Inspiration. Bagsiden. House of Science. Til undervisningen. Mange tak til de lærere, der har bidraget til hæftet.

Transkript

1 House of Science Bagsiden Mange tak til de lærere, der har bidraget til hæftet. Aktiviteterne i hæftet er til inspiration. De kan bruges, som de er præsenteret, men må også gerne bearbejdes, så det passer ind i din undervisning. Alle natur- og tekniklærere har på et tidspunkt lavet et undervisnings forløb eller har haft en time, der har været ekstraordinært god. Enten fordi eleverne blev særligt optagede af aktiviteterne eller indholdet, eller fordi eleverne fik et særligt godt udbytte eller af helt andre årsager. Det er i disse lysende eksempler og særligt vellykkede forløb, vi finder kimen til at skabe et naturfag, der begejstrer elever og lærere. NaBiS er lærernes mulighed for at vise disse gode eksempler frem, så kolleger kan lade sig inspirere. Samarbejder kan opstå og forhåbentlig vil nye super gode undervisningsforløb blive skabt med udgangspunkt i dette. NaBiS er også stedet, hvor du får inspiration ude fra gennem gode workshops og præsentationer af gode eksempler. God fornøjelse Maria Wandahl Inspiration Til undervisningen Udarbejdet af Science-Koordinatorer og lærere i Sønderborg Kommune Se flere aktiviteter på Hæftet er redigeret af Maria Wandahl for House of Science. 16 1

2 Rødkålsindikator Mål surt, neutralt og basisk med rødkålssaft målgruppe 4-6 kl. Fremstil selv en indikator af rødkålssaft: Snit noget rødkål fint og kog det med en blanding af vand og sprit (½ af hver). Køl væsken af og gem den til næste forsøg. Prøv nu følgende: 1. Tag ca. 300 ml rødkålssaft i et 1000 ml højt bægerglas 2. Gør væsken alkalisk ved at tilsætte lidt base 3. Tilsæt 2 spiseskefulde soda ( natriumkarbonat ) eller bagepulver ( natriumhydrogenkarbonat ) og opløs det i væsken 4. Tilsæt sulfo ( opvaskemiddel ). Ca. 10 ml og rør rundt 5 Tilsæt langsomt 4 M saltsyre indtil der ikke sker mere luftudvikling i væsken 6 Observer de flotte farveskift og rør evt. rundt i væsken til sidst. Sæt en skål under bægerglasset og brug sikkerhedsbriller Forsøgsvejledninger og inspiration til videre arbejde med indikatoren kan bl.a. findes i Ny prisma 7 fra Malling Beck og Natek 6 fra Malling Beck. Elpære kontra sparepære Lys dannet på to forskellige måder Lyset dannes på to forskellige måder i de to pærer. I den almindelige pære udnytter man at glødetråden, idet der bliver sendt strøm igennem den, bliver så varm, at den lyser. Atomerne i den varme glødetråd vibrerer hurtigt og udsender lys med et bredt udsnit af bølgelængder. I El-sparepæren er der ingen glødetråd men derimod en gas. Når der bliver sat strøm til El-sparepæren, dannes lyset ved, at elektronerne fra gassens atomer springer fra baner med lav energi til baner med højere energi og tilbage igen. På tilbageturen udsender elektronerne deres overskudsenergi i form af lys med en ganske bestemt bølgelængde og man undgår dermed, at der udsendes lys med en ikke synlig bølgelængde. Vælg sparepæren og spar energi! Netop fordi el-sparepæren kun udsender lys vi kan se, og ikke bruger energi på udsende infrarød stråling vi ikke kan se, sparer man på energien ved at bruge el-sparepærer frem for almindelige pærer. Det betyder, at vi laver mindre af drivhusgassen CO2 og det er godt for miljøet. Idé fra Michael Stender, Broager Skole Idé fra Manfred Buus 2 15

3 Elpære kontra sparepære 5. Stop forsøget med pæren, vent til den er kølet af. Imens kan du i et koordinatsystem tegne hvordan temperaturen stiger efterhånden som tiden går. Tid ud af 1. aksen temperatur op af 2. aksen. De punkter du får forbinder du med en lineal. 6. Når pæren er kold, skifter du pære ud med lavenergipæren og venter lige på, at starttemperaturen er den samme. Så laver du det samme forsøg med lavenergipæren. Du måler temperaturen på de samme tidspunkter som før. 7. Når tiden er gået slukker du og tegner i dit koordinatsystem som før, de nye tal og forbinder dem med en streg husk lineal. Brug en anden farve Tolkning: Hvad synes du forsøget viser, når du kikker på dine tal og dine grafer? Hvilken pære er bedst til at lave el-energi om til lysenergi? Hvorfor? Forklaring: Synligt og usynligt lys Selvom de to pærer synes at lyse lige meget, så er der stor forskel på, hvor meget lys de faktisk udsender. Glødepæren udsender, udover det lys vi kan se, også en masse varme stråling eller infrarød stråling som vi ikke kan se. Glødepæren er faktisk i højere grad en varmekilde end en lyskilde. Infrarød stråling er på sin vis det samme som synligt lys. Den eneste forskel er, at bølgelængden af infrarød stråling er meget længere og at det, derfor ligger uden for det spektrum, vores øjne kan opfatte. El-sparepæren udsender omvendt kun lys indenfor det bølgelængdeinterval, der er synligt for mennesket. Mennesket kan se lys med en bølgelængde fra omkring 380 nm (violet) til 740 nm (rødt). 14 Affald og CO 2 Fag / Årgang: N/T for indskoling / mellemtrin (kan tilpasses årgang) Indhold: Den gode CO2 (forklaring af fotosyntesen / planterne har brug for CO2 til at gro og omdanner det til ilt, som vi mennesker skal bruge for at kunne trække vejret) Flaskehaven (viser fotosyntesen i praksis brug fx 5-6 liters eengangsflasker fra Sydeuropa) Se film om genbrug af affald hvor besparelsen i CO2 oversættes til antal timers lys i en 11W sparepære. Link: og Besøg på Affalds- og genbrugsstation i nærheden Lege genbrugsspillet Skovsvinet, som kan bestilles på Fremstilling af sparelogos til små beholdere til skoles egen genbrugsstation Indrette egen Genbrugsstation på skolen Idé fra John Poulin 3

4 Oplæg Kort oplæg om følesansen Følesansen Vi har sanseceller på hele kroppen. Vi kan mærke varme, kulde, tryk, berøring og smerte. Temperatur mærker vi forskelligt. Nogle vil have et meget varmt karbad, andre et næsten koldt. Hvad sker der, når I har stået under bruseren lidt ændrer temperaturfølsomheden sig? Når vi føler temperaturer, er det forskelle i temperatur, vi mærker nemmest. Tænk på en hed sommerdag hvordan føles vandet? En kølig sommerdag, hvor vandet er koldere føles det lunt. Følsomheden beskytter os, så vi kan reagere, hvis vi bliver for kolde eller for varme. Sansecellerne sender besked til hjernen, som registrerer hvad vi mærker. Når noget gør ondt, sendes besked til hjernen, så vi fx fjerner hånden fra det, der brænder os. El pære 40/60 W Temperatur efter 2 minutter Lavenergipære 11 W Elpære kontra sparepære Fremgangsmåde: 1. Lav en æske om, således at en pære kan hænge eller stå indeni uden at røre siderne. Brug evt. et forsøgsstativ, hvis pæren skal hænge i fatningen. 2. Lav et hul til termometeret. *se billede 3. Lav et skema, som dette: Vi har nogen steder på huden, der er mere følsomme hvor eller med hvad mærker i mest, nemmest? Fingerspidserne har mange sanseceller på ryggen er der ikke så mange heldigvis, for så kan vi sove med lidt krummer i sengen.men ikke alle. Vi oplever det forskelligt tænk bare på Prinsessen på ærten! Starttemperatur Temperatur efter ½ minut Temperatur efter 1 minutter Temperatur efter 1½ minutter 4. Skriv op, hvad temperaturen er i kassen, inden du tænder for den almindelige pære. Husk at termometeret skal være monteret, så det måler samme sted i kassen. Hold øje med temperaturen og skriv op, som du har besluttet dig for at gøre. Bliver det for varmt, skal du stoppe forsøget. Brug af datalogger forenkler arbejdet med at skrive op, tegne osv. Her på billedet er brugt datalogger. 4 13

5 Elpære kontra sparepære - hvad er forskellen Formål: Vi vil undersøge, om de to pærer varmer lige meget de har samme W tal, så de bruger den samme mængde elenergi, men bliver den energi omsat lige godt? Faremomenter: Der arbejdes med strøm. Der arbejdes med en 60 W pære som kan blive varm. Materialer: Et termometer (evt. datalogger - se billeder) En almindelig el-pære (glødepære) 60 W eller 40 W En el-sparepære (med samme lysstyrke som den almindelige pære, eksempelvis svarer 11 watt el-sparepære til en almindelige 60 wattspære), et stopur, en tom papæske, en ledning med fatning 3 små forsøg til indskolingen Varmt og koldt vand Hvad skal vi bruge? 3 baljer eller spande Varmt vand Isvand Lunkent vand Hvordan gør vi? Følesansen 1. Stik en hånd i det varme vand og den anden hånd i det kolde vand. 2. Lad dem blive i vandet i et halvt minut. I tæller til 30 langsomt. 3. Stik nu begge hænder i det vand, der er lunkent. 4. Hvordan føles det lunkne vand nu? 5. Skriv svaret ned i logbog. 12 5

6 Følesansen Varmluftsballon Føledomino Hvad skal i bruge? Tørklæder Dominobrikker (Lav brikker af rektangulære papstykker med fx sandpapir i den ene ende og vat i den anden brug også forskellige stofrester, glanspapir, bobleplastic osv.) Hvordan gør vi? 1. Tag tørklæde for øjnene 2. Mærk jer frem til de brikker, der passer sammen 3. Hjælp hinanden og fortæl hvad I mærker. Føleleg Kan vi se med fingrene?? Hvad skal i bruge? Lukket med to huller til hænderne Put en masse forskellige småting i kassen nogle ting skal der være to af. Hvordan gør vi? 1. Find de ting, der er to af i kasse 2. Det er ikke sikkert, de er helt ens (en stor knap og en lille knap) 3. Skriv ned på sedlen, hvad du mærker, der er to af hver i kassen. Idé fra Mai-Britt Hallum Bendtsen Eleverne deles op i grupper, som skal bygge en varmluftsballon og flyve med den. Materialer: Affaldsposer, afdækningsplast, stanniol, karton, ståltråd, klemmer, snor og tape. Som varmekilde skal de bruge en hårtørrer, varmeblæser eller varmepistol. De skal: 1. bygge en varmluftballon og afprøve den. 2. I grupperne diskutere og komme med ideer til, hvordan ballonen kan gøres bedre. 3. Lave forbedringer på ballonen eller evt. en ny. 4. Lave en fremlæggelse som indeholder flyvning med balloner samt en beskrivelse af deres arbejdsproces. Idé fra Per Ottosen 6 11

7 Energiforbrug Vand Et forløb i N/T ( årgang) Undersøgelse af el.-forbrug. Der undersøges, hvor stort et forbrug trådløs internet har. (målere lånes med hjem fra skolen) Antal kwh ganges med 365 dage minus eventuelle feriedage, hvor modemmet slukkes. Angiv evt. formel. Der undersøges, hvor mange husstande der er i Sønderborg kommune, og der vurderes, hvor mange der har trådløst internet. Giv forslag til, hvordan energien der bruges på dette ene elektroniske apparat kan sætte ned? Udvid opgaven med andre elektroniske apparater. Et forløb i N/T ( Årgang) Energiforbruget på juletræskæder? Lav en tabel i klassen! Udregn forbrug pr. time! Find besparelsen ved at skifte en alm. Gammeldags juletræskæder ud med en ny moderne energibesparende kæde. Diskuter om private juletræskæder skal forbydes? Et forløb for N/T 3-6 kl. Vand vandløb vandets kogepunkt vandværk rensningsanlæg. Vi startede med at undersøge et vandhul og lave et ferskvandsakvarium. (Søen ved Karpedammene i Gråsten er god,- der er alle de i materialet omtalte insekter).. Opgave: Lav en rapport/beskrivelse af fundene brug materialet fra NT -gul, web og biblioteket. Derefter besøgte vi rensningsanlægget ved Huk og Gråsten Vandværk. Oplæg: Der er meget godt materiale, og korte videoer hvor Ann Marker forklarer Vandets vej. Materiale: Natur og Teknik gul. 3-6 klasse Geografforlaget side www. Danske-dyr.dk Idé fra Carl Johan Christensen Idé fra Monika Jensen 10 7

8 Gider bænkebidere at bide i bænke? Mål: Gennem undersøgelser i naturen skal eleverne få et kendskab til bænkebiders levesteder og livsbetingelser - herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur. Den grønne vinkel: Eleverne får kendskab til nedbrydere og deres betydning for økosystemet. Hvad kan bænkebidere nedbryde og hvad kan de ikke nedbryde? Viden: Bænkebidere hører til nedbrydere. De lever under visne blade, under sten, under bark og på døde stammer. Sammen med eleverne kan man undersøge, hvilke dyr, der står for nedbrydningen af blade og grene i naturen. Hvordan lever de? Og hvilke krav stiller f.eks. bænkebidere til deres levested. Eleverne kan læse om bænkebidere og nedbrydere på siden: 8 Gider bænkebidere at bide i bænke? Aktiviteten: Eleverne præsenteres for sangen: Bænkebider blues (se nedenfor). Ud fra sangens tekst diskuteres, hvilke udsagn der er sande, og hvilke der er falske. I grupper går eleverne efterfølgende ud i naturen og undersøger påstandene. Gider bænkebidere bide i bænke? Og lever bænkebidere i fugtig jord og kældre? Elevgrupperne tager billeder af deres undersøgelse og præsenterer dem for klassen Bænkebider blues Der er ingen bænkebider der i virkeligheden gider bide bænke De vil nemlig meget hel re bo i fugtig jord og kældre og så tænke Hvis man løfter en flise eller sten så får man næsten altid øje på en så får man næsten altid øje på en De gør ikke nogen skade man behøver ikke hade bænkebidre De er ikke til besvær så lad dem bare ligge dér og tænke vid re Men hvad de egentlig tænker på skal man vær bænkebider for at forstå skal man vær bænkebider for at forstå Billederne er taget af elever fra Hør sangen her: Diverse Baenkebider- Blues.asp Idé fra Lise Bruun Rasmussen 9