Unges syn på. Uligheder i undervisningssystemet. European Agency for Development in Special Needs Education

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges syn på. Uligheder i undervisningssystemet. European Agency for Development in Special Needs Education"

Transkript

1

2 Unges syn på Uligheder i undervisningssystemet European Agency for Development in Special Needs Education

3 I forbindelse med Portugals EU-formandskab afholdt det portugisiske undervisningsministerium i september 2007 en høring om de unges syn på uligheder i undervisningssystemet, Young Voices: Meeting Diversity in Education. Høringen fandt sted i Lissabon og var arrangeret i samarbejde med European Agency for Development in Special Needs Education. Vi har samlet indlæg og resultater fra høringen i denne rapport. Rapporten er udarbejdet af agenturet på baggrund af indlæg fra de unge deltagere i høringen, som alle skal have en stor tak for deres bidrag. På agenturets hjemmeside findes yderligere information om begivenheden. Adressen er Redaktion: Victoria Soriano, Mary Kyriazopoulou, Harald Weber og Axelle Grünberger fra European Agency for Development in Special Needs Education Uddrag af rapporten kan gengives med angivelse af kildereference. Elektroniske udgaver af rapporten kan downloades på 21 sprog fra hjemmesiden: Forsideillustration: Viktorija Proskurovska ISBN: (Elekronisk udgave) ISBN: (Trykt udgave) 2008 European Agency for Development in Special Needs Education Sekretariat: Østre Stationsvej Odense C. Tlf: secretariat@european-agency.org Bruxelles-kontor: 3 Avenue Palmerston BE-1000 Brussels Belgium Tlf: brussels.office@european-agency.org Rapporten er udgivet med støtte fra Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur: education_culture/index_en.htm 2 Unges syn på uligheder i undervisningssystemet

4 INDHOLD Forord 5 Indledning 7 Indlæg fra Portugals undervisningsminister Maria de Lurdes Rodrigues 9 De unges reaktioner 11 Deltagere fra de almene ungdomsuddannelser...11 Deltagere fra erhvervsrettede ungdomsuddannelserne...14 Deltagere fra de videregående uddannelser...16 Indlæg fra den portugisiske statssekretær for undervisning, Valter Lemos 20 Lissabon-deklarationen 21 Inkluderende undervisning set fra de unges synspunkt...21 Unges syn på uligheder i undervisningssystemet 3

5 4 Unges syn på uligheder i undervisningssystemet

6 Forord Medlemslandene i European Agency for Development in Special Needs Education (herefter agenturet) blev i 2007 enige om at afholde en europæisk høring med deltagelse af unge med særlige undervisningsmæssige behov, som skulle mødes og diskutere uddannelse og fremtidsperspektiver. Der skulle især lægges vægt på de unges erfaringer, ideer og forslag omkring inkluderende undervisning. Det var anden gang agenturet skulle stå i spidsen for en begivenhed af så stort et omfang og betydning. Den første høring for unge med særlige undervisningsmæssige behov fandt sted i 2003 i Europa- Parlamentets bygninger i Bruxelles. Agenturets medlemslande var fuldt ud klar over omfanget af den udfordring der lå i at arrangere denne høring, især fordi man forventede et betragteligt antal deltagere fra de 29 lande, der skulle repræsenteres (i 2003 deltog 22 lande). Høringen i 2007 fandt sted i Lissabon og var arrangeret i samarbejde med det portugisiske undervisningsministerium i forbindelse med Portugals formandskab for EU. For agenturet var det en fornøjelse og en ære at arrangere denne anden europæiske høring. Vi vil især takke de 78 unge deltagere, deres familier, lærere og støttepersonale, undervisningsministrene i de repræsenterede lande, repræsentanterne fra europæiske og internationale organisationer og sidst men ikke mindst de portugisiske myndigheder for deres deltagelse og store interesse i begivenheden. Uden dem var høringen aldrig blevet en realitet. Jørgen Greve Bestyrelsesformand Cor J. W. Meijer Direktør Unges syn på uligheder i undervisningssystemet 5

7 6 Unges syn på uligheder i undervisningssystemet

8 Indledning I 2006 bad agenturet sine repræsentantskabsmedlemmer om at udvælge deltagere fra 2-3 uddannelsesinstitutioner i deres eget land til at deltage i høringen Unges syn på uligheder i undervisningssystemet. Der skulle helst være repræsentanter fra en erhvervsskole, skoler for andre ungdomsuddannelser (i Danmark faldt valget på en efterskoleelev) og en videregående uddannelsesinstitution. Studerende fra de valgte skoler og klasser blev opfordret til sammen med deres medstuderende at komme med deres mening om de resultater der var kommet ud af den første høring i Bruxelles i Herudover skulle de diskutere følgende tre spørgsmål med deres medstuderende: 1. Hvilke væsentlige forbedringer og udfordringer i din uddannelse vil du gerne diskutere med dine europæiske kolleger? Har du forslag eller anbefalinger til forbedringer? 2. Hvad er din holdning til inkluderende undervisning? Er der særlige fordele, udfordringer og/eller ulemper du ønsker at fremhæve? Vil du foreslå nogle anbefalinger? 3. Du har måske helt klare forventninger til din uddannelse, arbejde og fremtid. Kan du beskrive hvilke væsentlige problemer der efter din mening skal løses, før du kan indfri disse forventninger? Alle høringens deltagere mødtes dagen før for at udveksle synspunkter og diskutere de tre spørgsmål i arbejdsgrupper, som var opdelt i forhold til de unges uddannelsesniveau: almene ungdomsuddannelser, erhvervsrettede ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. De unge var godt forberedte inden selve høringen og diskussionerne bar præg af en seriøs og åben tilgang til emnet samt gensidig respekt for hinandens meninger. De unges handicap og særlige behov var meget forskellige fra person til person. Langt de fleste var tilmeldt det almene skolesystem. De unges diskussioner førte til en række forslag, som blev præsenteret i det portugisiske parlament, og som er blevet basis for Lissabon-deklarationen Inkluderende undervisning set fra de unges Unges syn på uligheder i undervisningssystemet 7

9 synspunkt. Hele deklarationen findes sidst i denne rapport og er desuden trykt som en separat folder. Rapporten indeholder uddrag af indlæg fra Portugals undervisningsminister under åbningen og fra den portugisiske statssekretær for undervisning under lukningen af høringen. Begge fremhæver på vegne af de portugisiske myndigheder deres store engagement i og støtte til inkluderende undervisning. Lissabon-deklarationen omhandler de spørgsmål og aftaler de unge arbejdede sammen om, mens denne rapport beskriver de problemstillinger der er relateret til de tre forskellige uddannelsesforløb de unge repræsenterede, nemlig almene ungdomsuddannelser, erhvervsrettede ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. 8 Unges syn på uligheder i undervisningssystemet

10 Indlæg fra Portugals undervisningsminister Maria de Lurdes Rodrigues Ved åbningen af den europæiske høring Unges syn på uligheder i undervisningssystemet i Portugals parlamentsbygning sagde undervisningsminister Maria de Lurdes Rodrigues blandt andet: Det er en stor ære og glæde at være vært for unge fra 29 lande 26 EU-lande plus 3 andre lande som støtter initiativet, hvis formål det er at forbedre den inkluderende undervisning i hver eneste skole i hvert eneste land i EU. Tillykke med jeres deltagelse her og med det succesrige forløb for jer og for de lande I repræsenterer, og især med udsigten til mere og bedre inkluderende undervisning i Europa. Retningslinjerne for inkluderende undervisning for alle børn og unge med særlige behov blev udarbejdet i 1994 i Salamanca i Spanien som et resultat af mange års arbejde og debat blandt eksperter over hele verden. Lærere, støttepersonale og eksperter skal dagligt sørge for den løbende udvikling og iværksættelse af inkluderende undervisning. Det drejer sig om at afdække problemer og fordomme, tekniske, sociale og økonomiske vanskeligheder, men også om at finde løsninger der kan forbedre den inkluderende undervisning. Inkluderende undervisning er en proces som hele tiden udvikler sig og aldrig vil afsluttes, fordi målsætningerne hele tiden ændres. Det skyldes de evigt hastende sociale krav og forventninger samt den udvikling af viden og teknologi vi er vidner til. Jeg mener alle lande i Europa har fælles opgaver og udfordringer, selv om udgangspunkterne kan være forskellige fra land til land. Det gælder især på tre områder: vi skal sørge for at der hele tiden uddannes lærere og støttepersonale til at arbejde med unge med særlige undervisningsmæssige behov; vi skal forbedre de fysiske og materielle rammer i de skoler der modtager studerende med særlige behov, og vi skal udvikle læringsredskaberne og det pædagogiske indhold og materiale sideløbende med brugen af den nye teknologi. I dag giver informations- og kommunikationsteknologien os enestående muligheder for at tilegne os viden, og det er enhver regerings opgave at støtte brugen og udviklingen af disse muligheder. Unges syn på uligheder i undervisningssystemet 9

11 Det er en helt speciel begivenhed, der bringer os sammen i dag, fordi den involverer studerende med særlige behov, som står midt i udviklingen af deres egen inkluderende undervisning. De er talerør og puster liv i debatten og bevidstheden om, at der skal findes løsninger, og det er deres forventninger og visioner, vi får direkte kendskab til her. Med de unges bidrag her kan vi være sikre på at opnå bedre betingelser for læring for alle europæiske unge med særlige behov. Det er det, der gør dette initiativ så nyskabende. Endnu engang tillykke med jeres deltagelse og engagement, jeres gode eksempler og de fine resultater I vil få. Jeres succes er også vores. Hver studerendes succes, især dem med særlige behov, retfærdiggør jeres arbejde. Jeg ønsker, I får opfyldt jeres drømme, at jeres tiltag vil lykkes og at jeres bidrag hjælper os til at blive bedre i vores arbejde. Tak skal I have. 10 Unges syn på uligheder i undervisningssystemet

12 De unges reaktioner De unge fortalte i plenum om de fælles problemstillinger der var blevet diskuteret i de respektive grupper dagen før høringen. Her følger en mere detaljeret gennemgang af disse problemstillinger, nævnt i samme rækkefølge som de spørgsmål der blev diskuteret: - de vigtigste forbedringer og udfordringer i uddannelsesforløbet; - de unges holdning til inkluderende undervisning; - de vigtigste problemer som skal løses for at de unge kan indfri deres ønsker for fremtiden. Det skal understreges, at deltagerne alle var enige om, at de resultater og udfordringer, der var på dagsordenen under høringen i 2003, stadig er meget værdifulde, selv om der siden er sket fremskridt. I det følgende har vi citeret nogle af deltagerne direkte så man får en bedre fornemmelse af diskussionerne og den store entusiasme der blev udvist i arbejdsgrupperne Deltagere fra de almene ungdomsuddannelser Hovedparten af de deltagere som var i gang med en ungdomsuddannelse kom fra det almene skolesystem og et inkluderende undervisningsmiljø. Under gruppediskussionerne blev der generelt udtrykt tilfredshed med ungdomsuddannelserne og der var enighed om at der er sket fremskridt i løbet af deres egen skoletid. Unges syn på uligheder i undervisningssystemet 11

13 En af de største løbende udfordringer er den generelle tilgængelighed til uddannelserne: det gælder den fysiske tilgængelighed til bygninger men også adgangen til materialer og redskaber der er brugervenlige og egnede til de forskellige former for handicap, hvilket ikke altid er tilfældet. Karin sagde: Moderne skoler er stadig ikke fuldt ud indrettede til at tage højde for de forskellige former for handicap som for eksempel nedsat syn. Hjælpemidler som computere, digitalkameraer, mikrofoner osv. er af stor betydning. Og alligevel er det ofte her man ser, at det nødvendige udstyr enten ikke er der eller kun findes i ringe omfang. Det er ikke altid de unge og deres familier ved, hvordan de skal få adgang til disse hjælpemidler. Tilgængelighed omfatter også personlige hjælpere og støttepersonale. Ofte når der er brug for hjælp er der kun klassekammeraterne at trække på, hvilket er et evigt tilbagevendende problem, De unge understregede hvor stor en rolle lærernes holdning faktisk spiller. Lærerne skal være opmærksomme på alle elevers særlige behov. Lærerne skal være opmærksomme på, at de forskellige personer i en klasse har forskellige behov og forskellige måder at lære på, lød det fra Simone. Men støtten fra læreren må ikke medføre en patronisering af studerende med særlige behov. Lærerne skal derfor uddannes til at forstå og vide mere om personer med særlige behov. 12 Unges syn på uligheder i undervisningssystemet

14 Inkluderende undervisning blev af gruppen opfattet som en god mulighed og af stor relevans for dem. Det var opmuntrende at høre at de unge som er i gang med en ungdomsuddannelse er helt enige om at inklusion er med til at bringe forskellige mennesker nærmere hinanden og at forbedre elevernes sociale færdigheder. Inkluderende undervisning indebærer generelt også større udfordringer i positiv forstand end specialundervisning. Som Márton sagde: Inkluderende undervisning er virkelig effektivt, fordi man ser problemerne i øjnene og lærer hvordan de skal løses. Der blev dog også talt om problemer i forhold til inkluderende undervisning. Aude opsummerede med at sige: Inkluderende undervisning har på en gang været den værste og den bedste udfordring jeg nogen sinde har fået. Selv om inklusion lægger op til social kontakt også uden for skolen kan der opstå problemer i samspillet mellem elever med og uden særlige behov. Inkluderende undervisning er den bedste løsning, men der findes stadig mange skoler, som ikke har personalet og ressourcerne til at praktisere det, sagde Alfred. Herudover er der lærere som ikke er ordentligt forberedte eller ikke har nok viden om de studerendes behov. Dette sammen med manglen på de rette ressourcer og hjælpemidler på de almene ung- Unges syn på uligheder i undervisningssystemet 13

15 domsuddannelser skaber ligeledes mange problemer for de studerende med særlige behov. Konklusionen fra de unge lyder at inkluderende undervisning absolut er af det gode, forudsat at den nødvendige støtte er til stede og at der er optimale forhold for læring. De var også enige om at en uddannelse skal være med til at forberede én til livet. Anna Maria og Christopher sagde: Uddannelse handler om at lære at du kan gøre ting du aldrig havde regnet med du ville gøre. De unge bad om altid selv at have friheden og retten til at vælge om de vil gå i en almindelig skole eller en specialskole. Hvad angår fremtiden ønsker de fleste af deltagerne som nu er i gang med en ungdomsuddannelse at fortsætte studierne på en videregående uddannelse. Men de udtrykte bekymring for hvorvidt de nu også har helt frie valgmuligheder de ønsker ikke at mulighederne begrænses på grund af deres særlige behov, manglende støtte eller begrænset tilgængelighed til en videregående uddannelse. Der blev også talt om folks eventuelle fordomme både inden for det videregående uddannelsessystem og på arbejdsmarkedet. Til sidst understregede deltagerne deres behov for selv at kunne tage beslutninger om deres fremtid, hvilket indebærer at de ikke adskilles fra det øvrige samfund men derimod får samme muligheder som alle andre unge. Deltagere fra erhvervsrettede ungdomsuddannelserne De fleste af de deltagere som var i gang med en erhvervsuddannelse kom fra det almene skolesystem. Nogle få fik undervisning både i det almene system og i specialskoler, mens kun enkelte studerende udelukkende gik i specialskole. I denne gruppe var der repræsenteret flere forskellige former for behov end i de to andre grupper. 14 Unges syn på uligheder i undervisningssystemet

16 Gruppen gav klart udtryk for at deres behov ikke altid respekteres som de fortjener det. De understregede også at de ikke ville beskyttes blot fordi de har et handicap. Fabien, Séverine og Fabio sagde det meget klart: Vi har det som alle andre, men engang imellem har vi desværre brug for støtte.vi har brug for at folk tror på os og respekterer os. Vi vil ikke behandles som handicappede. Mitia sagde: Vi skal respektere hinanden uanset udseende, viden og færdigheder. På den måde får vi et mere ligeværdigt samfund. Der var overvejende positive udtalelser omkring de unges skoler og lærere, men man kom alligevel rundt om de vigtigste problemstillinger i forbindelse med de forbedringer der stadig mangler at blive gennemført. Nogle har haft negative oplevelser i kampen for at få den støtte de har brug for. Somme tider er lærerne ikke ordentligt informerede eller de er ikke interesserede i at kende de unges behov, eller de nødvendige støtteforanstaltninger er ikke tilgængelige. Lærerne bliver nødt til at forklare tingene på flere forskellige måder for at alle studerende kan forstå det, sagde Iro og Vassilis. Som debatten skred frem blev det efterhånden klart at det ikke er muligt at stille kvalificeret støtte til rådighed hvis man ikke tager højde for de forskelligheder de enkelte studerende repræsenterer. Unges syn på uligheder i undervisningssystemet 15

17 Amy sagde: Unge skal have muligheden for at kunne lære i deres eget tempo, så de får positive oplevelser og gode erfaringer med fra deres uddannelsesforløb. Tilgængeligheden til offentlig transport og til bygninger var et emne som i høj grad optog deltagerne og som blev betragtet som en af de helt store udfordringer. De som var i gang med en uddannelse inden for det almene skolesystem var meget positive over for inkluderende undervisning. Fagene i det almene skolesystem ligger generelt på et højt niveau, hvilket gør os velforberedte til fremtiden og til et job i en verden hvor vi er omgivet af folk som kan høre, sagde Steven. Få af deltagerne fra specialskolesystemet mente ligeledes at inkluderende undervisning er den bedste fremgangsmåde, mens en lille del foretrak at blive undervist i nogle mere beskyttende omgivelser. Der var fuld enighed om at man frit skal kunne vælge hvilket uddannelsessystem man vil være i der skal ikke være nogen tvang, man skal respektere den enkeltes personlige situation og man skal have adgang til samme valgmuligheder som ikke-handicappede. Med hensyn til fremtiden er det vigtigt for deltagerne at de kan komme til at leve så uafhængigt som muligt. Alle ville naturligvis gerne gennemføre studierne og var meget optaget af deres fremtidige jobmuligheder. Man var enige om at personer med handicap ikke har de samme muligheder som deres ikkehandicappede medstuderende. Deltagerne havde tillid til deres egne evner og udtrykte deres ønsker klart, men var mere usikre på om skolesystemet og samfundet som helhed kan og vil anerkende det potentiale de besidder. Deltagere fra de videregående uddannelser Blandt deltagerne fra de videregående uddannelser var der en stor del med synshandicap i forhold til de to andre grupper, og derfor refereres der ofte til netop denne form for handicap i diskussionsgruppen. Der var enighed om at der er sket forbedringer af mulighederne for informationsadgang gennem computere og internet for blinde og 16 Unges syn på uligheder i undervisningssystemet

18 synshandicappede studerende. Digitale bøger og lydbøger har vundet indpas. Nogle nævnte, at man generelt er blevet mere bevidst om personer med handicap og deres behov. Mobilitet og tilgængelighed er for eksempel i langt højere grad kommet på dagsordenen i den offentlige debat. Der er også sket en positiv udvikling i adgangen til støttepersoner og hjælp fra frivillige og venner. I forbindelse med disse forbedringer er der dog også mange udfordringer at tage fat på. Adgangen til information kan somme tider være begrænset eller afhængig af mange ydre faktorer. For eksempel kan leveringen af nye computere trække ud og der kan være begrænset adgang til lydbøger og digitale materialer. Desuden er det ikke alle internetbrowsere der kan anvendes af blinde. Selv om meget af det studiemateriale man skal bruge på universiteterne også laves her og man dermed nemmere kan producere materialer til synshandicappede studerende er der stadig for lidt materiale tilgængeligt. Som Maarja sagde: Almene fag som kræver læsebøger er et problem som har fulgt mig gennem hele studietiden, fordi der aldrig var nok lydbøger og bøger med blindskrift. Et andet problem handler om de begrænsninger i det frie studievalg som kan tilskrives den manglende tilgængelighed til bygninger samt Unges syn på uligheder i undervisningssystemet 17

19 utilstrækkelige støtteforanstaltninger og teknologi. Gabriela udtrykte det således: Folk med et handicap er ofte nødt til at vælge deres studiested ud fra om bygningerne er tilgængelige for dem frem for om det er det sted de helst vil uddanne sig.vi vil gerne kunne vælge ud fra hvad vi ønsker og ikke hvad der er muligt for os. Deltagerne sagde, at de i mange tilfælde selv er nødt til at tage initiativ for at hjælpe deres uddannelsessted, idet medstuderende, lærere og det administrative personale ikke altid ved, hvordan de skal yde den rette støtte. Der ligger også mange udfordringer med hensyn til de studerendes fremtidige jobmuligheder. For eksempel kan arbejdsgiveres holdninger og manglende tilgængelighed til arbejdspladsen skabe problemer for de unge med at komme ind på arbejdsmarkedet på samme vilkår som ikke-handicappede. De unges anbefalinger handler blandt andet om at lærere og støttepersonale skal informeres bedre. Det er også vigtigt at forbedre forholdene omkring tilførsel af ekstra ressourcer, mødefaciliteter for studerende med handicap, tilgængeligt sprog i undervisningen, mindre klasser og ekstra lærere hvor det er nødvendigt. Handicap giver sig udtryk på mange forskellige måder, og det er vigtigt at tilgodese individuelle behov frem for kollektive behov, sagde Diana. Deltagerne var enige om at inkluderende undervisning er den bedste måde at forberede dem til livet på. For nogle af dem var den videregående uddannelse det første møde med det almene skolesystem. Inkluderende undervisning blev nævnt som det første skridt på vejen mod en vellykket integration i samfundet. Ændringen fra specialskoler til kompetencecentre blev også diskuteret. Denne kombination af inkluderende undervisning og individuel støtte betragtes blandt deltagerne som den bedste måde at forberede sig til en videregående uddannelse. Man var enige om at hvis man har mulighed for at deltage i den inkluderende undervisning helt fra starten af uddannelsesforløbet vil man automatisk stå stærkere, blive mere uafhængig og få mere selvtillid. Med hensyn til fremtiden blev der lagt vægt på de problemer der opstår som følge af negative holdninger og uvidenhed. Det kræver 18 Unges syn på uligheder i undervisningssystemet

20 megen energi og stor tålmodighed at ændre holdning i en mere positiv retning med fokus på evner og færdigheder, potentialer og styrkesider. Deltagerne foreslog at de selv ville tage det første skridt, selv om det kræver langt mere mod og udholdenhed end der kræves af andre studerende. Kaisu konkluderede: Det er godt at vide hvad man kan forvente, selv om det kan være hårdt at finde ud af det. Unges syn på uligheder i undervisningssystemet 19

21 Indlæg fra den portugisiske statssekretær for undervisning, Valter Lemos Valter Lemos afsluttede høringen med blandt andet at sige: De unge skal lykønskes med den entusiasme de har udvist her i dag. Jeg er helt overbevist om, at deltagerne i dag har ydet et meget værdifuldt bidrag til arbejdet for den inkluderende skole over hele Europa. Vi er alle klar over, at før vi når målet om en skole for alle, vil vi ikke have opnået et sandt demokrati. Jeg tror bidragene fra hver enkelt af jer vil skabe historie og vise vejen, ikke blot mod målet men også mod hvilke midler, vi skal bruge for at nå det. Vi står i gæld til jer for det arbejder, I har udført. Til de politikere og beslutningstagere som skal følge op på det arbejde I har lavet her i dag, vil jeg gerne understrege, at vi har bedt jer komme med jeres synspunkter og vi har nu haft muligheden for at høre dem. Nu har vi ansvaret for, at jeres forslag bliver en realitet. Derfor vil jeg love jer, at vi fortsætter mod målet. EU-formandskabet har i samarbejde med European Agency for Development in Special Needs Education forpligtet sig til at udarbejde en opsummering af dagens resultater og anbefalinger som reference for, hvad der skal ske i den nærmeste fremtid. Vi håber de anbefalinger, som er vedtaget her i dag, vil danne grundlaget for at opnå inkluderende undervisning for alle. Det har været et privilegium for os at kunne byde jer velkommen til Portugal, og jeres arbejde markerer et stort skridt frem mod en skole for alle en helt igennem demokratisk skole. Held og lykke med fremtiden. 20 Unges syn på uligheder i undervisningssystemet

22 Lissabon-deklarationen De emner, der blev diskuteret blandt de unge deltagere, udgør basis for det vigtigste resultat af høringen, nemlig Lissabon-deklarationen Inkluderende undervisning set fra de unges synspunkt. Lissabon-deklarationen beskriver de fælles problemstillinger de unge gav udtryk for. Den understreger de unges ret til at blive respekterede og til at få samme muligheder som deres medstuderende og være med i de beslutningsprocesser, som kommer til at berøre dem og deres dagligdag. Den beskriver ligeledes de unges mening om, hvad inkluderende undervisning kan give dem gensidige fordele for alle elever og studerende med og uden særlige behov. Inkluderende undervisning giver god mulighed for at forbedre sine sociale færdigheder og anses for at være den bedste fremgangsmåde, forudsat de nødvendige betingelser for et vellykket resultat er til stede. Også mobilitet og fuld adgang til uddannelse for personer med særlige behov er nævnt i deklarationen. Det er områder hvor der stadig skal gennemføres forbedringer, hvilket kun er realistisk, hvis der tages højde for, hvor forskellige slags behov forskellige personer kan have. Lissabon-deklarationen er et godt bidrag til debatten om inklusion da den tager de fælles problemstillinger op ud fra de unge handicappedes egen situation. Formålet er da også, at de klare budskaber, de unge har fremsat, vil inspirere såvel politiske beslutningstagere som fagfolk i deres fremtidige arbejde. Hele deklarationen kan læses her og er desuden vedlagt som en separat folder. Inkluderende undervisning set fra de unges synspunkt I forbindelse med Portugals EU-formandsskab afholdt det portugisiske undervisningsministerium sammen med European Agency for Development in Special Needs Education den 17. september 2007 en høring om de unges syn på uligheder i undervisningssystemet. Unges syn på uligheder i undervisningssystemet 21

23 Unge med særlige undervisningsmæssige behov fra 29 lande 1 enedes om en række forslag, som tilsammen udgør den såkaldte Lissabon-deklaration Inkluderende undervisning set fra de unges synspunkt. De unge er alle i gang med en almen eller erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller med en videregående uddannelse. Deklarationen indeholder de vigtigste punkter, fremlagt i plenum i det portugisiske parlament, om de unges rettigheder, behov, udfordringer og anbefalinger til at gennemføre inkluderende undervisning med gode resultater. Deklarationen kan sammenlignes med tidligere officielle europæiske og internationale erklæringer om specialundervisning som for eksempel Rådets resolution fra 1990 vedrørende integration af handicappede børn og unge i almindelige uddannelsessystemer, Salamanca-erklæringen og handlingsprogrammet for specialundervisning, offentliggjort af UNESCO i 1994, Luxembourg-charteret fra Helios-programmet 1996, Rådets resolution fra 2003 om lige uddannelsesmuligheder for handicappede elever og studerende og FN s konvention fra 2006 om handicappedes rettigheder. De unge blev enige om at sætte ord på deres RETTIGHEDER som følger: - Vi har ret til at blive respekteret og til ikke at blive diskrimineret. Ikke fordi vi ønsker medfølelse. Vi vil blot respekteres som mennesker, der i fremtiden skal leve og arbejde i normale omgivelser. - Vi har ret til at få tilbudt de samme muligheder som alle andre, men med den støtte, som er nødvendig, for at imødekomme de behov, vi har. Ingen må blive overset. - Vi har ret til at tage beslutninger på egne vegne og foretage vore egne valg. Det er nødvendigt, at vi bliver hørt. - Vi har ret til et uafhængigt liv. Vi ønsker også at stifte familie og bo i en bolig, der er tilpasset vore behov. Mange af os vil gerne gå på universitetet. Vi vil også ud på arbejdsmarkedet og ønsker ikke at blive isoleret fra ikke-handicappede. 1 Belgien (flamsk og fransk talende områder), Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. 22 Unges syn på uligheder i undervisningssystemet

24 - Alle i samfundet bør kende til vore rettigheder og forstå og respektere dem. De unge gav klart udtryk for deres mening om de vigtigste FREMSKRIDT, de har oplevet under deres uddannelsesforløb: - Generelt har vi fået en tilfredsstillende støtte i uddannelsen, men der er stadig ting, som skal forbedres. - Tilgængeligheden til bygningerne er blevet bedre. Mobilitet og tilgængelighed er emner, som i stigende grad kommer på dagsordenen. - Handicap bliver stadig mere synlige i samfundet. - Computerteknologien bliver bedre og bedre, og der findes gode og strukturerede digitale materialer. Der blev også sat fokus på de UDFORDRINGER og BEHOV, som stadig skal imødekommes: - Behovene for tilgængelighed er forskellige fra person til person, og derfor er der også forskellige former for hindringer i uddannelsessystemet og i samfundet generelt. Behovene kan for eksempel være: - Mere tid end andre til undervisning og eksamen - Personlige hjælpere i klassen - Adgang til materialer der er tilpasset vore behov - og de skal være tilgængelige for os på samme tidspunkt, som de materialer vore klassekammerater benytter, altså uden forsinkelser. - Det frie studievalg begrænses somme tider af manglende tilgængelighed til bygninger og materialer (udstyr og bøger) samt utilstrækkelige teknologiske værktøjer. - Vi har behov for fag og færdigheder som giver mening for os og vores fremtid. - Vi har brug for ordentlig rådgivning gennem skoleforløbet om de muligheder, vi har, set ud fra vore individuelle behov. - Der eksisterer stadig en stor mangel på viden om handicappede. Lærere, andre elever og nogle forældre kan godt have en negativ holdning til os. Ikke-handicappede bør vide, at de altid kan spørge den handicappede selv, om vedkommende har brug for hjælp eller ej. Om INKLUDERENDE UNDERVISNING sagde de unge: - Det er meget vigtigt, at alle får frihed til at vælge, hvor de vil tage deres uddannelse. Unges syn på uligheder i undervisningssystemet 23

25 - Inkluderende undervisning lykkes selvfølgelig bedst, når de rette betingelser er til stede. Det vil sige de rigtige former for støtte og ressourcer og veluddannede lærere, som skal være motiverede og kende og forstå vores behov. De skal kunne spørge ind til behovene og skal kunne samarbejde med hinanden gennem hele skoleforløbet. - Der er mange fordele ved den inkluderende undervisning: vi opnår bedre sociale færdigheder og får flere erfaringer, vi lærer at gebærde os i den virkelige verden. Vi har brug for venner både med og uden særlige behov. - Inkluderende undervisning kombineret med individuel specifik støtte er den bedste måde at forberede sig til en videregående uddannelse på. Centre med specialviden på dette område kan give os den fornødne støtte og være behjælpelige med at give universiteterne den rette viden om, hvilken slags støtte vi har brug for. - Inkluderende undervisning er til gavn både for os og alle andre. KONKLUSIONEN fra de unge lyder: Vi skal selv skabe vores fremtid. Vi er nødt til at fjerne de barrierer, der eksisterer både inde i os selv og hos ikke-handicappede. Vi skal kunne se ud over vores handicap så vil vi også have lettere ved at blive accepteret som dem, vi er. Lissabon, september Unges syn på uligheder i undervisningssystemet

26

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-

Læs mere

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte fra 2009-2011 et projekt om inkluderende

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere

Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Europæiske

Læs mere

Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis

Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis NØGLEPRINCIPPER FOR UDVIKLING AF KVALITETEN I DEN INKLUDERENDE UNDERVISNING Anbefalinger for praksis

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. maj 2017 (OR. en) 9438/17 ADD 1 MAP 12 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 17. maj 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for

Læs mere

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse

Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt

Læs mere

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN

Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Jens Bruun Lektor, Ph.d. jebr@edu.au.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

Læs mere

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Bilag 1 TILMELDINGSFORMULARER. Kategori 1: Sikre produkter solgt på internettet. Kvalifikationsspøgsmål

Bilag 1 TILMELDINGSFORMULARER. Kategori 1: Sikre produkter solgt på internettet. Kvalifikationsspøgsmål Bilag 1 TILMELDINGSFORMULARER Kategori 1: Sikre produkter solgt på internettet Kvalifikationsspøgsmål 1. Jeg bekræfter, at min virksomhed er en forretningsenhed med industriel eller kommerciel karakter

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis

Læs mere

Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati. Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d.

Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati. Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. Politisk dannelse og engagement - Hvad optager børn og unge i et globaliseret demokrati Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Dannelse at skabe og forme de unge generationer At skabe og forme

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014

EU - et indblik i hvad EU er. Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 EU - et indblik i hvad EU er Oplæg og dilemmaspil af Europabevægelsens repræsentanter Den 20. marts 2014 Dagens program 10:40-10:45 Velkomst 10:45-11:15 Oplæg om EU 11:15-11:25 Introduktion til dilemmaspil

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

PGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1

PGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1 Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0900 (NLE) 2013/0900 (NLE) EUCO 7/1/18 REV 1 INST 92 POLGEN 23 CO EUR 8 RETSAKTER Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅDS AFGØRELSE

Læs mere

Hvornår har borgere fra andre EU-lande ret til at modtage kontanthjælp?

Hvornår har borgere fra andre EU-lande ret til at modtage kontanthjælp? Hvornår har borgere fra andre EU-lande ret til at modtage kontanthjælp? en guide til sagsbehandlere i kommunernes kontrolgrupper og ydelsesspor Udgivet i december 2017 af Samarbejdsforum, der er et formelt

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

9632/17 ipj 1 DGE 1C

9632/17 ipj 1 DGE 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 24. maj 2017 (OR. en) 9632/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 24. maj 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne JEUN 77 EDUC 264 SOC 433

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING. Udvikling af indikatorer

KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING. Udvikling af indikatorer KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING Udvikling af indikatorer Agenturets projekt om kortlægning af strategier for inkluderende undervisning, MIPIE, (Mapping the Implementation of Policy

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan

Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan 01.06.2004-30.09.2004 Del I. Baggrundsinformation Land AT - Østrig 1 (1.4) BE - Belgien 4 (5.8)

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Specialundervisning i Europa

Specialundervisning i Europa Specialundervisning i Europa Temapublikation Januar 2003 European Agency for Development in Special Needs Education I samarbejde med EURYDICE -informationsnetværket for uddannelse i Europa Denne rapport

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX

Læs mere

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Generaldirektoratet for Kommunikation ENHEDEN FOR STATISTIK 15/09/2008 VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009 Eurobarometer, Standard (EB 69) Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede

Læs mere

7. Internationale tabeller

7. Internationale tabeller 7. Internationale tabeller 3 - Internationale tabeller Tabel 7. Skovareal fordelt efter træart Skovareal i alt Løvtræ Nåletræ Blandet skov 000 ha Albanien 030 607 46 78 Belgien 646 3 73 5 Bosnien-Hercegovina

Læs mere

EU s medlemslande Lande udenfor EU

EU s medlemslande Lande udenfor EU EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det

Læs mere

Trafiksikkerhed: det europæiske handlingsprogram giver fortsat gode resultater målet om færre trafikdræbte på Europas veje i 2010 kan nås

Trafiksikkerhed: det europæiske handlingsprogram giver fortsat gode resultater målet om færre trafikdræbte på Europas veje i 2010 kan nås IP/07/584 Bruxelles, den 27 april 2007 Trafiksikkerhed: det europæiske handlingsprogram giver fortsat gode resultater målet om 25.000 færre trafikdræbte på Europas veje i 2010 kan nås Målet for det europæiske

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en) 6936/17 ADD 4 JAI 189 ASIM 22 CO EUR-PREP 14 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 2. marts 2017 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Præsentation af det danske formandskab på uddannelsesog ungdomsområdet i Europa-Parlamentets kulturudvalg (CULT) Præsentation

Læs mere

Specialundervisning i Europa - politikker og nøgleprincipper

Specialundervisning i Europa - politikker og nøgleprincipper Specialundervisning i Europa - politikker og nøgleprincipper Anbefalinger til brug for beslutningstagere European Agency for Development in Special Needs Education Rapporten er en samlet oversigt over

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere

Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Information til arbejdsgivere Guide: Sådan undgår du at ansætte ulovlig udenlandsk arbejdskraft Information til arbejdsgivere Indhold Dit ansvar 3 Sådan starter du 4 Hvilke udlændinge kan arbejde med det samme? 4 Hvilke udlændinge

Læs mere

ARBEJDE I UDLANDET OG EFTERLØN

ARBEJDE I UDLANDET OG EFTERLØN ARBEJDE I UDLANDET OG EFTERLØN I DENNE PJECE GIVER VI EN ORIENTERING OM ARBEJDE I UDLANDET OG EFTERLØN: INDHOLD 1. Indledning 2. Arbejde i udlandet før efterlønsalderen og indbetaling af efterlønsbidrag

Læs mere

3. Krav ved overgang til

3. Krav ved overgang til EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og

Læs mere

Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis

Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis European Agency for Development in Special Needs Education Rapporten er udgivet med støtte fra Europa-Kommissionen,

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.8.2010 KOM(2010) 421 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 453/2008

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

EØS-REGLERNE OG EFTERLØN

EØS-REGLERNE OG EFTERLØN EØS-REGLERNE OG EFTERLØN I DENNE PJECE GIVER VI EN ORIENTERING OM EØS-REGLERNE OG EFTERLØN: INDHOLD 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb

ca. 12½ pct. danskernes e-handel med varer som andel af det samlede varekøb E-handlens nøgletal FAKTA Dansk e-handel 2018 142 mia. kr. danskernes samlede e-handel af varer og services 47 mia. kr. svarende til en tredjedel af danskernes e-handel af varer og services, bliver foretaget

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 178 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget Tabel 1 og 2 nedenfor viser den faktiske (effektive) gennemsnitlige

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt 8. marts 2018 J.nr. 2018-618 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 197 af 23. januar 2018

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Generelle oplysninger om respondenten

Generelle oplysninger om respondenten Offentlig høring om Refit-evalueringen af EU's lovgivning om plantebeskyttelsesmidler og pesticidrester Felter med en * skal udfyldes. Generelle oplysninger om respondenten Bemærk: Denne spørgeundersøgelse

Læs mere

Denne gang stemmer jeg for europæisk demokrati

Denne gang stemmer jeg for europæisk demokrati Denne gang stemmer jeg for europæisk demokrati Thomas Jørgensen, Europa-Parlamentets kontor i Danmark 29. januar 2019 Europa-Parlamentets kontor i Danmark 2 Tendenser for valgdeltagelse ved EU-valg 65

Læs mere

Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan

Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan 01/06/2004-30/09/2004 Del I. Baggrundsinformation Land AT - Østrig 9 (4.5) BE - Belgien 13 (6.5)

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Efterløn med til udlandet

Efterløn med til udlandet Efterløn med til udlandet A-kassen LH 5. udgave, juni 2018 Indhold Side 1. Forord 3 2. Hvad er EØS-området? 3 3. Efterløn ved bopæl og ophold i andet EØS-land 4 4. Efterløn i det øvrige udland 5 5. Lønarbejde

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) L 118/18 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/704 af 8. maj 2018 om overensstemmelsen af enhedsraterne for afgiftszoner med gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013 i

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Dato: 12.06.2009 Kontor: ØA Jnr. Sagsbeh.: THH Besvarelse af spørgsmål nr. 136, stillet af Folketingets

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

20 nationalflag Navn: Klasse:

20 nationalflag Navn: Klasse: 20 nationalflag Navn: Klasse: Materiale ID: FLG.5.1.1 Vektorgrafik: Simon Estrup www.gratisskole.dk 20 nationalflag Lærer: Dato: Klasse: Holland Yemen Gabon Jugoslavien Bulgarien Rusland Irland Guinea

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg

Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Morten Skov Christiansen Næstformand LO Dagsorden 1. Den aktuelle arbejdsmiljøsituation 2. Udfordringer ift. stigende tilbagetrækning. Hvad kan vi gøre?

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01.

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. november 2012 (09.11) (OR. en) 15867/12 ENV 838 ENER 444 IND 186 COMPET 672 MI 700 ECOFIN 920 TRANS 381 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget:

Læs mere

Notat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget

Notat. Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt. Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Notat Tabeller til besvarelse af spørgsmål 177 fra Finansudvalget Tabel 1-4 nedenfor viser den lovbestemte pensionsalder i alle

Læs mere

Unge om inkluderende undervisning

Unge om inkluderende undervisning Unge om inkluderende undervisning Høring i Europa-Parlamentet i Bruxelles, november 2011 Unge om inkluderende undervisning Høring i Europa-Parlamentet i Bruxelles, november 2011 European Agency for Development

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

OFFENTLIGT HØRINGSDOKUMENT. Dobbeltbeskatningsaftaler og det indre marked: Eksempler på dobbeltbeskatning

OFFENTLIGT HØRINGSDOKUMENT. Dobbeltbeskatningsaftaler og det indre marked: Eksempler på dobbeltbeskatning OFFENTLIGT HØRINGSDOKUMENT Dobbeltbeskatningsaftaler og det indre marked: Eksempler på dobbeltbeskatning Identifikation af interessenten - privatpersoner Efternavn: Fornavn: 1. Tillader du, at dit bidrag

Læs mere

11129/19 1 ECOMP.1. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702

11129/19 1 ECOMP.1. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juli 2019 (OR. en) 11129/19 PV CONS 41 ECOFIN 702 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (økonomi og finans) 9. juli 2019 11129/19 1 INDHOLD

Læs mere

FORELØBIG DAGSORDEN DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (2. afdeling) Europabygningen, Bruxelles 3. og 4. juli 2019 (10.00, 9.00)

FORELØBIG DAGSORDEN DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (2. afdeling) Europabygningen, Bruxelles 3. og 4. juli 2019 (10.00, 9.00) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juli 2019 (OR. en) 10824/19 OJ CRP2 25 FORELØBIG GSORDEN DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (2. Europabygningen, Bruxelles 3. og 4. juli 2019 (10.00, 9.00)

Læs mere