Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha
|
|
- Karla Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden eller dyrke salgsafgrøder? Samarbejde med en nabo, som er planteavler? Eller måske dyrke hestebønner selv og øge proteinkvaliteten med en gårdtoaster? Det er nogle af de spørgsmål der vil blive vendt i dette oplæg. Foderforsyningen i økologiske malkekvægbedrifter er bundet op på en høj andel kløvergræsensilage, som i visse besætninger er suppleret med majsensilage og i mindre grad korn/ærtehelsædsensilage. Hvad betyder udbytte og kvalitet af grovfoder på foderomkostningerne? Det er væsentlige spørgsmål, når foderforsyningen skal planlægges og optimeres. På baggrund af driftsregnskaber og fodereffektivitetskontroller for 119 økologiske mælkeproducenter i , er der lavet en opgørelse over hvilke sammenhænge der er mellem den fodring, der er praktiseret og det økonomiske driftsresultat for bedriften. Majsensilage fremfor kløvergræsensilage? Majsensilage er et fortrinligt supplement til kløvergræs, da det bidrager med stivelse og har en lav PBVværdi. De seneste 2 sæsoner har majsudbyttet og kvaliteten hos økologerne været lavere end normalt. Opgørelsen viser at der på økobedrifter med en høj andel majsensilage (gns. 4,9 kg TS pr ko pr dag) er et lavere resultat af primær drift (ca kr. pr ko) i forhold andre økobedrifter. Det tyder på at disse besætninger kan have oplevet et tab pga. dårlige høstudbytter og for dyre foderenheder. Det er derfor vigtig at gøre status over de seneste 4-5 års udbytte i majs og vurdere omkostningerne til dyrkningen i forhold til det udbytte man får og det udbytte man kan få med andre afgrøder. I Figur 1 er optimeringsprisen vist for økologisk majs- og kløvergræsensilage baseret på kalkuler i Farmtal Online. 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 2,17 Majs Kløvergræs 1,50 1,00 0, FE pr ha Figur 1. Optimeringsprisen i kroner pr FEN sammenlignet for økologisk majs- og kløvergræsensilage høstet med forskellige udbytter. Optimeringsprisen er et udtryk for omkostningerne til dyrkning samt et alternativt dækningsbidrag for økologisk vårbyg. Tallene er beregnet ud fra kalkuler i
2 Rationspris, kr pr ko pr dag I optimeringsprisen indgår omkostningerne ved dyrkning samt et alternativt dækningsbidrag (DBII) for økologisk dyrket vårbyg. Figuren illustrerer faldende omkostninger ved stigende udbytter, hvor kurverne for majsensilage og kløvergræsensilage er stort set sammenfaldende. Hvis man for eksempel har et udbytte på 7000 FEN/ha i kløvergræsensilage, så vil optimeringsprisen ligge på 2,17 kr. pr FEN. Det betyder at for at kunne opnå en pris på samme niveau eller billigere for majsensilage bør udbyttet være mindst 6750 FEN/ha. Hvis man ligger under dette niveau bør man forholde sig til om majsens bidrag i rationen er højere end kløvergræssets og derfor eventuelt godt må koste lidt ekstra at producere. Hvad betyder udbytteniveau og pris for de samlede foderomkostninger? Ved at sammenligne rationspriser i den samme ration, men hvor udbyttet har været forskelligt og optimeringsprisen dermed også har været forskellig, kan man se hvad det betyder i kroner og øre, hvis man kan øge udbytte i majsensilagen fra fx 7000 til 8000 FEN pr ha i Figur 2. 52,00 51,00 50,00 Lav kvalitet 1,24 kg TS/FEN, 4 FE majs pr dag Høj kvalitet 1,14 kg TS/FEN, 4 FE majs pr dag 49,00 48,00 47,00 46, Udbytteniveau, FE pr ha Figur 2. Rationsprisen beregnet for en optimeret ration til køer med ydelsesniveau på 9200 kg EKM, hvor forskelligt udbytte og kvalitet i majsensilage har betydet at optimeringsprisen for majsensilage er faldende med stigende udbytte og kvalitet, som angivet i figur 1. I en ration hvor majsensilage indgår med 4 FEN pr ko pr dag, vil en forbedring af udbytte på 1000 FEN reducere rationsprisen med 1 kr. pr ko pr dag. Hvis man formår at hæve majsensilagens kvalitet fra 1,24 kg TS/FEN til 1,14 kg TS/FEN kan det sænke foderomkostningerne med ca. 50 øre pr ko pr dag. Det er imidlertid på udbytte og kvalitet af kløvergræsensilagen at man kan flytte mest! Hvis man kan øge udbyttet med fra 6000 til 7000 FEN pr ha, vil rationsprisen blive reduceret med 2,5-3,5 kr. pr ko pr dag afhængigt af kvaliteten (Figur 3). Hvis man kan forbedre kløvergræskvaliteten ( slæt) fra 1,27 til 1,20 kg TS pr FEN, vil det medføre en rationspris, der er øre billigere pr ko pr dag. Dette er alt sammen knapper der kan skrues på. Overvej om du får nok ud af det grovfoder, der dyrkes. Sæt et mål og læg en strategi for udbyttet og kvaliteten i dit grovfoder. Det er her der kan flyttes mest- og særligt når vi taler kløvergræs- i forhold til at reducere foderomkostningerne.
3 Rationspris, kr pr ko pr dag 67,00 62,00 57,00 Lav kvalitet (0,79 FEn/kg TS) Høj kvalitet (0,84 FEN/kg TS) 52,00 47,00 42, Udbytteniveau, FE pr ha Figur 3. Rationsprisen beregnet for en optimeret ration til køer med ydelsesniveau på 9200 kg EKM, hvor forskelligt udbytte og kvalitet i kløvergræsensilage har betydet at optimeringsprisen for majsensilage er faldende med stigende udbytte og kvalitet, som angivet i figur 1. Selvforsyning- er det vejen frem? I opgørelsen over driftsresultat og fodring hos økologiske mælkeproducenter er bedrifter i Figur 4 opdelt efter hvor stor en andel indkøbt tilskudsfoder, der anvendes. I figur 4 kan man se at andelen af korn falder med stigende andel indkøbt tilskudsfoder. Den totale andel at korn og tilskudsfoder er i figuren imidlertid også stigende i forhold stigende andel indkøbt tilskudsfoder og det samme gælder ydelsesniveauet i besætningen. Men hvis man kigger på bedrifternes primære resultat pr ko, så kan man i figur 4 se at denne er faldende for de 2 grupper af bedrifter, der anvender de største mængder indkøbt tilskudsfoder. Det kan tyde på at det indkøbte tilskudsfoder har været for dyrt i forhold til det respons, der helst skulle være i forhold til outputtet hos køerne. Opgørelsen viser at der er meget stor spredning, når man sammenligner bedrifternes selvforsyningsgrad med deres opnåede resultat af primær driften (Figur 5). Så selvom der er en tendens til lavere resultat hos bedrifter med stor andel indkøbt foder, så kan vi ikke konkludere at høj selvforsyningsgrad vil være den bedste løsning for alle- som figur 5 tydeligt viser. Derfor bør man overveje hvad der bedst kan betale sig på egen bedrift. Desuden bør man også have med i beslutningsgrundlaget at der er en større risiko forbundet ved at være selvforsynende, hvis man dyrker afgrøder, hvor udbyttet kan være meget svingende fra år til år. Og det skal holdes op imod de priser, der er på indkøbt foder. Måske kan det bedre betale sig at dyrke salgsafgrøder på noget af jorden og så indgå samarbejde med en økologisk planteavler, som dyrker en del af grovfoderet.
4 Resultat primær drift, kr. pr. ko Kg TS pr. ko Resultat af primær drift, kr. pr. ko Fodring og resultat primær drift 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 - Grp. 1 Lav Grp. 2 Grp. 3 Grp. 4 Grp. 5 Høj Grupperet ifht. andel indkøbt tilskudsfoder, kg ts pr. ko Grønpiller Korn - egen produktion Korn - køb Indkøbt tilskudsfoder RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT kr. pr. ko Figur 4. Bedrifterne er grupperet efter hvor stor en andel indkøbt tilskudsfoder der anvendes og viser hvilke mængder korn og tilskudsfoder, der indgår i rationen (kg TS pr ko pr dag). Samtidig viser figuren bedrifternes resultat af primær drift (kr. pr ko) ,40 0,50 0,60 0,70 0,80 0,90 1,00 1, Selvforsyningsgrad ved økologiske mælkeproducenter Selvforsyningsgrad Figur 5. Der er stor spredning når man sammenligner bedrifternes selvforsyningsgrad med resultatet af den primære drift. Tabel 1 viser at udbyttet ved kornafgrøder og dækningsbidraget er betydeligt højere hos økologiske mælkeproducenter i sammenligning med økologiske planteavlere. Det skyldes gødningsniveau og sædskiftefordele med øget kløvergræs i sædskiftet. Det kan derfor være til fordel for begge parter at etablere et samarbejde. Man skal dog have med i overvejelserne, hvorvidt omkostningerne til transport bliver for store.
5 Tabel 1. Forskel i gennemsnitlig udbytte og resultat ved dyrkning af byg og havre mellem 43 økologiske mælkeproducenter og 12 økologiske planteproducenter. Mælkeproducenter Planteproducenter Udbytte forskel Pris Resultats forskel, kr Byg 40 Hkg 35 Hkg 5 Hkg Havre 48 Hkg 37 Hkg 11 Hkg I tabel 2 er transportomkostningerne beregnet for transport af 7300 FEN kløvergræs. Tabellen viser at hvis man samarbejder om 50 ha, der ligger indenfor en afstand på 15 km, så koster det ca kr. pr ha, mens dette vil stige til 1300 kr. hvis afstanden er 20 km i stedet. Tabel 2. Transportudgiften ved at transporterer 7300 Fe kløvergræs over forskellig afstand. Transportudgiften er beregnet udfra at den foregår med traktor og vogn på 60 m 3. Kroner pr ha Gns. transportafstand, km Antal ha 5 km 10 km 15 km 20 km 25 km 10 hektar hektar Varmebehandlede hestebønner kan erstatte en del af proteintilskuddet Der har den senere tid været en del fokus på dyrkning af hestebønner og hvordan varmebehandling kan forbedre proteinkvaliteten. Tanken er at hestebønnerne kan gøre mælkeproducenterne mere uafhængige i forhold til indkøb af dyre proteinkilder som fx sojakage. Hestebønner bidrager med protein (30 %) og stivelse (45 %), men proteinet har en høj opløselighed, hvilket betyder at ca. 70 % af proteinet vil kunne nedbrydes i vommen og dermed bidrage til PBV, og i mindre grad til AAT. Det er AAT, der typisk mangler i de økologiske foderrationer, og med varmebehandlingen bliver proteinet bundet noget hårdere, således at en større andel passerer unedbrudt gennem vommen til tarmen. En gårdtoaster fra Mosegården A/S er blevet testet i 2012 og der ligger nu resultater fra Forskningscenter Foulum, der viser hvordan hestebønnerne fordøjes i koen. På baggrund af disse resultater får vi en mere korrekt bestemmelse af foderværdien i forhold til laboratoriebestemmelserne. Bedre effekt end forventet Udfra laboratoriebestemmelserne havde vi skønnet effekten af varmebehandlingen til at kunne øge AATindholdet fra ca. 110 til 150 gram pr kg tørstof. Resultaterne viser at effekten er større end forventet, idet de varmebehandlede hestebønner fik en AAT- værdi på 190 gram pr kg tørstof (Tabel 3). Til sammenligning har økologisk toastet sojakage en AAT- værdi på 216 gram pr kg TS. Resultaterne viste også at den totale fordøjelighed var upåvirket. Tabel 3. Nedbrydningshastighed og beregnet AAT- og PBV- værdier for hestebønner som er ubehandlet eller varmebehandlet med en gårdtoaster, hvor varen har haft en temperatur på ca. 120 C under processen (gårdtoasterens olie har haft en temperatur på 160 C). Til sammenligning er listet værdierne for rapskage og sojakage. Hestebønner ubehandlet Hestebønner varmebeh. Rapskage koldpresset Sojakage Toasted
6 Nedbrydningshastighed i vommen, %/time 10,6 3,9 - - AAT gram/kg TS PBV gram/kg TS Tabel 4. Rationsoptimering med og uden hestebønner, hvor varmebehandlingen har haft enten halv eller fuld effekt på proteinværdien. Kr/kg Ration uden hestebønner Hestebønner varmebeh. ½ effekt Hestebønner varmebeh. fuld effekt Byg 2,6 7,4 5,0 6,1 Sojakage 6,1 1,9 Kraftfoder 4,55 1,9 2,6 2,6 Hestebønner 3,5* 3,6 2,5 Rationspris Kr/dag 57,21 54,99 54,43 Forskel -2,22-2,78 * Købspris incl. udgift til toastning på 30 øre pr kg Når hestebønner indgår i foderrationen erstatter de en del af korn og sojakage, som vist i Tabel 4. Det er dog ikke muligt at undvære kraftfoderet i rationen, hvilket primært skyldes at fedtindholdet i hestebønner er lavt og normen dermed ikke opfyldt med mindre, der indgår en anden fedtkilde. Med nuværende priser vil bruge af varmebehandlede hestebønner sænke foderomkostningerne med over 2 kr. pr ko pr dag. Man skal dog være opmærksom på at besparelsen vil afhænge af prisen på de øvrige fodermidler og at der er en risiko for varierende udbytte ved dyrkningen af hestebønner. Konklusion Grovfoder- Tjek dine omkostninger ift. udbytte og kvalitet. Der er mest at hente her!! Selvforsyning- Er ikke løsningen for alle. Regn på det, og HUSK at der også er en større risiko forbundet med det. Varmebehandlet hestebønner- kan erstatte en god del af proteinfoderet og reducere rationsprisen, men HUSK at temperaturen skal op på C i varen.
Optimér den økologiske foderforsyning
Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine F. Jørgensen VFL, Økologi KvægKongres Tirsdag den 26. februar 2013 Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug GROVFODER MAJS kontra GRÆS Udbytte
Læs mereFodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013
Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,
Læs mereHøj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad
Læs mereVÆLG DE RIGTIGE RÅVARER
KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE
Læs mereGod økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller
God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte
Læs mereØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER
ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...
Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af
Læs mereDen økonomisk robuste kvægbedrift
Den økonomisk robuste kvægbedrift Økologikongressen 29. november 2017 Session A2 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/kvaeg/sider/gaardtoastning.aspx
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Kvæg - økologi > Bedre proteinkvalitet med gårdtoastning Oprettet: 07-08-2012 Bedre proteinkvalitet med gårdtoastning Proteinværdien af danskdyrkede hestebønner
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereGuldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi
Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi Økologi Kongres den 30. november 2017 Om driften Økologisk
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereOptimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor
Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?
Læs mereØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER
ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER HENRIK MARTINUSSEN OG FINN STRUDSHOLM BARRITSKOV, 30. APRIL 2015 1... GROVFODER ER MOTOREN I ØKOLOGISK MALKEKOFODRING, MENS TILSKUDSFODER
Læs mereDANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER
Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort
Læs mereFå prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.
Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?
Læs mereSamlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer
Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereBilag 2. Malkekøer i tidlig laktation
Bilag 2. Malkekøer i tidlig laktation Resume af resultatet Både, og kan indgå i rationen som erstatning for, men indholdet af PBV i rationen stiger. Sojakage kan dog ikke helt undværes, hvis AAT-behovet
Læs mereØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN
ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER
Læs mereGode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.
Læs mereSÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK
Vingsted 25. november 2015 Arne Munk SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK STØTTET AF mælkeafgiftsfonden PROGRAM Introduktion og kort om projektet Konsulent Arne Munk, SEGES Økologi
Læs mereØkonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm
Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs merePRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
Læs mereØkologisk kvægproduktion Særlige fokusområder for økologer
Økologisk kvægproduktion Særlige fokusområder for økologer Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Arne Munk, VFL, Økologi Sabro Kro 2. juli 2014 Disposition særlige fokusområder for økologer
Læs mereFODRING OG FODERPRODUKTION
FODRING OG FODERPRODUKTION Martin Weisbjerg, Jørgen Eriksen, Torben Frandsen 1 og Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum 1 SEGES Workshop om Fremtidens Kvægbedrift i Danmark, Foulum, 27. september
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereØkonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann
Mere robuste bedrifter ved nabosamarbejder Økonomikonsulent-økologi Keld Dieckmann Formål med nabosamarbejde Bør være en del af bedriftens forretningsplan Udnytte synergier: Økonomisk Produktionsmæssigt
Læs mereHavre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt
Læs mereHAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI
HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI INDHOLD Havre Afskalning af havre Landsforsøg 2015 Foderværdi afskallet havre 2... HAVRE STYRKER Høj ukrudtskonkurrenceevne
Læs mereBEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER
6. December 2016 Møde for nye økologer: Behandlet korn og hestebønner til foder BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER Kirstine Flintholm Jørgensen Kvægkonsulent SEGES Økologi kfj@seges.dk Støttet
Læs mereREDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE
KvægKongres 2016 Herning, 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ERFARINGER FRA PROJEKTET STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION STØTTET AF mælkeafgiftsfonden
Læs mereUdvikling i grovfoder
Udvikling i grovfoder Ind med kløvergræs! Fokus på kvalitet og strategi Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening Hvad er næste skridt i produktionen af kløvergræsensilagen? FNs verdensmål 12: Ansvarligt
Læs mereProducer mælk til under 1 kr. kiloet
Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereFlere danske proteiner- hestebønner i foderrationen
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Kirstine Flintholm Jørgensen Økologikonsulent, LMO Økologi Økologikongres 29. november2017 Hestebønner Stivelse og protein Proteinet har en høj opløselighedfordel
Læs merePROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER
AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =
Læs mereØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %
Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen
Læs mereØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %
Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereFra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent
Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk
Læs mereValg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion
KvægInfo nr.: 1480 Dato: 18-05-2005 Forfatter: Lisbeth Mogensen,Troels Kristensen Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion - Kvaliteten af grovfoder bestemmer det optimale niveau af tilskudsfoder,
Læs mereFodring af får Vissenbjerg 19. november 2012
Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger
Læs mereKvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin
Læs mereYderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereFoderforsyning, produktion og økonomi ved 100 procent økologisk fodring
Foderforsyning, produktion og økonomi ved 100 procent økologisk fodring - systemer/sædskifter og dyrkningsforhold - fodring og økonomi Ole Aaes, Dansk Kvæg Martin Mikkelsen, Karsten A. Nielsen, Peter Mejnertsen,
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager
Læs mereFoderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet
Læs mereNye afgrøder fra mark til stald?
Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi
Læs mereHESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering
HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter
Læs mere5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko
Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereHvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde
Læs mereFodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs mereDIGITAL FODERSTYRING - MARKEN
DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN Mælkeproducent Per Vestergaard, Vildbjerg Seniorkonsulent Peter Hvid Laursen, HusdyrInnovation SEGES Kvæg Kvægkongres Februar 2017 AGENDA 1. Overblik Den digitale verden 2.
Læs mereKrav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Læs mereOptimal kombination af græs og forskellige majsprodukter
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden
Læs mereFodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning
Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet
Læs mereFREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II
Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden
Læs mereKVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Læs mereMajs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris
Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160
Læs mereFRISTELSER VED AFGRÆSNING
FRISTELSER VED AFGRÆSNING Thomas Andersen, Kvæg Herning kongrescenter 1. marts 2015 KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Strategiske overvejelser Økonomi Forventet produktion Arbejdsindsats Andre effekter 2... AFGRÆSNING
Læs mereNon-GM-fodring med hestebønner
Non-GM-fodring med hestebønner Betina Amdisen Røjen HusdyrInnovation SEGES KVÆGKONGRES 2018 Sessionens indhold Praksisundersøgelse efterår 2017 hos 32 bedrifter Udbytter og foderværdi Konservering og behandling
Læs mereNettoudbytte og foderværdi
Nettoudbytte og foderværdi Græs Fem slæt Græs Tre slæt vedehelsæd Nettoudbytte, FE pr. ha 8.000 9.000 8.0 Fordøjelighed, FK organisk stof 79 74 70 Foderværdi, kg tørstof pr. FE 1,10 1,25 1,34 Pris pr.
Læs mereIntroduktion kortfattet vejledning til MarKo
Introduktion kortfattet vejledning til MarKo MarKo En kort introduktion til regnearket MarKo. Af: Peter Hvid Laursen, Videncentret Kvæg og Erik Maegaard, Videncentret Planteproduktion Videncentret for
Læs mereAfsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014
Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent
Læs mereOversigt over resultater i gårdrapporter
Oversigt over resultater i gårdrapporter Projekt Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, 2007 Oversigt over økonomiske tab på de 10 deltagende bedrifter PLANTE Samlet tab kr./år Fald i Dækningsbidrag
Læs mereDen økonomisk robuste kvægbedrift
Den økonomisk robuste kvægbedrift Økologikongres den 29. november 2017 Arbejdsopgaver Strategi og Forretningsudvikling Specialkonsulent William Schaar Andersen Telefon 0045-8740 5179 Mobil 0045-29420036
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereHvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse
Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse Karen Hamann (Erik Fog, SEGES) IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 17. September
Læs mereFodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum
Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum Projekt Bæredygtig Foder Formålet med denne fodermiddeltabel er, at
Læs mereStyring af og opfølgning på foderproduktionen Erfaringer fra projekt Produktionsstyring på økologiske malkekvægbedrifter
Styring af og opfølgning på foderproduktionen Erfaringer fra projekt Produktionsstyring på økologiske malkekvægbedrifter Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Økologikonsulent Solvejg Pedersen, Dansk
Læs mereSvins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi
Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereKlimahandlingsplan 2012
Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden
Læs mereSyv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF
Projekt ORMILKQUAL Syv bedrifter i 2007 - afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF Baggrund Variationer i køernes optag af bælgplanter antages at påvirke mælkens sammensætning.
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereProteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg
Proteinkvalitet Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder Konsulent Annette Holmenlund S:\SUNDFODE\s Kongres 2003\Annette Holmenlund.ppt Immunforsvaret kræver proteinforsyning
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mereKvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
Læs mereArne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?
KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,
Læs mereHvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.
Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til
Læs merePRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI
Planteavlen 2018 Planteavlschef Anders Smedemand Musse Kolding Herreds Landbrugsforening PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Hvad gør vi? Er der afgrøder, der skal ud af bedriften? og afgrøder, der skal ind på
Læs mereFoderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko
47 Om kalkuler for malkekvæg Kalkulerne for malkekvæg er beregnet for 4 foderplaner for både stor race og Jersey. De viste kalkuler for 2009/2010 svarer til det forventede gennemsnitlige ydelsesniveau
Læs mereSmå planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.
Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug har oftest en dårlig driftsøkonomi, og der er derfor behov for at
Læs mereProducer mælk til under 1 kr. kiloet
Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Konsulent Michael Friis Pedersen, Økonomi Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER. Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017
ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER Finn Strudsholm og Anne Mette Kjeldsen SEGES Herning, 5. september 2017 PROJEKT OM ENERGIUDNYTTELSE HOS ØKO-KØER Baggrund: Energiudnyttelsen ligger lavere hos
Læs mereStivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage
Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage Rudolf Thøgersen Specialkonsulent og Martin Øvli Kristensen Trainee, VFL, Kvæg Fodringsdagen d. 2/9 2014 Herning Kongrescenter Tilgængelig stivelse,
Læs mereFå bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn
Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130
Læs mereHvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?
Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder
Læs merePotentialet for økologisk planteavl
Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.
Læs mereØkologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark
Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt
Læs mereMælkens klimaaftryk beregnet i DMS
Mælkens klimaaftryk beregnet i DMS Nicolaj I. Nielsen HusdyrInnovation, SEGES KVÆGKONGRES 2019 Foder og metan er centrale for klimaaftrykket Foderets klimaaftryk Metan fra omsætning af foderrationen DMS
Læs mereKoens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Læs mereØkologi uden konventionel gødning og halm
Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.
Læs mere