ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP"

Transkript

1 Region Hovedstaden, Koncern Miljø 22.december 2010 Projekt nr Udarbejdet af CAK Kontrolleret af AGC Godkendt af CER ALBA, RUGVÆNGET 1-5, TAASTRUP AFVÆRGEPROGRAM NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet F.R.I T: F: E: D: M: E:

2 INDHOLD 1 Indledning Lokalitetsbeskrivelse Geologi og hydrogeologi Forureningsforhold Oprensningsområdet Identifikation af mulige afværgeløsninger Kemisk oxidation Stimuleret biologisk nedbrydning EK Bio Termisk assisteret oprensning Radiobølger: Termisk ledningsevne (ISTD) Direkte elektrisk opvarmning (ET-DSP) Sammenfattende vurdering af afværgemetoder Potentielle afværgeløsninger Oprensningskriterium Oprensningsområde Tilgængelighed af område for termisk oprensning Monitering under oprensningen Behandlingsanlæg Afgravning Oprensningskoncept ved brug af ISTD på ALBA Afværge og moniteringsboringer Boringsafstand og oprensningstid Foreløbige designparametre Danske erfaringer med ISTD-metoden Fordele og ulemper Oprensningskoncept ved brug af ET-DSP på ALBA Afværge og moniteringsboringer Boringsafstand og oprensningstid Foreløbige designparametre Danske erfaringer med ET-DSP-metoden Fordele og ulemper Samlet vurdering og anbefaling Referencer...29 Side 2 / 29

3 PROJEKT Afværgeprogram, ALBA, Rugvænget Region Hovedstaden, Koncern Miljø BILAG Bilag 1: Situationsplan over ALBA Bilag 2: Vurdering af mulige afværgeteknikker Side 3 / 29

4 1 Indledning På ejendommen Rugvænget 1-5 har der været industrivaskeri og renseri siden 1960, hvor der blandt andet har været anvendt chlorerede opløsningsmidler og kulbrinter i deres produktion. Anvendelsen af chlorerede opløsningsmidler er ophørt i 1994/1995. Som følge heraf har der gennem de senere år været udført en række undersøgelser på ejendommen, senest i 2010, hvor der er foretaget en detaljeret undersøgelse af forureningsudbredelsen på grunden med vægt på lokalisering og afgrænsning af forureningen /1/. Ved undersøgelserne er der konstateret en markant forurening med primært tertrachlorethylen (PCE) men også væsentlige koncentrationer af trichlorethylen (TCE) i poreluft og jord i området ved de tidligere rensemaskiner. Der er således konstateret 3 mindre delområder med fri fase PCE i dybdeintervallet fra 2 til 5 m u.t. Generelt er den største forureningsmasse knyttet til morænelerslaget. Dette lag findes overordnet i dybden fra 1 til ca. 8-9 m u.t., hvorunder der generelt træffes et sandlag med en mægtighed på ca. 1 m. På baggrund af de udførte undersøgelser vurderes det, at forureningen med chlorerede opløsningsmidler udgør en risiko for grundvandsressourcen i området. Region Hovedstaden har derfor besluttet at få udarbejdet et afværgeprogram til belysning af de afværgeforanstaltninger, der anses for teknisk/økonomisk mest fordelagtige på ALBA. I det følgende er en række forskellige afværgeteknikker præsenteret og overordnet vurderet med henblik på at vurdere hvilke afværgemetoder eller kombinationer af afværgemetoder, der potentielt kan anvendes på ALBA. På baggrund heraf er mulige afværgeløsninger nærmere beskrevet og sammenlignet. Miljøbelastninger og økonomibetragtninger indgår ikke i afværgeprogrammet, men medtages i skitseprojektet. 2 Lokalitetsbeskrivelse Der er tale om en virksomhed i drift, hvor den primære forurening er konstateret i indsorteringsområdet, hvor der dagligt er stor travlhed, og hvor der er vanskelige adgangsforhold. Ved valg af afværgeløsning skal der således tages højde for virksomhedens drift og de vanskelige adgangsforhold. En anden udfordring på lokaliteten er, at forureningen findes i moræneler og tæt på terræn, så ved eventuel opvarmning skal der tages højde for varmeafgivelse til indeklimaet i bygningen. På figur 2.1 ses foto fra lokaliteten, og i på figur 2.2 og i bilag 1 ses en situationsplan over virksomheden. Figur 2.1: Foto fra indsorteringsområdet på ALBA Side 4 / 29

5 Figur 2.2: Situationsplan over ALBA 2.1 Geologi og hydrogeologi Terrænet ved ejendommen er beliggende i kote m DVR90. Lokalgeologien er beskrevet ud fra boringer på lokaliteten. Den øverste meter udgøres af et fyldlag, der underlejres af moræneler til ca. 8-9 m u.t., hvor der generelt findes et sandlag med en mægtighed på ca. 1 m. I boring B25 på lokalitetens vestlige del ses dog kun sandstriber og ikke et egentligt sandlag, jf. figur 2.4. Sandlaget underlejres af moræneler til ca m u.t., hvor oversiden af kalken træffes. I figur 2.3 ses en geologisk model for lokaliteten med angivelse af vandspejl for det primære magasin. Figur 2.3: Geologisk model for lokaliteten med vandspejl for det primære magasin. Side 5 / 29

6 Figur 2.4: Nordvest-sydøst gående geologisk profil. På lokaliteten er der i nogle få boringer konstateret terrænnært grundvand ca. 2-6 m u.t., mens sandlaget beliggende ca. 8-9 m u.t. vurderes at udgøre et sammenhængende sekundært magasin. Vandspejlet i det sekundære magasin knyttet til sandlaget er beliggende omkring kote 11,7 m DVR90 (ca. 7 m u.t.), mens det primære magasin knyttet til kalken er beliggende omkring kote 11,4-11,7 m DVR90 (ca. 7-7,5 m u.t.). Vandstanden i det sekundære magasin står generelt lidt højere (10-20 cm) end i det primære magasin med en dertil hørende svag nedadrettet gradient imellem de to magasiner. Strømningsretningen i det primære magasin forventes overvejende at være sydøstlig. Det regionale potentialekort for området omkring Taastrup viser, at strømningsretningen i det primære magasin knyttet til kalken er øst-sydøstlig. Sandlaget i ca. 8-9 m u.t. vurderes som sagt at udgøre et sammenhængende sekundært magasin. Mod vest i boring B25 ses der dog kun sandslirer. Hvis der ses bort fra pejlingen i denne boring, på grund af højere trykniveau, ses der overordnet en strømningsretning i det sekundære magasin, der er sydøstlig. Ejendommen ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser samt inden for indvindingsoplandet til Taastrup Valby kildeplads. 2.2 Forureningsforhold Forureningen på lokaliteten vurderes overvejende at være sket som følge af overfladespild (overfladespild fra håndtering og oplag af kemikalier, udhældning af procesvand eller brugte Side 6 / 29

7 kemikalier på jorden, kondensat fra luftafkast el.lign.) eller terrænnære spild (via udledning i kloaksystem). Undersøgelserne på ALBA-grunden har vist, at forureningen med chlorerede opløsningsmidler i både poreluft og jord findes i den nord-vestlige del af indsorteringen samt ved mellemgangen, se figur 2.5. Den højeste poreluftkoncentration for summen af chlorerede opløsningsmidler på mg/m 3 er fundet i P6 (tidligere undersøgelser), mens den højeste poreluftkoncentration ved undersøgelserne i 2010 er fundet i PL42 (607 mg/m 3 ). Poreluftforureningen med chlorerede opløsningsmidler er generelt højest i de øverste 3-4 m, hvorfra koncentrationen aftager over dybden og afgrænses til ca. 1 mg/m m u.t. Generelt påvises der primært PCE i den øvre del af den umættede zone, mens der påvises TCE i den nedre del /1/. Nord Chlorerede opløsningsmidler Lettere kulbrinter Tungere kulbrinter Fri fase Figur 2.5: Sammenfatning af forureningsudbredelsen horisontalt. De højeste koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler i jorden findes generelt i samme område som den kraftigste poreluftforurening, dog er der påvist høje jordkoncentrationer i området omkring den østlige del af mellemgangen. De højeste koncentrationer i jorden påvises generelt i dybden omkring 2,5 m u.t. Der vurderes at være 3 områder med fri fase PCE på i alt ca. 50 m 2, se figur 2.4. Den frie fase vurderes generelt at findes i dybdeintervallet fra 2 til 5 m u.t. Side 7 / 29

8 Forureningen vurderes ikke at være endeligt afgrænset vertikalt og horisontalt vest og nordvest for hotspot området ved H1 samt horisontalt øst for de 2 hotspot områder ved hhv. M10/K4 og M20/K8 grundet dårlige adgangsforhold, se figur 2.5. Der er i forbindelse med undersøgelserne i 2010 truffet terrænnært grundvand i området omkring håndboringerne H3 og H4 placeret hhv. i den nordvestlige del af indsorteringen samt i mellemgangen lige nordvest for indsorteringen. Vandprøver udtaget fra disse boringer har vist et højt indhold af chlorerede opløsningsmidler på op mod µg/l. I det sekundære grundvand er der i GeoProbesondering GB11 påvist et indhold af chlorerede opløsningsmidler på 306 µg/l, mens der generelt ikke påvises over 2 µg/l i det sekundære og primære grundvand. I området på den nord-vestlige del af lokaliteten omkring kludecontainerne er der påvist indhold af kulbrinter i både jord og poreluft. Denne forurening er generelt påvist i de øverste ca. 2 m. I området ved kludecontainerne er der primært tale om forurening med lettere kulbrinter, mens der i et mindre område ved den vestligste del af indsorteringen er påvist tungere kulbrinter, jf. figur 2.5. Der vil ikke blive set nærmere på forureningen med kulbrinter, da den ikke vurderes at udgøre en risiko for grundvandsressourcen i området. 2.3 Oprensningsområdet Oprensningsområdet er defineret som området med påvist eller indikation på fri fase samt områder med kraftig forurening med chlorerede opløsningsmidler. Forureningen findes i den nord-vestlige del af indsorteringen samt ved mellemgangen, og ligger således under en igangværende produktionsbygning. Horisontal udbredelse af oprensningsområdet Den horisontale udbredelse af oprensningsområdet er vurderet på baggrund af de tidligere undersøgelser til at være ca. 275 m 2, hvoraf de 3 delområder med fri fase udgør ca. 50 m 2. På figur 2.6 er oprensningsområdet angivet. I forbindelse med fastlæggelsen af oprensningsområdet, er der taget højde for, hvad der er realistisk i forhold til de faktiske forhold på lokaliteten. Figur 2.6 Oprensningsområde Side 8 / 29

9 Vertikal udbredelse af oprensningsområdet Vertikalt anbefales det at lade oprensningsområdet dække ned til, men ikke i det vandførende sandlag, dvs. til ca. 8 m u.t., se figur 2.7. Der er konstateret forurening umiddelbart under terræn/gulv, hvor den kraftigste forurening er påvist fra ca. 1,5 m u.t. Oprensningsdybden er derfor fra umiddelbart under terræn/gulv til ca. 8 m u.t. I 2 delområder mod nord vurderes det dog, at forureningen er mere terrænnær, hvorfor det her er tilstrækkeligt at oprense fra terræn/gulv til 3-3,5 m u.t. Tabel 2.1 opsummerer arealer og volumen for oprensningsområdet. Oprensningsdybde Område Totalvolumen Forureningsmasse Ca. 0-8 m Ca. 250 m m 3 Ca. 45 kg 0-3,5 m Ca. 22 m 2 75 m 3 Ca. 6 kg Tabel 2.1 Areal, volumen og masse af chlorerede opløsningsmidler i oprensningsområdet På baggrund af de foreliggende analyseresultater for indholdet af chlorerede opløsningsmidler i jord, grundvand og poreluft, er der estimeret et indhold af opløsningsmidler i jorden på ca. 50 kg. Det skal bemærkes, at beregningerne er udført på baggrund af skøn af forureningsudbredelsen og ekstrapoleringer af målte koncentrationer til større områder end punktmålingerne, og må derfor ikke anses for eksakte mængder, men snarere størrelsesordener. Erfaringer fra lignende projekter viser, at den samlede mængde chlorerede opløsningsmidler, som kan forekomme i jorden, vil kunne udgøre op mod 200 kg eller mere. Figur 2.7 Konceptuelt nordøst-sydvest snit af oprensningsområdet Supplerende undersøgelser Som nævnt er der enkelte områder primært mod øst og vest, hvor forureningen ikke er endeligt afgrænset grundet adgangsforholdene. Således er forureningen ikke afgrænset øst for M10/K4 pga. gasledninger og øst for M20/K8 pga. store vaskemaskiner og ved H1 pga. elskab og vaskemaskine i vaskerummet. Side 9 / 29

10 Inden afværgeforanstaltningen igangsættes foreslås det derfor at udføre supplerende undersøgelsesboringer for at afgrænse forureningen nærmere. Konkret foreslås det at udføre 7 boringer til ca. 8 m u.t., hvorfra der udtages jord- og vandprøver. Forslag til placering fremgår af figur 2.8. Boringerne foreslås primært udført med en mini borerig, der har mulighed for at komme til ved trange adgangsforhold eller alternativt ved håndboringer (dog maks. realistisk dybde ca. 4 m u.t.). Endvidere skal gasledninger fritgraves for endelig placering af boringer i nærheden af gasledninger/-skabe. Figur 2.8 Forslag til placering af supplerende undersøgelsesboringer (boringer markeret med rød). 3 Identifikation af mulige afværgeløsninger I det følgende vil en række forskellige afværgeteknikker blive præsenteret og overordnet vurderet med henblik på at vurdere hvilke afværgemetoder eller kombinationer af afværgemetoder, der potentielt kan anvendes på ALBA. I vurderingen anføres det, om de præsenterede afværgeteknikker kan betegnes som egnede, måske egnede eller uegnede i forhold til anvendelse på ALBA. De egnede og måske egnede afværgeløsninger beskrives derefter uddybende i det efterfølgende kapitel. På det foreliggende grundlag vil flere af vurderingerne af om afværgeteknikker er egnede eller måske egnede være forbundet med nogen usikkerhed. Vurderingerne bør derfor alene fremstå som indledende vurderinger. Da det vurderes, at der er en risiko over for det primære grundvand og vandindvindingen i området, er der fokuseret på afværgeløsninger, der har til formål at sikre grundvandet. Den overordnede indledende vurdering af de forskellige relevante afværgeteknikker er sammenfattet i tabel, og i bilag 2 kan en mere uddybende vurdering ses. Side 10 / 29

11 Afværgeteknik Egnethed på ALBA Vurdering Fjernelse af jord Indkapsling Frakturering i kombination med andre teknikker Passiv ventilation Den kraftigste forurening ligger primært under bygninger. Virksomhed i drift vanskeliggør denne løsning. Den kraftigste forurening ligger primært under bygninger. Svært tilgængeligt område at indeslutte forurening. Virksomhed i drift vanskeliggør denne løsning. Den kraftigste forurening ligger primært under bygninger. Fysiske forhold: Over- og underjordiske installationer, som dels kan hindre utilsigtet sprækkeudbredelse dels medføre skader på bygninger/installationer. Ikke muligt at komme til med store maskiner. Ikke egnet geologi på lokaliteten til denne metode. Passiv ventilation forudsætter en speciel geologi med et lavpermeabelt lag tæt på terræn underlejret af tørt sand/opsprækket kalk, og at forureningen findes i den tørre del, der kan ventileres. Ikke egnet Ikke egnet Ikke egnet Ikke egnet Vakuumventilation Ikke egnet geologi på lokaliteten til denne metode. Ikke egnet Oppumpning Dual Phase Extraction /Bioslurping Airsparging In-well Aerator Ikke egnet til fjernelse af kilden i umættet zone, hvor langt størstedelen af forureningen er påvist. Ikke egnet geologi på lokaliteten til denne metode., og metoden er Ikke egnet ift. chlorerede forbindelser. Ikke egnet geologi på lokaliteten til denne metode. Metode anvendelig til mættet zone. Ikke egnet geologi på lokaliteten til denne metode. Endvidere er metoden ikke egnet til fjernelse af kilden i umættet zone, hvor størstedelen af forureningen er påvist. Ikke egnet Ikke egnet Ikke egnet Ikke egnet Dampstripning (termisk) Geologien på lokaliteten er ikke egnet til denne metode. Ikke egnet Varmeledning (ISTD) (termisk) Direkte elektrisk opvarmning (ERH) (termisk) Radiobølger (termisk) Kemisk oxidation Flushing Soil mixing Reaktiv væg med jern(0) Reaktiv væg med sorbentmateriale Naturlig nedbrydning Stimuleret biologisk nedbrydning-oxidation Stimuleret biologisk nedbrydning-reduktion EK Bio Egnet metode til den aktuelle geologi. Kan nå forureninger tæt ved og under bygninger. ISTD er meget velegnet til oprensning af flygtige stoffer fra moræneler. Veldokumenteret. Egnet metode til den aktuelle geologi. Kan nå forureninger tæt ved og under bygninger. ERH er meget velegnet til oprensning af flygtige stoffer fra moræneler. Veldokumenteret. Egnet metode til den aktuelle geologi. Kan nå forureninger tæt ved og under bygninger. Metode vil have karakter af udviklings-/demonstrationsprojekt. Geologi på lokaliteten er ikke optimal for denne metode pga. vanskelig fordeling i lerede jordlag og relativ lav levetid for oxidationsmiddel. Ikke egnet til fjernelse af kilden i umættet zone, hvor størstedelen af forureningen er påvist. Generelt kræves benyttelse af stort maskinel hvilket er i konflikt med tilgængeligheden. Jordens geotekniske egenskaber ændres væsentligt ved metoden. Ikke egnet til fjernelse af kilden i umættet zone/moræneler, hvor langt størstedelen af forureningen er påvist. Ikke egnet til fjernelse af kilden i umættet zone/moraneler, hvor langt størstedelen af forureningen er påvist. Metoden er ikke egnet grundet lang oprensningstid, og der forventes ikke at være de rette forhold til stede til naturlig nedbrydning. Metoden er Ikke egnet ift. chlorerede forbindelser. Geologi på lokaliteten er ikke optimal for denne metode. Vanskelig fordeling i lerede jorde. Egnet metode til den aktuelle geologi. Kan nå forureninger tæt ved og under bygninger. Ikke afprøvet i felten Egnet Egnet Måske egnet/ Egnet Måske egnet Ikke egnet Ikke egnet Ikke egnet Ikke egnet Ikke egnet Ikke egnet Måske egnet/ Egnet Måske egnet/ Phytooprensning Den kraftigste forurening ligger under/tæt ved bygninger. Ikke egnet Tabel 3.1: Screening af afværgemetoder til brug på ALBA Egnet Side 11 / 29

