Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
|
|
- Helle Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste 1 år. Da udbuddet af videregående uddannede kun stiger med knap 1. personer, vil der i fremtiden mangle 18. personer med videregående uddannelse. Da den private sektor tegner sig for 7 pct. af stigningen i efterspørgslen, vil manglen på uddannet arbejdskraft især ramme den private sektor. af chefanalytiker Frederik I. Pedersen 22. november 21 Analysens hovedkonklusioner AE s 22-fremskrivning viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer de næste 1 år. Da udbuddet af videregående uddannede kun stiger med knap 1. personer, vil der være en generel mangel på videregående uddannede på 18. personer. Da den private sektor tegner sig for 7 pct. af stigningen i efterspørgslen, vil manglen på uddannet arbejdskraft især ramme den private sektor. Efterspørgslen efter faglært arbejdskraft stiger med knap 1. personer. Udbuddet af faglærte falder 2. personer, hvilket ligeledes peger på en generel mangel inden for denne uddannelsesgruppe. Manglen på uddannet arbejdskraft vil skade produktiviteten og derfor vækstmulighederne i økonomien. Ikke alene er der en direkte effekt, idet højere uddannede har et højere produktivitetsniveau. Der er også en indirekte effekt idet højere uddannede løfter produktiviteten mere generelt i virksomhederne og muliggør investeringer i ny teknologi og omlægning til mere effektive arbejdsgange. At der er en stor indirekte effekt her, bekræftes af analyser i den nye Vismandsrapport. I forhold til regeringens vækstdagsorden starter man med at skyde sig selv i foden, når man vil spare mere end mia. på uddannelse og forskning de kommende år. Kontakt Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Tlf Mobil fip@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V
2 AE s 22-fremskrivning viser, at der vil være en samlet stigning i efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse på hele 28. de næste 1 år, mens der vil være en stigning i efterspørgslen efter faglært arbejdskraft på knap 1. personer. Det fremgår af figur 1A og 1B. Figurerne viser samtidig, at den private del af økonomien står for næsten 7 pct. af stigningen i efterspørgslen efter de videregående uddannelser svarende til 2. personer. Til gengæld falder den private efterspørgsel efter faglært arbejdskraft en smule frem mod 22. Figur 1A. Faglærte frem mod 22 Figur 1B. Videregående uddannede frem mod personer 1 1. personer 1 1. personer 3 1. personer Efterspørgsel i alt Efterspørgsel privat Udbud (mulig efterspørgsel) Efterspørgsel i alt Efterspørgsel privat Udbud (mulig efterspørgsel) Anm.: Den private efterspørgsel er afgrænset ift. erhvervet offentlige tjenester. Kilde: AE AE fremskriver ligeledes udbuddet af uddannet arbejdskraft. Selvom udbuddet af videregående uddannede stiger med knap 1. de næste 1 år, kan det, som det fremgår af figur 1B, slet ikke følge med efterspørgslen. Fremskrivningen peger derfor på en samlet mangel på personer med en videregående uddannelse i størrelsesorden 18. personer frem mod 22. Da næsten ¾ af efterspørgslen efter videregående uddannede ligger i den private del af økonomien, vil det især være de private virksomheder, der kommer til at lide under denne mangel. Udbuddet af faglært arbejdskraft falder med godt 2. personer. Det viser figur 1A. Fremskrivningen peger dermed også på en samlet mangel på faglært arbejdskraft frem mod 22. Det gælder også i den private sektor, selvom efterspørgslen falder en smule her. Mangel på uddannede vil bremse væksten Det kan få alvorlige konsekvenser for dansk økonomi, at virksomhederne ikke kan få den uddannede arbejdskraft, de har behov for. Det vil skade produktiviteten og derfor vækstmulighederne i økonomien. For det første har højere uddannede et højere individuelt produktivitetsniveau end lavere eller ikkeuddannede. Det afspejler sig i de relative lønninger og optræder i vækst- og produktivitetsregnskaberne som bidraget fra arbejdskraftens uddannelsesniveau eller kvalitet. Som det fremgår af figur 2, har der været et generelt positivt bidrag fra uddannelsesniveauet til produktivitetsudviklingen i snæver forstand i de private virksomheder fra , om end bidraget er blevet gradvist mindre. 2
3 Figur 2. Snævert produktivitetsbidrag fra arbejdskraftens kvalitet i den private sektor bidrag pct.enheder,3 bidrag pct.enheder,3,2,2,1, Anm.: Beregnet som simple gennemsnit over de forskellige perioder. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik produktivitetsregnskab, september 21. I 197 erne lå bidraget på ¼ procentenhed om året, i 198 erne på godt,1 procentenhed, i 199 erne på godt,1 procentenhed om året, mens vi i 2 erne har haft et bidrag på knap procentenhed om året. Til sammenligning kan nævnes, at arbejdsmarkedets bidrag til den samlede BNP-vækst i perioden fra (antallet af rå præsterede arbejdstimer) i gennemsnit har ligget på -,1 procentenhed om året. For det andet ligger der en række indirekte effekter fra uddannet arbejdskraft på produktiviteten. Således kan en ny og bedre uddannet person på en arbejdsplads også forbedre sine kollegaers produktivitet ved at lære fra sig, forbedre arbejdsdelingen eller være med til at øge omstillingen i virksomheden generelt. Samtidig kan mere og højere uddannet arbejdskraft være en forudsætning for investeringer i ny teknologi, med forøgelse af kapitalapparatet og produktiviteten til følge. Hvis indførelsen af ny teknologi samtidig medfører omstilling til mere effektive arbejdsgange, ligger der en yderligere kilde til øget produktivitet fra uddannelse. Stor indirekte effekt fra uddannelse De Økonomiske Vismænd har i efterårsrapporten 21 netop en interessant analyse af de indirekte effekter af uddannelse på produktiviteten. Produktiviteten er her forstået som det smalle produktivitetsbegreb, totalfaktorproduktiviteten (TFP), der viser den effektivitet, med hvilken produktionsfaktorerne finder anvendelse i virksomhederne. Vismændene ser, med udgangspunkt i mikrodata, på sammenhængen mellem virksomhedernes TFPniveau og de beskæftigedes uddannelsesniveau inden for industri, bygge- og anlæg samt private service virksomheder. Og konklusionen er klar for alle tre erhverv: jo større andel af uddannede, jo højere er TFP-niveauet i virksomheden. 3
4 Ud fra analyseresultaterne regner vismændene sig endvidere frem til, hvad uddannelsesudviklingen for de beskæftigede har betydet for TFP-produktiviteten (svarende til den indirekte effekt) inden for de tre private hovederhverv fra 1988 til 27. Det er vist i figur 3. Figur 3. Uddannelsesbidrag til TFP-væksten i private hovederhverv årligt vækstbidrag pct.enheder, årligt vækstbidrag pct.enheder,,4,4,3,3,2,2,1,1 Fremstillingsindustri Privat Service Bygge- og anlæg Kilde: AE pba. Vismandsrapport efteråret 21. Inden for fremstillingsindustri beregnes således, at det stigende uddannelsesniveau har løftet TFP med,26 pct. per år. Og inden for private serviceerhverv beregnes, at faldet i andelen af ufaglærte og faglærte samt stigningen i andelen af personer med en videregående uddannelse har løftet TFP med,46 pct. per år. Inden for bygge- og anlægssektoren, hvor uddannelsesniveauet kun er steget i mindre grad, udregnes at det trods alt øgede uddannelsesniveau har løftet TFP med,1 pct. per år. Så ikke alene er der, som det fremgår af vækst- og produktivitetsregnskaberne i figur 2, tale om et direkte bidrag til produktivitetsvæksten fra et stigende uddannelsesniveau. Der ligger også et større indirekte bidrag fra uddannelsessammensætningen til produktiviteten via TFP-udviklingen. De i figur 3 viste resultater svarer i nutidskroner til et årligt velstandsløft på cirka 2 mia. kr. alene fra TFP. Det bliver til mange penge, når man ser over den 2-årige periode. Det virker samtidig underordnet, når Vismændene stiller spørgsmål ved årsagssammenhængene i deres mikroanalyse: Er det uddannelse, der skaber høj produktivitet, eller er det høj-produktive virksomheder, der efterspørger højt uddannet arbejdskraft? Hvis høj-produktive virksomheder ikke kan få den uddannede arbejdskraft, de ønsker, så investerer de formentlig heller ikke i den nyeste teknologi (produktivitetseffekt via kapitalapparat) og undlader derfor også at omstille produktionen i en mere effektiv retning (produktivitetseffekt via TFP). Der er altså ingen tvivl om, at de traditionelle vækstregnskaber undervurderer effekten af uddannelse. 4
5 I ovenstående lys virker det helt uforståeligt, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti de kommende år vil spare over mia. på uddannelse og forskning som følge af udmøntningen af den såkaldte Genopretningspakke og Finanslovsforhandlingerne for 211. I forhold til regeringens vækstdagsorden starter man med at skydes sig selv i foden. Boks 1. Antagelser bag fremskrivningerne Fremskrivningen af efterspørgslen efter arbejdskraft er baseret på en fortsættelse af de historiske tendenser, hvad angår erhvervsfordeling og erhvervenes efterspørgsel efter de forskellige typer af uddannet arbejdskraft. Fremskrivningen er lavet, så den på makroniveau afspejler AE s seneste konjunkturvurdering fra september 21 og AE s langsigtede fremskrivning af strukturerne på arbejdsmarkedet. Den offentlige sektor vokser på linje med regeringens mellem- og langfristede antagelser. Fremskrivningen af udbuddet (mulige efterspørgsel) af arbejdskraft er lavet på baggrund af AE s uddannelsesmodel, som bruger de seneste overgangssandsynligheder (eksempelvis sandsynligheden for at en person med en gymnasial eksamen tager en given universitetsuddannelse) til at udregne de unges fremtidige uddannelsesmønster og derfor udviklingen i arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning. Derudover er der korrigeret for, at ledigheden normaliseres fra det nuværende høje niveau til et lavere strukturelt niveau. I fremskrivningen regnes efterspørgslen efter arbejdskraft og udbuddet af arbejdskraft således som uafhængige størrelser. I den virkelige økonomi må efterspørgslen selvfølgelig tilpasse sig til udbuddet (import af arbejdskraft ikke medtaget) virksomhederne kan ikke ansætte flere faglærte og videregående uddannede, end der er. Fremskrivningen skal derfor ses som et scenario, der viser mismatch mellem det, der ønskes, og det der kan lade sig gøre med de forudsætninger, der er lagt til grund. Der er ikke tale om en prognose. Det skal bemærkes, at der under overfladen kan gemme sig en større mangel på personer med specifikke typer af uddannelse, mens der kan være overskud af andre. Fx vil den overordnede mangel på faglært arbejdskraft ikke være jævnt fordelt på uddannelsesgrupper. Samtidig fortsætter fremskrivningen den tendens, der har været til, at stillinger, der tidligere var skræddersyet til en faglært, fremover i stigende grad varetages af personer med en videregående uddannelse. Det gælder fx inden for bankvæsnet, hvor mange i dag har en kort videregående uddannelse som markedsføringsøkonom, finansøkonom, HD eller lignende. Bortset fra, at korte videregående uddannelser typisk er mere bogligt orienterede, er der på uddannelseslængden ikke den store forskel til de faglærte uddannelser.
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereManglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand
Manglende investeringer og uddannelse hæmmer dansk velstand Velstandsvæksten i indeværende årti har været bremset af en kraftig nedgang i produktivitetsvæksten. Kapitalinvesteringer og væksten i arbejdsstyrkens
Læs mereBehovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år
Behovet for ufaglærte falder med 190.000 de næste 10 år Der bliver massiv mangel på faglærte og personer med en videregående uddannelse på fremtidens arbejdsmarked, mens der bliver et stort overskud af
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereHistorisk lav produktivitetsvækst
Produktiviteten har udviklet sig sløjt gennem flere år, men har udvist deciderede fald i 2007 og 2008. Analysen viser, at nedgangen ikke kan henføres til nogen enkeltstående faktor. Den længerevarende
Læs mereFlot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet
Flot økonomisk fremgang i 3. kvartal arbejdsmarkedet fortsat underdrejet Nye nationalregnskabstal for 3. kvartal 2010 viser en flot fremgang i dansk økonomi. Stigningen sker dog på et nedrevideret grundlag
Læs mereNedtur for både vækst og beskæftigelse
Nationalregnskab 4. kvartal 20 Efter fem kvartaler med fremgang i den økonomiske aktivitet faldt BNP med 0,4 pct. i 4. kvartal 20. Samtidig faldt beskæftigelsen med 3.000 personer, så vi under krisen nu
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektor befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereFremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet
Fremgang i økonomien usikkerhed om vending på arbejdsmarkedet Nye nationalregnskabstal bekræfter, at der fortsat er fremgang i dansk økonomi. Der var pæn vækst i 1. kvartal 2010 og en overraskende om end
Læs mereErhvervslivets investeringer på niveau med starten af 80 erne
Erhvervslivets investeringer på niveau med starten af erne Den økonomiske krise har været ekstremt hård ved erhvervslivets investeringer. Dermed er erhvervsinvesteringerne en af de væsentligste årsager
Læs mereReformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau
Reformer af arbejdsmarkedet & arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Tilbagetrækningsaftalen løser ikke ubalancerne på arbejdsmarkedet Det danske arbejdsmarked står frem mod 22 overfor den store udfordring,
Læs mereNye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi
Nye tal viser dyb nedtur i dansk økonomi Nationalregnskabstallene for 2. kvartal 2009 viste et historisk fald i den økonomiske aktivitet. Vejen tilbage til normalsituationen i dansk økonomi tegner derfor
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereMange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer
Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne
Læs mereDe unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed
De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage
Læs mereDyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning
Dyb krise i byggeriet ingen risiko for overophedning Bygge- og anlægssektoren befinder sig i en meget dyb krise. Byggeriets beskæftigelse er det seneste år faldet med hele 25. fuldtidspersoner, svarende
Læs mereMANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN
af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter
Læs mereOpsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau
Opsparingsoverskud i den private sektor på ekstremt rekordniveau Dagens nationalregnskabstal viser et opsparingsoverskud i den private sektor på ikke mindre end 17 mia.kr. i 212. Rekorden kommer oven på
Læs mereNybyggeriet fortsat i krise
Det påbegyndte nybyggeri faldt igen i 3. kvartal 1 og ligger dermed fortsat på et niveau, der ikke er set lavere siden 199. De øvrige indikatorer for bygge- og anlægssektoren peger generelt på en fortsat
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereOverraskende fald i arbejdsløsheden
Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en
Læs mereStigende arbejdsløshed
Nye arbejdsløshedstal oktober 21 Stigende arbejdsløshed tredobling i langtidsledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 fuldtidspersoner fra september til oktober 21. Dermed udgør bruttoledigheden nu samlet
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereVelstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen
Velstandstab på 150 mia. kr. gennem krisen Finansministeriet har nedjusteret forventningen til BNP-niveauet i 2020 med 150 mia. 2013- kr. fra før krisen til i dag. Det svarer til et varigt velstandstab
Læs mereFlere marginaliserede efter markant nedgang
Flere marginaliserede efter markant nedgang Antallet af personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet er begyndt at stige igen efter et meget markant fald i forbindelse med den seneste højkonjunktur.
Læs mereVending på vej i bygge- og anlægssektoren?
Arbejdsløsheden for de byggefaglærte er begyndt at stige igen efter et lille fald omkring årsskiftet. I juni 1 var hele 13½ pct. af de forsikrede i a-kasserne for byggefaglærte arbejdsløse, når man medregner
Læs mereStørste stigning i bruttoledigheden
Største stigning i bruttoledigheden siden efteråret 9 Bruttoledigheden er steget med hele 5. fuldtidspersoner den seneste måned og har dermed rundet 171. fuldtidspersoner svarende til,3 pct. af arbejdsstyrken.
Læs mereNATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN
28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereNegativ vækst i 2. kvartal 2012
Foreløbigt nationalregnskab 2. kvartal 2012 Dagens nationalregnskab bekræfter med en negativ vækst på ½ pct. det billede, indikatorerne har tegnet af økonomisk modvind de seneste måneder. Havde det ikke
Læs mereDen økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv
Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereSvag underliggende vækst i det private forbrug
Svag underliggende vækst i det private forbrug Nationalregnskabet for første halvår 20 har vist flotte stigninger i det private forbrug. En ekstraordinær kold vinter og forår har dog givet en markant stigning
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereFortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet
Fortsat 10 arbejdsløse for hver ledig stilling på arbejdsmarkedet Arbejdsløsheden steg med 600 fuldtidspersoner i januar 011 og ligger nu på 6,1 pct. af arbejdsstyrken. Det betyder, at der stadig er ca.
Læs mereStor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft
3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereArbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid
Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt
Læs mereLidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået
Nye arbejdsløshedstal november 21 Lidt færre arbejdsløse giver håb om, at bunden er nået Bruttoledigheden faldt med 9 fuldtidspersoner fra oktober til november 21. Udviklingen giver håb om, at bunden på
Læs mereDanmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år
Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3
Læs mereBeskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år
Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen
Læs mereDansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen
Dansk økonomi er ikke gået helt bag om dansen Der var frygtet en fortsat nedgang i dansk økonomi i 3. kvartal 2009, men de nye nationalregnskabstal viste en pæn fremgang. Dansk økonomi er dermed ikke som
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereArbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen
Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen Nye tal for beskæftigelse i Danmark peger på, at det danske arbejdsmarked fortsat hænger fast på bunden. Beskæftigelsen faldt således med. personer fra.
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereOverraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked
Overraskende stor nedgang på det danske arbejdsmarked Nye tal viser, at beskæftigelsen faldt med 10.000 personer ind i 1. kvartal 2011. Samtidig faldt den gennemsnitlige arbejdstid markant. Samlet har
Læs mereArbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig
Arbejdsmarkedet tæt på bunden vejen tilbage bliver langvarig Selvom arbejdsløsheden steg i januar 11, synes arbejdsløsheden at have stabiliseret sig omkring 6 pct. af arbejdsstyrken. Det indikerer, at
Læs mereStigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser
Stigende arbejdsløshed for offentlige a-kasser A-kasserne, der især er rettet mod den offentlige sektor, er begyndt at sætte sit præg på ledighedsstatistikken. Det sidste halve år er bruttoarbejdsløsheden
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereFortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed
Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereDansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen
Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereDen offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau
Den offentlige beskæftigelse er tilbage på Nyrup-niveau Den offentlige beskæftigelse er faldet så markant efter gennemførelsen af VKO s såkaldte Genopretningspakke, at den nu ligger på niveau med, hvad
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereBNP faldt for andet kvartal i træk
BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere
Læs mere17.000 færre offentligt ansatte i 2011
17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i
Læs mereDansk industri står toptunet til fremgang
Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige
Læs mereFinanspolitikken på farlig kurs
Dansk økonomi står fortsat på bunden af den største økonomiske vækstkrise i nyere tid. Selvom det vækstmæssigt begynder at gå den rigtige vej igen, vil der være massiv overkapacitet i økonomien mange år
Læs mereMiraklet på arbejdsmarkedet gav for lidt vækst
Miraklet på arbejdsmarkedet gav for lidt vækst Danmark fik hverken vækst- eller velstandsmæssigt nok ud af miraklet på det danske arbejdsmarked fra 2004-2008, fordi produktiviteten faldt. Det er der både
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereKæmpe forskelle i a-kasser ramt af den stigende ledighed
Kæmpe forskelle i a-kasser ramt af den stigende ledighed Arbejdsløsheden er steget meget bredt i det danske samfund. Nogle grupper og områder er imidlertid hårdere ramt end andre. Der er især store stigninger
Læs mereDREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet
DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.
Læs mereStore effekter af koordineret europæisk vækstpakke
Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk
Læs mereHver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Læs mereMARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST
. januar af Frederik I. Pedersen direkte tlf. Resumé: MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST De seneste nationalregnskabstal for dansk vækst, beskæftigelse og arbejdstimer indeholder en kraftig
Læs mereERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT
i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks
Læs mereNationalregnskab viser sløjt vækstbillede og. enorm nedjustering af arbejdstimerne
Nationalregnskab viser sløjt vækstbillede og enorm nedjustering af arbejdstimerne Den første revision af nationalregnskabet ind i 1. kvt. 2013 viser en BNP-vækst på NUL pct. Det er en nedrevision på 0,2
Læs mereUddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr.
Uddannelse kan løfte BNP med op til 96 mia. kr. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser, at der bliver stor mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 225. Forskellen i BNP er op til 96 mia. kr. mellem
Læs mereOffentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund
Offentlig nulvækst tilbageruller velfærdssamfund Nulvækst ikke er en harmløs neutral antagelse. Nulvækst vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien. Fortsætter nulvækst
Læs mereMangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder
Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Danmark kommer frem mod 2019 til at mangle uddannet arbejdskraft. Parallelt hermed vil der være langt flere ufaglærte, end der er job til. Manglen
Læs mereDansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene
Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.
Læs mereNyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse
Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereprivate jobs tabt under krisen
199.000 private jobs tabt under Dagens nationalregnskab bekræfter, at der fortsat var nedgang på arbejdsmarkedet i 1. kvartal 2010. På trods af en stagnerende arbejdsløshed faldt beskæftigelsen med 13.000
Læs mereLidt færre rekrutteringsproblemer
Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked
Læs mereKvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked
Læs mereDansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 2011
Økonomisk kommentar: Nationalregnskab og udlandsformue 4. kvartal 211 Dansk økonomi nu med negativ vækst og privat opsparringsoverskud på 155 mia.kr. i 211 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 33 55 77
Læs mereDe højtuddannede er kommet bedst igennem krisen
Kortlægning af beskæftigelsesudviklingen under krisen De højtuddannede er kommet bedst igennem krisen Der har tidligere i debatten været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt
Læs mereLangtidsledigheden stiger
let af langtidsledige er igen begyndt at stige. Siden februar måned er antallet af langtidsledige steget med omkring 8. fuldtidspersoner eller godt 48 procent, så der i september var knap 24.6 langtidsledige.
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereOffentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest
Offentligt udgiftsskred skyldes krisen og ikke en forbrugsfest Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP). Baggrunden skal dog findes i, at krisen har bevirket
Læs mereArbejderbevægelsens Erhvervsråd
Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk
Læs mereAE s indspil til produktivitetskommissionen
AE s indspil til produktivitetskommissionen 1. Investeringer formentlig også medvirkende til produktivitetsnedgearing Helt overordnet er der ikke enighed om udviklingen i de underliggende produktivitetsdrivere.
Læs mereDe ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen
De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre
Læs mere