40 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "40 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre"

Transkript

1 40 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre

2 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre Af Alexander Kielland og Morten Mølskov Jarlstrup, begge erhvervsjuridiske fuldmægtige ved Horten Advokatpartnerselskab 1. Indledning Erhvervs- og Vækstministeriet sendte den 28. juni 2013 et udkast til lovforslag i høring 1 (Lovforslaget), der har til formål at gøre det mere attraktivt for pengeinstitutter at låne ud til virksomheder ved at lette pengeinstitutternes adgang til at sekuritisere erhvervslån. 2 Samtidig fastsættes regler for anvendelse af repræsentanter (trustees) i forbindelse med obligationsudstedelser, som det blandt andet kendes fra de traditionelle angelsaksiske finansmarkeder og fra det norske tillidsmandssystem. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med, at de seneste års kreditkrise har gjort det stadig mere tydeligt, at danske banker er nødt til at få lov til at anvende udlån til sekuritisering, hvis muligheden for at yde tilstrækkelig kredit til erhvervslivet skal opretholdes. Lovforslaget er i høj grad et resultat af anbefalingerne fra Udvalg om erhvervsobligationer som finansieringskilde for små og mellemstore virksomheder (Udvalget), der afleverede sin rapport til erhvervs- og vækstministeren i november Udvalget vurderer i sin rapport, at pengeinstitutters mulighed for at sekuritisere erhvervslån vil kunne bidrage til at øge virksomhedernes adgang til finansiering, særligt for de mange små og mellemstore virksomheder (SMV er), der ikke på egen hånd har mulighed for at udstede erhvervsobligationer grundet de betydelige omkostninger forbundet hermed. Såfremt der kan skabes et marked for sekuritiserede erhvervslån, vil det tilskynde pengeinstitutterne til i højere grad at etablere lån til erhvervslivet, da disse efterfølgende kan afhændes på kapitalmarkederne. I Lovforslaget lægges der op til en registerbaseret model til løsning af de juridiske barrierer, der på nuværende tidspunkt gør det vanskeligt for pengeinstitutter at anvende sekuritisering. Indeværende artikel vil derfor behandle den valgte registermodel, herunder hvordan modellen løser de nuværende juridiske barrierer. Artiklen vil ligeledes gennemgå de grundlæggende hensyn bag sekuritisering samt påpege fordele og ulemper ved pengeinstitutters brug heraf. Høringsfristen for Lovforslaget udløb den 12. august 2013, og det forventes, at loven vedtages i løbet af efteråret, idet der i Lovforslaget er lagt op til, at loven skal træde i kraft den 1. januar Koncept Traditionel sekuritisering er grundlæggende en kapitalfremskaffelsesmetode, der kan anvendes af både finansielle og ikke-finansielle virksomheder. Ved traditionel sekuritisering forstås en udstedelse af værdipapirer (typisk obligationer), som har sikkerhed i en pulje underliggende aktiver (typisk gældsfordringer). Den pågældende pulje af aktiver sælges i første omgang af originator (typisk et pengeinstitut) til et special purpose vehicle (SPV), der udsteder obligationerne. SPV et anvender provenuet fra obligationsudstedelsen til at erhverve puljen af aktiver fra pengeinstituttet, der på denne måde tilføres likviditet. Obligationerne er baseret på aktivpuljen og de underliggende cash-flows (typisk renter og afdrag), hvorfor man ofte kalder disse obligationer for asset backed securi- Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre 41

3 Lovforslaget skal ses i sammenhæng med, at de seneste års kreditkrise har gjort det stadigt mere tydeligt, at danske banker er nødt til at få lov til at anvende udlån til sekuritisering, hvis muligheden for at yde tilstrækkelig kredit til erhvervslivet skal opretholdes. ties. Aftagerne af obligationerne har alene ret til at modtage det af aktivpuljen genererede cash-flow og har således ikke mulighed for at rette krav mod pengeinstituttet for udeblivende rentebetalinger på obligationerne. Fra investors synspunkt er en af de primære fordele ved sekuritisering i mellemtiden, at aktivpuljen er afskåret fra originators kreditorer, hvorfor obligationsejerne siges at have sikkerhed i den underliggende aktivpulje, som kan udgøres af både sikrede og usikrede aktiver. 3 Går pengeinstituttet konkurs, skal investorerne ikke afvente en opgørelse af pengeinstituttets konkursbo, idet de lån og kreditter, der ligger til grund for udstedelsen af obligationerne, er overdraget til SPV et til eje. 4 Konstruktionen sikrer samtidig, at det alene er investorerne, der bærer kreditrisikoen på de solgte lån. Den omtalte obligationsudstedelse er normalt inddelt i trancher med forskellig risiko og (dermed) forskelligt afkast. First loss-tranchen (som undertiden også benævnes equitytranchen) har den højeste rente, men bærer også de første tab som følge af misligholdelse på de bagvedliggende lån. Senior-tranchen har derimod det laveste afkast, men samtidig den største sikkerhed i forhold til tab på de underliggende lån. Imellem first loss-tranchen og senior-tranchen ligger typisk en eller flere mezzanine-trancher. Et pengeinstituts (traditionelle) sekuritisering af erhvervslån kan illustreres på følgende måde: 3. Hvorfor sekuritisere? For pengeinstitutter er de grundlæggende årsager til (traditionel) sekuritisering af en pulje af erhvervslån primært: 1. at fremskaffe øjeblikkelig likviditet til pengeinstituttet ved salg af (oftest illikvide) lån, og 2. at lånenes kreditrisiko afhændes fra pengeinstituttets balance og overføres til køberne af de af SPV et udstedte obligationer, hvilket giver pengeinstituttet mulighed for at opnå kapitalaflastning. Derudover kan nævnes: 3. at sekuritisering kan tilbyde en billigere adgang til finansiering sammenlignet med udstedelse af obligationer eller optagelse af gæld i pengeinstituttets eget navn, da et pengeinstitut kan refinansiere store dele af de sekuritiserede lån, idet hele senior-tranchen som oftest vil være bedre rated (typisk AAA) end selve pengeinstituttet, og 4. at obligationer udstedt på baggrund af en pulje erhvervslån tilbyder investorerne større diversifikation sammenlignet med andre typer af obligationer, da de puljede erhvervslån i høj grad er heterogene aktiver. 5 Denne aktivheterogenitet udgør dog samtidig en udfordring for en investor, da den manglende standardisering af de bagvedliggende aktiver medfører behov for mere omfattende due diligence-undersøgelser af aktivpuljen. Traditionel sekuritisering Pengeinstitut (Originator) Likvider Låneporteføljen SPV Likvider Obligationer Renter og afdrag Investorer Senior tranche Mezzanine tranche Udlån (likvider) First loss (Equity) tranche Låneportefølje L 1 L 2 L 3 L 4 L 5 L n Kilde: Egen frembringelse Forklaring: L er en forkortelse for lån og illustrerer, at en låneportefølje indeholder et større antal lån 42 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre

4 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre 43

5 Udvalget anbefalede registermodellen, idet modellen blev vurderet til at være den mindst vanskelige at implementere i dansk lovgivning, eftersom at modellen allerede kendes fra udstedelsen af særligt dækkede obligationer (SDO er). 4. Mulige former for sekuritisering Udvalget identificerede tre mulige sekuritiseringsmodeller, som ville kunne bidrage til øget finansiering af SMV er: i) true-sale sekuritisering, ii) syntetisk sekuritisering og iii) registerbaseret sekuritisering, og de beskrives alle kort i det følgende: i) True-sale sekuritisering kan betegnes som den traditionelle form for sekuritisering som gennemgået ovenfor. Som navnet true-sale hentyder til, er formålet, at der sker en gyldig overgang af ejendomsretten til de solgte lån, hvormed der ikke kan ske omstødelse i tilfælde af konkurs. Således sker der et egentligt salg af lånene til SPV et, hvorved pengeinstituttet tilføres likviditet. Derudover tillader true-sale sekuritisering, at lånene afhændes fra pengeinstituttets balance, hvilket betyder, at pengeinstituttets solvensgrad forbedres. I mange tilfælde er denne effekt dog begrænset, da pengeinstituttet ofte vil tilbageholde en del af de mest risikofyldte trancher i obligationsudstedelsen. True-sale sekuritisering har på de angelsaksiske markeder været anvendt direkte af både pengeinstitutter og virksomheder i de sidste næsten 30 år. 6 ii) Syntetisk sekuritisering er en teknik, hvor man modsat traditionel sekuritisering alene overfører kreditrisikoen ved puljen af lån. Der vil således ikke ske en egentlig overdragelse af lånene, hvorfor metoden ikke fremskaffer likviditet til pengeinstituttet, som kan anvendes til yderligere udlån. På kontraktuel vis overføres kreditrisikoen på pengeinstituttets lån til markedet via derivater. Dette sker typisk ved, at pengeinstituttet indgår i en credit default swap med et SPV, hvorved SPV et forsikrer pengeinstituttet mod kreditrisikoen på den pågældende pulje af lån i tilfælde af en misligholdelse ( credit event ). SPV et overfører herefter selvsamme kreditrisiko ved at udstede nogle særlige obligationer, såkaldte credit linked notes. Obligationernes hovedstol der som udgangspunkt skal tilbagebetales til investorerne mindskes parallelt med eventuelle tab på de indgåede credit default swaps, såfremt føromtalte og selvsamme credit events indtræder. SPV et er således risikoneutralt, idet kreditrisikoen overføres til markedet. Med syntetisk sekuritisering bibeholder pengeinstituttet således lånene på balancen, mens risikovægtet kapital dog bliver frigjort til gavn for nye udlån. iii) En registerbaseret model indebærer, at et SPV udsteder obligationer på baggrund af en pulje af lån og kreditter optegnet i et særligt register i pengeinstituttet, hvor alle cash-flows fra lånene reserveres til køberne af obligationerne. Lånene fastholdes på pengeinstituttets balance, men i tilfælde af pengeinstituttets konkurs er sikkerhederne bag lånene øremærket til ejerne af obligationerne og er således afskærmet fra øvrige kreditorer. Konkret sikres dette ved, at lånene i tilfælde af pengeinstituttets konkurs eller anden aftalt kreditbegivenhed overføres til et SPV, hvis aktiver er reserveret til obligationsejerne. At det er SPV et, der ejer de overdragede aktiver, betyder, at ejerne af obligationerne og ikke pengeinstituttet vil bære kreditrisikoen på lånene. 7 Registermodellen giver således også mulighed for, at pengeinstitutter kan fremskaffe likviditet samtidig med, at kapitalaflastning kan opnås. Registermodellen Pengeinstitut (Originator) Register 1 Lån 1 Ejer i registeret Likvider SPV Obligationer Likvider Investorer Senior tranche Mezzanine tranche Lån 2 Lån 3 First loss (Equity) tranche Lån n Kilde: Inspiration fra Udvalgsrapporten (2012) med egne tilføjelser. n: angiver, at registeret indeholder en større mængde lån. 44 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre

6 Hvorfor blev registerløsningen valgt? Udvalget anbefalede registermodellen, idet modellen blev vurderet til at være den mindst vanskelige at implementere i dansk lovgivning, eftersom modellen allerede kendes fra udstedelsen af særligt dækkede obligationer (SDO er). Samtidig har det været muligt at skele til Tyskland, der også har valgt at anvende såkaldte refinansieringsregistre til løsning af udfordringerne i forbindelse med sekuritisering. Den traditionelle true-sale model anvendes primært i common law-jurisdiktioner, som på en række punkter afviger fra den danske retstradition, og det blev derfor vurderet for udfordrende at skabe lignende juridiske rammer i Danmark. Registermodellen skal i mellemtiden sikre samme formål som den traditionelle true-sale model, nemlig at pengeinstituttet tilføres likviditet og samtidig kan opnå kapitalaflastning ved endeligt at overføre rettighederne og kreditrisikoen tilknyttet puljen af lån. et SPV vil enten (i) kunne sælge alle lån, der er erhvervet ved en refinansieringstransaktion, samlet til et andet SPV, eller (ii) kunne sælge lån tilbage enkeltvis til det pengeinstitut, der oprindeligt indførte lånet i et refinansieringsregister, et SPV kan udstede obligationer på baggrund af og med sikkerhed i lån i et refinansieringsregister. Obligationerne skal dog have en stykstørrelse på minimum euro, hvilket betyder, at de udstedte obligationer målrettes kvalificerede investorer 9, og et pengeinstitut, der ønsker at gøre brug af refinansieringsregistre, er solidarisk ansvarlig med SPV et for tab som følge af fejl og mangler ved udbudsmaterialet for de udstedte obligationer. Formålet hermed er at sikre incitamentet for pengeinstituttet til at give korrekte og ikke misvisende oplysninger om lånene videre til SPV et til brug for udarbejdelse af obligationsdokumentationen. 5. Lovforslagets indhold (Registermodellen) Hvis Lovforslaget vedtages, vil det medføre, at der vil blive indført nye bestemmelser ( 152i-152y) i Lov om finansiel virksomhed, som vil gøre det muligt for pengeinstitutter at overdrage rettigheder til lån og kreditter ydet til erhvervsvirksomheder, samt dertilhørende sikkerheder og kautioner, til en såkaldt berettiget enhed (eksempelvis et SPV), 8 der herefter kan udstede obligationer på baggrund af de overdragede lån. Registermodellen har således til formål at sikre hensynene bag den traditionelle true-sale sekuritisering. Modsat den traditionelle sekuritisering indføres lånene i mellemtiden i de såkaldte refinansieringsregistre. Lovforslagets centrale bestemmelser om pengeinstitutters anvendelse af refinansieringsregistre kan sammenfattes til følgende: et pengeinstitut skal søge Finanstilsynet om tilladelse til at oprette et refinansieringsregister, et pengeinstitut kan kun overdrage aktiver til et SPV, hvis pengeinstituttet ikke udøver væsentlig indflydelse over dette, hvilket vil sige (i) at pengeinstituttet ikke må eje mere end 20 % af stemmerettighederne i SPV et, eller (ii) at et eller flere medlemmer af bestyrelsen eller direktionen for pengeinstituttet (eller i pengeinstituttets koncern) ikke må være medlem af bestyrelsen eller direktionen for SPV et, et pengeinstituts aftale med et SPV om overdragelse af ejerskabet til lånene vil blive anset for endeligt, når de overdragede lån er indført i et refinansieringsregister. Pengeinstituttet skal i registeret registrere lån, som er solgt af pengeinstituttet til det i refinansieringsregisteret anførte SPV, et pengeinstitut skal efter et salg af lån, der indføres i et refinansieringsregister, fortsat stå for administrationen af lånene, et pengeinstitut vil fortsat kunne foretage modregning over for låntåger, selv om lånet er indført i et refinansieringsregister. På samme måde mister låntager ikke en eventuel ret til modregning som følge af, at dennes lån indføres i et refinansieringsregister, 6. Udvalgte emner Indførelsen af regler om refinansieringsregistre til brug for pengeinstitutters sekuritisering af erhvervslån giver anledning til en række spørgsmål i forhold til gældende dansk ret. I det følgende gennemgås udvalgte problemstillinger, der anses for afgørende i forhold til et effektivt fungerende dansk marked for sekuritisering af erhvervslån. Det vurderes samtidig i hvilket omfang Lovforslaget sikrer en effektiv ophævelse af de nuværende barrierer i dansk ret, der afholder pengeinstitutter fra at anvende sekuritisering. 6.1 Administration og denuntiation At pengeinstituttet fortsat vil være legitimeret til at forestå administrationen af lånene over for låntagere og tredjemand selv om disse er overført til SPV et til eje skyldes, at låntagerne (formentligt) ikke vil modtage meddelelse om salget. Pengeinstituttet vil således fortsat over for låntager fremstå som kreditor og betalingslegitimeret, hvorfor låntager også stadig vil kunne betale til pengeinstituttet med frigørende virkning. 10 Kravene til pengeinstituttets administration fastlægges nærmere i en aftale mellem pengeinstituttet og SPV et. Lovforslaget fjerner således den usikkerhed, der hidtil har eksisteret i forhold til omkvalificering af ejerskabet til de sekuritiserede lån, når pengeinstituttet fortsætter administrationen af de frasolgte lån. Ved salg af lån, via indførsel i et refinansieringsregister, sker der samtidig en fravigelse af gældsbrevslovens 31, stk. 1, hvoraf det følger, at en overdragelse af et simpelt gældsbrev til eje eller pant ikke har gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre skyldneren, fra overdrageren eller erhververen, har fået meddelelse om overdragelsen. Lovforslaget foreslår derfor indført en denuntiationsfri overdragelse, der sikrer, at rettighederne til lånene rent faktisk er overgået 11 samtidig med, at forholdet mellem pengeinstituttet og dets kunder forbliver uberørt udadtil. Der er behov for denne fravigelse af Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre 45

7 denuntiationspligten, da antallet af debitorer kan være betydeligt, alt imens denuntiation på det kommercielle plan gør det problematisk at opretholde det fulde kundeforhold med erhvervskunden. Denuntiationsproblematikken løses ved, at sikringsakten automatisk foretages ved indførsel af lånene i refinansieringsregistret. Fravigelsen af denuntiationen vurderes forsvarlig, idet det samtidig sikres, at kunderne (i overensstemmelse med gældsbrevslovens 27 og 28) ikke stilles ringere i det tilfælde, at deres lån er indført i et refinansieringsregister. Kunden opretholder således alle eksisterende rettigheder, der udspringer af det oprindelige forhold med pengeinstituttet, f.eks. retten til med frigørende virkning at erlægge afdrag på lånet til pengeinstituttet samt retten til at foretage modregning. Fravigelsen muliggør samtidig, at der ikke skal foretages omtinglysning af pant i forhold til salg af lån via refinansieringsregisteret. Der afviges fra den normale praksis om omtinglysning i og med, at der vil fremgå tilstrækkelige oplysninger i registeret til, at der kan ske en omtinglysning af pantet i den situation, at pengeinstituttet går konkurs eller indgår i en afvikling i Finansiel Stabilitet A/S Modregning Muligheden for modregning betyder konkret, at SPV et ikke er beskyttet mod debitors eventuelle krav på modregning, eksempelvis i det tilfælde, hvor pengeinstituttet, der har overdraget lån til SPV et, går konkurs. Dette udmønter sig konkret i, at rentebetalingerne på de udstedte obligationer udebliver, når debitor anvender sin fordring på pengeinstituttet til modregning over for SPV et (ultimativt obligationsejerne). Modregning reducerer således værdien af de underliggende lån i SPV et (og dermed værdien af de udstedte obligationer), hvilket vil kunne få betydning for den eventuelle rating og dermed prisfastsættelse af de udstedte obligationer. Af hensyn til efterspørgslen efter obligationsudstedelser uden modregningsrisiko vil nævnte modregningsproblematik kunne afhjælpes ved: overkollateralisering, hvilket betyder at et pengeinstitut stiller supplerende sikkerheder til SPV et, der fungerer som buffer i forhold til udeblivende rentebetalinger på obligationerne, eksempelvis ved at indføre lån i registeret for en større værdi end pengeinstituttet modtager kapital for, og/eller at et pengeinstitut i forbindelse med låneaftalens indgåelse fremadrettet søger at indgå aftaler med de enkelte erhvervskunder om, at sidstnævnte fraskriver sig mulighed for modregning (såkaldte cutoff klausuler ). 13 tvivl om, hvorvidt denne type aktiver kan overdrages og indføres i refinansieringsregistre. 15 Det kan føre til, at lån med denne type sikkerhed ikke vil indgå som en del af de aktiver, der danner grundlag for sekuritiseringen. Det er derfor foreslået, at overdragelsesforbuddet alene skal gælde ved særskilt overdragelse af skadesløsbreve, hvorved skadesløsbreve, der etablerer virksomhedspant eller fordringspant, således vil kunne overdrages sammen med de sikrede lån i forbindelse med refinansieringstransaktioner, hvor lån og sikkerheder indføres i refinansieringsregistre Gældsfordringer på små virksomheder Ifølge lov om værdipapirhandel m.v. 17 kan lån ydet til en mikrovirksomhed eller lille virksomhed 18 kun anvendes til finansiel sikkerhedsstillelse, hvis enten sikkerhedsstiller eller sikkerhedshaver er en centralbank. Denne begrænsning ophæves med Lovforslaget, hvorved pengeinstitutterne får mulighed for at anvende lån som sikkerhedsstillelse, hvor debitor på lånet er en mikrovirksomhed eller en lille virksomhed, også i de tilfælde, hvor sikkerhedshaveren eller sikkerhedsstilleren på lånet er andre end en centralbank. 20 Det vil herefter være muligt for en bank at anvende et lån ydet til en mindre virksomhed som sikkerhedsstillelse over for SPV. 6.5 Løbende salg og tilbagekøb Købsaftalen, der bliver indgået mellem pengeinstituttet og SPV et, vil indeholde de nærmere vilkår for overdragelsen af lånene og fastlægge specifikke krav til lånene såsom løbetid og kreditkvalitet. Lovforslaget giver muligheden for løbende køb og salg til og fra pengeinstituttet, da de lån, der skal ligge til grund for en obligationsudstedelse ofte ikke vil have samme løbetid som de udstedte obligationer. For at sikre, at refinansieringsregisteret kan modsvare obligationsudstedelsens værdi over hele udstedelsens løbetid, er der derfor behov for, at der løbende kan sælges nye lån til SPV et som erstatning for lån, der udløber, ligesom pengeinstituttet skal kunne tilbagekøbe lån med restløbetid ved udløb af de udstedte obligationer. Der kan også være behov for at tilbagekøbe lån, som ikke lever op til de aftalte kriterier for de lån, der overdrages til SPV et. En sådan tilbagekøbsaftale må i mellemtiden vurderes at være i strid med kapitaldækningsbekendtgørelsens regler om opnåelse af kapitalaflastning, hvoraf det følger, at kreditrisikoen må være overført endeligt til SPV et førend, at pengeinstituttet kan fratrække eksponeringerne på de solgte lån i opgørelsen af de risikovægtede aktiver Overdragelsesforbud I lyset af det nuværende generelle overdragelsesforbud i relation til lån og kreditter med tilhørende sikkerheder i form af virksomhedspant eller fordringspant tinglyst som skadesløsbrev 14 vil der kunne opstå 6.6 Videregivelse af fortrolige oplysninger Pengeinstitutter er underlagt reglerne i Lov om finansiel virksomhed, herunder forbuddet om videregivelse og udnyttelse af fortrolige oplysninger i FIL 117, stk. 1. Under gældende dansk ret vil et pengein- 46 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre

8 Det nuværende videregivelsesforbud betyder, at investor ikke vil være i stand til at foretage sin investering på et oplyst grundlag, da den nødvendige information ikke må videregives. Da risikoen ved at investere i obligationer, som er udstedt på baggrund af en pulje erhvervslån, ultimativt består i kreditrisikoen på de bagvedliggende låntagere, vurderes videregivelsesforbuddet at udgøre en væsentlig barriere i gældende dansk ret. stituts videregivelse af oplysninger om låntagerne i aktivpuljen anses som uberettiget, hvis ikke der indhentes samtykke til videregivelse hos samtlige låntagere. 22 Det nuværende videregivelsesforbud betyder, at investor ikke vil være i stand til at foretage sin investering på et oplyst grundlag, da den nødvendige information ikke må videregives. Da risikoen ved at investere i obligationer, som er udstedt på baggrund af en pulje erhvervslån, ultimativt består i kreditrisikoen på de bagvedliggende låntagere, vurderes videregivelsesforbuddet at udgøre en væsentlig barriere i gældende dansk ret. Lovforslaget har derfor forsøgt at sikre den nødvendige videregivelse af oplysninger om låntagerne, samtidig med at låntagernes personlige oplysninger forbliver anonyme over for offentligheden. Dette sker konkret ved, at pengeinstituttet vil kunne videregive anonymiserede data til SPV et, som ved brug af en tredjemand kan verificere rigtigheden af de anonymiserede data. 6.7 Aktivpuljens kvalitet Investorerne vil som hovedregel kræve, at pengeinstituttet holder en del af risikoen ved de udstedte obligationer, da investorerne på den måde bedre sikrer pengeinstituttets incitament til at bevilge sunde lån, når disse bevilges med henblik på videresalg (såkaldt originate to distribute ). De udstedte obligationer vil derfor typisk blive udstedt af SPV et i forskellige trancher, hvoraf pengeinstituttet ofte vil holde den nederste tranche ( first loss ), mens de mere sikre trancher bliver afsat til kapitalmarkedets investorer. På den måde bærer pengeinstituttet de første tab som følge af misligholdelse i den underliggende låneportefølje. 23 Sikringen af pengeinstitutters incitament gennem risikoallokering er dog alene mulig, når der er tale om den omtalte originate to distribute -model. For et fremtidigt dansk marked må det i mellemtiden antages, at størstedelen af de lån, som i første omgang vil blive anvendt til sekuritisering, er blevet bevilget af pengeinstitutter med henblik på at holde disse lån på balancen til udløb såkaldt originate to hold. Sekuritiseringen af sådanne lån har ikke samme indbyggede incitamentsproblem som lån bevilget med henblik på videresalg. Sekuritiseringen af disse lån giver i mellemtiden anledning til et andet væsentligt problem, da pengeinstitutterne i denne situation vil have incitament til at sekuritisere sine dårligste lån, når pengeinstitutternes private information omkring lånene betyder, at investorerne ikke kan skelne gode lån fra dårlige. Investors krav om pengeinstituttets tilbage- Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre 47

9 Idet pengeinstitutterne selv forventes at skulle bære en del af risikoen men ikke forventes at ville bære risikoen for øvrige pengeinstitutters lån vil der i praksis skulle konstrueres en særlig struktur med flere led af SPV er for at muliggøre sekuritisering blandt flere (mindre) pengeinstitutter. holdelse af risiko vil derfor ikke sikre pengeinstituttets incitament til at sekuritisere sunde lån i dette tilfælde. Ud fra et tabsbegrænsningssynspunkt vil pengeinstitutter med dårlige lån nemlig være tilbøjelige til at ville påtage sig en større risiko end pengeinstitutter med sunde lån. Det skyldes, at pengeinstitutternes alternativ til at sekuritisere de dårlige lån er at holde lånene på balancen til udløb og dermed selv realisere det forventede tab, som vil være større desto dårligere kvalitet lånene har. Henset til pengeinstitutternes ønske om at sikre efterspørgslen efter fremtidige udstedelser, må det i mellemtiden forventes, at disse vil have et vist incitament til at sekuritisere kvalitetslån. De udstedte obligationer vil skulle leve op til investorernes forventninger, da det ellers vil være vanskeligt at afsætte kommende udstedelser. I bemærkningerne til Lovforslaget fremgår det, at oprettelsen af refinansieringsregistre vil kræve ikke ubetydelige initialinvesteringer, hvilket blot forstærker pengeinstitutternes incitament til at sikre efterspørgslen efter fremtidige udstedelser. 6.8 Kapitalaflastning for pengeinstitutter Som påpeget vil investorerne typisk kræve, at pengeinstituttet tilbageholder en del af obligationerne selv, således at det fortsat bærer en del af risikoen ved de sekuritiserede lån. En tilbageholdelse på minimum 5 % af obligationerne vil i realiteten ofte være et krav for, at pengeinstituttet kan opnå kapitalaflastning. 24 Dermed får pengeinstituttet incitament til ikke at slække på kreditgivningen, selv om det videresælger lånene. 25 Det må dog bemærkes, at et pengeinstituts tilbageholdelse af risiko vil påvirke muligheden for at opnå kapitalaflastning, hvilket er en afgørende forudsætning for pengeinstitutternes interesse i at anvende sekuritisering. Muligheden for at opnå kapitalaflastning er afhængig af, hvorledes sekuritiseringen gennemføres, idet pengeinstitutter som minimum skal påtage sig 5 % 26 af risikoen på de sekuritiserede lån, hvis de udstedte obligationer er horisontalt trancherede. 27 (originator) % Investorerne vil endvidere ofte kræve, at pengeinstituttet holder en noget større andel af risikoen end de 5 % for netop at sikre sig, at pengeinstituttet har foretaget en tilstrækkelig kreditvurdering 29. Dette kan resultere i, at pengeinstituttet ikke opnår nævneværdig kapitalaflastning. Da pengeinstituttet derfor formodentlig vil skulle opretholde en del af risikoen på de solgte lån, vil der således skulle foretages en konkret vurdering i forhold til de internationale regnskabsregler (IFRS) i forhold til, om pengeinstitutterne reelt kan anses for at have frasolgt en betydelig del af risikoen på lånene, og dermed om solvenskravene kan lettes. Vurderingen heraf vil blive foretaget af ledelsen i pengeinstituttet, og den skal bekræftes af pengeinstituttets revisor. I tillæg hertil er der i kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 11 oplistet en række krav til gennemførslen af en sekuritiseringstransaktion, som skal opfyldes, hvis det eksponeringsleverende pengeinstitut ønsker at opnå kapitalaflastning. Lovforslaget behandler ikke samspillet med kapitaldækningsreglerne, men i praksis må reglerne forventes at blive afgørende for struktureringen af sekuritiseringstransaktionerne på det danske marked, da pengeinstitutterne vil være interesseret i at opnå kapitalaflastning i forhold til de solgte lån. 6.9 Samarbejde blandt pengeinstitutter Lovforslaget forsøger at sikre, at også mindre pengeinstitutter vil kunne benytte sig af sekuritisering via refinansieringsregistre. Således er der lagt op til, at flere mindre pengeinstitutter kan oprette hver sit refinansieringsregister og igennem disse sælge rettigheder på en række erhvervslån og erhvervskreditter enten til det samme SPV eller til hver deres SPV er, der herefter udsteder obligationer. Idet pengeinstitutterne selv forventes at skulle bære en del af risikoen men ikke forventes at ville bære risikoen for øvrige pengeinstitutters lån vil der i praksis skulle konstrueres en særlig struktur med flere led af SPV er for at muliggøre sekuritisering blandt flere (mindre) pengeinstitutter. En løsning kunne være, at hvert pengeinstitut via et register sælger de pågældende aktiver til et SPV, der derefter udsteder og videresælger obligationerne dels til pengeinstituttet, dels til et fælles SPV. Det fælles SPV kan herefter udstede obligationer på baggrund af aktiverne købt fra de særskilte SPV er, hvorved de respektive pengeinstitutter fastholder en del af risikoen på aktiverne i deres eget register, men ikke tager en del af risikoen på aktiver fra andre pengeinstitutter Konklusion Registermodellen skal sikre, at pengeinstitutterne ved brug af refinansieringsregistre kan sekuritisere sine lån og kreditter til erhvervsvirksomheder. Håbet er, at pengeinstitutterne anvender den forbedrede likviditet til at etablere nye udlån til erhvervsvirksomheder. Disse nye lån vil i samme ombæring ikke påvirke pengeinstitutternes solvensgrad, i samme omfang som lån, der beholdes på balancen, da en del af kreditrisikoen ved de sekuritiserede lån vil kunne fratrækkes ved opgørelsen af de risikovægtede aktiver, såfremt reglerne i kapitaldækningsbekendtgørelsen iagttages ved gennemførslen af transaktionen. Det skal således understreges, at Lovforslaget ikke ændrer ved, at virksomhederne herunder SMV erne fortsat skal henvende sig i et pengeinstitut for at optage et lån. Dog letter Lovforslaget muligheden for, at større virksomheder fremskaffer finansiering ved udstedelse af erhvervsobligationer ved indførelsen af regler om anvendelse af repræsentanter/trustees (hvilket ikke har været genstand for nærmere behandling i indeværende artikel). Med Lovforslaget ophæves de juridiske barrierer i gældende dansk ret, der på nuværende tidspunkt vurderes at afholde pengeinstitutterne fra at anvende sekuritisering. Til trods for, at Lovforslaget sikrer den juridiske ramme, må det erkendes, at et dansk marked for sekuritisering af erhvervslån står over for en række udfordringer. Særligt er investorinteressen en afgørende forudsætning for markedets succes. Det er i 48 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre

Resume af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om finansiel virksomhed - lov nr af 26.

Resume af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om finansiel virksomhed - lov nr af 26. Finanstilsynet 23. maj 2014 JURA J.nr.1068-0031 /BYA Resume af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om finansiel virksomhed - lov nr. 1613 af 26. december 2013 1. Indledning

Læs mere

VI MAGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

VI MAGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af 1 i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og lov om tinglysning Styrkelse af markedet

Læs mere

Erhvervsobligationer. Selskabsdagen 2013 26. september 2013. Advokat Morten Krogsgaard

Erhvervsobligationer. Selskabsdagen 2013 26. september 2013. Advokat Morten Krogsgaard Erhvervsobligationer Selskabsdagen 2013 26. september 2013 Advokat Morten Krogsgaard Nyhedens interesse Erhvervsobligationer Finansiering af små og mellemstore virksomheder er stadig i fokus Seneste debat

Læs mere

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om finansiel virksomhed Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om finansiel virksomhed VI MAGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af 6 i i lov nr. 1613 af 26. december

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU KREDITKLEMME? Kilde: Nykredit DET FINANSIELLE MARKED HVAD ER UDFORDRINGEN Penge Formidl.

Læs mere

Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne

Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne Christian Ølgaard, Erhvervs- og Vækstministeriet Børsmæglerforeningens årsmøde fredag den 8. marts 2013 Et dansk investeringsefterslæb

Læs mere

Høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens forslag til retsakter vedrørende sekuritisering H Ø R I N G

Høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens forslag til retsakter vedrørende sekuritisering H Ø R I N G H Ø R I N G Finanstilsynets EU-postkasse eu.mail@ftnet.dk Kristina Astrup Sørensen, Erhvervs- og Vækstministeriet krs@evm.dk Nikolai Villumsen, Finanstilsynet niv@ftnet.dk Lars Østergaard, Finanstilsynet

Læs mere

Finanstilsynet. 4. juli J.nr

Finanstilsynet. 4. juli J.nr Finanstilsynet 4. juli 2012 J.nr. 525-0001 Finanstilsynets fortolkning af 7, stk. 1, og stk. 3, 3. pkt., og 334 i lov om finansiel virksomhed i forbindelse med modtagelse af andre tilbagebetalingspligtige

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 175 Bilag 6 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Af erhvervs- og vækstministeren

Læs mere

Afgørelse om vægtning af den strukturerede obligation: Valhalla 1

Afgørelse om vægtning af den strukturerede obligation: Valhalla 1 Direktionen for Danske Bank Holmens Kanal 2-12 1092 København K 29. april 2010 Afgørelse om vægtning af den strukturerede obligation: Valhalla 1 1. Finanstilsynets afgørelse Danske Bank og BNP Paribas

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og lov om tingslysning

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og lov om tingslysning Lovforslag nr. L 46 Folketinget 2013-14 Fremsat den 31. oktober 2013 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel

Læs mere

sig om indførelse af regler om repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser

sig om indførelse af regler om repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø ministerbetjening@ftnet.dk Udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, retsplejeloven,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Særligt dækkede obligationer, fælles funding)

Forslag. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Særligt dækkede obligationer, fælles funding) Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 122 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsminister (Bendt Bendtsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Særligt dækkede obligationer,

Læs mere

Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer

Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer I medfør af 152 h, stk. 1, nr. 1-3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel

Læs mere

ET DANSK MARKED FOR SEKURITISERING AF ERHVERVSLÅN

ET DANSK MARKED FOR SEKURITISERING AF ERHVERVSLÅN COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2013 ET DANSK MARKED FOR SEKURITISERING AF ERHVERVSLÅN "A Danish Market for Securitization of Corporate Loans" Kandidatafhandling Cand.merc.jur. 27. august 2013 Af Morten Mølskov

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

www.pwc.dk Bankdag 2013 Comwell, Middelfart Funding, likviditet og erhvervsobligationer Indlæg af Søren Kviesgaard

www.pwc.dk Bankdag 2013 Comwell, Middelfart Funding, likviditet og erhvervsobligationer Indlæg af Søren Kviesgaard www.pwc.dk Bankdag 2013 Comwell, Middelfart Funding, likviditet og erhvervsobligationer Indlæg af Søren Kviesgaard Indholdsfortegnelse Baggrund Sekuritisering Erhvervsobligationer Salg af aktiver Side

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Københavns Universitet. Fordringspant Mortensen, Peter. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Københavns Universitet. Fordringspant Mortensen, Peter. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen Københavns Universitet Fordringspant Mortensen, Peter Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Mortensen, P. (2010).

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 104 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

N Y E B E K E N D T G Ø R E L S E R F O R P R O S P E K T E R

N Y E B E K E N D T G Ø R E L S E R F O R P R O S P E K T E R N Y E B E K E N D T G Ø R E L S E R F O R P R O S P E K T E R Som en konsekvens af de seneste års ændringer til Prospektdirektivet 1 ( Ændringsdirektivet ) og Prospektforordningen 2 ( Ændringsforordningen

Læs mere

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit!

Den Danske Finansanalytiker Forening. Fremtidssikring af dansk realkredit! Den Danske Finansanalytiker Forening Torsdag den 12. december 2013 Fremtidssikring af dansk realkredit! Vicedirektør Kristian Vie Madsen Finanstilsynet 1 Lovforslag L 89 fremsat 28. november 2013. Forventes

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 11/2010 Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 A/S (advokat Jakob Stilling) mod Scandinavian Securities ApS (advokat Sv. Falk-Rønne) I tidligere

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 18. december 2014. Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 18. december 2014. Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v. Lovtidende A 2014 Udgivet den 18. december 2014 16. december 2014. Nr. 1403. Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v. I medfør af 8, stk. 7, og 39, stk. 3, i lov om realkreditlån

Læs mere

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven

Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Lovforslag om ændring af Årsregnskabsloven Konsekvenser for Venture Capital og Private Equity selskaber ved indregning og måling af kapitalandele i andre virksomheder Kontakt Niels Henrik B. Mikkelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om de organisatoriske. krav til værdipapirhandlere. Resumé. Høringssvar

Bekendtgørelse om de organisatoriske. krav til værdipapirhandlere. Resumé. Høringssvar Finanstilsynet Att.: Susanne Møller Svenssen Århusgade 110 2100 København Ø Bekendtgørelse om de organisatoriske krav til værdipapirhandlere Resumé B Ø R S M Æ G L E R - F O R E N I N G E N Direktivnær

Læs mere

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel Vejledning til bekendtgørelse nr. 306 af 28. april 2005 om prospekter for værdipapirer, der optages til notering eller handel på et reguleret marked, og ved første offentlige udbud af værdipapirer over

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

Bekendtgørelse om forvaltning af Danmarks Grundforskningsfonds midler

Bekendtgørelse om forvaltning af Danmarks Grundforskningsfonds midler BEK nr 325 af 29/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 21. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Innovation,

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Annette Vilhelmsen) Forslag. til 1 Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, retsplejeloven, lov om

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

L E M P E L S E A F K R A V T I L U D S T E D E R E A F E R H V E R V S O B L I G A T I O N E R

L E M P E L S E A F K R A V T I L U D S T E D E R E A F E R H V E R V S O B L I G A T I O N E R L E M P E L S E A F K R A V T I L U D S T E D E R E A F E R H V E R V S O B L I G A T I O N E R Indledning Den 4. juli 2012 offentliggjorde Finanstilsynet en ny vejledende udtalelse om reglerne om udstedelse

Læs mere

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring:

Udkast. I lov nr. 560 af 24. juni 2005 om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant) foretages følgende ændring: Civilafdelingen Udkast Dato: Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.: 2013-4006-0006 Dok.: 1227481 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven for Færøerne og lov nr. 560 af 24. juni

Læs mere

Finanstilsynet. Høringssvar på udkast til lovforslag vedr. erhvervsobligationer mv.

Finanstilsynet. Høringssvar på udkast til lovforslag vedr. erhvervsobligationer mv. Finanstilsynet Høringssvar på udkast til lovforslag vedr. erhvervsobligationer mv. 15.08.2013 Finanstilsynet har den 28. juni 2013 sendt udkast til lovforslag i høring, der indebærer ændring af lov om

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.10.2015 COM(2015) 509 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om artikel 503 i forordning (EU) nr. 575/2013 Kapitalkrav for særligt dækkede

Læs mere

Konvertibel obligation FirstFarms A/S

Konvertibel obligation FirstFarms A/S Løbenr. [ ] Konvertibel obligation FirstFarms A/S og [ ] Indholdsfortegnelse: 1 Baggrund... 3 2 Definitioner... 3 3 Lånebeløb... 4 4 Rente... 4 5 Tilbagebetaling... 4 6 Konvertering... 4 7 Justering af

Læs mere

FAIF nyhedsservice. Juni 2015

FAIF nyhedsservice. Juni 2015 FAIF nyhedsservice Juni 2015 Indledende I dette nyhedsbrev sættes der fokus på de regler der gælder, når en fond (AIF) foretager nye investeringer, herunder kravet om obligatorisk due diligence, opbevaring

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø hoeringer@ftnet.dk svi@ftnet.dk Dato: 23. september 2016 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger

Læs mere

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1)

Bekendtgørelse om udarbejdelse og udbredelse til offentligheden af visse investeringsanalyser 1) BEK nr 1234 af 22/10/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0020 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 I medfør af 32, stk. 4, 32 a, stk. 2, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 6. august 2013 som ændret ved lov nr. X af X

Læs mere

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige. andre love

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige. andre love Side 1 af 24 Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Særligt dækkede obligationer) 2006/1 LSV 199 Den fulde tekst Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling

Læs mere

Kapitalmarked og finansielle virksomheder 29. oktober Fokus Høring af ny lovpakke på det finansielle område

Kapitalmarked og finansielle virksomheder 29. oktober Fokus Høring af ny lovpakke på det finansielle område Kapitalmarked og finansielle virksomheder 29. oktober 2013 Fokus Høring af ny lovpakke på det finansielle område I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på lovforslaget (klik på link) om ændring af Lov om finansiel

Læs mere

Vedtagne love i 2. kvartal 2007

Vedtagne love i 2. kvartal 2007 Vedtagne love i 2. kvartal 2007 I 2. kvartal 2007 er der vedtaget fire love på Finanstilsynets område: Lov nr. 397 af 30. april 2007 Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Anmeldelse af lånefinansieret salg af andelsbeviser

Anmeldelse af lånefinansieret salg af andelsbeviser Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet Kampmannsgade 1 1604 København V. 26. januar 2015 Ref. ubp J.nr. 6072-0722 Anmeldelse af lånefinansieret salg af andelsbeviser foretaget af Københavns Andelskasse

Læs mere

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE I. OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE 1. Indledning Gældsbrevslovens kapitel II indeholder særregler for omsætningsgældsbreve. For- målet med disse regler er at gøre disse gældsbreve

Læs mere

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk Et kig i krystalkuglen Michael Møller mm.fi@cbs.dk Om erhvervsobligationer som suppesten Erhvervsobligationer sælges som glimrende løsning på finansieringsproblem. Løsningen bliver dog ekstra god, hvis

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

Kurators beføjelser ved en SDO-udsteders konkurs

Kurators beføjelser ved en SDO-udsteders konkurs Kurators beføjelser ved en SDO-udsteders konkurs Den Danske Finansanalytikerforening Vicedirektør Jørgen Wohnsen Nykredit Baggrund for nye reguleringer Behov for at imødekomme ønsker om præciseringer af

Læs mere

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje.

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Nærværende almindelige forretningsbetingelser gælder i ethvert forhold

Læs mere

Investeringsforeninger

Investeringsforeninger Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: js@skat.dk 23. september 2011 mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2011\H080-11.doc) Høring over lovforslag om enklere beskatning af udlodninger fra

Læs mere

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 1912-0022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

VI MAGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

VI MAGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af 1 i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love som følge af forslag til lov om investeringsforeninger m.v. VI MAGRETHE DEN

Læs mere

MWB UPDATED 1. AUGUST 2012 BANK OG FINANSIERING

MWB UPDATED 1. AUGUST 2012 BANK OG FINANSIERING Denne gang handler MWBe Updated - Bank og finansiering om et forslag til et EU-direktiv om fastlæggelse af en ramme for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber MWB UPDATED

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 129 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

Læs mere

Ministerialtidende. 2010 Udgivet den 22. september 2010. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele

Ministerialtidende. 2010 Udgivet den 22. september 2010. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele Ministerialtidende 2010 Udgivet den 22. september 2010 20. september 2010. Nr. 81. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele 1. Indledning Vejledning om godkendelse

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2012O0018 DA 09.11.2012 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 2. august 2012 om yderligere

Læs mere

CAPITAL PERIA I G AT I O N E R E R H V E RV S O B L. & Sourcing Capital. Companies. Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1

CAPITAL PERIA I G AT I O N E R E R H V E RV S O B L. & Sourcing Capital. Companies. Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1 PERIA CAPITAL E R H V E RV S O B L I G AT I O N E R * * * & Sourcing Capital Companies Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1 Bagom Basel III Formålet med reglerne i Basel III er at styrke den finansielle

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led, 17.12.2016 L 344/117 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2016/2299 af 2. november 2016 om ændring af retningslinje (EU) 2016/65 om anvendelsen af haircuts i forbindelse med gennemførelsen af

Læs mere

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016 DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) [ÅÅÅÅ/[XX*]] af [dato måned] 2016 om kompetente nationale myndigheders udøvelse af de valgmuligheder og skøn, der gives i henhold til EU-retten,

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af kvalificerede andele 1)

Bekendtgørelse om opgørelse af kvalificerede andele 1) BEK nr 277 af 03/04/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1912-0006 Senere ændringer til

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Finansiel regulering og kapitalforvaltning. Nyhedsbrev

Finansiel regulering og kapitalforvaltning. Nyhedsbrev Finansiel regulering og kapitalforvaltning Nyhedsbrev PROVISIONSFORBUD VED UAFHÆNGIG INVESTERINGS- RÅDGIVNING OG PORTEFØLJEPLEJE 9.12.2015 Fra 1. januar 2017 indføres med implementeringen af MiFID II et

Læs mere

Bekendtgørelse om depotselskaber 1

Bekendtgørelse om depotselskaber 1 Bekendtgørelse om depotselskaber 1 I medfør af 106, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012 og 221, stk. 3, i lov nr. 456 af 18. maj 2011 om

Læs mere

T IL L Æ G T I L V I L K ÅR F O R K AP I T AL B E V I S E R ( H Y B R I D K E R N E K AP I T AL )

T IL L Æ G T I L V I L K ÅR F O R K AP I T AL B E V I S E R ( H Y B R I D K E R N E K AP I T AL ) T IL L Æ G T I L V I L K ÅR F O R K AP I T AL B E V I S E R ( H Y B R I D K E R N E K AP I T AL ) BELØB DKK 10.000.000 UDSTEDER Hvidbjerg Bank, Aktieselskab ARRANGØR OG FØRSTE KREDITOR Aktieselskabet Arbejdernes

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger

Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger 18. december 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger Finanstilsynet sendte den 16. november 2015 tre lovforslag i høring. Lovforslagene

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner mv. Kapitel 2 God skik, ejerforhold og ledelse samt videregivelse af fortrolige oplysninger mv. Kapitel 3 Sikkerheder, værdiansættelse

Læs mere

Bekendtgørelse om registrering af aktiver i forsikringsselskaber og firmapensionskasser 1)

Bekendtgørelse om registrering af aktiver i forsikringsselskaber og firmapensionskasser 1) BEK nr 1359 af 30/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 162-0025 Senere ændringer til

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

Ændring af balanceprincip til det overordnede balanceprincip vil også gælde øvrige realkreditobligationer udstedt af Nykredit.

Ændring af balanceprincip til det overordnede balanceprincip vil også gælde øvrige realkreditobligationer udstedt af Nykredit. Til Københavns Fondsbørs Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer 7. februar 2007 16. august 2007 Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt

Læs mere

Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Finanstilsynet Johanne Daugaard Thomsen Århusgade 110 2100 København Ø Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Finanstilsynet har den 26. oktober 2010 fremsendt udkast til bekendtgørelse

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder:

Introduktion. Oversigt over tiltagene. Udviklingspakken kan opdeles i tre områder: 2. marts 2012 J.nr.: 244106 UDVIKLINGSPAKKEN NU PÅ PLADS (BANKPAKKE V) Introduktion Den 2. marts 2012 har regeringen samt V, DF, K og LA indgået aftale om en såkaldt Udviklingspakke. Udviklingspakken skal

Læs mere

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer Danmarks Skibskredit Att.: Daniel Wodstrup Christiansen DWC@skibskredit.dk Sagsnr. 2014-6928 Doknr. 86956 Dato 03-02-2015 Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

FÆLLES EUROPÆISK REGULERING AF SKYGGEBANKER - AKTØRERNE OG AKTIVITETERNE

FÆLLES EUROPÆISK REGULERING AF SKYGGEBANKER - AKTØRERNE OG AKTIVITETERNE FÆLLES EUROPÆISK REGULERING AF SKYGGEBANKER - AKTØRERNE OG AKTIVITETERNE 1 Skyggebanksystemet Skyggebanksystemet er det kreditformidlingssystem, der omfatter enheder og aktiviteter, som falder uden for

Læs mere

Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over

Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over 15. juli 2015 Praktisk information hvis du overvejer optagelse til handel på et reguleret marked og offentligt udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro I dette notat er samlet praktisk information om

Læs mere

1. Sammendrag A.1. Advarsel. A.2 Finansielle mellemmænd

1. Sammendrag A.1. Advarsel. A.2 Finansielle mellemmænd 1. Sammendrag Sammendraget består af informationskrav, der redegøres for i et antal punkter. Punkterne er nummererede i afsnit A-E (A.1-E.7). Dette sammendrag indeholder alle de punkter, der kræves i et

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag 1)

Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag 1) BEK nr 1724 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 162-0032 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Finanstilsynets interne retningslinjer

Finanstilsynets interne retningslinjer Finanstilsynets interne retningslinjer Interne retningslinjer for økonomiske dispositioner, inhabilitet, de ansattes mulighed for at bijob og selvstændig erhvervsvirksomhed m.v. samt indberetning og godkendelse

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 58 Folketinget Fremsat den 28. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Beslutningsforslag nr. B 58 Folketinget Fremsat den 28. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Beslutningsforslag nr. B 58 Folketinget 2011-12 Fremsat den 28. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke H af

Læs mere

Retningslinjer Retningslinjer for komplekse gældsinstrumenter og strukturerede indlån

Retningslinjer Retningslinjer for komplekse gældsinstrumenter og strukturerede indlån Retningslinjer Retningslinjer for komplekse gældsinstrumenter og strukturerede indlån 04/02/2016 ESMA/2015/1787 DA Indholdsfortegnelse I. Anvendelsesområde... 3 II. Henvisninger, forkortelser og definitioner...

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET

NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET 11. marts 2015 JURA Kommissionens grønbog om etablering af en kapitalmarkedsunion (Green Paper - Building a Capital Markets Union), COM(2015)63 1. Resumé Kommissionen offentliggjorde

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

DANMARKS SKIBSKREDIT. Tillæg nr. 10 til Danmarks Skibskredit A/S' basisprospekt

DANMARKS SKIBSKREDIT. Tillæg nr. 10 til Danmarks Skibskredit A/S' basisprospekt DANMARKS SKIBSKREDIT NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 Postbox 1040 1007 København K 27. februar 2014 Fondsbørsmeddelelse nr. 3, 2014 Tillæg nr. 10 til Danmarks Skibskredit A/S' I forlængelse af

Læs mere