Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Er der fremtid i nobilis? Kommentar: En ny naturlov? Indstik: Adgangen til naturen. Nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Er der fremtid i nobilis? Kommentar: En ny naturlov? Indstik: Adgangen til naturen. Nr."

Transkript

1 Skovdyrkeren Nr. 5 Maj-Juni 2011 NORD-ØSTJYLLAND Er der fremtid i nobilis? Kommentar: En ny naturlov? Indstik: Adgangen til naturen

2 Billerne kommer! De er her faktisk allerede... De første snudebilleangreb er allerede igang og flere er sandsynligvis på vej. Men hvad skal man se efter? Og hvad kan man gøre? Foråret er altid en spændende tid. April måneds stabile østenvind (påskeøsten) giver ekstreme temperaturforskelle. Der er varmt sidst på dagen og koldt om natten. Steder med skovklima, især med læ fra øst-nordøst, holder nattemperaturerne sig lidt højere. Vi har allerede konstateret de første snudebilleangreb og flere er givetvis på vej. Måske har du ikke set billerne endnu, men de er der, især ude på arealer hvor man har afdrevet nåletræ, hvor de kan gøre stor skade. Det er snudebiller, 5-13 mm buttede biller med en mere eller mindre markeret snude. Der er ca. 575 arter i Danmark, men nogle få skal kort beskrives her: Stribet gråsnude Den stribede gråsnude er 4-4,5 mm lang, brunlig eller grålig med brune ben og følehorn. Tydelige børster i længderækker på dækvingerne. Gnaver i maj- september og gnaver på mange slags træer, både løv og nåletræer. Gråsnuder gnaver både nåle og bark, nålene er ofte halverede. Sådan et angreb har betydning for pyntegrøntet, men ikke for træets overlevelse. Øresnudebillen Øresnudebillen er 6-7,2 mm, brun med gråbrun eller grålig overside, ofte spættet (ligner nåletræssnudebillen, bare mindre). Øresnudebillen gnaver både på løv og nåletræer og larven lever gerne i rødder af hindbær. Nåletræssnudebillen Nåletræssnudebillen er 8,5-13 mm lang, sort med gulbrune pletter på ryggen, og den har en bred snude med følehorn. Larven lever i stubbe eller på rødder af syge eller døende nåletræer. Ud fra min erfaring er der særlig risiko for rødgran og contortafyr, men man skal regne med, at billerne er på stort set alle nåletræsarealer. Foto: Skovdyrkerforeningen Fyn De voksne biller gnaver i barken på især nåletræer. På små nyplantede træer kan det slå planten ihjel. Billen er aktiv fra sidst i maj til september. Du skal ud og kigge efter, helt nede ved rodhalsen, og hvis der er nogen der gnaver i planterne skal det løses temmelig hurtigt. Hvad skal man se efter? Gnavene ligner bittesmå musegnav, de kan forekomme både nede ved rodhalsen og over hele plantens skud. Somme tider gnaves også bladene. De tidligste angreb kommer på de luneste steder. Og måske i nærheden af kvasrevler, hvis der er nogen. Som sagt kan planterne ved kraftige angreb dø - så hvis der er alvorlige angreb bør man overveje bekæmpelse. Man kan sprøjte den enkelte plante med permitrin med rygsprøjte husk værneudstyr. Sprøjtningen har en vis repellerende (afværgende) effekt, så man beskytter altså planter, der ikke er bidt endnu. Læs mere på H.C. Graversgaard (hcg@skovdyrkerne.dk) 2

3 Topskudsregulering I Danmark kan nordmannsgran vokse op til 60 cm om året. Grenkransafstanden i forbrugerens ønsketræ er kun cm. Topskudsregulering med reducering af træernes højdevækst øger derfor kvalitet og bundlinje i de fleste kulturer. Topskudsregulering har været anvendt siden 1985, og der har i tidens løb været anvendt og gjort forsøg med en række forskellige mekaniske og kemiske virkemidler. Det kemiske middel, der anvendes i øjeblikket, er Topstar. Midlet er tilladt indtil udgangen af 2012, men producenten har nu indsendt fornyet dokumentation, og stoffet er indstillet til forlænget godkendelse i EU. Alternativet til Topstar er i øjeblikket mekaniske metoder, hvor træerne på forskellige måder `generes i deres vækst, hvilket giver mindre topskud. De nuværende muligheder for topskudsregulering således det kemiske middel Topstar, samt de mekaniske metoder hvor man benytter Topstop-tangen eller de såkaldte Topclips. Topstar Topstar er et hormonmiddel baseret på napthyl-eddikesyre, som via auxin øger mængde af ethylen, der har en væksthæmmende effekt. Topstar skal påsmøres den øverste 2/3 af topskuddet når dette er ca cm langt. Timingen er vigtig, da behandling af `for lange skud medfører skudkrumninger, mens behandling af `for korte skud medfører misfarvninger. Det er altså længden på det enkelte topskud, der afgør behandlingstidspunktet. Træernes vækst er ikke ens, og det er derfor nødvendigt at gå den samme kultur igennem 2-3 gange. Brug af farvestof gør det lettere at se, hvilke træer der er behandlet. Efter behandling falder topskud og øverste grenkrans sammen, fordi cellevæggene bliver slatne. Efter ca. to uger vender stivheden tilbage til normalt niveau. I modsætning til de mekaniske metoder er anvendelsen af Topstar afhængig af vejrforholdene, men erfaringerne taler for, at den mest effektive topskudsregulering opnås ved brug af kemi. Med en smule erfaring bliver det muligt at styre topskuddenes længde nærmest efter ønske. Der findes en mere detaljeret beskrivelse om brugen af Topstar på Topstop-tangen Tangen har gennemgået en udvikling, der kunne minde om barberbladenes, og den seneste model af topstoptangen forhandles med fem skær. Tangen virker ved, at man laver et snit i barken og en delvis ødelæggelse af 3

