til at genkende billeder og ansigter, at se forskel på billeder der ligner hinanden og at finde små ting på billeder med mange ting. For mennesker med disse vanskeligheder kan det i det hele taget være svært at aflæse et billede eller en situation og forstå betydningen. For nogle personer med cerebral parese betyder det, at de kan have svært ved at få overblik over, hvad der sker i sociale situationer, og at de reagerer på nogle - for andre uvæsentlige ting. For nogle er det desuden vanskeligt at høre forskel på enslydende ord (bil-pil), at orientere sig efter lyd og at koble lyde og begivenheder hurtigt og sikkert sammen. Evnen til at planlægge og bearbejde (Eksekutive funktioner) Nogle personer med cerebral parese har vanskeligheder ved at formulere et mål og arbejde strategisk og hensigtsmæssigt hen imod det. Når man har disse vanskeligheder, kan det blandt

5 andet betyde, at man får rigtig mange eller meget få idéer. Det kan være svært at komme i gang med ting, og derfor kan personen komme til at virke passiv. For nogle er det vanskeligt løbende at tilpasse sig situationer ud fra tilbagemeldinger og erfaringer. Det kan også være, at problemerne viser sig ved, at det er vanskeligt for personen at kontrollere sit eget arbejde og lægge en plan for f.eks. en ferie eller et uddannelsesforløb og gennemføre planen med de ændringer, der kan være nødvendige undervejs. Det kan være svært at sørge for at have de rigtige ting med på ferie - billetter, pas osv. Nogle spastikere med vanskeligheder i forhold til de eksekutive funktioner har svært ved at planlægge tiden. For dem er det f.eks. svært at vide, hvornår man skal gå i gang med at lave dej for at få friskbagte boller til et bestemt tidspunkt. Det kan være svært at holde orden på sine ting i skabet, vasketøjet, skoletasken osv. For nogle er det desuden svært at huske flere ting på en gang, at have flere bolde i luften på en gang (arbejdshukommelse), at huske aftaler i fremtiden, at købe ind uden huskeseddel - og personen glemmer måske, hvad han eller hun lige er gået efter. For nogle er det vanskeligt at vælge, hvad der er vigtigst og ikke nødvendigvis sjovest. Når en person med kognitive vanskeligheder har problemer med de eksekutive funktioner, kan det desuden give sig til kende ved, at personen reagerer ukritisk på idéer, tanker eller begivenheder og har svært ved at styre sine følelser - græder eller griner for meget eller på forkerte tidspunkter. Personen kan være vredladen, svinge meget følelsesmæssigt, overreagere på småting og virke følelseskold. Afhjælpning At leve med kognitive vanskeligheder i dagligdagen kan være frustrerende og skabe mange situationer, hvor både én selv og ens omgivelser bliver irriterede, fordi de kognitive vanskeligheder betyder, at personen ikke forstår

6 eller glemmer et utal af ting. Mange oplever sig selv som dum. Eller andre opfatter personen som dum - men det er vigtigt at understrege, at det handler om kognitive vanskeligheder! I skoleforløbet giver vanskelighederne typisk problemer med at lære særligt i forhold til regning og læsning/stavning. Senere i et uddannelsesforløb kan der være problemer med at leve op til kravene om selvstændigt at skulle være ansvarlig for læringen. Det kan f.eks. være svært at få afleveret opgaver til tiden og selvstændigt at overskue vidensindsamling. I forhold til venner kan det give problemer, at man måske glemmer aftaler eller reagerer alt for følelses mæssigt. Mange af disse vanskeligheder er ikke grundlæggende anderledes, end de vanskeligheder mennesker uden cerebral parese kan have. Men de mennesker med cerebral parese, der har kognitive vanskeligheder, har ofte flere af disse vanskeligheder og i en sværere grad end de fleste andre. Vanskelighederne forsvinder sjældent, men de kan ændre sig over tid, og især kan man med den rette støtte og vejledning lære at klare sig på trods af vanskelighederne. Det er det, man kalder at kompensere. Kompensation handler om at gøre det enkelte menneske så selvhjulpen som muligt. Eksempler på kompensation Det er som nævnt meget forskelligt fra person til person, hvilke kognitive vanskeligheder personen har. Derfor er det altid vigtigt at tage udgangspunkt i de specifikke kognitive vanskeligheder, den enkelte har, når man ønsker at kompensere for vanskelighederne. Kompensation handler i høj grad om at bruge de stærke sider til støtte for de svage. Den kognitive undersøgelse bør derfor altid have fokus på menneskets resurser, så de stærke sider bliver anvendt målrettet i arbejdet med at kompen sere for det, der er sværest. For det første er det vigtigt at gøre sig klart, at langt de fleste mennesker med cerebral parese er længere

