Bekendtgørelse om grundfag i erhvervsuddannelserne. BEK nr 689 af 28/06/2004 (Gældende) LBK Nr. 183 af 22/03/2004. Lovgivning som forskriften vedrører

Transkript

1 Reference Felter Hjælp Bekendtgørelse om grundfag i erhvervsuddannelserne BEK nr 689 af 28/06/2004 (Gældende) LBK Nr. 183 af 22/03/2004 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Bilag 2 Bilag 2.1 Bilag 3 Bilag 3.1 Bilag 4 Bilag 4.1 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 6.1 Bilag 7 Bilag 7.1 Bilag 8 Bilag 8.1 Bilag 9 Bilag 9.1 Bilag 9.2 Bilag 9.3 Bilag 10 Bilag 11 (1 af 119) :28:47

2 Bilag 12 Bilag 12.1 Bilag 13 Bilag 13.1 Bilag 14 Bilag 14.1 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 16.1 Bilag 17 Bilag 18 Bilag 19 Bilag 19.1 Bilag 20 Bilag 21 Bilag 22 Bilag 22.1 Bilag 23 Bilag 23.1 Bilag 24 Bilag 25 Bilag 26 Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse om grundfag i erhvervsuddannelserne I medfør af 4, stk. 1, jf. 25, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, fastsættes: Grundfag 1. Grundfag i erhvervsuddannelserne er beskrevet i bilag 1-26 (fagbilagene) til denne bekendtgørelse. Stk. 2. Grundfag i uddannelsernes grundforløb og hovedforløb fremgår af bekendtgørelse om (2 af 119) :28:47

3 grundforløb og af de enkelte uddannelsesbekendtgørelser. Undervisningens tilrettelæggelse og niveauer 2. Skolen gennemfører undervisningen i det enkelte grundfag sådan, at målene for hvert grundfag kan indgå i prøve eller anden bedømmelse af elevens standpunkt. Stk. 2. Skolen gennemfører undervisningen i de grundfag, som er obligatoriske i uddannelserne i sammenhæng med områdefag og specialefag, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 3. Grundfag har følgende niveauer: 1) F er et niveau mellem folkeskolens afgangsprøve og 10. klasse-prøve. 2) E svarer til 10. klasse-prøve. 3) D er et niveau mellem 10. klasse-prøve og gymnasialt niveau C. 4) C svarer til det gymnasiale niveau C. Stk. 2. Niveau fremgår af fagbilaget for det pågældende grundfag. Stk. 3. Elever kan vælge grundfag på højere niveau end det obligatoriske. Hvis dette medfører forlængelse af den obligatoriske skoleundervisning betragtes det som valgfri supplerende undervisning, jf. 4, stk. 4. Valget skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan. 4. Skolen gennemfører undervisningen i grundfag på en sådan måde, at undervisningen i faget på højere niveau er baseret på gennemførelsen af det lavere niveau. Stk. 2. Skolen kan efter en konkret vurdering af elevens kompetencer i samråd med eleven fastsætte, at undervisningen for den enkelte elev gennemføres på kortere eller længere tid end den, der er angivet i fagbilaget. Beslutningen herom skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan. Skolen kan endvidere godskrive kompetencer efter 5. Stk. 3. Eleven kan følge 2 eller flere niveauer som et samlet forløb, når det er fastsat i elevens personlige uddannelsesplan. Den vejledende uddannelsestid kan afkortes. Prøve aflægges først ved forløbets afslutning. Prøven omfatter det højeste niveau i forløbet. Stk. 4. Skolen tilbyder grundfag som valgfag eller som valgfri supplerende undervisning. Eleven kan ikke vælge grundfag som valgfag eller som valgfri supplerende undervisning, hvis eleven følger faget på samme eller højere niveau i den obligatoriske undervisning. Godskrivning (merit) 5. En elev har ret til efter ansøgning at få godskrevet kompetencer (få merit) for grundfag med det niveau, der er obligatorisk i uddannelsen, efter bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2. Godskrivning skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan. Stk. 2. Bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelserne (meritbekendtgørelsen) finder anvendelse for grundfag på niveau E og højere, hvis grundlaget for eventuel godskrivning alene er undervisning i fag, omfattet af den nævnte bekendtgørelse. Stk. 3. Ved godskrivning anføres dette på beviset for grundforløb eller skolebeviset med angivelse af grundlaget for godskrivningen. Såfremt godskrivning sker på grundlag af undervisning i fag på samme niveau, hvor faget er bestået efter reglerne om disse uddannelser, (3 af 119) :28:47

4 overføres den oprindeligt givne karakter med angivelse af niveau. Bedømmelse 6. Skolen giver standpunktskarakterer i alle grundfag, medmindre andet fremgår af fagbilaget. Når et fag efter fagbilaget skal afsluttes med både en skriftlig og mundtlig prøve, gives tilsvarende en skriftlig og en mundtlig standpunktskarakter. Det kan være fastsat i fagbilaget, at der skal gives både en mundtlig og skriftlig standpunktskarakter, selv om faget alene afsluttes med en skriftlig eller mundtlig prøve. Når prøve er aflagt, træder prøvekarakteren i stedet for tilsvarende mundtlige eller skriftlige standpunktskarakter. Stk. 2. Standpunktskaraktererne ved undervisningens afslutning skal meddeles eleven inden elevens deltagelse i prøver i faget. Såfremt et grundfag eller et forløb efter 4, stk. 3, ikke er afsluttet, når skoleperioden afsluttes, gives en karakter (delkarakter) for den gennemførte undervisning med angivelse af, at undervisningen ikke er afsluttet. 7. Grundfag afsluttes med prøver (eksaminer), i det omfang, det fremgår af det pågældende fagbilag, jf. dog 8. Stk. 2. Ved bedømmelse af mundtlige og skriftlige prøver fastsættes karakteren af en censor og eksaminator i forening, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Ved bedømmelse af skriftlige prøver på niveau C fastsættes karakteren af to censorer i forening. Stk. 4. Når der efter reglerne om faget gives mere end én karakter for et fag, skal hver karakter være mindst 6, for at faget er bestået. 8. Den enkelte elev skal kun deltage i højst nedennævnte antal prøver i grundfag (inkl. grundfag valgt som valgfag) i skoleperioder med den anførte fastsatte varighed af den obligatoriske undervisning, jf. dog stk. 2: 1) 0-20 uger 1 2) uger 2 3) uger 3 4) 61 uger og derover 4 9. Undervisningsministeriet fastsætter en prioriteret rækkefølge af prøver for hver eksamenstermin og giver meddelelse til skolerne herom. Skolen afholder prøver i de grundfag, som eleven har gennemført, i overensstemmelse med rækkefølgen og i overensstemmelse med antallet af prøver efter 8, stk. 1. Hvis der udtages et fag, som eleven har fået godskrevet, betragtes prøven som aflagt. Stk. 2. Eleverne kan først få meddelt, hvilke prøver i grundfag de skal deltage i, 7 dage før prøven skal finde sted. Skolen kan fastsætte en længere periode i skolens eksamensplan. 10. Opgaverne (spørgsmålene) ved mundtlige prøver stilles af skolen i henhold til fagbilaget. Medmindre andet er fastsat i fagbilaget, skal opgaverne tilsammen omfatte faget som helhed, og deres antal skal være rimeligt i forhold til antallet af eksaminander. Hver opgave skal omfatte væsentlige emner inden for faget. Stk. 2. Medmindre andet fremgår af fagbilaget, fastsætter skolen forberedelsestid og tilladte (4 af 119) :28:47

5 hjælpemidler. Såfremt andet ikke er fastsat, må eleven medbringe alle skriftlige hjælpemidler til forberedelsen, herunder eventuelle ordbøger. Stk. 3. Spørgsmål, kursusarbejder, projektrapporter eller lignende samt oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, fremsendes af skolen til censor i så god tid inden prøven, at disse kan drøftes med eksaminator inden prøven. Censor kan, så vidt muligt senest dagen før prøvedagen, henstille, at eksamensspørgsmål udgår, ændres eller tilføjes. Stk. 4. Samme ekstemporaltekst eller samme lokalt udarbejdede opgaver må højst indgå i 3 spørgsmål samme dag og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold, medmindre andet er anført i fagbilaget. Stk. 5. En prøve kan aflægges som gruppeeksamination, hvis dette fremgår af fagbilaget. Gruppeeksamination kan højst omfatte 3 elever ad gangen. Hver deltager i eksaminationen skal bedømmes individuelt. 11. Det fremgår af fagbilaget, om skriftlige prøver stilles af skolen eller af ministeriet. Medmindre andet fremgår af fagbilaget, er alle skriftlige hjælpemidler tilladt. Klager 12. Elever kan klage til Undervisningsministeriet over skolens afgørelser efter bekendtgørelsen, for så vidt angår retlige mangler. Stk. 2. Klage skal indgives til skolen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende med angivelse af klagevejledning. Såfremt klagen ikke tages til følge af skolen videresender skolen inden 10 dage klagen til ministeriet ledsaget af skolens udtalelse. Ministeriet kan bestemme, at klagen skal have opsættende virkning. Stk. 3. Klager vedrørende prøver følger bekendtgørelsen om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 655 af 3. juli 2001, om grundfag i erhvervsuddannelserne ophæves, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Undervisning, der på ikrafttrædelsestidspunktet er påbegyndt efter den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse, gennemføres efter disse regler, hvis det kan ske inden den 1. juli Eventuel sygeeksamen eller omprøve finder sted efter de regler, der gælder for den oprindelige prøve. Stk. 4. Grundfaget Reklame opretholdes indtil bekendtgørelserne for de uddannelser, hvori faget indgår, ændres eller ophæves. Undervisningsministeriet, den 28. juni 2004 P.M.V. Uffe Toudal Pedersen Styrelseschef (5 af 119) :28:47

6 /Arne Andreasen (6 af 119) :28:47

7 Bilag 1 Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 ARBEJDSMILJØ Formål Formålet med faget er at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Faget skal give eleverne forudsætninger for at erhverve sig viden om arbejdsmiljø samt forudsætninger for at medvirke til varetagelse af sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver. Faget skal desuden give eleverne forudsætninger for at medvirke til, at arbejdsmiljøarbejdet sker på en systematisk måde. Undervisningen tager udgangspunkt i fag- eller brancherelevante problemstillinger. Vejledende uddannelsestid 1,0 uger 2,0 uger 3,0 uger. Undervisningens mål Undervisningens mål er, at eleven kan 1) bidrage til bestræbelserne på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø gennem deltagelse i og gennemførelse af arbejdspladsvurderinger (APV) 2) anvende viden til at forebygge arbejdsbetingede belastningslidelser og ulykker, herunder kan foretage valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser 3) anvende arbejdspladsbrugsanvisninger til brug for substitution med henblik på at forebygge arbejdsskader 4) anvende viden om det fysiske, kemisk-biologiske og psykosociale arbejdsmiljø til at tilrettelægge hensigtsmæssige arbejdsgange med henblik på at forebygge belastninger 5) identificere og beskrive årsager til problemer i arbejdsmiljøet samt udarbejde forslag til problemløsning, blandt andet ved at inddrage arbejdsmiljøaktørerne, herunder branchearbejdsmiljøråd, Arbejdstilsynet og bedriftssundhedstjeneste m.v. 6) arbejde med sammenhænge i arbejdsmiljøet og det ydre miljø, kan arbejde med disses betydning for sundhed og livskvalitet og kan forholde sig til den aktuelle debat herom 7) anvende viden om produktionsformernes og de teknologiske ændringers betydning for miljøet relateret til branchen 8) identificere og beskrive årsager til problemer i arbejdsmiljøet, det ydre miljø og virkninger heraf samt kan forholde sig til, hvordan miljøproblemer kan løses eller forebygges og (7 af 119) :28:47

8 9) arbejde med ansattes opgaver i arbejdsmiljø- og miljøstyringssystemer. Ved vejledende uddannelsestid på 1,0 uge omfatter undervisningen mål nr. 1), 2), 3) og 4). Ved vejledende uddannelsestid på 2,0 uger omfatter undervisningen mål nr. 1), 2), 3), 4), 5) og 6). Rammer for valg af indhold Undervisningen tager udgangspunkt i fag- eller brancherelevante problemstillinger inden for arbejdsmiljø og omfatter følgende perspektiver samt sammenhæng mellem dem: 1) Oprindelse hvilken betydning produktionsfaktorerne har for arbejdsmiljøet 2) Virkning hvilke påvirkninger produktionsprocessen har på arbejdsmiljøet 3) Handling hvilke forbedringer af arbejdsmiljøet, der kan foretages på forskellige niveauer, herunder ændringer af holdninger og adfærd samt produktionsfaktorer og - proces Det systematiske arbejdsmiljøarbejde, herunder anvendelse af arbejdsplads- og undervisningsmiljøvurderinger, er omdrejningspunkt for undervisningen. I det korte forløb undervises der grundlæggende i identifikation og forebyggelse af problemstillinger i forhold til arbejdsbetingede belastningslidelser og ulykker, herunder arbejdsstillinger og -bevægelser, i forhold til maskinsikkerhed, i forhold til det kemiskbiologiske arbejdsmiljø, herunder brug af arbejdshygiejniske brugsanvisninger, samt i forhold til det psykosociale arbejdsmiljø. I det mellemste forløb lægges yderligere vægt på det systematiske arbejdsmiljøarbejde gennem arbejde med identifikation af problemstillinger, med identifikation af årsagssammenhænge, med problemløsning og handlingsplaner. I det lange forløb udvikles elevens kompetencer i arbejdet med det systematiske arbejdsmiljøarbejde i en mere overordnet sammenhæng. Der undervises i opbygningen af miljø- og arbejdsmiljøstyringssystemer og håndbøger. Der arbejdes med de ansattes opgaver ved miljø- og arbejdsmiljøcertificering og med udarbejdelse af procedurer og instruktioner Derudover lægges vægt på temaer såsom arbejdsmiljø historisk belyst, psykisk arbejdsmiljø, medarbejderindflydelse, selvstyrende grupper m.m. (8 af 119) :28:47

9 Bilag 2 Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 BIOLOGI Formål Formålet med faget er, at eleverne opnår biologisk kompetence, således at de på baggrund af faglig indsigt er i stand til at handle hensigtsmæssigt i forhold til biologiske emner, som de møder inden for uddannelsesområdet. Endvidere er formålet at styrke elevernes forudsætning for på en kompetent måde at kunne deltage i og vurdere biologiske spørgsmål i samfundsdebatten. Niveauer og vejledende uddannelsestid Uden for niveau 1,0 uge Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 1,0 uge Niveau D: 1,0 uge Uden for niveau/niveau F, E, D Uden for niveau arbejdes med målene 1, 2, 6 og 7. På niveau F-D arbejdes med alle mål. Under mål nr. 7 skal undervisningen omfatte følgende antal områder: Uden for niveau: 1-2 områder Niveau F: 3-4 områder Niveau E: 4-5 områder Niveau D: Alle områder Undervisningens mål Målet med undervisningen er, at eleven kan 1) anvende sin biologiske viden i forbindelse med praktisk arbejde i forhold til elevens uddannelsesområde 2) redegøre for biologisk tankegang og metode 3) udføre enkle biologiske undersøgelser eller forsøg 4) dokumentere og formidle sine overvejelser, resultater og konklusioner vedrørende biologiske undersøgelser eller forsøg 5) forholde sig til forskellige teknologiske udviklingsmuligheder og deres betydning for faget, naturen og samfundet 6) redegøre for de biologiske sammenhænge og disses indflydelse på miljøet og 7) redegøre for et eller flere af følgende områder: (9 af 119) :28:47

10 a. centrale økologiske sammenhænge b. principper for nedarvning c. planters anatomi og fysiologi d. dyrs anatomi og fysiologi e. insekters anatomi og fysiologi f. mikroorganismers anatomi og fysiologi g. bioteknologi Rammer for valg af indhold Generelt Der tages udgangspunkt i miljø- og produktionsmæssige problemstillinger, der viser biologiens anvendelse i både praktiske og mere teoretiske sammenhænge, der relaterer sig til det valgte uddannelsesområde. Praktisk arbejde, forsøg og undersøgelser indgår i undervisningen. Undervisningen omfatter følgende områder: a. Centrale økologiske sammenhænge - Energistrømmen gennem økosystemer, herunder fotosyntese, fødekæder og fødenet, økosystemers levende og døde elementer og deres indbyrdes samspil - Stofkredsløb i forskellige økosystemer, herunder P- og N- kredsløb, nærings- og energitab gennem fødekæder og vandets kredsløb. - Vækst, regulering og genetiske forandringer af populationer, herunder stabilitet i økosystemer. - Akkumulering af fremmede stoffer i fødekæder - Menneskets udnyttelse og påvirkning af naturen - Analyser af enkle økologiske problemer ud fra forskellige interessenters interesser - Den gældende miljølovgivning i historisk og økonomisk perspektiv. b. Principper for nedarvning - Generelle principper for egenskabers nedarvning hos både planter, dyr og mikroorganismer - Moderne reproduktionsmetoder og genteknologi. c. Planters anatomi og fysiologi - Anatomiske begreber, som er nødvendige for forståelse af planternes livsprocesser - Principper for planternes vækst og de vækstfaktorer, der har betydning for at regulere væksten. d. Dyrs anatomi og fysiologi - Anatomiske begreber, som er nødvendige for at forstå, hvordan et dyr fungerer - De almindelige organers funktioner, og hvordan ydre ting kan påvirke et dyr. e. Insekters anatomi og fysiologi - Anatomiske begreber, som er nødvendige for forståelse af insekternes livsprocesser (10 af 119) :28:47

11 - Udvalgte insekters livscyklus inden for nytteinsekter og skadelige insekter. f. Mikroorganismers anatomi og fysiologi - Anatomiske begreber, som er nødvendige for at forstå, hvordan vira, bakterier og svampe fungerer - Virus, bakteriers og svampes fysiologi samt betydning i forskellige sammenhænge. g. Bioteknologi - Bioteknologiske principper med henblik på produktion - Bioteknologiens anvendelse i medicinalindustri, levnedsmiddelindustri og jordbrug - Sammenhængen mellem det faglige, det etiske og det samfundsmæssige aspekt ved anvendelse af bioteknologi. Dokumentation Eleven udarbejder individuelt eller i gruppe temaopgaver. Eleven vælger temaopgave, som skal være inden for undervisningens mål. På niveau E og D skal mindst den ene opgave indeholde praktiske biologiske problemstillinger fra elevens uddannelsesområde. Opgaverne danner grundlag for eksamen. Uden for niveau udarbejdes der ikke opgaver. På niveau F udarbejdes 1 opgave. På niveau E udarbejdes yderligere 1 opgave. På niveau D udarbejdes yderligere 1 opgave. Eksamen Der afholdes mundtlig prøve for niveau F, E og D. Der er ikke prøve i faget uden for niveau. For at en elev kan indstilles til prøven, kræves, at temaopgaverne er godkendt af læreren. Prøven tager udgangspunkt i temaopgaven og et spørgsmål, som eleven får ved lodtrækning. For niveau E og D vælger eleven selv, hvilken opgave, der skal tages udgangspunkt i. Prøven kan gennemføres som individuel prøve eller som gruppeprøve. Eksamination inkl. votering varer ca. 20 minutter. Gruppeprøven har en varighed på ca. 15 minutter pr. gruppemedlem. Eleven skal have mulighed for i ca. 10 minutter at fremlægge temaopgaverne, eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål. Derefter eksamineres i det trukne spørgsmål. Under eksaminationen må eleven støtte sig til temaopgaven og notater udarbejdet under forberedelsen og spørgsmålet med bilag. Såfremt faget indgår i det afsluttende projekt på grundforløbet, skal en del af eksaminationen tage udgangspunkt i projektet. Eksaminator udarbejder spørgsmål inden for de områder, der er valgt som pensum. Der gives forberedelsestid på ca. 20 minutter. Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation. (11 af 119) :28:47

12 Bilag 2.1 Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 Niveau og vejledende uddannelsestid Niveau C: 4 uger eller niveau D + 2,0 uger Undervisningens mål BIOLOGI, NIVEAU C Undervisningens mål er, at eleven 1) selvstændigt kan redegøre for biologisk tankegang og metode 2) selvstændigt kan udføre og dokumentere simple biologiske eksperimenter, undersøgelser eller forsøg 3) selvstændigt kan dokumentere og formidle sine overvejelser, resultater og konklusioner vedrørende biologiske eksperimenter, undersøgelser eller forsøg 4) kan forholde sig nuanceret til forskellige teknologiske udviklingsmuligheder og opnå elementære, faglige forudsætninger for at vurdere og deltage i debatten om aktuelle biologiske problemstillinger og deres betydning for naturen, samfundet, økonomien og individet 5) selvstændigt kan redegøre for de biologiske sammenhænge og disses indflydelse på miljøet og 6) kan redegøre for mindst 5 af følgende områder: (område a, b, g og h er obligatoriske) 7) centrale økologiske sammenhænge a. principper for nedarvning b. planters anatomi og fysiologi c. dyrs anatomi og fysiologi d. insekters anatomi og fysiologi e. mikroorganismers anatomi og fysiologi f. bioteknologi g. individ. Rammer for valg af indhold Undervisningen tager udgangspunkt i individ, miljø- og produktionsmæssige problemstillinger, der viser biologiens anvendelse i både praktiske og mere teoretiske sammenhænge. Aktuelle biologiske emner skal indgå i undervisningen. Praktisk arbejde, forsøg, undersøgelser og eksperimenter indgår i undervisningen. Områderne a, b, g, og h er obligatorisk, de 4 andre områder er valgfrit stof. (12 af 119) :28:47

13 Undervisningen omfatter følgende områder: a. Økologiske sammenhænge - Energistrømmen gennem økosystemer, herunder fotosyntese, fødekæder og fødenet, økosystemers levende og døde elementer og deres indbyrdes samspil - Stofkredsløb i forskellige økosystemer, herunder P- og N-kredsløb, nærings- og energitab gennem fødekæder og vandets kredsløb - Vækst, regulering og genetiske forandringer af populationer, herunder stabilitet i økosystemer. - Akkumulering af fremmede stoffer i fødekæder - Menneskets udnyttelse og påvirkning af naturen - Analyser af aktuelle økologiske problemer ud fra forskellige interessenters interesser - Den gældende miljølovgivning i historisk og økonomisk perspektiv. b. Principper for nedarvning - Generelle principper for egenskabers nedarvning hos både planter, dyr (mennesket) og mikroorganismer - Moderne reproduktionsmetoder og genteknologi. c. Planters anatomi og fysiologi - Anatomiske begreber, som er nødvendige for forståelse af planternes livsprocesser - Principper for planternes vækst og de vækstfaktorer, der har betydning for at regulere væksten. d. Dyrs anatomi og fysiologi - Anatomiske begreber, som er nødvendige for at forstå, hvordan et dyr fungerer - De almindelige organers funktioner og hvordan ydre ting kan påvirke et dyr. e. Insekters anatomi og fysiologi - Anatomiske begreber, som er nødvendige for forståelse af insekternes livsprocesser - Udvalgte insekters livscyklus inden for nytteinsekter og skadelige insekter. f. Mikroorganismers anatomi og fysiologi - Anatomiske begreber, som er nødvendige for at forstå, hvordan vira, bakterier og svampe fungerer - Virus, bakteriers og svampes fysiologi samt betydning i forskellige sammenhænge. g. Bioteknologi - Bioteknologiske principper med henblik på produktion - Bioteknologiens anvendelse i medicinalindustri, levnedsmiddelindustri og jordbrug - Sammenhængen mellem det faglige, det etiske og det samfundsmæssige aspekt ved anvendelse af bioteknologi. h. Individ - Kendskab til et eller flere organsystemers funktioner og regulering. Menneskets (13 af 119) :28:47

14 sexologi samt forhold, der har indflydelse på den, så eleven kan gøre rede for og tage stilling til en given påvirknings betydning for mennesket og dets sundhed. Dokumentation Biologiske arbejdsmetoder Eleven udfører og beskriver enkle biologiske eksperimenter, så eleven udviser forståelse af: - betydningen af eksperimenter som grundlag for biologiske teorier og - biologiske processers betydning for teknik, produktion, individ og miljø. I undervisningen indgår der projektarbejde og rapportskrivning. I et 4 ugers forløb udarbejdes der 3 projektrapporter og udføres mindst et biologisk eksperiment med tilhørende rapport. I et 2 ugers forløb, der bygger på niveau D, udarbejdes en projektrapport og mindst et biologisk eksperiment med tilhørende rapport. For at en elev kan indstilles til prøven kræves, at dokumentationer og projektrapporter er godkendt af læreren. Eksamen Der afholdes mundtlig prøve. Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning. Spørgsmålene har udgangspunkt i dokumentationer og projektrapporter fra undervisningen og udarbejdes af eksaminator. Spørgsmålene omhandler emner, temaer eller lignende og kan inddrage figurer, tabeller og andre materialer. Prøven omfatter en selvstændig fremlæggelse. Eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål. Under prøven og i forberedelsen må anvendes notater, materialer, dokumentation og projektrapporter fra undervisningen. Der gives forberedelsestid på 20 minutter. Eksaminationen inkl. votering varer ca. 20 minutter. For at en elev kan indstilles til prøven kræves, at dokumentationer og projektrapporter er godkendt af læreren. Såfremt faget indgår i det afsluttende projekt på grundforløbet, skal en del af eksaminationen tage udgangspunkt i projektet (14 af 119) :28:47

15 Bilag 3 Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper med forståelse og udbytte. Formålet er endvidere at styrke elevernes forudsætninger for at udnytte det danske sprog i uddannelses- og arbejdsmæssige sammenhænge og for erkendelse, oplevelse, tolerance og fællesskab. Niveauer og vejledende uddannelsestid Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau F Undervisningens mål Undervisningens mål er, at eleven kan 1) udtrykke sig hensigtsmæssigt i skrift og tale 2) anvende relevant læsestrategi i forhold til almindelige teksttyper og læseformål i uddannelse, erhverv og hverdagsliv 3) læse med sikkerhed og med forståelse, indlevelse og eftertanke 4) bruge det skrevne sprog med en rimelig grad af korrekthed og med bevidsthed om sproglige normer og vilkår i relevante erhvervsfaglige situationer 5) anvende færdigheder i faglig læsning og i mundtlig og skriftlig kommunikation med relevans for den erhvervsfaglige uddannelse og profession 6) udvælge, fastholde og redegøre for det væsentlige i en læst, set og hørt tekst 7) analysere og tage stilling til forskellige teksttyper og sætte dem ind i en social, teknologisk, historisk eller anden relevant sammenhæng 8) anvende sin kommunikative forståelse til nytte for samarbejdet og samværet med andre 9) anvende IT til relevant kommunikation og informationssøgning. Rammer for valg af indhold a. Generelt (15 af 119) :28:47

16 Undervisningen omfatter læsning og arbejde med tekster samt mundtlig og skriftlig fremstilling. Tekster og mundtligt stof af relevans for den uddannelse eller det uddannelsesområde, eleven har valgt, skal have vægt i undervisningen. b. Tekstarbejde Tekstarbejde omfatter forskellige teksttyper, medier, læsning og læsestrategier samt brug af grundlæggende danskfaglige redskaber til analyse, forståelse og perspektivering. c. Mundtlig og skriftlig fremstilling Mundtlig fremstilling omfatter elevens færdighed i at anvende talesproget hensigtsmæssigt og i at lytte og forstå ved samtale og mundtlig fremlæggelse. Skriftlig fremstilling dyrker elevens færdighed i at udtrykke sig med sans for forskellige teksttypers særlige former og muligheder. Eksempler på faglig skrivning og formidling inden for den uddannelse, eleven har valgt, skal indgå. Der arbejdes med sprogrigtighed, grammatik og retstavning. d. Skriftligt arbejde Det skriftlige arbejde omfatter skriveprocesser og opgavetyper af forskellig art og omfang, herunder processkrivning og faglig skrivning. Mindst én skriftlig opgave skal repræsentere skrivning på tværs af dansk og et eller flere andre fag. Det skriftlige arbejde tilrettelægges og dokumenteres på en sådan måde, at det kan danne grundlag for afgivelse af standpunktskarakter i skriftlig dansk. Dokumentationen opsamles i elevens portfolio, der indgår i den mundtlige eksamen. Der afgives standpunktskarakter i både mundtlig og skriftlig dansk. Eksamen Der afholdes 1 mundtlig prøve. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksamination inkl. votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende: a. Et tekstmateriale med tilhørende spørgsmål, som eleven får ved lodtrækning Opgaverne med spørgsmål baseres på ekstemporalt materiale, der omfatter en eller flere tekster inden for det udvidede tekstbegreb. Forskellige teksttyper skal være repræsenteret. Eleven skal analysere og tage stilling til tekstmaterialet og sætte det ind en social, teknologisk, historisk eller anden relevant sammenhæng. Prøven skal demonstrere elevens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form samt til at indplacere teksten i en sammenhæng ud fra de grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen. b. Elevens portfolio med skriftligt arbejde Eleven skal med udgangspunkt i et eller flere eksempler på eget skriftligt arbejde redegøre for (16 af 119) :28:47

17 og indgå i dialog om det skriftlige produkt, herunder om skriveformål og målgruppe, valg af sprog og udtryksform samt sproglig form og indhold. Prøven skal demonstrere elevens viden og bevidsthed om normer, vilkår og valg i skriftligt arbejde med udgangspunkt i resultatet af egen skriveproces. Såfremt faget har været inddraget i det afsluttende projekt på grundforløbet, skal den del af eksamen, der vedrører skriftligt arbejde, inddrage elevens dokumentation fra dette projekt. Eleven bedømmes i forhold til fagets kompetencemål, og karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation. Niveau E Undervisningens mål Undervisningen på niveau E skal udbygge målene på niveau F. Eleven kan 1) udtrykke sig klart og præcist i skrift og tale og på en måde, der er tilpasset situationen i erhvervsfaglige, uddannelsesmæssige og almene sammenhænge 2) anvende relevant læsestrategi i forhold til teksttyper og læseformål i forbindelse med uddannelse, erhverv og hverdagsliv 3) anvende korrekt sprog, retstavning og tegnsætning 4) styre en skriveproces med defineret mål og indgå i dialog om egne og andres skriftlige produkter 5) læse med sikkerhed og hurtighed og med forståelse, indlevelse og eftertanke 6) udvælge, fastholde og redegøre for det væsentlige i en læst, set og hørt tekst 7) analysere og reflektere over forskellige teksttypers indhold og form, budskab og perspektiv 8) anvende sin kommunikative forståelse til nytte for samarbejdet og samværet med andre 9) anvende IT til relevant kommunikation og informationssøgning. Rammer for valg af indhold a. Generelt Undervisningen omfatter tekstarbejde samt mundtlig og skriftlig fremstilling. Tekster og mundtligt stof af relevans for den uddannelse eller det uddannelsesområde, eleven har valgt, skal have vægt i undervisningen. b. Tekstarbejde Tekstarbejde omfatter forskellige teksttyper, medier, læsning og læsestrategier samt brug af grundlæggende danskfaglige metoder og redskaber til analyse, forståelse og perspektivering af tekster. Hovedvægten lægges på tekster fra nyeste tid. (17 af 119) :28:47

18 Der læses mindst 2 emner. I et emne skal der arbejdes med tekst- og kommunikationsformer i relation til virksomhedens interne og eksterne kommunikation. Det andet emne er valgfrit. c. Mundtlig og skriftlig fremstilling Mundtlig fremstilling omfatter elevens færdighed i at anvende talesproget på en hensigtsmæssig måde og i at lytte og forstå ved samtale og mundtlig fremlæggelse. Skriftlig fremstilling dyrker elevens færdighed i at udtrykke sig med sans for forskellige teksttypers særlige former og muligheder. Eksempler på faglig skrivning og formidling inden for den uddannelse, eleven har valgt, skal indgå. Der arbejdes med sprogrigtighed, grammatik og retstavning. d. Skriftligt arbejde Det skriftlige arbejde omfatter skriveprocesser og opgavetyper af forskellig art og omfang, herunder processkrivning og faglig skrivning. Mindst én skriftlig opgave skal repræsentere skrivning på tværs af dansk og et eller flere andre fag. Det skriftlige arbejde tilrettelægges og dokumenteres på en sådan måde, at det kan danne grundlag for afgivelse af standpunktskarakter i skriftlig dansk. Dokumentationen opsamles i elevens portfolio, der indgår i den mundtlige eksamen. Der afgives standpunktskarakter i både mundtlig og skriftlig dansk. Eksamen Der afholdes en mundtlig prøve. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksamination inkl. votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende: a. Et tekstmateriale med tilhørende spørgsmål, som eleven får ved lodtrækning Opgaverne med spørgsmål baseres på ekstemporalt materiale, der omfatter en eller flere tekster inden for det udvidede tekstbegreb. Forskellige teksttyper skal være repræsenteret. Eleven skal analysere og tage stilling til tekstmaterialet og sætte det ind i en social, teknologisk, historisk eller anden relevant sammenhæng. Prøven skal demonstrere elevens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form samt til at indplacere teksten i en sammenhæng ud fra de grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen. b. Elevens portfolio med skriftligt arbejde Eleven skal med udgangspunkt i et eller flere eksempler på eget skriftligt arbejde redegøre for og indgå i dialog om det skriftlige produkt, herunder om skriveformål og målgruppe, valg af sprog og udtryksform samt sproglig form og indhold. Prøven skal demonstrere elevens viden og bevidsthed om normer, vilkår og valg i skriftligt arbejde med udgangspunkt i resultatet af egen skriveproces. (18 af 119) :28:47

19 Såfremt faget har været inddraget i det afsluttende projekt på grundforløbet, skal den del af eksamen, der vedrører skriftligt arbejde, inddrage elevens dokumentation fra dette projekt. Eleven bedømmes i forhold til fagets kompetencemål, og karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation. Niveau D Undervisningens mål Undervisningen på niveau D skal udbygge målene på niveau E. Eleven kan 1) udtrykke sig med variation, klarhed og præcision i skrift og tale i både erhvervsfaglige og almene sammenhænge 2) anvende korrekt sprog, retstavning og tegnsætning og forholde sig til regler og normer for sprogbrug 3 redegøre for sprogets opbygning, brug og funktion i konkrete erhvervsfaglige og almene sammenhænge 4) indsamle og bearbejde tekstmateriale i trykt eller elektronisk form 5) styre en skriveproces fra idé til produkt og indgå i dialog om egne og andres skriftlige produkter 6) foretage en metodisk analyse, perspektivering og vurdering af forskellige teksttyper 7) identificere og forholde sig til sprogets rolle og betydning i forskellige sammenhænge og situationer 8) anvende sin kommunikative forståelse til nytte for samarbejdet og samværet med andre 9) anvende IT til relevant kommunikation og informationssøgning. Rammer for valg af indhold a. Generelt Undervisningen omfatter tekstarbejde samt mundtlig og skriftlig fremstilling. Tekster og mundtligt stof af relevans for den uddannelse eller det uddannelsesområde, eleven har valgt, skal have vægt i undervisningen. b. Tekstarbejde Der arbejdes med forskelligartede teksttyper, medier samt med danskfaglige metoder og redskaber til analyse, forståelse og perspektivering af tekster. Teksterne skal spænde over et vidt spektrum i tid og med hensyn til genre, funktion og sammenhæng. Der læses mindst 2 emner. Et emne skal behandle sprogets rolle og betydning i en nærmere defineret arbejdsmæssig eller social sammenhæng. (19 af 119) :28:47

20 Det andet emne skal være flerfagligt og indeholde en veldefineret danskfaglig tilgang. c. Mundtlig og skriftlig fremstilling Mundtlig fremstilling omfatter elevens færdighed i at anvende talesprogets udtryksmidler på en hensigtsmæssig måde og i at lytte og forstå ved samtale og mundtlig fremlæggelse. Skriftlig fremstilling dyrker elevens færdighed i at udtrykke sig med sans for forskellige teksttypers særlige former og muligheder. Eksempler på faglig skrivning og formidling inden for den uddannelse, eleven har valgt, skal indgå. Der arbejdes med sprogrigtighed, grammatik og retstavning. Skriftligt arbejde Det skriftlige arbejde omfatter skriveprocesser og opgavetyper af forskellig art og omfang, herunder processkrivning og faglig skrivning. Som fremstillingsformer indgår resumé, referat, beskrivelse, analyse, fortolkning, fri fremstilling og rapport. Mindst én skriftlig opgave skal repræsentere skrivning på tværs af dansk og et eller flere andre fag. Eksamen Der afholdes 2 prøver, en skriftlig og en mundtlig prøve. a. Skriftlig prøve Prøven varer 4 timer. Opgaverne udarbejdes af Undervisningsministeriet. Opgavesættet rummer et antal opgaver, som eleven kan vælge imellem. Alle typer ordbøger uden leksikalske oplysninger må benyttes under prøven. Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse og skriftlige udtryksfærdighed, idet besvarelsen vurderes som en helhed. b. Mundtlig prøve Pensum omfatter, hvad der er blevet arbejdet med i faget. Forskellige teksttyper skal være repræsenteret. Eksaminator udarbejder opgaver med spørgsmål til ekstemporaltekst med tilknytning til pensum. Eleven får en opgave ved lodtrækning. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksamination inkl. votering varer ca. 30 minutter og former sig som en samtale mellem eksaminator og elev om ekstemporalteksten. Såfremt faget har været inddraget i det afsluttende projekt på grundforløbet, skal eksaminationen inddrage elevens dokumentation fra dette projekt. (20 af 119) :28:47

21 Prøven skal demonstrere elevens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form samt til at indplacere teksten i en sammenhæng ud fra de grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen. Eleven bedømmes i forhold til fagets kompetencemål, og karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation. (21 af 119) :28:47

22 Bilag 3.1 Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 Niveau og vejledende uddannelsestid Niveau C: 4 uger eller niveau D + 2,0 uger Undervisningens mål DANSK, NIVEAU C For elever, der i forvejen har niveau D, skal indholdet i niveau C supplere indholdet i niveau D. Undervisningens mål er, at eleven kan 1) udtrykke sig i et varieret, klart og nuanceret sprog 2) anvende og forholde sig til korrekt sprog, retstavning og tegnsætning i såvel egne som andres tekster 3) styre forskelligartede skriveprocesser fra idé til produkt og indgå i dialog om egne og andres skriftlige produkter 4) reflektere over sprogets brug og funktion i erhvervsfaglige og almene sammenhænge, herunder samspillet mellem forskellige teksttypers indhold, æstetik og kontekst 5) foretage en metodisk tekstanalyse med perspektivering og give en begrundet vurdering af forskellige teksttyper og udtryksformer 6) formulere sin analyse, perspektivering og vurdering både mundtligt og skriftligt 7) anskue og vurdere sproget som socialt og samfundsmæssigt fænomen, herunder dets rolle og betydning i erhvervsfaglige og almene sammenhænge 8) anvende sin kommunikative forståelse til nytte for samarbejdet og samværet med andre 9) anvende IT til relevant kommunikation og informationssøgning. Rammer for valg af indhold a. Generelt Undervisningen omfatter tekstarbejde samt mundtlig og skriftlig fremstilling. Tekster og mundtligt stof af relevans for den uddannelse eller det uddannelsesområde, eleven har valgt, skal have vægt i undervisningen. b. Tekstarbejde Tekstarbejdet omfatter læsning og metodisk analyse af litterære, massekommunikative og erhvervskommunikative tekster. Billeder indgår blandt teksterne. (22 af 119) :28:47

23 De analyserede tekster perspektiveres i en samfundsmæssig, psykologisk, kulturhistorisk eller anden sammenhæng. Teksterne gøres til genstand for en begrundet vurdering. Der læses to eller flere emner. Et emne er en periode, mediekultur, sprogtema, forfatterskab eller genre. I emnelæsningen indgår en række primærtekster og en større eller flere mindre sekundærtekster. Et eller flere emner inddrager tekster fra andre sprog- og kulturområder. Der læses mindst et hovedværk. c. Mundtlig og skriftlig fremstilling Mundtlig fremstilling omfatter elevens færdighed i at anvende talesprogets udtryksmidler på en hensigtsmæssig måde og i at lytte ved samtale og mundtlig fremlæggelse. Skriftlig fremstilling dyrker elevens færdighed i at udtrykke sig med sans for forskellige teksttypers særlige former og muligheder. Som fremstillingsformer indgår resumé, referat, beskrivelse, analyse, fortolkning, fri fremstilling og rapport. Der arbejdes med sprogrigtighed, grammatik og retstavning. Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og skal omfatte skriveprocesser og fremstillingsformer af varieret art og omfang, herunder processkrivning og opgaver med erhvervsfaglig relevans. Mindst to skriftlige opgaver skal repræsentere skrivning på tværs af dansk og et eller flere andre fag med veldefineret danskfaglig tilgang. Eksamen Der afholdes 2 prøver, en skriftlig og en mundtlig prøve. a. Skriftlig prøve Prøven varer 4 timer. Opgaverne udarbejdes af Undervisningsministeriet. Opgavesættet rummer et antal opgaver, som eleven kan vælge imellem. Alle typer ordbøger uden leksikalske oplysninger må benyttes under prøven. Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse og skriftlige udtryksfærdighed, idet besvarelsen vurderes som en helhed. b. Mundtlig prøve Pensum omfatter, hvad der er blevet arbejdet med i faget. Skønlitteratur, sagprosa og billeder skal være repræsenteret. Eksaminator udarbejder opgaver med spørgsmål til ekstemporaltekst med tilknytning til pensum. Eleven får en opgave ved lodtrækning. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes (23 af 119) :28:47

24 under eksaminationen. Eksamination inkl. votering varer ca. 30 minutter og former sig som en samtale mellem eksaminator og elev om ekstemporalteksten. Såfremt faget har været inddraget i det afsluttende projekt på grundforløbet, skal eksaminationen inddrage elevens dokumentation fra dette projekt. Prøven skal demonstrere elevens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form samt til at perspektivere teksten ud fra de grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen. Eleven bedømmes i forhold til fagets kompetencemål, og karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation. (24 af 119) :28:47

25 Bilag 4 Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DESIGN Formål Formålet med faget er at styrke elevernes viden og bevidsthed om designfunktioner og designprocesser, at give dem forudsætninger for at anskue og vurdere design under forskellige synsvinkler og for at forholde sig til spørgsmål vedrørende design i både erhvervsfaglig og almen sammenhæng. Niveauer og vejledende uddannelsestid Niveau E: 2,0 uger Niveau E Undervisningens mål Undervisningens mål er, at eleven kan 1) udføre enkle skitse- og formgivningsopgaver med krav til fantasi og æstetisk sans 2) analysere og vurdere design med henblik på form og funktion 3) identificere designfunktioner i forhold til individuelle og kollektive brugersynspunkter 4) analysere design i forhold til praktiske, æstetiske og symbolske funktioner 5) beskrive basale træk i stilarter med relevans for industriel design 6) redegøre for grundlæggende faktorer, der har indflydelse på problemløsning og formgivning 7) beskrive basale elementer og faser i designprocessen fra idé til færdigt produkt 8) redegøre for designprodukter i miljøperspektiv 9) perspektivere design i forhold til historiske, kulturelle eller teknologiske betingelser. Rammer for valg af indhold Undervisningen omfatter primært industriel og grafisk design. Arbejde med håndværksbaserede produkter og arkitektur indgår i mindre omfang. Der arbejdes med forskelligartede eksempler på design forstået både som praktisk problemløsning og som medium for kommunikation af normer og holdninger. Designeksempler og stof af relevans for den uddannelse, eleven har valgt, skal indgå i undervisningen. Valg af analyseobjekter og synsvinkler skal tilgodese muligheden for teknologisk, kulturel og miljømæssig perspektivering. (25 af 119) :28:47

26 Til belysning af fagets områder indgår følgende emner: - Designbegrebet, designopfattelser og teorier om design - Funktion og form - Den industrielle produktkultur siden ca Materialer og farver - Stil, mode og status - Æstetik og perception - Ergonomi - Miljøforhold og genbrug - Teknologi - Livsformer og livsstil. Dokumentation Praktisk arbejde med visualisering og formgivning skal indgå, og mindst en opgave skal repræsentere en individuel løsning. Et udvalgt arbejde i form af skitse eller mock-up indgår i eksamen. Eksamen Der afholdes mundtlig prøve. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksamination inkl. votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende: a. En opgave, som eleven får ved lodtrækning Opgaverne udarbejdes af eksaminator og baseres på ekstemporalt materiale, der omfatter et eller flere designprodukter, der har relation til den gennemførte undervisning. Eleven skal beskrive, analysere og vurdere opgavens materiale ud fra en designmæssig synsvinkel. b. Elevarbejde Eksaminationen tager udgangspunkt i det udvalgte arbejde i form af skitse eller mock-up. Eleven skal redegøre for de overvejelser, der ligger til grund for problemløsning og formgivning. Eleven bedømmes i forhold til fagets kompetencemål, og karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation. Såfremt faget har været inddraget i et afsluttende projekt på grundforløbet, skal den del af eksamen, der vedrører elevarbejde, tage udgangspunkt i projektet. (26 af 119) :28:47

27 Bilag 4.1 Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 Niveau og vejledende uddannelsestid Niveau C: 3,5 uger eller niveau E + 1,5 uger Undervisningens mål DESIGN, NIVEAU C Undervisningens mål er, at eleven kan 1) udføre mindre designopgaver med krav til fantasi, æstetisk sans og refleksion over problemløsningen 2) foretage en metodisk analyse og vurdering af design med henblik på form og funktion 3) analysere og vurdere designfunktioner ud fra individuelle og kollektive behov og brugersynspunkter 4) analysere og perspektivere designfunktioner af praktisk, æstetisk og symbolsk art 5) redegøre for karakteristiske træk i stilarter med relevans for industriel design 6) sætte ændringer i stilarter i relation til teknologiudvikling og samfundsforhold 7) redegøre for faktorer, der har indflydelse på problemløsning og formgivning 8) redegøre for elementer og faser i designprocessen fra idé til færdigt produkt 9) redegøre for designs miljøkonsekvenser og vurdere designprodukter i dette perspektiv 10) redegøre for historiske, kulturelle og teknologiske betingelser for design. Rammer for valg af indhold Undervisningen kombinerer fagets praktiske og teoretiske aspekter. Hovedvægten lægges på industriel produktdesign. Endvidere inddrages et eller flere af områderne håndværksbaserede produkter, grafisk design, arkitektur og by- og landskabsplanlægning. I valget af emner udgør form og funktion et grundlæggende tema. Emnerne bearbejdes under en teknologisk, en kulturel og en samfundsmæssig synsvinkel. Undervisningen omfatter følgende områder: a. Praktisk problemløsning og formgivning Analyse og formulering af grundlæggende designspørgsmål, ideudvikling og praktisk og eksperimenterende opgaveløsning. b. Designteori og -analyse Designbegrebet behandles ud fra forskellige definitioner og eksempler. Forskellige (27 af 119) :28:47

28 designopfattelser, teorier om design og analysemetoder inddrages. c. Designprocessen Konkrete eksempler på designprodukters vej fra ide til færdigt produkt. d. Designhistorie Den industrielle produktkulturs historie fra ca og til nutiden belyses med sigte på væsentlige perioder og træk. e. Design, teknologi og samfund Samspillet mellem design, teknologi og samfundsmæssige faktorer som produktionsbetingelser, økonomi, markedsvilkår og miljøforhold. Dokumentation Den praktiske del af undervisningen omfatter mindre designopgaver, hvoraf mindst en skal repræsentere en individuel opgaveløsning. Et udvalgt arbejde i form af skitse eller mock-up indgår i eksamen. Eksamen Der afholdes mundtlig prøve. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Eksamination inkl. votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende: a. En opgave, som eleven får ved lodtrækning Opgaverne udarbejdes af eksaminator og baseres på ekstemporalt materiale, der omfatter et eller flere designprodukter. Eleven skal beskrive, analysere og vurdere opgavens materiale ud fra en designmæssig synsvinkel. b. Elevarbejde Eksaminationen tager udgangspunkt i det udvalgte arbejde i form af skitse eller mock-up. Eleven skal redegøre for de overvejelser, der ligger til grund for problemløsning og formgivning. Eleven bedømmes i forhold til fagets kompetencemål, og karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation. (28 af 119) :28:47