s.2 til ministerstol s.6 og s.12 Nyt formandskab på s.14 s.16

Transkript

1 s.2 Fra byggeplads til ministerstol s.6 og s.12 Nyt formandskab på Syddansk Erhvervsskole s.14 Tidligere Lindø-folk med nyt svendebrev s.16 Krisen har næsten forbigået nogle brancher

2 s.2 MINISTER MED FAGLIG UDDANNELSE Fra byggeplads til ministerstol Hans faglige baggrund har klædt ham godt på som minister, og det samfundsmæssige engagement har fulgt ham hele livet. Mød Carsten Hansen, minister med by, bolig og landdistrikter i porteføljen, men stadig med et blødt punkt for erhvervsuddannelserne efter mange år som ordfører på området. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk Der kan være langt fra Christiansborgs bonede gulve til livet i en lille provinsflække i det såkaldte Udkantsdanmark. Men ikke for Carsten Hansen. I spidsen for ministeriet med det mundrette navn Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har det siden efteråret 2011 været hans opgave at sikre vækst og udvikling i randområderne og bedre sammenhæng mellem land og by. Et arbejde, der kræver masser af timer på landevejene fra Skagen i nord til Gedser i syd og som kun bliver nemmere, når man selv har en faglig baggrund og er vokset op i provinsen, mener Carsten Hansen. Jeg er ganske almindelig arbejderknægt, hvis far var jord- og betonarbejder, og hvis mor var syerske. Min faglige uddannelse har givet mig en ballast. Som politiker skal man arbejde hårdere end dem, der har lært makroøkonomi på universitetet, det er klart. Men det har aldrig været en begrænsning for mig at have en faglig baggrund, tværtimod, siger Carsten Hansen bestemt. Erhvervsuddannelse en selvfølge For den unge Carsten Hansen lå det lige for at vælge en uddannelse, hvor han skulle bruge sine hænder, fortæller han. Jeg kommer fra en familie med tradition for at tage en faglig uddannelse. Mine karakterer var egentlig gode, så jeg tror, min mor var lidt skuffet over, jeg ikke tog en studentereksamen, men jeg var aldrig i tvivl om, jeg ville have en faglig uddannelse, fastslår han. Vi boede i Christiansgade i Odense, hvor vi fik lagt fjernvarme ind, og der kom en rørsmed og gjorde det. Jeg var nok en syv-otte år, og jeg hjalp ham med at bære op og ned af trapperne. Jeg syntes, det var så fascinerende, man kunne lave sådan noget, husker Carsten Hansen. Altid engageret i samfundet 16-årige Carsten kom derfor i lære som rørsmed hos C.M. Eriksen efter 9. klasse, og han blev i kraft af sit faglige engagement formand for lærlingene på det daværende Odense Tekniske Skole. Jeg har altid været fagpolitisk involveret. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at engagere mig. Da jeg spillede fodbold, blev jeg også hurtigt formand for fodboldafdelingens ungdomsafdeling i Lumby Boldklub. Hele mit liv har jeg kæmpet for en mere retfærdig tilværelse. Jeg har altid arbejdet meget og altid haft behovet for at være engageret i samfundet, fortæller Carsten Hansen. Samfundsmæssigt har vi et stort problem, når så få kender den virkelige verden. Det lyder måske rørstrømsk, men jeg synes selv, jeg havde en god læretid, og jeg vil gerne give noget igen, siger han med et smil om baggrunden for at gå ind i politik med hud og hår. Carsten Hansen elskede sit job som rørsmed, men efter 17 års arbejde inden for faget faldt han ned at et stilads. Det betød desværre et stop for arbejdet på byggepladser, og han måtte se sig om efter en ny karriere. Det blev jobbet som varmemester, der blev hans levevej. Et job, der er til stor gavn nu, hvor boligområdet er en del af ministerpostens indhold, fortæller han. Sideløbende med jobbet som først rørsmed og siden varmemester tog det politiske liv mere og mere af Carsten Hansens tid. Han blev kredsformand for de fynske socialdemokrater og blev 11. marts 1998 valgt ind i Folketinget. Politik er blevet en tilskuersport Netop fordi han selv er så engageret og altid har været det, er han rigtig ærgerlig over, at så mange danskere har mistet lysten til at følge med i politik og til at involvere sig politisk. Alle mennesker burde beskæftige sig med politik. Politik handler om det, der kan reguleres og det kan alt jo, pointerer han og fortsætter: Politik har udviklet sig fra deltagersport til en tilskuersport. Folk ser politik i tv, men deltager ikke. Mange almindelige mennesker synes, politik er for besværligt og indviklet, og det er en kedelig tendens. Carsten Hansen ligger ikke inde med en umiddelbar løsning på, hvordan man får politik ned i øjenhøjde. Han peger dog på, det er enormt vigtigt, at man sørger for, at alle får en ballast med fra deres grunduddannelse, der gør dem i stand til at indgå i en diskussion med politisk indhold. Og sådan forstået, at man ikke er bange for at sige sin mening og argumentere for den. Ingen meninger er jo mere rigtige end andre, og nogle af de klogeste menne-

3 s.3 sker, jeg har mødt, har været faglærte og ufaglærte, understreger Carsten Hansen. Ujævn fordeling mellem Folketing og samfund Baggrunden som rørsmed og senere varmemester har givet ham et forspring rent politisk, synes han selv. For han mener, det betyder, han har en langt bedre føling med, hvad der rent faktisk fylder noget ude i samfundet blandt helt almindelige mennesker. Han er ærgerlig over, at så få folketingsmedlemmer har en faglig baggrund eller en baggrund som for eksempel selvstændige. For det ville give en langt bedre dynamik, hvis Folketinget var sammensat af mennesker med forskellige baggrunde og ikke, som tilfældet er i dag, hvor uddannelsesniveauet i Folketinget er langt højere end i den brede befolkning, mener han. Samfundsmæssigt har vi et stort problem, når så få kender den virkelige verden. Man mangler en fornuftig blanding af baggrunde, når vi skal forstå det samfund, vi skal skabe, siger han. murer hurtigt omskoles til struktør, hvis der opstår et konkret behov for det, for eksempel når den nye Femernforbindelse skal bygges. Vi skal have gjort vores uddannelser bredere og se på, hvordan vi sikrer, at vores lærlinge får deres praktiske erfaring flere steder. Det kan man for eksempel gøre gennem kombinerede læreaftaler, foreslår han. Han er i det hele taget let at tale varm, når snakken falder på erhvervsuddannelser, og der er ingen tvivl om, at han stadig brænder for området, selvom eller måske netop fordi det er et område i konstant udvikling. Som Carsten Hansen lunt konstaterer: Hvis man gerne vil have ro, skal man melde sig ind i en roklub. Man skal i hvert fald ikke beskæftige sig med erhvervsuddannelsesområdet. Behov for fleksible uddannelser Carsten Hansen har haft stor glæde af efteruddannelse, der har klædt ham på til den politiske karriere. Og det er af samme grund et område, der ligger ham meget på sinde. Han understreger, at netop efteruddannelse er vejen frem, hvis den danske vækst fortsat skal sikres, når arbejdspladser forsvinder, specielt i udkantsområderne. Når arbejdspladser lukker, ender vi med en stor mængde ufaglærte arbejdsløse, hvis de ikke er i stand til at tage en uddannelse. De ufaglærte arbejdspladser kommer ikke igen. Vi skal finde på noget andet at lave, og det er vigtigt, man uddanner sig mod de jobåbninger, der er i samfundet. Carsten Hansen ønsker sig et mere fleksibelt uddannelsessystem, hvor den enkelte faglærtes uddannelse er bredere, så man hurtigere kan omstille sig efter ledighed, hvis der er behov for arbejdskraft i en anden branche. På den måde kan for eksempel en arbejdsløs Carsten Hansen Født 10. januar 1957 Kom i Folketinget 11. marts 1998 Uddannet rørsmed i 1976 Tidligere bestyrelsesmedlem på Syddansk Erhvervsskole Gift og far til to børn Foto: Pressefoto