7 tid om de fleste ting end andre. Det tager længere tid at bevæge sig, at tænke og at udføre handlinger. Det nedsatte tempo kræver generelt, at der bliver givet ekstra tid til tingene f.eks. længere tid til at svare på et spørgsmål eller ekstra tid til at forberede sig til eksamen. Herudover bliver mange mennesker med cerebral parese hurtigere trætte. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at holde mange pauser i løbet af dagen. Hvis der er problemer med, at personen har let ved at blive afledt, kan det være vigtigt at afskærme, så uvedkommende stimuli ikke distraherer. Hvis der er problemer med rum og retning, kan det være væsentligt at have faste pladser til forskellige ting, idet man ofte glemmer, hvor man har lagt ting. Med hensyn til sekventielle vanskeligheder er det en god ide at have dispositioner for i hvilken rækkefølge, man udfører en handling med flere led. Hvis man har svært ved at huske aftaler, kan man kompensere ved f.eks. at indkode alarm på sin mobiltelefon, ved at synkronisere sin mobiltelefon med kalenderprogram på computeren eller at have billeder af dem, man skal være sammen med på telefonen, ved at bruge små gule post-it lapper osv. Det har også vist sig, at mange gentagelser (overindlæring) er en effektiv måde at kompensere for hukomelsesmæssige vanskeligheder. Hvis man har svært ved planlægning, er det vigtigt at dele tingene op i mindre dele, f.eks. hvis man skal lave en større opgave: Hvad er målet med det, man skal Lave en disposition, hvor tingene er delt op i overskuelige bidder Lave en tidsplan Lave en strategi for, hvordan man kan kontrollere sig selv undervejs - f.eks. vinge af på dispositionen for at se, hvor langt man er kommet Personen kan også overveje, om der er brug for, at en lærer eller en anden person undervejs spørger til arbejdet Nogle kan også med fordel bruge et æggeur eller andet til at vise, at personen arbejder tilpas længe ad gangen Igennem barndommen kan der arbejdes med at gøre barnet klar over sin særlige måde at lære på - såkaldt psykoedukation. Denne øgede selvindsigt vil gøre personen i stand til i stigende grad at mestre eventuelle kognitive problemer på en mere selvstændig og aktiv måde. Tilbud om kompensation Der vil ofte være behov for konkret hjælp fra kommunens side i forhold til at kompensere for de kognitive vanskeligheder, nogle mennesker med cerebral parese har. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at det altid bør være personens behov for kompensation, der er i fokus. Mange børn med cerebral parese vil kunne profitere af en tidlig indsats med ekstra hjælp i klassen eller specialundervisning. Specialundervisning bør altid være et tilbud til børn med cerebral parese, hvis forældrene vurderer, der er brug for det. Men det kan også handle om at give de rigtige hjælpemidler f.eks. en bærbar computer eller en diktafon. Overgangen til ungdomsuddannelse og arbejdsmarked er ofte en vanskelig proces, fordi alle overgange stiller ekstra krav til de kognitive funktioner. En grundig planlægning af overgangen, hvor den unge inddrages i processen er derfor central. På egne præmisser Når man er født med cerebral parese, er ens livsvilkår naturligvis et andet, end hvis man var født uden en hjerneskade. De fleste vil have brug for hjælp og støtte i større eller mindre grad. Det giver fare for, at andre begynder at betragte mennesket som et projekt eller en profil, som hele tiden skal vejes, måles og vurderes. På den ene side er det vigtigt, at det enkelte menneske kender til egne styrker og svagheder, på den anden side er det vigtigt at holde

8 fast i, at på trods af diagnosen er der først og fremmest tale om et menneske - på godt og ondt. Der er noget, man er god til, andet man er mindre god til. Mennesker med cerebral parese skal som andre have lov at leve et liv på egne præmisser og sætte rammen for eget liv. Spastikere skal også have lov at knokle for tingene, slå sig, begå dumheder og bryde grænser. Det er det, der er med til at udvikle os som mennesker. Det enkelte menneske skal selv sætte kursen, samfundet skal derimod give den nødvendige hjælp og støtte, og så vidt muligt kompensere for de problemer cerebral parese kan medføre for det enkelte menneske. Hvor kan man få hjælp? Spastikerforeningen herunder Netrådgivningen, hvor man kan stille spørgsmål. Solbakkens Rådgivningscenter Rådgivningscenteret giver blandt andet hjælp i forhold til forældrekurser. Socialrådgivere i handicapafdelinger i kommunerne. Servicestyrelsen VISO. PPR Herudover kan forældre til børn (0-18 år) henvende sig til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som findes i alle landets kommuner. PPR giver vejledning om børn og unge med særlige behov.