12 På baggrund af ovenstående screening af mulige afværgeteknikker, der kan anvendes på ALBA, er der fremkommet følgende bruttoliste over egnede og måske egnede metoder, der vil blive nærmere gennemgået i det følgende: Kemisk oxidation Stimuleret biologisk nedbrydning EK Bio Radiobølger ISTD ERH 3.1 Kemisk oxidation Metoder til kemisk oxidation er baseret på redoxreaktioner mellem et kraftigt oxidationsmiddel som tilsættes og organiske forureningskomponenter i jordlagene. Ved reaktionerne overføres elektroner fra oxidationsmidlet til det organiske stof, hvorved bindingen mellem kulstofatomer i det organiske stof brydes. Herved spaltes det organiske stof til datterprodukter som igen kan oxideres ved elektronoverførsel fra oxidationsmidler. Tilføres tilstrækkeligt oxidationsmiddel nedbrydes forureningskomponenterne fuldstændigt til kuldioxid og vand. Samtidig kan der afhængig af forureningskomponenters og oxidationsmidlets sammensætning frigives blandt andet ilt, chlorid, H + samt udfældes metaloxider. Afhængig af oxidationsmidlets styrke vil en lang række organiske forbindelser kunne nedbrydes, herunder naturligt forekommende organisk stof i jordlagene. Da metoderne er baseret på redoxreaktioner kan der desuden forekomme et meget betydeligt forbrug af oxidationsmiddeltil oxidation af reducerede uorganiske forbindelser som sulfider, reducerede metaller mv. Oftest anvendes mere end 90 % af det tilførte oxidationsmiddel til oxidation af andre forbindelser end forureningskomponenterne. Som det fremgår af ovenstående, er metoder til kemisk oxidation uafhængig af mikrobiologiske mekanismer og begrænses således ikke af næringsstofbegrænsning. Kemisk oxidation er således principielt velegnet til oprensning af opløste stoffer i forureningsfaner og kraftigere jordforurening. Men kemisk oxidation er en vandfase-proces, dvs. der oxideres kun opløst stof. Hvis der således er fri fase er opløseligheden styrende for oprensningshastigheden. Vurdering Den største udfordring, der skal håndteres ved kemisk oxidation, er fordeling af oxidationsmiddel i lerlaget. Grundet lerens lave permeabilitet vil dette være en væsentlig udfordring, ligesom pladsforholdene vil være begrænsende for hvor tæt en injicering, der horisontalt kan etableres. Fordelingen af oxidationsmiddel kan formentligt optimeres vha. hydraulisk eller pneumatisk fakturering, således at der mellem injektionsboringerne etableres frakturer, hvori oxidationsmidlet fra boringerne spredes og herfra fordeles i forskellige horisonter igennem den del af moræneleren, der skal behandles. Hydraulisk fakturering udføres med specielt boreudstyr, hvor der under højt tryk skæres revnes i moræneleren under samtidig injektion af vand/boremudder og i den forbindelse oxidationsmiddel /3/. Det vurderes ikke at være realistisk, at der kan opnås et tilstrækkelig tæt og ensartet sprækkemønster i moræneleren til, at der kan opnås en effektiv oprensning. Da levetiden af de injicerede oxidationsmidler endvidere er meget lille i forhold til udvasknings- og diffusionsti- Side 12 / 29

13 derne vil en effektiv behandling af leren med oxidationsmiddel forudsætte adskillige geninjektioner, hvilket vil komplicere og forlænge oprensningen. 3.2 Stimuleret biologisk nedbrydning Stimuleret reduktiv dechlorering er en velafprøvet metode til oprensning af chlorerede ethener i mættet zone. Metoden har i Danmark primært været anvendt over for opløst forurening og kildeområder uden større forekomst af fri fase. I Danmark har metoden endnu ikke været anvendt i kildeområder med betydelig forekomst af fri fase, mens dette er sket på et større antal lokaliteter i USA. Dog har laboratorieforsøg med stimuleret bioloisk nedbrydning af fri fase PCE vist fuldstændig nedbrydning på ca. 4 måneder /5/. Princippet i metoden er, at nedbrydningen af de chlorerede ethener ved reduktiv dechlorering stimuleres ved tilsætning af substrat og en dechlorerende bakteriekultur indeholdende bakterier af typen Dehalococcoides. Dehalococcoides er som den eneste bakteriestamme i stand til at nedbryde PCE fuldstændigt til u-chlorerede stoffer (ethen og ethan). Ved tilsætningen ændres først redoxforholdene i sedimentet mod at være stærkt reducerede, hvilket favoriserer de dechlorerende bakterier til at nedbryde de chlorerede stoffer. PCE nedbrydes sekventielt via TCE, cdce og VC til ethen, der er ufarligt. Det er væsentligt, at de reducerede forhold opretholdes inden for behandlingszonen så længe nedbrydningen pågår. Oprensningseffekten afhænger i væsentlig grad af, hvor homogent substrat og bakterier kan fordeles i den forurenede del af sedimentet. En betydende del af forureningsmassen knytter sig til moræneleret, hvorfor det er afgørende, at nedbrydningen kan stimuleres i denne del af formationen. På baggrund af erfaringer med injektion i moræneler kan der ikke forventes en fuldstændig homogen fordeling af substrat/bakterier i lerformationen. Oprensningstiden vil derfor afhænge af opløsningskinetikken fra fri fase til vandfase, af desorptionskinetikken samt af diffusionshastigheden som følge af den opnåede fordeling af injiceret substrat og bakterier. Vurdering Metoden indebærer flere injektionsrunder og løbende monitering og har derved en indbygget iterativ karakter. Dette bibringer metoden stor fleksibilitet i forhold til eventuel udvidelse af oprensningsområdet, såfremt det fastlagte oprensningsområde under projektet skulle vise sig reelt at være større end antaget. Til gengæld er oprensningseffekten i væsentlig grad afhængig af, hvor homogent substrat og bakterier kan fordeles i den forurenede del af sedimentet. Da der er tale om injektion i moræneler kan der ikke forventes en fuldstændig homogen fordeling af substrat/bakterier i lerformationen. Ligesom tidshorisonten for en oprensning af den stærkt forurenede moræneler kan være meget lang. Derudover er metoden endnu ikke anvendt over for så kraftig forurening, som på ALBA under danske forhold, så anvendelsen af metoden vil have karakter af udviklings-/demonstrationsprojekt. Selvom metoden kombineres med opgravning af dele af kildeområdet samt frakturering af moræneleren vurderes stimuleret reduktiv dechlorering at være mindre egnet til oprensning af forureningen i moræneleren på ALBA primært pga. de ringe adgangsforholdene samt usikkerhed om varighed af spredning af substrat/bakterier. Endvidere er det vanskeligt efterfølgende at foretage reinjektion grundet de vanskelige adgangsforhold. Side 13 / 29

14 3.3 EK Bio Hensigten med EK-bio-teknologien er at fordele elektron donor (substrat) i lavpermeable aflejringer ved etablering af et elektrisk felt i jorden, som kan fremme transport af elektron donor. Det elektriske felt etableres i jorden ved at påtrykke en lav-spændings jævnstrøm (DC) til elektroder, der installeres gennem den del af jorden, der ønskes behandlet. Det etablerede elektriske felt i jorden befordrer effektiv transport og fordeling af udvalgte oprensnings-reagenser gennem tre transportmekanismer: elektroosmotisk advektion (elektroosmose), ion vandring (ion migration) og elektroforese, som vist i figur 3.1. Figur 3.1: Elektrokemiske processer i EK-teknologien Reduktiv dechlorering stimuleret ved hjælp af elektrokinetik er ikke tidligere demonstreret i felten. Det er ved laboratorieforsøg vist, at spredning af polært substrat kan stimuleres væsentligt ved påtrykning af et spændingsfelt over jorden, der ønskes behandlet. Nyligt udførte laboratorieforsøg med EK Bio indikerer, at dechlorerende bakterier kan transportere, overleve, vokse og forestå effektiv dechlorering under elektrokemiske forhold. Vurdering Idet metoden endnu ikke er anvendt i felten i lavpermeable aflejringer, vil anvendelsen af metoden have karakter af udviklings-/demonstrationsprojekt. Da der skal foretages oprensning på en igangværende virksomhed, vurderes det ikke optimalt at anvende en uafprøvet metode, hvor man ikke på forhånd kan være relativ sikker på metodens anvendelighed på den pågældende lokalitet. 3.4 Termisk assisteret oprensning Termisk assisteret oprensning anvendes som betegnelse for en gruppe af oprensningsmetoder der udnytter, at en række parametre af betydning for mange forureningskomponenters mobilitet i jordmiljøet er temperaturafhængige. Ved opvarmning af forurenet jord og grundvand og samtidig opsamling af fri fase, oppumpning af grundvand og/eller vakuumventilation kan der således opnås en meget effektiv mobilisering og fjernelse af en lang række forureningskomponenter. Side 14 / 29

15 Fjernelsesmekanismer De termiske teknikker er baseret på en række mekanismer som optræder når temperaturen i det forurenede kildeområde hæves markant, herunder: At flygtigheden af de fleste stoffer øges markant med temperaturen. Eksempelvis stiger damptrykket (ved fri fase) og Henrys konstant (ved opløst forurening) for PCE hhv. 55 og 20 gange når temperaturen hæves fra 10 ºC/25 ºC til 100 ºC. At mobiliteten af frie faser i jordmiljøet øges. Viskositeten af grundvand og fri fase forurening ændres med temperaturen, og for de fleste forureningskomponenter, herunder PCE, betyder denne ændring, at overfladespændingen mellem vand og forurening reduceres. Herved øges mobiliteten og således muligheden for oppumpning af den frie fase. At bindingen til jorden ved sorption svækkes for de fleste stoffer. Herved øges muligheden for at udvaske sorberet stof fra jorden. At kogning af fri fase og vand starter ved en relativ lav temperatur. Ved forekomst af fri fase i jordskelettet bidrager både vand og fri fase til damptrykket (Raoults lov). Herved bliver det samlede damptryk lig med omgivelsernes tryk ved en lavere temperatur end vandets kogepunkt. I toppen af grundvandszonen optræder der således kogning i skillefladen mellem vand og fri fase ved en temperatur som er lavere end 100 ºC. Ved fri fase af PCE optræder denne kogning ved 87 ºC. Dette betyder, at den frie fase vil fjernes før der sker en kogning af store mængder porevand. At kogning af porevand medfører dannelse af gasfase (damp) overalt i jordlagene. Denne gasfase udøver et overtryk i formationen og udgør et effektivt mobilt medium til fjernelse af den mobiliserede forurening. At et reduceret vandindhold, som følge af kogning, medfører større pneumatisk ledningsevne. Dette åbner mulighed for en effektiv ventilation af og hermed forureningsfjernelse fra finkornede jordlag. At en række stoffer nedbrydes i jorden, når temperaturen hæves til nær 100 ºC og der samtidig er vand og ilt til stede. Denne såkaldte vådoxidation kan være en meget væsentlig fjernelsesmekanisme for såvel flygtige som ikke flygtige stoffer For forureninger med chlorerede opløsningsmidler som på ALBA gælder det, at forureningsfjernelsen på gasfasen er den primære oprensningsmekanisme. Mest anvendte opvarmningsmetoder De mest anvendte opvarmningsmetoder er dampstripning (Steam Enhanced Extraction, SEE), termisk ledningsevne (In Situ Thermal Desorption, ISTD) og direkte elektrisk opvarmning (Electrical Resistance Heating, ERH/ Electro-Thermal Dynamic Stripping Process, ET- DSP). Her behandles kort de to sidste metoder, idet dampstripning ikke kan benyttes i tætte geologier, som ved ALBA. Endvidere vil oprensning ved brug af radiobølger blive kort behandlet Radiobølger: Ved denne teknik omsættes elektrisk energi til energi i radiobølger eller mikrobølger, som herefter sendes ud i jorden. Energien tilføres enten via tre rækker elektroder (triplate array) eller ved dipol antenner (EPA 1995a, 1995b). Idet radiobølgerne rammer vand- og lermolekyler i jorden, omsættes de til varme. Med radio-/mikrobølgeopvarmning kan der opnås meget høje temperaturer i såvel ler- som sandlag (op til 400 C). Opvarmningen mobiliserer forureningskomponenterne på gasfasen, som herefter kan fjernes ved f.eks. vakuumekstraktion. Side 15 / 29

16 De væsentligste problemer med radiobølger er, at det kan være svært at opnå en kontrolleret, jævn opvarmning, samtidig med at der forekommer et stort energitab ved transformation fra elektrisk strøm til radiobølger. Til gengæld kan der opvarmes til meget høje temperaturer, og metoden er anvendelig i mange typer sediment. Vurdering Idet der er tale om en relativt uafprøvet metode under danske forhold vil anvendelsen af metoden have karakter af et demontrations-/udviklingsprojekt. Perspektivet for afprøvelse af metoden vil udover at sikre oprensning på ALBA være at afprøve endnu en teknik til oprensning af kildeområder i lavpermeable aflejringer. Da der skal foretages oprensning på en igangværende virksomhed, vurderes det ikke optimalt at anvende en uafprøvet metode under danske forhold, hvor man ikke på forhånd kan være relativ sikker på en høj oprensningsgrad Termisk ledningsevne (ISTD) Termisk ledningsevne som oprensningsmetode er udviklet i USA og i første omgang tiltænkt oprensning af stoffer med høje kogepunkter, som PCB, creosot og tjære, der ikke - eller kun meget vanskeligt - kan oprenses med andre in situ metoder. Teknikken er dog siden tilpasset oprensning af mere flygtige stoffer som chlorerede opløsningsmidler, gasolie og benzin. Ved oprensning med termisk ledningsevne placeres filtersatte boringer (stål) udstyret med varmelegemer i det forurenede område. Varmelegemerne opvarmes til C hvorved de omkringliggende jordlag opvarmes som følge af varmeledning. Afhængig af opvarmningstiden og afstanden til varmelegemerne kan der i praksis opnås jordtemperaturer på op til ca. 400 C. I de fleste oprensninger er det dog ikke nødvendigt at foretage en opvarmning til højere temperaturer end porevandets kogepunkt. Ved opvarmningen mobiliseres forureningskomponenterne på gasfasen og fjernes ved vakuumekstraktion samt supplerende grundvandsboringer. Der vil efterfølgende være behov for køling af den ekstraherede gasfase, udskilning af kondensat samt rensning af poreluft og kondensat. ISTD-metodens største ulempe er, at jordlag med kraftig grundvandsstrømning kan være vanskelige at opvarme pga. vandets kølende effekt. Anvendelsen af metoden på steder, hvor der er stor tilstrømning af grundvand til det opvarmede område kræver således en meget grundig hydrogeologisk forståelse og etablering af en sikker hydraulisk kontrol eller afsænkning af grundvandsspejlet. Vurdering Det vurderes umiddelbart at ISTD er velegnet til oprensning af forureningen i moræneleren. Da metoden er meget robust og ikke hæmmes af forekomst af fri fase vil der ikke være behov for indledningsvis opgravning af den centrale del af kildeområdet. Endvidere kan der foretages oprensning tæt på terræn, hvis varmebidraget til produktionsbygningen reduceres. På ALBA vurderes der ikke at være problemer med vandindtrængning Direkte elektrisk opvarmning (ET-DSP) Direkte elektrisk opvarmning findes i flere varianter, hvoraf den mest avancerede form er benævnt Electro-Thermal Dynamic Stripping Process (ET-DSP). ET-DSP benyttes til oprensning af fri fase forureninger samt flygtige og semi-flygtige forureningskomponenter. ET-DSP metoden har været anvendt med succes på mere end 30 grunde til dato, mens ERH metoden generelt har været anvendt på flere hundrede grunde. ET-DSP metoden er som ISTD Side 16 / 29

17 metoden følsom over for grundvandsindstrømning i oprensningsperioden. Men da elektroderne kan levere op til 3-5 gange mere energi per længdeenhed, er løsningen dog lidt mere robust over for grundvandsindstrømning end ISTD løsningen. Ved ET-DSP sendes der en strøm gennem jorden mellem afværgeområdets elektrodeboringer. Jordens elektriske modstand medfører, at der afsættes energi i jord og porevand, hvorved det opvarmes. Når porevandet er fordampet, holder strømmen op med at flyde mellem elektroderne derfor injiceres der en mindre vandmængde ved hver elektrode for at forhindre at de tørrer ud. Af samme grund er metoden kun anvendelig til opvarmning op til vandets kogepunkt. Den grundlæggende fordel ved ET-DSP frem for traditionel ERH er, at der ved ET-DSP anvendes computerstyrede elektroder, placeret i flere dybdeniveauer, hvorved der kan opnås en mere ensartet opvarmning af jordvolumenet og derved en mere effektiv oprensning end ved traditionel ERH. Ved opvarmningen mobiliseres forureningskomponenterne som ved ISTD løsningen på gasfasen og fjernes ved vakuumekstraktion samt supplerende grundvandsboringer, såfremt dette vurderes nødvendigt. Ekstraheret gasfase og vand køles efterfølgende i behandlingsanlægget, kondensat udskilles hvorefter vand og luft renses inden udledning til hhv. afløbssystemet og atmosfæren. Vurdering Det vurderes umiddelbart at ET-DSP er velegnet til oprensning af forureningen i moræneleren. Da metoden er meget robust og ikke hæmmes af forekomst af fri fase vil der ikke være behov for indledningsvis opgravning af den centrale del af kildeområdet. Endvidere kan der foretages oprensning tæt på terræn, hvis varmebidraget til produktionsbygningen reduceres. ET_DSP vurderes bedre egnet end ERH grundet bedre varmefordeling. 3.5 Sammenfattende vurdering af afværgemetoder I tabel 3.1 ses en sammenfatning af vurderingerne af de omtalte afværgemetoder i relation til oprensning af forurening i moræneleren på Alba. Det vurderes således, at det er de to termiske opvarmningsmetoder ISTD og ET-DSP, der er teknisk bedst egnede til oprensningen i moræneler, hvorfor der vil blive set nærmere på disse to oprensningsmetoder. Som nævnt er der enkelte områder primært mod øst og vest, hvor forureningen ikke er endeligt afgrænset, især grundet adgangsforholdene. Således er forureningen ikke afgrænset øst for M10/K4 pga. gasledninger og øst for M20/K8 pga. store vaskemaskiner og ved H1 pga. elskab og vaskemaskiner i vaskerummet. Inden afværge igangsættes foreslås det derfor at udføre mindre omfangskrævende undersøgelser for at afgrænse forureningen nærmere. Konkret foreslås det at udføre 7 boringer til ca. 8 m u.t., hvorfra der udtages jord- og vandprøver. Ca. placering fremgår af figur 4.3. Boringerne forslås primært udført med en mini borerig, der har mulighed for at komme til ved trange adgangsforhold eller eventuelt håndboringer. Endvidere skal gasledninger fritgraves for endelig placering af boringer i nærheden af gasledninger/-skabe. Side 17 / 29

18 Teknik Virkemåde Anvendes i kombination med Problemer/Kommentarer Samlet vurdering Kemisk oxidation Stimuleret reduktiv dechlorering Bio EK Termisk oprensning (ISTD) Termisk oprensning (ET-DSP) Termisk oprensning (Radiobølger) Tilførsel af oxidationsmidler som nedbryder naturligt materiale samt forureningskomponenter Tilførsel af substrat og evt. bakterier til fuldstændig biologisk nedbrydning af PCE til vand, kuldioxid og saltsyre Fordele elektron donor (substrat) i lavpermeable aflejringer ved etablering af et elektrisk felt i jorden, som kan fremme transport af elektron donor In situ nedbrydning og/eller mobilisering og fjernelse af flygtige og semiflygtige forureningskomponenter fra såvel høj- som lavpermeable jordlag In situ nedbrydning og/eller mobilisering og fjernelse af flygtige og semiflygtige forureningskomponenter fra såvel høj- som lavpermeable jordlag In situ nedbrydning og/eller mobilisering og fjernelse af flygtige og semiflygtige forureningskomponenter fra såvel høj- som lavpermeable jordlag Frakturering/ direkte injektion Frakturering/ direkte injektion Afgravning Afgravning og afværgepumpning Afgravning og afværgepumpning Afgravning og afværgepumpning Utilstrækkelig fordeling i lerede jordlag Adgangsforhold vanskeliggør tilførslen af oxidationmiddel Stor forureningsmængde i den centrale kilde Utilstrækkelig fordeling i lerede jordlag Adgangsforhold vanskeliggør tilførslen af substrat/bakterier Stor forureningsmængde i den centrale kilde Uafprøvet metode Metoden endnu ikke er anvendt i felten i lavpermeable aflejringer Der er ikke udført forsøg med spredning af tilsat bakteriekultur Uafprøvet i felten Velafprøvet metode Metoden er egnet til lavpermeable aflejringer Metoden er følsom overfor vand i oprensningsområder Velafprøvet metode i USA, men ny i DK Metoden er egnet til lavpermeable aflejringer Jernkonstruktioner i jorden kan give anledning til varmeledning (stød) Metoden uafprøvet under danske forhold Begrænset erfaring fra feltprojekter Ikke så anvendelig på lokaliteten Ikke så anvendelig på lokaliteten Ikke så anvendelig på lokaliteten Egnet Egnet Ikke så anvendelig på lokaliteten Tabel 3.2. Sammenfattende vurdering af afværgemetoder i relation til oprensning af forureningen i moræneleren på ALBA. 4 Potentielle afværgeløsninger I det følgende beskrives og vurderes de to afværgemetoder, der vurderes teknisk egnede til oprensning af forureningen med PCE og TCE i lerlaget på ALBA: ISTD (termisk ledningsevne) ET-DSP (elektrisk ledningsevne) Som følge af forureningens meget terrænnære beliggenhed, og da forureningen ligger under en bygning med igangværende vaskeri, vurderes det, at den termiske oprensning skal suppleres med opgravning i 2 mindre delområder, hvor forureningen umiddelbart er tilgængelig, se figur 4.1. Foruden ISTD og ET-DSP vil afgravning således også blive kort beskrevet: Side 18 / 29

19 Opgravning af terrænnær forurening til 3-3,5 m u.t. i et område ved boring K4 og et andet område ved K5. Desuden etableres oppumpning af grundvand fra det sekundære magasin af sand/grus med henblik på at minimere varmetab i den nederste del af leren. ISTED - Termisk oprensning i fyld og moræneler ved termisk ledningsevne. Oprensningsområdet udgør et areal på ca. 250 m² og et volumen på ca m³. Opvarmningen foretages ned til ca. 8 m s dybde dvs. helt eller delvis ned i det dybereliggende sandlag. ET-DSP - Termisk oprensning ved elektrisk ledningsevne i samme oprensningsområde som angivet for ISTD. Inden selve beskrivelsen af metoderne vil forhold vedrørende metoderne og oprensningen blive behandlet, herunder oprensningskriterie, oprensningsområde, monitering, behandlingsanlæg m.v. Figur 4.1: Angivelse af behandlingsområde for hhv. afgravning og termisk oprensning tegning skal ændres lidt ift termisk oprensningsområde Oprensningskriterium Det er nødvendigt at definere et oprensningskriterium inden forsøgsopstart, da fastsættelse af dette vil have indflydelse på oprensningens varighed og volumen og dermed også økonomi. Ved ISTD metoden er der ved de tre udførte fuldskalaoprensninger i Danmark opnået gennemsnitlige oprensningskoncentrationer på hhv. 0,5 mg/kg; 0,13 mg/kg og 0,05 mg/kg, efter at de gennemsnitlige koncentrationer forud for oprensningen var påvist som værende på hhv. 340 mg/kg; 128 mg/kg samt 78 mg/kg. Side 19 / 29

20 Ved ERH-metoden kan der normalt ikke opnås helt den samme oprensningseffektivitet, men erfaringsvist vil oprensningsniveauet være i samme størrelsesorden. Formålet med oprensningen er at fjerne den kraftigste forurening (herunder den frie fase). Målet for oprensningen er at nedbringe den gennemsnitlige koncentration af chlorerede opløsningsmidler i oprensningsområdet til 1-2 mg chlorerede forbindelser/kg TS. Centralt i oprensningsområdet vil termisk opvarmning erfaringsmæssigt give en bedre oprensning (til ikke påvist), men da forureningen træffes til terræn/under gulv, hvor det kan være svært at nå den nødvendige opvarmning vil oprensningen indenfor de øverste 2 meter formentlig ikke blive helt så effektiv. Det foreslås derfor, at oprensningskriteriet sættes til 2 mg/kg TS som gennemsnit. Opreningseffektiviteten dokumenteres ved udtagning af jordprøver før og efter oprensningen, ved temperaturmonitering i oprensningsområdet og ved monitering af afkastluftens indhold af chlorerede opløsningsmidler (massebestemmelse) Oprensningsområde Det er i det følgende forudsat, at afværgeområdet for den termiske oprensning har et areal på ca. 250 m 2 og et volumen på ca m 3, idet der oprenses til en gennemsnitsdybde på ca. 8 m u.t. i oprensningsområdet. På figur 2.7 er behandlingszonen konceptuelt skitseret (profilsnit). Derudover skal der afgraves samlet ca. 70 m 3 jord fra 2 mindre delområder på hhv. 10 og 12 m 2 jf. figur Tilgængelighed af område for termisk oprensning Grundet vanskelige adgangsforhold, diverse kloakbrønde, ledninger, terrænnær forurening mv. foreslås det at opgrave terrænnær forurening i et område ved boring K4 og i et område ved boring K5. På denne måde kan behandlingsområdet for den termiske oprensning mindskes. Anvendelsen af termisk behandling på ALBA forudsætter, at - Der skal foretages gulvkøling/isolering af gulv i bygninger, hvor der foretages termiske oprensning for at nedbringe temperaturen i bygningen - Indsorteringen, hvor der skal foretages termisk oprensning, skal flyttes, mens oprensningen foregår - Hydraulisk kontrol ved oppumpning af grundvand fra det sekundære magasin af sand/grus med henblik på at minimere varmetab i den nederste del af leren - Inden for oprensningsområdet skal elkabler beliggende i ledningsgrave og opsat på vægge indenfor 1-2 m fra gulvniveau omlægges og hænges op i loftet - Kortlægning af virksomheden afløbssystem - Gennemgang af bygningernes funderingsforhold - Indføringen af gas til produktionen går meget tæt på oprensningsområdet, hvorfor det forventes, at en del af gasledningerne skal omlægges. Disse forhold skal der ses nærmere på i skitseprojektet, hvis metoderne fortsat vurderes egnede til oprensning af forureningen på ALBA Monitering under oprensningen Det er under den termiske drift nødvendigt at monitere temperaturer i oprensningsområdet og oprensningsrater for de chlorerede stoffer. Side 20 / 29

21 Desuden vil der løbende blive udregnet masse og energibalancer for oprensningsområdet mhp. tidligt at kunne opdage og udbedre eventuelle uhensigtsmæssigheder i driften. Samtidig vil data indsamles til dokumentation af pneumatisk og hydraulisk kontrol mhp. at dokumentere, at der ikke spredes forurening under oprensningen. Alle centrale parametre af driftsmæssig betydning, herunder temperaturer, masse og energibalancer kan gøres tilgængelig for projektteamet på en online portal for at lette delingen af nøgledata i oprensningsperioden Behandlingsanlæg Behandlingsanlægget som forventes benyttet under en eventuel termisk oprensning, adskiller sig ikke nævneværdigt hvad enten der bliver tale om en ISTD oprensning eller en ET-DSP oprensning. En principiel anlægsopbygning er skitseret i figur 4.2. Luftbehandling Luft og damp fra oprensning sområde Væskeudskiller, KO-1 Køleflade, K1 Vakuumpumpe, BL1 Vand/kondensatudskiller, KO-2 Afledning til atmosfære Afvandingspumpe, AP1 Afvandingspumpe, AP2 Pumpet vand fra oprensningsområpde Køleflade, K2 Opholdstank, OT1 Afvandingspumpe, AP3 Vandbehandling Vand til afløb Fri fase tank, FF1 Figur 4.2: Principiel opbygning af behandlingsanlæg til rensning af ekstraheret vand og luft under en termisk oprensning. Ekstraheret luft og vand køles i en køleflade efter fraskilning af evt. vand kondenseret i rørføringen fra behandlingsområdet og frem til behandlingsanlægget. Efter kølingen udskilles kondensat inden rensning af luftfasen i et aktivt kulfilteranlæg og efterfølgende udledning af den rensede luft til atmosfæren. Kondensat udskilt fra luftstrømmen ledes til en opholdstank, hvor evt. fri fase udskilles. Oppumpet vand under oprensningen blandes med eventuelt udskilt vand fra luftekstraktionssystemet, hvorefter vandfasen køles inden tilledning til opholdstanken, hvor evt. fri fase udskilles. Den kølige vandfase renses herefter i et aktivt kulfilteranlæg inden udledning til kloaksystemet Afgravning Som følge af forureningens meget terrænnære beliggenhed, og da forureningen ligger under en bygning med igangværende vaskeri, er det vurderet, at det kan betale sig at supplere den Side 21 / 29

22 termiske oprensning med opgravning i 2 mindre delområder, hvor forureningen umiddelbart er tilgængelig, se figur 4.1. Opgravningen omfatter opgravning af terrænnær forurening i et område ved boring K4 på 10 m 2 til ca. 3 m u.t., og i et område ved K5 på 12 m 2 til ca. 3,5 m u.t. I alt fjernes ca. 145 tons jord med et samlet indhold på ca. 6 kg PCE Oprensningskoncept ved brug af ISTD på ALBA I det følgende er afværgeløsningen, hvor ISTD metoden benyttes til oprensning nærmere beskrevet Afværge og moniteringsboringer I oprensningsområdet etableres der en række afværgeboringer: Opvarmning af behandlingsområdet fra 36 ISTD-boringer, hvoraf 13 af boringerne er skrå grundet de trange adgangsforhold Ekstraktion af luft fra 36 filtre installeret i samme borehul som ISTDvarmeboringerne Ekstraktion af luft i terrænnært fyld fra 11 boringer Ekstraktion af grundvand og luft fra 5 dybe vertikale filtre ved slurping 9 temperaturmoniteringsboringer 5 trykmoniteringsboringer Varmeboringerne føres ca. 1 meter under oprensningsområdet for at sikre en optimal opvarmning af bunden af behandlingsområdet. Ved siden af hver varmeboring og i samme borehul placeres ekstraktionsfiltre til ekstraktion af primært mobiliserede dampe under oprensningen. Disse filtre placeres således, at de kun dækker moræneleren. Til ekstraktion af dampe fra det underliggende sandlag etableres særskilte ekstraktionsboringer til ekstraktion af luft og vand ved slurping samt damp, der dannes ved kogning af grundvand. Endelig etableres særskilte ekstraktionsboringer til ekstraktion af luft fra fyldlaget. Disse vil dels tjene til fjernelse af mobiliserede chlorerede stoffer dels - om end i beskedent omfang - medvirke til regulering af opvarmningen mod overliggende gulvkonstruktion. Principskitse for ISTD-anlæg fremgår af figur 4.4, og foreløbig boringsplacering for hhv. varme- og ekstraktionsboringer kan ses på figur 4.5. Side 22 / 29

23 Figur 4.4.: Principskitse af ISTD-anlæg Figur 4.5: Foreløbig boringsplacering, ISTD løsning. Side 23 / 29

24 Boringsafstand og oprensningstid Baseret på erfaringerne fra tidligere udførte ISTD-oprensninger vurderes en boringsafstand på 3,7 m at være nødvendig. Dette medfører en samlet driftstid for oprensningen på 153 dage Foreløbige designparametre På baggrund af de foreløbige designberegninger forventes ISTD-anlæggets størrelse at blive ca. 310 kw. Den gennemsnitlige vandekstraktionsrate under oprensningen forventes at blive ca. 0,2 m 3 /time. I alt forventes det samlede energiforbrug at blive ca kwh, mens den samlede mængde vand oppumpet og behandlet vurderes at blive ca. 800 m 3. Den angivne væske mængde er en sum af vandmængden slurpet fra boringerne og væskemængden ekstraheret som damp under oprensningen. Oppumpet vand ved hydraulisk kontrol indgår således ikke i denne vandmængde. Den samlede mængde luft ekstraheret, renset og udledt til atmosfæren er ca m Danske erfaringer med ISTD-metoden Der er til dato gennemført 2 pilotoprensninger og 3 fuldskalaoprensninger med metoden i Danmark. Den danske entreprenør Krüger A/S har udstyr til gennemførelse af ISTDoprensninger, og der er derfor danske erfaringer med metoden Fordele og ulemper Nedenstående er listet de umiddelbare fordele og ulemper ved metoden. Fordele: Effektiv fjernelse af forurening fra lavpermeable områder Danske entreprenører der har udstyr og erfaringer med metoden Mindre inhomogeniteter i geologien i kildeområderne har ikke indflydelse på oprensningseffektiviteten Stor sikkerhed for at oprensningsmål opnås Kan anvendes i den umættede zone Op mod 100 % af forureningsmassen kan fjernes herunder den mobile og residuale forurening Muligt at kontrollere processen og forlænge oprensningsperioden indtil ønsket oprensningskriterium er opnået Typisk en relativ kort opvarmningsperiode på 3-4 måneder den samlede etableringsfase vurderes at vare ca. 1 år. Ulemper: Nødvendigt at kontrollere tilstrømningen af vand til oprensningsområdet Generelt en omkostningstung afværgeteknologi Midlertidig omlægning af virksomhedens driftsrutiner og lokaler Ikke fleksibel for eventuel udvidelse af oprensningsområdet Oprensningskoncept ved brug af ET-DSP på ALBA I det følgende er en afværgeløsning, hvor ET-DSP metoden benyttes til oprensning nærmere beskrevet Afværge og moniteringsboringer Side 24 / 29

25 I oprensningsområdet etableres der en række afværgeboringer: 17 ET-DSP elektroder med to intervaller til opvarmning af behandlingsområdet 19 ekstraktionsboringer med to intervaller (fyld og moræneler) 8 sensorboringer (monitering af tryk og temperatur) Elektrodeboringerne udføres således, at der er en øvre og en nedre elektrode, som kan reguleres uafhængigt af hinanden. Der vil således være mulighed for at afsætte mere eller mindre energi i den øvre eller nedre del af oprensningsområdet. Vertikalt etableres elektrodeboringerne inden for området, der skal varmes op. Ekstraktion af mobiliserede dampe foretages ved etablering af ekstraktionsboringer mellem elektrodeboringerne (varmeboringerne). Disse filtre placeres således, at de kun dækker moræneleren. Der planlægges ikke luftekstraktion fra det dybereliggende sandlag, da der ikke forventes opvarmning her til kogepunktet for vand. Men som for ISTD-løsningen etableres oppumpning af grundvand til hydraulisk kontrol i sandlaget og med henblik på at minimere mængden af optrængende koldt vand fra sandlaget til oprensningszonen. Principskitse for ET-DSP anlæg fremgår af figur 4.6, og den foreløbige boringsplacering for hhv. elektroder, ekstraktionsboringer og sensorboringer fremgår af figur 4.7. Figur 4.6.: Principskitse af EP-DSP-anlæg Side 25 / 29

RUGVÆNGET 1-5, TÅSTRUP

RUGVÆNGET 1-5, TÅSTRUP Region Hovedstaden Koncern Miljø 22. december 2010 Udarbejdet af HES Kontrolleret af SGN, HHN Godkendt af CER RUGVÆNGET 1-5, TÅSTRUP Skitseprojekt, Termisk behandling af jordforurening ALBA-grunden NIRAS

Læs mere

OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG?

OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? OPRENSNING I MORÆNELER - HVAD KAN VI I DAG? Civilingeniør, kemi, Ph.D Kirsten Rügge, COWI Risikovurdering af forurenede grunde i lavpermeable aflejringer - udfordringer og metoder Møde 18. januar 2012

Læs mere

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag?

Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Oprensning i moræneler Hvad kan vi i dag? Kirsten Rügge, COWI 1 VJ s digitale screeningsværktøj Umættet zone Fysiske forhold for forureningen Afværge overfor: Grundvand Geologi: Ler/silt Mættet/Umættet:

Læs mere

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE?

HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? HVORDAN VÆLGES DEN OPTIMALE METODE TIL KILDEFJERNELSE? Fagleder, civilingeniør Torben Højbjerg Jørgensen COWI A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT MEST

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Termisk oprensning med ISTD i DK. hvordan er det gået?

Termisk oprensning med ISTD i DK. hvordan er det gået? Termisk oprensning med ISTD i DK hvordan er det gået? 29/11/2012 Agenda 1. Kort intro hvad er hvad? 2. Status på udførte ISTD oprensninger 3. Nye stoffer/istd applikationer 4. Intelligent energiaftag 5.

Læs mere

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE

ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE PILOTFORSØG MED ELEKTROKINETISK STIMULERET BIOLOGISK NEDBRYDNING AF FRI FASE PCE 2012 Charlotte Riis, NIRAS ATV møde, 28. november TEAM EK BIO NIRAS A/S Charlotte Riis Martin Bymose Geosyntec Consultants,

Læs mere

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra

Læs mere

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener

Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener Indledende teknisk vurdering af en jord-forureningssag. skal vi afslutte sagen eller forsætte med påbud? Jævnfør jordforureningsloven: Kommunen har PLIGT til at meddele påbud til forurener 21/05/2013 PRESENTATION

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

Reduktiv dechlorering som afværgemetode

Reduktiv dechlorering som afværgemetode Reduktiv dechlorering som afværgemetode Kirsten Rügge, COWI 1 Reduktiv dechlorering Biologisk: Naturlig nedbrydning (MNA) Stimuleret reduktiv dechlorering (ERD) EK-BIO 2 Stimuleret Reduktiv dechlorering,

Læs mere

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen

Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler. Henriette Kerrn-Jespersen Regionernes hovedpine - undersøgelse og afværge i moræneler Henriette Kerrn-Jespersen Disposition 1. Hvorfor beskæftiger vi os med moræneler? 2. Udfordringer for ca. 5 år siden! - ift undersøgelser og

Læs mere

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen

Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder. Thomas Hauerberg Larsen Vadsbyvej 16A Historisk perspektiv og feltmetoder Thomas Hauerberg Larsen Forskellige andre overskrifter jeg kunne have valgt Historien om en succesoprensning hvordan vi fjernede 400 kg klorerede opløsningsmidler

Læs mere

Termisk oprensning - erfaringer

Termisk oprensning - erfaringer Termisk oprensning - erfaringer Thomas Hauerberg Larsen Med assistance fra Krüger, Terratherm, GEOinc, Arkil, TPStech, Frisesdahl, Niras og unævnte personer Envinamøde 9. oktober 2014 Emner jeg berører

Læs mere

ISTD In-Situ termisk fjernelse af jordforurening

ISTD In-Situ termisk fjernelse af jordforurening ISTD In-Situ termisk fjernelse af jordforurening ISTD Fjerner > 99 % af forureningen Få syn for sagen Krüger s ISTD pilotanlæg er nemt at installere og hurtig klar til brug, hvis en kunde ønsker at foretage

Læs mere

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende

Læs mere

Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 4 2007

Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 4 2007 Afværgekatalog Teknik og Administration Nr. 4 2007 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 5 2. Oversigter... 7 Teknikbeskrivelser... 13 2.1 Opgravning opboring, ekstern jordbehandling... 14 2.2 Indeslutning...

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

Læs mere

Skovlunde Byvej 96A Lokalitets nr. 151-00015

Skovlunde Byvej 96A Lokalitets nr. 151-00015 Region Hovedstaden Skovlunde Byvej 96A Lokalitets nr. 5-0005 Fastlæggelse af indsatsområde til afværgeforanstaltninger November 0 COWI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 Telefax 45 97 www.cowi.dk

Læs mere

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge?

Hvorfor biologisk metode til DNAPL afværge? Temadag om fri fase forurening. 5. marts 2012 Succesfuldt pilotforsøg med oprensning af residual fri fase PCE ved hjælp af stimuleret reduktiv deklorering i Kærgård Plantage Civilingeniør Torben Højbjerg

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

ERFARINGER MED IN-SITU THERMAL DESORPTION (ISTD) PILOTTEST I SKULDELEV

ERFARINGER MED IN-SITU THERMAL DESORPTION (ISTD) PILOTTEST I SKULDELEV ERFARINGER MED IN-SITU THERMAL DESORPTION (ISTD) PILOTTEST I SKULDELEV Projektleder Niels Ploug Krüger A/S Civilingeniør Charlotte Bay Schleiter Region Hovedstaden ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,

Læs mere

Erfaring fra termisk tiltak i Danmark. Pernille Palstrøm

Erfaring fra termisk tiltak i Danmark. Pernille Palstrøm Erfaring fra termisk tiltak i Danmark Pernille Palstrøm Agenda Hvorfor virker termisk oprensning? Hvilke termiske teknikker er anvendt? Hvornår kan de forskellige teknikker anvendes? Geotekniske forhold

Læs mere

Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering

Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering Lok. nr. 461-169, Rugårdsvej 234-238, 5210 Odense NV Oprensning af klorerede opløsningsmidler i moræneler med stimuleret reduktiv deklorering Pilotforsøg - Hovedrapport 2007, november Oprensning af klorerede

Læs mere

Beslutningsværktøj, RemS

Beslutningsværktøj, RemS ATV Gå Hjem Møde Skovlunde Byvej 96B et eksempel på (mis)brug af LCA-analyser i RemS af Jesper Lind, COWI A/S 1 Site specifikke fakta, Skovlunde Byvej 96A Renseri fra 1960 til 1987 Undersøgelser primo/medio

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER

AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER AFVÆRGEPUMPNING - STATUS, OPTIMERINGS- OG KOMBINATIONSMULIGHEDER Projektleder Niels Ploug Krüger A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of the Art Schæffergården, Gentofte 22. oktober 2008

Læs mere

Primære re aktiviteter i REMTEC

Primære re aktiviteter i REMTEC Primære re aktiviteter i REMTEC Valg af lokalitet Forureningskarakterinsering Injektion af elektrondonor og bakterier Effekt af oprensning i gundvand and matrix Forureningskarakterisering Formål: Detaljeret

Læs mere

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

Afværgeforanstaltninger på Knullen 8, Odense

Afværgeforanstaltninger på Knullen 8, Odense Fyns Amt Afværgeforanstaltninger på Knullen 8, Odense Skitseoplæg. Termisk behandling af jordforurening Oktober 2006 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER PÅ KNUL- LEN 8, ODENSE Skitseoplæg. Termisk behandling af jordforurening

Læs mere

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40.

Hovedgaden, Solrød. Tankstation, 40. Historik: Tankstation siden 1970érne 2003 DK Benzin. Miljøsikring af alle installationer. OK overtager tankstation og drift i 2007. NIRAS udfører orienterende forureningsundersøgelse af potentielle kilder.

Læs mere

RemS. Inddata til LCA screening

RemS. Inddata til LCA screening T1 Opgravning inklusiv jordrensning Volumen af jord, der opgraves m3 1.000 - Andel med små maskiner/trange forhold % 10 Forureningstype (se note) Olie Ikke aktiv Undersøgelser (miljø og geoteknik) ------------

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge

Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Oprensning af olie- og benzinforurening: Naturlig nedbrydning og biologisk afværge Per Loll - DMR A/S ATV, Afværgeteknologier - State of the Art, 22. oktober 2008 Dias nr. 1 Indledning Oplægget lød på,

Læs mere

Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer

Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer Danmarks største frivillige oprensning DONG Energys transformerstationer Projektchef John U. Bastrup, GEO Projektleder, Tina Baastrup, GEO Afdelingsleder, Jørgen Bendtsen, DONG Energy ATV MØDE VINTERMØDE

Læs mere

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Low Level MIP/MiHPT Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Malene Tørnqvist Front, NIRAS ATV Vintermøde Workshop om dynamiske undersøgelser 10. marts 2015 KORTLÆGNING AF FORURENINGSFANER

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

på 3 danske lokaliteter

på 3 danske lokaliteter Stimuleret nedbrydning af 1,1,1-TCA i moræneler på 3 danske lokaliteter Mette M. Broholm 1, Charlotte Scheutz 1, Poul L. Bjerg 1, Henriette Kerrn-Jespersen 2 og Carsten Bagge Jensen 2 1 DTU Miljø, 2 Region

Læs mere

Carbonatsystemet og geokemi

Carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet og geokemi Definition af carbonatsystemet og geokemi Carbonatsystemet udgøres af følgende ligevægte: CO 2 (aq) + H 2 O H 2 CO 3 (aq) H 2 CO 3 H + + HCO3 - HCO 3 - H + + CO 3 2- Kuldioxid

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgning om tilladelse til boringer ved Svinsager og Hvilsted Ansøgt kommune Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Grøndalsvej 1C 8260 Viby J miljoeogenergi@aarhus.dk Oplysninger om rådgiver Janni Thomsen,

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015

ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup

ATV Vintermøde Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften. Ole P. Stubdrup ATV Vintermøde 2011 Undersøgelse af banegravsdepotet og afløbsgrøften Ole P. Stubdrup Banegravsdepotet beliggenhed / udvikling Deponering fra 1934 (49) - 1962 2 Formål med undersøgelsen Sundhedsmæssig

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune. NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg

Læs mere

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006

Notat. Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE. Forureningsforhold på Flyvestation Værløse. 21. august 2006 Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S NIRAS Sortemosevej 2 DK-450 Allerød Værløse Kommune FLYVESTATION VÆRLØSE Telefon 4810 4200 Fax 4810 400 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 7295728 Tilsluttet F.R.I

Læs mere

Fakta om V1-kortlægning

Fakta om V1-kortlægning Fakta om V1-kortlægning Hvad er kortlægning på vidensniveau 1? Kortlægning på vidensniveau 1 (V1) er en registrering af arealer, hvor der er eller har været aktiviteter, der kan have forurenet jorden.

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Integreret anvendelse af direkte og indirekte karakteriseringsmetoder Mette M. Broholm 1, Gry S. Janniche 1, Annika S. Fjordbøge 1, Torben

Læs mere

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning

Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Morten Ejsing Jørgensen Vand og VVM, Center for Miljøbeskyttelse Københavns Kommune Den kommunale håndtering af grundvandskøling og

Læs mere

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING ERFARINGER MED ETABLERING OG DRIFT AF FULD SKALA AFVÆRGE VED STIMULERET REDUKTIV DEKLORERING I MORÆNELER. DIRECT PUSH INJEKTION AF DONOR OG BIOMASSE PÅ VESTERBROGADE OG GL. KONGEVEJ, KØBENHAVN Civilingeniør

Læs mere

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter

Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Miljøstyrelsens vejledning 2/2009 - administrative og tekniske aspekter Lene Juul Nielsen og Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen ATV VINTERMØDE Fagsession om villaolietanke Vingstedcentret 10. marts 2010 Baggrund

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels

Læs mere

ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup UDVIKLINGSPROJEKT - DETALJEREDE UNDERSØGELSER VED TRIAD-METODEN

ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup UDVIKLINGSPROJEKT - DETALJEREDE UNDERSØGELSER VED TRIAD-METODEN Region Hovedstaden, Koncern Miljø ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup UDVIKLINGSPROJEKT - DETALJEREDE UNDERSØGELSER VED TRIAD-METODEN Juli 2010 Region Hovedstaden, Koncern Miljø ALBA, Rugvænget 1-5, Taastrup

Læs mere

FORPROJEKT TIL TERMISK OPRENSNING MODELSIMULERINGER ELLER PILOTPROJEKT?

FORPROJEKT TIL TERMISK OPRENSNING MODELSIMULERINGER ELLER PILOTPROJEKT? FORPROJEKT TIL TERMISK OPRENSNING MODELSIMULERINGER ELLER PILOTPROJEKT? Civilingeniør Henrik Steffensen Civilingeniør Steffen Griepke Nielsen NIRAS A/S Vice President, Ph.D. Gorm Heron TerraTherm Inc.,

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å

Læs mere

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Notat Frederikshavn Kommune Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Ansøgning om midlertidig tilladelse til indvinding/udledning af grundvand 30. september 2016 Version 1 Projekt nr. 226370 Dokument

Læs mere

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj

Læs mere

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Charlotte Riis, NIRAS 26. november 2009 ATV Øst gå-hjem møde, DTU Tak til: Maria Heisterberg Hansen, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Inger Asp Fuglsang,

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024

BILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.

Læs mere

Geoteknisk Forundersøgelse

Geoteknisk Forundersøgelse Entreprise Geoteknisk Forundersøgelse Denne del dækker over de geotekniske forhold ved Kennedy Arkaden. Herunder behandlingen af den geotekniske rapport og den foreliggende geotekniske rapport. I afsnittet

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Undersøgelser til vurdering af stimuleret in-situ reduktiv deklorering og kemisk oxidation ved oprensning af grundvandsforurening

Undersøgelser til vurdering af stimuleret in-situ reduktiv deklorering og kemisk oxidation ved oprensning af grundvandsforurening Undersøgelser til vurdering af stimuleret insitu reduktiv deklorering og kemisk oxidation ved oprensning af grundvandsforurening Forurenet lokalitet nr. 48520 Tidligere maskinfabrik Sortebrovej 26, 5690

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Tilladelse til indvinding af grundvand fra afværgeanlæg på Frederikskaj 2, 2450 København SV, matr. nr. 161, Kongens Enghave

Tilladelse til indvinding af grundvand fra afværgeanlæg på Frederikskaj 2, 2450 København SV, matr. nr. 161, Kongens Enghave MT Højgaard A/S Knud Højgaardsvej 9 2860 Søborg Tilladelse til indvinding af grundvand fra afværgeanlæg på Frederikskaj 2, 2450 København SV, matr. nr. 161, Kongens Enghave 31-08-2015 Sagsnr. 2015-0193289

Læs mere

Intro til værktøjskassen - Indeklimaafværge

Intro til værktøjskassen - Indeklimaafværge Intro til værktøjskassen - Indeklimaafværge Trine Skov Jepsen ATV-møde nr. 57 Indeklimaafværge 26. November Hvad skal jeg vide? Etagebyggeri Kælder/ krybekælder Gulvkonstruktion Fundament Mulige spredningsveje

Læs mere

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne.

Baggrund. Nærværende rapport er rekvireret af Ejendomsmæglerfirmaet Home i Rønne på vegne af ejeren, Kuhre Autodele, Sandemandsvej 8, 3700 Rønne. Baggrund I forbindelse med overvejelse om salg af bygninger på grunden Sandemandsvej 8 i Rønne er der foretaget en undersøgelse af eventuelle forureninger på grunden. Formålet med nærværende rapport er

Læs mere

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi

Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Teknik og Miljø Miljø Bilag 1. Teknisk beskrivelse af forurening, risiko, afværgescenarier, proportionalitet og økonomi Sagsnr. 46477 Brevid. Ref. LESH / 8LD 16.december 2013 Forureningsundersøgelser og

Læs mere

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN

IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN KRAFTIG FORURENING MED ATYPISKE FORURENINGSSTOFFER PÅ STOR INDUSTRILOKALITET IN SITU BIOLOGISK OPRENSNING AF GRUNDVANDSFORURENINGEN Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Projektleder Lisbeth Walsted, Seniorspecialist

Læs mere

Indledning og formål

Indledning og formål Anvendelse af isotopfraktionering til vurdering af nedbrydning af chlorerede opløsningsmidler og andre organiske stoffer Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg 1 Indledning og formål Isotopfraktionering er

Læs mere

Retardation i mættet zone

Retardation i mættet zone Retardation i mættet zone Definition af retardation Når opløste forureningskomponenter transporteres igennem en jordmatrice vil der ske en sorption til jordens partikler. Resultatet bliver, at stoffronten

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C

MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C Til Høje-Taastrup Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni, 2017 MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C Revision 1 Dato 2017-06-29 Udarbejdet af Johanne Urup (JNU) Kontrolleret af Line

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Automatiseret prøvetagning af poreluft ved specifikke GVS-niveauer udvikling og test af apparatur

Automatiseret prøvetagning af poreluft ved specifikke GVS-niveauer udvikling og test af apparatur Automatiseret prøvetagning af poreluft ved specifikke GVS-niveauer udvikling og test af apparatur Poul Larsen 1, Nanna Muchitsch 1, Per Loll 1, Dorte Jakobsen 2 1 Dansk Miljørådgivning A/S 2 Region Hovedstaden

Læs mere

HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED

HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED Civilingeniør, ph.d. Annette Pia Mortensen Civilingeniør Charlotte Riis Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS Rådgivende ingeniører

Læs mere

Afprøvning af In-Well Aerator

Afprøvning af In-Well Aerator Miljøprojekt Nr. 642 2001 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening Afprøvning af In-Well Aerator Afprøvning af en modificeret stripningsmetode Søren Rygaard Lenschow Ribe Amt Gert

Læs mere

Topdanmark Forsikring/Oliebranchens Miljøpulje OM-SAG : KIRKELTEVEJ 55, ALLERØD Økonomi for afværgeprojekt

Topdanmark Forsikring/Oliebranchens Miljøpulje OM-SAG : KIRKELTEVEJ 55, ALLERØD Økonomi for afværgeprojekt Notat Topdanmark Forsikring/Oliebranchens Miljøpulje OM-SAG 3450-80-1660: KIRKELTEVEJ 55, ALLERØD Økonomi for afværgeprojekt 24. april 2017 Projekt nr. 207041 Dokument nr. 1223581202 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård

Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård Ansøgning om tilladelse til boringer ved Assendrup og Hovedgård Ansøgt kommune Horsens Kommune, Natur & Miljø Rådhustorvet 4 8700 Horsens Att.: Rasmus Rønde Møller og Gitte Bjørnholt Brok Oplysninger om

Læs mere

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S METANGASUNDERSØGELSE Storegade 48-50, 6040 Lunderskov Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691 Din rådgiver gør en forskel Vejlevej

Læs mere

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark

Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø. Mette Christophersen Region Syddanmark Julie Chambon, Gitte Lemming, Gabriele Manoli, Mette Broholm Philip J. Binning and Poul L. Bjerg DTU Miljø Mette Christophersen Region Syddanmark 2 In-Situ Chemical Oxidation (ISCO) Stærk oxidant (e.g.

Læs mere

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( )

Fortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ) Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling miljoe@regionh.dk Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2017 på jordforureningsområdet x. januar 2017

Læs mere

Vurdering af natur og recipienter.

Vurdering af natur og recipienter. 1 of 10 Vurdering af natur og recipienter. Novopan har søgt om etablering af et nyt grundvandskølingsanlæg på 800.000 m3/år. Hertil kommer, at virksomhedens nuværende indvindingstilladelse til proces-

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har

Læs mere

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder

Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder Bioaugmentering til oprensning af pesticidpunktkilder MCPP Anders Johansen, Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab. Miljøingeniør Katrine Smith, Miljøstyrelsen. Hydrogeolog Hasse Milter, Region

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening:

Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Brugervejledning 1. Indledning Dette webbaserede katalog er udarbejdet som to selvstændige projekter, der begge er udført for Videncenter for Jordforurening: Afværgekatalog - Teknik og Administration,

Læs mere