4 s.4 LEDER Fremtidens arbejdskraft på vej Magasinet KOM FORAN Redaktionen afsluttet: 23. april 2012 Oplagstal: Udgives af: Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Munke Mose Allé Odense C Telefon Fax sde@sde.dk Hjemmeside sde.dk Vi får brug for dem alle Redaktion: Kommunikationschef Lars Havelund (ansvarshavende) lhj@sde.dk Journalist Katrine Findsen (redaktør) kaf@sde.dk Kommunikationsmedarbejder Britt Henriette Nygaard-Nielsen bhh@sde.dk Kontakt redaktionen: redaktion@sde.dk Grafisk design og koncept: Kontrabande Opsætning Mediegrafikerelev Susanne Roost sro@sde.dk Tryk: PR Offset A/S, Fredericia Forside: Jakob Boserup Alle rettigheder til indholdet tilhører Syddansk Erhvervsskole, og en hver videredistribution eller gengivelse er forbudt uden forudgående tilladelse. Niels Henning Olsen Direktør Ungdomsårgangene har toppet, og kampen om de unges gunst er blevet skærpet. I en årrække har det politiske budskab været, at det gælder om at få en videregående uddannelse. Det budskab har de unge kun forstået alt for godt, hvilket ses af tilstrømningen til de almene Det lykkes kun, hvis vi spreder budskabet sammen og gør det højlydt og troværdigt. gymnasier. Men i produktion og servicefag bliver der også brug for mange dygtige unge, og kampen om dem kan blive endog meget hård, når manglen på arbejdskraft for alvor melder sig. Derfor er tilmeldingstallene til august ikke blot vigtige for skolen, men i høj grad også for de erhverv, vi uddanner til. I 2011 havde vi efter marts ca. 100 flere tilmeldte til erhvervsuddannelserne, end vi har i år, og også det tekniske gymnasium har en vigende tendens. Den nye EUX-uddannelse, hvor en håndværksuddannelse kombineres med gymnasiale fag, er dog i pæn vækst, men den får kun succes, hvis de unge kan finde en praktikplads under denne ordning, og det er ikke nemt. På Syddansk Erhvervsskole gør vi, hvad vi kan for at tiltrække de unge og synliggøre, at en erhvervsuddannelse også er en farbar vej til et godt voksenliv, både hvad angår udfordringer og indtjening. Vi arbejder målrettet på at øge kendskabet til ungdomsuddannelserne ude på folkeskolerne allerede fra 8. klasse. Men skal udviklingen vendes, er vi nødt til at stå sammen og udbrede budskabet massivt: Der bliver brug for de unge! Virksomheder og organisationer skal også op på barrikaderne og fortælle det vidt og bredt. Ja, mere end det. De skal arbejde hårdt for at gøre sig synlige for de unge. Hvad sker der på en maskinfabrik? Hvad laver en vvs-virksomhed, en elektriker eller en tandklinik, og hvilken udvikling er på vej i branchen, i virksomheden og dermed i jobbet? Mange unge har ingen anelse om det, og vi skal vide, at der ikke er andre end os selv til at klargøre det for dem. Vi får brug for mange dygtige faglærte, men også for ingeniører på et højt niveau, og det budskab skal erhvervslivet være med til at sprede. HTX-uddannelsen er kongevejen, men forstår de unge det? Man kan have sin tvivl, og så længe det kun er skolen, som prøver at overbevise dem om det, har budskabet nok lidt svært ved at trænge igennem. Hvis man tænker fire eller syv år frem, vil manglen på faglærte og ingeniører vise sig med stigende styrke. Det er derfor nu, der skal handles: oprettes praktikpladser, åbnes døre, så de unge ser mulighederne, og budskabet spredes om, at de er mere end velkomne. Det lykkes kun, hvis vi spreder budskabet sammen og gør det højlydt og troværdigt.