9 I denne pjece kan du læse om de kognitive vanskeligheder, som nogle mennesker med cerebral parese (spastikere) kan have, og få eksempler på, hvordan de kan kompenseres. Spastikerforeningen håber, at pjecen kan være med til at sætte fokus på de mere usynlige handicap, som kognitive vanskeligheder kan føre til. Det er foreningens håb, at den øgede opmærksomhed vil skabe en større villighed fra det offentliges side i forhold til at kompensere for eventuelle vanskeligheder. Om Spastikerforeningen Spastikerforeningen er en humani tær medlemsorganisation, som arbejder for at skabe de bedste livsvilkår for Danmarks op imod spastikere: Vi støtter, vejleder og rådgiver spastikere og deres pårørende Vi formidler viden om cerebral parese til den brede offentlighed, politikere og fagfolk Vi arbejder for at styrke behandlingsmuligheder, fore byggelse og forskning Vi ønsker at skabe social tryghed for spastikere Vi arbejder for bedre uddannelses- og erhvervsmuligheder for spastikere Vi arbejder kort sagt for integration af mennesker med cerebral parese i alle livets sammenhænge! Læs meget mere om Spastikerforeningen på: Udgivet af Spastikerforeningen i samarbejde med neuro psykologerne Aase Tromborg, Helle Kjærgaard og Bente Støvring, Vejlefjord Neurocenter. Udgivet Fotos: Helle Moos. Personerne på illustrationerne har ikke nødvendigvis kognitive vanskeligheder. Design og produktion: TrykBureauet Spastikerforeningen Flintholm Allé 8 I 2000 Frederiksberg I Tlf I I

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Kognitive vanskeligheder den ikke-synlige del af cerebral parese

Kognitive vanskeligheder den ikke-synlige del af cerebral parese Kognitive vanskeligheder den ikke-synlige del af cerebral parese Spastikerforeningen Indhold Kognitive vanskeligheder... 3 Kognitive vanskeligheder og cerebral parese... 5 Syv typer af kognitive vanskeligheder...

Læs mere

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet.

Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Kognitive funktioner, hvad kendetegner kognitive forandringer hos børn med epilepsi, hvilke udfordringer giver det for barnet. Børneneuropsykolog Pia Stendevad 1 Alle er forskellige Sorter i det, I hører

Læs mere

Job - start - parat. Inklusion og fastholdelse af spastikere på arbejdsmarkedet

Job - start - parat. Inklusion og fastholdelse af spastikere på arbejdsmarkedet Om Spastikerforeningen Spastikerforeningen er en handicappolitisk interesseorganisation, som arbejder for, at mennesker med cerebral parese (spastisk lammelse) får mulighed for at leve et godt, aktivt

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Vi arbejder for at skabe bedre livsvilkår for spastikere. Spastikerforeningen - en forening i bevægelse

Vi arbejder for at skabe bedre livsvilkår for spastikere. Spastikerforeningen - en forening i bevægelse Vi arbejder for at skabe bedre livsvilkår for spastikere Spastikerforeningen - en forening i bevægelse Vi sætter vores fingeraftryk Spastikerforeningen er en huma nitær medlems organisation, som arbejder

Læs mere

Kræft i hjernen og kognitive forandringer

Kræft i hjernen og kognitive forandringer Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Kognitive

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Skjulte handicap efter hjerneskade

Skjulte handicap efter hjerneskade Skjulte handicap efter hjerneskade GODE RÅD TIL HJERNESKADEDE OG PÅRØRENDE HJERNESKADECENTRET BOMI PRAKTISKE RÅD TIL DIG OG DINE PÅRØRENDE Med denne folder henvender vi os først og fremmest til hjerneskaderamte

Læs mere

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering Skjulte følger af en hjerneskade 2 Følger af hjerneskader En hjerneskade kan være større eller mindre og kan ramme vidt forskellige funktioner

Læs mere

Information om kognitive vanskeligheder

Information om kognitive vanskeligheder Information om kognitive vanskeligheder 1 ERHVERVET HJERNESKADE En erhvervet hjerneskade medfører for de fleste en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Denne

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Svært ved at holde fokus?

