Socialfobi. Oplysning til patienter og pårørende om
|
|
- Georg Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Oplysning til patienter og pårørende om Socialfobi Udarbejdet af: Marianne Breds Geoffroy, Speciallæge i Psykiatri Redigeret af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst
2 2
3 Angst i samvær med andre en sygdom, der kan behandles Socialfobi er en skjult og overset angstlidelse, som ca. 7 % af befolkningen i de vestlige lande lider af 1. Hos 75 % starter den allerede før 15-årsalderen. Angst har tendens til at være nedarvet, og derfor er de fleste ikke klar over, at de har angst. De tror bare, at de er forkerte, og at andre mennesker vil tage afstand fra dem ved det mindste lille fejltrin. Oplysning og behandling kan blive vendepunktet i dit liv Samvær med andre er en helt selvfølgelig del af tilværelsen, hvad enten man går i skole eller på arbejde, og når man er sammen med familie og venner. Ingen mennesker kan derfor i længden klare at have angst i samvær med andre, hvis det er hver dag. For dig, der lider af socialfobi, kan det betyde, at du gradvist tvinges ud i isolation, giver afkald på de venner, den uddannelse og de udfordringer, som du egentlig har mest lyst til at beskæftige dig med. De få, som kommer i behandling, har typisk haft socialfobi i år og har udviklet en depression eller et misbrug. Derfor er det en sygdom, der er vigtig at komme i målrettet behandling for socialfobi går nemlig ikke over af sig selv! Hvis du har socialfobi... så frygter du at blive kritisk iagttaget af andre eller at du skal gøre noget, du synes er pinligt så undgår du de situationer, du frygter... 3
4 Navnet er Anne Anne er i 40 erne og har i nogle år været uden for arbejdsmarkedet. Nu er hun indstillet til revalidering. Hun har to børn, der går i skole. Anne er meget glad for sine børn og gør meget for, at de skal have det godt. Den mindste søn kan godt være meget genert og tilbageholdende, og Anne er bekymret for, om han har nogen at lege med i børnehaven. Anne har ingen uddannelse. Hun har mest haft rengøringsjobs tidligt om morgenen og har altid bedst kunnet lide at arbejde alene. Det har aldrig været svært for hende at få arbejde, sikkert fordi hun er omhyggelig og aldrig siger nej til, hvad rengøringslederne beder om. Derfor har hun oplevet, at det især var hende, der fik mere og mere travlt, når fraværende kollegers områder skulle dækkes. Hun har heller ikke kunnet få sig selv til at bede om hjælp, når der har været arbejde, der ikke kunne nås. Anne har altid følt, at hvis hun sagde nej til nogen, der bad hende om en tjeneste, ville de tænke, at hun var egoistisk, og de ville ikke kunne lide hende. Derfor har hun sjældent kunnet blive i et job længere end 6 måneder, før hun har følt sig overbebyrdet og stresset. Så har hun sygemeldt sig bl.a. på grund af smerter i ryggen.» Det var en lettelse for hende, da skolen sluttede «Anne har siden folkeskolen været nervøs for at skulle sige noget i klassen og har altid været meget tavs, når der var flere til stede. I de små klasser var hun meget populær blandt pigerne i klassen især de dominerende piger kunne godt lide at lege med hende, fordi hun altid føjede sig. I de større klasser var hun mere udenfor, og var sjældent inviteret med til fest. Det var en lettelse for hende, da skolen sluttede. Annes sagsbehandler har tilbudt hende nogle kurser, fordi rengøringsjob efterhånden er blevet for hårdt ved ryggen. Problemet er bare, at hun ikke har mod til at fortælle sagsbehandleren, at hun ikke tør møde op på kurset og sige noget i en fremmed gruppe. Hun går derfor og tænker hele tiden har ondt i maven og synes også, hendes ryg smerter igen. Hun har før prøvet at møde op på et kursus, hvor hun måtte blive væk allerede anden dag. Bare det at præsentere sig for de andre fik hende til at ryste over hele kroppen, og hun syntes, hendes stemme lød helt forvrænget. Dengang skyndte hun sig hjem og var overbevist om, at de andre tænkte, hun var underlig. Næste dag kunne hun ikke få sig selv til at møde op. Hun ser billedet for sig igen og igen, hvor hun sidder rystende og præsenterer sig for de andre. Hun er overbevist om, at det også vil gå galt på det næste kursus. Hun føler alting er trist og håbløst. 4
5 5
6 Navnet er Kasper Kasper er 33 år han er uddannet civilingeniør og bor sammen med sin kæreste gennem 3 år. Efter studiet fik han job i et it-firma, hvor han arbejdede over mange dage om ugen for en lav løn. Han høstede stor anerkendelse for sine evner til at lave computerprogrammer. Sammen med flere andre ansatte forlod han dog firmaet efter 2 år, fordi ejerne ikke ville holde, hvad de havde lovet: At alle ansatte skulle have aktier i firmaet som tak for deres store indsats. Siden har Kasper ikke været i arbejde. Han har udviklet egne programmer derhjemme og ved, at de er gode. Andre plejer at blive imponerede over hans arbejde. Han har de sidste 2 år egentlig haft lyst til at søge arbejde, men han er bange for at komme til at svede og gå i sort under jobsamtalen. For hvis han kommer til at svede, vil chefen nok bare tænke, at han er én, der bukker under for pres at han ikke er dygtig. Kasper betragter selv sit produkt som gennemarbejdet og perfekt, så hvis der skulle komme en kritisk bemærkning, har han svært ved at tackle det. Allerede som barn var Kasper tilbageholdende over for andre. Han var dygtig i skolen, og han var den bedste til sport. Han husker, at hans mor altid har syntes, at sved var ulækkert, og derfor tog hun altid et bad, når hun havde cyklet hjem fra arbejde. 6
7 I 8. og 9. klasse blev Kasper enkelte gange drillet af nogle af drengene til gymnastik, fordi han var spinkel og sen til at gå i pubertet. Kasper følte sig dengang ydmyget og afmægtig, men kunne tage afstand fra dem. I slutningen af gymnasiet oplevede han for første gang egentlig angst. Han havde været syg og kom for sent til en time. Her blev han hørt i en lektie, han var helt uforberedt på. Han fik en stærk varmefølelse i hele kroppen og tænkte, at de andre nok kunne se han svedte og sikkert tænkte, han var ulækker.» Han har de sidste 2 år egentlig haft lyst til at søge arbejde, men han er bange for at komme til at svede og gå i sort under jobsamtalen «Siden den dag har Kasper forsøgt at undgå de situationer, der kan fremkalde sved og hedeture. Han undgår alle steder, hvor man skal sidde eller stå tæt sammen. Offentlige transportmidler, køen i supermarkedet, at sidde i kirken (han pines ved tanken om dengang, han flygtede fra en barnedåb!). Især er han bange for middagsselskaber, hvor man skal sidde og spise med andre. Den varme mad og vinen får ham næsten altid til at svede. For at sikre sig at ingen opdager svedskjolder på skjorten, har han altid jakke eller trøje på. Der er problemer med kæresten, fordi Kasper ikke bryder sig om gæster og familiekomsammen især ikke hos kærestens familie. Hun kan ikke forstå, hvorfor de skal leve så isoleret og er trist over det. Hun tror, det har noget med hende at gøre; at han ikke vil have hendes veninder på besøg og ikke vil se hendes forældre.» Han bliver irritabel, får diarré og må ofte aflyse «Når Kasper er hjemme og arbejder med sine computerprogrammer, har han det godt og føler, at han er dygtig og har mulighederne foran sig. Men lige så snart en sammenkomst eller en jobmulighed nærmer sig, føler han sig urolig og går i dagevis og tænker over, hvor galt det kan gå, hvis han skal deltage og kommer til at svede. Han bliver irritabel, får diarré og må ofte aflyse. Han har erfaring for, at det kan hjælpe at drikke noget alkohol, inden han skal af sted, men han er bange for, at det skal blive en dårlig vane. 7
8 Hvad er socialfobi? Socialfobi er en angstlidelse og du oplever den som en følelse af anspændthed eller uro i kroppen. Angsten ved socialfobi er mindre stærk end ved fx et panikanfald. Til gengæld står angsten eller uroen på i timevis eller dagevis op til de situationer, der udløser din frygt. Fysiske symptomer på din angst Det kan fx være hjertebanken, svede- og rysteture, spænding i nakkemuskulaturen, så hovedbevægelserne er svære at styre, mundtørhed, vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelse, trykken i brystet, kvalme, maveuro, svimmelhed, uvirkelighedsfølelse, hedeture/ kuldegysninger, følelsesløshed eller prikken og stikken forskellige steder på kroppen. De fleste har blot nogle få af disse symptomer. I den konkrete situation, hvor der er andre til stede, frygter du mest - at du rødmer - at du skal kaste op - at du skal på toilettet - at du kommer til at svede eller ryste Specifik socialfobi Der er tale om specifik socialfobi, hvis der kun er én eller meget få situationer, du frygter som fx at spise i andres nærvær. Generaliseret socialfobi... det er, når mange hyppigt forekommende sociale situationer udløser angst. Almindeligt samvær med uformel samtale fx i frokostpausen, frikvarteret, når du møder bekendte på gaden, eller når du skal sige noget i en gruppe det er eksempler på typiske dagligdags situationer. Du kan også opleve stærk præstationsangst i uddannelses- og arbejdssammenhænge. Du øver og forbereder dig mere end nødvendigt, fordi du tror, alle forventer en fejlfri præstation. Måske føler du en stigende angst, jo længere du har været det samme sted. Det kan føre til afbrudte uddannelsesforløb eller kurser og til hyppige jobskift. Angsten kan så at sige tvinge dig til at vælge arbejdsplads efter, hvor du kan komme til at arbejde alene, snarere end ud fra lyst og evner! Har du socialfobi eller er du bare genert? Alle kender den nervøsitet, der er forbundet med at skulle sige noget til en fest eller et større møde. Det er imidlertid ikke det samme som socialfobi. Ved socialfobi skal din frygt være meget stærk og overdreven, og man skal stort set altid forsøge at undgå at komme i den eller de situationer, man frygter. Nogle undersøgelser 2 peger på, at der i befolkningen er en proportional sammenhæng mellem antallet af erkendte socialfobiske situationer og graden af funktionsnedsættelse. Med andre ord; jo flere situationer der 8
9 skaber angst, jo sværere har du ved at fungere. Når lægen skal vurdere, om du lider af behandlingskrævende socialfobi, skal han derfor vurdere, om du har de relevante symptomer, og i hvor høj grad de invaliderer dig. Typiske situationer, der fremkalder socialfobi: 3 Deltage i mindre grupper Tale i telefon i andres nærvær Spise eller drikke i andres selskab Tale med autoriteter - lærere, læger, behandlere Holde tale / optræde for et publikum Gå til fest eller selv holde en fest Arbejde eller skrive, mens andre ser på Møde nye mennesker / tale med fremmede / ringe til fremmede Benytte offentlige toiletter Gå ind i rum, hvor andre allerede er samlet Være centrum for opmærksomhed Tage ordet / aflægge rapport på et møde / eksamen Udtrykke uenighed medmindre det er en nær ven Se andre i øjnene medmindre det er en nær ven Returnere en vare Gå på gaden, stå i kø og møde bekendte, der vil snakke 9
10 Hvordan ser din facade ud? Mennesker med socialfobi har, uden at tænke over det, tillært sig nogle måder at skjule deres angst og uro på, når de er sammen med andre. Angsten opleves som et slags bevis på, at andre er i færd med at tænke kritisk og nedgørende om én eller er tæt på at gøre det. Automatisk udløses en sikkerhedsadfærd, en facade, som skal beskytte dem. Faktisk har mennesker med socialfobi gode sociale færdigheder, men angsten blokerer dem. Paradoksalt nok kan din sikkerhedsadfærd eller facade gøre, at andre opfatter dig som arrogant eller som ligeglad med andre. Almindelige former for sikkerhedssøgende adfærd: Tage beroligende medicin, en drink, hash m.m. Undgå at se andre i øjnene, tage solbriller på Stirre andre i øjnene, så de ikke opdager, at du ikke tør se dem i øjnene Ryge cigaretter, bruge mobiltelefon, læse, tygge tyggegummi, bruge Ipod genstande du kan beskæftige dig med for at abstrahere fra andres blikke. Tale mindre Sætte sig et ubemærket sted Sidde stille Prøve at skjule ansigtet, fx med langt pandehår Prøve at skjule sved med bestemt tøj Skjule sin rødmen med svær make-up Prøve at virke normal Prøve at tænke positivt Prøve at kontrollere sin adfærd Holde hårdt på glas og bestik Undvige at svare på spørgsmål Stille en masse spørgsmål til den anden Klovne udstille sig selv for at sikre, man ikke virker kedelig Tale meget Prøve at forberede, hvad du skal sige, mens den anden taler Kontrollere om det, du vil sige, lyder godt dvs. du skal tænke to sæt tanker, hvilket gør, at du ikke kan høre, hvad den anden fortæller Undgå at holde pauser, når du taler Undgå de mennesker, du synes virker interessante» Paradoksalt nok kan din sikkerhedsadfærd eller facade gøre, at andre opfatter dig som arrogant, eller som ligeglad med andre «10
11 Hvorfor lige dig og hvem er de andre? Befolkningsundersøgelser 1 viser, at ca. 7 % af befolkningen lider af socialfobi. Men hvordan kan det være, at så mange mennesker skal døje med denne form for angst? En form for følsomhed Det er en vigtig medfødt evne at kunne aflæse sociale signaler om, hvor man hører til i en gruppe. Vi mennesker er primater og organiserer os i rangordener. Inden for biologien ved vi, dels at kroppens evne til at blive aktiveret/urolig kan være nedarvet, dels at nogle er over-opmærksomme på andre og spejder efter signaler på, om andre kan lide én eller ej. Det er formodentligt ikke sådan, at der i dag er flere med socialfobi end tidligere. Men i dag stilles der større krav til kommunikation og skiftende sociale kontakter, derfor bliver mennesker med denne form for følsomhed også mere belastede. Teenagere og børn Socialfobi opstår hyppigst i teenagealderen hos både drenge og piger. Ved specifik socialfobi er der ofte et traume, en uheldig situation, der er med til at udløse angstlidelsen. Ved generaliseret socialfobi kan du være disponeret via en forælder, ligesom ved andre angstlidelser. Børn kan fra helt små være hæmmede og tilbageholdende, og hos nogle kan socialfobien starte allerede i 4-5 års alderen. I den alder er du udviklet nok til at kunne forestille dig et mentalt publikum dvs. du kan gøre dig forestillinger om andres tanker. Angst eller bare genert? Hvis du kun er genert, vil visse situationer udløse generthed, men du er ikke som sådan bange for, at andre vil fordømme dig, fordi du viser generthed. Du tør godt vise, du er genert, selvom du ikke synes, det er så rart. Du afholder dig ikke fra at tage en uddannelse og være sammen med andre. Derved får du opbygget selvtillid og din generthed vil aftage med alderen. Når du har socialfobi, er du genert og vil for enhver pris skjule, at du er det. Det at man skal skjule det øger angsten voldsomt. Graden af isolation I hvor svær grad du har socialfobi skal måles i, dels hvor meget angst og uro du døjer med dels hvor meget du undgår i dit liv. At undgå samvær med venner i skolen, at undgå fester og kærester, at fejle gang på gang i uddannelser og vælge job, du ikke interesserer dig for, fordi du vil undgå for meget social kontakt alt dette fører til lav selvfølelse og baner vejen for tristhed og håbløshed.»»» 11
12 Misbrug følger ofte med Misbrug og depression er særdeles hyppige følgelidelser hos mennesker med socialfobi. Selvmedicinering i form af alkohol eller hash er udbredt. Det kan få dig til at slappe af og føle dig normal sammen med andre. Men selvmedicinering kan ikke alene føre til misbrug, det kan også forstærke angsten og gøre den sværere at behandle både på kort og på langt sigt. Derfor er det vigtigt, at du i stedet får professionel hjælp. Det kan du læse mere om på de følgende sider.» Set ud fra det enkelte menneskes liv og ud fra samfundsøkonomiske perspektiver er følgerne af socialfobi massive «12
13 Din socialfobi kan behandles effektivt med samtaleterapi og medicin Kognitiv adfærdsterapi Både forskningen og mange undersøgelser dokumenterer, at denne type samtaleterapi er effektiv ved socialfobi 4,5,6. Det er en metode, hvor du sammen med lægen / behandleren undersøger præcis, hvad det er, du frygter, og om de tanker, du gør dig, er realistiske. Medicinsk behandling I Danmark er det almindeligt at bruge visse lægemidler af typen SSRI og SNRI til behandling af socialfobi. Disse lægemidler, som også er godkendt til behandling af andre angstlidelser og depression, virker på reguleringen af serotonin (SSRI) henholdsvis serotonin og noradrenalin (SNRI) i hjernen. Ligesom mange andre med socialfobi tænker du nok, at du for enhver pris skal skjule din nervøsitet. Men bliver du spurgt, hvad du selv tænker, når du ser en anden, der er nervøs, vil du sikkert svare, at du har medfølelse og lyst til at være venlig og imødekommende over for personen. Så hvorfor tror du så, at andre vil dømme dig hårdere? Via samtale og træning er det muligt at hjælpe dig til at afvikle sikkerhedsadfærden og mindske angsten. Niveauet af noradrenalin og serotonin i hjernen har indflydelse på, hvordan du har det psykisk. Ligesom mange andre med socialfobi kan du måske ikke lide tanken om at skulle tage medicin. I forvejen har du det slemt med at være forkert og miste kontrol og du kan derfor have den idé, at medicinen vil styre dig, så du ikke selv har kontrol. Derfor er det vigtigt at tale tingene nøje igennem med din læge, så du får et realistisk billede af, hvad medicinen kan og ikke kan. I mange tilfælde vil det være nok med kognitiv adfærdsterapi. Især hvis du er ung og har socialfobi, bør du primært behandles med kognitiv adfærdsterapi, individuelt eller i gruppe. Behandling foregår typisk over samtaler. Medicinen kan have en gavnlig terapeutisk effekt på den måde, at den mindsker angstniveauet og kan støtte dig i at mindske din sikkerhedsadfærd og facade og gradvist optræne ny adfærd.»»» 13
14 Desuden er det vigtigt at tilegne sig viden om socialfobi og de mekanismer, der vedligeholder angsten, så du bevidst kan udnytte medicinens gavnlige effekt. Det er også vigtigt at afklare, om der er større problemer i dit liv, der kræver en løsning eller en anden prioritering. Effekt af medicin Medicin som SSRI eller SNRI i form af en kapsel eller tablet én gang dagligt er ikke noget, du bliver afhængig af eller styret af. Hos nogle kommer der hurtigt en markant effekt, hos andre tager det længere tid. Som regel går der flere uger, inden du gradvist mærker, at uroen aftager og du begynder at kunne tackle vanskelige ting på en lidt bedre måde end før. Det kræver lidt tålmodighed og måske også en stigning i dosis, som aftales med lægen. Formålet er at afklare, om den evt. manglende effekt skyldes en for lille dosering. Udebliver effekten, efter at du er steget i dosis, og er der gået flere måneder, er det vigtigt at revurdere behandlingen sammen med lægen. Bivirkninger Det er almindeligt at opleve lidt gener i starten, som typisk kan være let øget uro, kvalme, tendens til tynd mave, mundtørhed, svedtendens eller overfladisk søvn. Nogle oplever nedsat seksuel interesse og forsinket udløsning/ forlænget tid til orgasme. Hos mænd med for tidlig sædafgang opleves denne bivirkning som positiv. Påvirkningen af seksualiteten kan stå på i hele behandlingsperioden og normaliseres igen, når den medicinske behandling stopper. Ophør af behandlingen Når den medicinske behandling ophører, er det vigtigt at nedtrappe dosis gradvist over flere uger for derved at undgå kropslige gener. Som i alle livets forhold er der altid positive og negative aspekter, der skal afvejes. Bivirkninger ved at tage medicin i en periode kan være et mindre onde, hvis du er i en situation, hvor din socialfobi fx hindrer uddannelse eller isolerer dig mere og mere fra omverdenen. Det kan være nødvendigt at tage medicinen i en længere periode, fordi det tager tid at indlære og fastholde ny adfærd, når du i mange år har haft socialfobi. 14
15 Få hjælp og støtte i Angstforeningen Rådgivning Mange mennesker med socialfobi har meget svært ved at henvende sig til lægen og tale om deres problem. Således søger kun 4 % med socialfobi lægehjælp! Hvis du er en af dem, der har svært ved det, kan det være en hjælp at kontakte os i Angstforeningen først og få en snak forud for dit lægebesøg. Vi kan også fortælle dig, hvilke behandlingsmuligheder, der findes i dit geografiske område og tale med dig om din situation generelt i forhold til studie, arbejde, familie, venner m.m. Du kan kontakte os enten på TelefonRådgivningen i dagtimerne eller på AngstTelefonen i aftentimerne. Er det svært for dig at ringe, er du også velkommen til at sende en mail. Selvhjælpsgrupper Det er vores erfaring, at mange mennesker med socialfobi har stor glæde af en selvhjælpsgruppe. En gruppe kan fx bruges som støtte, mens du venter på at komme i behandling eller som opfølgning efter endt behandling. I gruppen kan du opleve, at der er andre, der har det som dig, få talt om din situation, få feedback, arbejde med selvhjælpsmateriale og træne socialt samvær. Kontakt os og hør nærmere. Du finder kontaktinfo på bagsiden af denne pjece. Vil du læse mere om socialfobi? Angst og angstbehandling. Esben Hougaard, Raben Rosenberg, Thomas Nielsen (Red.). Hans Reitzels Forlag At overvinde socialangst og generthed. En selvhjælpsguide på grundlag af kognitiv adfærdsterapi. Gillian Butler. Klim Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi en vejledning for klienter og behandlere. Esben Hougaard. Dansk Psykologisk Forlag Selvværd og nye færdigheder manual til dig i udvikling. Irene Henriette Oestrich. Dansk Psykologisk Forlag Denne pjece er sponsoreret af: 15
16 Denne pjece er udgivet af Angstforeningen landsorganisationen for mennesker med angst 1. udgave. Forår Grafisk design og layout af underdogs.dk / Trykt hos Rounborgs grafiske hus Sponsor: Lundbeck Angstforeningen udgiver også pjecer til patienter og pårørende om: Generaliseret angst Panikangst Sygdomsangst Børn og unge kan også have angst Kognitiv / Medicinsk behandling af angst Angstforeningen, Peter Bangs Vej 1D, 3. sal, 2000 Frederiksberg TelefonRådgivningen (dag) AngstTelefonen (aften) Generel info: info@angstforeningen.dk Ang. selvhjælpsgrupper: grupper@angstforeningen.dk Referencer: 1 Behandling av ångestsyndrom, Sveriges guideline til angstbehandling, SBU, sept. 2005, side 20 figur 1. 2 Liebowitz MR. Social Phobia. Mod Probl Pharmacopsychiatry. 1987; 22: Stein MB, Torgrud LJ,Walker JR. Social phobia symptoms, subtypes and severity: findings from a community survey. Arch. Gen. Psychiatry 2000; 57: Taylor S. Meta-analysis of cognitive-behavoral treatments for social Phobia. J Behav Ther Exp Psychiatry 1996; 27: Feske U, Chambless DL. Cognitive behavioral versus exposure only treatment for social phobia: a metaanalysis. Behav Ther 1995; 26: Gould RA, Buckminster S, Pollack MH, et al. Cognitive behavioral and pharmacological treatment for social phobia: a meta-analysis. Clin Psychol Sci Prac 1997; 4: Grafisk design og layout: Forsidebillede af: Miguel Saavedra / sxc.hu Teksten i denne pjece må gengives i uddrag eller i sin helhed ved angivelse af kilde: Oplysning til patienter og pårørende om Socialfobi
Oplysning til patienter og pårørende om. Socialfobi
Oplysning til patienter og pårørende om Socialfobi 2 Angst i samvær med andre en sygdom, der kan behandles Socialfobi er en skjult og overset angstlidelse, som ca. 7 % af befolkningen i de vestlige lande
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereAngst. Er en følelse
Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%
Læs mereInformation om behandling for Panikangst og agorafobi
Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af
Læs mereANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.
ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker
Læs mereInformation om behandling for Socialfobi
Information om behandling for Socialfobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for socialfobi på en af angstklinikkerne i psykiatrien
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereAngst-lidelser og angst-behandling
Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet
Læs mereInformation om behandling for Generaliseret angst
Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne
Læs mereANGST. Symptomer, årsager og behandling. Hammel den 11. september Line Bovbjerg Schrøder
ANGST Symptomer, årsager og behandling Hammel den 11. september 2018 Hvad er angst? Billeddelen med relations-id rid3 blev ikke fundet i filen. Angst er en naturlig reaktion Billeddelen med relations-id
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereHVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den?
HVAD ER ANGST - og hvordan kommer jeg fri af den? PsykInfo Midt Horsens 21. november 2016 Kristian Kastorp autoriseret psykolog krikas@rm.dk Program Hvad er angst? Angstlidelserne Behandling af angst Hvorfor
Læs mereCases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Læs mereGeneraliseret angst. Oplysning til patienter og pårørende om
Oplysning til patienter og pårørende om Generaliseret angst Udarbejdet af: Christer Allgulander, docent, Karolinska Institutet, Sverige Professor Lars Kessing, speciallæge i psykiatri, Danmark Redigeret
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs merePsykiatri. Information om ANGST
Psykiatri Information om ANGST 2 HVAD ER ANGST? Angst er først og fremmest en naturlig menneskelig og normal måde at reagere på, når man udsættes for fare. Angstfølelsen får kroppen til at være i alarmberedskab
Læs mereAngstlidelser og behandling. v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest
Angstlidelser og behandling v/ autoriseret psykolog, Stine Hæk Klinik for OCD og Angstlidelser Regionspsykiatrien Vest 1 Dagsorden Hvad er angstlidelser og hvilke forskellige angstlidelser findes der?
