Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2016/17 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe - toårigt hf, niveau C Mikkel Røjle Bruun (geo), Carina Lynggaard (kemi), Peter Toftgaard Dubillot (Bio) t2016b Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Hvor er jeg? Hvad er jeg? Hvad sker der i naturen? Hvor får vi vores drikkevand fra? Hvad er det gode liv? Hvorfor taler alle om klima? Hvad styrer livets udvikling? Projekter Side 1 af 11

2 Titel 1 Hvor er jeg? Hvad er jeg? Faglige emner: Molekyleformel og strukturformel. Atomers opbygning og anvendelse af det periodiske system. Pro- og eukaryote celler opbygning og funktion. Fotosyntese og respiration. Jordens form og årstidernes variation og begrundelse for disse. Geografiske informationssystemer (google earth). Generel introduktion til naturvidenskabeligt arbejde. NF-grundbogen, Anders Grosen et al, Lindhart og Ringhof, udgave, Side Side Slides om naturvidenskabeligt arbejde, metoder og brug af kort til forståelse af verden. Analyse af Gis filer fra ebog (naturgeografi.gyldendal.dk) og højdekurver over Thisted området. Supplerende: Video: Dynamisk periodisk system: Animationer: Biologibogen (Systime) Øvelser: Brug af mikroskop Fotosyntese og respiration hos vandpest 9 lektioner (Geografi) 8 lektioner (Kemi) 9 lektioner (Biologi) Anvendelse af fagsprog og symbolfremstilling Indhente biologisk, kemisk og geografisk information fra forskellige kilder Foretage systematiske observationer og indsamle data i laboratoriet Bearbejde og formidle resultater fra eksperimentelt arbejde Forsøgsjournal Rapportskrivning Side 2 af 11

3 Væsentligste Klasseundervisning og diskussioner Gruppe-, par- og individuelt arbejde Eksperimentelt arbejde Journalskrivning Side 3 af 11

4 Titel 2 Hvad sker der i naturen? Faglige emner: Ioner og salte som en abiotisk faktor. Molekyleforbindelser og forskellige repræsentationer af disse. Reaktionsskemaer og deres afstemning. Mængdeberegninger med masse, stofmængde og molarmasse. Vandets kredsløb og dets betydning for livet på jorden og deriblandt mennesket. Havstrømme og deres betydning for jorden. Vandet som ressource, mangel på vand vs for meget vand. Koralrevet som økosystem. Fødekæder, fødenet og produktion og polypdyret. Biotiske og abiotiske faktorer. Arbejde med interaktivt kort over havstrømme og vejrsystemer. (earth.nullschool.net) NF-grundbogen, Anders Grosen et al, Lindhart og Ringhof, udgave, side 31-38, 41-42, side & Naturgeografi.gyldendal.dk : Kernestof - Hydrologi/vand og Problemstilling Kampen om vandet. Slides om vandets kredsløb. Film om vandets kredsløb Havets hemmeligheder Supplerende materiale: Video: %28salte%29/id/293/versionId/ Animationer: Biologibogen (Systime) Side 4 af 11

5 Væsentligste Øvelse: Osmose forsøg med cellemembran (polypdyr) Reaktion mellem dihydrogen og dioxygen (kemi: journal) Natron (kemi: rapport) Lektioner: 15 lektioner (geografi) 23 lektioner (kemi) 15 lektioner (Biologi) Indhente biologisk, kemisk og geografisk information fra forskellige kilder og vurdere materialets kvalitet Foretage systematiske observationer og indsamle data i naturen Udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig sikkerhed Identificere og diskutere fejlkilder Analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller Bearbejde og formidle resultater fra eksperimentelt arbejde Klasseundervisning og diskussioner Gruppearbejde-, par- og individuelt arbejde Rapport og journalskrivning Eksperimentelt arbejde Side 5 af 11

6 Titel 3 Hvor får vi vores drikkevand fra? Faglige emner: Rensningsanlæg. Stoffers tilstandsformer i forbindelse med reaktionsskemaer. Stoffers blandbarhed og polaritet af molekyler. Fældningsreaktioner med tungtopløselige ionforbindelser. Bakteriers vækstfaser, denitrifikation og nitrifikation. Aktiv slam. Plastisks betydning for havet som økosystem. Akkumulering og forveksling af fødeemner. Jordens vind og vejrsystemer og den indflydelse disse samt ekstremt vejr har på mennesker. Klimaforandringernes indflydelse på vores vejr. Nedbør og afstrømning og hvad det betyder for Danmark. NF-grundbogen, Anders Grosen.et al Lindhart og Ringhof, udgave, Side 65-66(top), Side Naturgeografi.gyldendal.dk : Kernestof Klima og Problemstillinger Jordens vilde kræfter Vildt vejr. Slides om vejr og klima. Supplerende: Animationer: Screen-cast: Biologibogen (Systime) Byens økologi Øvelser: Besøg på rensningsanlæg (tværfaglig videorapport) Fældningsreaktioner (kemi: journal) Tyggegummi opløses af chokolade (kemi: opstartsøvelse) 15 lektioner (geo) 14 lektioner (kemi) 9 lektioner (bio) Foretage systematiske observationer Anvende naturvidenskabeligt fagsprog Side 6 af 11

7 Væsentligste Træne mundtlig præsentation af tværfagligt emne Arbejde med lokale samfundsmæssige problemstillinger Analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller Bearbejde og formidle resultater fra eksperimentelt arbejde Klasseundervisning og -diskussioner Gruppearbejde-, par- og individuelt arbejde Rapportskrivning Virksomhedsbesøg Titel 4 Hvad er det gode liv? Faglige emner: Den kemiske opbygning af kulhydrater, proteiner og fedt. Alkoholer som organiske forbindelser. Produktion af drikke med ethanol; gæring og destillation. Nedbrydning af ethanol i kroppen. Syrer og baser og reaktioner med disse, herunder organiske syrers navne. Beregning af stofmængdekoncentration og definitionen af formel og aktuelkoncentration. Definitionen af ph-værdi. Kost og fordøjelsen, hjertet og blodkredsløbet samt lunger og lungekredsløbet. Blodsukkerregulering. Befolkningsudvikling og befolkningssammensætning. Befolkningspyramider, den demografiske transitionsmodel, eksogene og endogene sygdomme. NF-grundbogen, Anders Grosen et al Lindhart og Ringhof, udgave, side , , side og Naturgeografi.gyldendal.dk : Kernestof Produktion, teknologi, resurser og bæredygtighed Befolkning og demografisk transition, Erhvervsudvikling og hovederhverv. Slides om demografi. Film om Demografi : Befolkningseksplosionen er aflyst Hans Rösling. Supplerende: Screencast: Side 7 af 11

8 Biologibogen (Systime) Øvelser: Bestemmelse af fedtindhold i chips (rapport) Eddikesyreindholdet i husholdningseddike (rapport) Blodtryk og puls Kost og enzymer nedbrydning (forsøg) Iltens vej i kroppen (Videorapport) Blodsukkerforsøg Væsentligste 18 lektioner (geo) 23 lektioner (kemi) 33 lektioner (bio) Indhente biologisk, kemisk og geografisk information fra forskellige kilder og vurdere materialets kvalitet Foretage systematiske observationer og indsamle data Udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed Identificere og diskutere fejlkilder Arbejde med naturvidenskabeligt fagsprog både skriftligt og mundtligt Analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller Udføre simple kemiske beregninger Bearbejde og formidle resultater fra eksperimentelt arbejde Klasseundervisning og -diskussioner Gruppearbejde-, par-, og individuelt arbejde Journalskrivning Eksperimentelt arbejde Side 8 af 11

9 Titel 5 Hvorfor taler alle om klima? Faglige emner: Navngivning af uorganiske molekyler. Forbrænding af forskellige organiske forbindelser, herunder ethanol og alkaner. Navngivning af carbonhydrider, specielt alkaner. De forskellige energiformer som vi mennesker betjener os af og resultatet af dette forbrug. Fossile brændstoffer (olie, kul og gas), vedvarende energikilder (sol, vand, vind, geotermisk energi, etc), klimaforandringer og kulstofkredsløbet. DNA, DNA kopiering og proteinsyntesen. Gensplejsning NF-grundbogen, Anders Grosen.et al Lindhart og Ringhof, udgave, Side Side (bio) Naturgeografi.gyldendal.dk : Kernestof Energi og Problemstillinger Global opvarmning. Slides om energi og klimaforandringer Film om energi problematikken Kampen om solen. Supplerende: Øvelser: Undersøgelse af forbrændingsreaktioner (kemi: journal) Bioethanol produktion - destillation og forbrænding (kemi: journal) DNA kopiering og proteinsyntesen (demo øvelse) Gærforsøg (bio) 15 lektioner (geo) 18 lektioner (kemi) 12 lektioner (bio) Identificere og diskutere fejlkilder Foretage systematiske observationer og indsamle data Udføre simple kemiske beregninger Udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed Analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller Bearbejde og formidle resultater fra eksperimentelt arbejde Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser. Side 9 af 11

10 Væsentligste Klasseundervisning Gruppe-, par-, og individuelt arbejde Journalskrivning Eksperimentelt arbejde Titel 6 Hvad styrer livets udvikling? Celledeling. Almene genetiske begreber. DNA test. Kontinenter i bevægelse. Produktion af fødevare. Befolkningsudvikling i et uland. Almene genetiske begreber, autosomal nedarvning, kønsbunden nedarvning, stamtavler og analysekryds. Jordens opbygning og dannelse. Den pladetektoniske model og de forskellige pladegrænser samt hotspot. Jordskælv og vulkaner og hvad de bidrager med af positive og negative ting til jorden og vores liv. NF-bogen, Anders Grosen.et al Lindhart og Ringhof, udgave, Side Side Naturgeografi.gyldendal.dk : Kernestof Geologi og landskabsdannelse og Problemstillinger Jordens Vilde kræfter. Slides om pladetektonik, jordskælv og vulkanisme. Film om jordskælv Europas skabelse - Jord Film om vulkaner Europas skabelse - Ild Supplerende: matologies/precip_loop.html Biologibogen (systime) Side 10 af 11

11 Øvelser: Demoforsøg med nedarvning af sygdomme Væsentligste 12 lektioner (geo) 9 lektioner (bio) Hvordan producere vi mad nok? Diskutere etiske perspektiver i tilknytning til problemstillinger med relation til genetikkens opdagelser Identificere og diskutere fejlkilder Klasseundervisning Gruppe-, par-, og individuelt arbejde Rapportskrivning Titel 7 Væsentligste Projekter Evalueringsopgave - træning og eksamensprojektet 7 lektioner (bio) 7 lektioner (geo) 7 lektioner (kemi) Anvendelse naturvidenskabeligt fagsprog Udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt Indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder Analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller Arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser. Opgaveskrivning Fremlæggelser Tilbage Side 11 af 11