4 Foreløbig er der kun ganske få erfaringer med Topclips, men et umiddelbart bud er, at den uøvede vil få bedre resultat med Topclips, mens den øvede bruger af tangen fortsat vil foretrække denne. Skovdyrkerne er spændte på tilbagemeldinger omkring de første erfaringer. Ar fra top-stop tang. Arrene bliver nærmest usynlige med tiden træets vækstlag, som derved reducerer næringsstoftilførslen til topskuddet. Det er dokumenteret, at tangen kan reducere topskudstilvæksten med 25-30%, hvilket svarer til de kemiske resultater. Der skal klippes med et tilpas tryk, som ikke efterlader for dybe ar. Et godt og ensartet resultat kræver øvelse. Den indlysende fordel er, at alle træer kan behandles i én arbejdsgang, og at det sker uden brug af kemi. Indgrebet med tangen kan tilpasses i både `styrke og `antal klem alt efter det enkelte træs vækst på det pågældende tidspunkt. For den øvede bruger er præstationen i niveau træer i timen. Topclips Topclips er det nyeste forslag til mekanisk topskudsregulering. En lille plasticclips monteres 5-10 cm fra spidsen af toppen. På samme vis som Topstop-tangen laver clipsen en skade i kambiets omrids ved at skære igennem barken. Dette giver en reduceret tilførsel af næringsstoffer og leder til en mindre topskudsvækst. Det hævdes muligt at montere clipsen på op til træer i timen. Sammenlignet med Topstop-tangen har Topclipsen den fordel, at anvendelsen er nem og ligetil. Til gengæld er det ikke muligt at variere indgrebets styrke efter det enkelte træ. Desuden skal Topclips fjernes fra træet igen. For ikke at glemme dette, bør Topclips måske kun anvendes i kombination med fuglepinde? Hvad er bedst? Valg af metode afhænger af producentens tilgang og holdning til kemi. Enten anvendes Topstar, Topstop-tang, Topclips, eller slet ingen højderegulering. Udgifterne til højderegulering er stort set på samme niveau, og en metode kan derfor ikke foretrækkes frem for en anden på den baggrund. Den kemiske behandling giver dog de bedste resultater, og er man vant til at anvende Topstar, vil en eventuel udfasning naturligvis være ærgerlig. Forsøg med nye midler Skovdyrkerne er sammen med flere større juletræsproducenter med til at understøtte forsøg, der skal give juletræsproducenterne nye kemiske midler, hvis Topstar forsvinder fra markedet. Forsøgene er ikke tilendebragt, men Skovdyrkerne håber på godkendelse af to nye aktivstoffer i forskellige midler, således at vi også fremover har valget mellem kemisk og mekanisk behandling. Rasmus Fejer Nielsen (rfn@skovdyrkerne.dk) Variation i væksten På sandjord er topskudsvækst i højere grad koblet til nedbør i midten af vækstperioden, hvor vand er en stærkt begrænsende vækstfaktor. På lerjord er topskudsvækst til sammenligning typisk mere jævn, fordi jordens fugtighed ikke varierer nær så meget. Undersøgelser af topskudsvækst peger på, at topskuddets forskellige dele gror på forskellige tidspunkter. I begyndelsen af sommeren vokser den nederste del mest, derefter den midterste og til sidst i løbet af juli - overtager den øverste del af topskuddet. Dette forhold har naturligvis betydning for, hvor du bedst påfører et kemisk virkemiddel på topskuddet. 4

5 Er der fremtid i at dyrke nobilis pyntegrønt? Proveniensforsøg, Tuse Næs. Foto: Per Hilbert Har vi nået bunden eller er fremtidsudsigterne fortsat bare dystre? Det er velkendt, at nobilis pyntegrønt har oplevet en prisudvikling, der er gået modsat de fleste andre varegrupper. Over de seneste 20 år er prisniveauet på nobilis i bedste fald stagneret og de fleste dyrkere har i praksis oplevet et prisfald. Kombineret med stigende priser på arbejdskraft og andre udgifter til dyrkning og høst, har udviklingen fået mange skovejere til at opgive nobilis. 5

6 Danmark har historisk set været - og er stadig - det land, hvor størstedelen af det europæiske pyntegrønt produceres. Økonomien i nobilis har tidligere været ganske god, og dækningsbidrag på 5-10 kr. pr. kilo har været almindeligt. Dette har medført, at der er blevet tilplantet betydelige arealer med nobilis i de danske skove. Ikke mindst i årene efter det store stormfald i Denne massive tilplantning, kombineret med en vigende efterspørgsel, har ført til en lang periode med et overudbud af nobilis på det europæiske marked. Og i et overforsynet marked er prisen den væsentligste afsætningsparameter. Overudbuddet har været sammenfaldende med en periode, hvor man i Danmark i stigende grad har anvendt (billig) østeuropæisk arbejdskraft. Billiggørelsen af oparbejdningen er dog primært blevet brugt til at sænke priserne på grøntet for at vinde eller beholde markedsandele. Dette har skabt en negativ spiral, og spørgsmålet er, om vi har nået bunden, eller om fremtidsudsigten for nobilis fortsat er dyster? Denne artikel giver et bud på et svar, bl.a. ved at se nærmere på udbud og efterspørgsel. Efterspørgsel Den danske eksport af nobilis er i øjeblikket godt tons om året. I de senere år har vigende efterspørgsel kombineret med stigende produktion i udlandet, primært Tyskland og Polen, medvirket til et fald i eksporten. Den vigende efterspørgsel skyldes bl.a., at nobilis i mindre grad anvendes til gravdækning på kirkegårdene. Effekten modvirkes dog af, at udbuddet af nordmannsgran til gravdækning er kraftigt faldende, grundet de meget ha Endelig sælges der generelt færre dekorationer mv. - forbrugeren anser ikke længere nobilis for at være `moderne. Skovdyrkerne forventer derfor, at efterspørgslen vil være svagt vigende. Et bud på efterspørgselen i år 2021 vil være et niveau omkring tons. Udbud 0 Areal (ha) med Nobilis pyntegrønt > 41 aldersklasse Det nuværende udbud af nobilis pyntegrønt. Bemærk de store årgange i alderen år sammenlignet med aldersklasserne 0-10 år. Ifølge Dansk Juletræsdyrkerforening er der i Danmark i øjeblikket ha tilplantet med nobilis. Det skal dertil bemærkes, at en stor del af de ældre bevoksninger ikke er i aktiv produktion. Primært fordi dækningsbidraget på liftklip er marginalt. Ud fra ovenstående graf antager vi derfor, at kun 75% af bevoksningerne i aldersklassen år er i produktion, og at bevoksningernes produktion herefter falder til 50%, 25% og 0% for de følgende aldersklasser. Endelig regnes kun bevoksninger ældre end 10 år som produktionsdygtige. Det er værd at bemærke, at der kun er ha i aldersklasserne 0-10 år, mens der er ha i de højproduktive aldersklasser fra år. store udtag af juletræer (pga. effektiv dyrkning og høje priser på træer). Denne påvirkning menes dog kun at være midlertidig. 6»Plant mere nobilis vi er allerede sent på den!«de nævnte antagelser leder frem til, at det danske produktionsapparat for tiden yder ca tons om året.