Svært ved at holde fokus? Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse

Læs mere

Børneskolen Filadelfia. Roskilde d. 4/

Børneskolen Filadelfia. Roskilde d. 4/ Børneskolen Filadelfia Roskilde d. 4/11 2016 Epilepsi er en kompleks kronisk hjernesygdom Epilepsi er mere end blot anfald. Barnets eller den unges og familiens mestring er ofte udfordret af komplekse

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

God skolegang med cerebral parese

God skolegang med cerebral parese God skolegang med cerebral parese Spastikerforeningen Indhold God skolegang... 3 Skolevalg... 4 Kognitive udfordringer den ikke-synlige del af cerebral parese... 4 Forberedelser inden skolestart... 6 Præsentér

Læs mere

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær Patientinformation Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær I mange år har nogle kræftpatienter været

Læs mere

Manual til eksperimentarie for skolestart

Manual til eksperimentarie for skolestart Manual til eksperimentarie for skolestart Formål Eksperimentarie for skolestart har til formål at være på forkant med de fysiske og usynlige kognitive udfordringer, som barnet med Cerebral Parese vil udfordres

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Afasi, dysartri og kognitive vanskeligheder

Afasi, dysartri og kognitive vanskeligheder Afasi, dysartri og kognitive vanskeligheder 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvem er vi? I Kommunikationscentrets afdeling for erhvervet hjerneskade møder du talepædagoger/ audiologopæder, speciallærer samt neuropsykologer.

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale

Læs mere

Når en elev i klassen har cerebral parese hvad så? om undervisning af børn og unge med spastisk lammelse. Spastikerforeningen

Når en elev i klassen har cerebral parese hvad så? om undervisning af børn og unge med spastisk lammelse. Spastikerforeningen Når en elev i klassen har cerebral parese hvad så? om undervisning af børn og unge med spastisk lammelse Spastikerforeningen Forord Formålet med dette hæfte er at give undervisere, primært lærere i folkeskolen

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik.

Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Joan Staun Tale- læsepædagog, koordinator i projektet, Region Nordjylland Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Den 1. april 2006 blev samarbejdet

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD Børn gør det godt hvis de kan ADHD Koncentration Impulsgennembrud Hyperaktivitet Eksekutive vanskeligheder Opmærksomheds forstyrrelser Eksekutive styre funktioner Neuropsykologiske

Læs mere

Skrevet af Mia Husted og Ditte Tofteng, adjunkter ved Roskilde Universitetscenter.

Skrevet af Mia Husted og Ditte Tofteng, adjunkter ved Roskilde Universitetscenter. Oversigt Oversigt 1. Afklaring og arbejde et kritisk blik... Side 12 Skrevet af Mia Husted og Ditte Tofteng, adjunkter ved Roskilde Universitetscenter. Arbejde for mennesker. Hvad drejer det sig egentlig

Læs mere

Projekt "Flere i arbejde med kognitive funktionsnedsættelser - et metodeudviklingsprojekt"

Projekt Flere i arbejde med kognitive funktionsnedsættelser - et metodeudviklingsprojekt Sag 2-2014-00049 Dok. 154902/kwk Projekt "Flere i arbejde med kognitive funktionsnedsættelser - et metodeudviklingsprojekt" Indhold Baggrund og formål med projektet... 1 Baggrund... 1 Formål... 2 Mål i

Læs mere

Information om afasi 1

Information om afasi 1 Information om afasi 1 ERHVERVET HJERNESKADE Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet den

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Kognitive hierarki. Blok 3 Strategi. Blok 2. Blok 1. Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn. Analyse

Kognitive hierarki. Blok 3 Strategi. Blok 2. Blok 1. Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn. Analyse Opmærksomhed Hjernen Kognitive hierarki Blok 3 Strategi Blok 2 Blok 1 Analyse Visuel Hukommelse Auditiv Kompetencerne Taktil Opmærksomhed Koncentration Tempo Hyperaktive børn Hypoaktive børn Hyperaktive

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

VUM & Kognitive vanskeligheder

VUM & Kognitive vanskeligheder Tiden går med.. Præsentation ADHD og kognitive vanskeligheder Kender du nogen, hvor du ikke så det? (gruppedialog) Cases 20 spørgsmål til professoren Barbara Kender du nogen, hvor du virkelig fik fat?

Læs mere

Når din nærmeste har whiplash

Når din nærmeste har whiplash Når din nærmeste har whiplash 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR WHIPLASH Til DIG SOM PÅRØRENDE En whiplashskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender sig til dig,

Læs mere

Idéer til støtteforanstaltninger. Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010

Idéer til støtteforanstaltninger. Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Idéer til støtteforanstaltninger Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Handicap? Den funktionsnedsættelse, borgere med ADHD har, skaber ikke i sig selv et handicap. Det er barriererne i samfundet, der

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

i skole Dit barn skal snart

i skole Dit barn skal snart Dit barn skal snart i skole Her kommer inspiration til, hvordan du som forældre kan hjælpe med at understøtte dit barn i overgangen fra børnehave til skole og SFO Frederiksberg Kommune vil gerne hjælpe

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Barn med cerebral parese

Barn med cerebral parese Barn med cerebral parese Spastikerforeningen Indhold Barn med cerebral parese... 3 Hvad er årsagen til cerebral parese?... 4 Hvad kan mit barn med cerebral parese?... 5 GMFCS skala for motorisk funktionsniveau...

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 26-10-2015

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 26-10-2015 Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Selvstændig praktiserende neuropsykolog www.andersdegn.dk Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk

Læs mere

Information om afasi ERHVERVET HJERNESKADE. Kommunikationscentret. Information om afasi

Information om afasi ERHVERVET HJERNESKADE. Kommunikationscentret. Information om afasi Kommunikationscentret Information om afasi 1 2 Afasi medfører for de fleste menneskers vedkommende en ændret livssituation. Det gælder for den ramte, og det gælder for de pårørende. Uanset hvor i livet

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Forskellige former for træthed. Baggrund. Mental træthed 04-10-2015. Fysisk træthed - hvile hjælper

Forskellige former for træthed. Baggrund. Mental træthed 04-10-2015. Fysisk træthed - hvile hjælper Forskellige former for træthed Fysisk træthed - hvile hjælper Mental træthed - hvile hjælper (almindelig ved hjerneskader) Psykologisk træthed - hvile hjælper ikke (følelsesmæssig) 1 3 Baggrund Mental

Læs mere

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge

Psykiatri. Information om AUTISME hos børn og unge Psykiatri Information om AUTISME hos børn og unge 2 HVAD ER AUTISME hos børn og unge? Autisme er en arvelig udviklingsforstyrrelse, der kommer til udtryk ved, at barnet eller den unge har en begrænset

Læs mere

Ringkøbing Skole. Special Center Vest

Ringkøbing Skole. Special Center Vest Ringkøbing Skole Special Center Vest I Special Center Vest ønsker vi at gøre hverdagen så tryg som mulig for vores elever. Det gøres bl.a. ved at have nogle klare forventninger til og aftaler med hinanden.

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Jeg er her også! Søskende til et barn med cerebral parese

Jeg er her også! Søskende til et barn med cerebral parese Jeg er her også! Søskende til et barn med cerebral parese Spastikerforeningen Indhold Søskende til et barn med cerebral parese... 3 Søskendes vilkår... 4 Den dårlige samvittighed... 6 Forklar hvad cerebral

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Forskellige former for træthed. Mental træthed. Træthed i løbet af dagen Fysisk træthed - hvile hjælper

Forskellige former for træthed. Mental træthed. Træthed i løbet af dagen Fysisk træthed - hvile hjælper Forskellige former for træthed Fysisk træthed - hvile hjælper Mental træthed - hvile hjælper (hjernetræthed) Psykologisk træthed - hvile hjælper ikke (følelsesmæssig) www.andersdegn.dk Træthed i løbet

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne?

Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Brainfitness Hvordan kan vi træne og genoptræne vores hjerne? Afholdes på MarselisborgCentret i Aarhus torsdag 19. marts 2015 kl. 8.30-12 Hvordan kan vi være med til at træne og genoptræne hjernen ved

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Velkommen til Rehab Syddjurs

Velkommen til Rehab Syddjurs Intensiv rehabilitering og genoptræning Velkommen til Rehab Syddjurs Rehab Syddjurs er videnscenter for borgere med en erhvervet hjerneskade. Vi har som opgave at tilbyder genoptræning og rehabilitering

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Når din nærmeste har en ulykkesskade

Når din nærmeste har en ulykkesskade Når din nærmeste har en ulykkesskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE har en ulykkesskade Til DIG SOM PÅRØRENDE En ulykkesskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

børn med ADHD f o r e n i n g e n

børn med ADHD f o r e n i n g e n børn med ADHD f o r e n i n g e n Udgiver ADHD-foreningen Rugårdsvej 101 5000 Odense C. Tlf.: 70 21 50 55 Fax: 63 13 42 60 E-mail: info@adhd.dk Hjemmeside: www.adhd.dk Wilbur en dreng med ADHD Wilbur går

Læs mere

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder.

Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder. Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Min vurdering af mine kognitive vanskeligheder Forskellige personer, der starter kognitiv træning, oplever ikke de samme kognitive vanskeligheder. Giv dig venligst god tid til at læse de følgende udsagn.

Læs mere

BEHANDLINGSCENTRET ØSTERSKOVEN. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse - STU For unge med medfødt hjerneskade. Spastikerforeningen

BEHANDLINGSCENTRET ØSTERSKOVEN. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse - STU For unge med medfødt hjerneskade. Spastikerforeningen BEHANDLINGSCENTRET ØSTERSKOVEN Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse - STU For unge med medfødt hjerneskade Spastikerforeningen Hvad er STU STU er et treårigt uddannelsestilbud til unge mellem 15 og 25

Læs mere

overgang fra børnehave til Skægkærskolen

overgang fra børnehave til Skægkærskolen overgang fra børnehave til Skægkærskolen Hvorfor denne folder? Der lægges i denne folder op til, at styrke samarbejdet imellem forældre, børnehave, sfo og skole. Et samarbejde der har til formål, at fremme

Læs mere

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Når din nærmeste har en rygmarvsskade Når din nærmeste har en rygmarvsskade 2 NÅR DIN NÆRMESTE HAR EN RYGMARVSSKADE Til DIG SOM PÅRØRENDE En rygmarvsskade påvirker ikke alene den tilskadekomne, men også de pårørende. Denne brochure henvender

Læs mere

Retningslinjer & information til frivillige i projekt Fri-tid

Retningslinjer & information til frivillige i projekt Fri-tid Retningslinjer & information til frivillige i projekt Fri-tid RETNINGSLINJER FOR FRIVILLIGE Vi er glade for, at du har valgt at arbejde som frivillig i projektet. For at dit arbejde kan forløbe godt, og

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Undervisning for personer med senhjerneskade på CSV Vejle Skoleår 2015/16

Undervisning for personer med senhjerneskade på CSV Vejle Skoleår 2015/16 Center for Specialundervisning for Voksne Vejle Undervisning for personer med senhjerneskade på CSV Vejle Skoleår 2015/16 Voksenspecialundervisningen Solsikkevej 6 7100 Vejle 51 71 68 32 CSV Vejle tilbyder

Læs mere

Cerebral Parese. William Little 1860 (Little s Diease) Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle vanskeligheder

Cerebral Parese. William Little 1860 (Little s Diease) Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle vanskeligheder Historisk Cerebral Parese William Little 1860 (Little s Diease) Iltmangel under fødslen motoriske vanskeligheder Sigmund Freud 1897 Prænatalt motoriske vanskeligheder, epilepsi, mental retardation, visuelle

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Eksempler på tilpasning, kompensation og støtte på uddannelsesområdet

Eksempler på tilpasning, kompensation og støtte på uddannelsesområdet Eksempler på tilpasning, kompensation og støtte på uddannelsesområdet Af Mere end almindelig hensyntagen? Borgere med psykiske lidelser en udfordring for arbejdsmarkedet. Landsforeningen af psykiatribrugere,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker.

ADD. Viden - Forståelse - Håndtering. Supervision der virker. ADD Viden - Forståelse - Håndtering 1/6 Fra fordomme til viden En person med ADD kan ofte have en opfattelse af sig selv som doven, dum, ligeglad, ugidelig, og mange andre negative opfattelser. Dette er

Læs mere

FORSLAG TIL ENSARTET OPFØLGNING AF KOGNITIV FUNKTION. Klaus Christensen, Spastikerforeningen Louise Bøttcher, DPU, Aarhus Universitet

FORSLAG TIL ENSARTET OPFØLGNING AF KOGNITIV FUNKTION. Klaus Christensen, Spastikerforeningen Louise Bøttcher, DPU, Aarhus Universitet 1 FORSLAG TIL ENSARTET OPFØLGNING AF KOGNITIV FUNKTION Klaus Christensen, Spastikerforeningen Louise Bøttcher, DPU, Aarhus Universitet BAGGRUNDEN FOR KOGNITIV OPFØLGNING En stor andel af børn med CP har

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere