Socialforskningsinstituttet og Center for
|
|
- Lotte Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Debat Sluk mobilen og glem mail-boxen! Overvejelser om sammenhængen mellem tid, børn og ligestilling Karen Valeur Sjørup Socialforskningsinstituttet og Center for Ligestillingsforskning (CELI) har netop udgivet en undersøgelse af kvinders og mænds tidsanvendelse. Karen Sjørup, der er leder af CELI, drøfter her undersøgelsens resultater og sætter dem samtidig i relation til en lignende amerikansk undersøgelse. På baggrund heraf stiller hun spørgsmålet, om vi ikke er nået for langt i bestræbelserne på at forene arbejdsliv og familieliv. Måske er det på tide i stedet at øge afstanden mellem de to sider af livet Indledning Et af tidens brændende emner, når der tales om ligestilling mellem kvinder og mænd, er konflikten mellem familie og arbejdsliv. Den amerikanske forsker Arlie Hochschildt har i bogen Time Bind (1997) beskrevet situationen for amerikanske familier knyttet til virksomheden Amerco. Amerikanere har længere arbejdsdage, mere overtid og arbejder mere i weekender end nogensinde. Spørgsmålet er, hvordan medarbejderne på virksomheden får hverdagslivet til at hænge sammen (s.7). Virksomheden tilbyder flere former for familievenlige foranstaltninger, men det er kun en 1/4 af alle medarbejdere, der udnytter muligheden for flekstid, og deraf kun 1/3 af børnefamilierne. 99% arbejder fuldtid og gennemsnitlig 47 timer om ugen. Medarbejdere med børn arbejder flere timer end andre, 56% af medarbejderne med børn arbejdede jævnligt i weekenderne og 72% havde jævnligt overtid (s. 26). Hochschild fremhæver, at nogle medarbejdere positivt vælger at lægge mere arbejdstid på arbejdspladsen end i familien. Som et eksempel beskriver hun en kvinde, hvis huslige forpligtelser får hjemmet til blot at være endnu en arbejdsplads, men en arbejdsplads, hvor hun ikke har de vigtige sociale relationer, som hun har i virksomheden: For Linda self-satisfaction, well-being, high spirits, and work were inextricably linked. It was mainly at work, she commented, that she felt really good about herself (Ibid. s. 41). Some people find in work a respite from emotional tangles at home. Others virtually marry their work, investing it with emotional significance once reserved for family, while hesitating to trust loved ones at home (Ibid. s. 45). I den danske debat taler man også om dobbeltkarrierefamilien og dennes følelsesmæssigt forsømte børn og om den tid, som bliver fyldt op af arbejde, så man ikke har tid til at være noget for familie og børn. Den forklaring, der gives, er ofte ligestillingen: Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr
2 30 års ligestillingspolitik med voksende følelsesmæssig elendighed i det danske samfund til følge peger én vej: Kvinderne m/k må tilbage til om ikke kødgryderne så i hvert fald til rollen som mere fysisk tilstedeværende tovholdere (Nørgaard 2003). Bruger vi mere energi end tid på udearbejdet? En survey fra analyseinstituttet GFK (Berlingske Tidende 2003) underbygger Lone Nørgaards billede af de egoistiske og travle forældre, der tænker på arbejde og karriere før børn og familie. Den viser, at størstedelen (76 %) af den danske befolkning mener, at de bruger enten lige megen tid på arbejdet og privatlivet eller mere energi på arbejdet end på familien. Kun en femtedel mener, at det er familien, der er i centrum. Flere mænd end kvinder anvender mest tid på arbejdslivet men det betragtes jo sjældnere som et problem, end når kvinderne gør det. Men det er et spørgsmål, om der faktisk er tale om, at egoistiske forældre lader sig beruse af arbejdslyst på arbejdspladsen, eller det snarere er virksomhedens krav, der forudsætter et sådant personligt engagement. Åkerstrøm & Born (2001) har undersøgt omstillingen i den offentlige sektor og peger på kærlighed som et vigtigt medium for at få organisationen til at hænge sammen. Forudsætningen for, at medarbejdere kan forventes selv at skabe og se den organisatoriske helhed er, at medarbejderne er engagerede, sådan at de løbende medtænker organisationen og binder egen omverdensforståelse sammen med en foregribelse af organisationens verdensbillede. Kun kærlighedsmediet faciliterer kommunikation af en sådan art. Anderledes udtrykt: Passion (engagement) bliver grundlæggende krav til dagens medarbejder, og det skal kunne ses(ibid. s.162). Hochschilds anden pointe om, at arbejde og familieliv flyder sammen; at arbejdet tager form af familieliv, og at familielivet primært tilpasses arbejdslivet, hvis retorik og praksis smitter af på familien, understreger hvor vanskeligt det er at begrænse den energi, man bruger på arbejdet tidsmæssigt til arbejdstiden. For hvornår holder arbejdstiden op og bliver til familietid i den enkeltes hoved? Hvordan måles den arbejdstid, som foregår i hovedet på medarbejderne i brusebadet om morgenen? Når man ser på tidsforbruget for hhv. kvinder og mænd, sådan som vi har gjort i publikationen Hvad kvinder og mænd bruger tiden til (2003), viser det sig, at den tid vi bruger på arbejdet er væsentligt kortere, end vi forestiller os. Eller snarere: den energi, vi mener at bruge på arbejdet, svarer ikke til det antal timer, vi faktisk bruger. Kvinder, der er i beskæftigelse, arbejder i gennemsnit i alt 6,23 timer på hverdage på arbejde, transport til og fra arbejde samt uddannelse, mens mænd bruger 7,50 timer på det samme. Tager vi alle i befolkningen, inklusiv de ikke-beskæftigede, falder dette tal til 5,1 timer på hverdage for kvinder og 6,2 timer for mænd. Selv om man skal være meget varsom med at sammenligne disse danske tal med de amerikanske tal i Hochschildts undersøgelse, så er der meget, der tyder på, at danskere arbejder betydeligt mindre end amerikanere. Her i landet, hvor vi jo opererer med en fuldtidsarbejdsuge på 37 timer, arbejder 94 % af de fuldtidsarbejdende mænd og 68 % af de fuldtidsarbejdende kvinderne 37 timer eller derover. Det er klart, at disse tal dækker over variationer på by og land, folk med og uden lederjob, forældre og barnløse, kortuddannede og højtuddannede. Men undersøgelsen er ikke stor nok til at kunne sige noget signifikant om disse sammenhænge. Det vil sige, at vi i gennemsnit arbejder mellem en fjerdedel og en tredjedel af døgnets timer. Ser vi på danskerne som et hele uanset køn, bruger vi i gennemsnit 10 3/4 94 Sluk mobilen og glem mail-boxen!
3 timer på søvn, spisning og personlig pleje, 4 3/4 time på arbejde inklusiv uddannelse og transport til/fra arbejde, 3 timer på husholdningsarbejde og 5 3/4 på fritid hver dag (SFI 2003, 8). Disse tal inkluderer ikke kun de beskæftigede 65 %, men også de studerende og dem uden arbejde. Det betyder jo, at vi faktisk skulle have langt mere fri tid, end vi åbenbart tror. Bruger vi faktisk så meget energi på arbejdet, at en meget stor del af energien i fritiden bruges på at lade op til arbejdet? Eller starter vi allerede dagens arbejde i morgenens brusebad og slutter det, når vi læser over på oplægget til dagen efter lige før sengetid? Eller har vi snarere travlt med at omforme den frie tid til travl tid, hvor vi knokler med avanceret madlavning, indkøb, rengøring og børneomsorg? Eller skyldes det snarere, at den protestantiske arbejdsetik hviler så tungt på os, at vi ikke kan indrømme vores frie tid for os selv? Eller er det blot sådan, at professionskulturerne, som vi jo bruger langt mere tid i uddannelsesforløbet på at tilegne os end familiefunktionerne, sidder så dybt i os alle, at de præger vort liv og tankemønster, fra vi står op, til vi går i seng? Det er meget vanskeligt at svare på disse spørgsmål. Alligevel ligger det fast, at der burde være mere tid og energi at bruge af i familien. F.eks. burde det været muligt, når man ser på forældrenes arbejdstimer, at undgå, at børnene tilbringer mere end måske timer i daginstitution om ugen, hvis forældrene og arbejdspladserne blot er minimalt fleksible. Det viser sig således også af vor undersøgelse, at det kun er 2% af familierne med børn under 15 år, hvor begge forældre er på arbejde efter kl. 16 om eftermiddagen. Såvel kvinder som mænd har i de seneste 15 år mere end fordoblet den tid, de bruger på omsorg for børn og familie. Samtidig med at de altså har fået mere lønarbejde. Umiddelbart kunne det synes modstridende, men tendensen er klar. Den tid, som tidligere brugtes på foreningsliv, politisk arbejde, venner og hobbies, er i dag blevet meget mere koncentreret om den snævre familie og børnene. Hvor børnene tidligere havde tid for sig selv, uovervåget tid, har de nu stort set konstant voksenovervågning, i daginstitutionen af det ene sæt voksne og derhjemme af forældrene. Mændene er blevet huslige Tidsforbrugsundersøgelsen viser, at mænd bruger stadig mere tid på husholdningsarbejdet. Næsten 2 timer mere end de gjorde i 1964 og 1 time mere end i Men hvori består da mændenes bidrag til husholdningsarbejdet? Kvinderne laver nemlig stadig lige meget, selv om mændene er kommet på banen. Så der er altså tale om, at familierne bruger mere tid end tidligere på husarbejdet. Den større velstand betyder, at vi stiller større krav til den mad, vi fylder os med, og de omgivelser, vi omgiver os med i hjemmet. Tabel 1: Mænds og kvinders husholdningsarbejde i 1987 og 2001 I gennemsnit timer om dagen Mænd Kvinder Mænd Kvinder Indkøb 0:17 0:22 0:24 0:31 Husligt arbejde 0:34 1:51 1:08 2:09 Gør-det-selv-arbejde 0:35 0:25 0:34 0:10 Omsorg 0:09 0:21 0:24 0:45 I alt 1:36 2:58 2:30 3:34 Kilde: Lausten & Sjørup 2003, 49. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr
4 Undersøgelsen viser også, at mændenes indsats er vokset mest i weekenden. Det er altså især de aktiviteter, som er knyttet til weekenden, som mændene tager del i. Men det er ikke, som mange ville tro, gør-detselv-arbejdet, der fylder. Tværtimod er der en nedgang i dette for kvindernes vedkommende og stagnation for mændenes vedkommende. Her i sommertiden kunne man jo få den kætterske tanke, at det er grillpasningen og -kokkereringen, der optager mændene, men det ville ikke yde dem retfærdighed. Det er mere end det: Storindkøb bruger mænd tid på, og det gør kvinder også. I det hele taget shopper vi mere og mere, hvilket ikke er så mærkeligt set i lyset af flere penge mellem hænderne og udvidede åbningstider især i weekenden. Men der er også sket en forøgelse af den tid, manden bruger på børnene. Der er en del mænd, der slet ikke laver noget, men blandt de som gør, laver mændene mere end en tredjedel af al børneomsorgen. Det er således 60 % af mænd med børn og 74% af kvinder med børn, som oplyser, at de bruger tid på omsorg. Mange ville synes, at dette ikke lyder af meget, men det udgør i realiteten en stor forandring. Alligevel er det tankevækkende, at mænd bruger lige så meget tid på indkøb, som de bruger på børnene. Et barns fødsel skaber en ulighed, som aldrig forsvinder helt Et overraskende fænomen ser man, når et par får et barn. Så reducerer kvinden sin arbejdsmarkedsindsats til det halve, mens manden derimod forøger den tid, han bruger på udearbejde. Ganske vist kun med 15 minutter om dagen. Men samtidig forøger manden også sin indsats i husarbejdet med 2 timer. Så man må formode, at tiden går fra hans mere personlige fritid til sport, foreningsliv og venner. Faktisk kunne man ud fra undersøgelsen hævde, at forenings- Danmark er blevet til familie-danmark, for dagens dansker bruger meget lidt tid på foreningsliv, 1-7 minutter om dagen, og mange flere timer i familien og på arbejdet. Den store taber i dette spil er civilsamfundet, de politiske partier, foreningerne, frivilligt arbejde og vennesammenkomster. Man kunne også hævde, at den unge mand er for stærkt belastet med arbejde. Han har bevist, at han gerne vil bruge mere tid på familien, men de strukturelle vilkår gør, at han har svært ved at slippe lønarbejdet. Der er ingen tvivl om, at den unge mand bliver grebet af forsørgeridentiteten, når konen eller kæresten bliver gravid. Men når dette så resulterer i øget arbejdsbyrde på begge fronter, er tiden måske inde til at give manden lidt mere plads til at dyrke familielivet. Én løsning er de fædrekvoter i barselsorloven, der i de øvrige nordiske lande har været en stor succes, men som i Danmark blev beskåret til det halve af den nuværende regering. Den nuværende barselsorlov på et år med muligheder for en fleksibel deling mellem kvinden og manden ser ikke