4 Formelsamling i KEMI FORLAGET

Transkript

1 4 Formelsamling i KEMI FORLAGET

2 Indhold Forord... 5 Elektromagnetisk stråling... 7 Kemiske maengdeberegninger... 9 Termodynamik Kemisk ligevægt Syrer og baser Reaktionskinetik Elektrokemi Konduktans Fysiske st~rrelser og enheder Standardbetingelser og nulpunktsvedtægter Nogle fysiske konstanter Dekadiske præfikser VIRUM GYMNASIUM BOGDEPOTU ' ELEVUDLAN

3 Formelsamling Kemi Redaktion: Carsten Holmboe Per Dal Jensen Inge Kaufmann Henrik Parbo Illustration og omslag: Erik Frausing Anne Lyngdorf Tegninger: Arne Lindahl Tilrettelzggelse: Henrik Parbo Formelsamlingen er sat med Times og trykt hos Budolfi Tryk, Aalborg 3. udgave, 4. oplag 1997 ISBN Udgivet af Undervisningsministeriet Gymnasieafdelingen i samarbejde med Kemilzrerforeningen Distribution: Kemi Forlaget, Slotsgade 2', 2200 K~benhavn N Fotografisk genoptryk af vzrket til brug for salg er ikke tilladt. Kopiering til eget brug i Øvrigt kan frit finde sted.

4

5 Forord Formelsamling Kemi er et tilladt hjælpemiddel ved skriftlig studentereksamen i kemi på h ~jt niveau, f~rste gang ved studentereksamen Opgavel~sninger kan ikke baseres alene på samlingens formler, men må også bygge på viden om almene kemiske begreber, lovmæssigheder og eksperimentelle teknikker, herunder grundlseggende kemiske reaktionstyper og kendskab til nomenklatur og stofkemi. I opgaverne kan der indgå fortolkning af såvel tabeller og grafer som korte tekster indeholdende kemiske problemstillinger. I opgaveteksterne anf~res normalt ikke data, som er tilgzngelige i de tilladte hjzlpemidler. Såfremt der stilles opgaver uden for de områder, som omfattes af de tilladte hjælpemidler, vil alle n~dvendige oplysninger vzre indeholdt i opgaveformuleringen. Opgavel~sning krzver ofte antagelser, der forenkler en problemstilling. Undertiden er disse antagelser anfart i opgaveteksten, men i andre tilfzlde kan det være en del af opgaven at vælge en rimelig model for den givne problemstilling. Den perfekte besvarelse karakteriseres bl.a. af, at den diskuterer den valgte model og tager stilling til modellens begrsensninger. En opgavebesvarelse skal være ledsaget af tekst og figurer i et sådant omfang, at tankegangen klart fremgår. Bed~mmelsen af en besvarelse bygger ikke alene på en opg~relse over korrekte, mangelfulde og fejlagtige svar på de stillede sp~rgsmål. For det enkelte sp~rgsmål kan man således ikke altid påregne at få maksimalt pointtal for en besvarelse, der nok indeholder det korrekte slutresultat, men som ikke indeholder ledsagende tekst og/eller figurer i n~dvendigt omfang. Direktoratet for Gymnasieskolerne og HE December Uffe Gravers Pedersen. Forord 5

6

7 Elektromagnetisk stråling E: energi X: b~lgel~ngde f: frekvens C: lysets fart A: absorbans I: lysintensitet ex : [A]: ekstinktionskoefficient aktuel koncentration af partikel A eller stof A Produktet af en elektromagnetisk strålings b~lgelængde og frekvens er lig med lysets fart (»lyshastigheden«). Fotonenergien af en elektromagnetisk stråling er lig med produktet af Planck konstanten og strålingens frekvens. Fotonenergien, der emitteres eller absorberes af et atom, en ion eller et molekyle, er lig med forskellen mellem to energiniveauer h~rende til atomet, ionen eller molekylet. Elektromagnetisk stråling 7

8 A = log 5 = [Al l Lambert-Beers lov A-4 I Absorbansen af en opl~sning ved en bestemt b~lgelængder defineret som logaritmen til forholdet mellem intensiteten, lo, af strålingen efter passage af det rene opl~sningsmiddel og intensiteten, I, af strålingen efter passage af opl~sningen. I. og I er målt ved samme b~lgelængde. Absorbansen af A i en oplmning er lig med produktet af eks- tinktionskoefficienten, den aktuelle koncentration af A og lysvejens længde gennem opl~sningen, I. 8 Elektromagnetisk stråling

9 Kemiske mængdeberegninger m: masse M molar masse n: stofmzngde I< volumen X: molbr~k e: densitet (massetæthed) d: relativ densitet C: koncentration Cmasseprocent: indhold C~oiurnen~rocent: indhold cmoal(a): molal koncentration, molalitet, af partikel A eller stof A c(a): [Al : x(a): formel koncentration af partikel A eller stof A aktuel koncentration af partikel A eller stof A molbr~k af partikel A eller stof A P: tryk af en gas eller en gasblanding (totaltrykket) ~ ( 4 : partialtryk af gas A (i en gasblanding) ATk: -ATf: kogepunktsforh~jelse frysepunktssznkning 17, Posmotisk: osmotisk tryk Summen af protontallet og neutrontallet er lig med nukleontallet for et atom. Z er lig med antal protoner i en atomkerne og antal elektroner i et atom, og Z er lig med atomets nummer i grundstoffernes periodesystem. Ner lig med antal neutroner i atomkernen. Nukleontallet er lig med antal nukleoner i atomkernen, ogsa kaldet massetallet. For en atomkerne anvendes forskellige symboler, fx Kemiske mængdeberegninger 9

10 Massen af en given stofmængde er lig med produktet af stofmzngden og stoffets molare masse. Den formelle koncentration af A i en opl~sning er lig med den stofmzngde af A, der er tilf~rt opl~sningen, divideret med opl~sningens volumen. Koncentrationen har enheden mol/l, som også skrives M. Den aktuelle koncentration af A i en opl~sning er lig med stofmzngden af A divideret med opl~sningens volumen. Koncentrationen har enheden mol/l, som også skrives M. Indholdet af A i en blanding angivet som masseprocent er lig med forholdet mellem massen af A og blandingens masse. Indholdet af A i en blanding angivet som volumenprocent er lig med forholdet mellem volumenet af A og blandingens volumen. 10 Kemiske mængdeberegninger

11 Den molale koncentration af A i en opl~sning er lig med stofmzengden af A divideret med opl~sningsmidlets masse. Den molale koncentration har enheden mol/kg. Molbr~ken af A i en homogen blanding er lig med stofmangden af A divideret med summen af stofmzengderne i blandingen. Summen af molbr~kerne for A, B,... i en homogen blanding er lig med en. Partialtrykket af gas A i en gasblanding er lig med produktet af gassens molbr~k og blandingens tryk (totaltrykket). Summen af partialtrykkene for de enkelte gasser A, B,... i en gasblanding er lig med blandingens tryk (totaltrykket). Kemiske mængdeberegninger 11

12 Densiteten er lig med masse divideret med volumen. Den relative densitet af en gas er lig med gassens molare masse divideret med den gennemsnitlige molare masse af t0r atmosfzrisk luft. I I I l l I Kogepunktsforh~jelsen for en opl~sning beregnes som produktet af opl~sningsmidlets molale kogepunktskonstant og summen af de opl~ste partiklers molale koncentrationer. ningsmidlet. 2: Damptrykkurve for oplos- Frysepunktsszenkningen for en opl~sning beregnes som proningen. duktet af opl~sningsmidlets molale frysepunktskonstant og summen af de opl~ste partiklers molale koncentrationer. Det osmotiske tryk af en opl~sning beregnes som produktet af gaskonstanten, kelvintemperaturen og summen af de opl~ste partiklers eller gassers koncentrationer. 12 Kemiske mængdeberegninger

13 Termodynamik T kelvintemperatur t: celsiustemperatur p: tryk af en gas eller en gasblanding (totaltrykket) p(a): partialtryk af gas A (i en gasblanding) Eindre: indre energi A: tilf~rt arbejde Q: tilf~rt varme Cv: varmekapacitet ved konstant volumen Cp: varmekapacitet ved konstant tryk H: entalpi, molar entalpi G: Gibbs-energi, molar Gibbs-energi S: entropi, molar entropi Y: reaktionsbrok K: ligevægtskonstant H* : standardentalpi, molar standardentalpi G-: standard-gibbs-energi, molar standard- Gibbs-energi S : standardentropi, molar standardentropi Talværdien af kelvintemperaturen er lig med talværdien af celsiustemperaturen plus 273. St~rrelsen af en temperaturforskel har samme talværdi på de to temperaturskalaer. Et lukket system. For et lukket system bestående af en ideal gas eller en blanding af ideale gasser er produktet af systemets tryk og systemets volumen lig med produktet af stofmængden, gaskonstanten og kelvintemperaturen. Termodynamik 13

14 For gas A i en blanding af ideale gasser, som udgar et lukket system, er produktet af gassens partialtryk og systemets volumen lig med produktet af stofmzngden af A, gaskonstanten og kelvintemperaturen. Summen af partialtrykkene for de enkelte gasser A, B,... i en gasblanding er lig med blandingens tryk (totaltrykket). p- AV = An. R. T T- 5 For et lukket system bestående af en ideal gas eller en blanding af ideale gasser er produktet af systemets tryk og tilvækst i volumen lig med produktet af tilvæksten i stofmængde, gaskonstanten og kelvintemperaturen, når tilvæksten i stofmzngde sker ved konstant temperatur og tryk. For et lukket system er tilvæksten i indre energi lig med summen af den tilfarte varme og det tilf~rte arbejde. For et lukket system er det tilf~rte tryk-volumenarbejde ved konstant tryk lig med minus produktet af trykket og volumentilvæksten. 14 Termodynamik

15 For et lukket system, hvori der ikke sker kemiske reaktioner eller faseændringer, er tilvzeksten i indre energi lig med produktet af varmekapaciteten ved konstant volumen og temperaturtilvzeksten. Et systems entalpi er lig med systemets indre energi plus produktet af dets tryk og volumen. Tilvæksten i et systems entalpi er lig med tilvzeksten i systemets indre energi plus produktet af trykket og volumentilvæksten, når volumentilv~ksten sker ved konstant tryk. For et lukket system er tilvzeksten i entalpi lig med den tilf~rte varme ved konstant tryk, når der kun tilf~res trykvolumenarbejde. For et lukket system, hvori der ikke sker kemiske reaktioner eller faseændringer, er tilvzeksten i entalpi lig med produktet af varmekapaciteten ved konstant tryk og ternperaturtilvzeksten, når der kun tilfmes tryk-volumenarbejde. Termodynamik 15

16 Den molare tilvækst i entalpi ved standardbetingelserne for en kemisk reaktion er lig med forskellen mellem summen af produkternes molare standardentalpier og summen af reaktanternes molare standardentalpier. AH^ har enheden kj/mol, dvs. kilojoule pr. mol reaktion if~lget tilhmende reaktionsskema. Den molare tilvaekst i entalpi ved standardbetingelserne for en kemisk reaktion beregnes på grundlag af molare bindingsentalpier if~lge ovenstående formel. Tilvzksten i et systems entropi plus tilvaeksten i omgivelsernes entropi er st~rrend nul for irreversible processer og lig med nul for reversible processer. Den molare tilvaekst i entropi ved standardbetingelserne for en kemisk reaktion er lig med forskellen mellem summen af produkternes standardentropier og summen af reaktanternes standardentropier. ASe har enheden J/(mol. K), dvs. J/K pr. mol reaktion if~lget tilh~rende reaktionsskema. 16 Termodynamik

17 Den molare tilvækst i Gibbs-energi ved standardbetingelserne for en kemisk reaktion er lig med forskellen mellem summen af produkternes molare standard-gibbs-energier og summen af reaktanternes molare standard-gibbs-energier. AG* har enheden kj/mol, dvs. kilojoule pr. mol reaktion if~lget tilh~rende reaktionsskema. Et systems Gibbs-energi er lig med systemets entalpi minus produktet af dets entropi og kelvintemperaturen. For et system ved konstant temperatur er tilvæksten i Gibbsenergi lig med tilvaksten i systemets entalpi minus produktet af kelvintemperaturen og tilvæksten i systemets entropi. For en kemisk reaktion er sammenhængen mellem de molare tilvækster i Gibbs-energi, entalpi og entropi ved konstant temperatur bestemt ved ovenstående formel. Ved standardbetingelserne gælder O A B 1 mol Et systems Gibbs-energi i afhcengighed af systemets sammensmtning ved konstant temperatur, idet systemet består af en reaktionsblanding af gasserne A og B. Djebliksvcerdien af et lukket systems molare tilvækst i Gibbsenergi er lig med den molare tilvækst i Gibbs-energi ved standardbetingelserne plus produktet af gaskonstanten, kelvintemperaturen og den naturlige logaritme til talvaerdien af reaktionsbr~ken. Termodynamik 17

18 For et lukket system er det molare tab i standard-gibbs-energi lig med produktet af gaskonstanten, kelvintemperaturen og den naturlige logaritme til talv~rdien af ligev~gtskonstanten. m* 1 lso van't Hoff 1nK = --n- +- R T R ligningen T-22 Den naturlige logaritme til talværdien af ligev~gtskonstanten afhænger af temperaturen if~lge ovenstaende formel. 18 Termodynamik

19 Kemisk ligevægt [A] : aktuel koncentration af partikel A eller stof A Y: reaktionsbr~k Y,: Yp: reaktionsbr~k med koncentrationer reaktionsbr~k med partialtryk K: ligevægtskonstant K,: Kp: Kk: K,: T x(a): p(a): ligevægtskonstant med ligevzegtskoncentrationer ligevægtskonstant med ligevægtspartialtryk kompleksitetskonstant opl~selighedsprodukt kelvintemperatur molbr~k af partikel A eller stof A partialtryk af gas A Reaktionsbr~ken Y, for en homogen blanding bestående af A, B, C og D h~rende til det angivne reaktionsskema er givet ved ovenstående formel, hvor reaktionsskemaets koefficienter er eksponenter til de aktuelle koncentrationer. Reaktionsbr~ken Yp for en gasblanding bestående af A, B, C og D h~rende til det angivne reaktionsskema er givet ved ovenstående formel, hvor reaktionsskemaets koefficienter er eksponenter til stoffernes partialtryk. Kemisk ligevægt 19

20 Ligevægtskonstanten K, h~rende til det angivne reaktionsskema er givet ved ovenstående formel, idet A, B, C og D findes i homogen blanding. Reaktionsskemaets koefficienter 4 b, c og d er eksponenter til ligevægtskoncentrationerne. Ligevægtskonstanten Kp h~rende til det angivne reaktionsskema er givet ved ovenstående formel, idet A, B, C og D er gasser. Reaktionsskemaets koefficienter a, b, c og d er eksponenter til ligevægtspartialtrykkene. Ligevægtskonstanten Kp for en gasfaseligevægt er lig med ligevægtskonstanten K, ganget med produktet af gaskonstanten og kelvintemperaturen opl~ftet til en potens, der er lig med summen af produkternes koefficienter minus summen af reaktanternes koefficienter. Partialtrykket af gas A i en gasblanding er lig med produktet af gassens molbrok og blandingens tryk (totaltrykket). Partialtrykket af gas A i en gasblanding er lig med produktet af den aktuelle koncentration af A, gaskonstanten og kelvintemperaturen. 20 Kemisk ligevaegt

21 Kompleksitetskonstanten Kk for en kompleksligevægt er givet ved ovenstående formel. M betegner centralatomet og L en neutral ligand. Ved heterogen ligevægt mellem et fast stof A, der ikke dissocieres ved opl~sning, og stoffet opl~st i en væske er ligevægtskonstanten lig med ligevægtskoncentrationen for det oplaste stof. AU aaz+ (aq) + bby-(aq) Ved heterogen ligevargt mellem en fast ionforbindelse A,Bb og forbindelsen opl~st i vand er opl~selighedsproduktet lig med produktet af ionernes ligevægtskoncentrationer. Reaktionsskemaets koefficienter indgår som eksponenter i udtrykket for opl~selighedsproduktet. [A (opl0st)l = KH p(a) Henrys lov. L Ved heterogen ligev~gt mellem en gas A og gassen opl0st i væske er ligevægtskoncentrationen af den opl~ste gas proportional med gassens partialtryk. Kemisk ligevaegt 21

22 Syrer og baser c(a): formel koncentration af partikel A eller stof A [A]: aktuel koncentration af partikel A eller stof A K,: vands ionprodukt K,: styrkekonstant for en syre Kb: styrkekonstant for en base pk,: styrkeeksponent for en syre pkb: styrkeeksponent for en base a: protolysegrad ph: hydrogenioneksponent poh: hydroxidioneksponent ph er lig med minus logaritmen til talvardien af den aktuelle koncentration af oxoniumioner i en vandig opl~sning eller i rent vand. POH - poii = - log [OH-] O poh er lig med minus logaritmen til talvzrdien af den aktuelle koncentration af hydroxidioner i en vandig opl~sning eller i rent vand. ph -t poh = 14,O (ved 298 K) S-3 Summen af ph og poh er lig med 14,O ved temperaturen 298 K. 22 Syrer og baser

23 H20 T H20 H30- T OH- K, = [H30 '1 [OH-] S-4 Vands ionprodukt er lig med produktet af den aktuelle koncentration af oxoniumioner og den aktuelle koncentration af hydroxidioner i en vandig opl~sning eller i rent vand. Vands ionprodukt har f~lgende værdi ved temperaturen 298 K: K, =. 1,O - 10-l4 (ved 298 K) Styrkekonstanten for en syre S i vandig opl~sning er lig med ligevægtskonstanten for syrens protolyseligevægt i vand, idet molbr~ken for vand sættes til 1. - pk, Styrkeeksponenten for en syre i vandig opl~sning er lig med O g 4 e! log 14 minus logaritmen til talværdien af syrens styrkekonstant. 2 2 in Protolysegraden for en syre S i vandig opl~sning er lig med den aktuelle koncentration af syrens korresponderende base B divideret med den formelle koncentration af syren. B + H20 * S + OH- Styrkekonstanten for en base B i vandig opl~sning er lig med ligevzgtskonstanten for basens protolyseligevzgt i vand, idet molbr~ken for vand sættes til 1. Syrer og baser 23

24 pkb = - log Kb S-9 Styrkeeksponenten for en base i vandig opl~sning er lig med.- pkb minus logaritmen til talværdien af basens styrkekonstant. o 4 10: 14 P e e Protolysegraden for en base B i vandig opl~sning er lig med den aktuelle koncentration af basens korresponderende syre S divideret med den formelle koncentration af basen. &(s) Kb@) = KV vands ionprodukt S-l1 Produktet af styrkekonstanten for en syre S og styrkekonstanten for den korresponderende base B er lig med vands ionprodukt. Ved temperaturen 298 K er produktet af de to styrkekonstanter lig med 1,O 10-l4 M ~. pk,(s) + pkb(b) = 14,0 (ved 298 K) S-12 Summen af styrkeeksponenten for en syre S og styrkeeksponenten for den korresponderende base B er lig med 14,O ved temperaturen 298 K. ph for en vandig opl~sning af en monoprot stcerk syre er lig med minus logaritmen til talv~rdien af den formelle koncentration af syren. 24 Syrer og baser

25 ph for en vandig oplasning af en monoprot ikke-sterk syre kan beregnes af ovenstående formel. ph = %. ( pk, - log c(s) ) S-IS ph for en vandig oplasning af en monoprot svag eller meget svag syre kan beregnes af ovenstående formel. poh for en vandig oplasning af en monoprot sterk base er lig med minus logaritmen til talvzerdien af den formelle koncentration af basen. POH = - log t- Kb - -t j $47 Z poh for en vandig oplosning af en monoprot ikke-sterk base kan beregnes af ovenstående formel. poh for en vandig oplasning af en monoprot svag eller meget svag base kan beregnes af ovenstående formel. Syrer og baser 25

26 [BI ph = pk, + log - pzlfferligningen S-19 [SI ph for en vandig opl~sning af en syre S og dens korresponderende base B er lig med syrens styrkeeksponent plus logaritmen til forholdet mellem den aktuelle koncentration af basen og den aktuelle koncentration af syren. ph for en vandig opl~sning af en amfolyt, Amf, er lig med middelværdien af syrestyrkeeksponenten for amfolytten og styrkeeksponenten for den til amfolytten korresponderende syre S. 26 Syrer og baser

27 Reaktionskinetik T t: tid T : kelvintemperatur halveringstid v: reaktionshastighed k: hastighedskonstant [A] : aktuel koncentration af partikel A eller stof A [A]~: aktuel koncentration af partikel A eller stof A til tiden t = O E,: aktiveringsenergi - Reaktionshastigheden med hensyn til reaktanten A er lig med t1 t minus tilvaiksten i koncentration af A pr. tid. Reaktionshastigheden har enheden mol/(l.s) = M/s. Reaktionshastigheden til tidspunktet t, kan bestemmes som tangentens h~ldningskoefficient med modsat fortegn i punktet (t,,[ai,) Reuktionsordenen er x med hensyn til A og y med hensyn til B. Den totale reaktionsorden er (x + y). Reaktionskinetik 27

28 a). ko k = ko e -&'fr ' Arrhenius ligningen R-3 Hastighedskonstantens afhængighed af kelvintemperaturen er givet ved ovenstående formel. ko er grænseværdien for k svarende til»uendelig h ~ temperatur(( j ( k -+ for T -+ a). \ Den naturlige logaritme til talværdien af hastighedskonstanten afhænger af temperaturen if~lge ovenstående formel. ko er grænseværdien for k svarende til»uendelig h0j temperatur«(k + ko for T -+ Hceldningskoefficienten er lig med E, - - R Den naturlige logaritme til forholdet mellem hastighedskonstanterne k, og k, ved kelvintemperaturerne T, og T, er givet ved ovenstående formel. [AI A For en reaktion, der er af nulte orden med hensyn til A, er reak- [A] = - k. t -i- [Alo R-7 I t Hceldningskoefficienten er lig med - k 28 Reaktionskinetik For en reaktion, der er af nulte orden med hensyn til A, er den aktuelle koncentration af A en funktion af tiden givet ved ovenstående formel.

29 For en reaktion, der er af nulte orden med hensyn til A er halveringstiden givet ved ovenstående formel. Halveringstiden afhænger af begyndelseskoncentrationen [Alo. For en reaktion, der er af firste orden med hensyn til A, er reaktionshastigheden lig med produktet af hastighedskonstanten og den aktuelle koncentration af A. [A] = [Alo - e -k' t R-l0 For en reaktion, der er af farste orden med hensyn til A, er den aktuelle koncentration af A en funktion af tiden givet ved ovenstående formel. t For en reaktion, der er af firste orden med hensyn til A, er den naturlige logaritme til talvcerdien af den aktuelle koncentration af A en funktion af tiden givet ved ovenstående formel. Hastighedskonstanten k bestemmes af formlen in [Al2- In [Al -k = t2 - ti For en reaktion, der er af firste orden med hensyn til A, er halveringstiden lig med den naturlige logaritme til 2 divideret med hastighedskonstanten. Halveringstiden er uafhængig af begyndelseskoncentrationen [Al0. Reaktionskinetik 29

30 d la1 V = -- dt = k [A] [B] R-1 3 En reaktion, der er af f~rste orden med hensyn til A og f~rste orden med hensyn til B, er totalt af anden orden. Reaktionshastigheden er lig med produktet af hastighedskonstanten, den aktuelle koncentration af A og den aktuelle koncentration af B. For det specialtilfzlde af en anden ordens reaktion, hvor [A] = [B] under hele reaktionsforl~bet, er reaktionshastigheden lig med produktet af hastighedskonstanten og den aktuelle koncentration af A i anden potens. H~ldningskoefficienten er lig med hastighedskontanten k For en reaktion, der er af anden orden med hensyn til A, er den aktuelle koncentration af A en funktion af tiden givet ved ovenstående formel. For en reaktion, der er af anden orden med hensyn til A, er halveringstiden givet ved ovenstående formel. Halveringstiden afhænger af begyndelseskoncentrationen [A]~. 30 Reaktionskinetik

31 Fysiske stilrrelser og enheder St~rrelse Enhed Sammenhæng med andre enheder Navn Symbol Navn Symbol frekvens f hertz Hz 1 Hz = 1 s-' masse kraft m F atommasseenhed newton U N 1 u = 1,6606 kg 1 N = l kg m/s2 tryk P pascal bar atmosfære millimeter kviks~lv Pa bar atm mmhg 1 Pa = 1 N/m2 1 bar = 1 lo5 Pa 1 atm = 1,013 lo5 Pa = 1,013 bar 1 mmhg = 133,3 Pa energi, arbejde, varme E, A Q joule elektronvolt liter-bar liter-atmosf~re J ev L. bar L atm IJ=lN.m 1 ev = 1, l9 J 1 L bar = 100 J 1 L. atm = 101,3 J effekt P watt W 1 W = 1 J/s elektrisk ladning q coulomb C IC = 1 A.s spændingsforskel, elektromotorisk kraft U U. volt V 1 V = 1 J/C resistans R ohm cl 1 cl = 1 V/A konduktans G siemens S 1 S = 1 Q-' aktivitet A becquerel B q 1 Bq = 1 s-'

32 standardbetingelser og nulpunktsvedtzegter Standardbetingelserne nedenfor er baseret på IUPAC kommissionens anbefalinger fra I»Formelsamling Kemi«betegnere standardtilstand og benyttes ved symboler for en termodynamisk st~rrelse og for tilvækster af en termodynamisk st~rrelse. Generelt er standardtilstanden af et stof defineret ved, at dets aktivitet a = 1, idet der under ideale forhold om et stof A gælder: a(a) = 1 når A er et fast stof a(a) = p(a) når A er en gas a(a) = [A] a(a) = x(a) når A er et opl~st stof eller en opl~st partikel når A er en vzske (et opl~sningsmiddel) Standardtilstand Standardtilstanden af et fast stof eller en v~sker det rene stof ved et ydre tryk på 1 bar. Standardtilstanden af en gas er den pågældende gas betragtet som en ideal gas med partialtrykket 1 bar. Standardtilstanden af et oplast stof i et opl~sningsmiddel er en ideal opl~sning af stoffet med koncentrationen 1 mol/l. Nulpunktsvedtægter H* = O og G- = O ved298k for frie grundstoffer i deres stabileste tilstand H+(as) ved aktiviteten a(h30+) = 1, dvs. for en ideal opl~sning med [H~O+ ] = 1 mol/l. S* = O for rene krystallinske stoffer ved O K (det absolutte nulpunkt) og for H + (aq) ved [H~O +l = 1 mol/l ved 298 K. e0 (H + (aq)/~2(g)) = O V for standard-hydrogen-elektroden.

33 Nogle fysiske konstanter lysets fart i vakuum Planck konstanten elementarladningen Avogadro konstanten Faraday konstanten gaskonstanten C h e NA F=NA.e R elektronens masse m e protonens masse m~ neutronens masse m n Dekadiske praefixer T G M k h d a d c m ~ n P f a tera giga mega kilo hekto deka deci centi milli mikro nano pico femto atto 10'2 109 i i l2 10-l5 10-lg