Forebyggelse af hærværk på skoler og andre institutioner

Transkript

1 Forebyggelse af hærværk på skoler og andre institutioner kopiering tilladt med kildeangivelse Network

2 Indledning Hærværk har gennem mange år været et stort problem. Vi hører om og oplever det både i vores lokale miljøer og gennem mediernes beretninger. Ildspåsættelser, knuste ruder og døre, smadret inventar, overmaling med graffiti, ødelagte beplantninger og meget andet. Triste historier der virker meningsløse - hvad de netop ofte er. Langt det meste hærværk begås spontant og tilfældigt af større børn og unge i grupper, næsten udelukkende drenge, hvis egentlige mål er at vise hinanden, hvad de tør. Medens de kriminelle hensigter således er små, er omkostningerne såvel de menneskelige, som de økonomiske så meget større. Vi har ingen nøjagtige beløb for de økonomiske omkostninger ved hærværk i Danmark, men eksperter anslår, at det drejer sig om milliarder på årsbasis. Alene oprensning efter hærværksgraffiti menes, at løbe op i en milliard om året og tallet støttes godt af den kendsgerning, at DSB gennem flere år har brugt millioner om året. Skoler og andre offentlige institutioner for unge er ofte stærkt udsatte for hærværk. Og billedet er ofte, at hærværket netop sådanne steder bliver meget omfattende. Alt ødelægges. Ruder, lamper, toilet- og vaskekummer, inventar og redskaber, ja selv vægge, gulve, tage og haveanlæg, kan blive voldsomt medtagne. Hvorfor det forholder sig sådan, og hvad der kan gøres for at forebygge hærværk, handler denne pjece om. Det er nemlig muligt, at nedbringe mængden af hærværkstilfælde meget betydeligt. Her fortæller vi hvordan, men nøgleordet for at opnå en optimal indsats er, som ved næsten alle former for kriminalprævention: Holdningsændring! Det nytter nemlig at gøre noget. Selv en forholdsvis begrænset indsats kan medvirke til at nedbringe antallet af hærværkstilfælde. Denne håndbog er skrevet af European Institute for Risk Management A/S og stillet til rådighed for EIRM Network. European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon Kopiering tilladt med kildeangivelse side 2

3 Hvad er hærværk? Hærværk kan defineres som forsætlig eller groft uagtsom ødelæggelse af andres ejendele, typisk bygningers vægge, døre, indgangspartier, ruder, inventar og beplantninger, biler, cykler eller andre henstillede genstande, osv. Det er altså tale om bevidst ødelæggelse med netop ødelæggelse til formål. Man taler også om hærværk, hvis der foregår groft destruktiv adfærd, der medfører ødelæggelse, selv om ødelæggelse ikke her var det egentlige mål. Man kan også møde forskellige former for ødelæggelse, der umiddelbart ser ud som hærværk, men måske ikke er det. Sådanne ødelæggelser kan være en følge af voldsom brug af inventar f.eks. smækken med døre, vippen på stole osv. Genstande ødelægges, uden at det egentlig var hensigten. Det kan være svært at skelne mellem denne form for slid og hærværk. Hvem er hærværksmændene? Lad os begynde med nogle af pressens overskrifter. Eksempel fra Herning Folkeblad: To 8-årige drenge bag hærværk på Billedskolen. I den uddybende artikel fortæller bladet, at de to drenge tilstod hærværket om eftermiddagen, men samme aften ved 20-tiden var de i gang igen på en anden skole, hvor de blandt andet ødelagde to computere og smadrede 11 ruder. I alt anslås drengenes foretagsomhed til at koste ca. kr ,00. I en anden overskrift fra samme periode kunne man læse Unge hærger folkeskole. Fra Vejle meddeltes: 28 ruder på skole smadret af 13-årig. Andre overskrifter fortæller om lokaler, der er raseret med farve smidt ud over væggene. Ødelagte tage og ovenlysvinduer, smadret inventar, ødelagte legeredskaber osv. osv. Overskrifternes budskaber harmonerer meget godt med, hvad man ved fra en række forskellige undersøgelser om hærværk. Som nævnt i indledningen sker det meste hærværk tilfældigt, og det er sjældent formålsbestemt eller rettet mod bestemte bygninger eller bygningernes (genstandenes) ejere. I de tilfælde hvor der sker mere formålsbestemt hærværk, adskiller gerningsmændene sig fra størsteparten. De