5 roadshow folkeskoler s.5 Foto: Stamp Reklamefoto Teorien fylder noget mere på EUX-uddannelserne end på de traditionelle erhvervsuddannelser. På EUX en har eleverne nemlig en række fag på gymnasialt niveau Behov for EUX-lærepladser nu Flere områder på Syddansk Erhvervsskole er allerede godt i gang med EUX-uddannelser, men der mangler praktikpladser til eleverne. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk Tag en EUX-elev, hvis du fremadrettet ønsker dig velkvalificeret arbejdskraft til din virksomhed. Så kort kan det siges, og brancherne opfordrer virksomhederne til at ansætte elever med et stærkere teoretisk fundament. Fremtidens krav til uddannelserne på bygge- og anlægsområdet bliver skærpet både for de udøvende håndværkere og for dem, der skal projektere, beregne, tegne og lede bygge- og anlægsopgaver. Derfor har vi i flere år ønsket, at lærlinge kan kombinere deres solide faglige erhvervsuddannelse med en påbygning af gymnasiale fag, som giver dem direkte adgang til en række videregående uddannelser. Vi opfordrer virksomheder, der har mulighed for det, til at gøre brug af denne mulighed, siger Jesper Juul Sørensen, uddannelseschef i Dansk Byggeri. Samme tendens til gør sig gældende inden for andre fagområder, hvor behovet for veluddannet arbejdskraft i fremtiden er helt centralt. Løsningen kunne derfor være at ansætte EUX-elever, men flere virksomheder er usikre på, hvad det egentlig giver af muligheder. Fleksibel aftale gav to lærepladser Den odenseanske it-firma JDM er en af de virksomheder, der har ansat en EUX-elev, nemlig en EUX Datatekniker. Men der var da også nogle overvejelser forbundet med det, fortæller Martin Lund Hansen, der er partner og produktionschef i virksomheden. Vi har allerede en almindelig datatekniker-elev, og det er vi rigtig glade for. Men problemet har været, når han er på skole. Eleverne skal ikke være uundværlige, men vi kan stadig mærke, når de mangler, fortæller han. JDM s primære bekymring omkring en EUX-elev gik derfor på, at EUX-eleverne er på skole i længere tid ad gangen, og at det derfor ville kunne mærkes endnu mere i de perioder, hvor eleven er væk. Derfor snakkede Martin Lund Hansen med Bent Soelberg, der er virksomhedskonsulent inden for El & Data på Syddansk Erhvervsskole. De to fandt ud af, at løsningen var, JDM kunne ansætte to elever i stedet for en, så de ikke står helt uden en elev i skoleperioderne. Den ene elev starter i januar og den anden i maj, og skolen er fleksibel og tilrettelægger det så sådan, at de to ikke er på skole samtidig, fortæller Martin Lund Hansen. Med den simple løsning fik to elever hver deres læreplads, og virksomheden fik en fleksibel aftale, der tager højde for netop deres særlige situation. Tag en EUX-elev EUX er en ny uddannelse, der kombinerer håndværk og fag på gymnasialt niveau. Eleven får en erhvervsuddannelse og en række fag på gymnasialt niveau på en og samme tid og dermed direkte adgang til videregående uddannelser. På Syddansk Erhvervsskole er det muligt at tage en EUX inden for disse områder: EUX Bygge og anlæg (murer, tømrer, struktør, snedker) EUX Datatekniker EUX Elektriker EUX Mekaniker (personvogn, lastvogn) EUX Klejnsmed EUX Industritekniker Fordelene ved at tage en EUX-elev Du får en motiveret og målrettet elev, der måske sigter mod videreuddannelse til f.eks. arkitekt eller bygningskonstruktør Du får opdateret viden, ny inspiration, gå-på-mod og nye relationer Du har eleven i længere tid end ved de ordinære forløb Du får en praktikpladspræmie på kr. for at indgå en uddannelsesaftale Læs mere og find ud af, hvem du skal kontakte for at høre mere om EUX på sde.dk/eux eller sde.dk/virksomhed

6 s.6 NY FORMAND PÅ SYDDANSK ERHVERVSSKOLE Ny formand med erfaring Som ung var han i tvivl om, hvad han ville. I mange år var han skibsbygger på Lindø, og 1. maj satte han sig i formandsstolen på Syddansk Erhvervsskole. Lars Hansen har prøvet meget af det, skolens unge elever har foran sig. Af Lars Havelund, lhj@sde.dk Lars Hansen startede selv som voksenlærling, da han i sin tid blev uddannet maskinarbejder på Fraugde Plovfabrik. Det har bragt ham vidt omkring til blandt andet Wittenborg og Meneta, inden han blev skibsbygger på Lindø, hvorfra verdens største skibe blev sendt ud på verdenshavene. På Lindøværftet blev han tillidsmand, derefter fællestillidsmand, og siden 1. juni 2009 har han været formand for Metal i Odense. Danmark er et industriland I dag er Lars Hansen trist over, at der ikke længere bygges nye skibe på Lindøværftet og automater på Wittenborg. Begge steder var fantastiske arbejdspladser med gode produkter og rigtig dygtige medarbejdere. På trods af det valgte ledelsen begge steder at lukke virksomheden, siger han. Lars Hansen peger på, at veluddannet arbejdskraft ellers er med til at modvirke udflytning af arbejdspladser til udlandet. Han tror ikke på, at østeuropæisk arbejdskraft kommer til at overtage de danske arbejdspladser i stor stil. De er ifølge Lars Hansen slet ikke dygtige nok. Derfor er han heller ikke i tvivl om, at Danmark er og vil være et industriland, men det bliver på et andet niveau end tidligere. Det betyder også, at Syddansk Erhvervsskole skal sørge for, skolens kur- Foto: Stamp Reklamefoto ser og uddannelser altid er tidssvarende eller lidt forud for deres tid. Skolens opgave er at servicere erhvervslivet bedst muligt ved at levere kvalificeret arbejdskraft. Vi skal simpelthen hjælpe virksomhederne med at bevare deres konkurrenceevne, fortæller Lars Hansen. For et par år siden gik Syddansk Erhvervsskole for alvor ind på kursusmarkedet, og skolen skal ifølge Lars Hansen fortsætte med at tilbyde kurser og efteruddannelse til de mange brancher, man uddanner til. Det er en naturlig fortsættelse af de ungdomsuddannelser, skolen udbyder, mener han. Uddannelser med muligheder Lars Hansen mener, der er rigtig gode karrieremuligheder med en erhvervsuddannelse og nævner eksempelvis mekanikere som et godt eksempel. De er gode til fejlfinding og elektronisk og mekanisk styring. Derfor bliver de ofte ansat i mange forskellige typer af job, og der er stort set ingen arbejdsløse mekanikere. Sådan er det desværre ikke i alle brancher. Men vi skal have overbevist de unge om, hvor mange muligheder de får med en erhvervsuddannelse. Vores uddannelser fortjener mere prestige, siger Lars Hansen. Ifølge Lars Hansen er det oplagt, at al den snak om manglende praktikpladser har indflydelse på de unges erhvervsvalg. Det er vigtigt, at alle virksomheder tager et ansvar, og her tænker jeg særlig på de store arbejdspladser. Det optimale er jo, at de unge kan få en uddannelsesaftale med en virksomhed, men den næstbedste løsning er en kombination med skolepraktik. Ingen ønsker vel at mangle veluddannet arbejdskraft i fremtiden, fastslår Lars Hansen.

7 s.7 Om Lars Hansen Bestyrelsesmedlem på Syddansk Erhvervsskole siden april 2010 Kører motorcykel, som han gerne selv vil reparere. Kører også på mountainbike og holder gerne aktiv ferie, når han har fri. Bor i Holev øst for Odense, 56 år Læs også om skolens nye næstformand på side Foto: Stamp Reklamefoto

8 s.8 En elev eller lærling er jo ikke kun et par ekstra hænder, men derimod en ressource og et frisk pust udefra. Foto: Pressefoto

9 SYNSPUNKT Stefan Birkebjerg Andersen s.9 PRAKTIKPLADSER ET FÆLLES ANsVAR Af Stefan Birkebjerg Andersen, adm. direktør i By- og Kulturforvaltningen, Odense kommune Kvalificeret arbejdskraft er forudsætningen for vækst. Viden og vækst hænger uløseligt sammen, ligesom der også er en klar sammenhæng mellem kvalificeret arbejdskraft og praktikpladser. Vækst og viden er vejen til en lysere fremtid, og vi er derfor afhængige af omstillingsparate virksomheder med kvalificeret arbejdskraft, og dermed også gode praktikpladser, uddannelser og efteruddannelsesmuligheder. Gode tiltag er sat i søen for at løse den aktuelle mangel på praktikpladser senest korte, fleksible uddannelsesaftaler, ny mesterlære og en økonomisk incitamentsstruktur. Der er heller ingen tvivl om, at regionens virksomheder har fokus på at rekruttere fremtidens medarbejdere. Så det er ikke fordi, de ikke findes praktikpladserne. Der er bare ikke nok af dem. Så hvordan løfter vi den opgave at skabe flere praktikpladser til fælles glæde og gavn? Slår man op i forslagene til Region Syddanmarks udviklingsplan for , kan man se, at regionens udfordringer er mange: lav vækst, lav produktivitet, hjerneflugt og færre hænder. Til gengæld nævnes for eksempel videndeling, uddannelse, mobilitet, oplevelser og ikke mindst radikal nytænkning som løftestænger. Der er dermed mange haner, vi kan og skal dreje på for at klare vores udfordringer, herunder også manglen på praktikpladser. Nogle af disse haner har kommunerne mulighed for at være med til at dreje på, mens tiltag som f.eks. organisering af udlandspraktik, talentpleje og mentor-ordninger bedst løftes i et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet. Erhvervslivet har en interesse i og et medansvar for at uddanne en kvalificeret arbejdsstyrke. For netop praktikpladser, videndeling og uddannelseskvaliteten styrker i sidste ende virksomhederne i den globale konkurrence. Naturligvis er antallet af praktikpladser også konjunkturafhængigt. Da 400 DI-virksomheder i 2009 blev interviewet om, hvorfor de forventede at have færre lærlinge, svarede knap 90 pct. på grund af færre ordrer. Det er til at forstå. Rationalet hos disse virksomheder er, at når de ikke har noget at lave, har de heller ikke noget at sætte elever og lærlinge til, og så kan de ikke bidrage til at uddanne helt så mange unge. Jeg anbefaler dog virksomhederne offentlige som private at vise økonomisk mod og påtage sig at medvirke til, at de unge mennesker uddannes. For vi får uden tvivl brug for den veluddannede arbejdskraft, når konjunkturerne vender, og Danmarks demografiske situation om få år fører til for få i den arbejdsduelige alder. Der kan være mange måder at lære fra sig på, og her kan radikal nytænkning og videndeling være en øjenåbner. En elev eller lærling er jo ikke kun et par ekstra hænder, men derimod en ressource og et frisk pust udefra. Et bud på, hvordan man kunne øge antallet af praktikpladser, er bl.a. en smidiggørelse af samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv ved hjælp af en én-indgang-løsning. I Odense har vi eksempelvis haft succes med etableringen af ErhvervsKontakten, som er erhvervslivets indgang til det offentlige. Her holder vi virksomhederne i hånden på vejen rundt til relevante myndigheder. Støtten gør hele forskellen, og jeg ser ingen grund til, at modellen ikke kan kopieres af uddannelsesinstitutionerne. Et andet bud er en revitalisering af det fynske praktikpladsambassadørkorps et initiativ som modtog stor ros i Og endelig ser jeg et uforløst potentiale i både virksomheder, som ikke automatisk har genbesat deres praktikpladser, og virksomheder, som endnu ikke er godkendt til at oprette praktikpladser. For skal vi for alvor vende situationen, kræver det mere, end vi gør i dag. Og med vi mener jeg uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet og kommunerne, for det er et fælles ansvar, på samme måde som det er den unges ansvar at få det bedste ud af sin uddannelse og praktiktid. Det er ikke svært at forestille sig, hvor nedslående det må være at søge forgæves efter en praktikplads, trods vilje og mod på at teste sine færdigheder uden for uddannelsesstedet. Derfor er det også mere end ærgerligt, at det er den virkelighed, alt for mange unge møder i dag, for de er udmærket klar over, at erhvervserfaring er nøglen til job og udvikling. Og vi har og får brug for dem ligesom de har brug for os. Det er engang blevet sagt, at man bør have tre venner i sit liv: én, som går foran, og som man kan se op til; én, man kan følges med undervejs, og én, man baner vejen for, når man selv har klaret skærene. Og det er de venner, vi i fællesskab kan hjælpe vores unge mennesker med at få. Stefan Birkebjerg Andersen Adm. direktør, By- og Kulturforvaltningen i Odense kommune 50 år, bosat i Odense Cand.Phil. i samtidshistorie Tidligere vicekommunaldirektør og Byog udviklingsdirektør i Kolding Kommune