Læs mereNÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET
NÅR ANGSTEN GÅR MED IND I UNDERVISNINGSLOKALET MODUL 3 UDDANNELSESFORBUNDET HVAD ER ANGST? ANGST ER SYNONYM MED BEKYMRING, FRYGT, AT VÆRE MEGET NERVØS ELLER SKRÆMT,,, ANGST ER EN NATURLIG FØLELSE OVERLEVELSESFØLELSE,
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereAngstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014
Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereCand. psych. Søren Benedikt Pedersen Klinikchef, autoriseret psykolog
Cand. psych. Søren Benedikt Pedersen Klinikchef, autoriseret psykolog Hersegade 8, 1. sal. 4000 Roskilde Vesterbrogade 20, 2. tv. 1620 København V. www.cool-kids.dk info@coolkidsprogram.dk Tlf.: 31 31
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereEksamensangst 2014. 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant
Eksamensangst 2014 1.Education: Hvad er angst? 2. Den kognitive diamant Ressourceøvelse Hvad var du god til som barn? I børnehaven? I skolen? I frikvarteret? På sportspladsen?... Noter ned & hold fast.
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereANGST ET VILKÅR FOR MANGE
ANGST ET VILKÅR FOR MANGE 20-09-2017 Angst skal opdages og behandles Et stigende antal børn og unge oplever angst. Angst for ikke at kunne slå til, for krig, terror, sygdom, død, vold og meget andet. Hvis
Læs mereSpørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger
Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereSelvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?
Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereSådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør
Læs merePsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst
PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs mereFredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966
Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs mereFunktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
Læs mereAngstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet
Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets
Læs mereGRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte
Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mere1. december 2011 v. Britt Riber
1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereOplysning om at være Pårørende til et menneske med angst
Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten
Læs merenår alting bliver til sex på arbejdspladsen
når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Læs merePsykiatri. Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne
Psykiatri Information om TVANGSLIDELSER OCD hos voksne 2 HVAD ER OCD? Mennesker med OCD har tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstanker er uønskede tanker, ideer og billeder, som presser sig på og vender
Læs mereAngsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.
Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses
Læs mereAt leve med panikangsten. Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber
At leve med panikangsten Fortælling fra et af angstens ansigter Claus Kaaber Lidt om mig og min angsthistorie Om mit første møde med angsten og om mit liv med panikangst Mig og min historie med ledelse
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereUNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT
UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT 1 PROGRAM Hvad er angst og hvor kommer den fra? - sårbarhed generelt - den biopsykosociale model Hvad kan den enkelte lærer gøre i
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereSKizofreNi viden og gode råd
Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereREDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden
REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,
Læs mereVeje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt
Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Tingløkkeskolen - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER 114 Indholdsfortegnelse
Læs mereCopyright 2019 by Marianne Geoffroy
Copyright 2019 by Marianne Geoffroy All rights reserved. This book or any portion thereofmay not be reproduced or used in any manner whatsoever without the express written permission of the publisher except
Læs mere2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merevisualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner
Læs mereAngst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?
Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt
Læs mereHør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)
Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter
Læs mereUndgår du også tandlægen?
STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereTema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb
Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb Formål Formålet med forløbet er at sætte fokus på de unges identitet og selvværd. Mål: Målet med forløbet er, at eleverne skal blive bevidste
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereHAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?
SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,
Læs merePsykolog John Eltong
Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at
Læs mereAngst Ængstelighed Sårbarhed Frygt Stress Skrøbelighed Generthed. Det ængstelige barn: Carsten Stoemann Rasmussen
Angst Ængstelighed Sårbarhed Frygt Stress Skrøbelighed Generthed Det ængstelige barn: Carsten Stoemann Rasmussen Lære at gå. Lære at svømme. Tæt knyttet til min mor. Leger stille med mit legetøj. Foto:
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs mereIdentifikation af højrisikosituationer
Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter
Læs mereAngst og depression hos unge. Anna Blindum PsykiatriFonden, Børn og Unge
Angst og depression hos unge Anna Blindum PsykiatriFonden, Børn og Unge U Unge og depressioner Hyppighed Ca. 200.000 er ramt af diagnosen depression Hyppigheden af depression stiger kraftigt i puberteten
Læs mereAngst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt
Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs merePsykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mere