er ofte ældre, opererer alene og kan f.eks. have et hævnmotiv (utilfredshed med skolen), som ansporer dem. Den type gerningsmænd er ret sjældne. Til gengæld anretter de ofte meget betydelig skade. Ødelæggelserne er planlagte, og tager netop sigte på, at ødelægge mest muligt. Gerningsmændene er næsten altid drenge eller unge mænd. Ved den mere almindelige form for hærværk er gerningsmændene også næsten altid drenge. Aldersmæssigt er de mellem og år. De færdes i flok. Kan være mere eller mindre påvirkede af spiritus eller andre stimulerende midler, og deres egentlige motiv er oftest at vise sig. Både danske og udenlandske undersøgelser viser en sammenhæng mellem sociale faktorer og hærværk. F.eks. er mængden af hærværk og graffiti større i såkaldte lavstatus områder. Det vil sige områder med mange tæt beliggende boliger, typisk etagebyggeri uden adskillelse af private arealer. Områder der hovedsageligt beboes af socialt dårligt stillede eller ligefrem belastede familier. Alligevel kan gerningsmændene ikke udpeges alene på grund af sociale forhold. Hærværk er lige så almindeligt mellem velstillede unge og på samme ikke formålsbestemte måde. Kedsomhed og mangel på meningsfulde oplevelser er åbenbart en fællesnævner. Endelig viser undersøgelser, at der er forskellige kategorier af gerningsmænd. En lille hård kerne anstifter hovedparten af lovovertrædelserne, medens langt størsteparten kun deltager lejlighedsvis eller i en kort periode af deres liv. Hvor sker hærværket? Hærværket sker der, hvor de unge i forvejen er eller færdes, eller hvor de har mulighed for at opsøge nærliggende steder, der er mennesketomme på visse tider af døgnet. Steder som skoler og fritidsinstitutioner, skoleveje eller veje mellem boligområder og forlystelsessteder, butikscentre og etageboligområders fællesarealer som udhuse, p-pladser osv. er særligt udsatte, fordi de netop i mange timer af døgnet kan være mennesketomme. Særligt udsatte er alle ovennævnte lokaliteter, hvis de yderligere er dårligt vedligeholdt. Bygninger der er overmalede med graffiti, snavsede, med knuste ruder eller døre og beliggende i dårligt vedligeholdte omgivelser er rene magneter for hærværksmænd. Hærværk avler hærværk. European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon Kopiering tilladt med kildeangivelse side 3

4 Utilsigtede skader Hærværk afstedkommer ofte skader, der ikke har været tilsigtede, men som kan få omkostningerne til at stige til mange gange det, den oprindelige skade ville have kostet at udbedre. En knust rude kan - alt efter størrelse og kvalitet - være kostbar i sig selv at erstatte, men følges hærværket af kraftig storm, slagregn eller sne, kan det resultere i omfattende vandskader. For ikke at tale om hvad der kan ske, hvis legeredskaber udsættes for hærværk. Det sker netop ret ofte, formodentlig uden at gerningsmændene tænker over de helt forfærdelige konsekvenser, det kan få, hvis hærværket ikke opdages i tide. Det en af grundene til, at hærværk altid bør opdages og udbedres hurtigt. (Se også vor pjece om Forebyggelse af børneulykker i uderum ). Forebyggelse af hærværk Hærværk kan i vidt omfang forebygges, og nogle enkle forholdsregler kan afværge mange former for hærværk. Forebyggelsen kan begynde med en grundig inspektion af den skole eller institution man ønsker at sikre. Som allerede nævnt vil hærværk altid avle nyt hærværk. Så begynd med en kritisk gennemgang af institutionens indre og ydre lokaliteter. Noter alle skader ned og få sat oprydning/ reparationer i gang. Brug checklisten bag i denne pjece som hjælp. Indendørs skader Læg især mærke til, om der forekommer knuste ruder, beskadigede døre og vinduer, beskadiget inventar, beskadigede trapper, gelændere og rækværker, graffiti, og om rummene generelt virker nedslidte eller triste. Alle erfaringer viser, at i velholdte, hyggelige interiører forekommer der langt mindre hærværk. Spor efter et indbrudsforsøg, men også tre eksempler på forhold der omgående bør rettes. Ødelagt låsetøj, knuste ruder og afskallet murværk. Udendørs skader En skoles eller institutions ydre omgivelser kan være afgørende for, om der sker hærværk. Fremtræder området som dårligt holdt, med huller i asfalt, skader på trapper og gelændere, bøjede rækværker eller standere, knuste ruder, graffiti og ødelagte beplantninger, er det næsten sikkert, at der vil ske yderligere hærværk. Igen drejer det sig om, at bemærke de samme ting som nævnt ovenfor, men her er det yderligere vigtigt, at der ikke ligger ting og flyder, der kan bruges som kasteskyts. Det kan være løse brosten, mursten eller andre større løsdele som brokker af asfalt, metal- og træstykker osv. Se også efter, at udendørs belysninger fungerer efter hensigten. Mørke områder skaber utryghed og øger kriminaliteten. (Se afsnit om kriminalpræventiv belysning). Inspektion, oprydning, reparation - grundlaget for forebyggelse Ødelagte hegn og stakitter bør udbedres hurtigt. Daglig visuel kontrol Daglig inspektion med oprydning og udbedring af skader, er selve grundlaget for forebyggelse af hærværk. Det gælder både for hærværk og graffiti, at hurtig istandsættelse virker forebyggende. Sørg altså for, at der jævnligt, gerne dagligt, foretages en inspektion af institutionens lokaler og uderum så alle opståede skader, hvad enten de skyldes hærværk eller naturlige forhold som storm, regn, sne eller almindeligt slid, udbedres hurtigst muligt. Driftsinspektion. Et mere detaljeret eftersyn bør foretages f.eks. 1 gang pr. måned Her undersøges især dele af området og inventar, undervisningsudstyr, som ikke direkte kan observeres under de daglige tilsyn. Dele der normalt er forseglede. På legepladser kan det f.eks. være afskærmede møtrikker og tovværk eller kæder, der ellers er dækket af armeret plastic osv. European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon Kopiering tilladt med kildeangivelse side 4

5 Årlig hovedinspektion Denne inspektion bør foregå på en tid af året, hvor alle eftersyn er mulige (ikke om vinteren hvis der ligger sne) og med højst 12 måneders interval. Der skal foretages en gennemgang af alt fra undergrund og fundamenter til inspektion af tæringer, rust, råd og svamp, slid og funktionsfejl. Inspektionen bør resultere i en hurtig evaluering og straks efter igangsætning af nødvendige reparationer og evt. nye anskaffelser. Herunder f.eks. vurdering af bygningernes vægge og mure med henblik på påføring af nye overflader eller behandling med henblik på hurtig fjernelse af graffiti. (Se afsnittet herom under Graffiti - et særligt hærværksproblem ). Det er vigtigt, at denne inspektion foretages af, eller sammen med fagfolk, der er fuldt fortrolige med hvilke reparationer og tiltag, der er nødvendige, og hvordan de skal udføres. Det er vigtigt, at træer og beplantninger holdes i orden Fysisk forebyggelse Der findes en række tekniske hjælpemidler til forebyggelse og sikring mod hærværk og beslægtede former for kriminalitet, som f.eks. de indbrud med både tyveri og hærværk for øje, som mange institutioner har oplevet. Viften af sikringsmuligheder er meget bred. Den strækker sig helt fra selve projekteringen af nye bygninger, der ligefrem designes kriminalpræventivt, til egentlige tekniske hjælpemidler som videoovervågning, tyverialarmer, kriminalpræventiv belysning osv. Her skal vi omtale de vigtigste. Kriminalpræventiv byggeprojektering I dag er det muligt at projektere f.eks. en ny skole eller en tilbygning sådan, at der helt fra projektstadiet indarbejdes kriminalpræventive foranstaltninger. Det vil sige, at der under projekteringen tages hensyn til bygningens beliggenhed i forhold til omgivelser og adgangsveje, selve bygningens udformning, materialevalg, placering af døre og vinduer, belysning, beplantning osv. F.eks. bygges ydervægge, så der ikke er fremspring, der kan bruges til at klatre på, indgangspartier anlægges så vidt muligt, så de kan iagttages fra andre bygninger, der anvendes særligt sikre låse og vinduer, tage gøres så stejle, at man ikke uden videre kan gå på dem, osv. Med andre ord er der tale om, at man i dag indbygger mange af de sikringshjælpemidler, som man i ældre byggerier kan blive nødt til at få etableret. Lad os se lidt på dem. Vægge, døre og vinduer Mange ældre bygninger har pyntefremspring, udstikkende karme og andet, som kan bruges til at klatre på, eller som indbyder til hærværk. I nogle tilfælde kan den slags pynt fjernes. Væggene kan pudses eller behandles med materialer, der gør det nemt at fjerne graffiti. Døre og vinduer bør være solide og forsynet med gode låse. Her bør man tage fagfolk med på råd, men på forhånd er det værd at vide, at blot en enkelt god, ekstra lås på en dør, kan gøre det så vanskeligt for en tyv eller hærværksmand, at han opgiver. Espalierer og nærtstående træer kan være indbydende "trapper" for hærværksmænd Lavtsiddende vinduer er særligt udsatte. Her bør man lægge vægt på, at vinduerne er i orden, evt. skærmet af gitre, der ikke må kunne fjernes udefra, med ruder af polycarbonat, der kan modstå kraftige slag eller med sikrings-folio, der forstærker selve ruden og giver færre følgeskader. Nærtstående træer Ligesom fremspring på væggene, kan træer, der står tæt på murene, herunder naturligvis espalierer eller kraftige vildvin, give adgang til tagene. Der er mange eksempler på ødelagte ovenlys og desværre ofte med kostbare vandskader til følge, når hærværket tilfældigt er blevet fulgt af kraftig regn. Nøgler Alle institutioner har behov for sikkerhed omkring brug af nøgler. Sørg for fuld klarhed over hvem der har nøgler til hvad og at særligt kostbare genstande, som f.eks. edb-udstyr, AV-udstyr og lignende, så vidt muligt er låst inde. European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon Kopiering tilladt med kildeangivelse side 5

6 EDB-sikring Tænk i den forbindelse også på edb-sikring. I forbindelse med tyverier og hærværk har det ofte vist sig, at tabet af vigtig edb-information, har givet langt de største problemer. Sørg altid for backup af vigtig edb-information. Fladskærme og bærbare pc'ere er meget tyveriattraktive og man skal derfor være særlig påpasselig med disse (se publikation om fysisk edb-sikkerhed). Alarmsystemer En alarm kan være et godt supplement til andre sikringsforanstaltninger, men man bør ofte have ekspertbistand før valget af et bestemt system. Der findes nemlig mange typer af alarmer tilpasset forskellige forhold og behov. TV-overvågning Overvågning med videokameraer, kan også bidrage til forebyggelse af hærværk. Men man må ikke uden videre opsætte overvågningssystemer hvor som helst. Som hovedregel er det ikke tilladt at overvåge offentlige områder. Men det vil ofte være tilstrækkeligt med intern overvågning af f.eks. indgangspartier eller ved særligt udsatte lokaliteter. Er f.eks. en skole meget udsat for hærværk, kan relevante former for overvågning med kameraer måske aftales med det lokale politi. Under alle omstændigheder kræver video- eller andre former for elektronisk overvågning bistand af eksperter. Kriminalpræventiv belysning. Her er der principielt tale om udendørs belysning omfattende institutionernes indgangspartier, gårde, legepladser, p-pladser, stisystemer og lignende steder. Det er ikke nødvendigvis kostbart eller energikrævende, at have gode belysningsforhold sådanne steder. Området behøver ikke ligge badet i lys fra stærke projektører, men det er vigtigt, at placeringen af lyskilder er velovervejet, så de enkelte kilders rækkevidde overlapper hinanden. Det er nok, hvis belysningen kan aftegne en person, der ellers ville være skjult i mørke. Det bør også overvejes, om der er behov for en teknisk installation, der f.eks. tænder belysning, når en person nærmer sig indgangspartier eller andre steder, der ønskes beskyttet. Sådanne systemer kan have god præventiv effekt. Gør sikkerheden synlig! Ved alle former for forebyggelse mod kriminalitet, er det vigtigt at gøre opmærksom på de sikringstiltag, der er iværksat. At sikkerheden er synlig, har i sig selv en forebyggende effekt. Kriminelle elementer holder sig væk fra steder, de på forhånd ved, er godt sikrede. Gør derfor omverdenen opmærksom på sikring med tyverialarmer, belysning, overvågning, vagtordninger osv. Fortæl evt. lokalpressen om sådanne tiltag. Se eventuelt også vore piktogrammer på Personlig overvågning Den samfundsudvikling vi har oplevet igennem de sidste fire årtier, med stadig mere specialiserede enheder, har haft sin pris. I gamle dage var samfundets funktioner langt mere integrerede. De butikshandlende boede ovenover eller lige bag deres butikker. De fleste mennesker havde ikke længere til arbejde, end at de kunne gå hjem til frokost. Boligerne stod ikke tomme dagen igennem osv. Hele samfundet var udsat for en naturlig, gensidig overvågen, som er forsvundet i dag. Nu har vi butikscentre, der står tomme efter lukketid. Store industrikvarterer ligeså. Skoler og institutioner der er placeret fjernt fra boligkvarterer, osv. osv. Når hærværk specielt finder sted i afsides beliggende, affolkede områder, er det nærliggende, at ty til en bedre personlig overvågning. Og det er da også netop, hvad man har gjort mange steder. I stigende grad træffes ordninger med vagtselskaber, der kommer på rutinemæssige, men tidsmæssigt forskellige besøg. Mange institutioner oplever, at hærværk især finder sted natten mellem fredag og lørdag eller i weekenderne. I sådanne tilfælde kan en vagtordning være en god løsning. Ofte vil man også kunne få aftaler om øget patruljering i stand med det lokale politi. Løse brosten og andet kasteskyts bør aldrig forekomme European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon Kopiering tilladt med kildeangivelse side 6

7 Andre forebyggende foranstaltninger Som ved alle andre former for kriminalprævention, er det også ved forebyggelse af hærværk vigtigt, at bruge hele spektret af mulige, forebyggende foranstaltninger. Kriminalpræventiv undervisning Kriminalpræventiv undervisning indgår ikke som obligatorisk emne i folkeskolen, men mange skoler har alligevel taget emnet op. At der er gode grunde til at gøre det, fremgår af mange undersøgelser, der klart påviser, at tilskyndelserne til at begå kriminelle handlinger findes allerede i de små klasser. Vi har nævnt eksemplet med de to 8-årige drenges hærværk. Det er ikke enestående. Der findes både her hjemme og i udlandet mange eksempler på, at så små drenge begår grove forbrydelser. I den forbindelse bør man dog også tænke på, at den samlede børne- og ungdomskriminalitet er faldet betragteligt gennem de sidste to årtier. De forskellige kriminalpræventive foranstaltninger i samme periode, kan udmærket have haft en gavnlig indflydelse. Der er i hvert fald klare beviser for, at i områder hvor man virkelig har gjort en indsats for at forebygge f.eks. hærværk og graffiti, er det lykkedes at nedbringe hændelserne med op til 40 % og i nogle tilfælde mere. Samarbejde mod hærværk Ud over, hvad den enkelte skole eller institution kan gøre indenfor egne rammer, ligger der nogle oplagte muligheder i, at flere skoler og institutioner indenfor et område samarbejder om forebyggelse. Man kan støtte sig til hinandens erfaringer, opnå en bedre økonomi og bedre resultater. SSP samarbejdet Ca. 96 % af landets kommuner har i dag et formaliseret SSP samarbejde. SSP står for samarbejde mellem Skoler, Socialforvaltning og Politi med det formål, at yde en samlet kriminalpræventiv indsats overfor børn og unge. Arbejdet finder oftest sted i skoler, institutioner og ungdomsklubber, men i en del kommuner foregår der også et arbejde udenfor institutionerne overfor både de unge og forældrekredsen. Trivsel - en sikring mod hærværk Erfaringerne viser, at alle tiltag der skaber trivsel, herunder uddelegering af ansvar og inddragelse i institutionens aktiviteter, virker stærkt forebyggende. Den såkaldt hårde kerne blandt børn og unge der øver hærværk, er netop ofte dem, der føler sig tilsidesat og overset. Med trivselsskabende aktiviteter og holdninger, kan man måske undgå, at disse elever falder ud af fællesskabet, og dermed forhindre, at de debuterer som kriminelle. Grafitti - et særligt hærværksproblem Indenfor de mange kategorier af hærværk udgør graffiti et særligt problem. Her er der nemlig tale om en form for hærværk, der ofte er planlagt og måske ligefrem led i en form for organiseret kriminalitet. Graffiti slog for alvor igennem i Danmark i begyndelsen af 1980 erne og den bredte sig hurtigt i de store byer og videre til mindre samfund. Pressen begyndte at omtale fænomenet, og snart spillede også Internettet en rolle i udviklingen. I dag samarbejder grupper af unge på Internettet om graffiti, og der findes alene i Storkøbenhavn over 100 organiserede graffitibander, der foruden at organisere egne hærværkstogter, også medvirker i stort anlagte fælles arrangementer, hvori der også kan medvirke udenlandske grupper. Hvis de unge mennesker selv mener, de tilfører byerne noget kunstnerisk, har de ikke opbakning til synspunktet blandt borgerne. En nylig undersøgelse i København viste, at hele 85% finder graffiti skæmmende. Som nævnt i indledningen er graffiti et stort økonomisk problem. Udgifterne til rensning løber op i omkring 1 milliard kroner på landsplan. Hvad er graffiti? Graffiti er tekster og billeder der skrives/males på offentlige steder som husmure, plankeværker, skilte, butiksfacader, i og på tog, busser og alle andre synlige steder. Langt det meste af den graffiti, man ser sådanne steder, er hærværksgraffiti. Den er påført uden ejerens tilladelse og kan medføre skader på ejendommen og - som nævnt - meget betydelige udgifter til rensning. European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon Kopiering tilladt med kildeangivelse side 7

8 Lovlig graffiti kan findes på steder, hvor der er givet tilladelse til det, og her vil det ofte være graffiti af kunstnerisk værdi. Forebyggelse af hærværksgraffiti Det vil nok ikke være muligt at stoppe graffiti helt, men en effektiv indsats kan minimere problemet betydeligt. Det har man erfaring for i mange af verdens storbyer og her i landet i København, hvor man har gennemført egentlige kampagner. Hurtig rensning Det mest effektive middel mod graffiti er at fjerne det hurtigt. Når graffitimalerne opdager, at deres værker er væk måske allerede dagen efter, giver de fleste op. Der findes flere metoder til præparering af mure og vægge, så graffiti hurtigt kan fjernes. Vellykket samarbejde mod hærværk Den Københavnske Stop Graffiti Ordning er et glimrende eksempel på et vellykket samarbejde imod hærværk. Ordningen har primært sigtet på at foretage en systematisk fjernelse af graffitien indenfor et fastlagt område i indre by. Resultaterne er ikke udeblevet. Indenfor de seneste to år er det lykkedes at nedbringe graffitien i København med 57%. Alene på Christianshavn har faldet været på hele 80%. Alvorlige konsekvenser Men ordningen har også omfattet andet forebyggende arbejde. Blandt andet er der udsendt undervisningsmateriale til elever i folkeskolernes 6-7 klasser. Her er der blandt andet lagt vægt på at fortælle eleverne, hvilke konsekvenser det kan få at være graffitimaler. Man hører blandt andet om de fem unge schweiziske mænd, der sidste år besøgte Danmark for at male graffiti på togvogne. De blev idømt mellem 30 og 40 dages ubetinget fængsel og en erstatning til DSB på kr. En 16-årig dansk dreng blev for nylig idømt 15 dages ubetinget fængsel samt pålagt en erstatning på kr. Litteraturliste Etniske Grupper, kriminalitet og forebyggelse Fremtidens børn, bud på nye perspektiver i det kriminalpræventive arbejde Hærværk, destruktiv adfærd og det fysiske miljø Rapport. Dansk Ingeniørforening. Stop Graffiti. Hærværksgraffiti baggrund og gode råd til forebyggelse og bekæmpelse Stop Graffiti Sekretariatet, Københavns Kommune. Indbrudssikring af hus og hjem Kriminalpræventiv boligprojektering. Boligplanlægning med tryghed og trivsel Kriminalpræventiv undervisning RisikoUngdom. Ungdomsundersøgelse af Flemming Balvig Det Kriminalpræventive Råd SSP- Samarbejdet. Udvikling og perspektiver af Merete Watt Boolsen Voldssekretariatet, Narkotikarådet og Trivsel og Tryghed starter lokalt Undgå tyveri og hærværk på byggepladsen European Institute for Risk Management A/S KomuneForsikring-koncernen Telefon Kopiering tilladt med kildeangivelse side 8

9 EIRM Network International Denmark Krumtappen 2 DK-2500 Valby Phone Fax eirm@eirm.net Norway Kjøpmannstredet N-2022 Gjerdrum Phone Fax norway@eirm.net Sweden Vallgatan 12, S Åhus Phone sweden@eirm.net