ud til at skaffe mere plads til manden. De foreløbige opgørelser tyder på, at manden nu tager én dag mere end før. Men det betyder, at kvinden stadig afholder % af barselsorloven, og at den forlængede orlov gør det vanskeligere, især for den nyuddannede kvinde, at vende tilbage efter barsel. Afslutning Det er naturligvis vanskeligt at sammenligne den amerikanske undersøgelse, der jo er et case-studie med udgangspunkt i en enkelt arbejdsplads, og den danske undersøgelse, der er en statistisk analyse baseret på et udsnit af den danske befolkning. Men hvis man alligevel sammenligner den danske situation med den amerikanske undersøgelse, kunne man være fristet til at spørge sig selv, hvad der er det største problem: At 96 Sluk mobilen og glem mail-boxen!
5 arbejdspladsen bliver et hjem, eller at familien bliver et arbejde. Man kunne jo netop tænke sig, at problemet ikke mindst var, at familien i disse år bliver et projekt på linie med arbejdet. At arbejdets tidsnormer bevæger sig så stærkt ind på fritiden, at man styrter rundt og skal nå et omfattende program hver weekend, ikke mindst de omfattende indkøb, som vi bruger ufatteligt mange timer på. Samtidig bliver familien et projekt, hvor der er langt mere fokus på den materielle end den følelsesmæssige side. Men man kunne jo med udgangspunkt i Åkerstrøm & Borns undersøgelse (2001) hævde, at netop danske kvinder, der arbejder i den offentlige sektor, udsættes for et stort følelsesmæssigt pres i arbejdet, som giver meget lidt energi til familien. Samtidig kan man jo også undre sig over, at det først er, når arbejdspladsen bliver familie for kvinderne, at det er et problem. For i og for sig er det vel slet ikke noget nyt, at arbejdspladsen har karakter af familie men altså en familie, der tidligere primært bestod af mænd, gifte kvinder på deltid og unge ugifte kvinder. Men formentlig har kvinder vanskeligere ved at sætte professionelle grænser op for sig selv og dermed beskytte deres eget personlige liv, således at der sker en følelsesmæssig udpining af dem, der meget vel kan føre til tidlig udbrændthed. Når man med tidsundersøgelsen kan hævde, at familierne faktisk har megen tid til hinanden, men at problemet snarere er utætte skodder mellem det at beskæftige sig med sin familie og lønarbejdet, burde man måske omforme projektet om at forene familie og arbejdstid til det modsatte, at skabe større afstand mellem familie og arbejdsliv: Slukke mobiltelefonerne og computerne og undlade at besvare sin mail i fritiden. LITTERATUR Berlingske Tidende (2003): GFK-group i samarbejde med avisen Wall Street, 20. juli Lausten, M. & K. Sjørup (2003): Hvad kvinder og mænd bruger tiden til, København, Socialforskningsinstituttet (03:08) og Center for Ligestillingsforskning. Hochschild, A. (1997): The Timebind When Work Becomes Home and Home Becomes Work, New York, Metropolitan Books. Nørgaard, L. (2003): Det er i 11. time til at få vendt supertankeren, kronik i Jyllandsposten, d. 25. februar Åkerstrøm Andersen, N. & Born, A. W. (2001): Kærlighed og omstilling italesættelser af den offentligt ansatte, København, Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Karen Sjørup, sociolog, centerleder, Center for Ligestillingsforskning ved Roskilde Universitetscenter. ksj@celi.dk Tidsskrift for ARBEJDSliv, 5 årg.. nr
3. Sammenhæng i den travle hverdag
3. Sammenhæng i den travle hverdag 3.1 Sammenfatning 111 3.2 Familie- og arbejdsliv i harmoni 112 3.3 Den travle hverdag 119 Appendiks 3.1 Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse 131 3.1. Sammenfatning
Læs mereUdsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv
Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv Maj 2007 Side 2 af 34 Indledning...3 Nogle hovedresultater af FOAs medlemsundersøgelse...3 Tilfredshed med arbejdstidens placering, den samlede
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA
4. april 2005 Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA I oplægget til konferencen er politikerne citeret for at pege på, at danskerne skal arbejde mere, hvis
Læs mereArbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng?
FebrUAR 2016 Nyt fra rff Arbejde, skat og familien er der nogen sammenhæng? D Børn har ikke den store betydning for fædres er er stort fokus på, om danskerne arbejder nok, samtidig med at stadig flere
Læs mereWork-life balance Lederne Februar 2015
Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereFædre, barselsorlov og børnepasning
Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website
Læs mereTale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005
Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv
Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse
Læs mereKvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Læs mereFamiliens behov og forventninger til barselsplejen i dag
Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag KONFERENCEN FORÆLDRE OG NYFØDT - SUNDHEDSVÆSENETS INDSATSER DE FØRSTE 14 DAGE VEJLE 1.11.2013 Tine Rostgaard Professor Institut for Statskundskab
Læs mereHVAD KVINDER OG MÆND BRUGER TIDEN TIL
HVAD KVINDER OG MÆND BRUGER TIDEN TIL om tidsmæssig ligestilling i danske familier METTE LAUSTEN / KAREN SJØRUP 03:08 HVAD KVINDER OG MÆND BRUGER TIDEN TIL om tidsmæssig ligestilling i danske familier
Læs mereDa fædrene kom på banen. Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver
Da fædrene kom på banen Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver Hvad ved vi Om faderskab og fædre At kvinder og mænd er forskellige men indtil videre har det været spredt og atomiseret med forskning i
Læs mereBrug din orlov! - der er nok til både far og mor!
Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs meredrenge mindre end piger
Børn laver ikke meget derhjemme drenge mindre end piger Der har ofte været fokus på arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder i hjemmet, hvorimod der sjældent er set på, hvor meget børn deltager, og om piger
Læs mereAf Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ
i:\marts-2001\vel-a-marts-01.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ PENGENE FØLGER BARNET - NORSKE ERFARINGER I Venstres oplæg til finansloven 2001 "Et bedre Danmark - til
Læs mereDecember Holdninger til fædres orlov og balance mellem familieliv og arbejdsliv. Analysen viser, at:
December 2017 Holdninger til fædres orlov og balance mellem familieliv og arbejdsliv Analysen viser, at: 65% er helt enig (37%) eller delvis enig (28%) i, at fædre skal sikres bedre rettigheder til at
Læs mereBørnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk
Børnefamilie og tid ved Marianne Levinsen, Fremforsk Befolkning og familie Tid og tidsforbrug Tidsforbrug sammenligning andre lande Fremtidens udfordringer for forældre og dagsinstitutioner Privatforbruget
Læs mereGlem den dårlige samvittighed: Vi bruger masser af tid på vores børn - UgebrevetA4.dk
SMÅBØRNSLIV Glem den dårlige samvittighed: Vi bruger masser af tid på vores børn Af Eline Svendsen @Eline_Svendsen Tirsdag den 11. september 2018 Forældre har dårlig samvittighed over ikke at være mere
Læs mereFar på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen
Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal
Læs mereHar du indenfor de seneste par år oplevet ændringer i åbningstiderne i dine børns daginstitutioner/sfo? 57% 22% 13%
Notat Åbningstider i daginstitutioner Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Børneforældre har brug for at få deres børn passet mens de er på arbejde. Imidlertid oplever mange, at indskrænkninger i daginstitutionernes
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der
Læs mereMænd og kvinders arbejdstid
Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Ikke-medlem af udvalget (MFU) Yildiz Akdogan yildiz.akdogan@ft.dk Beskæftigelsesministeriet
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereTabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner
Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mereLigestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune
Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs merePilotprojekt vedrørende fleksibel arbejdstid Måling inden pilotprojekt, efteråret 2017
Pilotprojekt vedrørende fleksibel arbejdstid Måling inden pilotprojekt, efteråret 2017 Nedenfor vises besvarelsesprocenten. Distribueret: medarbejdere, som har modtaget skemaet men ikke svaret Nogen svar:
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereEn bedre balance mellem familie- og arbejdsliv
En bedre balance mellem familie- og arbejdsliv Danske forældre er blandt de mest erhvervsaktive i verden. Vi har indrettet et samfund, der gør det muligt både at være aktive på arbejdsmarkedet og have
Læs mereEn moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i?
En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? Af Helle Rosdahl Lund, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Den offentlige debat og dagsorden
Læs mere1. MÆND OG KVINDER PÅ ARBEJDE
1. MÆND OG KVINDER PÅ ARBEJDE Opgaver til følgende artikler: Mænd og kvinder har forskellige job Kvindelig elektriker: Jeg har det bedst med mænd Mandlig sygeplejerske: Jeg bliver glad af at give omsorg
Læs mereHver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres
Læs mereDet siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder
FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske
Læs mereVi kender ADAM hvem er EVA?
Vi kender ADAM hvem er EVA? ADAM SER MED ET ØJE PÅ KONTANTHJÆLPSLOFTET, KVINDERS VÆRDI PÅ ARBEJDSMARKEDET, ARBEJDSTID OG SYGEFRAVÆR, EVA SER MED TO TÆNKETANKEN CEVEA OG KVINDERÅDET 1 Indhold Forord...
Læs mereBørnefamilie og børnepolitik. TNS Gallup for Berlingske. Børnefamilie og børnepolitik. TNS Dato: 2015 Projekt: 62104
TNS Gallup for Berlingske Feltperiode: Den 21/8 26/8 2015 Målgruppe: Personer med hjemmeboende børn Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.035 personer Stikprøven er vejet på region
Læs mereEn undersøgelse af det konkrette fremmøde i daginstitutionerne via Børneintra.
Notat Vedrørende: Notat om fleksible åbningstider i daginstitutioner Sagsnavn: Åbningstider i daginstitutioner Sagsnummer: 28.06.04-A00-1-15 Skrevet af: Anders Bech Pedersen Forvaltning: Sekretariatet
Læs mereFamilievenlig chef. Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef?
Familievenlig chef Hvad betyder dette, og hvorfor taler vi om den familievenlige chef? Udarbejdet af: Kilde: Image courtesy of digital art at FreeDigitalPhotos.net Helle Rosdahl Lund Center for Balance
Læs mereTNS Gallup - Public Tema: 12 ugers øremærket barsel til mænd 18. Januar 2008
TNS Gallup - Public Tema: 12 ugers øremærket barsel til mænd 18. Januar 2008 5 er positive eller overvejende positive overfor at øremærke 12 uger ud af samlet 52 ugers barsel til mænd! Public Tema: 12
Læs mereDeltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn
1 Deltidsfag har hårdere fysisk arbejdsmiljø og lavere timeløn I fag hvor deltidsansættelser er udbredte, får man en lavere timeløn end i fag, hvor deltidsansættelser ikke er særligt udbredte. Samtidig
Læs mereWork-Life Balance. Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005
Work-Life Balance Specialanalyse fra Det Danske Ledelsesbarometer 2005 Ledernes Hovedorganisation, april 2006 INDLEDNING Denne specialanalyse af Det Danske Ledelsesbarometer 2005 påviser, at hver fjerde
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs mereKøn, uddannelse og karriere
Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mere06:31. Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV
06:31 Mette Deding Vibeke Jakobsen INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV 06:31 INDVANDRERES ARBEJDSLIV OG FAMILIELIV Mette Deding Vibeke Jakobsen KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET INDVANDRERES
Læs mereNæsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46
KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereINGENIØRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereGuide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre
Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereUndersøgelse om distancearbejde, april 2011
Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver
Læs mereStress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereGeneralforsamling d. 23. april 2013
Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereFremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk
Vær r sød s mod dine børn, b det er dem der skal vælge v dit plejehjem. Fremtidens dagsinstitutioner ved Marianne Levinsen, Fremforsk Forbrug, befolkning, livsfaser og tid Familie som institution nu og
Læs mereFrivillig støtte til småbørnsfamilier
Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereArbejdstid blandt FOAs medlemmer
8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7
Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende
Læs mereNotat om kønsforskelle
Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet
Læs mereDen danske mand. .findes vist, ikke? Om mænds deltagelse i folkeoplysningsaktiviteter. Oplæg for Videnscenter for Folkeoplysning (Vifo forum)
Den danske mand.findes vist, ikke? Om mænds deltagelse i folkeoplysningsaktiviteter Oplæg for Videnscenter for Folkeoplysning (Vifo forum) Steen Baagøe Nielsen Cand.mag, PhD uddannelses og kønsforskning
Læs mereIndividuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser
Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken
Læs mereResultater af succes-undersøgelsen via Internettet
Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereOffentligt ansattes frokostpause
Offentligt ansattes frokostpause IDA har undersøgt de offentligt ansatte medlemmers frokostpause herunder: Om de holder pause i hele frokostpausen Om de oplever, at arbejdsgiveren forventer, at de står
Læs mereAktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Læs mereFinal Report: Danish Labour Force Survey ad hoc module 2005 on reconciliation between work and family life (revised version)
Copenhagen, Februar 2006 Statistics Denmark, Labour Force Survey TMN Final Report: Danish Labour Force Survey ad hoc module 2005 on reconciliation between work and family life (revised version) Regarding
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereEn lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi
En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om fordeling af barselsorlov
FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 Det siger FOAs medlemmer om fordeling af barselsorlov FOA har i perioden 30. marts 11. april 2012 gennemført en undersøgelse om barselsorlov via forbundet elektroniske
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereBørn med en funktionsnedsættelse og deres familier
Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP
Læs mereGreve Kommune. Borgerservicepolitik og kanalstrategi
Greve Kommune Borgerservicepolitik og kanalstrategi Tabelrapport Capacent Epinion 4. juli 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Capacent Epinion...4 2 Baggrund...5 2.1 Indledning...5 3 Frekvenstabeller...6
Læs mereEfteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse
2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år
Læs mereLedelse og fastholdelse af frivillige
Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse og fastholdelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Definition af frivilligt arbejde
Læs mereBesøget på Arbejdermuseet
Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Snak med hinanden to og to Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var ikke? Hvad handlede undervisningen på museet om? Var der noget, der overraskede dig?
Læs mereKøn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.
Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,
Læs mereFremtidens medarbejdere i den finansielle sektor. Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.
Fremtidens medarbejdere i den finansielle sektor Forskningschef Marianne Levinsen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk Kilde: The Economist, marts 2007 Omdømmeundersøgelse marts 2006
Læs mereTal om det frivillige Danmark ANALYSE AF BEFOLKNINGENS FRIVILLIGE ENGAGEMENT
FRIVILLIGRAPPORTEN 216-218 Tal om det frivillige Danmark ANALYSE AF BEFOLKNINGENS FRIVILLIGE ENGAGEMENT En af tre undersøgelser af frivilligheden i Danmark Om undersøgelsen Befolkningens frivillige engagement
Læs mereFORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs merePsykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet
ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Læs mereParforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13
Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereDet gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017
Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.
Læs mereKapitel 5. Noget om arbejde
Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,
Læs mereDeltidsansættelser i Danmark
Side 1 af 6 Deltidsansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Deltidsansættelser fordelt på køn... 3 2. Deltidsansættelse blandt akademikere... 5 Hovedkonklusioner
Læs mereVidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.
1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,
Læs mereLigestilling. Kvinder i Ledelse. Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark. Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012
Ligestilling 1 Kvinder i Ledelse Undersøgelse af barrierer for kvinder i ledelse i Region Syddanmark Udarbejdet af HR Sekretariat, september 2012 1 2 Baggrund Politikerne i Region Syddanmark har valgt
Læs mereAt være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud. om gensidige forventninger
At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud om gensidige forventninger I har nu fået tilbudt en plads i et dagtilbud i Herlev Kommune. Her kan I læse om, hvad I kan forvente af os, og hvordan vi forventer,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereKvinder halter bagefter på løn
Selvom Danmark internationalt set klarer sig godt, når det kommer til ligestilling, er der en markant forskel på lønindkomsten for kvinder og mænd i Danmark. Noget af forklaringen bunder i, at flere kvinder
Læs mereHalvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn
4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får
Læs mere