Wings triade. Hvad der arbejdes med i indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen.

Transkript

1 Wings triade De grundlæggende kriterier for en autisme-diagnose udgøres af en triade af funktionsforstyrrelser. De tre kriterier er: Kvalitative afvigelser i sproglig og ikke-sproglig kommunikation Kvalitative afvigelser i det gensidige sociale samspil Kvalitative afvigelser i fantasibetonet udfoldelse / forestillingsevnen Hvad der arbejdes med i indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen. Følgende skema skal ses som en generel beskrivelse af, hvad der foregår i dagligdagen udover det faglige, som er beskrevet under Faglighed. Der arbejdes ud fra den enkeltes forudsætninger og potentialer for at styrke ovennævnte kompetencer: kommunikation, socialt samspil og fantasibetonet udfoldelse / forestillingsevne. Der vil være gentagelser og glidende overgange mellem trinnene, og status og mål for det enkelte barn, fremgår af de individuelle undervisnings- og aktivitetsplaner. Der evalueres individuelt på skemaets forskellige områder.

2 Indskoling Personligt Selvhjulpenhed Sprog Autismeforståelse Overblik Tilvænning til dagskema. Praktiske færdigheder som: Af - og påklædning. Lyne, knappe, snøre. Klare toiletbesøg selvstændigt. Pakke taske. Spise med kniv og gaffel. Rydde op efter sig. Arbejdspige/dreng: dækker bord en gang om ugen til spisning og eftermiddagsmad. Udvikling af sprog gennem fortælling, samtale og dialog. Formulering af spørgsmål. Korrektion af sprogfejl. Arbejde med syntaks. Der svares på spørgsmål om autisme. Ved hjælp af piktogramrække med billeder for skoledagen og fritidsordningen, skabes overblik over dagens forskellige aktiviteter. Socialt Kommunikation Integration Adfærd i grupper par, små og store (ude i samfundet) kognitive samtaleark.hensigts mæssig tiltale. sjov og humor Verbal og visuel støttet kommunikation. Gensidige besøg med almendelen. Deltagelse i morgensamling og arrangementer på almendelen. Almendelens bibliotek. Legetræning i grupper på legeplads og to og to både inde og ude. Vente på tur. Tabe og vinde. Låne af og låne ud. Hensigtsmæssig adfærd i offentlige rum. Brug af KAT-kasse og sociale historier. Kognitivt Selvværd Selvforståelse Forestillingsevne Tidsfornemmelse Social forståelse herunder empati Der føres pralebog over det, jeg kan. Arbejdsindsats understøttes med ros og evt. med belønninger. Billedbog om mig som forløber for en personal planner. Sociale historier bruges til at få selvindsigt. KAT-kassen: cirkler, termometer og ansigter anvendes til indsigt. Perspektivtagning som indsigt i, at vi tænker forskelligt og er forskellige. Legetræning med rollelege. Året og skoledagens rytme. Klokkens hele og halve timer. Sociale historier og KAT kassens adfærdsfarver anvendes til at give indsigt i egen andel i sociale situationer. Ud fra materialet Trin for trin arbejdes med opklaring af sociale situationer. Tegneseriesamtaler som hjælp til konfliktløsning. Affektivt Evne til at identificere andres følelser Evne til at udtrykke egne følelser visuelt og verbalt Aflæse og udtrykke følelser ud fra materialet Trin for trin. Kendskab til KAT kassens grundfølelser. Graduering af følelser ud fra Måleinstrumentet. Kunne vælge mellem 3 følelser udvalgt af den voksne. Benævne egne følelser. Fysisk Sanseintegration Motorik Personlig pleje At eleverne får øget kropsbevidsthed ved deltagelse i sansestimulerende aktiviteter og individuelt tilpasset sansetræning, f.eks. brug af kugledyne, kuglepude, børstning, specielt tilpassede stole m.m. Aktiviteter foregår i sanserum, på legepladsen, til idræt, køkkenaktiviteter, ture ud af huset, cykle, svømning m.m. Meget legepladstid 2 ugentlige ture i naturen. Individuel træning ved specielt behov.

3 Mellemtrin Sætte skema op og tage det ned. Eleverne fører deres egen personlige kalender. Arbejdspige/dreng: Dække bord selvstændigt. Længere personlige fortællinger og relevante spørgsmål og kommentarer til andres fortælling. autismeforståelse ud fra bogen: Kan I forstå mig og Jeg er noget helt særligt afsnit 1-2. Visuelt dagskema, som eleverne selv sætter op. Visuelt program for aktiviteter. Særlige aftaler og begivenheder noteres i elevernes personlige kalender samt i klassens kalender. kognitive samtaleark.morgens amling og fællesundervisning baseret på samtale. Gruppen bruger skolens faglokaler, bibliotek og hal. Integration med indskolingsgruppen. integration med almendelen integration med Vordingborgcentrets afdeling på Iselingeskolen. Højere grad af selvforvaltning. Gruppen igangsætter selv spil og lege i indepauser og på legepladsen med en minimal grad af voksenstyring. Træning i at færdes i offentlige rum fx Bogbussen. At styrke elevernes evne til at give og modtage ros verbalt. Der arbejdes med spørgsmålene: Hvem er jeg? Og hvad er mine særlige kompetencer. At eleverne udvikler deres selvforståelse i en social sammenhæng og relationer i gruppen. Selvforståelse ud fra arbejdet med Jeg er noget helt særligt Nævne mindst 3 af egne gode og mindre gode egenskaber. Personal planner påbegyndes og laves i Power point. Udvikling af nye handlemuligheder gennem brug af kognitiv samtale. At bruge fantasi og abstrakt tænkning i leg. Tilvænning til at kunne svare på åbne spørgsmål. Kunne forestille sig dagligdags ting som fx at gætte temperatur udenfor. At kende årets og døgnets rytme samt at lære klokken. Brug af kalender. Kunne forstå og anvende forskellige redskaber fra KAT-kassen. Kunne anvende de tillærte regler og redskaber, til at kunne navigere i sociale sammenhænge. At eleverne udvikler bevidsthed om hvad det vil sige at være en del af en gruppe. Kende de sociale regler i gruppen, og for færden på legepladsen. At kunne give bud på hvad andre føler i en given situation bl.a. gennem arbejdet med tegneseriesamtale. Kendskab til KATkassens grundfølelser og på opfordring kunne anvende dem i praksis. Kunne udtrykke egne følelser og graduere dem v.h.a. Måleinstrumentet. V.h.a. voksenstøtte arbejdes bevidst med evnen til at kunne kontrollere egne følelser og adfærd og indgå i en kognitiv samtale herom. At kunne give udtryk for en fysisk tilstand og meddele dette til andre. Fortsat arbejde med at eleverne får øget deres kropsbevidst hed, som i indskolingen. At skabe nogle fysiske rammer, hvor der er mulighed for at udfordre kroppen på legepladsen, til idræt, ved køkkenaktiviteter, på ture ud af huset, ved cykling, svømning og hvad vi ellers tilbyder børnene. Bevidstgørelse om personlig hygiejne. At være præsentabel. Årstidsbestemt tøj. Viden om pubertet herunder kropsændringer. Udskoling Viden om sunde kostvaner. Praktiske færdigheder som eks.: kognitive samtaleark. I individuelle samtaler, i grupper og i skriftligt materiale arbejdes der med spørgsmålene: Hvem er jeg? herunder kompetencer, potentialer Kende alle grundfølelserne fra KAT-kassen: Glæde, sorg, frygt, At eleverne udvikler strategier, der gør dem i stand til at få styr på sanse-

4 Kunne fremstille varm og kold mad. Kunne handle i butikker. Kunne benytte offentlige transportmidler. Kunne benytte sig af kulturelle tilbud f.eks. biblioteket. Være gruppens duks: Tønmme opvaskemaskine, tørre borde af. Personlige fremlæggelser. med udgangspunkt i den enkelte elev. Samtaler om bundne emner. Samfundsrelevante diskussioner i gruppen. Selvbevidsthed. Sig selv i relation til andre. Erkendelse af hvilken betydning autismen har for den enkelte i forhold til uddannelses- og fremtidsmuligheder, bosituation og voksenliv. Udarbejdelse af et foredrag om autisme på generelt og personligt plan. Tidsfornemmelse se under kognitivt. Planlægnings- situationsfornemmelse i samtalesituationer. Fællesundervisning og aktiviteter. Udabejde visuelt materiale til kommunikation. Kontakt til fremmede eks. bibliotekarer. Integration på almendelen i fag, som eleverne er stærke i og evt. kan gå til afgangsprøve i. Aktiviteter parvis og i større grupper. Øve holdsport, lave fælles projektarbejder. Foredrag for større grupper. Støtte dem i at have /bevare venner. Strategier for socialt samvær. Kende muligheder for ungdomsskole/klub, fritidsaktiviteter m.m. og begrænsninger, og hvordan har jeg udviklet mig? Hvad skal jeg i min fremtid? Værdsættelse af færdigheder og erkendelse af begrænsninger. Eleverne får kognitive og neuropsykologiske forklaringsmodeller på udviklingen af deres tanker, følelser, krop og adfærd. Eleverne arbejder med erkendelsen i det daglige miljø af deres egne tanker, følelser og adfærd ud fra individuelt tilpassede skemaer. Eleverne deltager i kognitive samtaler om egne oplevelser og konfliktsituationer for at udvikle erkendelsen af egne tanker, følelser og handlinger og i et konflikthåndterende perspektiv at udvikle nye hensigtsmæssige strategier i forhold til måder at tænke og handle på. Der arbejdes gennem samtale herunder sociale historier - med erkendelsen af, at vi som mennesker har behov, oplevelser, tanker og følelser, som er forskellige. Der udvikles kommunikative strategier til bevidstgørelse af forskelligheden i det sociale miljø, elverne færdes i. Der gives viden om det hensigtsmæssige i at kende til andres behov, tanker, følelser og adfærd. Der arbejdes med at skelne mellem fantasi og virkelighed. At eleverne udvikler kompetencen til at kunne forholde sig realistisk til sig selv og sine omgivelser og til hvad der skal til for at opfylde eventuelle ønsker vrede, stolthed, skam, tryghed, overraskelse. Lære at udtrykke egne behov og lære at spørge ind til andres ansigtsudtryk (herunder andres følelser) for at kunne handle hensigtsmæssigt. Lære at stille opklarende spørgsmål for at kompensere for manglende situationsfornemmelse. Lære at spørge til de sociale spilleregler og forventninger i nye sammenhænge. At eleverne bruger og videreudvikler de affektive kompetencer med udgangspunkt i KAT-kassemateriale og tidligere udviklede kognitive modeller. At eleverne via kognitive samtaler lærer at handle hensigtsmæssigt i socialt samspil på baggrund af eget og andres følelsesmæssige udgangspunkt. At eleverne lærer at problemer, så de ikke dominerer. Eleverne deltager i ugentlige sansestimulerende aktiviteter: Idræt,, brug af motionscenter, svømning, køkkenaktiviteter, cykling, gåture mm. Individuelt tilpasset sansetræning. Brug af f.eks. kugledyne, kuglepude, specielt tilpassede stole, børsteprogram m.m. I idræt lægges der vægt på, at kropsbevidsthed udvikles gennem fysisk udfoldelse suppleret af refleksion og evaluering. Mulighed for træning i motionsrum, tennis, stavgang m.m. Bevidstgørelse om personlig hygiejne. At være præsentabel. Årstidsbestemt tøj. Viden om pubertet herunder

5 strategier: Igennem skemaer og samtaler udvikles evnen til at kunne håndtere opgaver i hverdagen. Eksempelvis transport fra A til B, Finde vej i nærmiljøet Følge en på forhånd fastlagt rute til butikker, bank mm. (Evt. ved hjælp af GPS eller Kraks). Forvaltningen af opgaver mellem skole og hjem, lektier, større grad af ansvar for kommunikationen og planlægningen af skole- og fritidsliv som et integreret hele. for fremtiden. Kende klokken analog og digitalt. Der arbejdes med at lære strategier, som kan anvendes til at stå op efter ur. Kende år, måned, dato og årstider. Kunne bruge studiekalender. Der arbejdes på at gøre tiden til et aktivt redskab i måden at strukturere sin hverdag på samt muligheden for at kunne agere mere selvstændigt i kraft heraf. Der arbejdes med bevidstgørelsen af sig selv i relation til andre herunder adfærds- og reaktionsmønstre i socialt samspil. Der arbejdes med konkrete kommunikative strategier til at indgå i sociale sammenhænge også i miljøer uden for skolen. udvikle strategier til løsning af egne følelsesmæssige konflikter. kropsændringer.