kuglepennen kan kun dokumentere det nuværende. terra incognita er fortidens og fremtidens. det er ikke tilgængeligt

Transkript

1 kvinde + atlas kapitel 1: feltarbejde hun knytter hånden og ser på det første fingerled der er bittesmå hår der stritter. hun tager kuglepennen og tegner dem op med små lette bevægelser og tænker på at der også er hår i/på ansigtet/hovedet. hun går hen til spejlet helt tæt på og ser: mørke øjenbryn (korte hår), øjenvipper (bløde lidt buede hår der let forveksles med øjenbryn når de falder af men det er kun øjenvipper der kan bruges til at ønske når de pustes af fingeren), langt hår på hovedet (største sammenhængende hårvækst på kroppen) og hun tænker over de små usynlige dun der er i hele ansigtet (hun ved menneskekroppen er dækket med bittesmå hår over det hele i virkeligheden må det anses for den største sammenhængende hårvækst på kroppen) og hun bliver i tvivl om hvordan hun skal aftegne de små dun og de hår der heller ikke kan ses: små mørke hår på overlæben, mest i kanterne (fjernes regelmæssigt med voks) som også skal tegnes ind ligesom det smukke landskabs grimme men praktiske bro også eksisterer og skal ind på kortet for uden den går det ikke op kapitel 2: erodering geleen er først blå så hvid og skummende. hun barberer hårene væk med gele fra gillette. i reklamerne barberer de sig på benene og under armene i bruseren eller i et lyst hvidt badeværelse med håndklædet om kroppen og håret. det er rigtige kvinder. deres hud skinner den er glat og våd og så løber de glade rundt på stranden bagefter. knivbladene rager hen over huden følger armens hulning følger læggenes hvælving følger skridtets sarthed. hun holder den anden arm op over hovedet og drejer hovedet til venstre for at sikre sig at hun får fjernet alle hårene og ikke skær sig. hun har sprøjtet skum ud i højre hånd og fordelt det i armhulen og vasker så hånden for at kunne føre skraberen med den. for hvert strøg kommer huden til syne men uden de små strittende hår. hun glatter huden ud for hvert strøg hun skraber skummet væk hårene har sin egen retning ikke ligesom på benene hvor de ligger ned (samtidig med benene skraber hun også en enkelt gang hen over storetåen det er ikke fordi der er mange hår men de er der og er tydelige og hvis ikke hun fjerner dem føler hun sig som en hobbit)

2 kapitel 3: afgrænsning hun viser ham sine glatte ben han beundrer hendes nøgne hud. han kommenterer aldrig på det hvis hårene er for lange eller de stikker det lægger hun selv mærke til når de gør men hun siger aldrig at nu er de altså for lange hun viser bare sine glatte ben frem bagefter så han kan beundre hendes nøgne hud hendes lægge falder uden for kategorien feminin. femina og mulier betyder kvinde på latin, hun kortlægger sin krop og hendes lægge må kategoriseres som andet end mulier for de stikker ud og er brede og ligner ikke de slanke lægge fra gillette reklamen han står tit foran hende på badeværelset og fjerner sit skæg han har købt en ny barbergele som lugter af kanel. hun står aldrig foran ham og fjerner hårene på benene hun skjuler sig i sin hårfjerningsproces han viser sin frem hendes hårsække bliver irriterede der kommer røde prikker. lægen fortæller det er indgroede hårsække. hun plukker de indadvendte hår ud med sin pincet kapitel 4: aftegninger blodårene er floder og knoglerne under huden er bjergkæders fundamenter hun tegner med en tynd spids kuglepen på sin højre arm for at lave optegninger til sit atlas kuglepennen er blå og hun finder frem til et system hvor hun kan bruge både blå sorte og røde kuglepenne til at markere forskellige dele af hendes kropsatlas. den blå er til de usynlige hår de dele der ikke kan ses men som stadig er en del af hele økosystemet mænd har hår på brystet det har kvinder ikke (kun de små usynlige dun hun ved er over det hele: blå kuglepen) men hvis de havde skulle de sikkert fjernes ligesom hårene under armene fjernes selvom mænd også har hår under armene og på benene for den sags skyld og nogle har, især hvis de er meget mørke, tydelige hår på armene (igen: bevis for at mennesket har hår over det hele) men det skal ikke fjernes hos kvinder eller også er det bare for stort et arbejde selvom de er mere tydelige end dem under armene måske er det fordi mændene bliver forskrækket over at se at der er hår under armene fordi det er skjult hun ved det ikke hun ved bare hun tydeliggør sit køn i forhold til hans ved at fjerne dem under armene som en simpel ligning. hud+hår=mand, hud- hår=kvinde

3 hun skal ikke kun have hår med hun skal kortlægge hele kroppen, hele kroppens landskab med de bølgende former og bakkerne og knoglerne er bjerge fx på hendes højre arm har hun tegnet stiplede linjer med kuglepennen for at fremhæve grænserne bjerggrænserne bakkegrænserne armens grænsen op til albueleddet og i den anden ende armens grænsen op til håndleddet som fører videre ud til hånden som fører ud til de fem fingre med kuglepennen markerer hun fingrenes led tegner en let buet streg der hvor fingeren sidder fast på hånden endnu en oppe ved knoen og endnu en før fingerens yderste led. de fire fingre pegefinger langemand ringefinger lillefinger er ens ift. antal led men tommelfingeren er anderledes og hun tvivler på sin viden om sin egen krops anatomi og hendes berettigelse til at kortlægge den og tegne det op hun bliver i tvivl om hun kan tegne skelettet op og hvad med musklerne. hun kan kun skabe kropsatlasset ud fra det ydre og den tanke generer hende kapitel 5: research hun bruger ham nogle gange, hun nærstuderer hans krop og led og sammenligner hun vil se om de er ens. om deres hænder og fingerled er ens hvordan hans finger kan være helt forskellig fra hendes men stadig bøje som hendes holde om ting som hendes. indeholde de samme led under huden vores skelet er mere lig hinanden end vores yderste tænker hun et skelet kan afsløre køn et skelet kan afsløre holdning og bredde et skelet er kroppens fundament som bropillerne eller vandrørene under byen det er ikke noget der bare skal være der og holde sammen det giver også muligheder det løfter broen det fører den fra fastland til fastland det leder vand gennem byen under jorden og hendes skelet giver hende mulighed for at gå og stå og bevæge sig og hans skelet gør det samme men på en anden måde med et andet køn

4 kapitel 6: metamorfose hun tænker det ikke bare er i hårfjerningsprocessen hun afgrænser sit køn det er helt i det inderste hendes køn ligger hun er ikke i stand til at ændre sit skelet de opbyggede knogler er skabt fra fødslen af det er ikke hendes lod at skulle tegne dem fra bunden hun kan blot tegne dem op nu tegne dem som de er nu men ikke som har været eller vil være eller kunne have været hvis kønnet var et andet kuglepennen kan kun dokumentere det nuværende. terra incognita er fortidens og fremtidens. det er ikke tilgængeligt hun tænker det også handler om lag og om adskillelse af lag og den distinktion er hun ikke i stand til at skabe men hun kan optegne et lag af kroppen nemlig det lag hun ser udefra på nogle punkter er det beroligende det mindsker hendes opgave hendes arbejde med optegningen af sit kropsatlas kapitel 7: hulninger clavicula er kraveben på latinsk (hun har slået det op) hun laver to fine tynde streger langs knoglen og betragter sig selv i spejlet hun vender rundt og skubber skuldrene bagud åbner op for hulningen under skulderbladet en trekant to trekanter der gemmer sig under huden og nu stikker frem lader det indre skelet komme til syne ligesom kravebenene afgrænser hulninger i hendes krop hulninger huden dækker over og strækker sig ud for at beskytte men det er knoglerne der spænder elastikken navlen er det besynderligste den mindste hulning hvis hun ser bort fra de midlertidige hulninger som sår og hudafskrabninger der nogle gange danner et lille hul et lille kig ind til huden og dermed må kunne betegnes som en hulning. navlen er den mindste konstante hulning og endda kun nødvendigvis en hulning hos hende på hendes krop for hans navle stikker ud som en lille kugle armhulen: det siger sig selv tænker hun det ligger i ordet at det også er en hulning der ligesom skulderbladene og kravebenene kan fremstå mere eller mindre hul

5 kapitel 8: bakkedannelser hendes højre er det pæneste hun ville ønske det venstre så ligesådan ud så de var symmetriske sådan er det pænest det ser hun også i reklamerne og på film. symmetriske ansigtstræk er også det vi som mennesker kategoriserer som værende pæne han kan godt lide formen på hendes bryster siger han og krammer dem i sine hænder og sutter på hendes brystvorter, du har så smukke bryster siger han og ser på dem og tegner linjerne op for hende med fingrene. hun får gåsehud senere prøver hun at huske hans optegninger da hun står foran spejlet med bar overkrop og kuglepennen i hånden hun føler sig intimideret af kvinder med meget store bryster hun tænker de har mere patent på at være feminius, som om de ved mere om det at være kvinde og enhver ved jo at viden er magt kvindeligheden sidder i brysterne. og i håret det er svært at afgrænse brystet hun kan ikke huske hvor hans fingre løb og hun ved ikke hvor hun skal lægge stregen for at signalere at her starter det venstre bryst og her starter det højre bryst der er selvfølgelig en vis del som er fedt det kan hun mærke. men om stregen foroven skal være mere lige eller let buet synes hun er svært at afgøre det er lettere under brystet fordi det nedadtil afgrænser sig selv: igen: sådan er det i hvert fald med hendes bryster hun bruger den røde kuglepen til at markere brystvorten. det lyserøde markerer selv formen, den runde cirkel med det lille tårn med brystvorten strittende ud hun står midt på værelsesgulvet og har ellers skruet op for varmen men brystvorten kan ikke være sig umærket af al kortlægningen. den røde kuglepen har hun valgt til de delikate områder som hun har valgt at betegne dem (de erogene zoner kunne hun også have valgt at sige) men nu blev de til delikat i stedet hun tænker igen at hun slet ikke fuldt ud har overvejet hvor mangelfuldt hendes kropsatlas bliver. hun kan kun kortlægge sin egen krop i den her tilstand og alder, ikke pubertetsårene overgangsalderen alle de naturlige kvindelige udviklingsstadier som former landskabet år for år åre for åre og byplanlægning ændrer sig også og mennesket går ind og former naturen og gaderne og river huse ned og anlægger store boulevarder, men hvordan skal alt det kunne dokumenteres når hun står her med den her krop og ikke kan undgå at atlasset vaskes af for hver gang hun går i bad, hver gang vaskes dokumentation væk og flyder ud med sæben gennem risten og ned gennem ejendommen og ud i rørene og føres væk i store mængder snavset vand et sted under byen hvorhen det ender ved hun ikke men hun prøver desperat at udtænke en måde at fastholde sit atlas sin dokumentation selvom det kun er denne her alder denne her krop og køn og det hele ændrer sig som hun tegner det op og hun tænker på om hendes krop kan vokse og forme sig på ny fra dag til dag og hvordan hendes atlas vil se ud om en uge