Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse

Transkript

1 Undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse

2 1/11

3 Politisk såvel som i den integrationsfaglige indsats er der stort fokus på at sikre job og selvforsørgelse for flygtninge. Beskæftigelsesindsatser iværksættes hurtigt, og tidlige virksomhedsrettede indsatser prioriteres. Sideløbende hermed tilpasses danskundervisningen, så den understøtter og ikke står i vejen for den tidlige beskæftigelsesindsats. Og danskundervisning får i stigende grad karakter af branchedansk eller lignende. Samtidig viser undersøgelser, at danskkundskaber har stor betydning for, om arbejdsgivere ansætter flygtninge. 1 Med denne undersøgelse søger Dansk Flygtningehjælp at komme spadestikket dybere. Undersøgelsen kvalificerer debatten om vægtning og sammenhæng mellem beskæftigelse og danskkundskaber med yderligere viden om, hvordan danskkundskaber set fra et arbejdsgiverperspektiv har betydning for ansættelsen og fastholdelse af flygtninge samt for deres opgaveløsning, funktion og trivsel på arbejdspladsen. Endelig spørger vi også arbejdsgiverne om, hvordan de oplever sprogskolens betydning for tilegnelsen af det danske sprog. Undersøgelsen er gennemført som en elektronisk survey, hvor link til undersøgelsens spørgeskema er mailet direkte til respondenterne. Undersøgelsen er sendt ud til 142 arbejdsgivere, hvoraf 46 har svaret på undersøgelsen. Det er dels arbejdspladser, som Dansk Flygtningehjælp samarbejder eller har samarbejdet med, dels virksomheder, der er listet som deltagere i initiativet Sammen om integration under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Undersøgelsen er ikke repræsentativ for arbejdsmarkedet eller arbejdsgivere som sådan, men den giver en indikation af, hvordan arbejdsgiverne oplever danskkundskabers betydning, og den afspejler konkret de deltagende arbejdsgiveres erfaringer. 1 Lederne, Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet, 2015 Dansk Byggeri, Barometer: Sløve kommuner forsinker integrationen på arbejdsmarkedet, januar 2017 Frederik Thuesen, SFI Tema: Sprogets betydning for indvandreres sociale integration på arbejdspladsen, SFI, december /11

4 Overordnet indikerer undersøgelsen, i lighed med andre tidligere undersøgelser, at danskkundskaber har stor betydning for, om arbejdsgivere vil ansætte flygtninge. Det, der har størst betydning for, om respondenterne vil ansætte en flygtning, er personlige kompetencer og danskkundskaber. Faglige kompetencer og øvrige sprogkundskaber tillægges mindre betydning. Hvad angår arbejdsgivernes oplevelse af betydningen af flygtninges danskkundskaber på arbejdspladsen, er det evnen til at kunne forstå og tale dansk samt det at have et sprog til at kunne indgå i det sociale fællesskab med kollegaerne, der tillægges størst betydning. 76 % af respondenterne svarer, at det har stor eller meget stor betydning, at flygtninge er gode til at forstå dansk (eks. en mundtlig instruktion). Det er omvendt få respondenter, der finder det vigtigt, at flygtninge fra starten kender branchenært fagsprog (danske ord for maskiner, hjælpemidler, materialer, varer o.lign.). 11 % giver udtryk for, at det har stor eller meget stor betydning. 62 % mener, det har lille eller ingen betydning. 87 % af de respondenter, der har haft flygtninge ansat, giver udtryk for, at der har været udfordringer forbundet med deres danskkundskaber. De, der har oplevet sproglige udfordringer på arbejdspladsen, peger på, at udfordringerne særligt relaterer sig til faglige og tekniske spørgsmål (som instruktioner, brug af skemaer eller betjening af maskiner) samt til det sociale fællesskab med kollegaer. 38 % svarer, at manglende dansksproglige kompetencer har ført til ophør af ansættelse, eller at en flygtning ikke blev ansat efter afsluttet praktik. 79 % af respondenterne oplever, at danskundervisningen på sprogskolen er vigtig eller meget vigtig for udviklingen af flygtninges dansksproglige kompetencer. 3/11

5 Af de 46 respondenter, der har svaret på undersøgelsen tilhører godt halvdelen tre brancher: industri, privat service samt bygge & anlæg. 87 % af respondenterne har haft en eller flere flygtninge ansat i praktik, løntilskud eller ordinær (ustøttet) beskæftigelse. Hvilken type stilling har du/i haft ansat flygtninge i? Praktik 95 % Løntilskud 26 % Ordinær (ustøttet) stilling 26 % Af de respondenter, der har haft flygtninge ansat, har 95 % haft flygtninge i praktik, og godt en fjerdedel har haft flygtninge ansat i løntilskud og i ordinær ustøttet stilling. 87 % har haft en eller flere flygtninge ansat til ufaglært arbejde, mens 26 % har haft det til faglært arbejde. Af de få respondenter, der ikke har haft flygtninge ansat, svarer 60 %, at de vil være villige til at ansætte en flygtning. Af dem, der har haft flygtninge ansat, svarer 80 %, at de vil være villige til at ansætte en flygtning igen. I de følgende kapitler beskrives undersøgelsens resultater i forhold til danskkundskabernes betydning for ansættelse og på arbejdspladsen samt vurderingen af sprogskolens betydning. Resultaterne viser overordnet, at danskkundskaber har stor betydning for, om arbejdsgivere vil ansætte en flygtning. 2 2 Dette overordnede resultat at danskkundskaber er vigtige er således på linje med tidligere undersøgelser udarbejdet at Lederne (2015), Dansk Byggeri (2017) og SFI (2016). 4/11

6 Det, der har størst betydning for, om respondenterne vil ansætte en flygtning, er personlige kompetencer og danskkundskaber. Således svarer hele 91 %, at personlige kompetencer har stor eller meget stor betydning, og 73 % giver udtryk for, at danskkundskaber har stor eller meget stor betydning. Til sammenligning svarer 58 %, at faglige kompetencer har stor eller meget stor betydning, og 35 %, at øvrige sprogkundskaber (eks. engelsk) har stor eller meget stor betydning. I Ledernes undersøgelse, Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet (2015), svarede 72 % af de adspurgte ledere, at det havde stor eller meget stor betydning for, om de ville ansætte en flygtning, at de hurtigt lærer dansk. Betydningen af danskkundskaber ved virksomhedernes faktiske ansættelser af flygtninge er mindre end i det ovenfor beskrevne spørgsmål. På spørgsmålet: hvor stor betydning tillagde du vedkommendes danskkundskaber, da du ansatte en flygtning i din virksomhed? svarer 40 % stor eller meget stor betydning, og 42 % lille eller slet ingen betydning. Forskellen i betydningen af danskkundskaber ift. at ville ansætte en flygtning (figur 1) og den betydning, danskkundskaber er blevet tillagt ved de faktiske ansættelser, kan til dels 5/11

7 forklares med, at de respondenter, der ikke har haft flygtninge ansat, tillægger danskkundskaber større betydning end dem, der har flygtninge ansat.. Godt halvdelen af respondenterne (53 %) giver udtryk for, at flygtningens danskkundskaber ikke levede op til forventningerne ved ansættelsen. 38 % af respondenterne svarer, at manglende dansksproglige kompetencer har ført til ophør af ansættelse, eller at en flygtning ikke blev ansat efter afsluttet praktik. Overordnet giver respondenterne udtryk for, at flygtninges danskkundskaber har stor betydning for, hvordan de fungerer på arbejdspladsen. Og sproget kan være kilde til udfordringer, ikke mindst i forhold til at kunne forstå mundtlige instruktioner og lignende, og hvad angår det at kunne indgå i det sociale fællesskab med kollegaer. Det er evnen til at kunne forstå og tale dansk samt det at have sprog til at kunne indgå i det sociale fællesskab med kollegaerne, der tillægges størst betydning for, om en flygtning fungerer godt på arbejdspladsen. 6/11

8 Respondenterne giver udtryk for, at det at kunne forstå dansk (eksempelvis en mundtlig instruktion) er det vigtigste for, om en flygtninge fungerer godt på arbejdspladsen. Her svarer 76 %, at det har stor eller meget stor betydning. 57 % svarer, at det at være god til at tale dansk (udtale, ordforråd, ordvalg) har stor eller meget stor betydning. Svarene viser endvidere, at det at have sproget til at kunne indgå i det sociale fællesskab med kollegaer, at kunne smalltalke og være med på humor og slang er vigtigt 56 % tillægger dette stor eller meget stor betydning. Omvendt er det få, der finder det vigtigt, at flygtninge kender branchenært fagsprog (danske ord for maskiner, hjælpemidler, materialer, varer o.lign.) fra starten. Blot 11 % giver udtryk for, at det har stor eller meget stor betydning. 62 % mener, det har lille eller ingen betydning. 87 % af de respondenter, der har haft flygtninge ansat, giver udtryk for, at der har været udfordringer forbundet med deres danskkundskaber. De arbejdsgivere, der har oplevet sproglige udfordringer på arbejdspladsen, giver samlet set udtryk for, at udfordringerne særligt relaterer sig til faglige og tekniske spørgsmål samt til det sociale fællesskab med kollegaer. 7/11

9 60 % af respondenterne giver således udtryk for at have oplevet store eller meget store udfordringer i forhold til faglige eller tekniske spørgsmål (eks. instruktioner, brug af skemaer eller betjening af maskiner). 59 % giver udtryk for store eller meget store sproglige udfordringer i forhold til det sociale fællesskab og trivsel med kollegaer. Nogle af respondenterne uddyber oplevelser og udfordringer ved manglende danskkundskaber således: Det er vanskeligt at forklare ham, hvad han skal lave, og det er altid usikkert, om han nu også har forstået, hvad der bliver sagt. Det er ikke befordrende at skulle tegnsproginstruere i arbejdsopgaver. Jeg synes, man skal have et sprogligt grundfundament, inden der fortsættes med virksomhedspraktikker. Føler det er vigtigt, at de basale danskkundskaber er i orden for både det faglige og ikke mindst for at kunne indgå i det sociale. Danskkundskaberne er ikke gode nok, når flygtninge kommer i arbejde [ ] Udfordringen i dansk produktion er, at det meste af produktionen er flyttet til udlandet. Den produktion, vi har i Danmark, er meget lille og med meget komplicerede produkter, hvilket gør, at kommunikationen er meget vigtig, og det kræver, at danskkundskaberne er meget høje. På tværs af spørgsmålene tegner der sig dermed et billede af, at danskkundskaber på arbejdspladsen er vigtigst og opleves som mest udfordrende i forhold til at forstå instruktioner, faglige og tekniske forklaringer og i forhold til at indgå i det sociale. Det stemmer overens med at det, der bliver tillagt mest vægt i forhold til ansættelse af flygtninge, er personlige kompetencer og danskkundskaber (se figur 1). 3 At sproget vurderes som vigtigt for det sociale fællesskab harmonerer med andre undersøgelser. Blandt andet viser SFI i deres undersøgelse af Sprogets betydning for indvandreres sociale integration på arbejdspladsen i SFI Tema (2016), at: Niveauet af danskkundskaber blandt indvandrere og efterkommere, som har et job, har stor betydning for deres sociale integration på 3 I forlængelse heraf viser en SFI-rapport fra 2014 (Virksomheders Sociale Engagement. Årbog 2014), at 24 % af lønmodtagere på danske arbejdspladser er negative eller meget negative over for at få en kollega med anden etnisk baggrund end dansk, som på ansættelsestidspunktet har mangelfulde danskkundskaber i forhold til at udføre deres job. 8/11

10 arbejdspladsen. [ ] Niveauet af danskkundskaber blandt indvandrere og efterkommere, som har et job, kan også have nogen betydning for opgaveløsning og samarbejde. 4 Sammenhænge mellem personlige kompetencer, danskkundskaber og det sociale bliver også beskrevet i flere af kommentarerne fra respondenterne: Grundet generthed omkring sproget, samt lysten til at prøve det, gjorde at lysten til arbejdet hen over praktikperioden faldt og til sidst gad hun næsten ikke lave noget [..]. Vi har haft en kvinde i virksomhedspraktik i et dagtilbud, hun havde læst engelsk på universitet i Syrien. Hun var utroligt nysgerrig selv, spurgte rigtig meget omkring sprogets finesser og læste højt for børnene, trods manglende udtale (børnene kommenterede det lidt). Hun havde vilje og gå på mod - så ros til hende og kun positive oplevelser. Hun kunne ikke være med i vores pauser, da hun skulle på sprogskole, det savnede jeg, for der ville hun være med i smalltalk og komme til at kende kollegaerne meget mere. Vi har udelukkende positive oplevelser vi oplever en meget stor vilje til at gøre arbejdet godt. Det er også dejligt at høre om oplevelser fra andre kulturer, når vi holder pauser og sociale arrangementer. 4 Undersøgelsen peger også på betydningen af, at de øvrige medarbejdere er opmærksomme på, at kollegaer med en ikke-dansktalende baggrund har svært ved at forstå dem og tilpasser sprogbrug derefter. 9/11

11 Danskundervisning på sprogskolen tillægges stor betydning for udviklingen af flygtninges dansksproglige kompetencer. 79 % af respondenterne oplever, at danskundervisningen på sprogskolen er vigtig eller meget vigtig for udvikling af flygtninges dansksproglige kompetencer. Blot 6 % giver udtryk for, at sprogskolen i ringe eller meget ringe grad er vigtig. 32 % af respondenterne har samarbejde med den lokale sprogskole. Af dem oplever over halvdelen (58 %), at samarbejdet med sprogskolen har stor betydning for de ansatte flygtninges evne til at varetage deres arbejdsopgaver. 10/11

12 En af respondenterne beskriver det således: For os har det frem for alt været vigtigst at de kan begå sig på engelsk. Og det har de kandidater, vi har haft i praktik, kunnet i en acceptabel grad. Det har været vores oplevelse, at sprogskolen frem for alt giver de flygtninge, vi har været i kontakt med, en større indsigt i den danske kultur, i hvordan man omgås, humor, mm. Derfor er tilknytningen til sprogskolen vigtig, således at man kan udveksle hinandens erfaringer og sparre med hinanden omkring forskellige situationer, man har været del af. Og at man kan søge afklaring omkring eventuelle kulturelle misforståelser hos sin dansklærer. Det har en meget større prioritet, end at lære sproget som sådan. 11/11