Energimærke. Lavt forbrug

Transkript

1 SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Finlandsgade 2 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres af beskikkede energikonsulenter for handel, service og offentlige bygninger er lovpligtig. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: kwh fjernvarme Oplyst for perioden: 01/01/07-31/12/07 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug A er det bedst opnåelige energimærke, herefter B osv. og G er det dårligste. Besparelsesforslag Her er energikonsulentens forslag til at reducere energiforbruget i bygningen. Forslagene er opdelt i to dele. Først vises besparelsesforslag med god rentabilitet. Her er energibesparelsen så stor, at den betaler investeringen tilbage inden for en periode, som er kortere end to tredjedele af energibesparelsens levetid. De øvrige energibesparelsesforslag har dårligere rentabilitet. Se evt.flere forslag på næste side. Forslagene uddybes i afsnittet om bygningsgennemgangen. Besparelsesforslag med god rentabilitet Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 1 Indvendige forsatsvægge hvor der er massive teglvægge kwh Fjernvarme, kwh el 2330 kr kr år 2 Ny cirkulationspumpe på cirkulering af varmt vand. 3 Ny cirkulationspumpe på varmefordelingsanlægget. 306 kwh el 610 kr kr. 4.9 år 221 kwh el 440 kr kr. 6.8 år Øvrige besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid

2 SIDE 2 AF 8 Forklaring: Besparelsesforslagene er udarbejdet på basis af det beregnede energiforbrug i ejendommen ud fra den faktiske anvendelse af bygningen. Der er dermed taget hensyn til de faktiske drifttider mv. af bygningen og dens installationer. Investeringerne er baseret på et skøn over omkostningerne ved at gennemføre forslagene. Ikke alle besparelsesforslag giver udslag i energibesparelse, men alle forslag giver økonomiske gevinster for ejeren f.eks. iform af lavere vandregning, eller fordi dyr el erstattes med billigere fjernvarme. De skønnede investeringsomkostninger inkluderer materialer, timeløn samt evt. omkostninger til projektering, byggeplads og andre følgeomkostninger.tilbagebetalingstiden er det antal år, der skal bruges til at tjene investeringen hjem igen. Der er i tilbagebetalingstiden ikke taget højde for evt. låneomkostninger. Ved samtidig gennemførelse af flere forslag i planen kan den samlede energibesparelse afvige fra summen af de besparelser, der opnås ved de enkelte forslag. Besparelse ved gennemførelse af forslag med god rentabilitet Samlet varmebesparelse: 2600 kr./år Samlet elbesparelse: 800 kr./år Investeringsbehov: kr. inkl moms Den samlede besparelse ved de rentable forslag: 3400 kr./år Konklusion: Besparelsesforslag med god rentabilitet er med stor sandsynlighed en god forretning for bygningsejeren, uanset om pengene til investeringen skal lånes eller ej. Hvis alle besparelser med god rentabilitet gennemføres, vil mærket være: B Bygningen er beregnet til at have energimærkningen C, hvilket skønnes at være bedre end normalt for en bygning af denne alder og størrelse. Der er 3 forslag til energibesparende foranstaltninger, der umiddelbart viser sig at være rentable: - Udskiftning af cirkulationspumpen, der cirkulerer varmt vand. - Udskiftning af cirkulationspumpen på varmefordelingsanlægget. - Opsætning af indvendig forsatsvæg med 100 mm isolering der hvor ydervæggen er massiv. Det bør dog undersøges nøje før opsætningen, hvor ydervæggene reelt er massive. Der er ved beregning konstateret, at et forslag om at udskifte termoruder til energiruder vil have en tilbagebetalingstid på 65,4 år og et forslag om udlægning af yderligere 100 mm isolering på hanebåndene vil have en tilbagebetalingstid på 104 år. Dette er så lange tilbagebetalingstider, at forslagene er slettet af beregningerne, så de ikke fremgår senere i rapporten. På grund af problemer vedr. fugt og skimmelsvampe er der ikke foreslået indvendig efterisolering af kældervægge. Den korrekte måde at efterisolere kælderydervægge på er at grave den udvendige side af væggen fri og så udføre først vandtætning og derefter varmeisolering hvorefter væggen tildækkes igen. Dette opfattes på grund af den store udgift ved udførelsen ikke som et energibesparende forslag men som en ombygning og derfor indgår det ikke i energimærkningens beregninger. Der er mindre afvigelser fra projektmaterialet til det, der er realiseret, eksempelvis er isoleringstykkelsen under krybekælderdækket ikke 200 mm men kun 75 mm. Afvigelserne vurderes at holde sig indenfor bygningsreglementets ramme. Det anbefales at indhente tilbud på de ønskede forbedringer før arbejdet bestilles til udførelse.