10 s.10 GAMLE DAGE Foto: Fyens Pressefotografsamling, Odense Stadsarkiv 40 års-jubilarer, som afgik fra skolen i 1912, var i 1952 på besøg på deres gamle skole. Yderst til venstre ses den daværende leder af Odense Tekniske Skole, L. Chr. Lomholt. Bemærk, at det var fuldt acceptabelt, at der blev røget i klasseværelset. For 100 år siden Af Johnny Wøllekær, arkivar; Odense Stadsarkiv slutningen af maj 1952 fik Odense I Tekniske Skole fint besøg, da en flok forhenværende elever lagde vejen forbi deres gamle skole, som de forlod i 1912 altså for 100 år siden. Der blev sikkert udvekslet historier og anekdoter fra fortiden. Året 1912 havde ganske vist ikke været et af de mest skelsættende år i skolens lange historie. Der blev ikke taget nye bygninger i brug eller lignende. Og alligevel havde den gamle skole ikke stået stille, men havde forsøgt at tilpasse sig tidernes skiften. Et nyt spændende fag var f.eks. kommet på programmet, nemlig elektriciteten. OTS får installatørskole Brugen af elektricitet buldrede frem i disse år, og elektrikerfaget blev skilt ud som et selvstændigt håndværk. Da det hvide lys i årene umiddelbart efter århundredskiftet vandt indpas, skete det fortrinsvis med tysk arbejdskraft. Danmark havde ingen elektrikere, men de lokale smede eller gas- og vandmestre, som gik tyskerne til hånde, tog hurtigt ved lære og kunne føre arbejdet videre, da de første pionerår var forløbet. Men elektrikerfaget var et frit erhverv, og alle kunne i princippet slå sig ned som elektroinstallatør i hvert fald indtil 1903, hvor faget blev reguleret, og landets kommuner fik mulighed for selv at autorisere de elinstallatører, der f.eks. satte elektriske installationer op og lavede reparationer i de kommunale ejendomme. I 1912 blev Odense Tekniske Skole enig med Odense Byråd om etableringen af en installatørskole inden for skolens rammer. På skolen kunne eleverne, der var fyldt 20 år, og som havde stået i lære i mindst tre år inden for et af metalfagene, forberede sig til den kommunale prøve som elektroinstallatør. Samme prøve blev kun afholdt ved Københavns Maskinistskole og Århus Tekniske Skole. Med penge fra Odense Kommune blev skolen også velforsynet med forskelligt elektroteknisk isenkram. Almend annelsen syrkes Det var også i 1912, at de almentdannende fag blev styrket på en række af skolens uddannelser. Dansk og regning blev indført som obligatoriske fag for alle elever i aftenskolen. På den treårige teknikumuddannelse blev der føjet forudgående prøver i dansk, regning og et forberedende tegnekursus til optagelseskriterierne. Skole hele året Og på dagskolen blev semestrene ændret, så eleverne nu fik undervisning hele året der havde blandt de ældre elever længe været ønske om at kunne fortsætte undervisningen uden den lange sommerafbrydelse. Det gav samtidig mulighed for ansættelse af fuldtidsbeskæftigede lærere, der tog sig af skolens mere end elever, hvor godt en tiendedel var under 14 år.

11 ELCYKLER PÅ SYDDANSK ERHVERVSSKOLE s.11 Jeg er så glad for min (el)cykel Syddansk Erhvervsskoles adresser ligger spredt rundt omkring i både Odense, Vejle og Grindsted. Det er nok ikke realistisk at tage cyklen fra Odense til Grindsted, men mellem de enkelte adresser i Odense har det gennem en længere periode været muligt at låne en elcykel til at komme rundt på. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk Konditionen gør sådan en elcykel ikke så meget for. Til gengæld er det rigtig rart, at man ikke skal lede efter parkeringspladser i området omkring Munke Mose Allé, hvor det ofte kan være en næsten umulig opgave at parkere op ad dagen. Generelt har medarbejderne taget positivt mod forsøgsperioden med elcykler på Syddansk Erhvervsskole, og de otte elcykler fordelt på adresserne er blevet brugt ret flittigt. Billigere og bedre for miljøet Adresserne Petersmindevej, Risingsvej, Munkebjergvej og Munke Mose Allé har på forsøgsbasis haft elcykler til rådighed. Det er Odense kommune, der står bag gratis udlån af elcykler til virksomheder som en del af en større kampagne for at få folk til at cykle mere. Formålet har været at indarbejde cykelturen i arbejdslivet - både i form af transport til og fra arbejdspladsen men også som et godt, billigt og ikke mindst miljøvenligt alternativ til firmabilen. Vi har fået meget positive tilbagemeldinger fra de virksomheder, der har deltaget, og flere overvejer nu at købe elcykler, siger By- og Kulturrådmand Steen Møller. Den overordnede evaluering af hele projektet er meget positiv, og der peges på fordele som sparede kilometerpenge, mindre brændstof til eventuelle firmabiler og sparet tid, fordi der ikke skal findes parkering. Og så er det rart med lidt frisk luft, lyder dommen over elcykelforsøget på de odenseanske virksomheder. Vi kan kun tilslutte os konklusionen her på Syddansk Erhvervsskole. Foto: Katrine Findsen annonce SKRÆDDERSY DIT EGET KURSUSFORLØB På Syddansk Erhvervsskole kan vi meget mere end AMU-kurser. Vores dygtige medarbejdere i Center for Efteruddannelse er klar til at skræddersy et kursusforløb, der passer præcis til jeres virksomhed uanset om I er eller en lille flok. Så mangler I en fleksibel løsning, eller har I et helt særligt efteruddannelsesbehov, så kontakt os endelig på og hør mere om, hvad vi kan gøre for jeres virksomhed.

12 s.12 NY NÆSTFORMAND PÅ SYDDANSK ERHVERVSSKOLE Kokken fik EU-topmøde til Horsens Når Syddansk Erhvervsskoles nye næstformand sætter sig et mål, når han det. Han er manden bag forplejning, mødefaciliteter og hoteller, når Danmark holder halvdelen af det kommende EU-topmøde i provinsen. Og så brænder han for at sikre kvaliteten i de danske erhvervsuddannelser. Af Lars Havelund, lhj@sde.dk Man kan nå længere med en erhvervsuddannelse, end mange umiddelbart forventer. Den nye næstformand på Syddansk Erhvervsskole startede i køkkenet som kokkeelev. Efter et par job som kok andre steder kom han i 1991 tilbage til hotellet som køkkenchef, avancerede til direktør for hotellet og i sommeren 2010 til koncernchef for Munkebjerggruppen, der består af tre hoteller i Vejle og Horsens samt Casino Munkebjerg Vejle og Restaurant Børkop Vandmølle. Da politikerne besluttede, at halvdelen af det danske EU-formandskab skal afholdes uden for København, satte han sig for at få opgaven med at arrangere alt fra hoteller, mødefaciliteter samt bespisning af de mange tusinde gæster, der kommer til Danmark i forbindelse med EU-topmødet. René Sørensen har også påtaget sig en helt anden, men måske vigtigere, opgave i foråret Som ny næstformand for Syddansk Erhvervsskole skal han fremover påvirke uddannelsesmulighederne for de unge, der i fremtiden skal starte deres karriere med en erhvervsuddannelse. Danmark var godt repræsenteret til World Skills. Men de asiatiske lande er godt med i de teknologiske fag. Vi har heldigvis et meget højt uddannelsesniveau i Danmark, og det er vores styrke. Men det er et faktum, at vi i øjeblikket taber arbejdspladser til udlandet, selvom nogle af dem måske vil vende hjem igen, siger René Sørensen. Vi skal værne om den danske kvalitet Han fremhæver flere gange vigtigheden af, at vi ikke står stille. For få år siden var det svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft, og med de små ungdomsårgange, der er på vej, er det et problem, som kan vende tilbage, mener han. Måske skal vi arbejde på tværs af faggrænserne i fremtiden. Vi skal i hvert fald tilpasse vores uddannelser til det samfund, der kommer i fremtiden, siger René Sørensen. Han nævner også, det ikke er utænkeligt, at vi i højere grad begynder at uddanne udenlandsk arbejdskraft, hvis ikke den danske arbejdsstyrke er stor nok i fremtiden. Syddansk Erhvervsskole gennemfører allerede en lang række kurser for udlændinge, der arbejder lovligt i Danmark, men som mangler de nødvendige licenser og certifikater, der kan sikre en ordentlig kvalitet. Netop den danske kvalitet og effektivitet skal vi værne om. Det kan godt være, vi ikke arbejder så mange timer, men vi er dygtige og mere effektive, end man er mange andre steder, fastslår René Sørensen.

13 s.13 René Sørensen 51 år Uddannet kok Gift og har fire børn Læs også om skolens nye formand på side 6-7 Foto: Stamp Reklamefoto

14 s.14 årets læreplads 2011 Uddannelsesleder Steen Nielsen holdt en tale for de nye svende, hvor han roste dem for engagementet og evnerne og med et grin sagde, at han aldrig havde haft et hold, der var så dyre i materialer. Foto: Stamp Reklamefoto Omskolede Lindø-folk parate til nye job En ny uddannelse efter et halvt liv på samme arbejdsplads? Jo, det kan sagtens lade sig gøre. Det har 16 tidligere Lindø-medarbejdere bevist de kan nemlig kalde sig rustfaste klejnsmede efter en veloverstået svendeprøve. Af Katrine Findsen, kaf@sde.dk De 16 svendestykker står linet op i værkstedet, hvor familie, venner og andre interesserede kan se, hvad de nyudklækkede svende har bedrevet. Når den del af afslutningen er overstået, er der mad og hygge i kantinen. På mange måder ikke en anderledes svendeprøveafslutning end så mange andre. Og så alligevel. For de 16 nye svende har alle et svendebrev i forvejen. De er tidligere Lindø-ansatte, der siden uge 37 har været på skolebænken igen for at blive rustfaste klejnsmede, og alle mand havde altså mod på at prøve kræfter med svendeprøven. Det er første gang, vi har omskolede Lindø-folk, der har valgt at gå til svendeprøve, og det er vi virkelig glade for, fortæller en stolt Steen Nielsen, der er uddannelsesleder i Syddansk Erhvervsskoles afdeling for smede-og industriteknik. Det er midler fra Globaliseringspuljen, der har givet Lindø-medarbejderne mulighed for at få en ny uddannelse efter mange år på arbejdsmarkedet. Hårdt at komme tilbage på skolebænken Alderen på holdet er spredt, og flere af eleverne har temmelig mange års erfaring med sig. 52-årige Hans Ole Pedersen fra Stige var på Lindø i 31 år, og for ham har uddannelsen til rustfast klejnsmed været en stor udfordring. Det har været hårdt at komme tilbage på skolebænken. Vores hjerner og fysik har jo været indstillet på at arbejde fra morgen til aften, så vi er stort set startet fra scratch, selvom vi har mange års erfaring, fortæller han med et smil. Samtidig har materialet voldet lidt problemer for alle mand, og det blev der da også grinet meget af til afslutningen. For de omkring én mm tynde metalplader opfører sig noget anderledes end de 100 mm tykke plader, de var vant til på

15 NYUDDANNEDE SMEDE MED ERFARING s.15 Lindø, skulle vi hilse og sige det var alle i hvert fald enige om. Så der er blevet bandet og svovlet noget videre undervejs, men hele holdet har kløet på og gået til opgaven med oprejst pande. Det blev slået fast i både alle talerne og af de nye svende selv. Det har været et rigtig godt forløb, fordi alle både på holdet og underviserne har været så engagerede, og ingen har hængt i bremsen, siger Hans Ole Pedersen, der fik et syvtal for svendestykket et grillbord. Job i sigte Jobudsigterne for de nye svende er bestemt ikke dystre. Den fynske virksomhed Cabinplant var forbi og efter at have set på svendestykkerne, har de nu inviteret nogle af de nye svende til en ansættelsessamtale. Uddannelsesleder Steen Nielsen er da også overordentlig positiv over for fremtiden for de nyuddannede smede. Flere af dem har været ude i virksomhedspraktik, og fået positive tilkendegivelser. Man skal huske på, der jo er tale om erfarne medarbejdere med høj arbejdsmoral. De fleste af dem har så at sige aldrig haft en sygedag, siger Steen Nielsen. Hans Ole Pedersen fra Stige viser sit svendestykke frem et grillbord. Foto: Stamp Reklamefoto Behov for mere uddannelse? Kan du det, du skal for at sikre din markedsværdi? Vil du gerne have et nyt job, men mangler du lige det sidste? Har du brug for papir på dine kompetencer? Syddansk Erhvervsskole tilbyder en lang række kurser af både kortere og længere varighed. Uanset, om du er i job eller ledig, gerne vil være bedre til dit nuværende job eller skifte branche, er du velkommen hos os. Foto: Stamp Reklamefoto Både familie, venner og andre interesserede lagde vejen forbi Risingsvej og så alle de flotte svendestykker. Vi har også kurser til dig, der gerne vil være bedre til at læse eller regne eller have forbedret dine it-kundskaber. Du kan se alle mulighederne for efteruddannelse på sde.dk/kurser. Du er også altid velkommen til at ringe på telefon , hvis du har spørgsmål eller har behov for et kursus, der ikke umiddelbart står i vores kursusdatabase. Vi skræddersyr gerne specielle forløb både til store grupper medarbejdere og enkeltpersoner. Her er alle de nybagte og stolte svende. Foto: Stamp Reklamefoto

16 s.16 BRANCHER MED VIND I SEJLENE Foto: Colourbox Kunsten at kunne tilpasse sig Nogle brancher er ikke i så høj grad som andre ramt af regression og stilstand som følge af krisen. Det skyldes en stigende efterspørgsel, men også evnen til at tilpasse sig erhvervslivets behov. Af Britt Henriette Nygaard-Nielsen, bhh@sde.dk Mens krisen stadig spøger inden for store dele af erhvervslivet, er der også brancher, hvor de nu kan mærke, at udviklingen vender, eller brancher hvor krisen er gået mere eller mindre ubemærket hen. Elinstallationsbranchen er et af de steder, hvor der begynder at blæse nye vinde. Ifølge underdirektør Tina Voldby fra Tekniq, installatørernes organisation, vil branchen om få år have behov for flere elektrikere. Flere end der bliver uddannet i dag. Og allerede nu kan branchen mærke den stigende efterspørgsel. På trods af en ledighed for elektrikere på 4,7 pct. oplever vi, at der er virksomheder, der mangler elektrikere lige nu typisk elektrikere med særlige kompetencer og vi oplever også, at virksomhederne i nogle dele af landet efterspørger lærlinge, forklarer hun og fortsætter: Det er ikke entydigt, der kun er mangel på praktikpladser inden for branchen, vi og skolerne oplever også, at der er mangel på dygtige lærlinge. Derfor skal vi have fat i de unge og få dem til at påbegynde en uddannelse. Om få år vil branchen være i en vækstsituation, hvor vi får brug for arbejdskraft. Elektrikere kan blive en mangelvare Der er flere facetter i udfordringen. Dels uddannes der ikke helt nok elektrikere Tina Voldby anslår, at det er nødvendigt

17 s.17 at uddanne omkring 150 flere elektrikere om året for at efterkomme behovet og når elektrikerne så er uddannet, er de enormt ombejlede. Andre brancher benytter sig nemlig i stigende grad af elektrikernes arbejdskraft. Elektrikere er en efterspurgt vare og vil også i fremtiden udgøre en nøglefaktor inden for de forretningsområder, som installationsbranchen vurderer vil bære væksten de kommende år det vil sige energieffektivisering og vedvarende energiløsning samt styring og automatik inden for industrien. Også andre brancher end lige installationsbranchen vil efterspørge elektrikere, for eksempel rådgivere, grossister og industrien, fortæller Tina Voldby. Den udfordring betyder, at branchen både skal lægge sig i selen for at få uddannet flere elektrikere, men også skal gøre sig ekstra umage for at holde på dem efterfølgende. Branchen hungrer efter ingeniører Og de elektrikere, der bliver uddannet, skal også i højere grad kunne efterkomme det, branchen vil have. Her kan den nye EUX-uddannelse komme til at spille en vigtig rolle. EUX er en fantastisk ny mulighed for at få fat i unge, der alternativt vil vælge gymnasiet, fordi de ikke har kunnet se et alternativ. Det får de med EUX, og når du som elektrikerlærling er færdig med en EUX, er alle døre er åbne, og du har gjort dig parat til en karriere i hurtigsporet og kan avancere hurtigt eller videreuddanne dig, for eksempel til ingeniør. Hele branchen hungrer efter ingeniører, som har den fagligt praktiske tilgang, og ikke kun den teoretiske, siger Tina Voldby. Fra ufaglært til faglært Netop evnen til at tilpasse sig branchens behov har ført til succes inden for ejendomsservicebranchen, hvor man har haft en god sparringspartner i Syddansk Erhvervsskole. Kigger man på beskæftigelsestallene for de sidste par år, ser det faktisk ud, som om der stort set ikke er ledige ejendomsserviceteknikere. Det er der ifølge Niels Iver Jensen, afdelingsleder for Bygnings- & Brugerservice på Syddansk Erhvervsskole, heller ikke, men det skyldes dog en ganske særlig situation: Vi taler om job, der ikke er påvirket af krisen i så høj grad som andre steder. De her funktioner sparer man typisk ikke væk, og kigger vi på ejendomsserviceteknikeruddannelsen, er mange af vores elever også folk, som allerede er i arbejde, inden de begynder hos os. De arbejder som ufaglærte, men bliver uddannet til faglærte hos os, fortæller Niels Iver Jensen. Behovet for at få uddannet ufaglærte medarbejdere til faglærte dukkede ikke op ud af den blå luft og kom bag på afdelingen. Tværtimod. For afdelingen har i lang tid brugt ressourcer på have en god dialog med branchen om dens behov. Vi er meget opsøgende, som Niels Iver Jensen siger. Og med de skiftende markeder er det også en god idé hele tiden at have fingeren på pulsen, når det gælder erhvervslivets behov, så man har mulighed for at tilpasse sig. Nytænkning har ført til succes En særlig ting for området er, at man arbejder med den såkaldte jobrotation, hvor kursister via AMU-kurser bliver klædt på til at varetage arbejdet for dem, der skal på skole og uddanne sig fra ufaglært til faglært. Jobrotationen løfter altså både kompetencer for de ufaglærte, der bliver faglært, men giver også gode kompetencer til kursisterne. Det er et behov, der er unikt for branchen, hvor mange arbejder som pedeller, rengøringsassistenter og lignende. Det vil sige job, hvor man hidtil har kunnet klare sig som ufaglært, men hvor det i stigende grad bliver nødvendigt med en faglært baggrund. Kunsten er ifølge Niels Iver Jensen at have øje for de behov, markedet har. Og han er optimistisk, når det gælder branchens fremtid: Den ser umiddelbart positiv ud. Vi er meget bevidste om hele tiden at holde fast i arbejdsmarkedet og de behov, vi kan se derude. Derfor har vi også hele tiden opsøgende medarbejdere på skolen, som tager kontakt til virksomhederne for at skabe dialog omkring muligheder og behov, slutter han. note Udvidelse af autoskolen i Vejle AutoVidencenter Vejle har udvidet arealet med mere end 100 pct. Hele m2 moderne autolokaler er taget i brug primært af grundforløbseleverne, men lokalerne er også til gavn for både hovedforløbselever og kursister. De nye lokaler består af stueetage og første sal med værksteder for personvogne i stuen og teorilokaler på førstesalen. De nye værksteder vil selvfølgelig være udstyret med nye lifte og nyt testudstyr, og der vil være fleksible undervisningslokaler med skydedøre. Læs mere om udvidelsen og se tv-indslag om de nye lokaler på sde.dk.

18 s.18 HANDLINGSPLAN ØGET GENNEMFØRELSE Foto: Stamp Reklamefoto Den vanskelige overgang fra grund- til hovedforløb En tredjedel. Det er andelen af elever fra grundforløbet, der vælger at gå videre og færdiggøre deres hovedforløb. Og det er alt for lidt, synes man på Syddansk Erhvervsskole, hvor skolen nu har gjort fastholdelse af elever efter grundforløbet til et indsatsområde. Af Britt Henriette Nygaard-Nielsen, En del elever begynder aldrig på et hovedforløb, når de er færdige med deres grundforløb, eller de falder fra kort tid efter, de er begyndt på hovedforløbet. Helt præcist drejer det sig om næsten to tredjedele af eleverne på erhvervsuddannelserne. Det vil man nu gøre noget ved på Syddansk Erhvervsskole med en indsats i handlingsplanen for øget gennemførelse; en indsats, der skal hjælpe eleverne i den nogen gange svære overgang fra grund- til hovedforløb. Ti uddannelser vil derfor over de(t) næste år arbejde målrettet med at få flere elever fra grundforløbene til at fortsætte deres uddannelse på hovedforløbet, så de i sidste ende kan få det eftertragtede svendebrev. Skolens indsats på området varierer alt efter uddannelse, da der fra uddannelse til uddannelse kan være stor forskel på årsagen til, at den unge ikke går videre til hovedforløbet. Bager, slagter og ernæringsassistent På Center for Fødevareuddannelser oplever de et stigende antal ophævede lærekontrakter på hovedforløbet, og derfor vil de nu forsøge at skabe en tættere kontakt mellem elever og virksomheder. Afdelingen vil gerne sikre sig, at kontaktlæreren og/eller virksomhedskonsulenten på uddannelsen klæder eleverne fra bager-, slagter og ernæringsassistentuddannelsen så godt på som muligt, når det gælder de krav og forventninger, eleven vil møde ude i virksomheden. For det er nemlig her, en del af forklaringen på de ophævede lærlingekontrakter skal findes. For nogle elever er det første gang, de kommer ud på arbejdsmarkedet og møder de krav og forventninger, en virksomhed har, og det kan godt give nogle udfordringer, fortæller Lars Mølgaard, afdelingsleder for Center for Fødevareuddannelser. Han fortsætter: Vi vil gerne være i dialog med både eleven og virksomheden og på den måde være en sparringspartner for begge parter. Derfor fortæller vi eleverne om muligheden for løbende kontakt og sparring med os, når de er i lære. Ved at komme med som medaktør i forholdet mellem elev og virksomhed, håber vi på at kunne præge tingene i positiv retning. Webintegratorerne Hos webintegratorerne på Center for Visuel Kommunikation oplever de, at en del elever forsvinder kort tid efter, de

19 FOKUS PÅ ØGET GENNEMFØRELSE s.19 er begyndt på hovedforløbet. Årsagen skyldes, at de klasser, eleverne er delt op i på grundforløbet, bliver opløst på hovedforløbet. For her skal eleverne arbejde meget selvstændigt og for eksempel selv tilmelde sig undervisningsfag, når de er klar til det. Det giver store udfordringer for de elever, der er knap så stærke socialt de har en tendens til at miste overblikket og også trygheden i at være i en klasse med en fast lærer. Derfor vil vi nu forsøge at skabe nogle sociale rammer, som giver mere tryghed. Der skal ikke være for mange forstyrrelser, men et miljø hvor eleverne undervises i samme lokale af den samme lærer. På den måde vil vi sikre, at flere elever fastholdes, siger Marianne Andersen, der er afdelingsleder for Medier. Lager- og terminaluddannelsen En måned uden indtægt for elever i skolepraktik og manglende praktikpladser er udfordringerne på lager- og terminaluddannelsen og grunden til, at en del elever helt fravælger at begynde på hovedforløbet. På uddannelsen går en ret stor andel af eleverne i skolepraktik, og når de begynder i skolepraktik på hovedforløbet, går de fra SU til skolepraktikløn, hvilket betyder, de får en måned uden indtægt. SU en er nemlig forudlønnet, mens skolepraktikken er bagudlønnet. Derfor vil afdelingen nu som et led i indsatsen til at informere bedre om de lønmæssige aspekter i at gå i skolepraktik. Samtidig vil den styrke indsatsen for at få flere praktikpladser i hus. Vi kan se, at når eleverne kommer ud i en rigtig praktikplads, er der stort set intet frafald. Sikkert fordi de så lige pludselig kan se perspektivet i deres uddannelse, forklarer afdelingsleder for Transport & Logistik, Erik Viggo Hansen og forsætter: For at få flere lærepladser til eleverne har vi ansat en virksomhedskonsulent på fuld tid, som kører rundt og fortæller virksomhederne om mulighederne i at have en lærling. Den indsats har faktisk fordoblet antallet af praktikpladser på et år, så den fortsætter vi selvfølgelig med. Samlet set vil den nye indsats med fastholdelse af elever efter grundforløbet forhåbentlig have en positiv effekt på, hvor mange der vælger at fortsætte på hovedforløbet og blive på det, når de er startet. I første omgang er indsatsen som sagt spredt ud på ti af skolens uddannelser, men der er mulighed for, at flere kan følge efter. Kontakt, information og samarbejde Idéen med i højere grad at inddrage virksomhederne i fastholdelse af eleverne ligger fint i tråd med og er også til dels vokset ud af den tilbagemelding, der har været fra virksomhederne i skolens årlige virksomhedstilfredshedsundersøgelse (VTU). Her efterspørger virksomhederne nemlig mere kontakt, information og samarbejde med skolen. En skriver ligefrem: I er gode til at kontakte os, når I skal finde lærepladser til jeres elever, men så hører vi ikke meget til jer efterfølgende. Syddansk Erhvervsskole forsøger at efterkomme efterspørgselen i mange af de indsatser, der kører på skolen jf. skolens handlingsplan for øget gennemførelse. Faktisk er der en indsats kun med fokus på at professionalisere virksomhedskonsulenterne, så de bliver klædt bedre på til at fungere som sparringspartnere for både eleverne og virksomhe derne i alle de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med et lærlingeforløb. Og det vil forhåbentlig også være med til at lette overgangen fra grundforløbet til hovedforløbet. ris og ros Foto: Stamp Reklamefoto Hvad synes du om Kom Foran? Vi forsøger til hvert nummer af Kom Foran at komme på en masse gode idéer til artikler, der interesserer vores læsere. Men indimellem kan det være en vanskelig opgave, for hvad vil I egentlig gerne læse om? Derfor håber vi, I vil hjælpe os med at blive endnu bedre. Vi vil rigtig gerne høre fra jer, hvis I har ris, ros eller gode idéer til emner eller historier, vi burde tage fat i, småt som stort. Skriv endelig til os vi laver Kom Foran for jeres skyld, så derfor ønsker vi naturligvis også, at bladet er fyldt med indhold, der er relevant for jer. Send en mail til redaktør Katrine Findsen på kaf@sde.dk eller ring på telefon / , hvis du har noget på hjerte. På forhånd tak for hjælpen!

20 Læs mere på sde.dk/kurser Har du spørgsmål? Kom foran i dit fag nu Bedre til dit job eller bedre Job? Syddansk Erhvervsskole har en lang række medarbejdere, der er klar til at hjælpe din virksomhed. Du kan altid kontakte Center for Efteruddannelse på eller kursustilmelding@sde.dk, hvis du har spørgsmål til kurser og efteruddannelse. Skolens virksomhedskonsulenter ved alt om praktik, regler, tilskud etc. i forhold til erhvervsuddannelserne. Du kan altid finde en opdateret liste over kontaktpersoner inden for hvert enkelt område på sde.dk/virksomhedskonsulent KURSER OG EFTERUDDANNELSE FOR ALLE