BAG OM LYN OG TORDEN. Lyn og torden har altid været en del af Jordens og menneskets historie. Lyn formodes endda at være en vigtig brik i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BAG OM LYN OG TORDEN. Lyn og torden har altid været en del af Jordens og menneskets historie. Lyn formodes endda at være en vigtig brik i"

Transkript

1 BAG OM LYN OG TORDEN Lyn og torden hører til de vejrfænomener som gennem alle tider har skabt frygt, undren og fascination hos mennesker og på trods af dette endnu ikke er forstået i alle enkeltheder. Lyn og torden er allestedsnærværende i den globale vejrmaskine. Man regner med at der er ca tordenvejr der hele tiden raser verden over, og at Jorden hvert eneste sekund bliver ramt af mellem 100 og helt op til lyn Af John Cappelen der selvsagt forårsager mange skader og dræber en del mennesker (fig. 1). Det er derfor naturligt at interessen omkring fænomenet er stor, og hvert år oplever Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) da også stor spørgelyst hos de mange der henvender sig. Denne artikel vil sammenfatte noget af den viden, vi har om fænomenet. DEN GUDDOMMELIGE TORDEN Lyn og torden har altid været en del af Jordens og menneskets historie. Lyn formodes endda at være en vigtig brik i 1. Tordenvejr over København 31. juli (M. Christensen) 2 7/8/2004 BAG OM LYN OG TORDEN

2 selve livets opståen. I et stadium af Jordens historie med en tæt atmosfære og masser af lyn har elektriske udladninger formodentlig været med til at skabe organiske forbindelser, aminosyrer og dele af DNA. Det formodes også at de første mennesker simpelthen fik ilden fra lynnedslag. Det må de have opfattet som en gave fra guderne (fig. 2). Netop forbindelsen til guderne er dyrket i mange sagn og de første skriftlige kilder der mener at det er guderne der sender lyn og torden, ja, det blev ligefrem betragtet som deres våben. Mange vejrguder er med tiden blevet beskrevet og afbildet med lynsymboler i hånd. I den nordiske mytologi var tordenguden den mægtige Thor der med hammeren Mjølner var et af vikingetidens største magtsymboler. Når Thor kastede den, sprang lyn som gnister. Tordenen kom fra hans gedebukke når de trampede hen over himlen. De gamle grækere troede at lynene opstod når Zeus kæmpede (fig. 3). Romerne overtog mange af grækernes gamle guder, og Jupiter blev således den der kastede lyn mod fjenden. I det gamle testamente fremgår det ligeledes flere steder at Gud sender lyn og torden, fx står der i Salmernes Bog 135,7: Han samler skyer fra Jordens ender, Han skaber lyn sammen med regn, Han slipper stormen løs fra forrådskamrene. Det er derfor ikke mærkeligt at lynene i mange tilfælde igennem tiderne er blevet betragtet som hellige varsler i en sådan grad at der i mange kulturer blev rejst templer og helligdomme hvor lyn havde slået ned. Et helligt varsel kan man vist også kalde det, da lynet i begyndelsen af det 14. århundrede slog ned i et værelse i Pavepaladset i Avignon i Frankrig hvortil paven var flyttet fra Rom et par 2. Vejrgud fra Syrien fra 9. århundrede f.v.t. med lynsymbol i venstre hånd. 3. Statue af Zeus med en tordenkile i hånden fra ca. 460 f.v.t. Zeus var en slags overgud, og det var derfor helt naturligt at udstyre netop ham med magtfulde naturkræfter som regn, skyer, lyn og torden. BAG OM LYN OG TORDEN 2004/7/8 3

3 4. Dette kobberstik fra 1775 af en fransk kunstner viser Franklins drageeksperiment. Franskmændene var specielt bjergtaget af Franklin og kaldte ham l Ambassadeur Electrique. Der skulle dog gå flere tusind år før der virkelig skete noget banebrydende og her var bl.a. en drage en af hovedpersonerne (fig. 4). I mellemtiden havde det været almindeligt at kirkerne i Middelalderen ringede med deres klokker når en tordenstorm nærmede sig, idet man troede på at tonerne fra klokken kunne bryde skyerne og forhindre lynnedslagene. Mange af Middelalderens klokker bar faktisk inskriptionen: Vivos vovo Mortous plango Fulgura frango hvilket betyder De levende hidkalder jeg De døde begræder jeg Lynene sønderbryder jeg. Ironisk nok tiltrak de høje klokketårne som bekendt lynene og mange klokkere har i tidens løb måtte lade livet når lynet slog ned i klokkerne og fortsatte ned langs med rebene (fig. 5). Det var først i det 18. århundrede der for alvor kom gang i forskningen af lyn og torden. En af pionererne var selvfølgelig Benjamin Franklin, elektricitetens ambassadør (fig. 6). I 1746 begyndte han at eksperimentere med elektricitet, bl.a. med statisk elektricitet, og han dræbte endog store dyr som kalkuner med disse udladninger. I 1751 udgav han den banebrydende bog Experiments and Observations on Electricity. Heri foreslog han et sindrigt eksperiment (faktisk beskrevet i en brevveksling nogle år forinden) hvor man placerede en mand på en isoleret piedestal inde i et rovdyrbur. En 10 m lang jernstang, spids i enden, blev monteret på piedestalen så den stak ud foroven. Ideen var så at manden under et tordenvejr kunne blive elektrificeret og trække gnister ved at årtier tidligere. Et antal kardinaler var samlet her for at at stemme om Pavedømmets endelige placering. Lynnedslaget blev betragtet som en besked fra Gud, og Pavedømmet blev flyttet tilbage til Vatikanet i Rom hvor det jo stadig ligger. DEN SPÆDE VIDENSKABELIGE FORSTÅELSE Som tiden gik var der selvfølgelig mennesker der mere og mere spekulerede over dette spektakulære fænomen. De ville ind bag mytologien og gudesnakken og finde den naturlige forklaring. Allerede de gamle grækere var inde på at det ikke kun var Zeus der huserede, men hvirvelstrømme af luft som fx Sokrates engang har sagt. 5. En illustration fra en østrigsk bog 1787 viser virkningerne af et lynnedslag på en kirke (til venstre) og et miniature eksperiment hvor et galvanisk element skaber samme effekt. 4 7/8/2004 BAG OM LYN OG TORDEN

4 6. Benjamin Franklin afbildet under sit berømte lyneksperiment i Billedet er malet af Benjamin West ca holde noget ledende hen til stangen. Franklin gennemførte ikke eksperimentet, men det gjorde franskmanden Thomas-Francois d Alibart samme år i den franske by Marly-la-Ville. En frivillig soldat stod under et tordenvejr på en træpalle isoleret fra jord vha. fire vinballoner af glas. Fra en lang jernstang ragende op i luften trak han en strøm af gnister vha. et isoleret håndtag forbundet med jord. Ideen om at elektricitet og lyn var nært forbundet var der nu ført direkte bevis på. Inden Franklin blev bekendt med dette forsøg, havde han selv foretaget sit berømte drageforsøg. Der blev sendt en drage op i tordenvejr med en nøgle på linen hvorfra han kunne trække gnister til sine knoer (fig. 4). Han syntes at det var ironisk at stjæle Gudernes vrede med et stykke legetøj. Heldigvis slog lynet ikke ned i dragen, da han så nok var blevet dræbt på stedet. I 1753 blev professor Richmann i Skt. Petersborg faktisk dræbt ved et lignende eksperiment (fig. 7). Men lynaflederen var en realitet i 1753, og selv om der var modstand mod at bruge den, da nogle mente at man ikke skulle prøve at undgå Guds retfærdige straf, har den siden sparet mange menneskeliv og beskyttet utallige bygningsværker. Franklin havde heldigvis format til at gå imod den meget konservative og religiøse modstand ved at sige: Sikkert er det, at Torden fra Himlen ikke er mere overnaturlig end den Regn, de Hagl, eller det Solskin fra Himlen, som vi beskytter vore Tage og Skodder mod uden Skrupler. Hvis han havde vidst hvor mange besynderlige, totalt nyttesløse og i mange tilfælde dødfarlige opfindelser, såsom fx en lynaflederparaply (fig. 8), hans opfindelse også har medført, havde han måske handlet anderledes. K ONVEKTION ER KIMEN TIL DET HELE Selv om Franklin og andre med deres eksperimenter viste at lyn var et elektrisk fænomen af den mere voldsomme slags, gik der dog igen lang tid før man begyndte at komme rigtig ind bag nogle af de processer der starter et tordenvejr og frembringer lynene. Historien begynder, ligesom med alt andet vejr, i den nedre atmosfære, kaldet troposfæren. Tordenvejr hænger meget kort fortalt sammen med dannelse af store bygeskyer i ustabil luft. BAG OM LYN OG TORDEN 2004/7/8 5

5 8. I kølvandet på opfindelsen af lynaflederen så bl.a. lynafleder-paraplyen dagens lys. 7. Kobberstik der viser professor Richmanns død. Lynet slår ned i den metalstang Richmann prøver at trække gnister fra. Bemærk den lysende kugle over professorens hoved. Det kunne godt ligne et kuglelyn. Bygeskyerne dannes ved en proces der kaldes konvektion. Det sker typisk når en luftmasse tilføres varme nær jordoverfladen, og luftmassen samtidig er relativt kold højere oppe i atmosfæren. Opvarmningen af luften nær jordoverfladen medfører at bobler af luft der bliver varmere end den omkringliggende luft, stiger til vejrs og danner skyer (når mætningspunktet) hvilket yderligere forstærker opstigningen osv. Konvektion er ret almindelig her på kloden, især omkring Ækvator og over store landområder, hvilket ret tydeligt ses af et kort der viser lyntæthed over hele kloden (fig. 9). Hvis vi fokuserer på vores lille plet på kloden, så hænger den dominerende årsag til torden i Danmark sammen med de frontsystemer der fra Atlanten bevæger sig ind over landet. De tilhørerende markante skift mellem varme og kolde luftmasser giver især om sommeren anledning til konvektion og torden. Længerevarende, stabile vejrforhold giver derfor færre tordenvejr end meget skiftende vejr. Situationen ses især sommer og efterår hvor Solen opvarmer jordoverfladen eller hvor et varmt hav opvarmer en kold luftmasse der føres henover. Konvektionen ses i første omgang som hvide, kuppelformede cumulusskyer. I takt med at processen intensiveres, vokser skyen opad. På et tidspunkt bliver cumulusskyen til en bygesky der af og til kan udvikle sig til en tordensky med den karakteristiske vifte af iskrystaller i toppen af meteorologer kaldet en cumulonimbus eller blot en CB'er (fig. 10). Om en sådan sky udløser tordenvejr er ofte et resultat af en hårfin 6 7/8/2004 BAG OM LYN OG TORDEN

6 Den første spæde lynforskning startede ud med noget håndgribeligt og lettilgængeligt den statistiske elektricitet. Det er noget alle stifter bekendtskab med. Man får et rap over fingrene, især om vinteren når vi fx låser bilen op eller rører ved et metalskab. Statisk elektricitet opstår når to materialer, hvoraf mindst det ene er isolerende, gnides mod hinanden. Herved overføres elektroner fra det ene til det andet materiale. Den statiske elektricitet kan ophobes når det isolerende materiale, fx gulvet eller stolens stof, er dårligt til at aflede den elektriske spænding. Afladning afhænger også af luftens indhold af vanddamp jo mere tør luften er, desto vanskeligere er det også at aflede. Det forklarer at statisk elektricitet er mest udbredt når luften udenfor er meget kold, og der derfor bliver meget tørt indendørs. Det gevaldige rap over fingrene kommer når man kommer i kontakt med en ting eller en person med en modsat ladning og der aflades. Det er ganske ufarligt til trods for at det kan være op til flere tusinde volt. Men man får sig hver gang et lille chok, og det er ubehageligt. Sagt lidt mere sofistikeret opstår statisk elektricitet når overflader får en nettoladning, enten fordi der findes et overskud eller et underskud af elektroner i forhold til det samlede antal protoner i materialets atomkerner. Når der er et overskud af elektroner, siges legemet at være negativt ladet, og et underskud giver tilsvarende en positiv ladning. Når to objekter der er modsat ladet, kommer nær hinanden, starter en udligning så overskydende elektroner begynder at springe over hvor der er underskud. Vandringen af elektroner opvarmer luften, så den til sidst gløder. Dette ses som en gnist. Statisk elektricitet kan produceres med rav (elektron betyder rav på oldgræsk), og var den første oplevelse mennesker havde med elektriske ladninger. I dag kan man frembringe statisk elektricitet med mange forskellige kunststoffer, og de første partikelacceleratorer var baseret på højspænding genereret med statisk elektricitet. Lynet er også sådan en gnist på en meget større skala, og luften er isolatoren der tillader en stor ophobning af ladning. Vi kender det alle et lille rap over fingrene når vi rører en ledende genstand. BOKS 1: STATISK ELEKTRICITET balance. Blot et par hundrede meters ekstra vækst af skyen kan fx være det der gør at skyen fryser i toppen, med en efterfølgende eksplosiv vækst af skyen der til sidst udløser processerne der fører til lyn og torden. Tordenvejr fra ofte enkeltstående, store bygeskyer over landområder i forbindelse med kraftig solopvarmning i løbet af dagen kaldes også varmetorden, mens torden direkte i forbindelse med frontpassager kaldes fronttorden. 9. Antal lyn pr. km 2 pr. år over hele kloden ,8 0,6 0,4 0,2 0,1 0,01 Lyn pr. km 2 pr. år BAG OM LYN OG TORDEN 2004/7/8 7

7 10. En cumulonimbussky (CB er) med ambolt. Billedet er taget i juli 2001 i Charlottenlund nord for København. (C. Bølling)... OG HVAD SKER DER SÅ I SKYERNE? I en fuldt udviklet bygesky en cumulonimbus kan der opbygges store elektriske spændingsforskelle der til sidst vil udløses i meget kraftige udladninger kaldet lyn. I princippet er et lyn således blot en kæmpemæssig gnist. Lyn kan enten udløses i selve skyen, gå fra sky til sky, fra sky til luft eller forekomme som egentlige lynnedslag mellem skyer og jordoverfladen (fig. 11). Normalt antager man at kun en lille del af alle lyn forekommer som egentlige lynnedslag, men det er naturligvis samtidig disse der påkalder sig den største interesse. Der findes ikke en entydig teori der kan forklare alle forhold vedrørende lynets fysik, men den generelle forståelse går ud på at voldsomme vertikale bevægelser af skypartikler, og måske især ispartikler, i en tordensky kan forårsage at der opbygges meget store ladningsforskelle mellem de enkelte dele af skyen eller mellem skyen og jordoverfladen. Den mest accepterede forklaring går ud på at der inde i tordenskyen vil dannes negativt og positivt ladede partikler ved utallige sammenstød og gnidninger mellem iskrystaller og eventuelle hagl der af de kraftige op- og nedvinde hvirvles rundt. Efterhånden vil de øverste dele af skyen være positivt ladet og modsat negativt ladet i skyens bund. Vi har at gøre med statisk elektricitet på en stor skala (boks 1). Jordoverfladen er generelt negativt ladet, men bliver lokalt positivt ladet mange steder, især under en tordensky, da de negative ladninger i skyens bund skaber en positiv skyggeladning på jordoverfladen samt fortrinsvis på genstande der rager op, som fx tårne, master, træer, bygninger m.m. Når isoleringsevnen af de luftlag der adskiller områder med modsat elektrisk ladning, bryder sammen pga. den store spændingsforskel, vil lynet springe og udligne den elektriske ladning. Den mest almindelige type lynnedslag begynder oppefra og udvikler sig ved at en nedadgående kanal af stærkt ioniserede luftmolekyler forlænges skridt for skridt i retning mod jordoverfladen. Denne række af forudladninger foregår ofte med et ophold på ca. 50 µs (mikrosekunder) mellem 8 7/8/2004 BAG OM LYN OG TORDEN

8 hvert skridt som typisk forlænger lynkanalen 50 m ad gangen og samtidig fordeler den overliggende ladning ned gennem lynkanalen. På denne måde nedbrydes luftens normalt gode isoleringsevne for elektrisk ledning. På et tidspunkt hvor lynkanalen når ned i nærheden af jordoverfladen, vil det forstærkede elektriske felt imellem spidsen af lynkanalen og ledende objekter på jordoverfladen starte opadgående udladninger fra jorden mod den nederste ende af lynkanalen. Dette sker inden for en kritisk radius og behøver således ikke nødvendigvis at være fra det højeste objekt i de nærmeste omgivelser, sålænge dette er uden for den kritiske radius (fig. 12). Det er dog alligevel sådan at de opadgående udladninger hyppigst sker fra høje objekter. Når de to udladninger mødes, kortsluttes systemet, og den egentlige hovedudladning sker igennem den for-ioniserede bane ved at en elektrisk strøm på op til adskillige hundredtusinder ampere i løbet af µs udligner spændingsforskellen mellem jord og sky. Derefter kan der med ca. 0,05 s mellemrum optræde et større eller mindre antal efterfølgende udladninger (typisk 3-4, men i sjældne tilfælde helt op til 20) hvor hele lynbanen gennemløbes på én gang. Dette fænomen kaldes deludladninger, og man betegner antallet af deludladninger som lynets multiplicitet. Nyere undersøgelser har desuden vist at der også sker noget energiafladning i det elektriske felt ved at der udsendes røngtenstråling. Dette er for nylig blevet bekræftet ved forsøg, men må dog betragtes som et af de mere eksotiske fænomener sammenlignet med den almindelige lynudladning (boks 2). 10 km LYN ER IKKE ENS Man klassificerer lyn efter dannelsesforløbet. Et lynnedslag kaldes positivt eller negativt, afhængigt af fortegnet for ladningen i det område af skyen der aflades. Næsten alle lyn begynder oppe fra skyen, man siger at de initieres oppefra. Lynnedslag kan også i sjældne tilfælde initieres nedefra. Hyppigheden af dette fænomen afhænger bl.a. af skyhøjden, idet lave skyer (eller høje genstande på jordoverfladen) øger sandsynligheden for at lynet starter nedefra. Der findes således fire typer lyn: Negativt nedadinitieret (mere end 90% af lynene er af denne type), positivt nedad-initieret (mindre end 10%), negativt opadinitieret og positivt opad-initieret (fig. 13 & boks 3). 11. Illustration af lynprocessen. 0 C REGISTRERING AF LYN I dag kan man gå på internettet og se registrering af lyn næsten samtidig med at de forekommer. Avancerede systemer sørger for det, og man kan sågar som enkeltperson købe pejleinstrumenter til rimelige penge. Men sådan har det selvfølgelig ikke altid været. I gamle dage måtte man nøjes med en vejrobservatørs melding om lyn og torden i området omkring vejrstationen der så efterfølgende blev sendt til de meteorologiske institutter. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har fx regelmæssige oplysninger om antal dage med torden helt tilbage til instituttets start i Det første egentlige forsøg på at give en mere kvantitativ beskrivelse af lynforekomster i Danmark blev gjort i BAG OM LYN OG TORDEN 2004/7/8 9

9 Lynnedslag i Søborg, juni (T. Sørensen) Spændingsforskellen kan være op til mange millioner volt. Strømstyrken kan være adskillige hundredtusind ampere når lynet springer. 125 MV (mio. volt) med en strømstyrke på A (ampere) er meget almindeligt. Effekten er normalt op i nærheden af 4 mia. watt. Den samlede energi der overføres i de mikrosekunder hvor lynet slår ned, er ca kwh (kilowatttimer) hvilket svarer til 9 mia. joule. Dette er det samme som en almindelig dansk husholdning bruger på et halvt år. Temperaturen i selve lynet er typisk fra C helt op omkring C, altså op til ca. fem gange varmere end Solens overflade. Længden af et lyn vil normalt ligge mellem nogle få hundrede meter op til 3 km, men sky til sky lyn kan blive meget længere (man skønner over 100 km lange i ekstreme tilfælde). Tykkelsen af lynet er typisk nogle få cm, men op til 15 cm er observeret. Tordenbulder er chokbølger af lyd der opstår som følge af den momentane og voldsomme opvarmning af luften omkring et lyn. Tordenen rumler pga. tidsforskellen mellem trykbølger fra forskellige steder i lynkanalen. Man kan bruge tordenskraldet til at anslå hvor langt væk lynet er blevet udløst. Lydens hastighed er ca. 340 m/s ved havniveau, så for hver tre sekunder der går mellem lynglimtet og tordenskraldet, er lynet ca. 1 km væk. BOKS 2: LYNHURTIGE FAKTA 10 7/8/2004 BAG OM LYN OG TORDEN

10 1965 med oprettelsen af et landsdækkende net af lyntællere (fig. 14). De godt 20 målestationer var alene beregnet til at tælle antallet af lynnedslag inden for en mere eller mindre veldefineret afstand fra stationen. Siden er der imidlertid udviklet moderne lynpejlesystemer der er i stand til ikke alene at lokalisere, men også at tidsfæste de enkelte lynnedslag, og ydermere er der tale om systemer der muliggør en grafisk præsentation af måleresultaterne, praktisk taget samtidig med at lynene forekommer. DMI s nuværende pejlesystem, der blev installeret i 2000, registrerer i princippet al lynaktivitet over Danmark. Det gælder både lyn som slår fra sky til jord og fra sky til sky. Når skylynene begynder i et område, kommer der med ret stor sikkerhed lynnedslag min. senere. Luftfarten er stærkt interesseret i disse sky-sky lyn. I forbindelse med et lynnedslag forårsager den kraftige lynstrøm en elektromagnetisk bølge der som ringe i vandet udbreder sig i alle retninger bort fra nedslagsstedet/udløsningsstedet. Det danske system er baseret på krydspejlinger (fig. 15) og tidsstempling af disse elektromagnetiske signaler. Lokaliseringen sker her gennem samtidig registrering af lynudløsningerne fra et net af pejlestationer placeret forskellige steder i landet (fig. 16, 17 & 18). De enkelte pejlestationerne registrerer hver især retningen til lyn-udløsningerne i forhold til geografisk nord, tidspunktet samt strømstyrken på lynene. Informationerne sendes herefter til en centralenhed hos DMI på Lyngbyvej i København. Den nøjagtighed hvormed lynnedslag kan registreres på de enkelte lynnedslag, er for de fleste lyn under 500 m. 12. Lynet slår ned for foden af rumfærgen Challenger, mens den står på affyringsrampen. Lyn slår således ikke nødvendigvis ned i det højeste objekt, selv om dette er det mest almindelige. (NASA) HVOR MANGE LYN SLÅR NED? Jorden bliver ramt af rigtigt mange lyn hver dag, nogle steder mere end andre (fig. 9). Danmark er ikke et særligt udsat område. Den ældste statistik for lynforekomst i Danmark dækker perioden og er udarbejdet på grundlag af de gamle lyntællere. De 21 tællere, der blev anvendt i sommerhalvåret i perioden , talte i gennemsnit lyn BAG OM LYN OG TORDEN 2004/7/8 11

11 Indimellem omtales lyn som kolde eller varme. Det har noget at gøre med lynnedslagenes karakter. Når et lyn slår ned, vil der frembringes en strømimpuls der kan variere i størrelse og varighed. Karakteristisk dør denne impuls dog hurtigt ud i løbet af tusinddele af et sekund. Der efterfølger for det meste flere strømimpulser af mindre styrke. Nogle af disse strømimpulser kan dog være karakteriseret af at lynstrømmen er meget vedvarende en såkaldt kontinuert lynstrøm. Strømstyrke i Ampere (A) Strømstyrke i Ampere (A) A B Første udladning BOKS 3: KOLDE OG VARME LYN Hvis dette er tilfældet, kan lynstrømmen forårsage ildpåsættelse, ligesom hvis man forestiller sig at en tændstik vedholdende holdes under et stykke papir. Sådanne lyn kaldes undertiden for varme lyn, modsat kolde lyn der ikke er karakteriseret af kontinuerte lynstrømme og derfor ikke medfører en mulig ildpåsættelse, svarende til at tændstikken under papiret flyttes meget hurtigt igen. Positive lyn har i øvrigt generelt en højere lynstrøm end negative lyn, samtidig med at strømimpulsen også er mere vedvarende. 0,3 0,6 50,0 50,4 100,0 100,4 Første udladning Anden udladning Tid i millisekunder Sidste udladning 100 A Sidste udladning 0,3 0,6 40,0 40,4 200 Tid i millisekunder Kontinuert lynstrøm Forløbet af strømimpuls. A: ved koldt lyn uden vedvarende impuls. B: ved varmt lyn med vedvarende impuls. pr. år hvilket har kunnet omsættes til et landsgennemsnit på ca. 1 lynnedslag pr. km 2 pr. år. Dette tal har i mange år været brugt som en tommelfingerregel i forbindelse med vurdering af lynnedslagsrisiko i Danmark, men har efter introduktionen af de moderne lynpejlesystemer vist sig at være for højt. I de nye lynstatistikker er landet opdelt i enhedsarealer på 10 km 2. Den årlige lynnedslagstæthed opgøres som det årlige gennemsnit af lokaliserede lynnedslag i hvert enhedsområde. Den gennemsnitlige tæthed for hele Danmark er nu opgjort til ca. 0,25 lynnedslag pr. km 2 pr. år (fig 16). Den årlige variation i nedslagshyppighed er meget stor hvilket hænger sammen med, at en overvejende del af det samlede antal registreringer stammer fra nogle ganske få, men meget intense tordenvejrssituationer. Lynpejlingerne bekræfter i øvrigt den hidtil gældende opfattelse at den sydvestlige del af landet, specielt Sønderjylland, er den del af Danmark hvor risikoen for lynnedslag er størst. Statistikken fortæller at omkring 5% af lynnedslagene i Danmark er registreret i maj, omkring 85% i sommermånederne juni, juli og august, omkring 5% i september og de resterende ca. 5% i de kolde måneder oktober til og med april. Den relative andel af lyn med positiv polaritet der erfaringsmæssigt er meget kraftige og ofte forvolder stor skade er opgjort til ca. 10%. Store sommertordenvejr har relativt få positive lyn, men andelen stiger mod slutningen af tordenvejret så der ofte forekommer randområder hvor størstedelen af lynene kan være positive. Fænomenet skyldes at den nedre, negativt ladede del af en tordensky skærmer 12 7/8/2004 BAG OM LYN OG TORDEN

12 for den overliggende, positive del, undtagen i visse dele af randområderne. FORHOLDSREGLER VED T ORDENVEJR Det er en kendsgerning at under én person om året dør af lynnedslag i Danmark, mens lidt flere rammes uden at miste livet. Når man ser lyn og hører torden er det vigtigt at tænke på følgende: Søg ikke ly under træer, specielt ikke et enkeltstående træ (fig. 19) heller ikke i et telt under et træ. Prøv at undgå tårne, åbne pladser, sejlbåde og høje bjerge. Lad være med at røre større elektrisk ledende genstande fx hegn, rækværk, vandhaner, varmeapparater eller apparater forbundet til el- og telefonnettene. Det er ret sikkert at være indenfor, men luk døre og vinduer og undgå som nævnt ledninger, telefonen og rørføringer. En lynafleder gør selvfølgelig huset mere sikkert, men der er aldrig fuld sikkerhed for at den tager al strømmen. Selv om telefonkabler i dag er nedgravede, er der eksempler på at lyn har fundet vej flere meter ned i jorden og videre gennem kablet. Det er dog ret sikkert at tale i telefon i dag under et tordenvejr og selvfølgelig meget sikkert i de ledningsløse mobiltelefoner. Man skal blot huske på at det stadig er en elektrisk ledende genstand, man har i hånden. Det eneste der faktisk er helt sikkert, er at sidde i et helt lukket, jordet metalbur (et såkaldt Faradays bur) hvor man ikke berører siderne. En bil med lukkede døre, vinduer og A C soltag er et sådant bur (fig. 20). Lynet undslipper via hjulene, selv om dækkene er dårlige ledere. Andre transportmidler såsom fly, toge og skibe, fungerer også som metalbure. Lad være med at tro at cykling er ufarligt. Fejlagtigt tror mange at dækkenes isolerende evne beskytter, men man skal altså sidde i et lukket metalbur for at være helt beskyttet. I en båd med mast er der risiko for lynnedslag i masten. Hvis man bliver fanget på søen af et tordenvejr (ser lyn eller hører torden), er det altid en god regel at søge så langt væk fra masten som muligt fx bagerst i cockpittet og lade være med at røre elektrisk ledende genstande heller ikke fiskestangen. Undgå helst badning. nedad-initieret opad-initieret 13. Skitse af de fire typer lynnedslag. A: nedad-initieret negative lyn. B: nedadinitieret positive lyn. C: opad-initieret negative lyn. D: opad-initieret positive lyn. B D Når man bliver fanget i det fri af et tordenvejr kan man komme til at vælge et af to onder: Stå i tørvejr under et træ og dermed risikere at et lyn rammer både træet og dig (og det kan man altså dø af) eller sætte sig på hug med samlede fødder og lavt hoved ude i det 14. Gammelt lyntællerinstrument fra en af de nedtagne DMI-stationer. (L. Bruun) BAG OM LYN OG TORDEN 2004/7/8 13

13 N N fri, i regnen, og så have størst chance for at lynene ikke finder én. I denne stilling rager man ikke så højt op, og man rører kun jorden ét sted. En liggende krop vil have større berøringsflade med jorden og derved vil der også være større chance for at en strøm finder vej igennem én. Af og til kan man, når tordenvejr er i nærheden, opleve at håret stritter som om det er elektrisk og det er det. Det er også et sikkert tegn på at luften snart kan blive ladet med lyn da man højst sandsynligt befinder sig i et område med positive ladninger. Fænomenet opleves oftest i bjergrigt terræn, og man bør søge nedad mod lavere liggende områder. Folk der rammes af lyn og er så heldige at overleve, bør straks søge læge. Jeg har talt med flere personer der har 15. Lynpejlingsprincip. N berettet om både hjerteflimmer og meget højt blodtryk, og det skal selvfølgelig tjekkes. I øvrigt støder man ikke så sjældent på skildringer af situationer hvor tøjet bogstaveligt talt bliver blæst af kroppen på folk der rammes af lynnedslag. Det skyldes at lynet simpelthen får kropssveden til at fordampe så hurtigt at der kommer et tryk på tøj og sko indefra. Effekten vil så selvfølgelig være mest udtalt hvis man går med tætsiddende tøj (boks 4). ØJENVIDENSKILDRINGER Dette er beretningen om hvorfor det er vigtigt at være forsigtig i tordenvejr. Det er samtidig også et eksempel på hvor heldig man kan være når det rigtig går løs. Fredag den 4. maj 2001 kl. 01:50 slog lynet ned på vores ejendom beliggende i Skævinge (tæt ved Æbelholt Kloster). Vi står altid op og har stearinlys tændt, mens vi venter på at tordenvejret skal drive over. Vi bor nemlig på en bondegård med stråtag. Efter ca. en times vedvarende lyn og torden, hvor vores HFI-relæ slog ud flere gange, var vi gået i seng igen for at få lidt søvn inden næste lyn- og tordenvejr kom ind over os vi kunne allerede skimte det i horisonten mod vest. Vi var begge to lige faldet i søvn, da et øredøvende brag som hvis en skibscontainer falder til jorden fik os ud af sengen inden nogen af os nåede at åbne øjnene. Vi så aldrig lysglimtet. Der var ingen tvivl om at det her var alvor. Huset var igen totalt mørkelagt og vi måtte endnu en gang en tur ud i stalden, hvor HFI-relæet sidder. Sikringerne i den ene gruppeafbryder var overophedet og sprængt og vi kunne ikke få strømmen tilbage i halvdelen af huset. Vi kunne se skæret fra naboernes lygter, da de var også ude for at tjekke deres bygninger for skader. Vi konstaterede at vores telefon var helt død, men ellers så alle bygninger ud til at være sluppet fri af lynet. Vi måtte besigtige skaderne når det igen blev lyst lige nu og her kunne vi intet stille op blot stille de digitale ure i den del af huset, der stadigvæk havde strøm. Resten af natten forløb stille, vi så hverken lyn eller hørte mere torden. Næste morgen så tingene anderledes ud: Transformeren fra fårenes el-hegn var sprængt ud af væggen og lå 8 meter væk fra huset kontakten var delvist smeltet. Det så ud til at lynet havde fundet vej ind i huset via elskabet og herfra videre ind. Første sted var dren- 14 7/8/2004 BAG OM LYN OG TORDEN

14 genes værelse to computerskærme og en videomaskine var kaput samt delvist en fjernsynsskærm. Få uger forinden var alle husets computere blevet koblet på netværk via et modem dette modem var brændt sammen med den tilhørende computer, ISDN-boksen og vores telefonledning. Først om eftermiddagen gik det endelig op for os, hvor lynet havde slået ned. Min mand fulgte el-hegnet hele vejen rundt om ejendommen, fordi der stadigvæk ikke var strøm på hegnet. Her opdagede han at hegnets to øverste tråde var kappet over tæt ved en lille klat birketræet, der står i en lavning for at suge vand. Lynet havde ramt det højeste birketræ, snoet sig ned ad stammen, hvor man kunne se barken var revnet på det øverste stykke og afsvedet på det nederste. Fra birkestammen var lynet sprunget over i det elektriske hegn og derfra løbet to veje: Et kort stykke over til vores maskinlade, hvor et hvidt strømførende el-bånd var smeltet. Her Gennemsnitligt antal lynnedslag pr. år i Danmark for perioden Farvekoderne viser antal nedslag pr. 10 km 2 pr. år. Den gennemsnitlige tæthed for hele Danmark er nu opgjort til ca. 0,25 lynnedslag pr. km 2 pr. år. (Kilde: DEFU) 17. Kort over lynnedslag under et af de største tordenvejr nogensinde i Danmark, 18. juni (Kilde: DMI) var 1 køleskab og 2 elarmaturer brændt af. Og et langt stykke elhegn, hvor jordkablet simpelthen var pulveriseret og plastbeskyttelsen smeltet. Herfra gik turen hen til transformeren og så ind i huset som beskrevet. Alle beboere på vejen havde i løbet af fredagen besøg af en el-installatør. Vi er næstsidste beboer på en stikvej med i alt 6 huse. Alle de andre beboere havde fået ødelagt deres oliefyr (motoren var brændt af) og forskellige elektriske apparater. Vi havde slukket vores oliefyr den 1. maj og gik således fri på det punkt. Vi var heldige vi slap med skrækken denne gang. Det var materielle skader, som jo kan erstattes på sigt. Vi slap således nådigt, der gik ikke ild i nogle af vores ting. Børnene sov uforstyrret og dyrene var fuldstændig upåvirkede af hele situationen. En anden dramatisk historie: Sidste sommer var vi på ferie. En dag var min søn og jeg ude at fiske. Det begyndte at tordne ude over havet og det kom tættere på, vi begyndte at pakke vores grej men blev ikke helt færdige. Kl. 20:35 slog lynet ned i min 16-årige søn lige for øjnene af mig. Han var meget varm og forbrændt, stof, der var nylon i strømper og underbukser, var smeltet og der var hul i skoene BAG OM LYN OG TORDEN 2004/7/8 15

15 En tordensky har en spænding på millioner af volt. Når den hænger over landskabet, opstår der et kraftigt elektrisk felt, og genstande der er elektrisk isoleret fra jorden såsom personer kan blive elektrisk ladet op af feltet. Når der springer et lyn, udlignes spændingsforskellen mellem tordenskyen og jorden lokalt, og det eksterne elektriske felt forsvinder. Når det elektriske felt ikke længere er der, vil den elektriske ladning der er opbygget fx i overkroppen på et menneske, søge mod jord. Dette kan give anledning til kraftige strømme i kroppen. Lad os tage et eksempel: Der hænger et tordensky med et potentiale på 50 mio. Volt m over landskabet. Det vil give anledning til et elektrisk felt på 50 kv/m ved jordoverfladen. Hvis en person er 1,8 m høj, og vi forudsætter den forsimplende antagelse at personen ikke deformerer feltet, vil hovedet antage en spænding der er 1,8 x 50 kv = 90 kv. Et menneskelegeme har en elektrisk kapacitet i størrelsesordenen 50 pf (picofarad). Hvis vi antager at spændingen udlignes i løbet af 50 µs, vil der løbe en strøm på 90 kv x 50 pf/50 µs = 90 ma ned gennem kroppen en strøm der er særdeles farlig inde i kroppen allerede ved 20 ma er der stor fare for hjertestop. BOKS 4: NÅR STØDET IKKE KOMMER FRA SELVE LYNNEDSLAGET 18. En af DMI s lynpejlere. der hvor lynet havde forladt ham. Der blev tilkaldt ambulance. Han var kridthvid over hele kroppen. Han gispede som holdt i et skruestik. Hans øjne bristede, og livet forlod ham, men heldigvis genoplivede jeg ham hurtig med hjertemassage inden ambulancen kom. Han var lammet fra brystet og til fødderne et stykke tid. Efter 3 dage på sygehus, hvor biokemien i kroppen var i store svingninger, blev han udskrevet. Journalister fra både TV og radio ville gerne ind på sygehuset for at snakke med os, men vi ønskede ikke at tale med dem, det var en voldsom oplevelse for os. Han har den dag i dag ingen men, bortset fra når der er torden eller optræk til tordenvejr bliver både han og vi andre i familien lidt beklemte. Venlig hilsen Faderen KUGLELYN, KORNMOD, SPRITES OG BLÅ JETS Myter og beretninger om kuglelyn er mange langt flere end videnskabelige afhandlinger. Da det er et flygtig og sjældent fænomen, er billeder af fænomenet næsten ikke til at finde (fig. 21). Beretningerne fortæller dog næsten alle om kugleformede, lysende objekter i størrelse fra tennisbolde til fodbolde bevægende sig rundt, for til sidst at forsvinde med en lille knald og til tider efterlade en luft af svovl. De bliver tilmed altid iagttaget i forbindelse med almindelige lynudladninger. Der findes i dag langtfra nogen accepteret forklaring på dette fænomen, men en af mange teorier der ofte 16 7/8/2004 BAG OM LYN OG TORDEN

16 19. Lynnedslag i stort træ. (Scanpix/Corbis) nævnes er at kuglelyn består af glødende plasma der bliver holdt sammen af et magnetfelt der dannes i den ladede luft. Teorien om plasmalyn har dog den svaghed at varm plasmamasse normalt ikke eksisterer ret meget længere end et øjeblik, selv om man bygger store anlæg til at holde på det. Andre teorier går ud på at kuglelynet er en slags aerosol en opløsning af fine partikler i luften. Nogle hævder at det er siliciumpartikler der bliver sprøjtet op når lynet rammer jorden, mens andre mener at det er organisk materiale der bliver omdannet af lynet. Disse BAG OM LYN OG TORDEN 2004/7/8 17

17 20. Ældre fotografi af afladning af statisk elektricitet fra en Van der graff-generator gennem en bil. Det ses tydeligt at afladningen sker gennem venstre baghjul. partikler skulle så under visse omstændigheder kædes sammen til luftbårne, lysende, dunede bolde der på et tidspunkt vil afgive varme og lys under nedbrydning. Nogle mener også at de kraftigste af de såkaldte perlelyn, der indimellem som lysende kugler dannes langs almindelige siksaklyn, kan være forbundet med kuglelyn. Mere sandsynligt er det at de lysende perler skyldes at visse dele af lynkanalen lyser kraftigere i retning af observatøren pga. at lynkanalen er kroget, eller blot at nogle dele af lynkanalen køler langsommere af og derfor lyser længere. Begrebet kornmod er anderledes let tilgængeligt. Det er fjerne lyn der ikke ses direkte eller for den sags skyld høres, og som foregår når det er mørkt (som et fjernt søslag uden lyd). Fænomenet opleves hyppigst i høstmåneden august, når kornet er modent deraf navnet. Det at det foregår om natten og næsten kun i august, kan godt virke lidt mystisk, men det er der en naturlig forklaring på. Her i sensommeren er havvandet netop så varmt at tordenbyger dannet om dagen kan overleve ude over vandet, selv når Solen er gået ned. Energien til overlevelse kommer fra det varme vand når Solens energi forsvinder. Sprites og blå jets er forholdsvis nyopdagede fænomener der siden de blev opdaget for år siden, har været genstand for stor interesse. Sprites er svage røde udladninger i luften over et tordenvejr. De ses lettest på toppen af et bjerg, fra et fly eller fra rummet, og man mener at de når 90 km op til ionosfæren. Blå jets er hurtige udladninger der med høj hastighed omkring km/t skyder opad fra tordenskyerne. Der er i fremtiden masser af udfordringer for lynforskere, både inden for de mere eksotiske, lynrelaterede fænomener som kuglelyn, sprites og blå jets, men sandelig også hvad angår de ganske almindelige lynudladninger som vi alle kender, men som endnu langtfra er forstået til bunds. En af barriererne er selvfølgelig at det er ret svært at eksperimentere med disse voldsomme og flygtige kræfter. Der går derfor nok lang tid før mennesket på dette punkt har fået fravristet naturen alle dets hemmeligheder. Indtil da må vi stadig undres og fascineres som man altid har gjort. 18 7/8/2004 BAG OM LYN OG TORDEN

18 21. Kuglelyn er blevet observeret i mange hundrede år, men det er næsten umuligt at opdrive et fotografi. Her er et gengivet på en illustration fra det 19. århundrede. Den originale franske titel er Kuglelyn krydser gennem et køkken og en lade. Informationen om billedet giver ingen detaljer om hvordan den unge dames bluse kom i uorden. ØJENVIDENSKILDRING KUGLELYN Det var i sidste halvdel af august 2001 i Viby, Jylland. Himlen var lidt rød og overskyet, men det tænkte jeg ikke mere over. Jeg gik over til min bil og lukkede bagklappen op. Uden nogen varsel lød der et kæmpe brag. Det var lige som om, at himlen åbnede sig. En regn af ildkugler haglede ned fra himlen. De trillede hen af vejens fulde bredde. Jeg blev kastet ind i bagagerummet på min bil, men der skete mig ikke noget. Jeg kom ind i mit hus igen, og her kunne jeg fornemme en svag lugt af svovl, men kunne ikke umiddelbart få øje på nogle skader på, indtil jeg kom ud i mit bryggers. Min radio var smeltet ned i den fjernvarmekappe, som sidder omkring fjernvarmeinstallationen, og flere kabler var også nedsmeltet. Antennen, som sidder i tagrenden, var dog uskadt. BAG OM LYN OG TORDEN 2004/7/8 19

Lyn og torden. Tema: Lyn og torden

Lyn og torden. Tema: Lyn og torden Lyn og torden Lyn og torden hører til de vejrfænomener, som har skabt frygt, undren og fascination hos mennesker gennem alle tider. Endnu i dag har videnskaben svært ved at give en entydig forklaring på,

Læs mere

Lyn er det synlige og i høj grad hørbare resultat, når der sker en udligning af gigantiske elektriske spændingsforskelle inde i bygeskyer.

Lyn er det synlige og i høj grad hørbare resultat, når der sker en udligning af gigantiske elektriske spændingsforskelle inde i bygeskyer. Lyn er det synlige og i høj grad hørbare resultat, når der sker en udligning af gigantiske elektriske spændingsforskelle inde i bygeskyer. Udladningen kan ske inde i selve skyerne, mellem skyer eller mellem

Læs mere

Lyn og torden. Niveau: klasse. Varighed: 3 lektioner

Lyn og torden. Niveau: klasse. Varighed: 3 lektioner Lyn og torden Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 3 lektioner Præsentation: Forløbet Lyn og torden er et tværfagligt forløb i fysik/kemi og geografi. Forløbet omhandler dannelsen af tordenvejr med lyn, lynnedslag

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler

Litium-ion batterimanual. Ebike Elcykler Litium-ion batterimanual Ebike Elcykler Rev 30-12-2008 Litium ion batteriet Funktion Batteriet der forsyner elcyklen med strøm er et såkaldt litium ion batteri (Spænding: 36 Volt (V), Kapacitet: 10 Ampere

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

DEHN + SÖHNE DESITEK A/S DESITEK A/S DESITEK A/S er medlem af DEHN-gruppen. Denne brochure er udarbejdet i samarbejde med DEHN + SÖHNE, som har næsten 100 års erfaring indenfor lyn- og overspændingsbeskyttelse.

Læs mere

Kondens i moderne byggeri

Kondens i moderne byggeri Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire

Læs mere

DESITEK A/S. At leve med lyn. INFO OG TIPS om at forholde sig korrekt i tordenvejr

DESITEK A/S. At leve med lyn. INFO OG TIPS om at forholde sig korrekt i tordenvejr DESITEK A/S At leve med lyn INFO OG TIPS om at forholde sig korrekt i tordenvejr Tordenguden Thor slynger sin hammer Denne brochure er skrevet for at vise dig, hvordan du bedst imødegår de farer, der er

Læs mere

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende.

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende. Kend din sky Har man mulighed for at studere skyer, ændringer i vindretning og -styrke eller ændringer i lufttrykket, kan man øve sig i at lave egne vejrudsigter - og så kan man jo kontrollere dem mod

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

ARDOR & R. Malling-Hansen

ARDOR & R. Malling-Hansen GÅDEN om ' U F O E R ' og ' KORNCIRKLER ' bliver nu for første gang nogensinde løst for Menneskene. - Det er ARDOR og R.MALLING-HANSEN, der redegører for disse Fænomener: TTT h Dette Budskab modtog Hanne

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned

Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned Batteri manual LiFePO4 batterier til Ebike Elcykler Husk altid at have strøm på batteriet. Ved vinteropbevaring oplad batteriet en time hver 2. måned Rev 5-4-2011 Litium jernfosfat batteriet Funktion Batteriet

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Lyn og torden. Præsentation: Niveau: 7.-9. klasse. Varighed: 6 lektioner

Lyn og torden. Præsentation: Niveau: 7.-9. klasse. Varighed: 6 lektioner Lyn og torden Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Lyn og torden er et tværfagligt forløb i fysik/kemi og geografi. Forløbet omhandler dannelsen af tordenvejr med lyn, lynnedslag

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,

Læs mere

Fladskærms TV LCD eller Plasma Fladskærm

Fladskærms TV LCD eller Plasma Fladskærm Fladskærms TV LCD eller Plasma Fladskærm Der eksisterer stadig en del myter vedr. LCD og Plasma fladskærms TV, og vi vil her give et par eksempler på nogen af de påstande vi støder på, når vi arbejder

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 7 Dato: 19-03-2003 Indholdsfortegnelse: Hvad er ESD?...2 Hvor er der problemer med ESD?...2 Hvordan kan man nedsætte ESD-problemer ved generel håndtering?...3 Hvorfor bruges sort skum/ledende

Læs mere

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen

Solstorme Af Ove Fuglsang Jensen Solstorme 2012 Af Ove Fuglsang Jensen Artiklen indeholder som vanlig en lille forecast for solen, hvad der er sket i det forløbne år og i det hele taget situationen på solen for tiden. Til sidst en spændende

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

De 12 vise troldmænd af Tyrien

De 12 vise troldmænd af Tyrien De 12 vise troldmænd af Tyrien Kapitel 1 - Ildens verden - Gnist (1 skade per min.) 5.ep Gnist sætter din modstander i flammer, og vil give skade hvis de ikke slukkes. - Ildkugle (1 skade) 10.ep Ildkugle

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 747 Lysets engel 448 Fyldt af glæde 441 Alle mine kilder 157 Betesdasøjlernes buegange Bernhard Christensen Nadververs 143 v. 7 på Op alle folk på

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg:

1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg: 1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg: Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning fra Røgringe til kuglelyn: Vi har en centrifuge. Den centrifugerer vasketøj, så vandet i det

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Professoren. og Kattemor's Skattekort! FORKORTET LÆSEPRØVE - DEN RIGTIGE BOG HAR 66 SIDER. Skrevet ud fra virkelige hændelser.

Professoren. og Kattemor's Skattekort! FORKORTET LÆSEPRØVE - DEN RIGTIGE BOG HAR 66 SIDER. Skrevet ud fra virkelige hændelser. 1 Professoren og Kattemor's Skattekort! 2016 af Kim Christensen FORKORTET LÆSEPRØVE - DEN RIGTIGE BOG HAR 66 SIDER Skrevet ud fra virkelige hændelser. Særlig tak til: Janet. Elsebeth. Til minde om Kattemor.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22.

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22. Side 3 LOVEN historien om Moses og de 10 bud Moses 4 Guds lov 6 Hør mine bud 8 En anden gud 10 En kalv af guld 12 To tavler 14 Vreden 16 Bålet 18 De ti bud 20 Ingen kalv af guld 22 Teltet 24 Side 4 Moses

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Jeg spidser øren trods larmen i mit hoved. Massen er her allerede, den omslutter os, opsluger os.

Jeg spidser øren trods larmen i mit hoved. Massen er her allerede, den omslutter os, opsluger os. Lige forude en ny skymasse, meget tæt, meget opfyldt Det er åbenbart uundgåeligt, at vi dykker ind i den Jeg aktiverer min Shazamword, selv om den allerede er i gang De små piger leger, jeg observerer

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade.

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade. Jeg har altid bøjet en del i akryl, og altid brugt en varmluftblæser til formålet. Det var hvad jeg havde til rådighed og fungerede fint når man først har fået lidt erfaring med det. Man kan så købe en

Læs mere

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man

Læs mere

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser

1. Jordkloden 1.1. Inddelinger og betegnelser 1. Jordkloden 1.1 Inddelinger og betegnelser 1! Bredde Grad! [ ]! =! 10.000 / 90! =! 111 km 1! Bredde Minut! [ ]! =! 111 / 60! =! 1,850 km * 1! Bredde Sekund! [ ]! =! 1850 / 60! =! 31 m 1! Sømil *!!! =!

Læs mere

Om lyn. RF-ID & Radio control. Og transienter i elektronik. Lynnedslag, hvordan genereres ødelæggende spændinger i elektronik

Om lyn. RF-ID & Radio control. Og transienter i elektronik. Lynnedslag, hvordan genereres ødelæggende spændinger i elektronik Senest redigeret 1. april 2014 Om lyn Og transienter i elektronik Lynnedslag, hvordan genereres ødelæggende spændinger i elektronik Materialet er meget foreløbigt. Derfor modtages rettelser og forslag

Læs mere

På sportspladsen. NB! Hold afstand på mindst 3 meter fra radiomaster og flagstænger. Læg ting som flag, paraplyer, golfkøller og -tasker fra dig.

På sportspladsen. NB! Hold afstand på mindst 3 meter fra radiomaster og flagstænger. Læg ting som flag, paraplyer, golfkøller og -tasker fra dig. På sportspladsen Såvel sportsudøvere som publikum er i stor fare under et tordenvejr. Risikoen er størst for dem, der befinder sig på f.eks en forboldbane, på åbne tribuner eller i nærheden af lysmaster

Læs mere

Diverse lege. Indholdsfortegnelse

Diverse lege. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Bjerget brænder... 2 Den landflygtige konge... 2 Sparke til dåse... 2 Kongens kæmper... 3 Jeg melder krig... 3 Rød, gul, grøn - stop!... 4 Morderleg... 4 Den blinde mand... 4 Bankebøf...

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 Matt 14,22-33, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 EN HÅNDSRÆKNING På dybt vand I salmen, som vi lige har sunget, sang vi: 'halleluja for hånden' (DDS 479,v5).

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 1. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 733 Skyerne gråne 87 - Det første lys 84 Gør døren høj 83 - Glæd dig Zion, glæd dig jord 439 O, du Guds lam 81 v. 7 af Fryd dig du Kristi brud 74

Læs mere

Kryptologi og RSA. Jonas Lindstrøm Jensen (jonas@imf.au.dk)

Kryptologi og RSA. Jonas Lindstrøm Jensen (jonas@imf.au.dk) Kryptologi og RSA Jonas Lindstrøm Jensen (jonas@imf.au.dk) 1 Introduktion Der har formodentlig eksisteret kryptologi lige så længe, som vi har haft et sprog. Ønsket om at kunne sende beskeder, som uvedkommende

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Kedelig tur på lokum: Derfor virker dit wi-fi ikke i alle rum

Kedelig tur på lokum: Derfor virker dit wi-fi ikke i alle rum Kedelig tur på lokum: Derfor virker dit wi-fi ikke i alle rum Et stort hus, betonvægge eller mange naboer med trådløst netværk, kan skabe døde zoner hjemme hos dig. Få den videnskabelige på hvorfor det

Læs mere