3 SIDE 3 AF 8 Besparelsesforslag ved renovering Hvis ejendommen af anden grund skal renoveres, er der ofte god økonomi i at tænke energibesparelser ind i renoveringen. Det er lovpligtigt at forbedre ejendommens energitilstand ved ombygning og væsentlige ændringer: Bygningsreglementet stiller en række krav til bygningsejere i forbindelse med ombygning og andre ændringer af bygninger. Kravene betyder blandt andet, at klimaskærm og installationer skal forbedres i forbindelse med større renoveringer. Kommentarer til energimærkningen Bygningen er opført i 1951 og til-/ombygget i 1990 og Ejendommen udgør sammen med ejendommen Paludan-Müllers Vej 28 afdeling 8 i Boligforeningen Højbo. Ejendommen har netop pr. 1/ skiftet lejer, Forskningsfonden er rykket ud og Århus Universitet har overtaget lejemålet. Århus universitet er endnu ikke flyttet ind og skal have indrettet bygningen til sine egne standarder for kontorer før de flytter ind. Bl.a. skal al belysning ændres til energispare-belysning. Ifølge Troels Moll fra Århus Universitets tekniske afdeling vil brugstiden fremover være fra kl på hverdage. Der er krybekælder under ca. halvdelen af den oprindelige bygning og under hele tilbygningen mod syd. Der gøres opmærksom på, at det på forsiden viste forbrug er et beregnet forbrug. Den anførte udgift er også teoretisk beregnet. Først er det beregnede forbrug ganget med prisen pr. kwh og dertil er lagt målerabonnement og dertil er m2-bidraget lagt til. Der var ikke adgang til loftsrummene og krybekælderen under den oprindelige bygning idet lemmene ikke kunne åbnes. Ejendommen er en udlejningsejendom. Bygningen anvendes til kontor, handel, lager eller offentlig administration. Følgende retningslinier er gældende for udarbejdelse af dette energimærke: Håndbog for energikonsulenter Beregningsprogrammet EK-Pro.net. Der forelå følgende relevant materiale ved udarbejdelse af energimærkningen: Tegninger fra om-/tilbygningen: A, kælderplan, dateret A, stueplan, dateret A, 1. salsplan, dateret , Facader, dateret A, Snit A-A, dateret Tilbygning, tegning M 03 A, Stueplan, dateret Tilbygning, tegning M 05, Facader, dateret Tilbygning, tegning M 06, Snit A-A, dateret B, Kælderplan, VVS og ventilation, dateret

4 SIDE 4 AF A, 1. sals plan, VVS og ventilation, dateret Da der ikke er oplyst forbrug for afdelingen (ejendommen har været udlejet og lejemålet skiftede lejer pr. 1/ oplysninger kan derfor ikke skaffes) er det beregnede forbrug overført og tastet som det reelle forbrug. I energimærkningen indgår det opvarmede areal som det godkendte erhvervsareal jf. Energistyrelsens retningslinier. Bygningen er udvendigt opmålt med stålmålebånd, 50 meter. Vinduer og indvendige mål er opmålt med laserafstandsmåler. Hulmurens tykkelse er opmålt med tommestok. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft I den oprindelige del af bygningen er der ifølge tegningsmaterialet 275 mm isolering både i skråvægge og på hanebåndene. I tilbygningen er der ifølge tegningsmaterialet 250 mm isolering både i skråvægge og på hanebånd. Ydervægge I tegningsmaterialet ses, at en del af ydervæggene er blevet renoverede i forbindelse med om-/tilbygningen i 1991: På 1. salene er der trempelvægge i facader mod nord og syd og ifølge tegningsmaterialet er de isolerede med 200 mm mineraluld. Øverst er der udvendigt skifereternit. Under eternitten er ydervæggen udført af murværk der er fastholdt med bindere til remme i den lette bagvægskonstruktion. Gavle mod øst og vest er på 1. sal, i samme højde som trempelvæggene, udført som letbetonbagvæg med skifereternit. Det skønnes, at der i konstruktionen er plads til 100 mm mineraluld. Under eternitten er gavlvæggene udført som almindelig hulmur med bagvæg af letbeton, isolering og udvendig murværk. I møderumsbygningen mod syd er der nye letbeton-indervægge overalt hvor der er murværk udvendigt. Dette er også tilfældet i den østlige halvdel af den lange bygning, inkl. tilbygningsdelen mod øst. Disse ydermure er ifølge tegningsmaterialet udført med 100 mm mineraluldsbatts. De oprindelige vægge i den lange bygning, der ikke er fornyede, skønnes at være 30 cm. massivt tegl med puds. Kælderens vægge mod krybekælderen er 30 cm. murværk. Forslag 1: Indvendige forsatsvægge hvor der er massive teglvægge. Der gøres opmærksom på, at den beregnede pris kun er for selve væggen inkl.

5 SIDE 5 AF 8 færdigbehandling. Prisen omfatter ikke flytning af f.eks. elinstallationer, radiatorer mv. Der gøres også opmærksom på, at rummet jo bliver mindre når der sættes en væg på den indvendige side. Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduerne er træ-/alu-vinduer med termoruder eller energitermoruder. Gulve og terrændæk I tegningsmaterialet er gulv i krybekældre beskrevet som 10 cm. beton ovenpå 15 cm. singels. Kældergulvet skønnes udført på samme måde. Dæk over krybekælder er ifølge tegningsmaterialet udført med gulvbelægning på strøgulv med gulvplader, opklodsning, 50 mm mineraluld imellem strøerne, betonhuldæk og 100/200 mm fastholdt mineraluld på undersiden af huldækket. Der er dog ved besigtigelsen kun målt 75 mm fastholdt mineraluld på undersiden af dækket imellem stueetagen og krybekælderen. Der er ved efterisolering af krybekældre risiko for efterfølgende problemer med fugt, ventilering og skimmelsvampe. Det anbefales derfor at undersøge disse forhold nøje før en eventuel efterisolering udføres. Af samme årsag er der ikke foreslået yderligere isolering af krybekælderdækket. Kælder Alle kælderrum har radiatorer og kælderen regnes derfor opvarmet. Kældervæggene er udført som 33 cm. beton og er uisolerede. På grund af problemer vedr. fugt og skimmelsvampe er der ikke foreslået indvendig efterisolering af kældervægge. Den korrekte måde at efterisolere kælderydervægge på er at grave den udvendige side af væggen fri og så udføre først vandtætning og derefter varmeisolering hvorefter væggen tildækkes igen. Dette opfattes på grund af den store udgift ved udførelsen ikke som et energibesparende forslag men som en ombygning og derfor indgår det ikke i energimærkningens beregninger. Ventilation Ventilation Husets ventilation er naturlig og udstyret med genveks-anlæg fra Exhausto, type VEX3. Udsugningsanlæggene er også Exhausto, type BES og BES 160-4, alt ifølge tegningsmaterialet. Varme Varmeanlæg Bygningen er opvarmet af fjernvarme fra Århus Kommunale Værker. Varmt vand

6 SIDE 6 AF 8 Varmt brugsvand produceres via gennemstrømningsvandvarmer. Der er cirkulation på det varme vand og pumpen er en Gundfos UP N på 60 W med fast indstilling. Forslag 2: Ny cirkulationspumpe på cirkulering af varmt vand. Fordelingssystem De fleste varmerør til radiatorerne er fremført i krybekælderen. Det vurderes at anlægget er 2-strenget. Der er målt at rørene er 3/4" med 30 mm isolering. Der er en Grundfoss UPS W cirkulationspumpe med manuel trinstyring på varmeanlægget. Automatik Der er fremløbstermostatventiler på alle radiatorer. Der er monteret automatik til udekompensering af fremløbstemperaturen og ifølge tegningsmaterialet er det Danfoss type ECT Ifølge fremtidig lejer vil der fremover blive anvendt natsænkning i perioden udenfor brugsperioden. Pumper varme Forslag 3: Ny cirkulationspumpe på varmefordelingsanlægget. El Belysning Ifølge Troels Moll fra Århus Universitets tekniske afdeling vil al belysning fremover blive forsynet med lyskilder af energispare-typen. Indtastning i denne energimærkning er foretaget ud fra disse fremtidige forhold. Vedvarende energi Varmepumpe Der er monteret 4 luft/luft varmepumper på bygningen. Varmepumperne er af mærket Appliance AAC-12 ISCH. Varmepumperne skønnes kun at blive anvendt til køling og indgår derfor i energimærkningens beregninger herunder. De har ifølge hjemmesiden (for varmepumpen AAC-09SCH-PTC der har samme køleeffekt 2,6 kw som de opsatte) en EER-værdi på 3,22.

7 SIDE 7 AF 8 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1951 År for væsentlig renovering: 1991 Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (kwh) Ingen Boligareal i følge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 600 m² Opvarmet areal: 600 m² Anvendelse ifølge BBR: 320 Kontor Kommentar til BBR-oplysninger: Der har ikke været en BBR-ejermeddelelse til rådighed hvorfor oplysninger om bygningen stammer fra Oplysningerne lader til at være korrekte. Der er umiddelbart ikke konstateret afvigelser i det opvarmede areal. Forudsætninger Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Varme: kr./kwh Fast afgift på varme: 8666 kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³

8 SIDE 8 AF 8 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af bygninger skal sælger eller udlejer fremlægge en ikke over 5 år gammel energimærkning. Ejendomme, som er større end 1000 m2, samt alle offentlige ejendomme skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter. Energistyrelsen står for uddannelse, beskikkelse og kvalitetssikring af energikonsulenterne og deres arbejde. Den daglige administration af ordningen varetages af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne, FEM-sekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Hvordan læses mærkningen? Ønskes yderligere oplysninger om, hvordan energimærkningen læses eller er udarbejdet, henvises til hjemmesiden Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klagen vedrørende energimærkningen kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder er andelslejligheder herunder ejerforeneninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Inspiration til energibesparelser Inspiration til energibesparelser kan findes på Energikonsulent og gyldighed Adresse: Åboulevarden Århus C Telefon: fon@niras.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.