Tillæg til. Naturfag 2. Miniordbog. (april 2012) Gads Forlag. Minibordbog_Naturfag 2.indd 1 11/04/

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tillæg til. Naturfag 2. Miniordbog. (april 2012) Gads Forlag. Minibordbog_Naturfag 2.indd 1 11/04/12 10.28"

Transkript

1 Tillæg til Naturfag 2 Miniordbog (april 2012) Gads Forlag Minibordbog_Naturfag 2.indd 1 11/04/

2 A Absorbere: opsuge, tilbageholde. De bølgelængder, der ikke reflekteres fra en overflade, absorberes. Acceleration: hastighedsforøgelse. Den hastighed, hvormed en hastighed ændrer sig. Måles i m/s 2. Adaptation: en sansecelles evne til at nedsætte antallet af impulser ved længere tids konstant påvirkning. Det sikrer, at man er mest opmærksom, når påvirkninger ændres. ADP: forkortelse for adenosindifosfat. Det molekyle, der opstår, når ATP afgiver et fosfatmolekyle. Aerob: en biokemisk proces, der bruger oxygen, og som kun kan foregå, når der er oxygen til stede. Aerob forbrænding: forbrænding, der kræver oxygen. Aerobe bakterier: bakterier, der kræver oxygen for at overleve og formere sig. Akson: lang udløber fra nervecelle, som afsender impulser til andre celler. Aktiv immunisering: en form for vaccination, hvor der sprøjtes svækkede eller døde mikroorganismer ind i kroppen. Herved vil immunforsvaret danne antistof mod den sygdom, der vaccineres for. Aktiv transport: energikrævende transport af stoffer gennem cellemembranen. Aminogruppe: et kvælstofatom, hvortil der er bundet to hydrogenatomer. Skrives ofte NH 2. Indgår som en del af fx aminosyrer. Aminosyre: gruppe af stoffer med det tilfælles, at de indeholder et centralt kulstof, hvortil der er bundet en aminogruppe og en carboxylsyre-gruppe. Der findes 20 naturligt forekommende aminosyrer. Aminosyrer udgør byggestenene i protein. Amplitude: en bølges højde. Hos lydbølger svarer amplituden til lydtrykket eller lydintensiteten. Hos elektromagnetiske bølger svarer amplituden til intensiteten. Anaerob: en biokemisk proces, der ikke kræver oxygen. Anaerobe bakterier: bakterier, der ikke bruger oxygen til deres livsprocesser. Antibiotika: en fællesbetegnelse for al medicin, der bruges til bekæmpelse af mikroorganismer inde i kroppen. Antiseptisk: bakteriedræbende. Arteriel: som vedrører arterierne. Arveanlæg: de egenskaber hos en levende organisme, som går i arv fra den ene generation til den næste. Arveanlæg består af DNA. Atm: atmosfære. Måleenhed for tryk. 1 atm = pascal (N/m 2 ). Atom: den mindste del af et grundstof. 2 Minibordbog_Naturfag 2.indd 2 11/04/

3 Atomkerne: den centrale del af et atom. Består af protoner og neutroner. Atommasse: massen af et specifikt atom, modsat atomvægten der angiver gennemsnitsmassen af flere isotoper af samme grundstof. Atomnummer: det nummer, som et grundstof har i det periodiske system. Atomnummeret angiver antallet af protoner. Atomvægt: gennemsnitsmassen af et grundstofs atomer. ATP: adenosintrifosfat. Et stof, som cellerne bruger som energidepot. Energien findes i kovalentbindinger mellem tre fosfatmolekyler, som er en del af ATPmolekylet (se s. xxx). Autoklave: apparat til sterilisering af fx hospitalsudstyr. Steriliseringen sker ved hjælp af vanddamp ved 121 C og ca. 2 atm tryk. B Bar: måleenhed for tryk. 1 bar = pascal. Basalstofskifte: det energiforbrug, der lige akkurat dækker energibehovet for de vigtigste processer i kroppen, når man ikke er aktiv. Blodvolumen: den samlede blodmængde i karsystemet. Måles i liter eller milliliter. BMI: forkortelse for body mass index; et mål, som man kan bruge til at vurdere, om man er overvægtig, normalvægtig eller undervægtig. Bruttoformel: kemisk formel, som kun viser, hvilke grundstoffer der indgår i den kemiske forbindelse, og antallet af hvert grundstof, fx H 2 O. Brændpunkt: det punkt, hvor lysstråler, som passerer en linse, samles. Brændvidde: afstanden fra en linse til dens brændpunkt. Buffer: et stof, der kan holde ph konstant i en væske. I en sur væske vil bufferen optage hydrogenioner (H + ). I en basisk væske vil bufferen afgive hydrogenioner. Byggesten: de mindste dele, som noget er opbygget af. I forbindelse med ernæring betyder byggesten de atomer og molekyler, som cellerne er opbygget af. I andre sammenhænge kan byggesten betyde kroppens celler. Bølgelængde: afstand fra bølgetop til bølgetop. Den måles i meter. Base: et stof, der kan optage hydrogenioner Biokemiske reaktioner: kemiske reaktioner, som foregår i levende organismer. 3 Minibordbog_Naturfag 2.indd 3 11/04/

4 C Carboxylsyregruppe: et kulstofatom, hvortil der er bundet et oxygenatom ved hjælp af en dobbeltbinding samt en OHgruppe. Skrives ofte COOH. Indgår som en del af fx aminosyrer. Cellevæg: beskyttende kappe, som omgiver bl.a. bakterier og planteceller uden på cellemembranen. D Diffundere: den proces, der sker, når et stof spreder sig fra en høj koncentration til en lavere koncentration. Decibel: forkortes db. Måleenhed for lydtryksniveauet i lydbølger. Dehydrering: tilstand, hvor kroppens samlede væskeindhold falder. Opstår, når man indtager mindre væske, end kroppen udskiller. Dendrit: kort udløber fra nerveceller, som modtager impulser fra andre celler. Depolariseret: en nervecelles membran er depolariseret, når der er elektrisk negativt uden for cellen og elektrisk positivt inde i cellen. Når nervecellen ikke er depolariseret, er der elektrisk negativt inde i cellen og positivt uden for. Depolarisering: mindre elektrisk potentiale over en biologisk membran. Desinfektion: bekæmpelse af mikroorganismer i det ydre miljø med forskellige midler fx sprit. Ved desinfektion bekæmpes ikke alle bakterier, men dog tilstrækkeligt til, at smittefaren er reduceret betydeligt. Det kolloidosmotiske tryk: et tryk, der presser væske fra vævet til kapillærerne. Det skyldes forskellig koncentration af proteiner i og uden for blodet. Det parakapillære kredsløb: vands bevægelse ud af kapillærerne og tilbage igen. Vandet presses ud af kapillærerne på grund af blodets hydrostatiske tryk. Det presses tilbage til kapillærerne på grund af det kolloidosmotiske tryk. Det periodiske system: en tabel over alle grundstoffer, der viser forskellige værdier (fx atomvægt og elektronstruktur) for hvert grundstof. Det terapeutiske niveau: den koncentration af medicin, som man mindst skal have i blodet, for at medicinen virker. Det terapeutiske vindue: området mellem det terapeutiske niveau og forgiftningsniveauet for en medicin. Det ydre miljø: i forbindelse med sterilisering og desinfektion er det ydre miljø alt, hvad der ikke er inde i kroppen. Huden regnes til det ydre miljø. Disakkarider: en gruppe af kulhydrater, som består af to monosakkarider, der er bundet sammen ved hjælp af en kovalentbinding. DNA: Forkortelse for deoxy-ribonukleinsyre. De store molekyler, som udgør cellernes arvemateriale. Dobbeltbinding: to kovalentbindinger mellem to atomer. 4 Minibordbog_Naturfag 2.indd 4 11/04/

5 E Eksponentiel: vækst eller fald i en størrelse, som afhænger af størrelsen selv. Det samme som procentuel vækst. Fordoblingstiden er konstant Elektrisk felt: et område, hvor elektrisk ladede partikler, fx ioner, påvirkes af en kraft. Elektrisk impuls: en kortvarig ændring i elektriske forhold, fx spændingsforskellen. Elektrisk modstand: en størrelse, der siger, hvor vanskeligt elektrisk strøm løber gennem et materiale. Jo større elektrisk modstand, desto vanskeligere løber strømmen gennem materialet. Måles i ohm (Ω). Elektrisk spænding: en størrelse, der siger noget om, hvor meget elektrisk strøm det er muligt at få ud af fx et batteri eller en stikkontakt. Elektrisk spænding måles i volt (V). Det er det samme som spændingsforskel. Elektrisk strøm: en størrelse, der siger noget om, hvor hurtigt elektrisk ladning (elektroner) flyttes fra et sted til et andet. Måles i ampere (A). Elektromagnetiske bølger: regelmæssige svingninger i et elektrisk felt ledsaget af tilsvarende svingninger i et magnetfelt. Elektron: en af de tre elementarpartikler, som atomer er opbygget af. Elektroner befinder sig i baner (elektronskaller) omkring atomkernen. Negativt elektrisk ladet. Elektronskaller: de baner, som atomets elektroner befinder sig i ifølge Bohrs atommodel. Elementarpartikler: fællesbetegnelse for protoner, neutroner, elektroner samt andre partikler, der er mindre end atomer. Energigivende næringsstof: et stof, som kroppen kan få energi fra. Kulhydrat, protein og fedt er de vigtigste. Energiprocent: den procentdel af en fødevares totale energiindhold, som stammer fra et af de energigivende næringsstoffer. Enkeltumættet fedtsyre: fedtsyre med en dobbeltbinding i kulstofkæden. Kroppen danner selv enkeltumættet fedt, men findes også fx i nogle planteolier, mandler og avokadoer. Enzym: et protein, der spalter molekyler eller sætter molekyler sammen. Enzymer øger hastigheden af kemiske reaktioner. Ergonomi: tværfaglig disciplin, der siger noget om, hvad der typisk er behageligt for kroppen. Man udvikler ergonomisk korrekte arbejdsstillinger for at forebygge arbejdsskader. Eukaryoter: gruppen af levende organismer, som er kendetegnet ved, at de alle har cellekerne. Gruppen omfatter bl.a. alle dyr, planter og svampe. 5 Minibordbog_Naturfag 2.indd 5 11/04/

6 F Faciliteret transport: transport af molekyler eller ioner gennem en cellemembran via transportproteiner. Fagocytose: det at celler optager fremmede partikler i sig, fx andre celler eller viruspartikler. Se Medicinske fag 2, s Fedtenergiprocent: den procentdel af en fødevares totale energiindhold, som stammer fra fedt. Fedtsyre: fællesbetegnelse for en gruppe af stoffer med det tilfælles, at de indeholder en carboxylsyregruppe ( COOH) samt en lang kulstofkæde bundet sammen af enkelte eller dobbelte kovalentbindinger. Filtration: en proces, hvor blodplasma presses ud i Bowmanske kapsel og videre over i rørsystemet. Forgiftningsniveau: den mindste koncentration af medicin i blodet, der giver skadelige virkninger. Fotosyntese: kemisk proces i planter, hvor kuldioxid og vand omdannes til glukose og oxygen. Samtidig bindes energi fra lys i glukosen. Frekvens: et mål for, hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et fænomen forekommer. I forbindelse med bølger betyder frekvens antallet af bølger pr. sekund. Måleenheden er Hz (hertz). Friktion: en kraft, som opstår, når to legemer gnider mod hinanden. Virker bremsende på bevægelsen. Fysisk aktivitet: enhver form for bevægelse af kroppen, som man udfører med vilje. Fænomen: noget, der sker. Bruges især om noget usædvanligt eller mærkeligt. Filtrationstrykket: forskellen mellem det hydrostatiske tryk og det kolloidosmotiske tryk. Flerumættet (polyumættet) fedtsyre: fedtsyre med to eller flere dobbeltbindinger i kulstofkæden (poly = mange, fler ). Findes i forskellige planteolier og fiskeolier. Forbrænding: en kemisk proces, hvor organiske stoffer nedbrydes til kuldioxid og vand under forbrug af oxygen og frigivelse af energi. G Glomerulus: karnøgle: mikroskopiske bundter af blodkar i nyrerne, hvor filtrationen af blodet finder sted. Graf: en figur i et koordinatsystem, som viser sammenhængen mellem to størrelser, x og y. Det samme som et diagram. Grundstof: et kemisk stof, som kun består af atomer med samme antal protoner i kernen. Fordoblingstid: den tid, som det tager at fordoble en størrelse (fx antal bakterier), når væksten er eksponentiel. 6 Minibordbog_Naturfag 2.indd 6 11/04/

7 H Halveringstid: den tid, som det tager medicinkoncentrationen at blive halveret. Hjernestammen: overgangen mellem hjernen og rygmarven. Hydrostatisk tryk: det tryk, som en væske yder passivt på sine omgivelser. Hypotese: noget, som man mener, er en god forklaring på et fænomen. Man kan efterprøve, om forklaringen er rigtig. Hæmoglobin: et protein, som findes i de røde blodlegemer. Det er det stof, som farver blodet rødt. Hæmoglobin transporterer oxygen og kuldioxid i blodet og fungerer desuden som en af blodets buffere. I Indikator-organisme: organisme, som er tegn på en bestemt tilstand fx forurening, når man finder den et sted. Information: en kæde af symboler eller lignende, som indeholder en meddelelse. I forbindelse med nervesystemet er det elektriske impulser, der bærer information. Inkubationstid: den tid, det varer, fra en person er smittet, til sygdommen bryder ud. Intercellulær væske: væsken mellem kroppens celler. Intracellulær væske: væsken inde i kroppens celler. Ion: atom eller molekyle, der har afgivet eller modtaget elektroner er altid elektrisk ladede (+ eller - ). Ionforbindelse: et stof, som består af ioner, der er bundet til hinanden på grund af modsatte elektriske ladninger. Ionkanaler: fællesbetegnelse for transportproteiner, der tillader ioner at komme ind i eller ud af en celle. Isotop: variant af et grundstofs atomer. Isotoperne af et grundstof adskiller sig fra hinanden ved at have forskelligt antal neutroner og derved forskellig atommasse. K Kalorie: forkortes cal. Ældre måleenhed for energi. 1 kcal = 4,2 kj. Karvolumen: det samlede rumfang af hele hjerte-kar-systemet. Måles i liter eller milliliter. Kemisk forbindelse: et kemisk stof, som består af flere atomer eller ioner. Kemisk ligevægt: en kemisk reaktion, der kan gå i begge retninger (fx både A + B C og C A + B), og hvor hastigheden i begge retninger er lige stor. Skrives A + B D C. Kemisk reaktion: en proces, hvor et eller flere stoffer omdannes til andre stoffer. Kemiske reaktioner involverer altid ændringer i atomernes elektronstruktur. Kemoreceptorer: sanseceller inde i kroppen, der registrerer koncentrationen af bestemte stoffer. 7 Minibordbog_Naturfag 2.indd 7 11/04/

8 Ketonstoffer: syrer, som dannes under omsætningen af fedtsyrer. Forekommer i forhøjet koncentration hos bl.a. diabetikere og personer, der ikke spiser nok. Kilojoule: forkortes kj. Måleenhed for energi. 1 kj = joule. Kommunikation: udveksling af verbale og nonverbale meddelelser mellem individer. Her: en aktivitet, der bearbejder meningsfuld information. Koncentration: betyder mængden af stof pr. rumfang af en opløsning. Konvektion: bevægelse i væsker eller gasser, fx i luften. Koordinatsystem: to akser, der er tegnet vinkelret på hinanden. Den vandrette kaldes x aksen, den lodrette kaldes y aksen. Bruges til at vise en sammenhæng mellem to størrelser, fx en stigning eller et fald. Kovalentbinding: en kemisk binding, hvor atomerne deles om elektroner i deres yderste elektronskal. L Legeme: i naturfag er et legeme alt, hvad der vejer noget og har et rumfang. Lineær skala: en skala (målestok), hvor der er lige langt mellem tallene. Lineær vækst: en form for vækst, der kendetegnes ved, at tilvæksten pr. tidsenhed (sekund, time, dag) altid er den samme. Lipoproteiner: små kugler af fedtstoffer og protein i blodet (lipo- betyder fedt-). Transporterer fedtstoffer i blodet. Logaritme til et tal: den potens, som tallet 10 skal opløftes til for at få tallet (titalslogaritmen). Logaritmisk skala: en skala (målestok), hvor der er lige langt fra 1 til 10 som fra 10 til 100, og fra 100 til osv. Semilogaritmisk papir har logaritmiske y-akse. Lydtryk: er det tryk, som kan måles i lydbølger. Måles i N/m 2. Kraft: en størrelse, som kan ændre et legemes hastighed, retning eller form. Kulsyreanhydrase: et enzym, som sikrer, at kuldioxid bliver omdannet til kulsyre. Omvendt kan det også omdanne kulsyre til kuldioxid og vand. Kulsyreligevægten: kemisk ligevægt, hvor kuldioxid og vand omdannes til kulsyre, som igen omdannes til hydrogenioner og bikarbonat. M Magnetfelt: et område, hvor jern påvirkes af en kraft. Masse: det korrekte naturfaglige ord for vægt. Massefylde: massen af en volumenenhed af et stof. Måleenhed: g/ml eller kg/ m 3. 8 Minibordbog_Naturfag 2.indd 8 11/04/

9 Masseprocent: koncentration af et stof beregnet som de gram opløst stof, der er i 100 gram af opløsningen. Masse/volumenprocent: betyder koncentrationen af et stof udregnet som gram af stoffet i 100 ml af opløsningen. Membranprotein: et proteinmolekyle, der sidder fast i cellemembranen. Det kan have forskellige opgaver, fx transport af stoffer gennem membranen eller receptor (modtager) for fx hormoner. Multiresistent: modstandsdygtig over for mange bekæmpelsesmidler. Mycelium: det netværk af trådformede celler (svampehyfer), som mange svampe består af. Myelinskede: et fedtholdigt cellelag, som omgiver mange nerveceller. Mættet fedtsyre: fedtsyre uden dobbeltbindinger i kulstofkæden. Findes fx i fedt fra dyre, lød, smør og mælk. Metabolisk: som har med stofskiftet at gøre. MFR vaccine: vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Tilbydes gratis alle børn i Danmark. Model: en efterligning af virkeligheden, der kan bruges til at vise eller forklare et fænomen. En model kan fx være en molekylmodel, en graf i et koordinatsystem eller en matematisk formel. Mol: enheden for en stofmængde. Et mol svarer til: ca. 602 trilliarder fx atomer. Molekyler: atomer, der er bundet sammen af kemiske bindinger. Molvægt: vægten af et mol molekyler af et stof. Molvægten er lig med summen af atomvægten af de atomer, der indgår i molekylet. Måleenhed: g/mol. Monosakkarider: en gruppe af kulhydrater, der ofte har en sekskantet eller femkantet molekylstruktur med et hydrogenatom og en OH-gruppe bundet til hvert kulstofatom. N Natrium-kalium-pumpen: transportprotein, der under forbrug af energi (ATP) pumper natriumioner ud af cellen og kaliumioner ind i cellen. Dette er bl.a. med til at sikre cellerne et stabilt indhold af vand. Naturvidenskab: den videnskab, der giver en objektiv forklaring på fænomener og processer i naturen. Neurotransmitter: et stof, der fungerer som kemisk signalstof i nervesystemet. Koncentrationen af neurotransmitter i synapsespalten afgør, hvor mange nerveimpulser der sendes videre. Vigtige neurotransmittere er fx serotonin, dopamin og GABA. Neutron: en af de tre elementarpartikler, som atomer er opbygget af. Neutroner udgør en del af atomkernen. Elektrisk neutral. Normalkraft: den kraft, der presser to legemer sammen eller et legeme mod sit underlag. 9 Minibordbog_Naturfag 2.indd 9 11/04/

10 Organeller: strukturer inde i cellerne med specielle funktioner, fx cellekernen, der indeholder arvematerialet, og mitokondrier, hvor de vigtigste processer i energistofskiftet finder sted. Se Medicinske fag 2. O Organisk: et organisk stof findes i levende organismer eller kan føres tilbage til levende organismer. Næsten alle stoffer, der indeholder kulstofatomer (C), er organiske. Osmose: bevægelse af vand gennem en semipermeabel membran fra høj til lav vandkoncentration. Osmotisk tryk: et tryk, der er på en semipermeabel membran som følge af osmose. Oxonium-ion: H 3 O+ dannes, når man blander syre med vand. P Pandemi: en epidemi, der hærger rundt i verden. Pascal: enhed for måling af lufttryk. Måles i newton pr. kvadratmeter (N/m 2 ). Passiv immunisering: en form for vaccination, hvor man sprøjter færdigfremstillet antistof ind i kroppen. Passiv transport: transport af stoffer gennem en cellemembran, som ikke kræver energi fra cellens stofskifte. ph: surhedsgrad. Et mål for koncentrationen af hydrogenioner i en vandig opløsning. ph er defineret som logaritmen til koncentrationen af hydrogenioner med et minus foran: ph = -log[h + ]. Pigment: farvestof. Et pigment absorberer nogle af bølgelængderne i lys. Polysakkarid: en gruppe af kulhydrater, som består af lange kæder af monosakkarider, der er bundet sammen ved hjælp af kovalentbindinger. Potens: et tal ganget med sig selv et antal gange. Fx betyder 10 2 (ti i anden) = 100, hvor 2-tallet er potensen (ti i tredje) betyder = Primærurin: den væske, der presses ud af blodet i Bowmanske kapsel. Under passagen gennem nyrekanalerne (tubuli) fjernes og tilføjes forskellige stoffer, hvorefter primærurinen ender som urin i samlerørene. Prokaryoter: gruppe af især encellede organismer, som er kendetegnet ved at mangle cellekerne. Bakterier tilhører denne gruppe. Proton: en af de tre elementarpartikler, som atomer er opbygget af. Protoner udgør en del af atomets kerne. Positivt elektrisk ladet. R Reaktionsskema: en fremstilling af, hvad der sker under en kemisk reaktion, ved hjælp af kemiske symboler. 10 Minibordbog_Naturfag 2.indd 10 11/04/

11 Receptor: ordet betyder egentlig bare modtager. Det bruges både om membranproteiner, der modtager hormoner, og om celler, der modtager påvirkninger udefra. Reflektere: tilbagekaste. De bølgelængder, der ikke absorberes i en overflade, reflekteres. Resistens: modstandsdygtighed. En egenskab hos nogle mikroorganismer, der sætter dem i stand til at overleve antibiotika. Respiratorisk: som har med åndedrættet at gøre. RNA: ribonukleinsyre. Store molekyler, der ligner DNA, men har en anden funktion. S Samlelinse: en linse, der samler lysstråler. Den er tyk på midten og tynd ud mod kanten. Semilogaritmisk papir: papir med logaritmisk skala på den lodrette akse og lineær skala på den vandrette akse. Et eksponentielt forløb bliver til en ret linje på semilogaritmisk papir. genoptagelses-hæmmere). Medicin mod depression. Populært kaldet lykkepiller. Sterilisering: bekæmpelse af mikroorganismer i det ydre miljø, hvor kravet er, at der kun må være mikroorganismer på én ud af en million steriliserede genstande. Stregformel: en måde at skrive formler på, hvor man tegner streger mellem kemiske symboler. Stregerne angiver enkelte eller dobbelte kovalente bindinger. Svampehyfer: de trådformede celler, som mange svampe består af. Synapse: endeknop på en akson. Har til opgave at overføre nerveimpulser fra en nervecelle til en anden eller eventuelt en muskel. Synapsespalte: et smalt mellemrum mellem to nerveceller eller mellem nervecellen og en anden modtagercelle, fx muskelcelle. Syre: et stof, der kan afgive hydrogenioner. Syrerest: den ion, der bliver tilbage af en syre, når den har afgivet en hydrogenion. Semipermeabel membran: en membran, der er gennemtrængelig for vand, men ikke for store molekyler, der er opløst i vandet, fx protein (semi- betyder halv-). Spændingsforskel: forskel i elektrisk ladning mellem to steder. Måles i volt. Er det samme som elektrisk spænding. SSRI præparater: selective serotonin reuptake inhibitors (selektive-serotonin T Titalsnotation: en måde at skrive et tal på som et gangestykke mellem et tal og en potens af tallet 10. Fx er 5, = , og 4, = 0,0043. Toksiner: giftstoffer, som dannes af levende organismer. 11 Minibordbog_Naturfag 2.indd 11 11/04/

12 Transportproteiner: proteiner i cellemembranen, som transporterer stoffer ind i og ud af cellen. Turbulens: hvirvler i en strøm af væske eller luft. Tubulus: nyrekanal. Mikroskopiske rør i nyrerne, der leder primærurinen (urinforstadie) fra glomerulus (kar-nøglen) til samlerøret. Tubulusceller: celler, der omgiver nyrekanalerne (tubuli) i nyrerne. Tyngdeacceleration: den forøgelse af hastigheden, som et faldende legeme har. Den er 9,82 m/s 2 på Jorden. Tyngdefeltet: det område, hvor en masse påvirkes af en kraft tyngdekraften. Varmeledningsevne: en egenskab, der siger noget om, hvor godt et stof er til at lede varme. Venepumpen i benene: pumpebevægelser, som muskler omkring venerne i benene fremkalder, når de spændes. Veneklapperne i benenes vener sikrer, at blodet bliver presset i retning mod hjertet. Venøs: som vedrører venerne. Volumenprocent: koncentration af et stof udregnet som de milliliter opløst stof, der er i 100 milliliter af opløsningen. Volumenprocent måles i % (vol). Værtscelle: den celle, som et virus eller en anden snyltende organisme befinder sig i. Tyngdepunkt: massemidtpunkt. Det sted i et legeme, hvor den gennemsnitlige masse ligger. Legemets balancepunkt. U Ø Ødem: væskeophobning i vævet. u: forkortelse for unit (enhed). Unit: måleenhed for atomvægt. 1 unit = 1, kg. Enheden unit svarer til g/mol. V Varmeelskende: betegnelse for levende organismer, der overlever og formerer sig ved høj temperatur (over 40 C). 12 Minibordbog_Naturfag 2.indd 12 11/04/

At gå til Prøver / Eksamen

At gå til Prøver / Eksamen Naturfagsprøve 1 1 2 At gå til Prøver / Eksamen 1. Læs opgaven igennem Svar på de spørgsmål som du tænker ikke tager så lang tid 2. Læs Spørgsmålene rigtigt igennem 3. Tidsstyring Brug fx ikke 10 min.

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2

Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 Svarnøgle til opgaver - Naturfag 2 (2014) af Henning Vinther Rasmussen En pølse mellem fingrene (øvelse s. 14) En hypotese kunne fx lyde sådan: Man ser en pølse, fordi man ser dobbelt undtagen dér, hvor

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

ZCD Anatomi og Fysiologi

ZCD Anatomi og Fysiologi ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi og sundhedsvidenskab Lektion 2 Sundhedsvidenskab for anatomi og fysiologi studerende 1.0 Tekniske måleenheder: I fysiologi anvendes

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? Du har sikkert oplevet at sidde i et lokale, hvor der bliver røget. Luften kan føles helt tæt af røgtåge. I starten kan røgen ses, men efter kort tid kan den kun lugtes.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU C

Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU C NIVEAU C Indhold Krop...3 Væskebalance...3 Transport i kroppen...6 Medicin...10 Nervesystemet...14 Øret og øjet...18 Syre/Base...21 Kost...24 Næringsstoffer...24 Hygiejne...35 Epidemier...35 Resistens...38

Læs mere

Proviantplanlægning:

Proviantplanlægning: Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration

Læs mere

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B1. 9.-klasseprøven. Maj 2015 B1

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B1. 9.-klasseprøven. Maj 2015 B1 FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2015 B1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Indledning Mennesket - krop og sundhed Mennesket er tilpasset livet på

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN AUGUST-SEPTEMBER 2005 SPROGLIG LINJE NATURFAG. Fredag den 12. august 2005 kl. 9.00-13.00

STUDENTEREKSAMEN AUGUST-SEPTEMBER 2005 SPROGLIG LINJE NATURFAG. Fredag den 12. august 2005 kl. 9.00-13.00 2005-17-2 STUDENTEREKSAMEN AUGUST-SEPTEMBER 2005 SPROGLIG LINJE NATURFAG Fredag den 12. august 2005 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet består af 8 opgaver med tilsammen 20 spørgsmål. De stillede spørgsmål indgår

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2. 9.-klasseprøven. December 2015

FP9 BIOLOGI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2. 9.-klasseprøven. December 2015 FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI December 2015 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Menneskets krop og sundhed Gennem millioner af år har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen? Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer

KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer af Niels Roholt Århus Akademi 1994 For at forstå, hvordan en levende organisme fungerer, må man vide noget om sammensætningen af stofferne i protoplasma og de ændringer,

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner

Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1 Celle- og vævslære. 1 Hvad er celler? Robert Hooke beskrev første gang en celle i 1665. Han undersøgte i mikroskop en skive fra en korkprop. Her opdagede han at korken var opbygget af små hulrum, små celler

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU D

Munksgaard Danmark 2010 NIVEAU D NIVEAU D Indhold Krop...3 Varme...3 Væskebalance...7 Nervesystemet...9 Celler...13 Blod/ kredsløb...19 Øret og øjet...27 Medicin...33 Kost...36 Energi...36 Næringsstoffer...41 Kostanalyse...57 Hygiejne...58

Læs mere

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2008 Biologi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2008 1/23 B4 Indledning Levende organismer - og Sydamerika I Sydamerika findes både regnskov, floder, høje bjergkæder, vidstrakte græssletter og lange kyststrækninger.

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Fødevarens energiindhold er angivet på varedeklarationen. Hvilken måleenhed angiver energiindhold i fødevarer? Sæt et kryds. kilogram

Læs mere

I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Atomet Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vintereksamen 2014-15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Biologi B

Læs mere

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas

1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Årsplan - 8. klasse - fysik/kemi

Årsplan - 8. klasse - fysik/kemi Årsplan - 8. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU STUDENTEREKSAMEN 2005 2005-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Tirsdag den 17 maj 2005 kl 900 1400 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt et bilag i 2 eksemplarer Det ene eksemplar af bilaget afleveres sammen

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab af Morten J. Bjerrum, Kemisk Institut, KU Part 1: rødvin og hvidvin set fra et kemisk synspunkt Vin indeholder ethanol. Dersom vin henstår uden prop bliver indholdet

Læs mere