Flygtninge på starthjælp CASA Mette Blauenfeldt Henning Hansen Adam Johansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flygtninge på starthjælp CASA 2006. Mette Blauenfeldt Henning Hansen Adam Johansen"

Transkript

1 Flygtninge på starthjælp CASA 2006 Mette Blauenfeldt Henning Hansen Adam Johansen

2 Flygtninge på starthjælp Mette Blauenfeldt, Henning Hansen og Adam Johansen CASAs forlag, september 2006

3 Flygtninge på starthjælp CASAs forlag, september 2006 Mette Blauenfeldt, Henning Hansen og Adam Johansen ISBN nr Elektronisk udgave: Hjemmesideadresse:

4 For mig er det som et fængsel her. Det er ikke et liv, vel? Det betyder, at de giver dig en lille smule penge. Og du dør ikke. De ved godt, jeg er dygtig; vi vil forsøge at klare os. Jeg er ikke en teenagemand, og jeg vil forsøge at bruge hver en øre til et godt formål. Men hvor længe kan vi holde det ud? (Far til 2 børn) Forord Man kan med nogen ret betragte starthjælpen som et socialt eksperiment, fordi regeringen med starthjælpen siden 1. juli 2002 har ladet familier klare sig for et væsentligt lavere rådighedsbeløb end familier på kontanthjælp. Kontanthjælpen var indtil starthjælpen det laveste indtægtsniveau for familieforsørgelse. Selvom starthjælpen har været gældende i 4 år, har regeringen endnu ikke ønsket at undersøge de levekårsmæssige konsekvenser af starthjælpen, ligesom den heller ikke har villet støtte en sådan undersøgelse. Vi har tidligere ansøgt Integrationsministeriet om en sådan støtte, men fået afslag. Der foreligger desværre heller ikke andre velunderbyggede undersøgelser af starthjælpens konsekvenser, fx fra forskningsinstitutioner og universiteter. Beskæftigelsesministeriet har kun undersøgt beskæftigelseseffekten af starthjælpen, men de levekårsmæssige konsekvenser for de starthjælpsmodtagere, der ikke er blevet selvforsørgende, har regeringen ikke været interesseret i at få belyst. Vi kunne have ønsket at gennemføre en mere omfattende undersøgelse end den foreliggende, bl.a. med henblik på at indsamle flere udsagn fra flygtningene selv, fra voksne, børn og unge, og med henblik på at indsamle data fra flere kommuner og andre professionelle og frivillige aktører, som arbejder med integration af flygtninge. Det har af ressourcemæssige grunde ikke været muligt. Alligevel er vi i stand til at præsentere et solidt grundlag for at vurdere starthjælpens økonomiske konsekvenser for de familier, som fortsat forsørges af starthjælp. Vi ønsker at takke de flygtninge, tolke og integrationsmedarbejdere i 19 kommuner, som har bidraget til denne undersøgelse. En stor tak for den store imødekommenhed hos flygtningefamilier, der inviterede os hjem til et interview, tolkenes professionelle bidrag, og den ekstraordinære indsats fra mange travle integrationsmedarbejdere, der udfyldte de fremsendte spørgeskemaer. Det har kun været muligt at gennemføre denne undersøgelse takket været økonomisk støtte fra Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, 3F, Dansk Sygeplejeråd, Den sociale højskole i København (DSH), FOA, Susi og Peter Robinsohns fond, Inger Kunst-Hansens fond og ikke mindst CASAs Støttefond (Center for Alternativ Samfundsanalyse).

5 Der har desuden været en følgegruppe, som har diskuteret undersøgelsen og bidraget til udarbejdelsen af denne rapport, bestående af Bettina Post, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Simon Thorbek, lektor i retlig regulering ved DSH, Morten Ejrnæs, lektor i sociale problemer ved AUC, Ålborg Universitet og forskningsleder Finn Kenneth Hansen, CASA. Undersøgelsen er udført af socialrådgiver og formand for integrationsfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening, Mette Blauenfeldt, lektor i samfundsvidenskab ved DSH, Adam Johansen og konsulent ved CASA, Henning Hansen. Socialrådgiver Lene Gade Hansen har ydet bistand til beregning af rådighedsbeløb. Dataindsamlingen er udført fra april til og med juni Rapporten er færdiggjort medio september Mette Blauenfeldt Henning Hansen Adam Johansen

6 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Rådighedsbeløb under en beskeden levefod Flygtninge har flere afsavn Afsavn rammer især børnene Mange har helbredsproblemer Starthjælpen opleves som urimelig Et stort flertal bliver fastlåst på starthjælp Hvad har betydning for at blive selvforsørgende? Et socialpolitisk eksperiment Budgetter og rådighedsbeløb Hvordan får familierne økonomien til at hænge sammen? Sammenfatning Enkeltydelser og rådgivning Afsavn Dagligdags-afsavn Afsavn senge og dyner, cykler og computer Afsavn venner og familie Konsekvenser af at leve med lave ydelser og afsavn Forældrenes afmagt over for børnenes afsavn og deres drømme Opsummering omkring afsavn Afsavn, konsekvenser og strategier Værdighed og holdninger Faktorer der fremmer/hæmmer selvforsørgelse DREAM-analyser Det tager tid Sagsbehandlernes opgørelse Enkeltsagsundersøgelsen Har kommunen skaffet dem arbejde? Samlet set Matchgrupper og muligheder for selvforsørgelse Helbredsproblemer Hvad har betydning for at blive selvforsørgende Sagsbehandlerne om positive/negative effekter af starthjælpen Interview om selvforsørgelse Sammenfatning Eksisterende viden og statistik Statistik Undersøgelser...64 Litteraturfortegnelse...69 Bilag...71

7 4

8 1 Sammenfatning Siden 1. juli 2002 er nytilkomne flygtninge blevet forsørget af henholdsvis starthjælp ifølge lov om aktiv socialpolitik og af introduktionsydelse ifølge integrationsloven. Introduktionsydelsen udbetales de første 3 år af nytilkomne flygtninges og familiesammenførtes (til nytilkomne flygtninge) ophold. Herefter overgår de til starthjælp. Da beløbssatserne er de samme, og da starthjælp er blevet det gængse udtryk for begge typer af ydelser, har vi valgt overvejende at omtale ydelsen som starthjælp. Starthjælp udbetales hovedsagelig til flygtninge og til indvandrere. Starthjælp udbetales, så længe modtageren ikke har opholdt sig lovligt i Danmark de sidste 7 ud af 8 år. Starthjælpen er, afhængig af familiesammensætning, mindst 35 % lavere end kontanthjælpen, som indtil da havde været den laveste forsørgelsesydelse. Starthjælpen er pr kr. (brutto) for en enlig starthjælpsmodtager, mens en enlig på kontanthjælp til sammenligning modtager kr. Et andet eksempel er, at et par med 3 børn modtager kr. månedlig på starthjælp, medens en tilsvarende familie på kontanthjælp modtager kr. Jeg mangler alt. Nu har jeg været i Danmark i 4 år, og jeg mangler alt. Jeg har ikke noget ordentlig tøj at tage på. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. (Mor til 4 børn) Formålet med denne undersøgelse har været at gennemføre en grundig undersøgelse af starthjælpens økonomiske og levekårsmæssige konsekvenser for modtagerne. Desuden har vi undersøgt, om starthjælpen er et incitament til selvforsørgelse, sådan som det har været lovens intention. Denne undersøgelse fokuserer derfor på, hvordan de familier, som fortsat forsørges af starthjælp, klarer sig økonomisk, og hvilke afsavn de er udsat for. Der ses også på, hvordan den lave ydelse og afsavnene påvirker dem personligt og socialt. Undersøgelsen er gennemført ved en kombination af 4 typer data/delundersøgelser: Enkeltsagsundersøgelse: en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse af ca. 140 tilfældigt udvalgte familiers økonomiske situation. Formålet var at opnå et grundigt kendskab til familiernes økonomiske situation, sådan som den er oplyst for kommunernes medarbejdere. Familierne blev udvalgt i de 20 kommuner, som havde modtaget flest nye flygtninge i Hver kommunes integrationsmedarbejder blev bedt om at udfylde spørgeskemaer med journaloplysninger for maks. 10 familier, og de skulle udvælge sagerne i rækkefølge startende i januar

9 Sagsbehandlerundersøgelse: en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt integrationsmedarbejdere i de samme kommuner som i enkeltsagsundersøgelsen. Formålet var at undersøge integrationsmedarbejdernes erfaringer med flygtningesager. Personlige interview: 10 interview med børnefamilier af forskellig sammensætning. Formålet var at opnå et grundigt kendskab til konkrete flygtningefamiliers økonomi og levekår. Det lykkedes at finde de 9 familier og desuden at udføre et fokusgruppeinterview med 4 forsørgere og en af deres store sønner, plus interview af 2 unge på 14 og 18 år. DREAM-databasen: Analyser på Beskæftigelsesministeriets database, hvor det er muligt at se, hvor mange personer der modtager offentlige forsørgelsesydelser. CASA har kopi af databasen. 1.1 Rådighedsbeløb under en beskeden levefod Starthjælpen er den laveste sociale ydelse, børnefamilier forsørges af i dagens Danmark, og enkeltsagsundersøgelsen viser, at flygtningefamiliernes rådighedsbeløb er relativt beskedne. Hvis flygtningefamilierne kun har den nøgne starthjælp, så viser det sig, at en enlig uden børn i gennemsnit har kr. til rådighed pr. måned, når boligudgifterne er betalt. Et par med 2 børn har i gennemsnit kr. pr. måned til rådighed, når man medregner børnefamilieydelsen, og et par med 4 børn har i gennemsnit kr. pr. måned til rådighed. Gennemsnitstallene dækker over visse variationer, som primært skyldes, at boligudgifterne varierer. Desuden kan der være forskelle i skatteprocenter i forskellige kommuner. Flygtningefamiliernes rådighedsbeløb kan sættes i relief ved at sammenligne med andre ydelser og grænser for rådighedsbeløb. Det ene er Forbrugerstyrelsens standardbudget (pristalsreguleret til 2005), som udtrykker et rimeligt, almindeligt forbrug, det andet er det rådighedsbeløb, som benyttes af Told og Skat, når de skal vurdere, hvor meget folk kan afdrage på deres gæld til det offentlige og de samtidig skal opretholde en beskeden levefod. Endelig er der foretaget en sammenligning med kontanthjælpsmodtagere. Rådighedsbeløbet beregnet som procentdel af sammenligningsbeløbene Enlig uden børn Enlig med 1 barn Par uden børn Par med 2 børn % af standardbudget % 60 % 33 % 41 % % af gældsinddrivelsesbeløb % 92 % 65 % 73 % % af kontanthjælpsniveau % 77 % 51 % 55 % 6

10 For enlige uden børn udgør starthjælpsmodtagernes rådighedsbeløb 52 % af gældsinddrivelsesbeløbet og af kontanthjælp, men det udgør 32 % af standardbudgettet. Par uden børn ligger næsten på samme niveau som enlige uden børn, dog med en højere procentdel af gældinddrivelsesbeløbet. Blandt par med 2 børn udgør starthjælpsmodtagernes rådighedsbeløb 73 % af gældsinddrivelsesbeløbet, 55 % af kontanthjælpsniveauet og 41 % af standardbudgettet. Den 20. hver måned har vi ikke nogen penge tilbage, simpelthen. (Far til 3 børn) Uanset familietype er starthjælpsmodtagernes rådighedsbeløb lavere end rådighedsbeløbene ved gældsinddrivelse, kontanthjælp og standardbudgettet. Ud fra en økonomisk betragtning har flygtningene på starthjælp således et rådighedsbeløb, der ligger langt under et rimeligt og almindeligt forbrug, og under det niveau, der kaldes en beskeden levefod. Flygtninge har forskellige overlevelsesstrategier Der er forskel på, hvordan familierne i praksis klarer sig økonomisk. Nogle familier formår at styre økonomien, mens andre ikke er så gode til det. De, der får økonomien til at hænge sammen, planlægger omhyggeligt og køber ind strategisk, fx tilbudsvarer og vintertøj om sommeren. De, der ikke får pengene til at række, kan have stor gæld, som finansierer et forsøg på at videreføre livsstilen fra hjemlandet. Det viser sig, at familierne supplerer deres indkomst med lån eller pengegaver. Men gæld skal også afdrages, og afdragene indskrænker familiernes rådighedsbeløb. Det primære netværk bidrager også med lån og pengegaver, ligesom kredit hos handlende er en mulighed. helt ærligt, nogen gange går vi til affaldssteder og leder efter tingene. For nylig fandt vi en Playstation, som var gået i stykker, i en container Nu virker den. (Far til 4 børn) Børnefamilieydelsen er et afgørende økonomisk tilskud til børnefamilierne, og børnechecken bruges til at dække alle former for udgifter i familierne. Næsten alle modtager enkeltydelser, fx til medicin og behandling Både i henhold til integrationsloven og lov om aktiv socialpolitik er det muligt at kompensere familierne, hvis de har store enkeltudgifter til fx medicin og behandling. Enkeltsagsundersøgelsen viser, at 80 % af familierne har modtaget hjælp til enkeltudgifter i løbet af det sidste år. Der er stor spredning i summen af enkeltydelser over et år 90 % var under kr. og 30 % var under kr. 7

11 Det handler hyppigst om helbredsrelaterede udgifter, som hænger sammen med, at mange af modtagerne har helbredsproblemer. Medicin spiller en ret stor rolle. Psykologbehandling spiller også en stor rolle samt tandbehandling og fysioterapeut. Desuden spiller transport en stor rolle, fx drejer det sig om transport til undervisning eller projekt. Endelig er der en del eksempler på, at udgifter til etablering dækkes. Sagsbehandlerne vurderer, at familier på starthjælpsniveau oftere søger råd og vejledning end familier på kontanthjælp. Rådgivning omkring økonomi spiller en meget stor rolle, men sagsbehandlerne giver også råd og vejledning om meget andet, fx arbejde og bolig. I det hele taget er en del starthjælpsmodtagerne meget usikre. Flygtningene mister friheden til at disponere og vælge i eget liv. 1.2 Flygtninge har flere afsavn Familier på starthjælp er udsat for afsavn. Afsavnene er både af materiel og social karakter og har konsekvenser for både voksne og børn. For nogle familier er der tale om at undvære rigelig og sund mad, for andre er det især deres manglende mulighed for at købe nyt tøj og nye sko, der fremhæves. Mad mad og tøj Det er igen det der at det værste, det er mad, ikke? Vi har jo børn. (Far til 2 børn) Andre fremhæver deltagelse i skole- og klubrejser, andre igen ferierejser for familien. Afsavnene har sociale konsekvenser, eksempelvis når børn bliver drillet for at gå i genbrugstøj, og at børn uden cykler og mobiltelefon ikke kan indgå på lige fod i fællesskaber med deres jævnaldrende. De voksne har svært ved at forklare børnene, hvorfor de må lide afsavn og ikke kan have det samme forbrug og den samme adfærd, fx at kunne cykle, som andre børn og unge. Nogle børn holder ikke børnefødselsdag hjemme for deres klassekammerater. Det kan være en barriere for børnenes integration. De voksne nævner bl.a., at de ikke har råd til at se deres venner, selv når de bor i en naboby, og de har også kun råd til at tale i telefon med dem i begrænset omfang. Interview med 2 unge belyser deres specielle problemer. De har flere afsavn samtidig, og afsavnene er både materielle og sociale. Begge de unge giver udtryk for, at de ikke får mad nok. Den ældste er opmærksom på, at den kost, han får, ikke giver ham tilstrækkelig sund og nærende kost. De unge i denne undersøgelse fortæller, at de tidligt har fået indblik i familiens beskedne økonomi. De unge afholder sig fra at stille krav og ønsker. 8

12 De bliver tidligere voksne i økonomisk forstand, fordi de indirekte og direkte påtager sig et medansvar for hele familiens økonomi. 1.3 Afsavn rammer især børnene Når børn ikke har de samme ting, som deres danske kammerater har, spørger de selvfølgelig forældrene om hvorfor. Forældrene ser deres børn blive marginaliseret i de børnefællesskaber, de indgår i, og føler sig ude af stand til at give deres børn et svar. Børnene får ikke altid tilstrækkelig og sund mad, og det påvirker børnenes sundhed og humør. Det ved forældrene, og det piner dem, selvom det måske ikke bliver synligt for omgivelserne i hverdagen. For børnenes skyld nedprioriterer forældrene deres egne behov, fx for vintertøj. Forældrene må også give afkald på at se familie og venner og på at rejse på ferie, fordi de ikke har råd, ikke engang til en mindre tur i Danmark. Nogle forældre får afslag fra kommunen på ansøgning om enkeltydelser til dækning af nødvendige udgifter til fx større tandlægeregninger og til medicin til deres børn. Selvom flygtningefamilier sammenlignet med kontanthjælpsmodtagere, ifølge sagsbehandlerne, bevilges flere enkeltydelser, som i høj grad dækker deres behov for medicin og behandling. Forældrene giver udtryk for, at pengeknapheden stresser dem, fordi de ustandselig spekulerer på, hvordan de skal få råd til det mest fornødne, også til mad og til tøj. Pengeknapheden blokerer derfor for flygtningenes integration. Flygtningene kan ikke leve op til normerne for forbrug og aktiv social deltagelse i det danske samfund. De andre børn har cykler, men vores børn har ingen. Andre børn har mobil, men mine børn har ingen mobil. Vi er meget forskellige (Mor til 3 børn) 1.4 Mange har helbredsproblemer En væsentlig årsag til, at en del familier på starthjælpsniveau har dårlige muligheder for selvforsørgelse, er, at de har helbredsproblemer. Enkeltsagsundersøgelsen viser, at 54 % af familierne har et helbredsproblem altså mere end halvdelen. I nogle familier er det kun den ene part, der har problemer, men i flere familier har begge de voksne helbredsproblemer. Der er overvejende tale om psykiske problemer i ca. 70 % af familierne (med helbredsproblemer) er der tale om psykiske problemer. I ca. 20 % af familierne optræder psykiske problemer sammen med fysiske problemer. I % af familierne er der tale om fysiske problemer. I mange af tilfælde- 9

13 ne rapporteres om PTSD og traumer med depressioner og angst. Desuden er der en del eksempler på fysiske konsekvenser af tortur, som kan være meget langvarige eller kroniske. 1.5 Starthjælpen opleves som urimelig Interviewene af flygtningene viser, at flygtningene føler sig mindreværdige som følge af starthjælpen. De sammenligner sig med kontanthjælpsmodtagere og forstår ikke, hvorfor de bliver forsørget anderledes. Nogle føler sig straffede. Nogle føler deres stolthed krænket, fordi de ikke kan optræde ligeværdigt i de sociale sammenhænge, de indgår i. Forældrene bliver deres børn svar skyldig, når de spørger, hvorfor de ikke kan få og gøre det samme som deres jævnaldrende. Holdningerne til starthjælpen er delte. Nogle er ikke principielt imod starthjælpen, men er imod, at den gives til de, der er syge, eller at den i hvert tilfælde ikke gives inden for de første 3 år, hvor integrationsprocessen er mest krævende for flygtningene. Andre tager skarpt afstand fra starthjælpen, fordi starthjælpen indebærer levekår, som er under almindelig europæisk standard. Flygtningefamilierne i interviewene har ikke opnået en bedre privatøkonomi, end de havde i deres hjemland. Tværtimod har nogle direkte oplevet en forværring, og netop når de forsøger at videreføre den livsstil, de selv har været vant til og forbundet med et værdigt liv, får de alvorlige økonomiske problemer. 1.6 Et stort flertal bliver fastlåst på starthjælp Et erklæret formål med ydelser på starthjælpsniveau og alle andre midlertidige ydelser (fx dagpenge) er, at modtagerne så hurtigt som muligt skal blive selvforsørgende. Analyser på Arbejdsdirektoratets DREAM-database viser da også, at det sker i en række tilfælde. 33 % af de ikke-danske modtagere af starthjælp var blevet selvforsørgende (dvs. modtog ikke en offentlig ydelse) i løbet af 2½ år, og yderligere 5 % var i gang med en SU-berettiget uddannelse. De øvrige var enten udvandret igen eller modtager stadig en offentlig ydelse. Analyserne af DREAM-databasen viser, at selvforsørgelse er en proces, der tager tid. I enkeltsagsundersøgelsen blev sagsbehandlerne bedt om at vurdere fremtidsudsigterne med hensyn til selvforsørgelse. Næsten halvdelen af mændene har efter sagsbehandlernes vurdering gode muligheder for at blive selvforsørgende, mens det er tilfældet for 32 % af kvinderne. Til gengæld vurderes 33 % af kvinderne at have dårlige muligheder for selvforsørgelse, mens det kun er tilfældet for 24 % af mændene. 10

14 det er svært på starthjælp, fordi du har et svært liv. Det er ikke et almindeligt liv med starthjælp lever du under et almindeligt liv (Far til 1 barn) Man kan samlet set sige, at halvdelen af alle familierne (både enlige og par) efter sagsbehandlernes mening har gode muligheder for selvforsørgelse. I den anden ende af spektret har 25 % af de enlige og mindst 13 % af parfamilierne dårlige selvforsørgelsesmuligheder. 1.7 Hvad har betydning for at blive selvforsørgende? Sagsbehandlerne peger på forskellige faktorer, som er vigtige for at opnå selvforsørgelse. Der er dog tydeligvis to faktorer, som spiller en markant større rolle end de øvrige, og som går igen i halvdelen af besvarelserne. Det er henholdsvis modtagernes egen motivation, arbejdsidentitet og selvværd i første række, og i anden række det danske sprog. Først på tredjepladsen kommer økonomiske incitamenter, som er nogenlunde på linje med uddannelse/kompetencer, fysisk/psykisk helbred og et rummeligt arbejdsmarked. Sagsbehandlernes svar peger på en bredspektret indsats. De mener ikke, at økonomiske incitamenter er afgørende for at få gjort modtagerne selvforsørgende. De skal især have stimuleret eller genopbygget deres selvværd og egen motivation, lære at bruge det danske sprog og desuden have kendskab til det danske arbejdsmarked, men arbejdsmarkedet skal også være rummeligt, dvs. kunne tage imod disse mennesker. Når starthjælpen ikke virker som økonomisk incitament, kan det skyldes en række andre faktorer. Sagsbehandlerundersøgelsen og interviewene med flygtningene viser, at det at leve med en meget stram økonomi og deraf følgende afsavn får betydning for den enkeltes selvværd og identitet. Starthjælpsmodtagerne er ikke i besiddelse af det overskud, den styrke og den energi, der skal til for at søge job og kvalificere sig til arbejdsmarkedet. Personer, der føler mindreværd, er dårligere til at søge job. Du tænker ikke på andet. Du har ikke nogen penge, og du kan ikke gå nogen steder hen. Jeg kan ikke leve på starthjælp. Men hvis jeg havde almindelig løn eller almindelig kontanthjælp, kunne jeg bygge mig selv op. (Far til 1 barn) En anden væsentlig årsag til, at flertallet af flygtninge på introduktionsydelse og starthjælp ikke er blevet selvforsørgende, er flygtningenes helbredsproblemer. Mere end halvdelen har helbredsproblemer. Især psykiske problemer, som stammer fra deres tidligere liv, og starthjælpen forværrer for nogles vedkommende deres helbred. 11

15 Undersøgelsen viser, at starthjælpen ikke fremmer selvforsørgelse, men snarere skaber modvilje imod samfundet. Starthjælpen får som ydelse flygtninge til at føle sig som andenrangsborgere. 1.8 Et socialpolitisk eksperiment Starthjælpen har fra starten været og er fortsat et socialpolitisk eksperiment. Flygtninge er sat til at klare sig for den hidtil laveste ydelse til børnefamilier, uden at det har været genstand for undersøgelser eller forskning. Denne rapport er den første, som dokumenterer de forsørgelses- og levekårsmæssige virkninger af at leve af lave ydelser. Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i forsommeren et forlig som, ifølge forligsteksten, indebærer at: Nytilkomne indvandrere og flygtninges adgang til kontanthjælp frem for starthjælp fremover også kræver ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2½ år i Danmark, ud over det nuværende krav om ophold de sidste 7 ud af 8 år. Bliver forliget til lov, medfører det, at en stor gruppe af de nyankomne flygtninge risikerer at forblive forsørget af starthjælp i mange år, måske årtier, og at starthjælpen derfor får karakter af en varig ydelse. 12

16 2 Budgetter og rådighedsbeløb En vigtig problemstilling i forbindelse med ydelser på starthjælpsniveau er spørgsmålet om økonomisk trang og fattigdom, fordi ydelsen er lavere end kontanthjælpen, som ellers udgør den laveste ydelse i vort sociale ydelsessystem. Delundersøgelsen af enkeltsager indeholder en række spørgsmål om de enkelte familiers økonomi. Spørgsmålene er besvaret af en sagsbehandler på baggrund af tilgængelige oplysninger i de enkelte journaler. Disse økonomiske oplysninger kan tegne et overordnet billede af de enkelte familiers økonomi. I tabel 2.1 er vist nogle eksempler på familiebudgetter, som er hentet fra enkeltsagsundersøgelsen dvs. de er hentet fra den virkelige verden, men er ikke nødvendigvis gennemsnitlige eller typiske. Tabel 2.1: Eksempler på familiebudgetter Indkomster (nettobeløb): Enlig uden børn kr. Enlig med 1 barn kr. Par med 2 børn kr. Par med 4 børn kr. Ydelse på starthjælpsniveau Boligsikring/ 34 tillæg Børnebidrag Nettoindkomst ekskl. BFY BFY Børnefamilieydelse Samlet nettoindkomst Udgifter: Boligudgift brutto El, gas og vand Varme Udgifter i alt Rådighedsbeløb: Ekskl. børnefamilieydelse Inkl. børnefamilieydelse De mest interessante oplysninger er rådighedsbeløbene, som angiver, hvor meget de enkelte familier har til rådighed til at købe de daglige fornødenheder, fx mad, tøj, transport og fritid. Rådighedsbeløbet skal derudover dække en række faste udgifter, fx licens, forsikringer og telefon. De månedlige rådighedsbeløb er i denne undersøgelse udregnet ved at fratrække boligudgifterne netto, dvs. brutto-boligudgifterne minus boligsikring og anden boligstøtte, fra netto-starthjælpsydelsen, dvs. bruttoydelsen inkl. 13

17 forældretillæg og minus skat. På den måde har vi afgrænset rådighedsbeløbene, så de er mulige at sammenligne. På baggrund af de oplyste familiebudgetter i enkeltsagsundersøgelsen er der beregnet rådighedsbeløb for forskellige familietyper, der modtager ydelser på starthjælpsniveau. Det er altså familier, der kun har ydelse på starthjælpsniveau. Tabel 2.2: Rådighedsbeløb ekskl. børnefamilieydelse for forskellige familietyper, der modtager ydelser på starthjælpsniveau Gnsn. rådighedsbeløb pr. måned Interval for rådighedsbeløb* Antal familier Enlige uden børn kr Enlige med 1 barn kr Enlige med 2 børn kr Par uden børn kr Par med 1 barn kr Par med 2 børn kr Par med 3 børn kr Par med 4 børn kr * Højeste og laveste beløb Tabel 2.2 indeholder både oplysninger om gennemsnitsbeløb og beløbsintervallerne, som gennemsnittet er beregnet for, dvs. det højeste og det laveste beløb. Som man kan se, er der ganske store variationer i rådighedsbeløbene i de enkelte familietyper. Disse variationer skyldes primært forskelle i boligudgifterne. Selvom der kan ydes boligsikring og særlig støtte efter 34 til dækning af store boligudgifter, er resultatet imidlertid ret store variationer i rådighedsbeløb. Gennemsnitsbeløbene varierer derimod ikke særlig meget bortset fra, at enlige uden børn har markant lavere rådighedsbeløb end de øvrige. Børn er en vigtig faktor for rådighedsbeløbet, men som det fremgår, er forskellen på ingen børn at have og på at have børn størst. Der er også en betydelig forskel på at have 1 eller 2 børn, hvorimod flere børn end 2 ikke gør den store forskel blandt par med børn. Til gengæld har antallet af børn markant betydning, når man indregner børnefamilieydelsen i rådighedsbeløbet, som det er gjort i den næste tabel 2.3. Børnefamilieydelsen indregnes ikke i rådighedsbeløbet hos de sociale myndigheder, men det er i denne sammenhæng relevant at medregne ydelsen, fordi den bidrager til familiernes faktiske rådighedsbeløb. 1 1 Ifølge lov om børnefamilieydelse 10: indgår (børnefamilieydelsen) ikke ved beregning af ydelser efter den sociale lovgivning. Ifølge sociallovgivningen kan 14

18 Tabel 2.3: Rådighedsbeløb inkl. børnefamilieydelse for forskellige familietyper, der modtager ydelser på starthjælpsniveau Gnsn. rådighedsbeløb pr. måned Interval for rådighedsbeløb Antal familier Enlige uden børn kr Enlige med 1 barn kr Enlige med 2 børn kr Par uden børn kr Par med 1 barn kr Par med 2 børn kr Par med 3 børn kr Par med 4 børn kr Tabel 2.3 viser, at antallet af børn er meget afgørende for det samlede rådighedsbeløb. Jo flere børn, der er i familien, des større er det gennemsnitlige rådighedsbeløb men samtidig er udgifterne også større. Det laveste gennemsnitlige rådighedsbeløb findes blandt enlige uden børn kr. pr. måned. Par uden børn har det næstlaveste rådighedsbeløb på kr. pr. måned. Derefter stiger rådighedsbeløbet med antal børn, både blandt enlige og parfamilier. Det højeste gennemsnitlige rådighedsbeløb på kr. findes blandt parfamilier med 4 børn. Sammenligninger med standardbudgetter I Danmark har vi ikke en officiel fattigdomsgrænse. Det nærmeste, man kommer en sådan grænse, er de rådighedsbeløb, skyldnere skal have til at dække løbende udgifter i forbindelse med inddrivelse af gæld til det offentlige 2 og kontanthjælpen. Desuden kan man foretage sammenligninger med Forbrugerstyrelsens standardbudget, som dækker et rimeligt, almindeligt forbrug. Forbrugerstyrelsens standardbudget angiver, hvad det koster at leve i det daglige 3. Der er tale om et budget, der tildeler personer og familier et bestemt forbrug. Et forbrug, som forudsætter en vis ernæring og sund levevis og dækker alle væsentlige forbrugsområder, bortset fra boligudgiften. Forbruget er opgjort ud fra en betragtning om at tildele familier, hvad man har kaldt et rimeligt, almindeligt forbrug. der maksimalt ydes forsørgertillæg til 2 børn, hvorimod der ikke er noget tilsvarende loft over børnefamilieydelsen. 2 Bekendtgørelse nr. 995 af 19/10/2005: Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. 3 Forbrugerstyrelsen: Forbrugerstyrelsens familiebudget et standardbudget for danske husstande. Hovedrapport (Udarbejdet af CASA Center for Alternativ Samfundsanalyse), og Hansen, Finn Kenneth (2002): Hvad koster det at leve? Standardbudget for familier. CASA. Marts

U d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet

U d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) L 2 endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt U d l æ n d i n g e -, I n t e g r a tions - og B o l i g m i n i s t eriet Folketingets Udlændinge-,

Læs mere

Introduktion... 1. Sammenfatning... 2. Danmark som destinationsland... 3. Lave ydelser og beskæftigelse... 3. Fattigdom og marginalisering...

Introduktion... 1. Sammenfatning... 2. Danmark som destinationsland... 3. Lave ydelser og beskæftigelse... 3. Fattigdom og marginalisering... NOTAT Udarbejdet af: Center for Udsatte Flygtninge Viden om effekter af lav integrationsydelse til flygtninge 03.07.15 Indhold Introduktion... 1 Sammenfatning... 2 Danmark som destinationsland... 3 Lave

Læs mere

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

Nye minimumsbudgetter for danske familier

Nye minimumsbudgetter for danske familier november 2016 Nyt fra rff Nye minimumsbudgetter for danske familier H vad er det mindste, man kan leve for i dagens Danmark? Minimumsbudgettet, altså det laveste rådighedsbeløb, der skal til hver måned

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Notat om nye regler om integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225 timers regel.

Notat om nye regler om integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225 timers regel. BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: 25. februar 2016 Tlf. dir.: 4477 3472 E-mail: cme@balk.dk Kontakt: Afsnitsleder Claus Mercebach Notat om nye regler om integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Introduktion... 1. Sammenfatning... 2. Danmark som destinationsland... 3. Lave ydelser og beskæftigelse... 3. Fattigdom og marginalisering...

Introduktion... 1. Sammenfatning... 2. Danmark som destinationsland... 3. Lave ydelser og beskæftigelse... 3. Fattigdom og marginalisering... NOTAT Udarbejdet af: Center for Udsatte Flygtninge Viden om effekter af lav integrationsydelse til flygtninge 06.07.15 Indhold Introduktion... 1 Sammenfatning... 2 Danmark som destinationsland... 3 Lave

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Fattigdom i København

Fattigdom i København Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

FOR NYE BORGERE I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE INFORMATION OM ØKONOMI

FOR NYE BORGERE I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE INFORMATION OM ØKONOMI FOR NYE BORGERE I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE INFORMATION OM ØKONOMI 1 Læs og gem denne folder. Den indeholder vigtige oplysninger om, hvad du kan og skal gøre for at få styr på din økonomi med mere. Den indeholder

Læs mere

Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato

Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Henvendelse til Beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon 33 37 55 00 18.

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Kontanthjælp versus integrationsydelse

Kontanthjælp versus integrationsydelse SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Orientering om ydelser til flygtninge pr. 1. september 2015 Til: Social-, Sundheds- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget Dato: 16. november 2015 Sagsbeh.:

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Budgetområde 620 Anden Social Service

Budgetområde 620 Anden Social Service Indledning omfatter primært serviceydelser, som retter sig mod almindelige borgere uden et socialt problem. Det vil sige ydelser, som er frivillige for borgeren samt ydelser, hvor tildelingen sker alene

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Budgettet balancerer men tandlægen må vente

Budgettet balancerer men tandlægen må vente Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper Baggrund Den 19. november 2015

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Vejledning ansøgning om julehjælp

Vejledning ansøgning om julehjælp Vejledning ansøgning om julehjælp I forbindelse med at du søger julehjælp, skal vi bede dig udfylde og indsende Ansøgningsskema Beskrivelse af din situation og dit behov for hjælp Budgetskema Dokumentation

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Anden Social Service Sundhedsudgifter begravelse 01a Begravelseshjælp Sundhedsloven 160 Alle borgere

Læs mere

1. GENERELT. (Sæt kryds i de relevante firkanter)

1. GENERELT. (Sæt kryds i de relevante firkanter) 1. GENERELT 1.1 Har kommunen fastsat vejledende retningslinjer for tildelingen af personlige tillæg efter 17, stk. 2? Ja Nej Hvis ja: Hvilke af nedenstående vejledende retningslinjer anvender kommunen

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey

Analyse. Flygtninges gevinst ved beskæftigelse. 28. juni Af Isabelle Mairey Analyse 28. juni 2016 Flygtninges gevinst ved beskæftigelse Af Isabelle Mairey Den økonomiske tilskyndelse til at overgå fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse for nytilkomne på integrationsprogrammet,

Læs mere

1. Ansøgningsskema/regneark (enlig ægtefælle/samlever - børn udgifter)

1. Ansøgningsskema/regneark (enlig ægtefælle/samlever - børn udgifter) 1. Ansøgningsskema/regneark (enlig ægtefælle/samlever - børn udgifter) Vejledning til ansøgningsskema Ansøgning om gældssanering på Domstolsstyrelsens hjemmeside følger ikke bekendtgørelsen er ikke et

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005 Side 1 af 8 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 894 af 22/09/2005 Historisk Offentliggørelsesdato: 30-09-2005 Justitsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Bilag 1 Begæring om

Læs mere

Holmens Kanal 22 1060 København K. Tlf. 3392 4704 Fax. 3392 9205 www.udsatte.dk E-mail: post@udsatte.dk. December 2011

Holmens Kanal 22 1060 København K. Tlf. 3392 4704 Fax. 3392 9205 www.udsatte.dk E-mail: post@udsatte.dk. December 2011 Det er nødvendigt at få defineret en fattigdomsgrænse, sådan som den ny regering også har varslet. Det er de seneste ugers fordrejede debat i medierne et klart billede på!, sagde formanden for Rådet for

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2006

Boligydelse og boligsikring 2006 Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte. Vejledende rådighedsbeløb en kommunal praksis?

Rådet for Socialt Udsatte. Vejledende rådighedsbeløb en kommunal praksis? Rådet for Socialt Udsatte Vejledende rådighedsbeløb en kommunal praksis? April 2006 Rådet for Socialt Udsatte Vejledende rådighedsbeløb en kommunal praksis? April 2006 Rambøll Management Elektronisk udgave:

Læs mere

På laveste sociale ydelser et år efter - En kvantitativ forløbsanalyse

På laveste sociale ydelser et år efter - En kvantitativ forløbsanalyse På laveste sociale ydelser et år efter - En kvantitativ forløbsanalyse Morten Ejrnæs, Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen, M. Azhar Hussain og Jørgen Elm Larsen November 2011 På laveste sociale ydelser

Læs mere

FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) FNs konvention om borgerlige og politiske rettigheder (1966)

FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) FNs konvention om borgerlige og politiske rettigheder (1966) Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 36 Offentligt FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) Artikel 1 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret

Læs mere

Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte. København nov. 2003. ISBN:87-7546-222-2. Omslag: Splint, www.splint-grafisk.dk

Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte. København nov. 2003. ISBN:87-7546-222-2. Omslag: Splint, www.splint-grafisk.dk 1 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte København nov. 2003. ISBN:87-7546-222-2 Omslag: Splint, www.splint-grafisk.dk 2 Indholdsfortegnelse: Forord side 4 Indledning side 5 Rådets bemærkninger til levevilkårene

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Nuuk Kommune 8. nov. 2007 Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark? Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN

YDELSESSERVICE KØBENHAVN YDELSESSERVICE KØBENHAVN Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp eller starthjælp... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp...

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015 Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune

Læs mere

Henvendelse vedrørende den nye lejelov

Henvendelse vedrørende den nye lejelov Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) UUI Alm.del Bilag 4 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende den nye lejelov Aarhus, den 22.6.2015 Den nye lejelov, som træder i kraft pr.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-07-2013 30-08-2013 99-13 5200893-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter - enkeltstående - løbende udgifter

Læs mere

Vejledende rådighedsbeløb en kommunal praksis?

Vejledende rådighedsbeløb en kommunal praksis? Socialudvalget 200809 B 154 Bilag 1 Offentligt Rådet for Socialt Udsatte Vejledende rådighedsbeløb en kommunal praksis? April 2006 Rådet for Socialt Udsatte Vejledende rådighedsbeløb en kommunal praksis?

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Budgetområde 620 Anden Social Service

Budgetområde 620 Anden Social Service Indledning omfatter primært serviceydelser, som retter sig mod almindelige borgere uden et socialt problem. Det vil sige ydelser, som er frivillige for borgeren samt ydelser, hvor tildelingen sker alene

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer Børns Levestandard i Grønland Familieudvalg og Landstingsmedlemmer 6.nov. 2007 / Nuuk Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn 6. november 2007 Christina

Læs mere

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)]

Notat. Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Notat Modtager(e): BEU cc: [Navn(e)] Kontanthjælpsloft Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte (Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft, en 225 timers regel,

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Det er kommunens ansvar at implementere og administrere de reformer og regler, som Folketinget har besluttet.

Det er kommunens ansvar at implementere og administrere de reformer og regler, som Folketinget har besluttet. Notat Vedrørende: på spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 5. september vedr. kontanthjælpsloft Sagsnavn: Spørgsmål til byrådets åbne spørgetid den 5. september 2016 fra Lisbeth Sand vedr. kontanthjælpsloft

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER

EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER 2014 EFFEKTER AF BØRNESAGENS STIPENDIER -analyse af stipendier uddelt i januar og august 2014 Selvværd Trivsel Stipendier Rollemodel Optimisme Analyse af effekter af uddannelses- og fritidsstipendier til

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) FNs konvention om borgerlige og politiske rettigheder (1966)

FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) FNs konvention om borgerlige og politiske rettigheder (1966) FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) Artikel 1 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre

Læs mere

Fokus på enlige mødre. Februar 2005. Henning Hansen CASA

Fokus på enlige mødre. Februar 2005. Henning Hansen CASA Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen CASA CASA Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K. Telefon 33 32 05 55 Telefax

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen J.nr. 2011-0011843 Arbejdsmarkedsstyrelsen 16-08-2011

Arbejdsmarkedsstyrelsen J.nr. 2011-0011843 Arbejdsmarkedsstyrelsen 16-08-2011 Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 260 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen J.nr. 2011-0011843 Arbejdsmarkedsstyrelsen 16-08-2011 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Læs mere

CONSUMER PAYMENT REPORT 2015

CONSUMER PAYMENT REPORT 2015 danmark CONSUMER PAYMENT REPORT Intrum Justitia har indsamlet data fra 22. forbrugere i europæiske lande, for at få indsigt i de europæiske forbrugeres hverdag; deres forbrug og evne til at styre deres

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Hvad koster det at leve? - budgetmetoden

Hvad koster det at leve? - budgetmetoden Uddrag af: Finn Kenneth Hansen & Henning Hansen: At eksistere eller at leve Fattigdom og lave indkomster i Danmark - hvordan måler man fattigdom. Oktober 2004. CASA-rapport. Hvad koster det at leve? -

Læs mere

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse?

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse? Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Ansøgning om supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til forældre under uddannelse Dine oplysninger Navn Adresse Telefonnummer

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

ØKONOMIUDVALG POLITIKOMRÅDE: ØKONOMISK SIKRING, PENSIONER

ØKONOMIUDVALG POLITIKOMRÅDE: ØKONOMISK SIKRING, PENSIONER Generelt om området Politikområdet dækker Sundhedsudgifter Personlige tillæg Sociale pensioner Boligstøtte Familieydelser Sundhedsudgifter Begravelseshjælp omfatter lovbestemt offentlige tilskud til begravelser

Læs mere

Forklar, hvad en indkomst er for noget, og hvor den kan komme fra.

Forklar, hvad en indkomst er for noget, og hvor den kan komme fra. Grøn opgave Salg og service, niveau F Kasper og Christina er lige flyttet sammen, og nu skal de have styr på privatøkonomien for det næste år. Økonomi er imidlertid noget, Kasper og Christina ikke har

Læs mere

Alle hænder skal bruges

Alle hænder skal bruges Alle hænder skal bruges Liberal Alliances udspil til en kontanthjælpsreform Kontanthjælpen er den laveste sociale ydelse i Danmark. Den er ment som en hjælp til dem, som midlertidigt er havnet uden for

Læs mere

GUIDE TIL SÆRLIG UDDANNELSESYDELSE

GUIDE TIL SÆRLIG UDDANNELSESYDELSE GUIDE TIL SÆRLIG UDDANNELSESYDELSE Information fra Ydelsescenter Aarhus SÅDAN FÅR DU SÆRLIG UDDANNELSESYDELSE I ydelsescenteret kan du søge om særlig uddannelsesydelse, hvis du i perioden den 30. december

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2014-15 (2. samling) Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. august 2015 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Severin d. 14. marts 2015 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Boformer Nogle botilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt

Læs mere