7 Fremskrivning af udbuddet Nobilis, der plantes i dag, yder dog først om 10 år. For at kunne svare på, om nobilis er en fornuftig investering, skal udbuddet derfor fremskrives tilsvarende. For at lave denne fremskrivning er det nødvendigt at vide, hvor meget der plantes i øjeblikket. I de danske planteskoler er der totalt set udsået omkring 350 kg frø om året over de seneste tre år, hvilket skulle give ca. 1,4 mio. treårsplanter. Af disse er der ca. eksporteret planter pr. år, hvilket giver et samlet forbrug af planter i Danmark på ca. 1 mio. stk. Omregnes disse tal til et gennemsnitligt kulturanlæg med planter/ha, svarer det til 250 ha, ekskl. planter til juletræskulturer, efterbedring mv. Realistisk set må det forventes, at dette tal næppe svarer til mere end ha nyetablerede kulturer om året i Danmark. Disse tal giver anledning til nedenstående fremskrivning, hvor vi forudsætter, at tilplantningen vil stige i de kommende år. ha år 6-10 år år år år Areal (ha) med Nobilis pyntegrønt år år år > 41 år aldersklasse Udbuddet af nobilis pyntegrønt i år Bemærk de små årgange af nobilis i alderen år. Med samme forventninger til produktionsarealerne bemærker man, at det samlede areal falder med ha. Dette betyder, at produktionspotentialet falder med ca tons om 10 år. er vi faktisk allerede i en markedssituation, hvor mangel på grønt i de unge aldersklasser begynder at kunne mærkes. Alt andet lige kommer vi med stor sandsynlighed til at stå i et kraftigt underforsynet marked for nobilis i aldersklasserne år. Økonomi Som det fremgår af den seneste artikel om Økonomi i nobilis 2011 på er et gennemsnitligt årligt netto på kr./år ikke urealistisk. Alt andet lige må det gennemsnitlige netto forventes at stige som følge af stigende priser - og i takt med det vigende udbud. Inden vi får hænderne helt op over hovedet, skal vi dog huske på, at mange faktorer spiller ind på prisdannelsen - bl.a. vil det forventede overudbud af nordmannsgran juletræer medføre mere nordmannsgran pyntegrønt på markedet. Konklusion I Danmark er der i en lang årrække ikke blevet plantet nobilis i nævneværdigt omfang. Det betyder, at vi om ganske få år kommer i en situation, hvor markedet for ung nobilis er underforsynet, hvilket må formodes at få en betydelig positiv indvirkning på driftsøkonomien i dyrkning af nobilis. Derfor er konklusionen: Plant mere nobilis vi er allerede sent på den! Martin Viborg Pedersen (mvp@skovdyrkerne.dk) Et så kraftigt fald i udbuddet vil naturligvis øge sandsynligheden for en bedre rentabilitet i liftklip i de ældre bevoksninger, og derved føre til, at bevoksningerne forbliver i omdrift længere. Men stadigvæk falder arealet i aldersklasserne år, fra ha i 2011 til ca ha i I øjeblikket 7

8 Terrænpleje til gavn for mennesker, vildt og natur To sønderjyske landmænd arbejder løbende med terrænpleje. Det sker i samarbejde med Skovdyrkerforeningen Syd og skovfoged Jens Venø Kjellerup. Midt mellem Haderslev og Christiansfeld i den nordøstlige del af Sønderjylland, ligger to landbrugsbedrifter, hvor terrænplejen er sat i system. Gårdejerne, 64-årige Knud Sejer Sørensen og hans 53-årige nabo, Johnny Peter Nielsen, kan slet ikke skjule deres begejstring for naturen og for vildtet, der færdes i den. Selvom de tilsammen har næsten 670 hektar landbrugsjord fordelt på en række gårde på egnen, som de lever af, så spiller terrænpleje en væsentlig rolle for begge landmænd, der også er ivrige jægere. Naboerne er enige om, at terrænplejen er berigende for dem begge. Og det, at se landskabet ændre form til det bedre for både dyr og mennesker, er en stor motivationsfaktor for dem. I den forgangne vinter har Skovdyrkerforeningen Syd og skovfoged Jens Venø Kjellerup i samarbejde med - Det er vigtigt at huske på, at naturen ikke er værd at færdes i, hvis man ikke kan komme rundt i den, pointerer Knud Sejer Sørensen. gårdejerne og en skoventreprenør iværksat et større terrænplejeprojekt, som nu begynder at tage form. Midlerne Gamle tjørnehegn, der adskiller markerne, er blevet skåret ned og vil i fremtiden give bedre dækning samt bedre fødemuligheder for vildtet. Der er tyndet remiser, etableret skovbryn og anlagt lysninger i de omkringliggende småskove, og i den kommende tid skal der knuses stød, sås kløvergræs og nyplantes sitkagran i skovene, der overvejende er løvskove. - Efter orkanen i 1999 har plantning af løvtræer været god latin. Men ligesom vi før orkanen ofte var lidt ensporede i vores beplantning, dengang bare med nåletræ, så ønsker vi i dag en varieret skov, og derfor indgår sitkagran i vores nyplantninger her i løvskoven, forklarer skovfoged Jens Venø Kjellerup. Fordelen ved gran er, at de yder god dækning, også i vinterhalvåret hvor løvskoven er meget åben. For vildt og mennesker Alt sammen sker primært med henblik på at få skabt et smukt kulturlandskab og bedre vilkår for vildtet. Eksempelvis er både råvildt og dåvildt glade for at søge dækning i nåletræstykninger, mens småvildt som f.eks. harer tilgodeses i de nedskårne hegn, i remiserne samt de lysninger og skovbryn, det efter Skovloven er blevet tilladt at etablere inde i skovene. 8

9 - Men det er samtidig vigtigt at huske på, at naturen ikke er værd at færdes i, hvis man ikke selv kan komme rundt i den. Derfor bruger vi tid på at planlægge, hvad vi vil med naturen. Johnny Peter Nielsen er ikke blot jordejer. Han er begejstret for naturen og for vildtet, der færdes i den. - Vi fornyer skov og hegn, nyplanter og sår med henblik på, at vi mennesker også skal have en oplevelse ud af det. Selvfølgelig samtidig med at vi tilgodeser vildtet, forklarer Knud Sejer Sørensen og Johnny Peter Nielsen. Beskåret kilometervis af hegn Foreløbig er der beskåret omkring tre km hegn langs markerne. Til august skal yderligere 2-3 km hegn beskæres sammen med yderligere udtynding i 5-7 remiser. Og inde i skovene, er der allerede flere steder skabt nye lysninger og skovbryn, som vildtet er begyndt at benytte. - Kunsten er at skabe rum for vildtet, hvor solen kan nå ned samtidig med at den omkransende bevoksning skaber læ. På den måde kan vildtet opholde sig varmt og trygt og samtidig bruge et minimum af kalorier, fordi de står varmt og i læ, forklarer skovfoged Jens Venø Kjellerup. Øger ejendomsværdien Knud Sejer Sørensen gør samtidig opmærksom på, at arbejdet med terrænpleje også øger herlighedsværdien på hans ejendom. - Og det er jo noget, der får stor betydning den dag, ejendommen skal sælges. Ingen tvivl om det. - Her og nu handler det dog om den kortsigtede glæde ved at skabe naturværdier. Den del af naturplejen, der rækker langt frem i tiden, er jo ikke noget, vi selv kommer til at opleve i vores tid, bemærker Knud Sejer Sørensen. Flisen betaler Projektet hos Knud Sejer Sørensen og Johnny Peter Nielsen skal betales gennem salg af flis fra ryddet hegn og skov. Med de nuværende energipriser kan projektet sandsynligvis gå i nul for landmændene. Et terrænplejeprojekt behøver derfor ikke koste landmanden store summer. Faktisk kan et projekt, som det Skovdyrkerforeningen Syd gennemfører hos Knud Sejer Sørensen og Johnny Peter Nielsen, vise sig at være omkostningsneutralt for de to landmænd. - Årsagen er, at de mange rummeter træ, hegn og kvas, der er samlet sammen gennem vintermånederne, hvor vi har arbejdet på projektet, nu skal hugges til flis. Og salget af flisen kan, med de nuværende energipriser, sandsynligvis bære projektet økonomisk, forklarer skovfoged Jens Venø Kjellerup. Et enormt potentiale Han pointerer samtidig, at selvom projektet mellem Haderslev og Christiansfeld er et pilotprojekt for Skovdyrkerforeningen, så vil mange flere landmænd kunne lave lignende projekter. - Potentialet er enormt. Og der vil være rigtig mange landmænd, der kan skabe store landskabsmæssige forandringer for stort set ingen penge. Selvfølgelig skal der investeres tid. Og der skal efterfølgende vedligeholdes de steder, hvor det er påkrævet. - Men i store træk vil vi mange steder kunne lave projekter, som er omkostningsneutrale for den enkelte lodsejer. Der ligger således store værdier gemt ude i de mange småskove og hegn, der omkranser betydelige dele af den danske agerjord. Særligt når naboer samar- 9

10 bejder og koordinerer arbejdet, kan der spares på opstartsomkostningerne, og derved forbedres projektøkonomien for den enkelte. - Og projektet her i Sønderjylland har givet os nyttig viden og en erfaring, der har vist os, at vi kan håndtere sådanne projekter både praktisk og økonomisk, siger skovfoged Jens Venø Kjellerup. Økonomien er væsentlig Og også gårdejerne er tilfredse. - For os er det selvfølgelig væsentligt, at der er balance i økonomien. For selvom vi begge går meget op i naturpleje, og selvom vi også gerne bidrager med arbejdsindsats, maskiner, dieselolie osv., så er det vigtigt, at økonomien overordnet set går i nul. Og det ser sådan ud i det her projekt, siger Knud Sejer Sørensen og Johnny Peter Nielsen. De to skovejere med skovfoged Jens Venø Kjellerup. Alle er enige om, at det træ, der er skovet, og de hegn, der er klippet, vil få naturprojektet til at gå i nul, når flisen er solgt. - Man kan sige, at vi kan tåle en nul-omkostning, som samtidig kan forbedre biotopen. Og her er kunsten at få hegn, kvas og træ til at betale. At det ser ud til at lykkes, er begge gårdejere enige om. Journalist Jacob Lund Larsen Gavnlige effekter for vildtet ved rydning, tynding og beskæring Sollys kan komme ned til jorden Der bliver en bedre bundvegetation af græsser og urter De fleste buske og træer sætter flere nye skud (busker sig) efter beskæring og giver derefter bedre læ Nye friske skud fra græsser, urter, buske og træer er eftertragtet føde for vildtet 10

11 En ny naturlov? Er Danmarks skove naturarealer eller produktionsarealer? Eller begge dele? Trods gode intensioner er der en del, der bekymrer i socialdemokraternes nye forslag vedrørende naturen i Danmark. Den 1. maj søsatte socialdemokraterne en `vision for en bæredygtig og mangfoldig natur med følgende ord: Danmark har brug for en ny naturplan, en ny naturlov en vision for fremtidens natur. Vi vil gøre Danmark grønnere. Forslaget indeholder blandt andet en idé til en ny zoneopdeling af Danmark, ha mere natur om året, etablering af hav-nationalparker, `bedre muligheder for at danskerne kan få adgang til naturen, grønnere byer og mere bynær skov. Der er oplagt en del gode momenter i forslaget, og for skovejerne er det interessant, at der tilsyneladende bag forslaget ligger en oprigtig interesse for skovene. Man taler bl.a. om `en styrket skovindsats og mere skovrejsning. Det lyder godt efter en periode, hvor det offentliges engagement i forhold til skovene i praksis har været barberet ned til nær nul. Men en del formuleringer bekymrer. En ny opdeling af landet En af hovedtankerne er en opdeling af Danmark i byzoner, produktionszoner og naturzoner. Denne opdeling passer måske landbruget, men er ikke særlig velegnet til skovene. Skovene kan både komme til at ligge i produktionszonerne og i naturzonerne. Her studser man umiddelbart, fordi skovene netop både er produktion og natur. De er produktionsarealer med et meget stort naturindhold. Eller for os gerne: Naturarealer med en vigtig produktion. Man kan læse i visionen, at produktionszonen skal give landbruget og skovbruget mulighed for fremtidig udvikling og drift. Det er jo fint nok. Men i naturzonerne `skal skovbruget i langt højere grad end i dag være urørt. Det synes vi ikke lyder gennemtænkt. Urørt skov kan være en god ting for forskere i afgrænsede områder som studieobjekter, men er ikke en form for skovanvendelse, der bør have nogen udbredelse i de almindelige skove. Derfor er begrebet også ved at blive nedtonet i den danske certificeringsordning og erstattet af begrebet biodiversitetsskov, hvor der stadig kan foregå skovdrift - men med øgede naturhensyn. Nu er zonerne ikke udpeget, men det er vel sandsynligt, at de fleste af skovene vil komme til at ligge i naturzonerne. Derfor er det meget afgørende, at normal skovdrift også kan fortsætte her. På dette punkt er forslaget ikke klart, og vi er bekymrede for, at skovenes produktionsfunktion ønskes nedprioriteret i disse områder. Og helt generelt er det ikke tilfredsstillende, hvis der kommer til at gælde forskellige vilkår for skovene i `produktionszonerne og `naturzonerne. En ny naturlov? Nu er det jo ikke hver dag, at der bliver (op) fundet nye naturlove, men en ny synes på vej, nemlig en sammenskrivning af naturbeskyttelsesloven, skovloven og vandløbsloven, som også er en del af den socialdemokratiske vision. Det, der kunne bekymre os her, er udsigten til en ændret balance mellem produktion og biodiversitet. 11

12 12

13 Den nuværende skovlov opremser skovenes rolle i formålsparagraffen. Det drejer sig om at 1. fremme opbygningen af robuste skove, 2. sikre skovens produktion, 3. bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed og 4. sikre, at hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv kan tilgodeses. Det er et godt kompromis efter mange år, hvor produktionen var eneste fokus. Den eksisterende skovlov er derfor på mange måder en god ramme om skovdriften, idet den ligestiller produktionen med hensynene til biodiversitet og friluftsliv. Det vil derfor være meget problematisk, hvis skovene ender som et nyt 3-område i en ny `naturlov på linie med heder og overdrev. Skovproduktionen er vigtig Det vil være problematisk for alle. For skovene, hvor manglende indtægter i givet fald vil sætte en stopper for den pasning af skovene, vi kender i dag. For samfundet, der har brug for større mængder af det miljøvenlige råstof træ (gerne nærproduceret), som erstatning for energikrævende materialer som stål og beton. For den meget efterspurgte kulstoflagring, der er lig med tilvæksten i skovene. Og endelig for visionen om biomasse til erstatning for fossile brændsler. fra de nordiske lande, og af løvtræ fra troperne, hvor vi sammen med andre vil være med til at tømme de truede skove for træ. Skovdyrkerne vil tale for, at vi har en forpligtelse til at udnytte vore egne arealer først. Det er blevet moderne at tale om `urørt skov, og begrebet har også sneget sig ind i ovennævnte politiske program. Men bare at lade de danske skove ligge hen, så fuglene kan synge over dem, vil være udtryk for en samfundsmæssig uansvarlig luksusholdning, som kun støttes af eller som kun bør finde støtte hos - fundamentalister blandt biologerne. Vi beder derfor om (til), at man husker det brede bæredygtige sigte midt i al lyrikken om natur og biodiversitet. Per Hilbert (phi@skovdyrkerne.dk) Skovene er nemlig unikke systemer, der både indeholder store naturværdier, som er til rådighed for dem, der søger frisk luft, motion eller naturoplevelser, og samtidig udgør et værdifuldt produktionsapparat, hvor samfundet får dækket den nævnte række af andre, men lige så vigtige behov. Alternativet til at sikre en stor produktion i skovene er en tilsvarende stor import af træ - af nåletræstømmer Billedet til venstre er en illustration fra Socialdemokratiets pjece: `Naturvision. For en bæredygtig og mangfoldig natur, april Illustrerer billedet fremtiden for dansk skovbrug: Fri fladefærdsel og rådne træer? Foto: Bert Wiklund/bwfoto.dk 13

14 Fradrag for naturprojekter Der har gennem alle årene være vanskeligheder med at få fradrag for udgifter til f.eks. naturprojekter og publikumsfaciliteter. Logikken har været, at man kun kan fradrage udgifter, som er nødvendige for at skabe indtægter. Den hidtidige politik har ikke været rimelig, idet forvaltningen af naturen på ejendommene er en naturlig del af driften, det er en del af samfundets forventninger til ejerne, og det er i visse sammenhænge også en forpligtelse, selv om det ingen indtægter giver. Hvis der har været tilskud til en foranstaltning, har man dog accepteret et fradrag, men kun svarende til tilskuddet, mens resten af udgifterne har skullet afholdes af beskattede midler. Nu har Landbrug og Fødevarer imidlertid fået tilsagn fra SKAT (i form af et bindende svar fra Skatterådet) gående ud på, at erhvervsdrivende landmænd (og skovejere) fuldt ud kan fratrække eventuelle omkostninger til naturprojekter med henvisning til Statsskattelovens 6a. Den 16. maj Vi er desværre i Danmark ved at få forskellige kulturer, der har meget svært ved at forstå hinanden. For nylig skrev således en cand.jur. fra Hillerød i et læserbrev i Weekendavisen følgende om jagten i Danmark: Det værste ved disse jagttilhængere er deres utiltalende fornøjelse ved at myrde løs på alt dyreliv, der rører sig i skov, på mark, i eng og på strand. Det står åbent for enhver snæversynet stymper at købe sig et jagttegn og efter en yderst nødtørftig og lemfældig prøve på skydefærdighed eller snarere mangel på samme, at iføre sig de åbenbart obligatoriske knæbukser, postkasserøde strømper og læderhat med vejende fasanfjer og gå på landevejen ud og slå ihjel. Derefter skal man så i presse og andetsteds belemres med deres godtkøbsfilosofiske udgydelser om deres enestående naturoplevelser, som tilsyneladende kun er tilgængelige for dem, der braser rundt i naturen med et eller andet mordredskab i hånden Knæk og bræk! Ekstra gødningskvote Som bekendt er gødningsanvendelsen begrænset af lovgivningen. Men mange ved ikke, at dele af vore skove faktisk også er tildelt en kvote, som - hvis den ikke anvendes i skoven - kan bruges på ejendommens landbrugsarealer. Alle nyplantninger i skov med en træhøjde på under 3 meter oppebærer således en N-kvote på 15 kg/ha, og arealer med nobilis og nordmannsgran til klip eller juletræer oppebærer en kvote på 75 kg/ha. Tag derfor den aktuelle bevoksningsliste, flyt de relevante bevoksninger over i et regneark og gang arealerne op med de ovennævnte kvoter. Summen angiver skovens samlede N-kvote. Træk herfra det, du anvender i nyplantningerne og juletræerne. Resten kan overføres til landbrugsarealerne. Friluftsrådet træder ud af Skovpolitisk Udvalg Det går trægt med arbejdet i det skovpolitiske udvalg. Selv om hovedgrunden til dets nedsættelse var et ønske om at se på en række urimeligheder omkring skovbrugserhvervets vilkår, så har diskussionerne udviklet sig til en kappestrid mellem organisationerne om ikke at løse skovbrugets problemer men om at få mest muligt ud af det i forhold til egne særinteresser. Friluftsrådet har drevet meget hårdt på med at få øget publikums færdselsret i skovene. Et kærneønske fra dem har været at få lovfæstet den såkaldte `anemone-regel, og dermed give folk ret til at færdes mellem træerne meter på hver side af alle eksisterende veje og stier. Det vil i mange skove betyde, at der ville komme fri fladefærdsel på mindst 50% af skovens areal. Da skovbrugets og landbrugets organisationer har afvist en sådan ændring, er Friluftsrådet trådt ud af udvalget i protest. Udvalget fortsætter dog sit arbejde og nu måske med bedre muligheder for at nå et resultat. 14

15 Markvandring med gode svar Kan man bredsprøjte med roundup i vækstsæsonen? Kan man dyrke juletræer uden kørespor? Kan man reducere omdriftstiden? Kan en kegleklipper få et juletræ i form? Ja, men det skal gøres med omtanke. Dette og mange andre spørgsmål blev besvaret på Skovdyrkernes markvandring den 28. april, hvor juletræsproducent Ib Lynge Christensen ved Hobro, åbnede døren for de 38 fremmødte interesserede medlemmer. Blandt emnerne var sidste nyt om sprøjtemidler, udbudsprognoser, fremtidsforventninger og prisniveauer. Herefter fortalte Ib om sin dyrkningsstrategi med bla. høj mekaniseringsgrad, hvorefter turen gik ud i træerne, hvor bla. forskellige metoder til grundklipning med håndsaks, hæksaks og kegleklipper kunne sammenlignes. Særligt interessant var det selvfølgelig at se kegleklipperen i aktion. Herefter gik turen over til plantemaskinen med emner som arealklargørelse, reducering af omdriftstid vha. 2/2 planter, plantekvalitet og proveniensvalg. Kegleklipperen i aktion. En stor tak skal rettes til Ib for at åbne døren og dele ud af sin viden og tanker omkring juletræsdyrkning. Hvis du gik glip af markvandringen, kan du downloade det udleverede materiale på vores hjemmeside Michael Rasmussen (mir@skovdyrkerne.dk) Asketoptørre og honningsvamp Her i forsommeren er det nemt at færdes i askestykkerne, brændenælderne er nemlig ikke blevet så høje endnu. Så det er nu det er nemmest at identificere syge træer. De kan markeres med sprayfarve, så man kan se til vinter, hvilke træer der skal fjernes. Husk at markere tydeligt på to sider af stammen, så er de nemmere at finde. Oftest er det faktisk en anden svamp der tager livet af træerne. Honningsvamp er en almindeligt forekommende svamp alle vegne, og den benytter lejligheden til at tage livet af de allerede svækkede træer. Svampen ødelægger træet, det bliver brunt og sprødt. Ofte knækker det ødelagte træ nede ved roden. Man kan se udefra, om træet er angrebet af honningsvamp. I barken, nede fra basis, løber striber med indsunken og misfarvet bark en halv meter op ad stammen. Sådan et træ er allerede kraftigt angrebet og bør fjernes. Store træer, der står tæt ved befærdede steder kan ret hurtigt totalt miste stabiliteten når de er angrebet af honningsvamp. De er decideret farlige og upålidelige, både at færdes omkring i blæsevejr, og når man fælder dem. Sådanne store svampeangrebne træer bør kun fældes af fagfolk. Læs mere om asketoptørre/askedød på se søg fx under askedød. Honningsvamp aftegnes tydeligt i barken. H.C. Graversgaard (hcg@skovdyrkerne.dk) 15

16 Ferieplan sommer 2011 Magasinpost MMP ID- nr DATO 30/5-3/7 4/7-31/7 1/8-28/8 29/8-4/9 MÅNED JUNI JULI AUG. SEP. UGE Liselotte Bente Hans Torben Ulrik Søren Michael Ole Lars Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Medarbejdere Thy, Mors, Randers, Hobro, Mariager Daglig leder Søren Ladefoged mobil Vestvendsyssel Skovfoged Hans Chr. Graversgaard mobil Østvendsyssel Skovfoged Torben Mangaard Frandsen mobil Vesthimmerland Skovfoged Lars Skov Andreasen mobil Østhimmerland Skovfoged Ulrik Kragh Hansen mobil Djursland Skovfoged Ole Ruhwald mobil Juletræer Skovfoged Michael Rasmussen mobil Administration Liselotte C. Lanng Bente K. Nielsen Kontor Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Marsvej 3, Paderup, 8960 Randers SØ tlf fax sno@skovdyrkerne.dk Udgiver: De Danske Skovdyrkerforeninger Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C Tlf info@skovdyrkerne.dk Ansvarshavende redaktør: Per Hilbert Redaktion: Tine Nordentoft Petersen Forsidefoto: Morten Faudel Tryk: P. J. Schmidt A/S

Skovdyrkeren. Nr. 5 Maj-Juni Er der fremtid i nobilis? Kommentar: En ny naturlov? Indstik: Adgangen til naturen

Skovdyrkeren. Nr. 5 Maj-Juni Er der fremtid i nobilis? Kommentar: En ny naturlov? Indstik: Adgangen til naturen Skovdyrkeren Nr. 5 Maj-Juni 2011 Er der fremtid i nobilis? Kommentar: En ny naturlov? Indstik: Adgangen til naturen Topskudsregulering I Danmark kan nordmannsgran vokse op til 60 cm om et. Grenkransafstanden

Læs mere

Skovdyrkeren ØST. Er der fremtid i nobilis? Kommentar: En ny naturlov? Indstik: Adgangen til naturen. Nr. 5 Maj-Juni 2011

Skovdyrkeren ØST. Er der fremtid i nobilis? Kommentar: En ny naturlov? Indstik: Adgangen til naturen. Nr. 5 Maj-Juni 2011 Skovdyrkeren Nr. 5 Maj-Juni 2011 ØST Er der fremtid i nobilis? Kommentar: En ny naturlov? Indstik: Adgangen til naturen Det afgørende proveniensvalg Når vi i skoven planter eller lader en eksisterende

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Bavn Plantage (Areal nr. 44) Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet

Læs mere

Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/

Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/ Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik

SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2017 Tema om træpolitik Indhold Mål for træer Træer er med til at danne det grønne billede i kommunen, der understøtter Byrådets vision om "det bedste sted at leve og bo i hovedstadsområdet".

Læs mere

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til? Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Torben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014

Torben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014 Torben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014 Torben Lund Torben Lund startede allerede som 15-16 årig som stadehandler med salg til private i Horsens. Der var tale om både rødgran- og nordmannsgran-juletræer,

Læs mere

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC.

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC. Øst Nr. 7 Maj 2007 Skovdyrkerforeningerne PEFC-certificeret Læhegn Skovnings- og plantesæsonen vel overstået Igen tilskud til skovrejsning Forretningsbetingelser Sommerferieplanen 2007 Skovdyrkerforeningerne

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

DET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER

DET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER DEN EUROPÆISKE JULETRÆSDYRKERFORENING DET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER 1. Januar 1995 Med DANSK TILLÆG pr. 1. januar 1997 Afskrift fra Korte Meddelelser no. 52 med tilladelse fra Dansk

Læs mere

Etablering og pleje af levende hegn

Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Det vildtvenlige hegn er kendetegnet ved.at det er tæt i bunden. Derfor skal man sørge for at pleje hegnet i tide, så buskene får

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Sæson 2014 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Sæson 2014 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Sæson 2014 Evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2014 - opstart Efterspørgsel efter standard-træer til kæderne forløb normalt kvalitet/sortering kontra

Læs mere

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt

IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er

Læs mere

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

Anlægsgartner Hegn Naturpleje Anlægsgartner Hegn Naturpleje Passion er drivkraften Når du vælger Vejle Anlægsteknik til at etablere grønne områder, haveanlæg, indkørsler og indhegning, gør vi det med passion og fokus på kvalitet.

Læs mere

Sæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Sæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Sæson 2013 evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2013 - afvikling og reklamationer Forsigtig opstart af indkøb grundet konkurs (Praktiker) og leverandørskift

Læs mere

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018 Aftenens forløb 18:30 19:45 Klik for at tilføje tekst Velkomst og rammer for dette møde Baggrund for forslag om fredning af Trelde Skov

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Det europæiske juletræsmarked

Det europæiske juletræsmarked Det europæiske juletræsmarked Claus Jerram Christensen, Danske Juletræer - træer & grønt Danish Christmas Tree Growers Association www.christmastree.dk Indhold Det europæiske juletræsmarked Nøgletal Udvalgte

Læs mere

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a.

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Fremtidens Puls i Skovdyrkerne Nord-Østjylland 2016-2017 SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Marsvej 3, Paderup 8960 Randers SØ Danmark CVR-nr. 35 50 41 17 tlf. 86 44 73 17 fax 86 44 81 87 sno@skovdyrkerne.dk

Læs mere

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.

Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der

Læs mere

Afsætning m. m Kaj Østergaard. Dansk Juletræsdyrkerforening

Afsætning m. m Kaj Østergaard. Dansk Juletræsdyrkerforening Afsætning m. m. 2010 Kaj Østergaard Juletræer - sæson 2010 generelt Opstart af sæson i en positiv stemning Forventning om prisstigninger men hvor meget? - noget nølende udspil. Prisforskel før og efter

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Følgende områder var i fokus:

Følgende områder var i fokus: Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse

Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse Oversigtskort Forhistorie om plejen og områdets udvikling Området for fældning- og plejeplanen illustreres af kortudsnittet herover og omfatter

Læs mere

Karsten Thomsen Bente Sommer Schmidt Thomsen Skovdalen Nørre Snede 11. juni 2015

Karsten Thomsen Bente Sommer Schmidt Thomsen Skovdalen Nørre Snede 11. juni 2015 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Karsten Thomsen Bente Sommer Schmidt Thomsen Skovdalen 6 8766 Nørre Snede 11. juni 2015 Afgørelse af sag vedr. færdsel fra Skovdalen til Nedergård Skov

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg onsdag den 10. oktober 2018, kl i vær. S-092

Foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg onsdag den 10. oktober 2018, kl i vær. S-092 Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg onsdag den 10. oktober 2018, kl. 13.15 i vær. S-092 Deltagere: Bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg

Læs mere

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov 12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til

Læs mere

DN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018

DN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018 DN Sønderborg Årsmøde den 5 november 2018 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen 4. Forslag fra medlemmerne 5. Eventuelt Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Emne: Høringssvar - Forslag til Natura2000-handleplaner Kobberhage kystarealer

Emne: Høringssvar - Forslag til Natura2000-handleplaner Kobberhage kystarealer From: Morten Hundahl on behalf of natur.miljoe Sent: 28 Nov 2016 08:23:53 +0100 To: Lars Dyhrberg Bruun Subject: Høringssvar - Forslag til Natura2000-handleplaner 2016-2021 - Kobberhage kystarealer Attachments:

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

De to alleèr blev besigtiget d. 16/ ligesom et enkelttræ i selve Ærøskøbing.

De to alleèr blev besigtiget d. 16/ ligesom et enkelttræ i selve Ærøskøbing. Til Ærø Kommune Tanderupmark 2 5970 Ærøskøbing Att: Kurt Nørmark Skovfoged Klaus Kristensen Mobil: 40 41 35 47 KKR@Skovdyrkerne.dk 20. februar 2018 Vedrørende vurdering af to alleèr samt et enkelttræ i

Læs mere

Miscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017

Miscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017 Miscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017 Af Knud R. Nielsen Indholdsfortegnelse TIRSDAG DEN 23. MAJ... 3 TIRSDAG DEN 6. JUNI... 5 TIRSDAG DEN 27. JUNI... 5 FREDAG DEN 7. JULI... 7 BESØG DEN 8.

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen. Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende

Læs mere

Struer jernbaneklub. Oktober 2005

Struer jernbaneklub. Oktober 2005 Struer jernbaneklub Oktober 2005 Så er Ag 68 kommet ud af remisen efter den har fået lavet rust i vognkassen og på taget samt blevet malet op og har fået DSB litrering med nummer 50 86 17-44 0 50-0. Bestyrelsen:

Læs mere

Astrup Vig FÆLLESAREAL VEDLIGEHOLDELSESPLAN

Astrup Vig FÆLLESAREAL VEDLIGEHOLDELSESPLAN Astrup Vig Nyt MARTS 2017 EKSTRA NUMMER FÆLLESAREAL VEDLIGEHOLDELSESPLAN 1 FORORD Astrup Vig Grundejerforenings område blev udstykket i 1969, for 47 år siden. Området omfatter, foruden parcellerne, et

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Tårnby Kommunes træpolitik

Tårnby Kommunes træpolitik Tårnby Kommunes træpolitik TÅRNBY KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2019 Træpolitikken og dens seks hovedmål Tårnby Kommune ønsker at være en grøn kommune med attraktive byrum med frodige træer og grønne naturområder.

Læs mere

Referat fra generalforsamling. Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær. Torsdag den 21. marts 2013 kl. 19.

Referat fra generalforsamling. Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær. Torsdag den 21. marts 2013 kl. 19. GRUNDEJER FORENINGEN STANGKJÆR Referat fra generalforsamling Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær Torsdag den 21. marts 2013 kl. 19.00 i Kulturhuset Dagsorden ifølge vedtægterne: 1.

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Kim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015

Kim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015 Kim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015 Kim Bøhne Kim Bøhne startede i 1982, som skovarbejder i lokalområdet hvor interessen for juletræer hurtig blev vakt. Her så han hurtigt, at juletræer kunne

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Tag din have med, når du flytter

Tag din have med, når du flytter Tag din have med, når du flytter Kan du ikke bære at skulle forlade de planter i haven, som betyder meget for dig? Bare rolig du kan tage mange af dem med. Læs hvordan her. Har du fået et frugttræ på din

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Top-Stop tangens. anvendelse. på islandske contortafyr

Top-Stop tangens. anvendelse. på islandske contortafyr Top-Stop tangens anvendelse på islandske contortafyr En mulig metode til at forbedre kvaliteten på contortafyr og øge dens anvendelse som juletræ på Island Figur 1. Contortafyr som er vokset op uden nogen

Læs mere

Sæson 2015 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Sæson 2015 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Sæson 2015 Evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2015 - opstart Meget sene ordreafgivelser for flere aktører. Flere mindre dyrkere lukkede først handler

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse

TREFOR Vand. Værdiskabende grundvandsbeskyttelse TREFOR Vand Værdiskabende grundvandsbeskyttelse Baggrund Situationen i indvindingsoplandet og vejen frem Nogle indvindingsområder er udfordret af bl.a. intensivt landbrug Nogle jordejere er udfordret af

Læs mere

Den moderne skovarbejder

Den moderne skovarbejder Den moderne skovarbejder Søndag den 25. august 2019 havde Danmarks Naturfredningsforening Bornholm samt Naturhistorisk Forening for Bornholm inviteret sine medlemmer på en tur med Tino Hjorth Bjerregaard

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Markedsforhold for juletræsdyrkningen

Markedsforhold for juletræsdyrkningen Markedsforhold for juletræsdyrkningen Chefkonsulent Claus Jerram Christensen Juletræsproduktion i Danmark 1950 erne og 1960 erne (nicheproduktion) Proveniensforsøg etableres 1970 erne (produktionen bider

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Vi har nu gennem 5 år afviklet et arrangement før generalforsamlingen og det er således blevet et fast indslag.

Vi har nu gennem 5 år afviklet et arrangement før generalforsamlingen og det er således blevet et fast indslag. Tolne Skov ApS Bestyrelsens beretning -Generalforsamlingen, den 23. maj 2017. Velkommen til generalforsamlingen i Tolne Skov. Vi har nu gennem 5 år afviklet et arrangement før generalforsamlingen og det

Læs mere

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse »Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Lars Vittrup-Pedersen

Lars Vittrup-Pedersen Lars Vittrup-Pedersen Markvandring tirsdag den 2. juni 2015 Lars Vittrup-Pedersen Lars Vittrup-Pedersen har dyrket nordmannsgran til juletræer for egen regning siden 78. I dag udgør arealet med nordmannsgran

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler

Læs mere

BØTØ SKOVEN. 14. februar 2018 MARIELYST GRUNDEJERFORENING. 16. februar 2018 Skrevet af: Eigil Petersen

BØTØ SKOVEN. 14. februar 2018 MARIELYST GRUNDEJERFORENING. 16. februar 2018 Skrevet af: Eigil Petersen BØTØ SKOVEN 14. februar 2018 MARIELYST GRUNDEJERFORENING 16. februar 2018 Skrevet af: Eigil Petersen BØTØ SKOVEN 14. februar 2018 Til Marielyst Grundejerforening Nu nærmer vi os foråret og arbejdet med

Læs mere

HiBird Vildtafgrøder

HiBird Vildtafgrøder HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

Skov- og naturtekniker

Skov- og naturtekniker Skov- og naturtekniker [ Skov- og naturassistent ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som skov- og naturplejer ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som natur- og friluftsformidler ] [ Skov- og naturtekniker

Læs mere

Industrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid

Industrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid S k r i v t e k s t h e r Industrien ønsker mere dansk træ i rette kvalitet og til rette tid Henrik Thorlacius-Ussing Direktør for Roldskov Savværk og formand for Træ- og møbelindustrien Skovkonference,

Læs mere

Skovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan

Skovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan Skovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan Skovkonference på Christiansborg 11. oktober 2018 Jakob Ellemann-Jensen: Vi skal passe på vores skove. De er gode for vores klode, og derfor skal vi

Læs mere

Mindfulness i byens parker Sådan gør du!

Mindfulness i byens parker Sådan gør du! Mindfulness i byens parker Sådan gør du! Mind4Nature v/ Doreen Holmquist - www.mind4nature.dk Kvinder har brug for sanselig Yin-tid Med Yin-tid mener jeg kvindelig egentid. Yin står for det feminine i

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere