40 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "40 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre"

Transkript

1 40 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre

2 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre Af Alexander Kielland og Morten Mølskov Jarlstrup, begge erhvervsjuridiske fuldmægtige ved Horten Advokatpartnerselskab 1. Indledning Erhvervs- og Vækstministeriet sendte den 28. juni 2013 et udkast til lovforslag i høring 1 (Lovforslaget), der har til formål at gøre det mere attraktivt for pengeinstitutter at låne ud til virksomheder ved at lette pengeinstitutternes adgang til at sekuritisere erhvervslån. 2 Samtidig fastsættes regler for anvendelse af repræsentanter (trustees) i forbindelse med obligationsudstedelser, som det blandt andet kendes fra de traditionelle angelsaksiske finansmarkeder og fra det norske tillidsmandssystem. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med, at de seneste års kreditkrise har gjort det stadig mere tydeligt, at danske banker er nødt til at få lov til at anvende udlån til sekuritisering, hvis muligheden for at yde tilstrækkelig kredit til erhvervslivet skal opretholdes. Lovforslaget er i høj grad et resultat af anbefalingerne fra Udvalg om erhvervsobligationer som finansieringskilde for små og mellemstore virksomheder (Udvalget), der afleverede sin rapport til erhvervs- og vækstministeren i november Udvalget vurderer i sin rapport, at pengeinstitutters mulighed for at sekuritisere erhvervslån vil kunne bidrage til at øge virksomhedernes adgang til finansiering, særligt for de mange små og mellemstore virksomheder (SMV er), der ikke på egen hånd har mulighed for at udstede erhvervsobligationer grundet de betydelige omkostninger forbundet hermed. Såfremt der kan skabes et marked for sekuritiserede erhvervslån, vil det tilskynde pengeinstitutterne til i højere grad at etablere lån til erhvervslivet, da disse efterfølgende kan afhændes på kapitalmarkederne. I Lovforslaget lægges der op til en registerbaseret model til løsning af de juridiske barrierer, der på nuværende tidspunkt gør det vanskeligt for pengeinstitutter at anvende sekuritisering. Indeværende artikel vil derfor behandle den valgte registermodel, herunder hvordan modellen løser de nuværende juridiske barrierer. Artiklen vil ligeledes gennemgå de grundlæggende hensyn bag sekuritisering samt påpege fordele og ulemper ved pengeinstitutters brug heraf. Høringsfristen for Lovforslaget udløb den 12. august 2013, og det forventes, at loven vedtages i løbet af efteråret, idet der i Lovforslaget er lagt op til, at loven skal træde i kraft den 1. januar Koncept Traditionel sekuritisering er grundlæggende en kapitalfremskaffelsesmetode, der kan anvendes af både finansielle og ikke-finansielle virksomheder. Ved traditionel sekuritisering forstås en udstedelse af værdipapirer (typisk obligationer), som har sikkerhed i en pulje underliggende aktiver (typisk gældsfordringer). Den pågældende pulje af aktiver sælges i første omgang af originator (typisk et pengeinstitut) til et special purpose vehicle (SPV), der udsteder obligationerne. SPV et anvender provenuet fra obligationsudstedelsen til at erhverve puljen af aktiver fra pengeinstituttet, der på denne måde tilføres likviditet. Obligationerne er baseret på aktivpuljen og de underliggende cash-flows (typisk renter og afdrag), hvorfor man ofte kalder disse obligationer for asset backed securi- Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre 41

3 Lovforslaget skal ses i sammenhæng med, at de seneste års kreditkrise har gjort det stadigt mere tydeligt, at danske banker er nødt til at få lov til at anvende udlån til sekuritisering, hvis muligheden for at yde tilstrækkelig kredit til erhvervslivet skal opretholdes. ties. Aftagerne af obligationerne har alene ret til at modtage det af aktivpuljen genererede cash-flow og har således ikke mulighed for at rette krav mod pengeinstituttet for udeblivende rentebetalinger på obligationerne. Fra investors synspunkt er en af de primære fordele ved sekuritisering i mellemtiden, at aktivpuljen er afskåret fra originators kreditorer, hvorfor obligationsejerne siges at have sikkerhed i den underliggende aktivpulje, som kan udgøres af både sikrede og usikrede aktiver. 3 Går pengeinstituttet konkurs, skal investorerne ikke afvente en opgørelse af pengeinstituttets konkursbo, idet de lån og kreditter, der ligger til grund for udstedelsen af obligationerne, er overdraget til SPV et til eje. 4 Konstruktionen sikrer samtidig, at det alene er investorerne, der bærer kreditrisikoen på de solgte lån. Den omtalte obligationsudstedelse er normalt inddelt i trancher med forskellig risiko og (dermed) forskelligt afkast. First loss-tranchen (som undertiden også benævnes equitytranchen) har den højeste rente, men bærer også de første tab som følge af misligholdelse på de bagvedliggende lån. Senior-tranchen har derimod det laveste afkast, men samtidig den største sikkerhed i forhold til tab på de underliggende lån. Imellem first loss-tranchen og senior-tranchen ligger typisk en eller flere mezzanine-trancher. Et pengeinstituts (traditionelle) sekuritisering af erhvervslån kan illustreres på følgende måde: 3. Hvorfor sekuritisere? For pengeinstitutter er de grundlæggende årsager til (traditionel) sekuritisering af en pulje af erhvervslån primært: 1. at fremskaffe øjeblikkelig likviditet til pengeinstituttet ved salg af (oftest illikvide) lån, og 2. at lånenes kreditrisiko afhændes fra pengeinstituttets balance og overføres til køberne af de af SPV et udstedte obligationer, hvilket giver pengeinstituttet mulighed for at opnå kapitalaflastning. Derudover kan nævnes: 3. at sekuritisering kan tilbyde en billigere adgang til finansiering sammenlignet med udstedelse af obligationer eller optagelse af gæld i pengeinstituttets eget navn, da et pengeinstitut kan refinansiere store dele af de sekuritiserede lån, idet hele senior-tranchen som oftest vil være bedre rated (typisk AAA) end selve pengeinstituttet, og 4. at obligationer udstedt på baggrund af en pulje erhvervslån tilbyder investorerne større diversifikation sammenlignet med andre typer af obligationer, da de puljede erhvervslån i høj grad er heterogene aktiver. 5 Denne aktivheterogenitet udgør dog samtidig en udfordring for en investor, da den manglende standardisering af de bagvedliggende aktiver medfører behov for mere omfattende due diligence-undersøgelser af aktivpuljen. Traditionel sekuritisering Pengeinstitut (Originator) Likvider Låneporteføljen SPV Likvider Obligationer Renter og afdrag Investorer Senior tranche Mezzanine tranche Udlån (likvider) First loss (Equity) tranche Låneportefølje L 1 L 2 L 3 L 4 L 5 L n Kilde: Egen frembringelse Forklaring: L er en forkortelse for lån og illustrerer, at en låneportefølje indeholder et større antal lån 42 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre

4 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre 43

5 Udvalget anbefalede registermodellen, idet modellen blev vurderet til at være den mindst vanskelige at implementere i dansk lovgivning, eftersom at modellen allerede kendes fra udstedelsen af særligt dækkede obligationer (SDO er). 4. Mulige former for sekuritisering Udvalget identificerede tre mulige sekuritiseringsmodeller, som ville kunne bidrage til øget finansiering af SMV er: i) true-sale sekuritisering, ii) syntetisk sekuritisering og iii) registerbaseret sekuritisering, og de beskrives alle kort i det følgende: i) True-sale sekuritisering kan betegnes som den traditionelle form for sekuritisering som gennemgået ovenfor. Som navnet true-sale hentyder til, er formålet, at der sker en gyldig overgang af ejendomsretten til de solgte lån, hvormed der ikke kan ske omstødelse i tilfælde af konkurs. Således sker der et egentligt salg af lånene til SPV et, hvorved pengeinstituttet tilføres likviditet. Derudover tillader true-sale sekuritisering, at lånene afhændes fra pengeinstituttets balance, hvilket betyder, at pengeinstituttets solvensgrad forbedres. I mange tilfælde er denne effekt dog begrænset, da pengeinstituttet ofte vil tilbageholde en del af de mest risikofyldte trancher i obligationsudstedelsen. True-sale sekuritisering har på de angelsaksiske markeder været anvendt direkte af både pengeinstitutter og virksomheder i de sidste næsten 30 år. 6 ii) Syntetisk sekuritisering er en teknik, hvor man modsat traditionel sekuritisering alene overfører kreditrisikoen ved puljen af lån. Der vil således ikke ske en egentlig overdragelse af lånene, hvorfor metoden ikke fremskaffer likviditet til pengeinstituttet, som kan anvendes til yderligere udlån. På kontraktuel vis overføres kreditrisikoen på pengeinstituttets lån til markedet via derivater. Dette sker typisk ved, at pengeinstituttet indgår i en credit default swap med et SPV, hvorved SPV et forsikrer pengeinstituttet mod kreditrisikoen på den pågældende pulje af lån i tilfælde af en misligholdelse ( credit event ). SPV et overfører herefter selvsamme kreditrisiko ved at udstede nogle særlige obligationer, såkaldte credit linked notes. Obligationernes hovedstol der som udgangspunkt skal tilbagebetales til investorerne mindskes parallelt med eventuelle tab på de indgåede credit default swaps, såfremt føromtalte og selvsamme credit events indtræder. SPV et er således risikoneutralt, idet kreditrisikoen overføres til markedet. Med syntetisk sekuritisering bibeholder pengeinstituttet således lånene på balancen, mens risikovægtet kapital dog bliver frigjort til gavn for nye udlån. iii) En registerbaseret model indebærer, at et SPV udsteder obligationer på baggrund af en pulje af lån og kreditter optegnet i et særligt register i pengeinstituttet, hvor alle cash-flows fra lånene reserveres til køberne af obligationerne. Lånene fastholdes på pengeinstituttets balance, men i tilfælde af pengeinstituttets konkurs er sikkerhederne bag lånene øremærket til ejerne af obligationerne og er således afskærmet fra øvrige kreditorer. Konkret sikres dette ved, at lånene i tilfælde af pengeinstituttets konkurs eller anden aftalt kreditbegivenhed overføres til et SPV, hvis aktiver er reserveret til obligationsejerne. At det er SPV et, der ejer de overdragede aktiver, betyder, at ejerne af obligationerne og ikke pengeinstituttet vil bære kreditrisikoen på lånene. 7 Registermodellen giver således også mulighed for, at pengeinstitutter kan fremskaffe likviditet samtidig med, at kapitalaflastning kan opnås. Registermodellen Pengeinstitut (Originator) Register 1 Lån 1 Ejer i registeret Likvider SPV Obligationer Likvider Investorer Senior tranche Mezzanine tranche Lån 2 Lån 3 First loss (Equity) tranche Lån n Kilde: Inspiration fra Udvalgsrapporten (2012) med egne tilføjelser. n: angiver, at registeret indeholder en større mængde lån. 44 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre

6 Hvorfor blev registerløsningen valgt? Udvalget anbefalede registermodellen, idet modellen blev vurderet til at være den mindst vanskelige at implementere i dansk lovgivning, eftersom modellen allerede kendes fra udstedelsen af særligt dækkede obligationer (SDO er). Samtidig har det været muligt at skele til Tyskland, der også har valgt at anvende såkaldte refinansieringsregistre til løsning af udfordringerne i forbindelse med sekuritisering. Den traditionelle true-sale model anvendes primært i common law-jurisdiktioner, som på en række punkter afviger fra den danske retstradition, og det blev derfor vurderet for udfordrende at skabe lignende juridiske rammer i Danmark. Registermodellen skal i mellemtiden sikre samme formål som den traditionelle true-sale model, nemlig at pengeinstituttet tilføres likviditet og samtidig kan opnå kapitalaflastning ved endeligt at overføre rettighederne og kreditrisikoen tilknyttet puljen af lån. et SPV vil enten (i) kunne sælge alle lån, der er erhvervet ved en refinansieringstransaktion, samlet til et andet SPV, eller (ii) kunne sælge lån tilbage enkeltvis til det pengeinstitut, der oprindeligt indførte lånet i et refinansieringsregister, et SPV kan udstede obligationer på baggrund af og med sikkerhed i lån i et refinansieringsregister. Obligationerne skal dog have en stykstørrelse på minimum euro, hvilket betyder, at de udstedte obligationer målrettes kvalificerede investorer 9, og et pengeinstitut, der ønsker at gøre brug af refinansieringsregistre, er solidarisk ansvarlig med SPV et for tab som følge af fejl og mangler ved udbudsmaterialet for de udstedte obligationer. Formålet hermed er at sikre incitamentet for pengeinstituttet til at give korrekte og ikke misvisende oplysninger om lånene videre til SPV et til brug for udarbejdelse af obligationsdokumentationen. 5. Lovforslagets indhold (Registermodellen) Hvis Lovforslaget vedtages, vil det medføre, at der vil blive indført nye bestemmelser ( 152i-152y) i Lov om finansiel virksomhed, som vil gøre det muligt for pengeinstitutter at overdrage rettigheder til lån og kreditter ydet til erhvervsvirksomheder, samt dertilhørende sikkerheder og kautioner, til en såkaldt berettiget enhed (eksempelvis et SPV), 8 der herefter kan udstede obligationer på baggrund af de overdragede lån. Registermodellen har således til formål at sikre hensynene bag den traditionelle true-sale sekuritisering. Modsat den traditionelle sekuritisering indføres lånene i mellemtiden i de såkaldte refinansieringsregistre. Lovforslagets centrale bestemmelser om pengeinstitutters anvendelse af refinansieringsregistre kan sammenfattes til følgende: et pengeinstitut skal søge Finanstilsynet om tilladelse til at oprette et refinansieringsregister, et pengeinstitut kan kun overdrage aktiver til et SPV, hvis pengeinstituttet ikke udøver væsentlig indflydelse over dette, hvilket vil sige (i) at pengeinstituttet ikke må eje mere end 20 % af stemmerettighederne i SPV et, eller (ii) at et eller flere medlemmer af bestyrelsen eller direktionen for pengeinstituttet (eller i pengeinstituttets koncern) ikke må være medlem af bestyrelsen eller direktionen for SPV et, et pengeinstituts aftale med et SPV om overdragelse af ejerskabet til lånene vil blive anset for endeligt, når de overdragede lån er indført i et refinansieringsregister. Pengeinstituttet skal i registeret registrere lån, som er solgt af pengeinstituttet til det i refinansieringsregisteret anførte SPV, et pengeinstitut skal efter et salg af lån, der indføres i et refinansieringsregister, fortsat stå for administrationen af lånene, et pengeinstitut vil fortsat kunne foretage modregning over for låntåger, selv om lånet er indført i et refinansieringsregister. På samme måde mister låntager ikke en eventuel ret til modregning som følge af, at dennes lån indføres i et refinansieringsregister, 6. Udvalgte emner Indførelsen af regler om refinansieringsregistre til brug for pengeinstitutters sekuritisering af erhvervslån giver anledning til en række spørgsmål i forhold til gældende dansk ret. I det følgende gennemgås udvalgte problemstillinger, der anses for afgørende i forhold til et effektivt fungerende dansk marked for sekuritisering af erhvervslån. Det vurderes samtidig i hvilket omfang Lovforslaget sikrer en effektiv ophævelse af de nuværende barrierer i dansk ret, der afholder pengeinstitutter fra at anvende sekuritisering. 6.1 Administration og denuntiation At pengeinstituttet fortsat vil være legitimeret til at forestå administrationen af lånene over for låntagere og tredjemand selv om disse er overført til SPV et til eje skyldes, at låntagerne (formentligt) ikke vil modtage meddelelse om salget. Pengeinstituttet vil således fortsat over for låntager fremstå som kreditor og betalingslegitimeret, hvorfor låntager også stadig vil kunne betale til pengeinstituttet med frigørende virkning. 10 Kravene til pengeinstituttets administration fastlægges nærmere i en aftale mellem pengeinstituttet og SPV et. Lovforslaget fjerner således den usikkerhed, der hidtil har eksisteret i forhold til omkvalificering af ejerskabet til de sekuritiserede lån, når pengeinstituttet fortsætter administrationen af de frasolgte lån. Ved salg af lån, via indførsel i et refinansieringsregister, sker der samtidig en fravigelse af gældsbrevslovens 31, stk. 1, hvoraf det følger, at en overdragelse af et simpelt gældsbrev til eje eller pant ikke har gyldighed mod overdragerens kreditorer, medmindre skyldneren, fra overdrageren eller erhververen, har fået meddelelse om overdragelsen. Lovforslaget foreslår derfor indført en denuntiationsfri overdragelse, der sikrer, at rettighederne til lånene rent faktisk er overgået 11 samtidig med, at forholdet mellem pengeinstituttet og dets kunder forbliver uberørt udadtil. Der er behov for denne fravigelse af Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre 45

7 denuntiationspligten, da antallet af debitorer kan være betydeligt, alt imens denuntiation på det kommercielle plan gør det problematisk at opretholde det fulde kundeforhold med erhvervskunden. Denuntiationsproblematikken løses ved, at sikringsakten automatisk foretages ved indførsel af lånene i refinansieringsregistret. Fravigelsen af denuntiationen vurderes forsvarlig, idet det samtidig sikres, at kunderne (i overensstemmelse med gældsbrevslovens 27 og 28) ikke stilles ringere i det tilfælde, at deres lån er indført i et refinansieringsregister. Kunden opretholder således alle eksisterende rettigheder, der udspringer af det oprindelige forhold med pengeinstituttet, f.eks. retten til med frigørende virkning at erlægge afdrag på lånet til pengeinstituttet samt retten til at foretage modregning. Fravigelsen muliggør samtidig, at der ikke skal foretages omtinglysning af pant i forhold til salg af lån via refinansieringsregisteret. Der afviges fra den normale praksis om omtinglysning i og med, at der vil fremgå tilstrækkelige oplysninger i registeret til, at der kan ske en omtinglysning af pantet i den situation, at pengeinstituttet går konkurs eller indgår i en afvikling i Finansiel Stabilitet A/S Modregning Muligheden for modregning betyder konkret, at SPV et ikke er beskyttet mod debitors eventuelle krav på modregning, eksempelvis i det tilfælde, hvor pengeinstituttet, der har overdraget lån til SPV et, går konkurs. Dette udmønter sig konkret i, at rentebetalingerne på de udstedte obligationer udebliver, når debitor anvender sin fordring på pengeinstituttet til modregning over for SPV et (ultimativt obligationsejerne). Modregning reducerer således værdien af de underliggende lån i SPV et (og dermed værdien af de udstedte obligationer), hvilket vil kunne få betydning for den eventuelle rating og dermed prisfastsættelse af de udstedte obligationer. Af hensyn til efterspørgslen efter obligationsudstedelser uden modregningsrisiko vil nævnte modregningsproblematik kunne afhjælpes ved: overkollateralisering, hvilket betyder at et pengeinstitut stiller supplerende sikkerheder til SPV et, der fungerer som buffer i forhold til udeblivende rentebetalinger på obligationerne, eksempelvis ved at indføre lån i registeret for en større værdi end pengeinstituttet modtager kapital for, og/eller at et pengeinstitut i forbindelse med låneaftalens indgåelse fremadrettet søger at indgå aftaler med de enkelte erhvervskunder om, at sidstnævnte fraskriver sig mulighed for modregning (såkaldte cutoff klausuler ). 13 tvivl om, hvorvidt denne type aktiver kan overdrages og indføres i refinansieringsregistre. 15 Det kan føre til, at lån med denne type sikkerhed ikke vil indgå som en del af de aktiver, der danner grundlag for sekuritiseringen. Det er derfor foreslået, at overdragelsesforbuddet alene skal gælde ved særskilt overdragelse af skadesløsbreve, hvorved skadesløsbreve, der etablerer virksomhedspant eller fordringspant, således vil kunne overdrages sammen med de sikrede lån i forbindelse med refinansieringstransaktioner, hvor lån og sikkerheder indføres i refinansieringsregistre Gældsfordringer på små virksomheder Ifølge lov om værdipapirhandel m.v. 17 kan lån ydet til en mikrovirksomhed eller lille virksomhed 18 kun anvendes til finansiel sikkerhedsstillelse, hvis enten sikkerhedsstiller eller sikkerhedshaver er en centralbank. Denne begrænsning ophæves med Lovforslaget, hvorved pengeinstitutterne får mulighed for at anvende lån som sikkerhedsstillelse, hvor debitor på lånet er en mikrovirksomhed eller en lille virksomhed, også i de tilfælde, hvor sikkerhedshaveren eller sikkerhedsstilleren på lånet er andre end en centralbank. 20 Det vil herefter være muligt for en bank at anvende et lån ydet til en mindre virksomhed som sikkerhedsstillelse over for SPV. 6.5 Løbende salg og tilbagekøb Købsaftalen, der bliver indgået mellem pengeinstituttet og SPV et, vil indeholde de nærmere vilkår for overdragelsen af lånene og fastlægge specifikke krav til lånene såsom løbetid og kreditkvalitet. Lovforslaget giver muligheden for løbende køb og salg til og fra pengeinstituttet, da de lån, der skal ligge til grund for en obligationsudstedelse ofte ikke vil have samme løbetid som de udstedte obligationer. For at sikre, at refinansieringsregisteret kan modsvare obligationsudstedelsens værdi over hele udstedelsens løbetid, er der derfor behov for, at der løbende kan sælges nye lån til SPV et som erstatning for lån, der udløber, ligesom pengeinstituttet skal kunne tilbagekøbe lån med restløbetid ved udløb af de udstedte obligationer. Der kan også være behov for at tilbagekøbe lån, som ikke lever op til de aftalte kriterier for de lån, der overdrages til SPV et. En sådan tilbagekøbsaftale må i mellemtiden vurderes at være i strid med kapitaldækningsbekendtgørelsens regler om opnåelse af kapitalaflastning, hvoraf det følger, at kreditrisikoen må være overført endeligt til SPV et førend, at pengeinstituttet kan fratrække eksponeringerne på de solgte lån i opgørelsen af de risikovægtede aktiver Overdragelsesforbud I lyset af det nuværende generelle overdragelsesforbud i relation til lån og kreditter med tilhørende sikkerheder i form af virksomhedspant eller fordringspant tinglyst som skadesløsbrev 14 vil der kunne opstå 6.6 Videregivelse af fortrolige oplysninger Pengeinstitutter er underlagt reglerne i Lov om finansiel virksomhed, herunder forbuddet om videregivelse og udnyttelse af fortrolige oplysninger i FIL 117, stk. 1. Under gældende dansk ret vil et pengein- 46 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre

8 Det nuværende videregivelsesforbud betyder, at investor ikke vil være i stand til at foretage sin investering på et oplyst grundlag, da den nødvendige information ikke må videregives. Da risikoen ved at investere i obligationer, som er udstedt på baggrund af en pulje erhvervslån, ultimativt består i kreditrisikoen på de bagvedliggende låntagere, vurderes videregivelsesforbuddet at udgøre en væsentlig barriere i gældende dansk ret. stituts videregivelse af oplysninger om låntagerne i aktivpuljen anses som uberettiget, hvis ikke der indhentes samtykke til videregivelse hos samtlige låntagere. 22 Det nuværende videregivelsesforbud betyder, at investor ikke vil være i stand til at foretage sin investering på et oplyst grundlag, da den nødvendige information ikke må videregives. Da risikoen ved at investere i obligationer, som er udstedt på baggrund af en pulje erhvervslån, ultimativt består i kreditrisikoen på de bagvedliggende låntagere, vurderes videregivelsesforbuddet at udgøre en væsentlig barriere i gældende dansk ret. Lovforslaget har derfor forsøgt at sikre den nødvendige videregivelse af oplysninger om låntagerne, samtidig med at låntagernes personlige oplysninger forbliver anonyme over for offentligheden. Dette sker konkret ved, at pengeinstituttet vil kunne videregive anonymiserede data til SPV et, som ved brug af en tredjemand kan verificere rigtigheden af de anonymiserede data. 6.7 Aktivpuljens kvalitet Investorerne vil som hovedregel kræve, at pengeinstituttet holder en del af risikoen ved de udstedte obligationer, da investorerne på den måde bedre sikrer pengeinstituttets incitament til at bevilge sunde lån, når disse bevilges med henblik på videresalg (såkaldt originate to distribute ). De udstedte obligationer vil derfor typisk blive udstedt af SPV et i forskellige trancher, hvoraf pengeinstituttet ofte vil holde den nederste tranche ( first loss ), mens de mere sikre trancher bliver afsat til kapitalmarkedets investorer. På den måde bærer pengeinstituttet de første tab som følge af misligholdelse i den underliggende låneportefølje. 23 Sikringen af pengeinstitutters incitament gennem risikoallokering er dog alene mulig, når der er tale om den omtalte originate to distribute -model. For et fremtidigt dansk marked må det i mellemtiden antages, at størstedelen af de lån, som i første omgang vil blive anvendt til sekuritisering, er blevet bevilget af pengeinstitutter med henblik på at holde disse lån på balancen til udløb såkaldt originate to hold. Sekuritiseringen af sådanne lån har ikke samme indbyggede incitamentsproblem som lån bevilget med henblik på videresalg. Sekuritiseringen af disse lån giver i mellemtiden anledning til et andet væsentligt problem, da pengeinstitutterne i denne situation vil have incitament til at sekuritisere sine dårligste lån, når pengeinstitutternes private information omkring lånene betyder, at investorerne ikke kan skelne gode lån fra dårlige. Investors krav om pengeinstituttets tilbage- Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre 47

9 Idet pengeinstitutterne selv forventes at skulle bære en del af risikoen men ikke forventes at ville bære risikoen for øvrige pengeinstitutters lån vil der i praksis skulle konstrueres en særlig struktur med flere led af SPV er for at muliggøre sekuritisering blandt flere (mindre) pengeinstitutter. holdelse af risiko vil derfor ikke sikre pengeinstituttets incitament til at sekuritisere sunde lån i dette tilfælde. Ud fra et tabsbegrænsningssynspunkt vil pengeinstitutter med dårlige lån nemlig være tilbøjelige til at ville påtage sig en større risiko end pengeinstitutter med sunde lån. Det skyldes, at pengeinstitutternes alternativ til at sekuritisere de dårlige lån er at holde lånene på balancen til udløb og dermed selv realisere det forventede tab, som vil være større desto dårligere kvalitet lånene har. Henset til pengeinstitutternes ønske om at sikre efterspørgslen efter fremtidige udstedelser, må det i mellemtiden forventes, at disse vil have et vist incitament til at sekuritisere kvalitetslån. De udstedte obligationer vil skulle leve op til investorernes forventninger, da det ellers vil være vanskeligt at afsætte kommende udstedelser. I bemærkningerne til Lovforslaget fremgår det, at oprettelsen af refinansieringsregistre vil kræve ikke ubetydelige initialinvesteringer, hvilket blot forstærker pengeinstitutternes incitament til at sikre efterspørgslen efter fremtidige udstedelser. 6.8 Kapitalaflastning for pengeinstitutter Som påpeget vil investorerne typisk kræve, at pengeinstituttet tilbageholder en del af obligationerne selv, således at det fortsat bærer en del af risikoen ved de sekuritiserede lån. En tilbageholdelse på minimum 5 % af obligationerne vil i realiteten ofte være et krav for, at pengeinstituttet kan opnå kapitalaflastning. 24 Dermed får pengeinstituttet incitament til ikke at slække på kreditgivningen, selv om det videresælger lånene. 25 Det må dog bemærkes, at et pengeinstituts tilbageholdelse af risiko vil påvirke muligheden for at opnå kapitalaflastning, hvilket er en afgørende forudsætning for pengeinstitutternes interesse i at anvende sekuritisering. Muligheden for at opnå kapitalaflastning er afhængig af, hvorledes sekuritiseringen gennemføres, idet pengeinstitutter som minimum skal påtage sig 5 % 26 af risikoen på de sekuritiserede lån, hvis de udstedte obligationer er horisontalt trancherede. 27 (originator) % Investorerne vil endvidere ofte kræve, at pengeinstituttet holder en noget større andel af risikoen end de 5 % for netop at sikre sig, at pengeinstituttet har foretaget en tilstrækkelig kreditvurdering 29. Dette kan resultere i, at pengeinstituttet ikke opnår nævneværdig kapitalaflastning. Da pengeinstituttet derfor formodentlig vil skulle opretholde en del af risikoen på de solgte lån, vil der således skulle foretages en konkret vurdering i forhold til de internationale regnskabsregler (IFRS) i forhold til, om pengeinstitutterne reelt kan anses for at have frasolgt en betydelig del af risikoen på lånene, og dermed om solvenskravene kan lettes. Vurderingen heraf vil blive foretaget af ledelsen i pengeinstituttet, og den skal bekræftes af pengeinstituttets revisor. I tillæg hertil er der i kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 11 oplistet en række krav til gennemførslen af en sekuritiseringstransaktion, som skal opfyldes, hvis det eksponeringsleverende pengeinstitut ønsker at opnå kapitalaflastning. Lovforslaget behandler ikke samspillet med kapitaldækningsreglerne, men i praksis må reglerne forventes at blive afgørende for struktureringen af sekuritiseringstransaktionerne på det danske marked, da pengeinstitutterne vil være interesseret i at opnå kapitalaflastning i forhold til de solgte lån. 6.9 Samarbejde blandt pengeinstitutter Lovforslaget forsøger at sikre, at også mindre pengeinstitutter vil kunne benytte sig af sekuritisering via refinansieringsregistre. Således er der lagt op til, at flere mindre pengeinstitutter kan oprette hver sit refinansieringsregister og igennem disse sælge rettigheder på en række erhvervslån og erhvervskreditter enten til det samme SPV eller til hver deres SPV er, der herefter udsteder obligationer. Idet pengeinstitutterne selv forventes at skulle bære en del af risikoen men ikke forventes at ville bære risikoen for øvrige pengeinstitutters lån vil der i praksis skulle konstrueres en særlig struktur med flere led af SPV er for at muliggøre sekuritisering blandt flere (mindre) pengeinstitutter. En løsning kunne være, at hvert pengeinstitut via et register sælger de pågældende aktiver til et SPV, der derefter udsteder og videresælger obligationerne dels til pengeinstituttet, dels til et fælles SPV. Det fælles SPV kan herefter udstede obligationer på baggrund af aktiverne købt fra de særskilte SPV er, hvorved de respektive pengeinstitutter fastholder en del af risikoen på aktiverne i deres eget register, men ikke tager en del af risikoen på aktiver fra andre pengeinstitutter Konklusion Registermodellen skal sikre, at pengeinstitutterne ved brug af refinansieringsregistre kan sekuritisere sine lån og kreditter til erhvervsvirksomheder. Håbet er, at pengeinstitutterne anvender den forbedrede likviditet til at etablere nye udlån til erhvervsvirksomheder. Disse nye lån vil i samme ombæring ikke påvirke pengeinstitutternes solvensgrad, i samme omfang som lån, der beholdes på balancen, da en del af kreditrisikoen ved de sekuritiserede lån vil kunne fratrækkes ved opgørelsen af de risikovægtede aktiver, såfremt reglerne i kapitaldækningsbekendtgørelsen iagttages ved gennemførslen af transaktionen. Det skal således understreges, at Lovforslaget ikke ændrer ved, at virksomhederne herunder SMV erne fortsat skal henvende sig i et pengeinstitut for at optage et lån. Dog letter Lovforslaget muligheden for, at større virksomheder fremskaffer finansiering ved udstedelse af erhvervsobligationer ved indførelsen af regler om anvendelse af repræsentanter/trustees (hvilket ikke har været genstand for nærmere behandling i indeværende artikel). Med Lovforslaget ophæves de juridiske barrierer i gældende dansk ret, der på nuværende tidspunkt vurderes at afholde pengeinstitutterne fra at anvende sekuritisering. Til trods for, at Lovforslaget sikrer den juridiske ramme, må det erkendes, at et dansk marked for sekuritisering af erhvervslån står over for en række udfordringer. Særligt er investorinteressen en afgørende forudsætning for markedets succes. Det er i 48 Udkast til lovforslag om sekuritisering af erhvervslån gennem refinansieringsregistre

Erhvervsobligationer. Selskabsdagen 2013 26. september 2013. Advokat Morten Krogsgaard

Erhvervsobligationer. Selskabsdagen 2013 26. september 2013. Advokat Morten Krogsgaard Erhvervsobligationer Selskabsdagen 2013 26. september 2013 Advokat Morten Krogsgaard Nyhedens interesse Erhvervsobligationer Finansiering af små og mellemstore virksomheder er stadig i fokus Seneste debat

Læs mere

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER - GODT MOD ALT? Ved partner Morten Krogsgaard LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU LIGE NU KREDITKLEMME? Kilde: Nykredit DET FINANSIELLE MARKED HVAD ER UDFORDRINGEN Penge Formidl.

Læs mere

Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne

Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne Samfundsmæssigt syn på kapitalfremskaffelse via kapitalmarkederne Christian Ølgaard, Erhvervs- og Vækstministeriet Børsmæglerforeningens årsmøde fredag den 8. marts 2013 Et dansk investeringsefterslæb

Læs mere

sig om indførelse af regler om repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser

sig om indførelse af regler om repræsentanter i forbindelse med obligationsudstedelser Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø ministerbetjening@ftnet.dk Udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, retsplejeloven,

Læs mere

Afgørelse om vægtning af den strukturerede obligation: Valhalla 1

Afgørelse om vægtning af den strukturerede obligation: Valhalla 1 Direktionen for Danske Bank Holmens Kanal 2-12 1092 København K 29. april 2010 Afgørelse om vægtning af den strukturerede obligation: Valhalla 1 1. Finanstilsynets afgørelse Danske Bank og BNP Paribas

Læs mere

ET DANSK MARKED FOR SEKURITISERING AF ERHVERVSLÅN

ET DANSK MARKED FOR SEKURITISERING AF ERHVERVSLÅN COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2013 ET DANSK MARKED FOR SEKURITISERING AF ERHVERVSLÅN "A Danish Market for Securitization of Corporate Loans" Kandidatafhandling Cand.merc.jur. 27. august 2013 Af Morten Mølskov

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

www.pwc.dk Bankdag 2013 Comwell, Middelfart Funding, likviditet og erhvervsobligationer Indlæg af Søren Kviesgaard

www.pwc.dk Bankdag 2013 Comwell, Middelfart Funding, likviditet og erhvervsobligationer Indlæg af Søren Kviesgaard www.pwc.dk Bankdag 2013 Comwell, Middelfart Funding, likviditet og erhvervsobligationer Indlæg af Søren Kviesgaard Indholdsfortegnelse Baggrund Sekuritisering Erhvervsobligationer Salg af aktiver Side

Læs mere

Finanstilsynet. Høringssvar på udkast til lovforslag vedr. erhvervsobligationer mv.

Finanstilsynet. Høringssvar på udkast til lovforslag vedr. erhvervsobligationer mv. Finanstilsynet Høringssvar på udkast til lovforslag vedr. erhvervsobligationer mv. 15.08.2013 Finanstilsynet har den 28. juni 2013 sendt udkast til lovforslag i høring, der indebærer ændring af lov om

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag. til Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 104 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov

Læs mere

Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer

Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer I medfør af 152 h, stk. 1, nr. 1-3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel

Læs mere

Danish Farmers Abroad

Danish Farmers Abroad Danish Farmers Abroad Virksomhedsobligationer en mulig finansieringsmodel for landbrugsvirksomheder i udlandet? Brædstrup, 16. januar 2014 Kontakt Kenneth Larsen, Partner kl@keystones.dk, +45 24251744

Læs mere

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 I medfør af 32, stk. 4, 32 a, stk. 2, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 6. august 2013 som ændret ved lov nr. X af X

Læs mere

Vedtagne love i 2. kvartal 2007

Vedtagne love i 2. kvartal 2007 Vedtagne love i 2. kvartal 2007 I 2. kvartal 2007 er der vedtaget fire love på Finanstilsynets område: Lov nr. 397 af 30. april 2007 Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Annette Vilhelmsen) Forslag. til 1 Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, retsplejeloven, lov om

Læs mere

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige. andre love

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige. andre love Side 1 af 24 Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Særligt dækkede obligationer) 2006/1 LSV 199 Den fulde tekst Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 18. december 2014. Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 18. december 2014. Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v. Lovtidende A 2014 Udgivet den 18. december 2014 16. december 2014. Nr. 1403. Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v. I medfør af 8, stk. 7, og 39, stk. 3, i lov om realkreditlån

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM

KØB OG SALG AF FAST EJENDOM KØB OG SALG AF FAST EJENDOM I. KØB OG SALG AF FAST EJENDOM 1. Indledning Køb og salg af fast ejendom finder ofte sted. Ved køb og salg af den faste ejendom sker der en overdragelse til eje. Dette kan ske

Læs mere

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 1912-0022 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

STANDARD VILKÅR FOR VÆKSTLÅN

STANDARD VILKÅR FOR VÆKSTLÅN STANDARD VILKÅR FOR VÆKSTLÅN 1 Lånets formål 1.1 Lånet må alene anvendes af Låntager til finansiering af Låntages virksomhed i overensstemmelse med forretningsplanen som Låntager har fremlagt for Vækstfonden

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

Repræsentanter ved kollektive gældsforhold

Repræsentanter ved kollektive gældsforhold Af advokat Line Støving og advokat Morten Hoveroust (begge LETT Advokatpartnerselskab) Det er positivt, at der i dansk ret nu er taget stilling til anvendelsen af repræsentanter (herunder security agents)

Læs mere

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE

OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE OVERDRAGELSE AF OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE I. OMSÆTNINGSGÆLDSBREVE 1. Indledning Gældsbrevslovens kapitel II indeholder særregler for omsætningsgældsbreve. For- målet med disse regler er at gøre disse gældsbreve

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Udkast til lovforslag om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel stabilitet

Udkast til lovforslag om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel stabilitet Økonomi- og Erhvervsministeriet, Fuldmægtig Ida Bo Jørgensen - ibj@oem.dk Økonomi- og Erhvervsministeriet Att: Fuldmægtig Ida Bo Jørgensen Sendt pr. mail til ibj@oem.dk Udkast til lovforslag om statsligt

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

virksomhedsguide bankrelationer og finansiel styring i krisetider

virksomhedsguide bankrelationer og finansiel styring i krisetider virksomhedsguide bankrelationer og finansiel styring i krisetider DANSK ERHVERV Indhold 03 Relationen til banken under ændrede kreditvilkår 07 Hvis likviditeten strammer for alvor 07 Sikkerhedsstillelse

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere

CAPITAL PERIA I G AT I O N E R E R H V E RV S O B L. & Sourcing Capital. Companies. Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1

CAPITAL PERIA I G AT I O N E R E R H V E RV S O B L. & Sourcing Capital. Companies. Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1 PERIA CAPITAL E R H V E RV S O B L I G AT I O N E R * * * & Sourcing Capital Companies Erhvervsobligationer - Peria Capital Side 1 Bagom Basel III Formålet med reglerne i Basel III er at styrke den finansielle

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 11/2010 Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 A/S (advokat Jakob Stilling) mod Scandinavian Securities ApS (advokat Sv. Falk-Rønne) I tidligere

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

FAIF nyhedsservice. Juni 2015

FAIF nyhedsservice. Juni 2015 FAIF nyhedsservice Juni 2015 Indledende I dette nyhedsbrev sættes der fokus på de regler der gælder, når en fond (AIF) foretager nye investeringer, herunder kravet om obligatorisk due diligence, opbevaring

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 24. april 2015 Nyhedsbrev Capital Markets Nye regler vedrørende finansiel rapportering, storaktionærflagning og offentliggørelse af sanktioner Folketinget har den 21. april 2015 vedtaget et lovforslag

Læs mere

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer Danmarks Skibskredit Att.: Daniel Wodstrup Christiansen DWC@skibskredit.dk Sagsnr. 2014-6928 Doknr. 86956 Dato 03-02-2015 Vedr. henvendelse om kommuners mulighed for at anbringe midler i skibskreditobligationer

Læs mere

FAIF nyhedsservice. Maj 2015

FAIF nyhedsservice. Maj 2015 FAIF nyhedsservice Maj 2015 Indledende I dette nyhedsbrev sættes der fokus på de forskelligartede tiltag og udviklinger i praksis m.v., der har fundet sted i starten af 2015. Dette omfatter bl.a. følgende:

Læs mere

Finanstilsynet finder endvidere, at K s udstedelse af obligationer udgør en væsentlig del af selskabets drift, jf. FIL 7, stk. 3, 3. pkt.

Finanstilsynet finder endvidere, at K s udstedelse af obligationer udgør en væsentlig del af selskabets drift, jf. FIL 7, stk. 3, 3. pkt. Kendelse af 17. september 2008 (J.nr. 2007-0011800). Obligationsudstedelse udgør væsentlig del af selskabets drift, selskabet omfattet af kravet om tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed Lov om

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001 om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium (CON/00/32) 1. Den 22. december 2000 modtog Den Europæiske

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 6. maj 2015 Sag 10/2014 (1. afdeling) Nordic Trustee ASA (tidligere Norsk Tillitsmann ASA) (advokat Torben Bondrop) mod FS Finans III A/S (advokat Jakob Rosing) Biintervenient

Læs mere

1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Bekendtgørelse om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked, og ved offentlige udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro 1 I medfør af 23, stk. 7 og 8, 24, stk. 2, og 93,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. 1) LBK nr 959 af 21/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. august 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 181-0003 Senere ændringer til

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007

Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 129 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2006-511-0084 Udkast 29. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og

Læs mere

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder Bent Iversen Sikkerhedsrettigheder Odense Universitetsforlag 1998 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 13 2 Panterettigheder i fast ejendom 15 3. Tinglysning af rettigheder over fast ejendom 17 1. 1.1 1.2

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

FAIF nyhedsservice. November 2014

FAIF nyhedsservice. November 2014 FAIF nyhedsservice November 2014 Fokus på forskellige lovændringer af betydning for FAIF er og AIF er I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på en række kommende (forventede) lovændringer, der alle har det

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at udlevere de nævnte pantebreve til sagsøgeren.

Subsidiært har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at udlevere de nævnte pantebreve til sagsøgeren. DOM Afsagt den 21. februar 2013 i sag nr. BS 150-155/2012: Finansselskabet af 8. oktober 2008 A/S under konkurs v/ kurator Anne Birgitte Gammeljord mod Dantil Pantebrevsinvest ApS Sagens baggrund og parternes

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

FAIF nyhedsservice. September 2014

FAIF nyhedsservice. September 2014 FAIF nyhedsservice September 2014 Fokus på lukkede fonde, delegationsaftaler samt de (forventede) kommende ændringer til FAIF-loven I dette nyhedsbrev sætter vi først og fremmest fokus på lukkede fonde,

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 5. november 2012 (J.nr. 2012-0031859) Udøvede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Panteretsbegrebet

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Panteretsbegrebet Kapitel I Panteretsbegrebet 1. Eksempler på panterettens funktion... 15 1.1. Eksempel 1 den usikrede fordring... 15 1.2. Eksempel 2 den pantsikrede fordring... 15 1.3. Generalisering af eksemplerne...

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 Sag 162/2014 (2. afdeling) Dantil Pantebrevsinvest ApS (advokat Claus Hastrup Knudsen) mod Finansselskabet af 8. oktober 2008 A/S under konkurs (advokat

Læs mere

ENDELIGE VILKÅR FOR FASTFORRENTEDE KONVERTERBARE SÆRLIGT DÆKKEDE REALKREDITOBLIGATIONER UDSTEDT AF NORDEA KREDIT REALKREDITAKTIESELSKAB

ENDELIGE VILKÅR FOR FASTFORRENTEDE KONVERTERBARE SÆRLIGT DÆKKEDE REALKREDITOBLIGATIONER UDSTEDT AF NORDEA KREDIT REALKREDITAKTIESELSKAB ENDELIGE VILKÅR FOR FASTFORRENTEDE KONVERTERBARE SÆRLIGT DÆKKEDE REALKREDITOBLIGATIONER UDSTEDT AF NORDEA KREDIT REALKREDITAKTIESELSKAB KAPITALCENTER 2 (herefter "Nordea Kredit") Offentliggjort den 12.

Læs mere

Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension

Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension Bestyrelsen og direktionen for PFA Pension Sundkrogsgade 4 2100 København Ø 21. april 2015 Afgørelse vedrørende årsrapporten for 2013 for PFA Pension Indledning I Økonomisk Ugebrev nr. 34 2014 fremgik

Læs mere

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finanstilsynet Mai-Brit Campos Nielsen Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget Finanstilsynets

Læs mere

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22.

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22. Opgave 1.1 Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende kunne identificere de muligheder, der findes for stiftelse af sikkerheder og hvilke sikringsakter dette kræver. Det er muligt, at etablere sikkerhed

Læs mere

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk

Et kig i krystalkuglen. Michael Møller mm.fi@cbs.dk Et kig i krystalkuglen Michael Møller mm.fi@cbs.dk Om erhvervsobligationer som suppesten Erhvervsobligationer sælges som glimrende løsning på finansieringsproblem. Løsningen bliver dog ekstra god, hvis

Læs mere

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier Finansrådets og s standardvilkår for lån af aktier 21. januar 2002 hst Pkt. 1,0. Standardvilkår Pkt. 1,1. Nærværende standardvilkår (herefter Vilkårene) skal gælde for aktielån mellem parterne i det omfang,

Læs mere

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje.

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Nærværende almindelige forretningsbetingelser gælder i ethvert forhold

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 7 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0041 Dok.: HTR40329 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 12. januar

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 114 Bilag 5 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 114 Bilag 5 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 114 Bilag 5 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed (Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0462 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0462 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0462 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 20. august 2013 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske langsigtede

Læs mere

Indkaldelse til Obligationsejermøde

Indkaldelse til Obligationsejermøde Til ejere af obligationer i serierne PLUS 7 Index Super 2012, PLUS Råvarer Super 2013, PLUS Råvarer 2013, PLUS 7 Index Super 2013 og PLUS Bonusrente 2013 Indkaldelse til Obligationsejermøde På vegne af

Læs mere

Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter

Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter I medfør af 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 29. april 2010, som

Læs mere

Opgørelse af solvens

Opgørelse af solvens CS01 Opgørelse af solvens 1. Basiskapital efter fradrag (CS03, post 12)... 1 2. Vægtede poster i alt (CS06, post 8)... 2 3. Solvensprocent, jf. 124, stk. 2, eller 125, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. 1) LBK nr 959 af 21/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 31. august 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 181-0003 Senere ændringer til

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012.

Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13. Afgjort den 13. december 2012. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. Aktstykke nr. 54 Folketinget 2012-13 Afgjort den 13. december 2012 54 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 7. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

2015 Udgivet den 31. marts 2015. 28. marts 2015. Nr. 308. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed 1)

2015 Udgivet den 31. marts 2015. 28. marts 2015. Nr. 308. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed 1) Lovtidende A 2015 Udgivet den 31. marts 2015 28. marts 2015. Nr. 308. Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed 1) (Gennemførelse af solvens II- og omnibus II-direktivet) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af

Læs mere

ENDELIGE VILKÅR FOR STÅENDE FASTFORRENTEDE INKONVERTERBARE SÆRLIGT DÆKKEDE REALKREDITOBLIGATIONER UDSTEDT AF NORDEA KREDIT REALKREDITAKTIESELSKAB

ENDELIGE VILKÅR FOR STÅENDE FASTFORRENTEDE INKONVERTERBARE SÆRLIGT DÆKKEDE REALKREDITOBLIGATIONER UDSTEDT AF NORDEA KREDIT REALKREDITAKTIESELSKAB ENDELIGE VILKÅR FOR STÅENDE FASTFORRENTEDE INKONVERTERBARE SÆRLIGT DÆKKEDE REALKREDITOBLIGATIONER UDSTEDT AF NORDEA KREDIT REALKREDITAKTIESELSKAB KAPITALCENTER 2 (herefter "Nordea Kredit") Offentliggjort

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Ydelse af økonomisk bistand

Ydelse af økonomisk bistand Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen 8. november 2006 Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget udkast til bekendtgørelse om puljepension

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat

Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat Investeringsforeningsprojekt - Oversigtsnotat 19. juli 2001 Indledning Projektet har indsamlet materiale fra 7 danske investeringsforeninger bestående af dels offentligt tilgængeligt materiale, dels fortrolige

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 6 i oplysningsforpligtelser for

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Value Bonds 2018 Udbyttebetalende

Value Bonds 2018 Udbyttebetalende Value Bonds 2018 Udbyttebetalende - En afdeling med aftagende risiko indtil 2018 Januar 2015 Valuevejen.dk Value Bonds 2 Ι Sparinvest Rating og sikkerhed med eksempler på virksomhed og land Investment

Læs mere

Nyhedsbrevet vil i overvejende grad fokusere på lånebaseret og aktiebaseret crowdfunding.

Nyhedsbrevet vil i overvejende grad fokusere på lånebaseret og aktiebaseret crowdfunding. Maj 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Crowdfunding i Danmark Crowdfunding er en finansieringsform, hvor projekter, virksomheder eller privatpersoner henter bidrag eller investeringer fra et stort antal personer.

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

Ejendomsselskaber. - under finansielt tilsyn December 2013 FAIF

Ejendomsselskaber. - under finansielt tilsyn December 2013 FAIF Ejendomsselskaber - under finansielt tilsyn December 2013 FAIF FAIF-loven Den 22. juli 2013 trådte en ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. Loven implementerer

Læs mere