LYS LARM LEG. Med det rigtige lys kan man sænke støjen og stressniveauet i børneinstitutioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LYS LARM LEG. Med det rigtige lys kan man sænke støjen og stressniveauet i børneinstitutioner"

Transkript

1 LYS LARM LEG Med det rigtige lys kan man sænke støjen og stressniveauet i børneinstitutioner

2 LYS LARM LEG Med det rigtige lys kan man sænke støjen og stressniveauet i børneinstitutioner Bogen er udgivet af asger bc LYS Ny Kongensgade København V Tlf info@asgerbclys.dk Tekster: Hanne Hauerslev Kommunikation og asger bc LYS a/s Foto: Jens Frederiksen og asger bc LYS a/s Foto-optagelser fra: Mælkebøtten Smørum Reden Roskilde Elverhøj Frederiksberg C Layout: Charlotte Høvring Copyright 2005 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bogs fotografier og tekster er ikke tilladt ifølge danske lov om ophavsret uden speciel tilladelse. Undtaget derfra er korte uddrag og citater til brug i undervisning og anmeldelser.

3 Lys skal give velvære Lyset har en enorm betydning for vores psyke. Tænk bare på den morgen, hvor du vågner til en klar og blå himmel i modsætning til den dag, som er grå og trist. Alene tanken kan næsten kalde følelsen frem. For solen har en stærk indflydelse på vores humør og følelse af velvære. Det behøver man ikke en doktorgrad for at vide. Mange mennesker kender det fra supermarkeder. Vi får hovedpine og føler os dårlig tilpas af det flimrende lys fra lysstofrør, som vi er badet i, når vi går rundt i rum, hvor belysningen er ens overalt, sådan at vi kan se alt lige meget. Vi bliver stressede og øjet har svært ved at finde hvile. At der er noget galt med lyset, kender mange også fra prøverum. Både farven i ansigtet og på tøjet er fjernt fra virkeligheden. Det har en forklaring. Det er nemlig lyset, der giver farverne. Prøverummet er i langt de fleste tilfælde oplyst af lysstofrør eller af energisparepærer. Princippet i begge lyskilder er det samme. For at spare på energien, er der taget elementer ud af lyset, som gør, at dette lys ikke gengiver hele farvespektret. Derfor virker farverne i prøverummet blege og grålige. Jeg har arbejdet med lys og syn siden min studietid på Akademiet i 1970 erne, og det har overvejende været lyset i institutioner, kontorer, museer o.lign jeg har beskæftiget mig med. Jeg har oplevet, at ny lyssætning i rummene gav følelsen af stress en helt ny dimension. Flere daginstitutioner har meldt tilbage, at støjen er blevet markant mindre og følelsen af velvære er vokset. Det er min erfaring, at selv små justeringer af lyset har stor betydning for, hvordan man trives i rummet. Overordnet er mit råd: Vælg lyskilden med omhu og skab lysrum i rummet i stedet for den forvirrende ensartede belysning. Vælg glødelamper dér, hvor farveægthed er vigtig. De erfaringer, som jeg har høstet gennem mange års arbejde med lys især i offentlige rum, vil jeg gerne give videre. Derfor fortæller jeg og andre om lyset i daginstitutioner i denne lille bog, som forhåbentlig kan få dig til at se verden i et nyt lys. Asger Bay Christiansen cand. arch. PS Hvis du har brug for at vide mere om lys - teoretisk eller praktisk - så ring og få en snak 3

4 Indret daginstitutionen med lys Dagslys styrker indlæring og giver bedre humør hos både børn og voksne. Men uden elektrisk lys kan vi ikke klare en almindelig hverdag i Danmark. Et godt kunstlys kan bringe det bedste frem i os, og dette kan opnås med disse helt unikke principper. Menneskets ideelle lys er ujævnt og varieret som lyset på en solskinsdag. Synets vigtigste hjælpemiddel er nemlig forskellen mellem lys og skygge. Vi skal have lys for at kunne se, men vi skal have lys og skygge for at kunne se former tydeligt og bedømme afstande. Når lyset i et rum er ensartet, udviskes skyggerne, og det bliver derfor sværere at se, og så er det lige meget, hvor meget lys der er. I mange daginstitutioner synes lyset at være bestemt af, hvad rengøringspersonalet synes om lys, i stedet for at være bestemt af brugernes behov. Det resulterer i, at børn og personale bades i ensartet kunstlys fra lysstofrør i loftet. Det almindelige ønske om at udføre en standardløsning overalt i institutionen fører til, at man får lige dårligt lys overalt. Men der findes mere funktionelle løsninger, som bedre tilgodeser børn og voksnes behov. Mennesker, møbler og legetøj bliver tredimensionale og dermed tydelige, når der er opstår kontraster fra lys og skygge. Når lyset danner kontraster og variationer mellem mørke og lys, fungerer det bedst. Bortset fra at det giver en mere spændende oplevelse, så gør det mennesker, møbler og legetøj tredimensionale og tydelige. Det har stor betydning, når man skal forholde sig fysisk til sin omverden - gribe efter et barn, sætte en blyant på et stykke papir osv. Derfor skal lyset primært være dér, hvor aktiviteterne naturligt finder sted. Det vil sige på borde og på udvalgte gulvflader og måske på spændende vægflader, for eksempel dér hvor børnenes kunstværker hænger. 4

5 Lyset er med til at styre opmærksomheden dér hen, hvor aktiviteten er - eller ønskes - og holde den der. Når børn og voksne f.eks. samles omkring sofaen for at læse en eftermiddagshistorie, er der brug for godt lys, der er tilpasset dette formål. Her vil det ideelle være at skabe et lysrum omkring sofaen, sådan at børn og voksne fokuserer på den aktivitet, som de samles om. Og så skal det være lys at god kvalitet, så den voksne har let ved at læse, og børnene får fornøjelse af illustrationerne. Med lyset kan man også skabe naturlige legeområder, som fungerer som rum i rummet. Når der er varieret lys vil børn f.eks. automatisk trække den store borg eller byggeklodserne hen under lampen. Den erfaring har pædagogerne i Børnehuset i Ledøje-Smørum Kommune gjort sig, og de har oplevet, at der på den måde kom mere ro på stuen til glæde for både børn og voksne se artiklen s. 9 og kommunens evaluering s. 17. Den bedste planlægning af lyset starter med en grundig behovsanalyse, gerne med udgangspunkt i en møbleringsplan: - Hvor er der brug for godt lys? - Hvor er der bare brug for lys? 5

6 Grundregel 1: Kombinér almindelige pærer med lysstofrør Når det gælder planlægning af lyset i institutionen, skal man først og fremmest beslutte, hvor der skal anvendes almindelige glødepærer, og hvor der kan være lysstofrør. 25 procent af lyset i alle opholdsrum bør komme fra glødepærer, fordi det giver et roligt lys med korrekt farvegengivelse og kontraster. - Lys kan kun gengive de farver, det selv indeholder. Glødepærer kaldes også lyskvalitet A, og omfatter almindelige glødelamper (el-pærer), halogenlamper (lavvolt og 230 volt) samt stearinlys. Det udmærker sig ved, at alle spektrets farver er indeholdt i lyset. Derfor ser man farver og detaljer præcist og skarpt. Lyskvalitet A er dyrere i el-forbrug end lysstofrør. Her er der»gråvejr«med kedelige farver og former, og det er svært at finde ro i et jævnt belyst rum, for hvor skal man så begynde, og hvor skal man ende. Lyskvalitet B stammer fra lysstofrør af alle slags, og det vil også sige energisparepærer og kompaktrør. Dette lys har kun 9 af spektrets 1300 farvenuancer. Alle andre end de 9 farver bliver ikke gengivet korrekt. Det indebær at farvenuancer og former forekommer at være upræcise, og det er svært at se skarpt. Brug derfor det lidt dyrere A-lys tæt på dit arbejde og ved de vigtige funktioner som at tegne, male og læse, men spar på strømmmen ved at»lysne«rummenes lofter og vægge med det billige B-lys med den dårlig kvalitet Læsekrogen og malebordet er fremhævet med lyskvalitet A. Det er behageligt at læse i bogen, billederne får de rigtige farver, og det bliver lidt mindre svært at tegne præcist. Når lyskvalitet A og B kombineres rigtigt, vil det medføre øget trivsel og mindre stress i daginstitutionen. Det behøver langt fra at betyde en øget udgift til el. Når lyssætningen integreres som en del af rummet og tilpasses aktiviteterne blandt børn og pædagoger, vil lyset i højere grad blive tændt og slukket efter behov med el-besparelser til følge. 6

7 Rum belyst med jævnt B-lys I det jævne lys er der meget svage skygger, så genstande bliver flade, og rum mangler dybde. Det er sværere at se detaljer (sammenlign på de to fotos området hvor den røde tap går ned i det gule). I B-lys gengives de fleste farver ikke korrekt. Fordi B-lys kun indeholder ca. 9 farver opstår et fænomen i øjet/hjernen, som gør at genstande vil virke en lille smule udtydelige. I jævnt lys får vi ikke de fokus-punkter i rummet, der viser, hvor der sker noget - alt bliver lige vigtigt. Se lyset Test det farvespekter, som A- og B-lys gengiver ved at kigge gennem det runde filter, som sidder bagerst i bogen, mod henholdsvis A- og B-lyskilder - se side 19. Rum belyst med rettet A-lys Det rettede lys giver mange nuancer af lys og skygge, som gør at former bliver tydelige og rum får dybde. Struktur og detaljer bliver tydelige (se tagets røde tap). A-lyset viser farver så korrekte, som det er muligt i kunstlys og giver gode kontraster, som gør at f.eks. bogstaver bliver tydelige. Flimrende lys Det meste B-lys flimrer, dvs at det tænder og slukker 100 gange hvert sekund. Vi ser det ikke umiddelbart, men vores hjerne registrerer denne pulseren i lyset og arbejder på»højtryk«for at forstå dette uforståelige fænomen. Derfor bliver vi trætte, irritable, får hovedpine etc i flimrende B-lys. Med en højfrekvent (HF) spole kan B-lys gøres flimmerfrit - det er dog lidt dyrere i anskaffelse. 7

8 Grundregel 2: Del institutionen op i zoner Arbejds-zonen - 0 Den arbejdsflade hvor den voksne ser og læser, og hvor barnet tegner og maler eller på anden måde skal se detaljer. Det er typisk fysisk små - men vigtige områder. Vælg lys af høj kvalitet, nemlig lyskvalitet A, i en god og kraftig mængde og helst med en god skyggedannende retning, f.eks. fra siden. Lyset skal afskærmes mod øjnene, så lampen ikke blænder og indstilles så generende spejlinger undgås. Brug f.eks. BISSEN m/ring, DILLEN e.lign. Nær-zonen - 1 De nære områder til arbejds-zonen, det vil sige resten af bordet eller en tilgrænsende flade. Nærområdet er lidt større end arbejds-zonen Vælg lys af høj kvalitet, nemlig lyskvalitet A, men ikke i så stor mængde. Retningen er ikke så vigtig her, fordi man ikke sidder stille og læser eller tegner i dette område. Brug f.eks. BISSEN m/ring, DILLEN e.lign. Omgivende flader, zone - 2 Denne zone er vægge, lofter og gulve. Det er meget store arealer Vælg flimmerfrit lavenergilys (lyskvalitet B), hvorved institutionens samlede energiforbrug bliver passende lavt. Lyset kan være diffust eller rettet efter ønske om stemning i rummet. Lyset skal være blændfrit, også i lav børne-øjenhøjde. Brug f.eks. FAIDON eller SKIVEN med spot Gang-zone og sekundære rum, zone - 3 Gangarealer og tilstødende rum som garderober og depoter er mellemstore arealer. Vælg flimmerfrit lavenergilys (lyskvalitet B) i forholdsvis lille mængde. Det primære er, at lyset ikke blænder. Brug f.eks. FAIDON med spot, ZENON, FYRTØN- DEN eller TRAGTEN. 2 Ved at opdele i zoner sikrer man, at det gode lys er dér, hvor man virkelig har brug for det - og dér hvor det er rimeligt at spare, sidder der lavenergipærer. 2 8

9 Nyt lys på Blå Stue Sammenhæng mellem lys og støj: Danske daginstitutioner er plagede af støjforurening. Det giver uro og stress i dagligdagen for både børn og voksne. På sigt giver det høreskader. Men et nyt pilotprojekt vender op og ned på problemet. I Børnehuset Mælkebøtten har man i bogstaveligste forstand set støjen i nyt lys. Der er tryllet med lyset på Blå Stue, og det er der kommet nogle roligere børn ud af. Lyset kan skabe rum i rummet. Børnene får derved en chance for at koncentrere sig om aktiviteten og dem, der deltager. På Blå Stue trækker en lille gruppe drenge den store træborg tværs over gulvet og ind under lampen. Ridderne stilles op på rad og række. I den anden ende af rummet sidder to børn i sofaen og kigger i en billedbog sammen. De peger og griner. Stemningen er afslappet og lydniveauet er behageligt. Men sådan har det ikke altid været. For blot få måneder siden besluttede lederen af institutionen, at der skulle ændres på det daglige støjhelvede. Hun kontaktede det lokale rådhus med en idé om, at der var en sammenhæng mellem støj og lyset i institutionen. Hos kommunen sad en ingeniør, som var enig, og som tog kontakt til arkitekt Asger Bay Christiansen. - Lyset har stor indflydelse på os mennesker. Og det interessante er, at hjernen opfatter lys ens, uanset hvem vi er. Tænk på, hvordan du reagerer humørmæssigt, når du vågner om morgenen. Er det gråvejr, så er man almindelig 9

10 morgengnaven, men skinner solen - også selv om det er koldt og blæsende, så stiger humøret markant. Bare ved tanken kan du mærke det i maven, forklarer Asger Bay Christiansen. Er trøjen bordaux eller brun? Der er stor forskel på, hvordan hjernen reagerer på en almindelig elpære i forhold til en energisparepære, fortæller Asger BC. - Hjernen opfatter farver forskelligt alt efter lyskilde. Hvis du lyser på en bordeauxrød sweater med en energisparepære eller et lysstofrør, vil du opleve den som brun. Skifter du lyset til en almindelig glødepære eller halogenlys, kan du se, at den i virkeligheden er bordaux. Forklaringen er, at der i el-sparepæren og lysstofrøret er taget en del farver ud for at spare på strømmen. Det er én forklaring på, at vi mennesker trives forskelligt i lys fra lysstofrør og glødepærer. Hvis du opholder dig i et rum med lysstofrør i loftet, vil du typisk opleve lokalet som trist, netop fordi alle farverne ikke kommer helt frem. Din hjerne bruger en masse energi på at få farverne til at hænge sammen. Faktisk bruger hjernen meget mere energi i et rum, der alene er oplyst af lysstofrør. Og du har svært ved at se skygger og dermed mimik. Almindelige glødepærer og halogen er de lyskilder, der ligner solens lys bedst. Sådan var der på Blå Stue, da Asger BC første gang kom på besøg. - Børn ligger altid på gulvet og leger. Det betyder, at de ofte ser direkte op i lysstofrørene. Forestil dig lige at se op i sådan et lys, og at der desuden kommer en voksen i modlys og vil tage dig op. Den voksne kommer faktisk til at se helt uhyggelig ud. Derfor skal lyset ikke være så direkte overalt selv om det giver gode skygger, der hjælper os med at se formerne, forklarer han. En hule af lys I stedet arbejdede han med energisparepærer, der lyser op i loftet og reflekterer lyset. 10

11 - Det kombinerede jeg med direkte lys fra almindelige el-pærer over de borde, som børnene bruger til at lave deres tegninger på eller til at spille på. Samtidig skabte jeg flere lysrum i rummet. Det betyder, at der ikke er ens belysning over det hele, men at lyset skaber rum, dér hvor der er behov for at se. For eksempel over sofaen. Her kan den voksne sætte sig med børnene og læse en bog mens lyset i resten af rummet er svagt eller helt slukket. Det skaber en hule af lys, som er hyggelig og rar, og som børnene helt instinktivt tiltrækkes af. Denne form for lys får nok også børnene til at være mere nærværende dér, hvor de er og dermed mere koncentrerede. Når man bruger differencieret lys er der oven i købet en indbygget besparelse i og med, at et sænket lysniveau betyder et sænket elforbrug. Der er nu kommet mere ro over børnene på Blå Stue. - Det forkerte lys stresser mennesker, og stressede børn er ofte støjende børn. Et grelt eksempel på forkert lys er de billige kompaktrør, hvor cirka 60 procent af de solgte rør flimrer, hvilket vil sige, at lyset tænder og slukker 100 gange i sekundet. Det påvirker os, vi bliver trætte og får hovedpine. Der læses og lyttes intenst i»sofahulen«i Sverige har man oven i købet en lov, der forbyder den slags lys, siger Asger BC og tilføjer, at et tilsvarende projekt i en daginstitution i Tørring ved Vejle, har vist, at børnene instinktivt søger hen i det rum, som har fået ny belysning i forhold til det rum, som stadig er ensartet belyst med lysstofrør, der flimrer. 11

12 Belysning på Blå Stue i Børnehaven Mælkebøtten 3 På grundlag af en funktionsanalyse har vi lavet en zone-inddeling af børnehaven. Sofaen og bordene er de områder, hvor der virkelig er brug for at se godt. Det betyder, at her og i den umiddelbare nærhed skal det meste lys være og det skal være kvalitet A - altså enten almindelige glødepærer eller halogen (12V eller 230V) Zone-inddelingen bliver derpå indarbejdet i den konkrete belysningsplan. Det almene lys klares med det reflekterede B-lys fra FAIDONlamperne. For at tilføre det diffuse lys noget liv er der en blændfri spot i lampen, der giver rettet lys og dermed skygger. 0 1 Ved sofaen er der brug for lys, der både kan give nogen gode kontraster til at læse ved og som gengiver de farvede illustrationer korrekt. Det klarer BULEN III på væg, som sender et bredt lys i kvalitet A ned over sofa-krogen Over bordene hvor børnene bl.a. tegner og spiller, bruger vi DILLEN, som sender et rettet, forholdsvis bredt lys nedover bordene, hvor det er vigtigt at børnene både kan se detaljer og de rigtige farver. Zone-inddeling af Blå Stue Armaturoversigt F Alment lys - B-lys i oplys+ A-lys fra spotten: FAIDON med HF-forkobling, spot 3x36W kompaktrør + 1x75W halogen, 230V F F Aktivitetslys A-lys: DILLEN pendel med ring - 75W glødepære Placeres ca. 60 cm over bord F F Aktivitetslys A-lys: BULEN III væglampe - 60W glødepære Placeres på væg ca. 130 cm over gulv Belysningsplan for Blå Stue 12

13 Børnene er mere rolige Kan du se, hvad jeg siger? Det er et relevant spørgsmål, for vi aflæser mimik og kropssprog, når vi skal høre, hvad andre siger. Hørehæmmede har brug for mere lys i et rum end mennesker med almindelig hørelse. Ligesom de har brug for god kontrast mellem lys og skygge, for at aflæse mimik. Med den viden i baghånden, fik ingeniør Carsten Hussing Ledøje-Smørum Kommune ideen til, at støj kan dæmpes ved hjælp af det rigtige lys, da han blev bedt om at gøre noget ved støjen i Børnehuset Mælkebøtten. - Jeg er selv hørehæmmet og ved, at mennesker med svag hørelse i højere grad end andre mundaflæser, aflæser mimik og kropssprog. Hos mennesker med normal hørelse spiller kropssprog dog også en stor rolle. Faktisk består 80 procent af vores kommunikation af kropsaflæsning. Derfor tænkte jeg, at der kunne være en sammenhæng mellem støjniveau og lys. Hvis du har svært ved at aflæse kropssprog og mimik må du nødvendigvis kommunikere mere med stemmen - råbe højere, siger Carsten Hussing. I dag er der ikke mere, men bare anderledes, lys på Mælkebøttens Blå Stue. Og det har haft stor effekt på støjniveauet i Mælkebøtten. - Børnene er mere rolige. Pædagogerne har fået større arbejdsglæde og får langt mindre hovedpine end før. Og forældrene udtrykker tilfredshed med, at vi har gjort noget ved støjproblemerne, siger Margit Enderlein, som er leder af institutionen. I det rigtige lys ser vi bedre. Når vi ser bedre, hører vi bedre - og så råber børnene mindre. 13

14 Mere overskud i dagligdagen Børnehaven Åkanden i Tørring fik først ændret lyset på den ene stue. Det kunne bl.a. ses på forbruget af hovedpinepiller. I dag har asger bc LYS sat nyt lys på begge stuer. Det har givet større psykisk velvære og overskud hos både børn og voksne. - Det startede med at en af forældrene til et svagtseende barn gjorde os opmærksom på, at det kan være svært at se i lyset fra lysstofrør. Vi var en nyindrettet institution for 14 handicappede børn og havde selvfølgelig lysstofrør i hele loftet, forklarer Herdis Bülow, som er børnehaveleder i Børnehaven Åkanden i Tørring ved Vejle. - Derfor fik vi ændret lyset på den ene ud af to stuer i 1998, sådan at vi hovedsageligt brugte glødepærer blandt andet i de lamper, der var over arbejdspladserne. Vi oplevede snart, at børnene søgte ind på stuen med det ny lys. Her var hyggeligere og ikke al den flimmer, som mange lysstofrør kan give. Vi opdagede også, at pædagogerne fik mindre hovedpine herinde det kunne vi simpelthen se på forbruget af hovedpinepiller. - Det var ganske enkelt mere behageligt at opholde sig på stuen med det ny lys, og vi følte, at det gav alle et større overskud. Når de voksne har det bedre, får de mere overskud til børnene. Alle slapper mere af og er mindre pirrelige. På den måde fandt vi ud af, at vi skulle have samme lys i hele Åkanden, siger Herdis Bülow. Og sådan er det i dag. - Vi fik omlagt lyset stort set i hele institutionen, også på gangene og i fysioterapien, sådan at vi ikke længere har lysstofrør overalt. De sidste tre år har vi stort set kun anvendt lys fra glødepærer. Men det er ikke dyrere for os, for vi er meget bevidste om at slukke det lys, vi ikke bruger. Solskinslys og godt kunstlys giver fine farver og en kombination af lys og skygge - det giver mere overskud til både små og store. 14

15 Lyset viser farverne De informationer, vi får fra omgivelserne, kommer for 90 procents vedkommende via øjet. Derfor spiller lyset en stor rolle blandt andet for oplevelsen af farver. Sollyset ser hvidt ud. Men brydes det, indeholder lyset mange farver. Farverne dannes, når lyset rammer en flade den kaster udvalgte lysbølger tilbage. Lysbølgerne bestemmer farven. - Hver grundfarve har sin egen bølgefrekvens, som måles i nanometer. Det menneskelige øje kan opfatte min forskellige farver. Det kortbølgede lys opleves som blåt, det mellembølgede som grønt og det langbølgede som rødt. Når vi oplever en græsplæne som grøn, er det fordi den tilbagekaster mellembølget lys, som vi fra barnsben, har lært at benævne grøn, forklarer overlæge Carsten Edmund, fra Rigshospitalet. Som læge ved Flymedicinsk Klinik gennem en årrække har han arbejdet med farvetestning af blandt andet piloter. - Oplevelsen af farver afhænger af hvilket lys, vi Farver og former fremhæves af lyset. opholder os i. Sollys og glødepærer indeholder alle bølgelænder, og det gør, at vi ser alle de farver og nuancer, som vi mennesker kan opfatte. Lysstofrør og el-sparepærer er konstrueret, så de kun viser seks til syv bølgelængdeområder. Derfor oplever du ikke alle farvenuancer i dette lys. Man kan bedst illustrere det ved at se på en farvestrålende buket blomster i henholdsvis lys fra en glødelampe og lys fra lysstofrør eller en el-sparepære. Du vil opleve stor forskel i blomsterbukettens farveudstråling, siger Carsten Edmund. Han tror på, at der er en sammenhæng mellem lyspåvirkning og følelsen af velvære. - Det er meget komplekst. Men der er næppe tvivl om, at der er en sammenhæng mellem for eksempel stress og det lys, vi befinder os i. Halvfems procent af den information vi får fra omverdenen, kommer via øjnene. Det er sandsynligt, at det er en stress-påvirkning, hvis vi optager informationen i det flimrende lys, lysstofrør kan give. Vi kender det fra en lampe, der står og blinker man bliver vanvittig af det. 15

16 Spar 10 procent på el-regningen Omlægningen af lys behøver ikke at være en dyr driftsfornøjelse, hvis institutionen vælger den rigtige kombination af lys fra lysstofrør og glødepærer. En procents deling er normalt en fin kombination til daginstitutioner. Skab en bevidsthed om lyset i institutionen og sluk lys, som ikke har en funktion. Det vil ofte give en besparelse på mere end 10 procent på el-regningen. Glødepæren har mere end 100 års fødselsdag Det var Thomas Alva Edison der i 1879 opfandt glødelampen. Han var en amerikansk opfinder og forretningsmand, som også opfandt fonografen i 1877, der kunne optage lyd. Han fik patent på mere end tusind opfindelser. I slutningen af 1800-tallet havde der været eksperimenteret med glødelamper, men de kunne ikke holde mere end få timer. Edison videreudviklede el-pæren samt et sammenhængende el-system, der strakte sig helt fra dynamoen, der frembragte strømmen, over kablerne, der skulle føre de strømmende elektroner ud til forbrugeren - og til lampen og altså lyskilden. Det var Edison, som var manden bag det første offentlige elektricitetsværk i New York i Så meget lys skal der være Når lyskilderne i daginstitutionen kombineres af 75 procent lysstofrør og 25 procent højkvalitetslys fra glødelamper eller halogenlys får institutionen et lys, der kan måles til mellem 9 og 14 watt pr. kvadratmeter. Til sammenligning bruger en moderne bank cirka 35 til 45 watt pr. kvadratmeter og en butik op mod 70 watt pr. kvadratmeter. Hjemme bruger vi typisk omkring 9 watt pr. kvadratmeter. Hvor meget kan du se? Se på et ansigt overfor dig. Hvor meget af ansigtet er helt knivskarpt? Hele ansigtet vil de fleste svare. Men det er ikke rigtigt. Vores øjne kan ikke stille skarpt på mere, end hvad der svarer til en enkelt grad. Det svarer til, at vi ser en lille del af ansigtet skarpt svarende til størrelsen på en femkrone. Resten opfatter vi skarpt, fordi øjnene har set rundt på hele ansigtet, sådan at hjernen kan huske indtrykkene og danne et fuldstændigt billede af det sete. Du har brug for bedst lys dér, hvor du ser skarpt det vil sige dér, hvor du fokuserer, og hvor hjernen hjælper dig med at danne et skarpt billede. I resten af rummet, har du ikke brug for samme kvalitet og mængde lys. Forsøg med farver Find en bordeauxrød genstand. Det kan være en sweater, en skjorte, et billede, et tæppe, en mørkerød rose eller en anden genstand med den karakteristiske rødvinsfarve. Tænd et lysstofrør eller en energisparepære. Vurdér farven. Gentag eksperimentet med en glødelampe. Lysstofrøret skal nu være slukket. Du vil opleve, at farven skifter markant efter lyskilde. Forklaringen er, at lysstofrøret ikke repræsenterer ret mange af regnbuens farver. For netop at spare på strømmen er der taget farver ud i B-lyset. De farver, der er taget ud af naturens farveskala, kan derfor ikke gengives for øjet. 16

17 Hvad er farver? Forestil dig en verden uden farver. Den fysiske omverden har ikke i sig selv nogen farve. Når vi oplever et æble som rødt, skyldes det, at det lys, som æblet reflekterer til vores øjne består af bølger, der er langbølgede. Længden af en lysbølge angiver farven. Det synlige lys har bølgelængder mellem 380 og 760 såkaldte nanometer. Det kortbølgede lys opleves som blåt, det mellembølgede som grønt og det langbølgede som rødt. Når æblet opfattes som rødt, er det altså fordi det reflekterer langbølget lys til vores øjne. Menneskets nethinde reagerer altså forskelligt på lys af forskellig bølgelængde og omsætter det til en farveoplevelse. Mennesker med normalt farvesyn kan se tusindvis af farver. Pressemeddelelse fra Ledøje-Smørum Kommune Bedre lys giver mindre støj Ledøje-Smørum Kommune er nået til evalueringen af forsøg med støjdæmpende belysning i daginstitutioner. I år 2000 foretog Ledøje-Smørum Kommune en undersøgelse af brugernes (forældrenes) tilfredshed med de eksisterende pasningstilbud i kommunen for børn i alderen 0-6 år. Et af de forhold der blev undersøgt, var institutionernes fysiske rammer, herunder bl.a. størrelse, indretning, belysning og støjforhold. Det viste sig at brugerne anser støjniveauet for at være den største gene i institutionerne. På baggrund af undersøgelsesresultatet besluttede man i kommunen at iværksætte en undersøgelse af hvad der kunne gøres for at nedsætte støjniveauet. Ud over de mere traditionelle tiltag som montering af filtdupper under stolebenene og udlægning af små tæpper på gulvene ville man undersøge om der kunne være en sammenhæng mellem belysning og støjniveau i institutionerne. Idéen til undersøgelsen bygger på en formodning om at den visuelle del af kommunikationsprocessen får bedre muligheder for at komme til udfoldelse hvis man bedre kan se den der taler. Hvis man bedre kan se hinanden og bedre kan aflæse mundbevægelser, kropssprog m.m., føler man måske ikke behov for at råbe så højt. Desuden kunne det tænkes at man ved hjælp af belysningen kunne få børnene til at samle sig i mindre, koncentrerede grupper, så noget af den uro store grupper af børn skaber, kan undgås. Til udførelsen af undersøgelsen blev udvalgt to af kommunens institutioner, Børnehuset Mælkebøtten og Børnehuset Nøddelunden. De to institutioner er stort set ens i deres fysiske opbygning og er derfor velegnede til sammenligning. To belysningsfirmaer, Asger bc LYS og Louis Poulsen, fik tildelt et grupperum i hver en institution, hvor de skulle 17

18 installere ny belysning, og en efterfølgende undersøgelse skulle vise effekten på støjniveauet. Fælles for de to forskellige lyssætningsmodeller er at der er satset på punktlys, dvs en belysning der retter sig mod de steder der har særligt brug for lys, frem for at oplyse hele rummet jævnt over det hele. Med punktlyset tilstræbes det at skabe rum i rummet, dvs. at børnene samler sig på de steder hvor lyset er bedst og danner mindre rum dér. Endvidere er der satset på en lyskildekvalitet, hvor farvefordelingen skulle være bedre, og naturligvis er Arbejdstilsynets krav tilgodeset. Den nye lysopsætning har nu fungeret i de to institutioner siden april 2003, dvs. ca. et år, og tiden er kommet til en evaluering af projektet. Oplysninger om forsøgets resultater er indhentet ved to gruppeinterviews med pædagoger, lysleverandører og to medarbejdere fra Ledøje-Smørum Kommune: Ingeniør ved Teknisk Forvaltning Carsten Hussing og udviklingskonsulent Rikke Dahl Christiansen. Først og fremmest er det selvfølgelig effekten på børns og pædagogers adfærd som har været genstand for iagttagelsen, men også praktiske faktorer som rengøringsvenlighed, sikkerhed, pris og elforbrug er blevet undersøgt. Mens fordele og ulemper ved lysarmaturernes praktiske funktion (rengøringsvenlighed, lysstyrke m.m.) stort set opvejer hinanden i forhold til den tidligere belysning, tyder interviewene på fremskridt i begge institutioner i retning af en mere rolig adfærd og stemning. Børnene er blevet mere stille og stemningen mere afdæmpet og ustresset. Medarbejderne i Børnehuset Mælkebøtten giver udtryk for at de falder ned når de kommer ind i grupperummene med den nye belysning, som følge af den ro der hviler over rummene. Børnene virker roligere, hvilket mærkes rent fysisk som et lavere stressniveau; de farer ikke så meget omkring. Det lavere stressniveau præger både børn og voksne. Pædagogerne konstaterer at børnene faktisk godt kan indgå i koncentreret leg, hvis de rette vilkår er til stede. De mindre grupper som børnene samler sig i når de søger hen imod lyskilderne, skaber desuden en stemning af intimitet og tryghed. Fra Børnehuset Nøddelundens medarbejdere lyder omtrent den samme melding: Der er mere ro i institutionen, Børnene samler sig dér hvor lyset er, og de mindre børnegrupper der opstår som følge heraf, gør børnene mere afdæmpede. De leger sammen i mindre grupper på 4-5 stykker og løber ikke så meget og så vildt omkring som før. De voksne oplever huset som mere opdelt og synes at det giver ro og er afslappende. Der er en klar oplevelse af at roen er mere udpræget end ved den tidligere belysning. Konklusionen må være at der ikke er nogen tvivl om at den ændrede belysning har medført mere ro og mindre stress. Det kan skyldes to egenskaber ved belysningen: 1) At lyset gør sigtbarheden bedre og at behovet for at råbe højere fordi man ikke kan se samtalepartneren, bliver mindre, eller 2) at punktlyset skaber en fornemmelse af rumopdeling og øget koncentration. Især det sidste synes at have haft betydning i de to institutioner. Det er et stort fremskridt at man har fundet en måde hvorpå man kan undgå det der i fagsproget kaldes bisværme. Nu hvor Ledøje-Smørum Kommune har konstateret at ændringen af belysningen faktisk har en særdeles positiv effekt, vil man bruge undersøgelsesresultatet i praksis på den måde at man i samarbejde med lysleverandørerne vil finde frem til den reelt bedste belysningsløsning. Herefter får leverandørerne mulighed for at give et tilbud på en samlet belysningsløsning i de to institutioner. På længere sigt er målet at man vil kunne drage nytte af erfaringerne i Nøddelunden og Mælkebøtten og bruge erfaringerne i samtlige af kommunens daginstitutioner. Yderligere oplysninger kan fås hos: Ingeniør Carsten Hussing, Teknisk Forvaltning, tlf

19 Lyset gengiver farverne Regnbuen viser de mere end 1300 farver, som mennesker kan se. Hvis du ser mod en el-pære gennem det filter, som ligger i lommen, vil du se en fuldstændig regnbue. Filtret skal holdes tæt op mod øjet. Hvis du ser igennem samme filter mod en elsparepære eller et lysstofrør, vil du se, at regnbuen ikke har glidende overgange, men er skåret over flere steder altså er der kun én rød nuance, én orange nuance osv. Grunden er, at der for at spare på strømmen tages farver ud af farveskalaen, sådan at der ikke bruges strøm på at gengive hele farveskalaen. 19

20 asger bc LYS principper for belysning i børneinstitutioner

LYS, LARM OG LEG. Gode råd om lys i daginstitutioner

LYS, LARM OG LEG. Gode råd om lys i daginstitutioner LYS, LARM OG LEG Gode råd om lys i daginstitutioner Lys skal give velvære Lyset har en enorm betydning for vores psyke. Tænk bare på den morgen, hvor du vågner til en klar og blå himmel i modsætning til

Læs mere

Godt LYSmiljø med LED

Godt LYSmiljø med LED Godt LYSmiljø med LED lart og roligt lys, ed lavt el-forbrug Indtil for få år siden var energibesparelser og lyskvalitet hinandens modsætninger. Men hos ABC Lys flytter vi hele tiden grænsen for, hvad

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Grønt lys. når det er godt

Grønt lys. når det er godt Grønt lys når det er godt EU har talt Glødelampens historie slutter - mere herom en anden gang Vi er glade for at kunne vise nogle gode lysløsninger, som alle er i 100 % energiklasse A. Det er lysløsninger,

Læs mere

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal:

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: 1 Indholdsfortegnelse: Farvelære s. 2 - farvens fysik s. 2 Øjet s. 2 - farvesyn s. 3 - nethinden s. 3 - efterbilleder

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri. Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Skilteteknik - Lys, skiltning og brug af LED Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 Målformulering 4 Indhold i undervisningen Grundviden Grundviden om lys og

Læs mere

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lys som en del af arbejdet for et godt børnemiljø.

Vejledningen skal støtte dagtilbud og kommuner i arbejdet med indeklima, herunder lys som en del af arbejdet for et godt børnemiljø. Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys i dagtilbud. en beskriver, hvilken betydning lys i dagtilbud har, lysets påvirkning af børnenes trivsel, og hvordan børnene generelt bliver påvirket af indeklimaforhold.

Læs mere

Resultater. Hvad er vigtigt for de ældre, når det kommer til lys?

Resultater. Hvad er vigtigt for de ældre, når det kommer til lys? Hvad er vigtigt for de ældre, når det kommer til lys? Energipære giver et frygteligt lys! Jeg slukker meget for at spare på energi. Jeg tænker meget over lys, fordi det bliver mere besværligt at se med

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Indendørs er det en god idé at udnytte den mængde dagslys, der kommer ind af vinduerne, men pas på ikke at komme i modlys.

Indendørs er det en god idé at udnytte den mængde dagslys, der kommer ind af vinduerne, men pas på ikke at komme i modlys. 1 LYS: Tina Hare Andersen Når du skal optage video eller film, skal du altid bruge lys under optagelserne. Det kan enten være naturligt lys (solen), kunstlys (lamper) eller en blanding af disse. Dagslys

Læs mere

Omsorgscentret Fælledgården

Omsorgscentret Fælledgården På 1. sal på Fælledgården, trænger der til en kærlig hånd. Der er ikke blevet gjort meget de sidste 30 år, for der er ikke penge til de gamle. Både personale og beboere virker meget glade for at være der.

Læs mere

Nordisk Kongres 2015. Synskonsulent Eva Madsen og synskonsulent Dorte Møller. Kernekompetencegruppen om belysning

Nordisk Kongres 2015. Synskonsulent Eva Madsen og synskonsulent Dorte Møller. Kernekompetencegruppen om belysning Nordisk Kongres 2015 Synskonsulent Eva Madsen og synskonsulent Dorte Møller Kernekompetencegruppen om belysning Disposition Indledning Præsentation af projektbeskrivelsen Hvad gjorde vi i praksis? Cases

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus Børnemiljøet Status/sammenhæng Et godt børnemiljø er et miljø, hvor børnene trives, udvikler sig, udfordres og lærer nyt. I et godt børnemiljø er der trygt og rart at være, og børnenes sikkerhed og sundhed

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER Aikaterini Argyraki, Carsten Dam-Hansen, Jakob Munkgaard Andersen, Anders Thorseth, Dennis Corell, Søren S. Hansen, Peter Poulsen, Jesper Wollf og Paul

Læs mere

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

Jens Jensen Læringsprofil d.xx.0x.09 samlet

Jens Jensen Læringsprofil d.xx.0x.09 samlet Jens Jensen Læringsprofil d.xx.0x.09 samlet Jens Jensen er hørebarn og detalje orienteret. Eller med andre ord, Auditiv / Analytisk Det betyder: Når Jens Jensen skal lære noget nyt og svært, er det vigtigt

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn. Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-vejledningen beskriver Arbejdstilsynets krav

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldte tilsyn. Faktuelle oplysninger. Dato for tilsynsbesøget Institutionsbeskrivelse

Tilsynsrapport. Uanmeldte tilsyn. Faktuelle oplysninger. Dato for tilsynsbesøget Institutionsbeskrivelse Center Børn og Unge Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Tilsynsrapport Journalnr: 28.09.00-K09-8-17 Ref.: Mathilde Egelund Rasmussen Dato: 21-05-2019 Uanmeldte

Læs mere

Halvdelen af ældres faldulykker skyldes nedsat kontrastsyn!

Halvdelen af ældres faldulykker skyldes nedsat kontrastsyn! Halvdelen af ældres faldulykker skyldes nedsat kontrastsyn! Men hvad er kontrastsyn? Og kan nedsat kontrastsyn afhjælpes? Henrik Holton Optiker, f.a.a.o. Synscentralen Vordingborg Måling at øjets kontrastevne

Læs mere

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a.

Lyssætning af museumsudstillinger. Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lyssætning af museumsudstillinger Eskild Bjerre Laursen arkitekt m.a.a. Lys nok? Øjet er i stand til at adaptere med en faktor 5.000 Enheder Candela kommer af candle. Er et udtryk for en lyskildeintensitet,

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Hvad er en lyskilde? En lampe

Hvad er en lyskilde? En lampe 1 2 Hvad er en lyskilde? Formål: Sikre, at alle eleverne er med på emnet og begreberne Ordbogen: Naturlig eller menneskeskabt genstand som udsender lys fx Solen, et stearinlys eller en elektrisk pære Spørgsmål:

Læs mere

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING

PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING PIXIGUIDEN 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en NEDSMELTNING 5 metoder til hvordan du undgår, at dit barn får en nedsmeltning Jeg har været dér, hvor du er og ved, hvordan det føles, når

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? NY PÆRE - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Gode råd til dig, der skal skifte pære 1 Vær sikker på, at lysstyrken (målt i lumen) passer til dit formål. Se oversigten Farvel til watt - Goddag til lumen

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Paneler Side 3. Spots Side 4. Pærer Side 5. Svinerør Side 7. Tracklight Side 8. Rør Side 9 Side 9. Downlight Side 10 Side 10.

Paneler Side 3. Spots Side 4. Pærer Side 5. Svinerør Side 7. Tracklight Side 8. Rør Side 9 Side 9. Downlight Side 10 Side 10. Indhold Med CO2LIGHT LED-belysning får man et mere behageligt og naturligt lys, som tænder/slukker øjeblikkeligt, hvorved du ikke længere har en blinkende lagerhal, der tager tid om at tænde. Vi leverer

Læs mere

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogisk læreplan Hyllinge Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 EMA Personlige kompetencer / alsidig

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005

Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005 Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005 84 elever har spørgeskemaet. Alle tal er angivet i antal/procent. Er der JA 51. Rum, der særligt tiltaler dig (f.eks. pga. stemningen, farverne eller indretningen)?

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2016-17 Klassen Hvor tilfreds er du med dit klasselokale? tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller Utilfreds Antal besvarelser 1 20 9 5 35 I procent 2,9 57 25,7 14,3 Gns 3,5

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Byg et hus - 4. klasse Til lærerne med supplerende tekst

Byg et hus - 4. klasse Til lærerne med supplerende tekst Byg et hus - 4. klasse Til lærerne med supplerende tekst Power point for lærere er mulig at bruge som forberedelse inden power point for elever vises Farver er en subjektiv opfattelse. Der kan aldrig siges

Læs mere

Brug pæren, når du vælger lys

Brug pæren, når du vælger lys Brug pæren, når du vælger lys Udvalget af elpærer er enormt, og det er uoverskueligt for mange at forstå nye vurderingsparametre som lumen, Ra og kelvin. Lyseksperter er uenige om, hvad der er godt lys,

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

VI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE

VI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE VI LAVEDE EN MÅNEDSPLAN FOR ARBEJDET MED DANNELSE April: To børn øver sig i at tale og - lytte til hinanden Esbjerg Kommune 80 TEMA: OMSORG FOR DET ENKELTE BARN OG ARBEJDET MED DANNELSE Hver måned har

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

LYS LÆRING LIVSKVALITET

LYS LÆRING LIVSKVALITET Når øjet og hjernen skal kompensere for dårligt lys, så koster det noget: Det koster men- neskelig energi og koncentration, og det giver træthed og ubehag, sam- tidig med at det fremkalder stres- sede

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor lys er vigtigt, samt forskellen på dagslys og kunstigt lys. Herudover beskrives, hvilke lovmæssige krav der

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

Farver og farveblindhed

Farver og farveblindhed Farver og farveblindhed Indhold 3 3 4 5 6 7 8 8 9 10 Hvad er farver? Hvad betyder farver? Farvesyn Farveblindhed Hvordan ser den farveblinde? Test af farvesynet Farvesyn og erhverv Hvornår bør farvesynet

Læs mere

recepten på motivation

recepten på motivation BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin

Læs mere

Soundlight Comfort Ceiling Inspirerende ro

Soundlight Comfort Ceiling Inspirerende ro Soundlight Comfort Ceiling Inspirerende ro Komfort opstår hvor lyd møder lys Udfordringer for kontorer Nye kommunikationsformer har ændret vores arbejdsmetode til det uigenkendelige. Kontoret er ikke længere

Læs mere

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

GPS TIL FARVEVALG i læringsmiljøerne

GPS TIL FARVEVALG i læringsmiljøerne GPS TIL FARVEVALG i læringsmiljøerne Den røde farve lægger op til bevægelse Specialdesignet legehus på Ørestad Skole, København Udviklet i samarbejde med CORE Arkitekter OM HØJER MØBLER Højer Møbler er

Læs mere

IBA Undervisningsmiljøundersøgelse 2017

IBA Undervisningsmiljøundersøgelse 2017 IBA Undervisningsmiljøundersøgelse 2017 Om undersøgelsen Undervisningsmiljøvurderingen er en vurdering det sociale, psykiske, fysiske og æstetiske miljø for de studerende. Undersøgelsen blev gennemført

Læs mere

Besvarelse af Spørgeskema

Besvarelse af Spørgeskema Besvarelse af Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Brøruphus Efterskole 0/5 . Er du pige eller dreng? Pige: 8 ( 55, %) Dreng: 66 (,6 %) I alt har 8 elever besvaret dette spørgeskema. Hvor gammel er

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Arbejdsliste : A s arbejdsliste:

Arbejdsliste : A s arbejdsliste: Marte Meo forløb med A B og C. Beskrivelse af personer. A er pædagog i en vuggestuedel, hvor der pt. er 14 vuggestuebørn i alderen 0-2 år. A er interesseret i at lære om Marte Meo metoden, da A i det daglige

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Jeg viste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst!

Jeg viste ikke om fiskene har brug for lys og om jeg kunne øge størrelse, fremme farver og parringslyst! Indholdsfortegnelse: Forord Side 1 Hvad betyder lys for fisk, mig og planter? Side 1 Lysstyrke og beregning! Side 2 LUX Side 3 Lumen! Side 3 PAR Side 3 Farve temperatur! Side 4 Farvegengivelse Side 5 Ra

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Rettet og diffus belysning

Rettet og diffus belysning Om at se lyset Oplevelsen af f.eks. et maleri er betinget af at kunne se farverne. Farverne er betinget af det lys, der er at kaste tilbage, behørigt sorteret af kunstneren selv. God belysning, intense

Læs mere

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6%

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Kapitel 3: Lys og skygge 1

Kapitel 3: Lys og skygge 1 Kapitel 3: Lys og skygge 1 3 Lys og skygge Egetlys, defineret/specifik lyskilde, reflekteret lys/ambient light, reflekslys I den "virkelige verden" er vi omgivet af lys af flere arter: Der er lyskilderne,

Læs mere

Rentemestervej 80 DK-2400 København NV

Rentemestervej 80 DK-2400 København NV Brugervejledning Tillykke med din nye: SoundEar 2000 SoundEar SoundBuster Vi er glade for, at du har valgt et af vores produkter til at hjælpe dig og dine omgivelser til et bedre lydmiljø. I denne brugsanvisning

Læs mere

Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING

Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Belysningskampagnen 2009 De gamle pærer har mistet gløden Elsparefonden vil gerne hjælpe med at gøre den kommende udfasning

Læs mere

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Belysning indhold Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Formål l med belysning Dagslys er den bedste form for belysning

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Kunstlys i hjemmet. Iben Winther Orton Ejer. Specialist i lys og belysning.

Kunstlys i hjemmet. Iben Winther Orton Ejer. Specialist i lys og belysning. Kunstlys i hjemmet Iben Winther Orton Ejer. Specialist i lys og belysning. iben@lightscapes.dk Kort om LED-lys til ældre Projektholdet, der har testet døgnrytmeunderstøttende belysning hos ældre i private

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Filterglas ved erhvervet hjerneskade

Filterglas ved erhvervet hjerneskade Karsten Haarh, NeuroOptometrist Filterglas ved erhvervet hjerneskade Syn og hjerne 2017 Hvornår kan de bruges? Lysfølsomhed og blændingsgener øjenrelateret ( 112, bilag 2 punkt 7) Nedsat kontrastsyn -

Læs mere

Edderkoppernes evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog

Edderkoppernes evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog Edderkoppernes evaluering af pejlemærket SPROGINDSATSEN muligheder gennem sprog Evaluering af emneuge med fokus på sprog: Københavns kommune har fokus på sprog i pejlemærkerne i år 2014, hvorfor vi i basisgruppen

Læs mere

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde

Mere om kameraet. Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Mere om kameraet Fokus, Lysmåling, Eksponeringskompensation, Hvidbalance, Lysfølsomhed (ISO), Blitz, Selvudløser, Filtre, Modlysblænde Fokus Fokus betyder det, som er skarpt i billedet Fokus har stor betydning

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

IKEA Smart belysning TRÅDFRI, FLOALT, JORMLIEN, SURTE

IKEA Smart belysning TRÅDFRI, FLOALT, JORMLIEN, SURTE Produktguide IKEA Smart belysning, FLOALT, JORMLIEN, SURTE 07_018 GODT AT VIDE Dette symbol findes på emballagen på alle de produkter, der indgår i IKEA Smart belysning. En bedre hverdag derhjemme med

Læs mere

ENERGITJENESTEN. Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig

ENERGITJENESTEN. Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig ENERGITJENESTEN Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig 02 EKSPERTER MED Peter Larsen Energivejleder Energivejlederne i Energitjenesten kan hjælpe dig, når du

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

SAMSKABELSE OM OVERGANG OG SKOLESTART I DISTRIKT SKOVVEJEN

SAMSKABELSE OM OVERGANG OG SKOLESTART I DISTRIKT SKOVVEJEN SAMSKABELSE OM OVERGANG OG SKOLESTART I DISTRIKT SKOVVEJEN Schoug Psykologi & Pædagogik Udvikling og læring i pædagogiske institutioner Organisationsudvikling Forandringsprocesser Samarbejde og kommunikation

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere