medier Opgaver på undervisningsavisen.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "medier Opgaver på undervisningsavisen.dk"

Transkript

1 En undervisningsavis fra og 2006 medier Opgaver på undervisningsavisen.dk

2 2 M E D I E R VOXPOP Vi har spurgt unge på Virum Skole, Egedalsskolen og Gladsaxe skole i København, hvilke medier de bruger og til hvad. Af Rena Gonatos, Josefine Tørnstrøm Jørgensen, Tobias Vibum Rose, Emil Stenalt, Michelle Raun og Lars Emil Larsen, Medieskolen Lyngby Foto: Casper Juul Normand, Magnus Maibohm og Marie Lorna Dragsted og Benjamin Amstrup Vilhelmsen, Medieskolen Lyngby Hvis overskrifterne er spændende Julie Olivia Hviid Andreassen, 15 år, Virum Skole Jeg læser avis engang imellem, men mest hvis overskrifterne er spændende. Til gengæld læser jeg magasiner som Sirene, Costume, M! og FHM, og i tv er det mest serier, jeg ser, feks. Anna Pihl. Den sidste nyhed, jeg hørte, var om fugleinfluenzaen, og det var i TVavisen. Jeg synes, at tv er den mest pålidelige nyhedskilde, for billederne er realistiske og sætter mig mere ind i det. I radioen hører jeg The Voice, og nogle gange P3, når min far har det kørende. Indhold Side 3 Gør medier os ens i hovedet? Der bliver flere og flere medier at vælge imellem. Samtidig kan vi se, høre og læse det samme, som de kan i andre lande. Bliver vi så forskellige eller måske mere ens? Side 4 Det hele på samme tid: Børn og unge elsker medier Unge chatter, googler, sms er, hører mp3 og ser film på dvd. Gerne det hele på én gang. Side 6 Mediegiganterne Hovedparten af verdens medier er ejet af gigantiske koncerner. Det kaldes mediekoncentration og er, ifølge kritikere, til fare for demokratiet. Side 18 Sandheden men ikke hele sandheden Næsten enhver politiker har ansat en såkaldt spindoktor, der hjælper politikeren med at gøre sig godt bemærket i medierne. Side 19 Cybercensur: Vestlige firmaer går Kinas ærinde De kinesiske myndigheder vil ikke have, at landets 100 millioner internetbrugere kan søge på hvad som helst på nettet. Amerikanske it-firmaer som Google, Yahoo og Microsoft er gået med til at lægge filtre ind. Medier er skrevet til undervisningen i dansk og samfundsfag i klasse Medier - en undervisningsavis fra og 1. udgave, 1. oplag by Dagbladet Politiken og Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A/S, Copenhagen. Kopiering fra denne udgivelse må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. ISBN Pris Klassesæt (30 stk.): 450 kr. Prisen er uden moms og forsendelse Tryk Politikens Trykkeri Udgivere Dagbladet Politiken, Rådhuspladsen 37, 1785 København V Gyldendal, Klareboderne 3, 1001 København K Hjemmeside med undervisningsmateriale m.m. Redaktør Lise Penter Madsen Layout Per Bülow Illustrationer og grafik Kirstine Lyngklip Forside Foto: Tine Harden Webredaktør Troels Rydahl I redaktionen Bo Maltesen, Anders Jerichow, Kim Møller Hansen, Flemming Christiansen og Troels Rydahl Ekstern faglig konsulent Uffe Lynglund Side 8 Mediernes redigerede virkelighed De danske nyhedsmedier holder sig ikke tilbage. De kritiserer magthaverne, og de taler udsatte gruppers sag. Men nyhedsmedierne kan også fejle og viderebringe usande historier. Side 10 Globale nyheder når os i løbet af et splitsekund Tid og sted er sat ud af kraft. Vi får nyhederne, mens de sker. Næsten uanset hvor i verden, de sker. Side 11 Med livet som indsats Danske Jan Grarup er en af verdens bedste fotografer. Han har altid jagtet spænding. Side 12 Billeder kan snyde Fotografier kan manipuleres på en computer. Men ofte bliver også selve motivet iscenesat ned til mindste detalje. Side 13 Vi tror på det, vi tror, vi ser Billeder kan tolkes forskelligt. Derfor er billedtekster vigtige. Men billedteksterne kan også være vildledende. FOTO: BOB EDME Side 14 Verdensberygtede tegninger Hvordan var det nu med Muhammedtegningerne? Vi opridser sagen. Side 16 Grænser for ytringer Ytringsfrihed! Umiddelbart betyder det retten til at ytre sig frit. Men så enkelt er det ikke. Læsernes Redaktør på Politiken kommenterer nyhedsmediernes ansvar. FOTO: AHN YOUNG-JOON Side 20 Ytringsfrihedens sorte huller Pr. marts måned 2005 sidder 122 journalister i fængsel verden over. De har sagt eller skrevet noget, som magthaverne i deres lande ikke brød sig om. Side 22 Radioen er nummer 1 Hvis man hverken kan læse eller skrive og måske ikke har elektricitet, så er en radio på batterier den vigtigste kilde til oplysning og udvikling. Her fortælles historien om den sydafrikanske græsrodsstation Bush Radio. FOTO: OLPC Side 23 En bærbar med håndsving Amerikanske forskere har udviklet en bærbar computer med håndsving. Ti minutter med håndsvinget og computeren kan køre i en time. Computeren er målrettet verdens fattigste børn. Bagsiden Nogen skal jo gøre det Hvem fortæller alle de historier, som ingen andre redaktioner vil tage sig af. Det gør Bagsiden.

3 M E D I E R 3 Finder musik på nettet Kristin Munkerup, 16 år, Egedalsskolen Jeg bruger nettet, primært om eftermiddagen, til at finde guitarakkorder og lede efter musik. Jeg har en ipod, som jeg bruger hver dag. Jeg vil hellere høre min egen musik frem for radio. Aviser interesserer mig ikke, fordi indholdet er kedeligt at læse. Sidst jeg åbnede en avis, var forrige år. I fjernsynet ser jeg serier og nogle gange TV-avisen om morgenen. Jeg læser musikmagasinet Gaffa og det skøre blad Vice. Gør medier os ens i hovedet? Vi kan se de samme tv-kanaler og via internettet finde de samme oplysninger som en amerikaner, en englænder, en tysker, en franskmand osv. Samtidig vælger vi måske anderledes end vores venner, forældre og søskende. Af Anders Jerichow Vi kan købe det samme modetøj i alverdens butikker. Det er det samme chokolade, de sælger i lufthavnen i København og i Venedig. Tit kan vi se de samme tv-shows i Danmark, i Italien og i Canada. Programmer som Robinson, musikkonkurrencer og gættequizzer og den slags kører over det hele. Samme idé, samme scenografi, samme musik. Bliver vi seere også ens inde i hovedet? Medierne bidrager i hvert fald til at skabe fælles drømme og fælles ambitioner. Vi vil alle sammen være rigere. Vi vil være frie. Vi vil være smarte. Og fjernsyn og andre medier er med til at sprede de samme drømme i lande over hele verden. Frihed med færre medier? Da jerntæppet, som delte Europa mellem et frit Vesteuropa og et ufrit Østeuropa, faldt i 1989/90, troede mange, at det skulle føre til større frihed og valgfrihed. Pludselig var der demokrati og kapitalisme både i Øst og i Vest. Det skulle føre til flere varer på hylderne - og flere frie medier. Men i dag ser supermarkeder ens ud i Øst- og Vesteuropa. Nogle kæder som Netto og Spar findes overalt. Det er pludselig de samme chips, det samme slik, det samme øl. Samtidig bliver der færre aviser. Og mange aviser bliver købt og kontrolleret af de samme ejere. Det har ført til store mediegiganter, som investerer i både dagblade, forlag, magasiner og radio og fjernsyn på en gang. Imens kæmper små aviser og blade for livet eller for at blive en del af en stor koncern. Det sker også i Danmark. Se f.eks. Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet, som er ejet af en fælles aviskoncern, selv om de er politisk forskellige. En anden aviskoncern udgiver Berlingske Tidende, BT, Århus Stiftstidende og Weekendavisen. Begge koncerner vil gerne købe TV 2. Ville det bidrage til at gøre det danske mediebillede mere ens? Eller vil de opretholde forskellige udtryk og holdninger? Forvirret dagsorden? Mens der bliver færre aviser, bliver der til gengæld flere andre medier at vælge mellem. Det er lidt af en revolution. For 40 år siden så danske familier de samme tv-programmer. Der var nemlig kun én kanal: Danmarks Radio. Senere kunne københavnernes antenner også ta svensk fjernsyn. Luksus, så var der noget at vælge imellem. I dag er det normalt at kunne vælge mellem 32 tv-programmer på forskellige sprog, med forskellige holdninger. Politik, økonomi og kultur i en pærevælling. Døgnet rundt kan vi få nyheder. Døgnet rundt kan vi finde en god film. Tekst-tv og internettet kører uafbrudt. Men hvad bliver der så af vores fælles oplevelse af virkeligheden? Tænk engang: For 40 år siden talte danskere tit om det samme, for de fleste havde set de samme tv-programmer. I dag er der ofte flere fjernsyn i samme bolig. Nogle gange ser forældrene måske ét program, børnene ser et andet eller hver sit. Hvad snakker de om bagefter, hvis deres verden er forskellig? Samtidig står gamle traditioner for fælles spisetider og den slags for skud. Der spises på forskellige tidspunkter. Det er også normalt at arbejde på andre tidspunkter end kl Masser af mennesker arbejder tidligt om morgenen, om aftenen, om natten eller i weekenden. Har det betydning for familiers fællesskab og deres fælles dagsorden, hvis vi arbejder på forskellige tidspunkter, spiser hver for sig og ser forskelligt fjernsyn? FOTO: ANDRE THIJSSEN

4 4 M E D I E R Jeg skifter bare kanal, når der kommer reklamer Julie Clara Karstenberg Djørup, 16 år, Egedalsskolen Jeg bruger nettet til Messenger. Arto bruger jeg ikke så meget mere. Jeg har ikke længere nogen mp3-afspiller, fordi min ipod er gået i stykker, men jeg ville gerne have en ny. I stedet hører jeg musik og radio på min mobil The Voice og NRJ spiller god musik og har nogle sjove værter. Hvis der kommer reklamer på den ene kanal, skifter jeg bare over på den anden.vi får Politiken derhjemme, men jeg læser sjældent i avisen. I stedet kan jeg godt lide at læse Bazar og Vi Unge, fordi der er meget sladder om de kendte. I fjernsynet ser jeg serier og reality-programmer, men det kan godt ske, at jeg nogle gange ser TVavisen, og ellers hører jeg om nyheder fra venner og i bladene. Den sidste nyhed, jeg hørte, var i radioen om fugleinfluenzaen. Det hele på samme tid: Børn og unge elsker Tv-kigningen falder lidt, men ellers bruger børn og unge alle mulige medier, gerne på en gang. Af Lars Dahlager Tv et kører i baggrunden uden lyd. Radioen er tunet ind på The Voice, mens du surfer på nettet. Engang imellem tjekker du, hvordan det går med downloaden af din yndlingsserie eller hopper over på Messenger for at se, hvem der er på. Måske lægger du dig lige over på sengen og bladrer Urban igennem med mp3-musikken glammende i ørerne. Unge bruger medier som ingen anden generation før dem - og gerne mange på en og samme tid. Unge bruger internettet som aldrig før, men læser stadig lige så mange bøger som for fem år siden faktisk lidt flere på grund af Harry Potter-bøgernes succes. De hører masser af musik, men læser også lidt oftere avis end for fem år siden især fordi gratisaviser som Urban og metroxpres er kommet til. De spiller computerspil og chatter på Microsoft Messenger, men ser lige så ofte (eller lige så sjældent!) nyheder i tv som tidligere. De ser masser af film på dvd, men har også tid til at sende en sms til de ti nærmeste venner om, hvad de ser. Tv falder Der er tilsyneladende kun en ting, der har måttet vige for alt det medieforbrug det er fjerneren. Det kan man læse i rapporten Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter Ser man på børn i alderen 7 til 15 år, så kiggede 95 procent stort set alle tv hver dag i I 2004 var det faldet til 89 procent, der så tv hver dag. Omregnet i minutter kan man sige, at på seks år er tv-kigningen faldet med mere end en halv time om dagen! Til sammenligning ser den voksne del af befolkningen dem over femten 26 minutter mere tv hver dag i forhold til Der er et medie mere, der ikke interesserer unge så Internet Piger vs. drenge Bruger internettet privat dagligt: Piger Drenge Skriver private hver dag: Piger Drenge Piger Drenge meget som tidligere. Det er cd en. Ikke fordi teenagere ikke gider høre musik, men mere fordi de ikke gider betale for det. F.eks. kan man se, at børn og unge i dag lidt oftere køber dvd-film end cd er. Det er første gang nogensinde, at film er mere interessante end musik i teenagerværelset. Der bliver i dag solgt halvt så mange 27 pct. 21,8 pct. Chatter dagligt: 25,4 pct. 31,2 pct. 63,7 pct. 59,5 pct. Adgang til internet derhjemme Har handlet via internettet inden for de sidste 12 måneder cd er som i 2000, og det skyldes i høj grad, at unge under 25 år er holdt op med at købe så mange cd er som før. Chat rykker Stort set alle 93,5 pct. har internetadgang derhjemme. Men drenge og piger bruger internettet forskelligt. Drengene chatter f.eks. mere end piger på Messenger, i hvert Deltager i konkurrencer på nettet dagligt: Piger 7,3 pct. Drenge Spiller ompenge på nettet dagligt: (onlinekasinoer, bookmakere) Piger 0,4 pct. Drenge Kliker på bannerreklamer dagligt: Piger Drenge 47,5 pct. 2,3 pct. 3,2 pct. 1,1 pct. 3,2 pct. 93,5 pct. Kilde: Politiken Analyse / Index Danmark Aviser Top fem 1. MetroXpress 2. Den Blå Avis 3. Ekstra Bladet 4. Urban 5. B.T. fald når det gælder de årige, som vi har relativt nye tal på. Men ifølge medieforskere ser den helt unge generation af piger, 7-årige, f.eks., ud til at indhente drengene. Og ofte er de faktisk familiens it-konsulenter. Professor Birgitte Tufte fra Københavns Handelshøjskole samler i øjeblikket tal sammen på skoler i København. Tallene skal bruges i en helt ny, stor europæisk undersøgelse, og hun siger, at Messenger virkelig er på vej frem.»der er 80 pct., der bruger Messenger. Fordelen med Messenger er, at man kun kommunikerer med folk, man kender. Det er kammerater, man har i sin adresseliste, ofte en stykker. Til gengæld er der mange, der siger, at de ikke mere gider gå på Arto. Forældrene har åbenbart været inde og sige, at det ikke er en god idé«, siger hun. Arto er en chathjemmeside, der bl.a. har været kritiseret for, at der foregår for meget mobning, og at der er for mange voksne mænd på udkig efter unge piger. Men der er nogle, især de DVD har overhalet CD årige, der mindst én til tre gange om måneden køber en: Cd Dvd Sjældent eller aldrig køber en cd 17,4 pct. 22,8 pct. 43,5 pct.

5 M E D I E R 5 Kan godt lide sladder Ayse Karabulut, 15 år, Egedalsskolen Jeg bruger allermest nettet: Messenger og Google til lektiesøgning, også nogle gange i frikvarteret, hvor min mobil normalt er slukket. Før i tiden besøgte jeg Arto næsten hver dag. Jeg hører ikke radio og bruger mest min ipod til musik. Jeg læser Se og Hør, Billedbladet og Vi Unge, fordi jeg godt kan lide sladder. I Ekstra Bladet kan jeg godt finde på at kigge i sporten, fordi det interesserer mig. Nyheder skal betyde noget for mig, f.eks.sygdomme i Danmark. En bombe, der er sprunget i USA, er jeg ligeglad med. I fjernsynet ser jeg komedieserier, MTV og Voice TV. medier Aldersgruppen år Radio P3 The Voice Sky Radio (nu nedlagt) Radio 100 Top 3 Mindst én gang om ugen P2: Bundskraberen: 6,8 pct. 43,4 pct. 45,6 39,7 33,6 Magasiner og ugeblade Top ti drenge 1. Anders And & Co 2. Frikvarter 3. Se og Hør 4. Illustreret videnskab 5. M! 6. Vmax 7. Vi unge 8. Film Guide 9. FHM 10. Bilmagasinet Bundskraberen: Ingelise Alt om håndarbejde Top ti piger 1. Vi Unge 2. Se og Hør 3. Frikvarter 4. Anders And & Co. 5. Tjeck 6. Sirene 7. Kig Ind 8. Chili 9. Woman 10. Billed Bladet Bundskraberen: Civiløkonomen lidt ældre unge, der siger, at de bliver stresset af Messengeren og alle de kammerater, man hele tiden skal snakke med, siger Tufte. Hvis drengene chatter mere, så sender pigerne derimod flere sms er. Sjovt nok modtager drengene flere sms er end pigerne, og det tyder måske på, at pigerne sender sms er til drengene - som de ikke gider svare på. Stoler ikke på aviser Der er mange unge, der læser aviser hver dag. Men måske stoler de ikke helt så meget på dem, som tidligere generationer gjorde. Der er en tendens til, at børn og unge i dag ikke tror så meget på autoriteter som før, og det betyder også, at man ikke nødvendigvis tror på, hvad der står i aviserne, hvad de siger i radioavisen eller i TV 2-nyhederne.»Der er et sket et kæmpe skifte i den mængde af medier, der er tilgængelig, og derfor er navigation det vigtigste. Hvem stoler man på? De unge selv henviser til familien og vennerne. Og hvad familien og vennerne anbefaler af nyhedskilder eller steder, hvor man kan få information, er det allervigtigste«, siger Madeleine Thor, der er svensker og analysechef for tv-kanalen MTV i Norden. Så hvis kammeraterne anbefaler, at man skal danne sin mening om Irakkrigen ved at læse frem for Politiken.dk, så gør man måske det. Men generelt er unge meget bedre til at analysere og gennemskue hele mediestrømmen end deres forældre. Og unge er bedre til at finde kilder, de stoler på, alle mulige steder og selv sammensætte en nyhedskanal. Men, siger hun, al den strøm af nyheder og informationer, man skal håndtere, er også stressende.»der er en del, der tyder på, at unge har høje niveauer af stress og ængstelighed, men om det er presset fra kammeraterne, fra forældrene, eller fra al den information, der kommer ind, ved vi ikke«, siger hun. TV Teenagere ser mere... Daglig tv-kigning, befolkningen over for årige TV 2 Zulu TV 3 3+ Alle årige Alle årige Alle årige 11,5 pct. 17,1 pct. 20,8 pct. 32,1 pct. 16,7 pct. 28,9 pct Teenagere ser mindre... Daglig tv-kigning, befolkningen over for årige DR 1 Alle DR 2 TV årige Alle årige Alle årige 27 pct. 10,1 pct. 68,8 pct. 54,4 pct. 70,8 pct. 59,7 pct.

6 6 M E D I E R Medieforbruger i stor stil Oliver Kemp, 15 år, Egedalsskolen Jeg bruger de fleste medier og stort set hele tiden. Nettet bruger jeg til forskellige multiplayerspil, som World of Warcraft, og jeg bruger Messenger til at snakke med nogle af vennerne. Som en familietradition ser vi for det meste TV 2 Nyhederne om morgenen og om aftenen, når vi spiser. Ellers ser jeg film på tv, men ikke så meget serier, fordi de ikke rigtig siger mig noget. Jeg har en PlayStation Portable, som jeg også bruger som mp3-afspiller, og min mobiltelefon bruger jeg kun til nødopkald, og hvis jeg hurtigt skal have fat i nogen. Jeg læser aviser en gang imellem, men det bliver ikke til så meget. Vi får Politiken derhjemme, så det er oftest den, jeg læser i. Magasiner interesserer mig ikke; de er for det meste lidt kedelige, og jeg synes ikke, der er så meget indhold i dem. Mediegiganterne Hovedparten af verdens medier er ejet af gigantiske koncerner. Som f.eks. i Italien, hvor premierminister Berlusconis kontrol med tv-mediet er så omfattende, at det ifølge kritikerne er til fare for demokratiet. Af Kim Wiesener Fininvest Den italienske milliardær og premierminister, Silvio Berlusconi, kan godt lide at optræde i medierne. I en to ugers periode i januar var han på skærmen i tilsammen tre timer og 16 minutter, mens hans politiske rival, Romano Prodi, fik sølle otte minutters tv-tid. De to kæmper i april 2006 om at lede Italiens næste regering, og når der er valgkamp, skal kandidaterne ifølge landets lovgivning have lige meget adgang til skærmen. Men når man som Berlusconi ejer tre førende private tv-kanaler, der ses af ca. halvdelen af befolkningen, og desuden har magt til at udpege cheferne for de statslige kanaler, kan man tillade sig temmelig meget. Han bliver f.eks. beskyldt for at have fået fjernet komikere, der lavede grin med ham, fra fjernsynet. En rig mand De tre kanaler, der ejes af Berlusconi-selskabet Fininvest, får tildelt deres sendetilladelser af staten, og premierministeren lader sig tilsyneladende heller ikke anfægte af, at folk med sådanne tilladelser ifølge loven ikke kan sidde i parlamentet. Hans kontrol over tv-mediet omfatter reelt 90 pct. af seerne. Silvio Berlusconi er en af Italiens rigeste mænd. Hans imperium er så vidtrækkende, at det har givet navn til udtrykket berlusconisme folk bor i huse og spiser på restauranter, som han har (Berlusconi-familien ejer 96 %) Delvist ejerskab over tv-koncernen Mediasat, der bl.a. huser tv-kanalerne Canale 5, Italia 1 og Retequattro Majoritet i Mondadori, Italiens største bog- og magasinkompagni Majoritet i Il Giornale, en af landets største aviser Involveret i en række trykke- og radioprojekter Film: Bl.a. Medusa, Italiens største filmproduktionsselskab Majoritet i den italienske Blockbuster Ejer fodboldklubben AC Milan Orkla Forretningsområder: Mærkevarer, kemi og finansielle investeringer Orkla købte Det Berlingske Officin i december 2000 for mio. kr. Ejer aviser i Danmark (bl.a. Berlingske Tidende, B.T., Weekendavisen og Århus Stiftstidende), Norge, Sverige, Polen, Litauen og Ukraine En lang række norske og svenske magasiner (bl.a. det norske Hjemmet) bygget, ser tv-programmer på hans kanaler, går på indkøb i hans supermarkeder, hepper på hans fodboldklub, AC Milan, og stemmer på ham og hans parti, Forza Italia, ved valgene. Omfattende kontrol Berlusconi ville aldrig have opnået så stor politisk magt, hvis han ikke havde haft en omfattende kontrol med medierne. Denne sammenblanding af medieejerskab og politik er ikke enestående for Italien, men tilfældet Silvio Berlusconi er et af de mest markante på verdensplan. Den slags kan ske, når mange medier bliver koncentreret hos en enkelt ejer. Det kaldes mediekoncentration og har skabt nogle verdensomspændende mediegiganter som f.eks. Time Warner, Disney og News Corporation og samtidig udløst en heftig debat om deres rolle i det globale mediebillede. De store æder de små Modstandere af fænomenet ser de store mediegrupper som store, stygge ulve, der æder de tre små grise og alt andet, de har mulighed for at sætte tænderne i. Dermed skaber de ikke alene ensrettede programmer, de undergraver også demokratiet, mener kritikerne. Tilhængere betragter derimod mediegiganterne som produkter af frie samfund, hvor markedskræfterne bestemmer. Og tilhængerne mener også, at den økonomiske styrke kan føre til forbedret kvalitet. News Corporation Nogle analytikere mener oven i købet, at mediekoncentrationen ikke er væsentlig større end for år siden blot anderledes fordelt og at de store mediekoncerner ikke er så magtfulde, som mange vil gøre dem til. Over grænser Selv om Berlusconi-imperiet også har udenlandske interesser, f.eks. i Spanien, er Berlusconis væsentligste aktiviteter koncentreret i et enkelt land hans elskede Italien. De øvrige mediegiganter er i langt højere grad globale eller transnationale. Det vil sige, at de overskrider landegrænser og i nogle tilfælde ligefrem også spænder over flere kontinenter. Det gælder bl.a. den australsk fødte Rupert Murdochs News Corporation, der (Rupert Murdochs mediekoncern) Ejer tv-kanaler I USA (bl.a. FOX), Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Australien, Canada, Latinamerika, Indonesien, Indien og en række andre asiatiske lande Bogforlag (herunder HarperCollins-forlagsgruppen) Magasiner Filmselskaber, herunder Twentieth Century Fox Aviser i USA (New York Post), Storbritannien (bl.a. Sun, Times, Sunday Times), Australien m.fl. Delvist ejerskab over basketball-klubberne New York Knicks og Los Angeles Lakers, samt ishockeyklubberne New York Rangers og Los Angeles Kings Radio En lang række nyhedsportaler på Internet Den italienske premierminister Silvio Berlusconi ejer de tre førende tv-kanaler i Italien. Det svarer til, at hans kontrol over tv-mediet omfatter 90 pct. af seerne. Foto: Darko Bandic har interesser på fem kontinenter. Murdoch har i mange år været en stærkt omstridt skikkelse, bl.a. i Storbritannien, hvor han ejer en række store aviser og tv-kanalen Sky og har en betragtelig politisk indflydelse, både over tidligere konservative regeringer og den nuværende Labour-regering. For mange Hollywood-nyheder Murdochs tilhængere kalder ham modig og visionær, mens hans kritikere mener, at han har bidraget til at fordumme medierne ved at prioritere det lette stof højt. Til de sidste hører bl.a. Ted Turner, grundlæggeren og den tidligere ejer af 24-timers nyhedskanalen CNN i USA. Turner har flere gange langet ud efter Murdoch, hvis amerikanske kanal, Fox News, har overhalet CNN i seertal. Disney Alt hvad der har med Disney-navnet at gøre - så som filmselskabet, en tv-kanal, hjemmesider, forlystelsesparker etc. ABC Television og en række radiostationer Sportskanalen ESPN Filmselskaberne Touchstone, Buena Vista International og Miramax»Vi har brug for at vide, hvad der sker i verden. Lidt færre Hollywood-nyheder og lidt flere hårde nyheder ville sikkert være godt for vores samfund«, sagde Turner for nylig og beskyldte Fox News for at have et alt for nært forhold til Bush-regeringen. Et skræmmende eksempel Ted Turner betegner mediekoncentration som et af de største problemer i det amerikanske samfund sammen med global opvarmning og spredningen af atomvåben. Kritikere peger bl.a. på Sinclair Broadcast Group, Time Warner Ejer: USA s største internetudbyder America Online (AOL) USA s mest sete tvnetværk Home Box Office (HBO) Kabelnetværket Time Warner Cable New Line Cinema Turner Broadcasting Systems (bl.a. CNN, Cartoon Network og Turner Classic Movies) Time Inc. udgiver flere end 150 blade og magasiner (bl.a. New York Times og People) Warner Bros. Entertainment

7 M E D I E R 7 Uden for Danmarks grænser Andreas Kornbek, 16 år, Virum Skole Jeg benytter mig af alle medier, men mest nettet. Jeg bruger nettet til at gå ind på Berlingske Tidendes netavis og læse nyheder. Det interesserer mig, hvad der sker uden for de danske grænser, f.eks. orkanen i New Orleans og jordskælvet i Pakistan. Alle de globale nyheder. Men jeg kan også lide at se sporten i TV-avisen, helst om fodbold og ishockey. Og så læser jeg Berlingske Tidende, for den er til at stole på. Opbrud i den danske medieverden 276, TV 2 kom til verden i Inden da var der i Danmark mediemonopol på tv-området. Der var ingen private tvstationer og kun én statslig kanal, DR TV. De tider er forbi, og i det hele taget er der sket en kraftig udvikling på medieområdet her i landet i de senere år. Vi har bl.a. debatteret, i hvor høj grad udenlandske koncerner skal kunne spille med på det danske mediemarked. Før i tiden var de danske medier danskejede, men der er kommet internationale kræfter ind i spillet om de danske mediers fremtid. Således overtog den norske industrikoncern USA s førende ejer af lokale tv-stationer, som et skræmmende eksempel på, hvad mediekoncentrationen kan føre til. Når Sinclair-gruppen producerer nyhedsprogrammer, sker det ikke ude i lokalområderne, men på en central redaktion i delstaten Maryland. Først derefter bliver de forhåndsoptagede programmer sendt ud i landet og præsenteret som lokal-tv. Propaganda eller oplysning En sådan praksis betyder, at der er mindre plads til ægte lokalstof, siger modstanderne af Sinclair-gruppens metoder. Ifølge kritikerne misbruger Sinclair-gruppen også sine offentlige sendetilladelser til at fremme bestemte politiske mål. Sendetilladelserne er gratis og skal bruges til at oplyse befolkningen. Men da Bonnier AB Skandinaviens største mediekoncern Forretningsområder: Udgiver bøger, aviser og magasiner, producerer og distribuerer film og har store investeringer i radio og tv Ejer 49% af luxembourgske SBS Radio AB, der står for en lang række radiostationer i Europa, bl.a. The VoiceogRadio2 Udgiver nogle af de største aviser i Sverige og Letland Udgiver magasiner som Illustreret Videnskab og Dagens Medicin Ejer af Svensk Filmindustri (SF) Orkla for fem år siden dagbladet Berlingske Tidende. Der er sket en øget mediekoncentration på avisområdet. Gennem ejerskabet af Berlingske-koncernen sidder Orkla på en tredjedel af det danske avismarked. Politiken og Jyllands-Posten har fusioneret og har dermed sikret sig en endnu større andel. Begrebet Public Service står fortsat meget stærkt i det danske mediebillede. Seerne betaler licens til DR og TV 2, der tilsammen har over 70 pct. af tv-markedet. På radiosiden sidder DR på næsten to tredjedele. koncernen op til præsidentvalget i 2002, planlagde at transmittere et program, der stillede en af præsidentkandidaterne i et stærkt uheldigt lys, kaldte kritikere det for propaganda og ikke oplysning. Efter en massiv protestkampagne blev programmet taget af plakaten. Puste liv i demokratiet Det er netop i USA, at nogle af de helt store mediekoncerner har hjemme bl.a. Time Warner og Disney og det er her, nogle af de hårdeste slag om medierne er blevet udkæmpet i de senere år. En af de ledende kræfter i en amerikansk kampagne mod mediekoncentrationen hedder Andrew Schwartzmann, og han siger:»hvis man har mange forskellige ejere, så bliver der også mere varierede programmer og plads til flere forskellige synspunkter, og dette puster mere liv i den demokratiske proces«. Bertelsmann Over 400 magasiner og tidsskrifter En lang række større og mindre bogforlag, bl.a. Random House og Partridge Ejer tv-kanaler i Tyskland (bl.a. RTL), Storbritannien, Frankrig og Holland En række tv-produktionsselskaber, i bl.a. Luxembourg, Canada, Holland, Storbritannien En række internettjenester Ejer pladeselskabet BMG Ejer en lang række aviser i det meste af Europa (inkl. Øst- og Centraleuropa) 21, Public Service der kan oversættes som i folkets (eller offentlighedens) tjeneste indebærer, at alle befolkningsgrupper får lige adgang til kultur, information og underholdning. Hvis der kun findes kommercielle medier, vil adgangen til sådanne tilbud blive forbeholdt dem, der har råd til det, mener tilhængerne af at bevare Public Service. En privatisering af TV 2 er på vej, og dermed vil balancen mellem statsejede og private tv-kanaler ændre sig markant. 146,6 Fininvest News (Berlusconi-familien Corporation ejer 96 %) (Rupert Murdochs mediekoncern) Research: Lasse Skjoldan 2005 Omsætning i milliarder kroner 133, , Bertelsmann Orkla Bonnier AB (Sverige) Time Warner 197, Disney Kilder: Il Sole 24 Ore, 16. nov. 2005, News Corporation, 2006, Bertelsmann, 2006, Orkla ASA, 2006, Bonnier AB, marts 2006, Time Warner, 2006, Disney 2006, Caslo Analytics - marts 2003, februar 2005, maj 2005 og september 2005.

8 8 M E D I E R Radio om morgenen Nadia Stenalt, 15 år, Gladsaxe Skole Om morgenen hører jeg The Voice og 100FM, og ellers ser jeg en del tv, mest serier som Six Feet Under, I den syvende himmel, Orange County og Gilmore Girls. Jeg ser også tvavisen, og det er den eneste nyhedskilde, jeg tror på. På nettet bruger jeg mest Arto, myspace.com, og så chatter jeg på Messenger. Derudover bruger jeg mp3-afspiller og min mobil - mest til sms er. Mediernes redigerede De danske aviser, tv- og radionyheder går langt, når de afdækker, hvad der sker i samfundet. De kritiserer magthaverne, og de forsvarer udsatte grupper, som ingen andre forsvarer. Som regel er historierne velunderbyggede og reelle, men medierne kan også være lidt for ivrige til at kaste sig over, hvad der måske ligner en god historie, men som viser sig at være et falsum. Det er selvfølgelig uheldigt for mediet, men kan også være skæbnesvangert for de medvirkende, der hænges ud i offentligheden. Diskussionen vil altid være, om medierne viser den virkelige virkelighed eller redigerer den. Vi har fundet et par eksempler, der bevæger sig i yderkanten. Fakta Radio- og tv-nævnet er den centrale myndighed på radio- og tv-området i Danmark. Nævnet træffer bl.a. endelig afgørelse i sager på lokalradio/tvområdet og vedrørende reklamer i radio og tv samt fører tilsyn med bl.a. TV 2/DANMARK A/S. Radio og tvnævnet bliver udpeget af kulturministeren, men træffer afgørelser uafhængigt af ministeren. Når vagthunden gør på tv Af Johanne Pontoppidan Tuxen og Camilla Høy-Jensen Lørdag 28. maj 2005: Seks-syv mænd kommer en solrig torsdag op at skændes med en dørmand og hans svoger ude foran Café Rust på Nørrebro i København. Dørmanden trækker ind i en smal gård, og mændene følger efter. Dørmanden og svogeren er bevæbnet med jernrør, og en af de seks-syv mænd, de skændes med, har en flaske i hånden. I løbet af fem sekunder affyrer dørmanden mindst seks skud. Et af skuddene rammer manden med flasken i hjertet og dræber ham. Statsadvokaten, Karsten Hjorth, skal afgøre, om dørmanden skal tiltales for drab. Fem måneder efter skyderiet beslutter han, at dørmanden ikke skal tiltales, fordi han mener, at dørmanden handlede i nødværge og derfor uden tvivl ville blive frifundet i retten - og så var der ingen grund til at tiltale ham. Knap et år efter drabet sender DR en dokumentar, Drabet på Rust, der sår tvivl om, hvorvidt dørmanden alligevel burde have været tiltalt. Dokumentaren sætter spørgsmålstegn ved, om dørmanden rent faktisk skød manden i selvforsvar. Dørmanden er kronvidne i en sag om skyderi på Christiania i København, og dokumentaren antyder, at politiet kunne have haft en grund til at indgå en ulovlig handel med dørmanden - hvis de ikke tiltalte ham for drab, skulle han fortælle alt, hvad han vidste om den anden sag. Dokumentaren har fået retsordførere til at bede justitsminister Lene Espersen om at garantere, at der ikke er indgået en sådan ulovlig handel i Rustsagen. Det er et eksempel på, at tv-mediet sætter en dagsorden og er vagthund over for magthavere og politiet. Og det er utroligt vigtigt, mener medieforsker Stig Hjarvard.»Hvis ikke medierne fokuserer på misbrug af magt og sætter kritisk fokus på, hvordan magt forvaltes, er vi ilde stedt«, siger medieforskeren. I maj 2005 blev en 24-årig mand dræbt, og en blev såret under et skuddrama uden for Café Rust på Nørrebro i København. Foto: Jens Dresling

9 M E D I E R 9 Arto er ikke mig Banafsheh Salehi, 15 år, Egedalsskolen Jeg ser en del nyheder i tv hver dag, men jeg synes også, det er fedt at se sport og reality shows. Min yndlingsserie er The Simpsons. Når jeg har fri fra skole, sidder jeg meget på nettet og skriver med vennerne på Messenger, men jeg kan ikke rigtig lide ungdomssiden Arto, for jeg synes, den mest er for dem, der er yngre end mig. virkelighed Når en misforstået fjer bliver til Triple A Historien om den hårdkogte indvandrerbande Triple A, der viste sig ikke at eksistere, satte i 2005 TV 2 s troværdighed alvorligt på spil. Af Camilla Høy-Jensen og Johanne Pontoppidan Tuxen En sommerdag i juni 2005 lavede TV 2/Nyhederne en række interview med et par indvandrerdrenge fra den københavnske vestegn. TV 2 var i gang med et længere tema om den stigende indvandrerkriminalitet og hævder til dato, at de var blevet fortalt, at de medvirkende drenge var med i en hårdkogt indvandrerbande, der hed Triple A. Drengene, der kort inden havde deltaget i en gangstermusikvideo, hævder omvendt, at de troede, at de skulle interviewes om musikvideoen. Om det var en misforståelse, fordrejelse eller manipulation, vides Azim Tariq. Skærmbillede fra TV2 / Nyhederne stadig ikke. Parterne står fast på deres versioner af sagen, og i dag er den fatale historie blevet den seneste tids mest grelle eksempel på, hvor galt det kan gå, når medier ikke har styr på historien. For faktum er, at der ikke findes en bande, der hedder Triple A. Det bekræftede politiet, Hvidovres borgmester og alle andre end TV 2 umiddelbart efter, at en af drengene, Azim Tariq, i et nyhedsindslag midt i juli truede seerne med at overtage»hele fucking Sjælland«. Efter megen polemik og offentlig kritik trak TV 2 historien tilbage og fik i september en næse af Radio- og tv-nævnet. TV 2 s image led i efteråret et alvorligt knæk. Og at TV 2 efterfølgende var en måned om at dementere historien, medvirkede til at underminere TV 2 s almindelige omdømme og troværdighed. Politikere, seere, journalister, medieforskere og mange andre diskuterede højlydt den journalistiske skandalesag. En medieforsker mente endda, at sagen var et af de groveste eksempler på journalistisk sjusk, han havde oplevet i de seks år, han havde beskæftiget sig med emnet. Hele fadæsen fik TV 2 s daværende direktør, Peter Parbo, til at kritisere måden hvorpå sagen var blevet håndteret:»procedurerne skal strammes voldsomt op, så vi undgår en lignende sag«, påpegede Peter Parbo, der blev bakket op af sin nyhedschef, Michael Dyrby:»Det slider på TV 2 s omdømme, og det skal vi rette op på«. Tv-stationen fastholdt dog at have handlet i god tro og afviste derfor også et erstatningskrav på kroner fra Azim Tariq. Men den unge dreng følte sig så krænket over at være blevet hængt ud på landsdækkende tv som gangster, at han sammen med sin forsvarsadvokat Peter Hjørne ansøgte staten om fri proces til at føre erstatningskravet ved domstolene. Det fik han kort før jul bevilget, og sagen verserer derfor stadig. Udfaldet af retssagen vil være interessant, fordi kravet er uhørt højt efter danske standarder. Kærlighed og spalteplads Af Johanne Pontoppidan Tuxen og Camilla Høy-Jensen Bjarne og Bunyang mødte hinanden til en fest i Nordsjælland. Hun var fra Thailand, han fra Ishøj, og i 2002 blev de gift. Bunyang Krajangsu Wan søgte om opholdstilladelse, men fordi Bjarne Andersen var sygemeldt efter en arbejdsulykke, mente Udlændingestyrelsen og Integrationsministeriet, at han ikke kunne forsørge hende. Også selv om han havde bankkonto og hus ved Københavns sydkyst. En julidag i 2003 satte Bunyang sig derfor i flyet mod Bangkok. Politiken og TV-Avisen fortalte parrets historie, og sagen kom i Folketinget. Stadig stod integrationsministeren fast på sin beslutning. Men historien blev ved med at florere i medierne, og 9. februar 2004 over et halvt år efter hjemsendelsen skiftede ministeriet mening. Bunyang måtte alligevel bo i Danmark hos sin mand Bjarne. En række personer som Bunyang har oplevet at være ved at blive sendt ud af Danmark, indtil pressen tog deres sag op. Så mange, at det til sidst blev i øjnefaldende, at asylansøgere åbenbart bare skulle have deres historie i avisen, så kunne de få lov til at blive. Det fik Folketingets Ombudsmand til at undersøge, om Integrationsministeriet havde to forskellige regelsæt et for folk, hvis historie kom i medierne, og et for alle de andre. Sagen sluttede dog knap et år efter med, at Ombudsmanden ikke kritiserede ministeriet for dets behandling af sagerne. Bjarne Andersen med sin thailandske kone Bunyang, som alligevel fik lov til at bo i Danmark. Foto: Pelle Rink

10 10 M E D I E R Noget at brokke sig over Lasse Küchenthal, 16 år, Virum Skole Min mobiltelefon har jeg for det meste kun med mig, hvis jeg skal til koncerter eller fester, for det synes min mor, jeg skal. Men jeg har altså ikke et stort forbrug. Jeg bruger nettet til at finde porno, informationer om koncerter og til tider spiller jeg også spil. Jeg læser forskellige musikmagasiner, f.eks. det tyske EMP, men det er ikke noget, jeg køber. Jeg har ikke min egen mp3-afspiller, men har lånt en af en veninde, så jeg hører musik hele tiden! Jeg kan også godt lide at se kunstneriske film med skjulte plots og kryptiske meninger. Jeg ser også The Simpsons i fjernsynet, så mit forbrug af medier er nok mest til underholdning, ikke så meget information. Men det er interessant at vide, hvad der sker og altid interessant at have noget at brokke sig over. Det er vigtigt at holde sig informeret, men især at holde sig underholdt. Globale nyheder når os i løbet af et splitsekund Takket være den teknologiske udvikling kan vi få nyheden om en begivenhed, samtidig med at den sker. Næsten fra overalt i verden. Det er blevet sværere at holde noget hemmeligt. Men nyhedsmedierne konkurrerer også så meget om at komme først med det sidste, at de ikke altid når at tænke sig om, før de trykker på sendknappen. Af Anders Jerichow De færreste var vidner, da terrorister 11. september 2001 tvang et kapret rutefly til at torpedere det ene højhus i Word Trade Center i New York. Men millioner af mennesker så det i fjernsynet direkte, live da andre terrorister mindre end en halv time senere tvang et andet fly til at torpedere højhuset lige ved siden af. Nyheden om terrorangrebet havde spredt sig så hurtigt, at masser af mennesker havde nået at tænde for deres fjernsyn. Og det amerikanske tv-selskab CNN havde nået at starte deres direkte sending fra et andet højhus i New York. Både tid og sted er i dag ofte sat ud af kraft. Vi får nyhederne, mens de sker. Vi kunne ikke alene følge højhusene i World Trade Center synke i grus, mens det foregik. Vi kan følge krige, mens der skydes. Vi fik nyheden om tsunamien, mens den kolossale bølge skyllede ind over Indonesiens og Thailands og Sri Lankas kyst. Vi kan lytte til statsministerens pressemøde i København, mens han taler. Samtidig smelter lokale og globale nyheder sammen. Historier kan transporteres fra den ene ende af verden til den anden på et splitsekund. Det så vi, da samfund meget langt fra Danmark i vinteren 2005/06 blev ramt af demonstrationer mod tegninger i Jyllands- Posten. Nyhederne spredes, før vi ved, hvorfor de sker Under Første Verdenskrig ( ) måtte man ofte vente længe mange dage på at høre om dramatiske kamphandlinger. Også under Anden Verdenskrig ( ) kunne nyheder være flere dage undervejs. Nogle af krigens største forbrydelser, som mordet på flere millioner mennesker i dødslejren Auschwitz i Polen, blev først for alvor kendt, da krigen var slut. I 1981 varede det tilsva- Kameraerne var hurtigt på plads, da terrorister tvang to rutefly ind i World Trade Center i New York 11. september Foto: Chao Soi Cheong Hvad ville du selv gøre? Flere hundrede journalister var under krigen i Irak i foråret 2003 udstationeret ved USA s militære hovedkvarter i det arabiske land Qatar, over tusind kilometer fra fronten i Irak. En dag lød pludselig et ordentligt brag ved hovedkvarterets indgang. Sort røg steg op. I løbet af mindre end 10 minutter var der breaking news på de globale tv-stationer: amerikanske CNN, britiske BBC og arabiske Al- Jazeera med en historie om»eksplosion«og»terror«i Qatar. Først efter 15 minutter viste det sig, at resterne af benzin i en gammel bil var eksploderet i et autoophugningsværksted uden for den amerikanske base. Skulle medierne have ventet på at sprede historien om en eksplosion om terror? Hvad ville du have gjort, hvis du var nyhedsredaktør? rende to måneder, før omverdenen blev klar over, at Syriens militær havde slået omkring mennesker ihjel i byen Hama. Det kunne kun lade sig gøre, fordi landets censur var jernhård. I dag kan dramatiske nyheder ikke mange steder foregå, uden at medier ultrahurtigt kan rapportere om dem. Medierne har flere opgaver. De bringer nyheder om alt fra politik til økonomi og kultur. De holder øje med kriminalitet, og med at love overholdes, også af myndighederne. Og de underholder - f.eks. med sport. I mange år var trykte aviser og blade ene om at bringe nyheder. Så fik de konkurrence af radio og senere af fjernsyn. I dag får mange af os vores nyheder på internettet eller via mobiltelefonen, hvor vi kan modtage og sende både tekst og billeder. Det har skærpet mediernes konkurrence om at være først og hurtigst på send- eller trykknappen. Den nye teknologi sikrer, at det bliver stadig sværere at holde noget hemmeligt uanset om man er en regering, en virksomhed, et militær eller f.eks. en forbryder. Der er næsten altid én i nærheden med en telefon, et kamera, en båndoptager eller en opkobling til internettet. Men konkurrencen giver også mindre tid for medierne til at tænke sig om. Nyheder kan spredes, før man ved, hvorfor de sker. Større hastighed, men ingen mulighed for eftertanke med samme voksende hastighed.

11 M E D I E R 11 Jeg ser mest på billederne i avisen Line Bro Ohlsson, 15 år, Egedalsskolen Jeg bruger min fritid ved computeren og på nettet på Arto og Messenger, og så hører jeg musik på min ipod og ser tv og læser i en del ungdomsblade, f.eks. Chili, Vi Unge og Gaffa. Nyheder bruger jeg ikke så meget tid på hverken i tv eller i aviser. Når jeg kigger i en avis, ser jeg mest på billederne og læser måske lige overskrifterne. Fotograf Jan Grarup: Foto: Thomas Borberg Jan Grarups foto af roma-drengen i en barnevogn indgik i en serie Det nye EU om romaernes usle liv i EU-landet Slovakiet. Fotoet blev kåret som Årets Pressefoto 2004, og hele serien på otte billeder blev kårets om Årets Feature. Med livet som indsats Jan Grarup er en af verdens bedste fotografer. Af Jens Lenler»Get down! Get down! Get down!«. Mennesker skriger i panik. Et maskingevær knitrer. De fleste smider sig på jorden. Midt i tumulten rejser Jan Grarup sig pludselig op. Han fanger et glimt af en mand med overskæg, brunlig hue og anorak. Fyren skyder, vender sig og løber. Som drevet af et instinkt begynder den unge dansker at fotografere. Det er 1988, han er 19 år gammel og er rejst til den irske by Belfast for at skildre konflikten mellem katolikker og protestanter. Han fotograferer, mens den protestantiske terrorist flygter ned ad en skråning. Han fotograferer, mens menneskeflokke sætter efter som blodhunde. Han fotograferer på klos hold da tilhængere fra den irske undergrundshær (IRA) fanger og tæver manden til et blodigt vrag, indtil britiske sikkerhedsstyrker rykker ind med helikopter og skudsikre landrovere. Senere, da han står i et lånt mørkekammer på avisen Belfast Telegraph og fremkalder sine billeder, ryster benene for første gang under ham. Men han mærker også et mægtigt kick. Udenfor står fotobureauer på nakken af hinanden for at få hans billeder. Næste dag ser han sine billeder på forsiden af britiske aviser. I Danmark får B.T. nys om, at en dansker var på pletten, og hans mor får et chok, da hun næste dag ser overskriften»ung dansker i det irske blodbad«hjemme i Espergærde. Imens forstår Jan Grarup, at han reagerer forbløffende koldt i den slags pressede situationer. I dagene efter mærker han ingen traumer og skænker ikke ofrene mange tanker. Til gengæld mærker han en spænding, en følelse af at være på, og da de internationale fotobureauer sender ham en check, lugter han både action og en levevej. Kurderne I bjergene mellem Tyrkiet og Irak ligger røg fra mange bål som en dyne mellem nøgne træer. Kulden bider, og mudderet ligger tykt mellem telte og biler. 22-årige Jan Grarup vandrer rundt i flygtningelejren Isikveren mellem titusinder af kurdere. Det er april 1991, kort efter Golfkrigen. Kurdernes oprør mod Saddam Hussein er slået fejl, og nu flygter de fra hans hævn over grænserne. Han ser en lille kurderpige på syv-otte år. Hun kommer gående gennem det endeløse mudder. Hun har nederdel på og beskidte joggingbukser og en cardigan. I højre hånd holder hun en tom vadsæk, og hun strækker armene ud til siderne, mens hun græder som pisket. Hun er alene og lyser af desperation og total afmagt og... forladthed. Noget rører Jan Grarup i nuet. Han skyder tre-fire billeder lynhurtigt, hvorefter motivet går tabt for evigt, da pigen vandrer videre. Søger nerven En britisk journalist køber billedet, og den respekterede engelske avis The Independent trykker det i kæmpeformat med overskriften:»hendes tårer bringer skam over os alle«. Billedet rammer noget i folk. Det år vinder Jan Grarup for første gang en pris i Danmarks mest prestigefyldte konkurrence Årets Pressefoto med det og fire Jan Grarup Har dækket krige, konflikter og folkemord i blandt andet Rwanda, Tjetjenien, Israel-Palæstina, Irak og på Balkan. I dag er han ansat på Politiken, men bliver jævnligt udlånt til internationale medier eller rejser for egen regning. Hans billeder bliver trykt af de største internationale aviser og magasiner. andre billeder af kurderne. Han bliver også valgt til Årets Pressefotograf. Jan Grarup fortsætter med at rejse ud og tage billeder fra brændpunkter med livet som indsats. Han søger en nerve i sine billeder, men synes ikke altid, det lykkes. Når han er hjemme, bor han i Studiestræde i København i en lejlighed, der også minder om en slagmark. Der er en seng, et musikanlæg, et fjernsyn og intet andet. Hans post flyder uåbnet i entreen, mens han hænger ud og går i byen, når han da ikke hænger på avisen. Han kører både i firmabil og en MG sportsvogn, som han uden videre stiller foran ejendommen. Han får parkeringsbøder for flere tusinde kroner om ugen, indtil han må låne kroner af avisen for at betale sin gæld hos kommunen. Der er ting, der er vigtigere end rudekuverter. Han kan simpelthen ikke tage Danmark seriøst i forhold til de rædsler, han fotograferer ude i verden. Mere målrettet Årene går. Han fortsætter i det tårnhøje gear, men han nærmer sig den nerve, han har manglet. Han mærker, at han begynder at arbejde mere målrettet. Han står op klokken fem om morgenen, fotograferer til midt på formiddagen, tager sig en lur, og arbejder videre resten af dagen. Tidligere kastede han sig ind i orkanens øje, den hylende plet, hvor hele verdenspressen altid samler sig. Nu søger han efter baggrunden for begivenhederne, og finder det engagement i mennesker, der giver hans billeder en større værdi end det hurtige foto. Han bliver ved med at vinde priser. Han bliver også forelsket. Og han bliver efterhånden far til tre. Nu rejser han sammenlagt 90 dage om året og altid i kortere perioder. Resten af tiden er han på. Som familiefar. For nylig sad han og snakkede med lille Olivia om billedet af roma-drengen i barnevognen. Hun sagde, at det, som betød noget for hende, var drengens øjne. Han tænker, at det giver hans fotografi en ekstra mening, at hans otteårige datter lader sig bevæge af det. Selv bærer han rundt på mennesker og skæbner, han har mødt i alle årene. Det er historier, han aldrig vil glemme. Artiklen er uddrag af portræt bragt i Politiken 19. og 20. marts 2005

12 12 M E D I E R Gaffa og min mobil Ida Emilie Sørensen, 16 år, Egedalsskolen Jeg hører meget P3 radio i min fritid og er tit inde på Google for at søge efter forskelligt til blandt andet skoleopgaver. Derudover bruger jeg nettet til at læse nyheder. Ellers bruger jeg min fritid på at læse i musikbladet Gaffa, se tv og bruge min mobiltelefon. Billeder kan snyde Der er altid blevet manipuleret med fotografier. I dag er de tekniske muligheder for at ændre på billedet bare større end nogensinde før, og de bliver hele tiden udnyttet. Så man skal være på vagt, når man kigger på billeder i avisen, siger Politikens fotochef. Af Kim Faber Sådan kan et billede snyde Når den amerikanske præsident George W. Bush rejser rundt i verden, følges han altid af en enorm flok mennesker. Rådgivere, som fortæller ham, hvad han skal sige til pressen. Chauffører, som kører de store specialbyggede limousiner, der er blevet fløjet ind i forvejen. Sikkerhedsvagter, som skal beskytte ham mod attentatforsøg. Og folk, der skal sørge for, at der altid er det rigtige lys, når præsidenten skal fotograferes. Så han på alle billeder tager sig bedst muligt ud. Der bliver ikke overladt noget til tilfældighederne, siger Per Folkver, fotochef på Politiken:»Det skal man tænke på, hver gang man ser et billede af George W. Bush: At det er iscenesat ned til mindste detalje«. En avanceret måde at lyve på Sådan er det jo med billeder. På den ene side er vi flasket op til at tro på, at når vi ser noget foreviget på et fotogra- Med computerprogrammet PhotoShop kan fotografen flette flere billeder sammen til ét. Eller gøre personer større eller mindre. Det mest almindelige er, at PhotoShop bliver brugt til at ændre på lys og skygge i billedet. Tænk altid over, hvad der sker uden for billedet. Er billedet måske iscenesat? Et billede kan vise noget andet end det, fotografen eller billebureauet påstår. Under tsunami-katastrofen bragte flere udenlandske aviser et billede, som de troede var aktuelt. Men det var et to år gammelt billede af en stor tsunami-bølge fra Kina. Tænk altid: Hvorfor bliver dette billede bragt? Hvad er dagsordenen? Og hvis dagsorden er det? ISCENESAT. Intet er overladt til tilfældighederne, når USA s præsident George W. Bush rejser rundt i verden. Der er folk ansat til at sørge for, at pr pressemøde på Marienborg sammen med statsminister Anders Fogh Rasmussen under præsidentens Danmarksbesøg i juli Foto: Peter Hove O fi, så er det sandt. Så er begivenheden foregået, og virkeligheden ser ud på den måde, som fotografiet viser os den. På den anden side ved de fleste i dag, at der kan snydes med billeder. At billeder kan manipuleres og bliver manipuleret i ét væk. Et fotografi lyver aldrig, sagde man engang. Det var dengang, vi ikke blev bombarderet med billeder stort set hvert sekund døgnet rundt.»jeg plejer nogle gange at sige, at fotografi bare er en avanceret måde at lyve på«, siger Per Folkver, som hele sit voksne liv har levet af enten selv at tage billeder eller at udvælge andres billeder, så de bedste ender i avisen. Han forklarer:»det er selvfølgelig rigtigt, at et fotografi næsten altid er bundet til virkeligheden. Der er ikke noget fotografi, hvis ikke der er en virkelighed, som kameraet har peget på, mens fotografen trykkede på udløseren. Derfor har man altid sagt: Det er sandt, du kan jo se, billedet er der«.»men sandheden er, at hvis fotografen trykkede lige en anelse senere, eller lige drejede kameraet lidt til venstre, så ville det være et helt andet udsagn. Så kan billedet forestille noget helt diametralt modsat af, hvad det nu forestiller. Det er altså rigtigt, at det, der er på billedet, har fundet sted. Men det er et subjektivt aftryk af, hvad fotografen opfattede på det givne tidspunkt, i et splitsekund, og set gennem noget teknik«. Dertil kommer de i dag nærmest uanede muligheder for at påvirke billedet, efter at det er blevet taget.»fotografiet har altid været udsat for enorme mængder af manipulation. Med nutidens mørkekammer, som er en computer med et program, der hedder PhotoShop, er mulighederne for manipulation kun blevet større. I dag kan man klone og flytte rundt på tingene, og man kan sætte 100 billeder sammen til ét, så det almindelige øje ikke har en chance for at opdage det. Og det bliver gjort«. Lampen skal blinke Derfor er det i dag vigtigere end nogensinde før, at vi som billedbrugere hele tiden er opmærksomme på, hvem der er billedets afsender og på vedkommendes dagsorden. For alle billeder har en dagsorden, påpeger Per Folkver.»Forleden bragte vi et fotografi på forsiden af Politiken, som forestillede nogle

13 M E D I E R 13 Laver selv pc-spil Lars Strange Hagen, 16 år, Egedalsskolen Jeg interesserer mig meget for basket og tjekker altid lige, hvordan det lokale baskethold har klaret sig. Derudover synes jeg, det er meget fedt at lave pc-spil selv, det bruger jeg meget af min fritid på, og jeg får mange ideer fra hjemmesiden Gamemajor. Vi tror på det, vi tror, vi ser Tekst i aviser er som regel entydig. Hvorimod billeder næsten altid kan fortolkes. Derfor skal vi kende den sammenhæng, et billede er taget i, hvis vi skal forstå billedet korrekt. Af Kim Faber Da danske imamer i december sidste år rejste til Egypten for at få støtte til protesterne mod Muhammedtegningerne i Jyllands-Posten, medbragte de forskellige eksempler på, hvordan danske muslimer angiveligt blev udsat for hån i Danmark. Et af eksemplerne var et portræt af en mand, maskeret med grisetryne og griseører. Billedet var sendt anonymt til en muslimsk læserbrevsskribent, og både afsender og modtager opfattede billedet fornærmende: Muhammed forklædt som en gris der jo af muslimerne betragtes som et urent dyr. Billedets baggrund er imidlertid en helt anden. Det stammer såmænd fra en fransk konkurrence om, hvem der er bedst til at hyle som en gris. Et glimrende eksempel på, at alting afhænger af øjnene, der ser, mener Søren Pagter, leder af fotojournalistuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole.»I modsætning til tekst, der som regel er meget konkret, er fotografiet ukonkret. Det aflæses personligt på baggrund af ens erfaring, ens religiøse, politiske og kulturelle ståsted«, siger Søren Pagter. Derfor er billeder næsten altid afhængige af at blive sat ind i en sammenhæng.»hvis ikke vi får forklaret, hvad billedet forestiller, hvor det er taget og så videre, så risikerer fotografen, at billedet bliver tolket på vidt forskellige måder«, siger han. Og omvendt:»hvis vi i en billedtekst får at vide, at en mand, som er maskeret med en grisetryne, er klædt ud som muslim, og at det er sket, fordi han vil genere muslimerne så tror vi på det. Vi er nødt til at tro på det«, siger Søren Pagter. Kulturel sammenhæng I tilfældet med manden forklædt som gris var det altså ikke billedet i sig selv, der løj. Det forestillede præcis det, vi faktisk så: Nemlig en mand forklædt som gris.»her var det den kontekst (sammenhæng, red.), billedet blev anbragt i, som løj. Og når konteksten lyver, kommer billedet også til at lyve«, siger Søren Pagter og nævner et andet eksempel på, at den kulturelle baggrund har betydning for billedforståelsen: Under Irak-krigen bragte de vestlige medier pludselig billeder af mænd, som tog deres sko af og slog med skoene på statuer af Saddam Hussein.»Hvis ikke billederne var blevet ledsaget af billedtekster, der forklarede, at det var irakernes måde at vise mishag på, ville vi ikke have haft en chance for at forstå det og sikkert tolket billederne forkert. Vi ville jo have haft, at de skulle spytte på ham, for sådan viser vi vores mishag«, siger Søren Pagter og konkluderer:»det er ikke nok at tro på det billede, man ser. Man skal også tro på historien bag billedet«. æsidenten altid tager sig bedst muligt ud på et fotografi. Her holder Bush lesen politisoldater fra Irak. De var i vildt oprør og forsøgte at gemme sig for nogen, der skød på dem. Billedet skulle vise, hvor kaotisk situationen er i Irak. Var billedet blevet taget lidt tidligere, havde soldaterne måske stået helt roligt og røget cigaretter, og så kunne avisen have skrevet: Alt roligt ved fronten«.»derfor skal man som god billedlæser og de unge i dag er vanvittig gode til at læse billeder altid have en lille lampe, der blinker, når man ser et billede. Man skal altid tænke: Hvem er afsenderen af dette billede? Er der en dagsorden, som gør, at dette billede bliver sendt til mig? Vil afsenderen mig noget bestemt? Svaret på det spørgsmål er altid: Ja«, siger Politikens fotochef. Og så er vi tilbage ved George W. Bush og hans stab af professionelle lyssættere, som sørger for, at USA s præsident altid ser ud som om, han er i topform på alle de officielle billeder. Det er faktisk en løgn. Vi afslører næppe nogen større hemmelighed ved at røbe, at selv verdens mægtigste mand har dage, hvor han ser bedre ud end andre. Vi får det bare ikke at se. FORKERT SAMMENHÆNG. Da en række imamer fra Danmark rejste til Egypten i december 2005 for at få støtte til kampen mod Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, medbragte de blandt andet dette billede som eksempel på, hvordan muslimer bliver hånet i Danmark. Men billedet har intet med muslimer at gøre, men stammer fra en fransk grisehyls-konkurrence. Foto: Bob Edme

14 14 M E D I E R Nyhederne overdriver Frederik Lunøe, 16 år, Virum Skole Jeg bruger min computer hver dag, men kun til spil, og i tv ser jeg ikke nyheder, men underholdning som The Simpsons og gode film. Det er sikkert rigtigt nok, det de siger i nyhederne, men jeg føler, at de overdriver. Jeg tror, at mediernes indflydelse på vores meninger er meget stor, for de tager sig meget af, hvad folk siger, og så kan de let manipulere med ordene. Af nyheder er det sportsnyheder, der tiltrækker mig mest. Specielt når det handler om fodbold. Jeg følger med på Lyngby Boldklubs hjemmeside, for Lyngby er mit yndlingshold. Verdensberygtede tegninger Det begyndte som en debat om selvcensur, men endte med boykot af danske varer, afbrændinger af det danske flag og ildspåsættelser af danske ambassader. Vi opridser sagen om Muhammedtegningerne, der har ført til en heftig debat om ytringsfrihedens grænser. Af Lise Penter Madsen Fredag den 30. september Det var den dag, der var 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed i Morgenavisen Jyllands- Posten. De tegninger, der har ført til Danmarks mest alvorlige, internationale krise siden Anden Verdenskrig. Avisen bragte tegningerne som en reaktion på, at en række danske tegnere, af frygt for voldelige angreb fra muslimer, havde sagt nej til at illustrere en børnebog om Muhammed. Ifølge islam er det nemlig forbudt at afbilde mennesker, herunder også profeten. På avisen havde man fundet det nødvendigt at forsvare ytringsfriheden. Avisens kulturredaktør, Flemming Rose, havde derfor henvendt sig til de fyrre medlemmer i foreningen Danske Bladtegnere for at høre, om de ville tegne profeten. 12 medlemmer sagde ja, og det blev til de 12 tegninger, der blev bragt i avisen. Bombe på hovedet Danskerne var delt. Nogle anså tegningerne i Jyllands-Posten for at være en plat anti-islamisk manifestation, andre blev forargede over, at Jyllands-Posten krænkede muslimers følelser, atter andre mente, det var en passende måde at forsvare ytringsfriheden og vores demokrati på. Den mest berygtede af tegningerne fremstillede profeten med en turban, der var tegnet som en antændt bombe. Mange både muslimer og ikke-muslimer opfattede tegningen som et budskab om, at alle muslimer er terrorister. Flemming Rose derimod forklarede, at tegningen kunne opfattes som en kritik af, at nogle altså ikke alle islamiske grupper misbrugte deres religion og udførte terrorhandlinger i islams navn. Rejste til Mellemøsten I oktober 2005 bad 11 ambassadører fra muslimske lande om et møde med statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Han afviste, og i hans skriftlige svar stod bl.a.:»ytringsfriheden har vide grænser, og den danske regering har ingen midler til at påvirke pressen«. En række overhoveder fra forskellige islamiske menigheder i Danmark var skuffede over, at statsministeren ikke ville mødes med ambassadørerne og over, at Jyllands-Posten ikke ville undskylde at have bragt de 12 tegninger. De islamiske overhoveder havde gennem længere tid følt en tiltagende fjendsk tone over for muslimer i det danske samfund, og sagen om de 12 tegninger fik bægeret til at flyde over. I december drog de på en rejse rundt i Mellemøsten for at klage deres nød og for at få mellemøstlige ministre og toppolitikere til at protestere over for Danmark. Under armen havde de en mappe, der indeholdt de 12 tegninger, men også andre papirer og tegninger, der havde været brugt i smædekampagner mod muslimer. Det danske flag i flammer Herefter begyndte der for alvor at komme reaktioner fra muslimske lande og islamiske organisationer. Danske varer blev boykottet, ambassader blev sat i brand, og det danske flag blev afbrændt af vrede menneskemængder i en række lande bl.a. Pakistan, Indonesien, Libanon og Syrien. Det hjalp ikke, at Fogh Rasmussen i februar 2006 var på arabisk tv, hvor han fortalte 50 millioner seere, at ytringsfriheden er livsvigtigt for det danske demokrati, og at han ikke kan kontrollere, hvad aviserne skriver. Han fortalte også, at danskerne ikke har noget ønske om at fornærme verdens muslimer. Og han understregede, at Jyllands-Posten nogle dage forinden havde beklaget, at tegningerne havde krænket mange muslimer. Selv brugte han ikke ordet undskyld. International kritik af både vold og tegninger I de fleste vestlige lande og i internationale institutioner som EU og De Forenede Nationer, FN, tager man kraftigt afstand fra de vrede og voldelige reaktioner med afbrændinger af flag og dødstrusler mod de 12 tegnere, der i dag må leve under politibeskyttelse. Mange giver dog samtidig udtryk for, at tegningerne var skammelige, og at det var uklogt og hensynsløst af Jyllands-Posten at bringe dem. Det er tilsyneladende også holdningen blandt flertallet af verdens 1 milliard muslimer. Mange føler sig krænkede over tegningerne, men griber ikke til vold. Herhjemme har Muhammedsagen ført til etableringen af en ny forening, Demokratiske Muslimer, som ønsker at vise,»at de mest råbende, radikale kræfter inden for den muslimske verden ikke repræsenterer samtlige muslimer«. Krisen ikke overstået Krisen er langt fra overstået, og ytringsfrihed er stadig et af de mest diskuterede emner i aviserne, på radio, tv og på internettet som samtaleemne i frokostpauser og ved middagsbordene. Det eneste, stort set alle er enige om, er, at ytringsfriheden er en grundpille i vores demokrati. Men vi definerer grænserne for ytringsfrihed forskelligt. Ifølge den tekst, som Flemming Rose skrev til tegningerne, er der vide grænser. Han skrev bl.a.:»nogle muslimer gør krav på en særstilling, når de insisterer på en særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i spot, hån og latterliggørelse«. Det er et usædvanligt negativt ordvalg, som mange er blevet forargede over. I Danmark har vi for vane at drille og lave sjov med hinanden, men de færreste af os ønsker at leve i et samfund, hvor vi må finde os i blive mobbet og hånet. Betyder det så, at vi alligevel vil indskrænke ytringsfriheden og udøve selvcensur? Det er et spørgsmål om smag og ordkløveri. For hvis vi f.eks. lader være med at mobbe en kammerat, selv om vi har lyst til det, er det så udtryk for selvcensur eller udtryk for en høj moral og anstændighed.

15 M E D I E R 15 Kører tingene op Lars Blach, 15 år, Virum Skole Jeg læser Politiken og ser nyhederne hver dag. Den sidste nyhed, jeg hørte, handlede om fugleinfluenzaen i det sydfynske øhav. Det interesserede mig meget, for jeg skal snart flytte dertil. Men indimellem kan medierne godt køre tingene lidt op jeg har dog virkelighedssans nok til ikke at tro på alt det, medierne fortæller.»den mest berygtede af tegningerne fremstillede profeten med en turban, der var tegnet som en antændt bombe«foto: SHAKIL ADIL

16 Foto: Mike Kollöffel/DR 16 M E D I E R Reality-programmer er latterlige Amanda W. Virklund, 15 år, Virum Skole Nettet bruger jeg mest til informationssøgning i skolen, og så jeg har lige fået en ny Artoprofil. Det er for sjovt, når jeg ikke har noget at lave. I tv ser jeg kun nyhederne, hvis der er sket noget stort eller alvorligt. Hvis det bare er en dag, hvor der ikke sker noget, så er jeg ligeglad. Og jeg kan ikke lide reality-programmer. Jeg synes, de er latterlige og uden nogen mening. I stedet kan jeg godt lide at se musik-tv, men det er meget forskelligt og kommer an på, hvad der er. Jeg bruger kun min mp3-afspiller i min ferie. Min mobiltelefon bruger jeg mest til at sms e, for det er for dyrt at ringe. I Berlingske Tidende, som vi får derhjemme, læser jeg mest tv-oversigten der har de også en sladderspalte. Jeg har også læst nogle temaer, f.eks. om syge børn. Det var spændende. I Muhammedsagen fulgte jeg med i starten, men når der sker så mange ting, bliver det til sidst for meget selv om det er alvorligt. Sådan havde jeg det også med Irakkrigen og tsunamien. Grænser for ytringer Politiken har en Læsernes Redaktør, som behandler klager fra læsere og retter fejl. Her kommenterer han nyhedsmediernes ansvar. Kommentar af Lars Halskov, Læsernes Redaktør Prøv at sige ordene ytringsfrihed, etik og ansvar højt. Ja, lige nu! Åben munden og bevæg læberne. Kigger du rundt for at se, om andre kan høre dig? Gør ordene dig forlegen? Det lyder jo højstemt og meget højtideligt. Men bare rolig. Du er ikke alene om at føle sådan. Som regel bliver ordene kun brugt i skåltaler, der hylder vores demokratiske samfund og mediernes rolle som den kritiske vagthund. Men ordene betyder noget, endda noget vigtigt. Og de kan nemt komme i modsætning til hinanden. Tag nu ytringsfriheden. Umiddelbart betyder det retten til at ytre sig frit. Retten til at kritisere alle - og især magthaverne. Men friheden har en grænse. Den sættes allerede i definitionen på ordet i Nudansk Ordbog, hvor det fastslås, at det er retten til»frit at udtrykke sin mening inden for de grænser, lovgivningen sætter«. Lovgivning Den lovgivning er straffelovens blasfemiparagraf og racismeparagraf, som gør visse ytringer ulovlige. For eksempel hvis man offentligt»driver spot med eller forhåner«en religions»troslærdomme eller gudsdyrkelse«. Det lyder enkelt. Men det er det ikke. Paragrafferne skal også vejes op mod den grundlovssikrede ytringsfrihed, der jo giver enhver ret til at udtrykke sine holdninger. Desuden er det et skøn, hvornår troende er blevet forhånet. For eksempel besluttede rigsadvokaten, at Jyllands-Postens 12 tegninger af profeten Muhammed ikke udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for en retssag efter hverken blasfemi- eller racismeparagraffen. Samtidig er der også en anden lov medieansvarsloven som har ført til nedsættelsen af et pressenævn. Nævnet afgør, om en avis, en radiokanal eller en tv-station har overskredet normerne for god presseskik og kan pålægge et medie at offentliggøre nævnets afgørelse. For eksempel hvis et medie har hængt en person ud for at være involveret i en forbrydelse, som personen ikke har begået. Moral Endelig har vi et flydende moralkodeks, der ikke er skrevet ned som love og regler. Eller på jævnt dansk: Den almindelige opfattelse af, hvordan man opfører sig pænt og ordentligt over for andre mennesker. Derfor har enkelte medier som Politiken udarbejdet egne etiske regler, der giver en særlig sikkerhed for, at folk, der kommer i avisen, bliver behandlet fair. Og som en ekstra garanti har Danmarks Radio og Politiken en ombudsmand, som behandler klager fra læsere og retter fejl. På Politiken hedder det Læsernes Redaktør. Ikke journalisternes egen mening Men medierne skal jo netop bruge ytringsfriheden til at stille kritiske og pågående spørgsmål, så de kan afsløre folk, der opfører sig uretfærdigt eller har begået lovovertrædelser. Hvordan hænger kritiske og pågående spørgsmål sammen med at opføre sig ordentligt? Jo, de såkaldte omnibusaviser som de tre store morgenaviser Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og Politiken arbejder efter begrebet tilstræbt objektivitet i journalistikken. Det betyder, at journalisterne anstrenger sig for at undgå, at deres egen eller avisens mening farver indholdet i artiklerne. Derfor er der også en klar adskillelse mellem avisens subjektive holdninger på lederplads og i kommentarer og så journalistikken. Avisens journalister skal ikke skære artiklerne til efter avisens holdning. Journalisterne skal beskrive alle parters holdning i en sag, så læserne selv kan danne sig en mening. Som udgangspunkt henvender de tre aviser sig derfor også til hele den danske befolkning uanset politisk tilhørsforhold. Fra næsten ens til forskellige Denne måde at fremstille avis på førte til, at de tre store morgenaviser for få år siden blev opfattet som næsten ens. En artikel i det ene blad kunne lige så godt have stået i det andet. Men det har ændret sig. De stadig større modsætninger i resten af samfundet præger også aviserne. Senest i diskussionen om Muhammedtegningerne. Logisk nok især i kommentarer og ledere. Men det har også i enkelte tilfælde bredt sig til journalistikken med subjektive betoninger i overskrifter og ordvalg. Mediernes roller Grrrrrr... Redningshunden: Når medier søger at fremstille løsninger på aktuelle problemer. Kilde: Fagbladet Journalisten m.fl. Hyrdehunden: Når medier forsøger at skabe sammenhold og at bringe læsere, lyttere eller seere sammen for at skabe fælles oplevelser. Vagthunden: Når medier holder øje med magthavere, lov og orden.

17 M E D I E R 17 Wulffmorgenthaler Charlotte Milo, 15 år, Egedalsskolen Jeg læser faktisk aldrig rigtig selv nyheder. Jeg får al min viden fra venner og klassekammerater, f.eks. har vi snakket en del om Muhammedkrisen i klassen. Når jeg kigger i avisen, læser jeg den faktisk aldrig jeg ser for det meste kun efter Wulffmorgenthaler. Det er der faktisk medieanalytikere og kommentatorer, som synes godt om. De mener, at aviserne skal droppe målsætningen om tilstræbt objektivitet. Aviserne skal have en holdning og være subjektive. Også i journalistikken. En farlig holdning Halleluja, fristes man til at sige. Slut med alle de besværlige etiske regler for journalistik. Så behøver journalisterne ikke at interviewe dem, som avisen ikke er enige med. Og de kan skrive artikler, der kun behandler en sag fra én synsvinkel. Den holdning er en stor fare for en oplyst offentlighed - og i sidste ende for vores demokrati. Avisernes troværdighed vil falde til et hidtil uset lavpunkt, fordi ingen stoler på, at de får en redelig information. Og folk vil brække sig over at blive prædiket for hver evig eneste dag. Endelig vil det ødelægge samtalen i det danske samfund. De tilbageværende læsere vil udelukkende udgøre menigheder, som konstant vil blive bekræftet i deres egen fortræffelighed - og i modpartens tåbelighed. Læserne skal selv have mulighed for at bedømme, hvem der har ret. De skal ikke have proppet en bestemt holdning ned i halsen. FOTO: THOMAS BORBERG Fakta: Pressenævnet er et uafhængigt offentligt nævn, der er oprettet ved medieansvarslovens kapitel 7. Nævnet behandler klager over pressen, dvs. radio, tv, dagblade, ugeblade, magasiner og andre massemedier. Grundlovens 77 om ytringsfrihed: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. I Straffelovens paragraf 140, der normalt omtales som blasfemiparagraffen, står der: Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. I Straffelovens paragraf 266 b, der normalt omtales som racismeparagraffen, står der: Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Skødehunden: Når medier vil behage og gør, hvad magthavere vil have dem til. Jagthunden: Når medier forsøger at placere ansvar for udviklingen eller konkrete sager i politik, økonomi, sport, kultur m.v..

18 18 M E D I E R 3000 sms er om måneden Thea Høeg, 15 år, Virum Skole Jeg hører fast Monkey Business på P3, og ellers hører jeg The Voice på et af de tre steder, jeg arbejder. Gratisaviserne læser jeg, når jeg kører i tog eller bus. Det er for det meste kun forog bagside eller overskrifterne, jeg læser. Nyheder i tv ser jeg næsten hver aften, for jeg synes, det er vigtigt at følge med i verden. Men jeg får nok skudt flere ting i hovedet af medierne, end jeg selv opsøger! Jeg er meget interesseret i musik, så jeg bruger nettet til at søge efter koncerter eller nye cd-udgivelser fra bands, jeg godt kan lide. Men jeg har ikke meget tid til at se tv, fordi jeg ikke er så meget hjemme, så det er kun serier, der kører hele dagen, jeg ser, f.eks. Friends og Spin City. Min mobil er tændt hele tiden, også om natten, og jeg sender ca sms er om måneden. Ind i mellem sms er jeg også om natten, men jeg er helst fri, for jeg elsker at sove! Sandheden men ikke hele sandheden Næsten enhver politiker med respekt for sin karriere har ansat en rådgiver, en såkaldt spindoktor, der hjælper politikeren med at fremstå bedst muligt i medierne. Af Lise Penter Madsen Nyhedsmedierne er politikernes vigtigste udstillingsvindue til vælgerne. Hvis en politiker ikke er synlig, er der ikke store chancer for, at vælgerne stemmer ham eller hende ind i Folketinget eller i f.eks. de kommunale byråd. Derfor har stort set alle ministre og mange andre politikere ansat særlige kommunikationsrådgivere, der skal hjælpe dem med at komme i medierne med de gode historier forstås. Nu om dage bliver de særlige rådgivere ofte kaldt spindoktorer, efter det engelske ord spindoctors, hvor spin betyder at snurre rundt. Underforstået at spindoktorer drejer en politikers budskab i en sådan retning, at de positive sider af en sag bliver fremhævet på bekostning af de negative. Og selvfølgelig det modsatte, hvis det handler om at kommentere et budskab fra en politisk modstander. Så gælder det om at fremhæve de negative sider på bekostning af de positive. Der er to typer spindoktorer, fortæller politisk kommentator Rasmus Jønsson, der er ekstern lektor ved Roskilde Universitetscenter: 1) De, der er drevet af politiske ideer og visioner og kun vil arbejde for en politiker med samme politiske observans som dem selv. Typisk kender de miljøet i forvejen og har måske været Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt sammen med sin rådgiver Morten Boje, som også var rådgiver for den tidligere formand, Mogens Lykketoft. Foto: Finn Frandsen aktive i ungdomspartiet. 2) De, der ikke har problemer med at arbejde for forskellige partier. Deres drivkraft er magt, indflydelse og faglige udfordringer. Mange af dem er journalister.»der bliver flere og flere spindoktorer, og der er tendens til, at det er den anden type, der vinder frem«, siger Rasmus Jønsson. - Men hvis de ikke har hjertet med, kan vi så stole på, at de politiske budskaber er sande?»nogle vil måske undre sig over spindoktorer, der ikke er drevet af politiske visioner, men det ville hurtigt komme for en dag, hvis de ligefrem udsendte løgne. Nej, faktisk kan det være en fordel, at spindoktorer ikke er parti-medlemmer. Så er de ikke tynget af plejer og kan pege på nye, spændende vinkler«. Fakta Pr. 1. januar 2005 var der 61 spindoktorer med fast arbejdsplads på Christiansborg Personlige karakteristika ved de ledende spindoktorer i ministerierne: 74 procent er mænd 58 procent er uddannede journalister 53 procent har tidligere arbejdet på Christiansborg enten som journalister eller ansat i et parti. Aldersmæssigt ligger de fleste mellem 30 og 45 år. En ministers spindoktors opgaver: Koordinerer ministerens pressekontakt Sørger for, at gode historier fra ministeriet kommer i medierne. Og undersøger, hvad der rører sig i mediebilledet, så ministeren enten kan agere på forhånd eller ruste sig til at tage stilling til en sag. Mandsopdækker ministeren rundt i landet. Fører ministerens kalender, sørger for det rigtige tøj og fungerer som sparringspartner i forhold til de daglige opgaver, som ministeren bliver konfronteret med. Skriver taler, nyhedsbreve og debatindlæg. Kilde: Spindoktoren på Christiansborg: Signalement og jobprofil. Notat udarbejdet for Altinget.dk af Rasmus Jønsson. - Giver det ikke en unfair konkurrence og et problem for demokratiet, at nogle partier har råd til mange og de dygtigste spindoktorer, mens andre ikke har råd til nogen?»det kan selvfølgelig give en skævvridning. Men det er mere problematisk, hvis spindoktorer bliver brugt til at tage temperaturen på befolkningen. Altså hvis de undersøger, hvad vi mener om dit, og hvad vi mener vi om dat og derefter tilpasser politikken for at sikre vælgernes opbakning. Det kalder man designerpolitik i modsætning til, at politikerne har visioner og selv producerer deres politik. Til gengæld er det fint at overlade til spindoktorerne at sælge politikken til os. Det er de gode til de kan oversætte et kompliceret politikersprog til almindeligt og klart dansk«. Rasmus Jønsson er politisk kommentator og ekstern lektor ved RUC. Forfatter til bl.a. Professionel politisk kommunikation, (Akademisk Forlag). Foto: Jan Sommer - Er det muligt for journalister at se igennem alt det spin og agere demokratiets vogter?»der er forskel på journalister. De journalister, der færdes i miljøet, kender spillene. Nogle gange accepterer de at være en del af spillet for ikke at blive snydt for nogle gode historier. Andre gange ikke. Og så er der de journalister, der ikke har med politikere og spindoktorer at gøre til hverdag. De kan måske nok blive spundet lidt rundt og have problemer med at være vogtere. Man skal dog passe på med at udråbe nyhedsmedierne som demokratiets vogtere uden at tilføje, at de også er forretninger, der konkurrerer om seerne, lytterne og læserne. Medierne skal sælge deres produkter, og de er blevet mere aggressive end tidligere. Hvis politikerne selv vil sætte dagsordenen og ikke overlade det til medierne er de nødt til at skyde et professionelt led, altså spindoktoren, ind mellem sig selv og medierne«. - Vi har ikke censur i Danmark, men det lyder næsten, som om at når det handler om politik, så har vi en forklædt censur i form af spindoktorerne?»nej, så galt står det ikke til, men journalister har bestemt ikke fået det nemmere gennem de senere år. Det har aldrig været sværere at få et interview med en minister. Spindoktoren udvælger, hvem der kan få et interview, og han kan også forlange at se spørgsmålene, før en journalist får lov til at få et interview. Der er et større sorteringsmaskineri i gang«, siger Rasmus Jønsson.

19 M E D I E R 19 Følger med i politik Sara Armandi, 15 år, Egedalsskolen Jeg ser nyhederne hver aften, og det interesserer mig meget at følge med i politik. Desuden følger jeg meget med i fodbold. Men jeg læser ikke rigtig aviser, jeg skimmer mest overskrifterne. Jeg har mp3-afspiller og min egen computer, og jeg er en del inde på Google. Jeg hører også meget 100FM, når jeg endelig hører radio. Cybercensur: Vestlige firmaer går Kinas ærinde IT-giganter som Yahoo, Microsoft og Google beskyldes for at hjælpe det kinesiske regime med at udøve censur på internettet. Af Kim Wiesener En novemberdag i 2004 blev den systemkritiske kinesiske journalist, Shi Tao, arresteret på gaden i sin hjemby ca. 500 kilometer sydvest for Kinas hovedstad Beijing. Det lokale sikkerhedspoliti trak en hætte ned over hans hoved, ransagede hans hjem og beslaglagde hans computer og notesbøger. Shi Taos påståede forbrydelse var, at han i april samme år havde sendt en til en hjemmeside i New York. Heri beskrev han indholdet af et statsligt dokument, der var blevet præsenteret under et redaktionsmøde på hans avis. Dokumentet advarede bl.a. journalister mod at dække mulige protester i forbindelse med 15-året for det kommunistiske regimes blodige nedkæmpelse af demokratiopstanden på den Himmelske Freds Plads i Beijing. Fik oplysninger fra Yahoo Sikkerhedspolitiet opsnappede e- mailen, selv om Shin Tao brugte et pseudonym på sin konto hos IT-giganten Yahoo. Og under den senere retssag brugte anklagemyndigheden oplysninger, som den havde fået udleveret fra Yahoo. I foråret 2005 blev Shin Tao idømt ti års fængsel for at have udleveret statshemmeligheder til udlandet. Hans sag er et af de mere ekstreme eksempler på, at den internationale og ikke mindst amerikanske IT-verden er nok så villig til at assistere de kinesiske myndigheder i deres ihærdige forsøg på at udøve cybercensur. I en tid, hvor netop internettet kan bidrage til at gøre verden mere åben, er det kommunistiske regime i Beijing opsat på ikke at lade det ske. Forbudte ord Kina har godt 100 millioner internetbrugere, og selv om de kun udgør ca. otte pct. af kæmperigets befolkning, så overgås de i antal kun af amerikanerne. Mens regimet på den ene side opmuntrer sine borgere til at tage ny teknologi til sig, så søger det samtidig at forhindre, at nettet bruges til at opnå viden om følsomme emner som demokrati eller Taiwan. De hundreder af millioner kinesere, der har en mobiltelefon, kan f.eks. heller ikke sende tekstbeskeder med ordet demonstration, og både pressen og de elektroniske medier er næsten fuldstændig underlagt statens kontrol. Den amerikansk baserede organisation Committee to Protect Journalists betegner den kinesiske mediekontrol som et ambitiøst projekt, der er»enestående i verdenshistorien. Aldrig er så mange kommunikationslinjer i hænderne på så mange mennesker blevet mødt med en så markant modstand fra en central myndighed«, skriver komiteen i sin årsrapport. Internet-politi Begrænsningen af friheden i cyberspace sker ved hjælp af et internet-politi samt avancerede filtre, som bl.a. Microsoft har leveret. Senest er også søgemaskinen Google kommet i fokus, fordi den med sin nylige lancering af en kinesisk portal har bøjet sig for myndighedernes krav om at blokere søgeresultater, der ikke passer dem. Ifølge pressefrihedsorganisationen ARTICLE 19 får man eksempelvis tre millioner hits ved at søge på den kinesiske religiøse sekt, Falun Gong, på google-.com. Men man får kun ca hits på den kinesiske udgave. Og foregår søgningen på kinesisk, er tallet helt nede på Dermed er Google, ifølge ARTI- CLE 19,»blevet medskyldig i Kinas officielle censursystem og har også frafaldet sin egen forpligtelse til at støtte ytringsfriheden og retten til at have adgang til information«. Udbredt vrede og foragt ARTICLE 19 afviser Googles påstand om, at det er bedre at forsyne kinesiske internetbrugere med nogen information end slet ingen. Både Google, Microsoft og Yahoo er kommet i politisk modvind hjemme i USA, hvor de er blevet beskyldt for at sætte økonomiske interesser over demokrati og frihedsrettigheder. Og en kinesisk systemkritiker, Liu Xiaobo, sendte sidste år et åbent brev til Yahoos grundlægger, Jerry Yang. Han skrev, at»min vrede over og foragt for Dem og Deres firma er ikke er mindre end min vrede over og foragt for det kommunistiske regime«. Kina K I Guerillakrig Selv om det kinesiske regimes forsøg på at kontrollere bl.a. internettet er blevet betegnet som verdens største censuroperation, så foregår den ikke uden modstand. Det britiske dagblad, Guardian, konstaterede for nylig, at der rent faktisk debatteres livligt på det kinesiske net. Dagbladet brugte udtrykket N A guerillakrig om kampen mellem regimet og mere liberale kræfter, der ønsker mindre censur. Hvilken side de udenlandske ITgiganter står på i denne guerillakrig, er et åbent spørgsmål. Ganske vist har de erkendt, at det ikke huer dem at skulle underkaste sig de kinesiske myndigheders restriktioner. På den anden side er det kinesiske marked af så stor vigtighed, at det næppe bliver det sidste eksempel på kompromis med ytringsfriheden.

20 20 M E D I E R Shopper billige ting på nettet Maja Felicia Falkentoft, 16 år, Virum Skole Jeg ringer rigtig meget fra min mobil, for jeg hader det der med at sms e. Jeg synes, det er besværligt. Når jeg er på nettet, er det mest for at tjekke s og skrive på Messenger. Jeg bruger også nettet til at købe musik, tøj eller mobiltelefon-ting, der er billigere på nettet. Jeg ser nyheder i tv, underholdning og musik-tv, når jeg har tid, men jeg har ikke så mange kanaler at vælge i mellem. Jeg læser Politiken, fordi vi abonnerer på den derhjemme, og jeg synes også, det er en god avis. Ellers læser jeg gratisaviser. Vi har også ret mange magasiner derhjemme. Det er interessant med spændende nyheder, et eller andet farligt eller noget i Lørdagsliv i Politiken. Jeg har en Creative mp3-afspiller, men den er ret gammel, og jeg vil egentlig godt have en ny, men har ikke råd til det. Ytringsfrihedens sorte I verdens værste censurstater kan det være livsfarligt at sige sin mening men også i Europa er retten til at ytre sig frit under et vist pres. Lande med pressefrihed delvis pressefrihed ingen pressefrihed Af Kim Wiesener Tænk, hvis statsministeren lukkede vores biblioteker. Det er selvfølgelig fuldstændig utænkeligt. Men ikke i landet Turkmenistan, der ligger ved Det Kaspiske Hav og deler grænser med bl.a. Iran og Afghanistan. Her beordrede præsident Nijasov sidste år alle offentlige biblioteker lukket. Og han skulle have sagt:»der er alligevel ingen, der går på biblioteket for at læse bøger«. Dermed afskar han sine hårdt prøvede undersåtter fra en af deres bedre muligheder for at få lidt at vide om verden udenfor. Ifølge den amerikanske organisation Committee to Protect Journalists (CPJ), mener præsidenten, at turkmenerne kan finde alle de bøger, de har brug for, i deres hjem og på deres skoler og arbejdspladser. Måske skulle han også nævne boghandlerne, der er fyldt med hans egne skrifter. Ikke mindst den 400 sider lange Rukhmana ( Sjælens Bog ). I den giver Nijasov sit bud på landets historie og kultur og fortæller Turkmenistans 5,7 millioner indbyggere, hvordan de skal leve deres liv. Bogen er obligatorisk læsning i skolerne, voksne skal terpe den om lørdagen, og sidste efterår blev et eksemplar af dens første del sågar sendt ud i rummet i en container, der efter planen skal kredse om Jorden i 150 år. Til gengæld har Nijasovs landsmænd næsten ingen adgang til udenlandske medier eller internettet, og de lokale medier bruger hovedparten af deres tid og energi på at fremhæve præsidentens fortræffeligheder. En personkult som den, Nijasov har skabt, overgås formentlig kun i det kommunistiske En lang række organisationer over hele verden arbejder for at sikre ytringsfriheden Committee to Protect Journalists: Reportere uden grænser: Freedom House: Index on censorship: Article 19: Freeforum: International Federation of Journalists: International Press Institute: Dansk PEN: Nordkorea. Ligesom Turkmenistan er Nordkorea fast inventar på medaljeskamlen for klodens værste censurstater, når forskellige organisationer laver deres årlige opgørelser over pressefrihed i alverdens lande. Både den franske organisation Reportere uden Grænser (RSF) og den amerikanske Freedom House har placeret Nordkorea som nummer sidst på deres seneste lister, mens Turkmenistan står som henholdsvis nr. tre og to fra bunden. Medierne i et jerngreb Nordkorea er vel nok verdens mest isolerede land. Både befolkningen og medierne bliver holdt i et jerngreb. Journalister kan i værste fald havne i en fangelejr, hvis de begår de mest simple fejl. Og medierne har f.eks. ikke lov til at nævne den omfattende hungersnød i landet. Ifølge FN skønnes hungersnøden at have kostet millioner af nordkoreanske liv. Alle journalister og medier indgår i regimets propagandamaskine, hvis hovedformål er at forherlige landets diktator. Han hedder Kim Jong-Il, og hans forgænger og far, Kim Il-Sung, blev efter sin død i 1994 udnævnt til præsident i al evighed og har noget nær guddommelig status. Og indbyggerne risikerer hårde straffe, hvis de forsøger at få adgang til udenlandske medier, der konstant beskyldes for at sprede løgne om Nordkorea. Kun få af landets indbyggere ejer et fjernsyn, mens alle radioer skal registreres hos politiet, og de er på forhånd indstillet sådan, at man kun kan lytte til regeringskanaler på dem. Nogle nordkoreanere er modige nok til at åbne radioerne og justere dem, så de også kan høre udenlandske kanaler, f.eks. fra nabolandet Sydkorea. Selvcensur et udbredt fænomen RSF betegner Nordkorea og Turkmenistan samt den østafrikanske stat, Eritrea, som sorte huller. Fælles for dem og flere andre lande er, at lokale journalister risikerer fængsel - eller det, der er værre hvis de udfordrer magthaverne. Og for udenlandske journalister er det ofte noget nær umuligt at få adgang til disse lande, i hvert fald hvis de afslører deres profession frem for at rejse ind på et turistvisum. Verdens 10 værste censurstater 1. Nordkorea 2. Eritrea 3. Turkmenistan 4. Iran 5. Burma 6. Libyen 7. Cuba 8. Nepal 9. Kina 10. Vietnam Kilde: Listen er baseret på det årlige Indeks for Verdens Frihed fra den franske organisation, Reporters sans Frontieres (Reportere uden Grænser). Amerikanske Freedom House offentliggør sin egen liste, hvor seks af landene Nordkorea, Turkmenistan, Cuba, Burma, Libyen og Eritrea - også figurerer blandt de ti værste censursyndere, sammen med Zimbabwe, Ækvatorial Guinea, Sudan og Belarus. I Eritrea blev en gruppe kendte journalister og redaktører, der gik ind for demokratiske reformer, anholdt og fængslet uden dom i 2001, og ikke-statslige medier blev lukket. Regeringen kalder de indespærrede journalister for fjendtlige agenter. Og mange af de kolleger, der ikke taler regimet efter munden - sådan som de ansatte i de statslige medier gør - har valgt at gå i eksil. Også i lande som Burma, Libyen og Cuba, der befinder sig blandt de ti værste censurstater i verden, ynder magthaverne at spærre journalister inde. Faktisk optræder Cuba i Committee to Protect Journalists seneste årsrapport som det sted, hvor flest mediefolk sidder i fængsel, næst efter Kina. Og Libyen menes at have en tvivlsom rekord journalisten Abdullah Ali al-sanussi al-darrat har

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol.

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge, Verden og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Privatforbruget

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Forældre. Sociale medier

Forældre. Sociale medier Forældre Sociale medier Din søn har i nogen tid været uvenner med Morten fra klassen. En dag kommer han hjem og fortæller, at han glemte at logge af Facebook på skolens computer, da de lavede opgaver.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber

Sæt 3: Min identitet i de digitale fællesskaber Dilemmakort Sættet indeholder 9 elevkort og et forklarende kort til læreren. En klasse kan inddeles i op til 9 grupper med 3 elever, der hver få udleveret et dilemmakort som diskuteres i gruppen. Der samles

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Fanger opmærksomhed Reklame & irritation Brug Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge

Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Per S t raarup S øndergaar d Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge Unge på spil om problemspil og ludomani blandt unge 2013 Per Straarup Søndergaard Bogen er udgivet med støtte fra: Foto:

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

Her er de bedste streamingtjenester

Her er de bedste streamingtjenester Her er de bedste streamingtjenester Internetalderen har for alvor ramt tv-branchen, og Danmark er helt fremme i skoene. Efter at have kigget misundeligt mod USA i mange år, kan vi danskere nu glæde os

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering

Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering Debathjørnet for 7. 10. klassetrin Debat, argumentationslære og perspektivering EMU-gsk/webetik Medierådet for Børn og Unge Efter en kort introduktion til webetik, præsenteres eleverne for en skrabet argumentationsmodel,

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Foto: All Over Press. Få mere ud af skærmen med YouSee Plus

Foto: All Over Press. Få mere ud af skærmen med YouSee Plus Foto: All Over Press 2010 Warner Bros. Ent. Inc. Få mere ud af skærmen med YouSee Plus Februar 2011 Er du en af de mange, der har tv fra YouSee, så nyder du sikkert, at du og din familie kan se fodbold

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

Yousee digital kanaloversigt for Fyn. 16. november 2009. Kræver Canal+ Film pakken. C+ Dram Kræver Canal+ Film pakken.

Yousee digital kanaloversigt for Fyn. 16. november 2009. Kræver Canal+ Film pakken. C+ Dram Kræver Canal+ Film pakken. 143 MHz C+ Come Kræver Canal+ Film pakken. C+ Dram Kræver Canal+ Film pakken. C+ First Kræver Canal+ Film pakken. C+ Hits Kræver Canal+ Film pakken. TV Dram 156 MHz C+Act Kræver Canal+ Film pakken. TV

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920.

Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Nokia Lumia 920 Nokia har præstenteret sit nyeste skud på stammen i Lumia-serien med Windows Phone 8. Her er der alt om den nye Lumia 920. Finnerne har lanceret deres første model, der er baseret på Windows

Læs mere

Spilleregler. Selve spillet: En spillers tur starter. aktie som bevis for købet. Efter betaling modtager man firmaets

Spilleregler. Selve spillet: En spillers tur starter. aktie som bevis for købet. Efter betaling modtager man firmaets Spilleregler Du skal bruge: 1 spilleplade. 1 terning. Flyttebrikker. 22 aktier. 20 lottokort. Pengesedler. Inden spillets start: Vælg en spiller til at styre banken. Hver spiller skal have 1 mio. ved spillets

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

1. SCENE. hver dag, man ta'r på bryllupsrejseweekend. I umiddelbar forlængelse af 0. Scene.

1. SCENE. hver dag, man ta'r på bryllupsrejseweekend. I umiddelbar forlængelse af 0. Scene. 6 1. SCENE I umiddelbar forlængelse af 0. Scene. Der bakses højlydt med døren. Annette kommer ind med en kuffert. Efter hende kommer Rasmus med en rejsetaske og diverse lufthavnsposer. Stuepigen går. Annette

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

God mobilstil 4JUNIOR

God mobilstil 4JUNIOR God mobilstil 4JUNIOR Hvad er cool at bruge mobilen til, og hvad skal du undgå? Varenr. 9045418 Hvor går man hen og får opdateret sine forældre? Fortæl dine forældre, hvad du bruger din mobil til Verden

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med

Læs mere

Forord. Klædt af på nettet

Forord. Klædt af på nettet Forord Klædt af på nettet personlige beretninger fra den virtuelle verdens gråzone Morten Bang Larsen Det kan være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, når man kun er 14 år, og hele verden

Læs mere

Børn på nettet Familien på nettet?

Børn på nettet Familien på nettet? Børn på nettet Familien på nettet? Jon B. Rasmussen Projektleder KMD 3.3.2003 Side 1 Aftenens forløb 19.00 19.45 20.00 20.15 21.00 Indlæg om Børn på nettet v/ Jon B. Rasmussen Skolens it-regler v/ lærer

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Der er masser af muligheder i dit tv. TDC HomeTrio tv, bredbånd og telefoni med unikke fordele

Der er masser af muligheder i dit tv. TDC HomeTrio tv, bredbånd og telefoni med unikke fordele Der er masser af muligheder i dit tv TDC HomeTrio tv, bredbånd og telefoni med unikke fordele TDC HomeTrio Tv, bredbånd og telefoni Med TDC HomeTrio får du de bedste tv-kanaler direkte gennem dit telefonstik,

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at

IP: Ja, altså jeg har ikke noget fast beløb, men jeg vil gerne have, der, altså, er penge på kontoen, så man ikke hele tiden skal gå og tænke på, at Interview nr. 4 Bilag 11: Transskription af interview ung pige, hjemmeboende Sted: Egedal Gymnasium & HF Tidspunkt: Fredag den 15. marts 2013 kl. 10-11 Interviewperson (IP): Ung pige, hjemmeboende Interviewer

Læs mere

Waoo! frekvenslister til radio og TV

Waoo! frekvenslister til radio og TV Waoo! frekvenslister til radio og TV Analog og digital (DVB-T), version 1.00 Gældende pr. 11/1-2012 Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse: Guide til kanalsøgning... 2 Analoge TV kanaler... 3 Lille TV pakke...

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

Bland selv din tv-pakke og skift kanaler, når du har lyst. Du bestemmer. Det er jo dit tv! Bland Selvkanaler. 180 kr. ekskl.

Bland selv din tv-pakke og skift kanaler, når du har lyst. Du bestemmer. Det er jo dit tv! Bland Selvkanaler. 180 kr. ekskl. Hvad vil du se? Du bestemmer. Det er jo dit tv! Bland selv din tv-pakke og skift kanaler, når du har lyst Hos YouSee er det dig, der bestemmer over dit tv. Så det er helt op til dig, om du selv vil blande

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Det har gjort mig til den jeg er...

Det har gjort mig til den jeg er... . Da jeg var 3 år, flyttede vi til Thurø. I København havde vi ikke haft fjernsyn. Så det, at vi fik et lille et, var en MEGET stor ting. De første par dage på Rolf Krakes Vej brugte jeg foran fjernsynet.

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Opmærksomhed Reklame & irritation Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

28 unge mener noget om narkotika

28 unge mener noget om narkotika Tættere på os helt ærligt! 28 unge mener noget om narkotika Tættere på os helt ærligt! Den 19. og 20. september 2006 var 28 unge mennesker sammen i ungdomscafeen Sted1 i Viborg for at snakke narkotika

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere