Flygtninge på starthjælp CASA Mette Blauenfeldt Henning Hansen Adam Johansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flygtninge på starthjælp CASA 2006. Mette Blauenfeldt Henning Hansen Adam Johansen"

Transkript

1 Flygtninge på starthjælp CASA 2006 Mette Blauenfeldt Henning Hansen Adam Johansen

2 Flygtninge på starthjælp Mette Blauenfeldt, Henning Hansen og Adam Johansen CASAs forlag, september 2006

3 Flygtninge på starthjælp CASAs forlag, september 2006 Mette Blauenfeldt, Henning Hansen og Adam Johansen ISBN nr Elektronisk udgave: Hjemmesideadresse:

4 For mig er det som et fængsel her. Det er ikke et liv, vel? Det betyder, at de giver dig en lille smule penge. Og du dør ikke. De ved godt, jeg er dygtig; vi vil forsøge at klare os. Jeg er ikke en teenagemand, og jeg vil forsøge at bruge hver en øre til et godt formål. Men hvor længe kan vi holde det ud? (Far til 2 børn) Forord Man kan med nogen ret betragte starthjælpen som et socialt eksperiment, fordi regeringen med starthjælpen siden 1. juli 2002 har ladet familier klare sig for et væsentligt lavere rådighedsbeløb end familier på kontanthjælp. Kontanthjælpen var indtil starthjælpen det laveste indtægtsniveau for familieforsørgelse. Selvom starthjælpen har været gældende i 4 år, har regeringen endnu ikke ønsket at undersøge de levekårsmæssige konsekvenser af starthjælpen, ligesom den heller ikke har villet støtte en sådan undersøgelse. Vi har tidligere ansøgt Integrationsministeriet om en sådan støtte, men fået afslag. Der foreligger desværre heller ikke andre velunderbyggede undersøgelser af starthjælpens konsekvenser, fx fra forskningsinstitutioner og universiteter. Beskæftigelsesministeriet har kun undersøgt beskæftigelseseffekten af starthjælpen, men de levekårsmæssige konsekvenser for de starthjælpsmodtagere, der ikke er blevet selvforsørgende, har regeringen ikke været interesseret i at få belyst. Vi kunne have ønsket at gennemføre en mere omfattende undersøgelse end den foreliggende, bl.a. med henblik på at indsamle flere udsagn fra flygtningene selv, fra voksne, børn og unge, og med henblik på at indsamle data fra flere kommuner og andre professionelle og frivillige aktører, som arbejder med integration af flygtninge. Det har af ressourcemæssige grunde ikke været muligt. Alligevel er vi i stand til at præsentere et solidt grundlag for at vurdere starthjælpens økonomiske konsekvenser for de familier, som fortsat forsørges af starthjælp. Vi ønsker at takke de flygtninge, tolke og integrationsmedarbejdere i 19 kommuner, som har bidraget til denne undersøgelse. En stor tak for den store imødekommenhed hos flygtningefamilier, der inviterede os hjem til et interview, tolkenes professionelle bidrag, og den ekstraordinære indsats fra mange travle integrationsmedarbejdere, der udfyldte de fremsendte spørgeskemaer. Det har kun været muligt at gennemføre denne undersøgelse takket været økonomisk støtte fra Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, 3F, Dansk Sygeplejeråd, Den sociale højskole i København (DSH), FOA, Susi og Peter Robinsohns fond, Inger Kunst-Hansens fond og ikke mindst CASAs Støttefond (Center for Alternativ Samfundsanalyse).

5 Der har desuden været en følgegruppe, som har diskuteret undersøgelsen og bidraget til udarbejdelsen af denne rapport, bestående af Bettina Post, næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Simon Thorbek, lektor i retlig regulering ved DSH, Morten Ejrnæs, lektor i sociale problemer ved AUC, Ålborg Universitet og forskningsleder Finn Kenneth Hansen, CASA. Undersøgelsen er udført af socialrådgiver og formand for integrationsfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening, Mette Blauenfeldt, lektor i samfundsvidenskab ved DSH, Adam Johansen og konsulent ved CASA, Henning Hansen. Socialrådgiver Lene Gade Hansen har ydet bistand til beregning af rådighedsbeløb. Dataindsamlingen er udført fra april til og med juni Rapporten er færdiggjort medio september Mette Blauenfeldt Henning Hansen Adam Johansen

6 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Rådighedsbeløb under en beskeden levefod Flygtninge har flere afsavn Afsavn rammer især børnene Mange har helbredsproblemer Starthjælpen opleves som urimelig Et stort flertal bliver fastlåst på starthjælp Hvad har betydning for at blive selvforsørgende? Et socialpolitisk eksperiment Budgetter og rådighedsbeløb Hvordan får familierne økonomien til at hænge sammen? Sammenfatning Enkeltydelser og rådgivning Afsavn Dagligdags-afsavn Afsavn senge og dyner, cykler og computer Afsavn venner og familie Konsekvenser af at leve med lave ydelser og afsavn Forældrenes afmagt over for børnenes afsavn og deres drømme Opsummering omkring afsavn Afsavn, konsekvenser og strategier Værdighed og holdninger Faktorer der fremmer/hæmmer selvforsørgelse DREAM-analyser Det tager tid Sagsbehandlernes opgørelse Enkeltsagsundersøgelsen Har kommunen skaffet dem arbejde? Samlet set Matchgrupper og muligheder for selvforsørgelse Helbredsproblemer Hvad har betydning for at blive selvforsørgende Sagsbehandlerne om positive/negative effekter af starthjælpen Interview om selvforsørgelse Sammenfatning Eksisterende viden og statistik Statistik Undersøgelser...64 Litteraturfortegnelse...69 Bilag...71

7 4

8 1 Sammenfatning Siden 1. juli 2002 er nytilkomne flygtninge blevet forsørget af henholdsvis starthjælp ifølge lov om aktiv socialpolitik og af introduktionsydelse ifølge integrationsloven. Introduktionsydelsen udbetales de første 3 år af nytilkomne flygtninges og familiesammenførtes (til nytilkomne flygtninge) ophold. Herefter overgår de til starthjælp. Da beløbssatserne er de samme, og da starthjælp er blevet det gængse udtryk for begge typer af ydelser, har vi valgt overvejende at omtale ydelsen som starthjælp. Starthjælp udbetales hovedsagelig til flygtninge og til indvandrere. Starthjælp udbetales, så længe modtageren ikke har opholdt sig lovligt i Danmark de sidste 7 ud af 8 år. Starthjælpen er, afhængig af familiesammensætning, mindst 35 % lavere end kontanthjælpen, som indtil da havde været den laveste forsørgelsesydelse. Starthjælpen er pr kr. (brutto) for en enlig starthjælpsmodtager, mens en enlig på kontanthjælp til sammenligning modtager kr. Et andet eksempel er, at et par med 3 børn modtager kr. månedlig på starthjælp, medens en tilsvarende familie på kontanthjælp modtager kr. Jeg mangler alt. Nu har jeg været i Danmark i 4 år, og jeg mangler alt. Jeg har ikke noget ordentlig tøj at tage på. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte. (Mor til 4 børn) Formålet med denne undersøgelse har været at gennemføre en grundig undersøgelse af starthjælpens økonomiske og levekårsmæssige konsekvenser for modtagerne. Desuden har vi undersøgt, om starthjælpen er et incitament til selvforsørgelse, sådan som det har været lovens intention. Denne undersøgelse fokuserer derfor på, hvordan de familier, som fortsat forsørges af starthjælp, klarer sig økonomisk, og hvilke afsavn de er udsat for. Der ses også på, hvordan den lave ydelse og afsavnene påvirker dem personligt og socialt. Undersøgelsen er gennemført ved en kombination af 4 typer data/delundersøgelser: Enkeltsagsundersøgelse: en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse af ca. 140 tilfældigt udvalgte familiers økonomiske situation. Formålet var at opnå et grundigt kendskab til familiernes økonomiske situation, sådan som den er oplyst for kommunernes medarbejdere. Familierne blev udvalgt i de 20 kommuner, som havde modtaget flest nye flygtninge i Hver kommunes integrationsmedarbejder blev bedt om at udfylde spørgeskemaer med journaloplysninger for maks. 10 familier, og de skulle udvælge sagerne i rækkefølge startende i januar

9 Sagsbehandlerundersøgelse: en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt integrationsmedarbejdere i de samme kommuner som i enkeltsagsundersøgelsen. Formålet var at undersøge integrationsmedarbejdernes erfaringer med flygtningesager. Personlige interview: 10 interview med børnefamilier af forskellig sammensætning. Formålet var at opnå et grundigt kendskab til konkrete flygtningefamiliers økonomi og levekår. Det lykkedes at finde de 9 familier og desuden at udføre et fokusgruppeinterview med 4 forsørgere og en af deres store sønner, plus interview af 2 unge på 14 og 18 år. DREAM-databasen: Analyser på Beskæftigelsesministeriets database, hvor det er muligt at se, hvor mange personer der modtager offentlige forsørgelsesydelser. CASA har kopi af databasen. 1.1 Rådighedsbeløb under en beskeden levefod Starthjælpen er den laveste sociale ydelse, børnefamilier forsørges af i dagens Danmark, og enkeltsagsundersøgelsen viser, at flygtningefamiliernes rådighedsbeløb er relativt beskedne. Hvis flygtningefamilierne kun har den nøgne starthjælp, så viser det sig, at en enlig uden børn i gennemsnit har kr. til rådighed pr. måned, når boligudgifterne er betalt. Et par med 2 børn har i gennemsnit kr. pr. måned til rådighed, når man medregner børnefamilieydelsen, og et par med 4 børn har i gennemsnit kr. pr. måned til rådighed. Gennemsnitstallene dækker over visse variationer, som primært skyldes, at boligudgifterne varierer. Desuden kan der være forskelle i skatteprocenter i forskellige kommuner. Flygtningefamiliernes rådighedsbeløb kan sættes i relief ved at sammenligne med andre ydelser og grænser for rådighedsbeløb. Det ene er Forbrugerstyrelsens standardbudget (pristalsreguleret til 2005), som udtrykker et rimeligt, almindeligt forbrug, det andet er det rådighedsbeløb, som benyttes af Told og Skat, når de skal vurdere, hvor meget folk kan afdrage på deres gæld til det offentlige og de samtidig skal opretholde en beskeden levefod. Endelig er der foretaget en sammenligning med kontanthjælpsmodtagere. Rådighedsbeløbet beregnet som procentdel af sammenligningsbeløbene Enlig uden børn Enlig med 1 barn Par uden børn Par med 2 børn % af standardbudget % 60 % 33 % 41 % % af gældsinddrivelsesbeløb % 92 % 65 % 73 % % af kontanthjælpsniveau % 77 % 51 % 55 % 6

10 For enlige uden børn udgør starthjælpsmodtagernes rådighedsbeløb 52 % af gældsinddrivelsesbeløbet og af kontanthjælp, men det udgør 32 % af standardbudgettet. Par uden børn ligger næsten på samme niveau som enlige uden børn, dog med en højere procentdel af gældinddrivelsesbeløbet. Blandt par med 2 børn udgør starthjælpsmodtagernes rådighedsbeløb 73 % af gældsinddrivelsesbeløbet, 55 % af kontanthjælpsniveauet og 41 % af standardbudgettet. Den 20. hver måned har vi ikke nogen penge tilbage, simpelthen. (Far til 3 børn) Uanset familietype er starthjælpsmodtagernes rådighedsbeløb lavere end rådighedsbeløbene ved gældsinddrivelse, kontanthjælp og standardbudgettet. Ud fra en økonomisk betragtning har flygtningene på starthjælp således et rådighedsbeløb, der ligger langt under et rimeligt og almindeligt forbrug, og under det niveau, der kaldes en beskeden levefod. Flygtninge har forskellige overlevelsesstrategier Der er forskel på, hvordan familierne i praksis klarer sig økonomisk. Nogle familier formår at styre økonomien, mens andre ikke er så gode til det. De, der får økonomien til at hænge sammen, planlægger omhyggeligt og køber ind strategisk, fx tilbudsvarer og vintertøj om sommeren. De, der ikke får pengene til at række, kan have stor gæld, som finansierer et forsøg på at videreføre livsstilen fra hjemlandet. Det viser sig, at familierne supplerer deres indkomst med lån eller pengegaver. Men gæld skal også afdrages, og afdragene indskrænker familiernes rådighedsbeløb. Det primære netværk bidrager også med lån og pengegaver, ligesom kredit hos handlende er en mulighed. helt ærligt, nogen gange går vi til affaldssteder og leder efter tingene. For nylig fandt vi en Playstation, som var gået i stykker, i en container Nu virker den. (Far til 4 børn) Børnefamilieydelsen er et afgørende økonomisk tilskud til børnefamilierne, og børnechecken bruges til at dække alle former for udgifter i familierne. Næsten alle modtager enkeltydelser, fx til medicin og behandling Både i henhold til integrationsloven og lov om aktiv socialpolitik er det muligt at kompensere familierne, hvis de har store enkeltudgifter til fx medicin og behandling. Enkeltsagsundersøgelsen viser, at 80 % af familierne har modtaget hjælp til enkeltudgifter i løbet af det sidste år. Der er stor spredning i summen af enkeltydelser over et år 90 % var under kr. og 30 % var under kr. 7

11 Det handler hyppigst om helbredsrelaterede udgifter, som hænger sammen med, at mange af modtagerne har helbredsproblemer. Medicin spiller en ret stor rolle. Psykologbehandling spiller også en stor rolle samt tandbehandling og fysioterapeut. Desuden spiller transport en stor rolle, fx drejer det sig om transport til undervisning eller projekt. Endelig er der en del eksempler på, at udgifter til etablering dækkes. Sagsbehandlerne vurderer, at familier på starthjælpsniveau oftere søger råd og vejledning end familier på kontanthjælp. Rådgivning omkring økonomi spiller en meget stor rolle, men sagsbehandlerne giver også råd og vejledning om meget andet, fx arbejde og bolig. I det hele taget er en del starthjælpsmodtagerne meget usikre. Flygtningene mister friheden til at disponere og vælge i eget liv. 1.2 Flygtninge har flere afsavn Familier på starthjælp er udsat for afsavn. Afsavnene er både af materiel og social karakter og har konsekvenser for både voksne og børn. For nogle familier er der tale om at undvære rigelig og sund mad, for andre er det især deres manglende mulighed for at købe nyt tøj og nye sko, der fremhæves. Mad mad og tøj Det er igen det der at det værste, det er mad, ikke? Vi har jo børn. (Far til 2 børn) Andre fremhæver deltagelse i skole- og klubrejser, andre igen ferierejser for familien. Afsavnene har sociale konsekvenser, eksempelvis når børn bliver drillet for at gå i genbrugstøj, og at børn uden cykler og mobiltelefon ikke kan indgå på lige fod i fællesskaber med deres jævnaldrende. De voksne har svært ved at forklare børnene, hvorfor de må lide afsavn og ikke kan have det samme forbrug og den samme adfærd, fx at kunne cykle, som andre børn og unge. Nogle børn holder ikke børnefødselsdag hjemme for deres klassekammerater. Det kan være en barriere for børnenes integration. De voksne nævner bl.a., at de ikke har råd til at se deres venner, selv når de bor i en naboby, og de har også kun råd til at tale i telefon med dem i begrænset omfang. Interview med 2 unge belyser deres specielle problemer. De har flere afsavn samtidig, og afsavnene er både materielle og sociale. Begge de unge giver udtryk for, at de ikke får mad nok. Den ældste er opmærksom på, at den kost, han får, ikke giver ham tilstrækkelig sund og nærende kost. De unge i denne undersøgelse fortæller, at de tidligt har fået indblik i familiens beskedne økonomi. De unge afholder sig fra at stille krav og ønsker. 8

12 De bliver tidligere voksne i økonomisk forstand, fordi de indirekte og direkte påtager sig et medansvar for hele familiens økonomi. 1.3 Afsavn rammer især børnene Når børn ikke har de samme ting, som deres danske kammerater har, spørger de selvfølgelig forældrene om hvorfor. Forældrene ser deres børn blive marginaliseret i de børnefællesskaber, de indgår i, og føler sig ude af stand til at give deres børn et svar. Børnene får ikke altid tilstrækkelig og sund mad, og det påvirker børnenes sundhed og humør. Det ved forældrene, og det piner dem, selvom det måske ikke bliver synligt for omgivelserne i hverdagen. For børnenes skyld nedprioriterer forældrene deres egne behov, fx for vintertøj. Forældrene må også give afkald på at se familie og venner og på at rejse på ferie, fordi de ikke har råd, ikke engang til en mindre tur i Danmark. Nogle forældre får afslag fra kommunen på ansøgning om enkeltydelser til dækning af nødvendige udgifter til fx større tandlægeregninger og til medicin til deres børn. Selvom flygtningefamilier sammenlignet med kontanthjælpsmodtagere, ifølge sagsbehandlerne, bevilges flere enkeltydelser, som i høj grad dækker deres behov for medicin og behandling. Forældrene giver udtryk for, at pengeknapheden stresser dem, fordi de ustandselig spekulerer på, hvordan de skal få råd til det mest fornødne, også til mad og til tøj. Pengeknapheden blokerer derfor for flygtningenes integration. Flygtningene kan ikke leve op til normerne for forbrug og aktiv social deltagelse i det danske samfund. De andre børn har cykler, men vores børn har ingen. Andre børn har mobil, men mine børn har ingen mobil. Vi er meget forskellige (Mor til 3 børn) 1.4 Mange har helbredsproblemer En væsentlig årsag til, at en del familier på starthjælpsniveau har dårlige muligheder for selvforsørgelse, er, at de har helbredsproblemer. Enkeltsagsundersøgelsen viser, at 54 % af familierne har et helbredsproblem altså mere end halvdelen. I nogle familier er det kun den ene part, der har problemer, men i flere familier har begge de voksne helbredsproblemer. Der er overvejende tale om psykiske problemer i ca. 70 % af familierne (med helbredsproblemer) er der tale om psykiske problemer. I ca. 20 % af familierne optræder psykiske problemer sammen med fysiske problemer. I % af familierne er der tale om fysiske problemer. I mange af tilfælde- 9

13 ne rapporteres om PTSD og traumer med depressioner og angst. Desuden er der en del eksempler på fysiske konsekvenser af tortur, som kan være meget langvarige eller kroniske. 1.5 Starthjælpen opleves som urimelig Interviewene af flygtningene viser, at flygtningene føler sig mindreværdige som følge af starthjælpen. De sammenligner sig med kontanthjælpsmodtagere og forstår ikke, hvorfor de bliver forsørget anderledes. Nogle føler sig straffede. Nogle føler deres stolthed krænket, fordi de ikke kan optræde ligeværdigt i de sociale sammenhænge, de indgår i. Forældrene bliver deres børn svar skyldig, når de spørger, hvorfor de ikke kan få og gøre det samme som deres jævnaldrende. Holdningerne til starthjælpen er delte. Nogle er ikke principielt imod starthjælpen, men er imod, at den gives til de, der er syge, eller at den i hvert tilfælde ikke gives inden for de første 3 år, hvor integrationsprocessen er mest krævende for flygtningene. Andre tager skarpt afstand fra starthjælpen, fordi starthjælpen indebærer levekår, som er under almindelig europæisk standard. Flygtningefamilierne i interviewene har ikke opnået en bedre privatøkonomi, end de havde i deres hjemland. Tværtimod har nogle direkte oplevet en forværring, og netop når de forsøger at videreføre den livsstil, de selv har været vant til og forbundet med et værdigt liv, får de alvorlige økonomiske problemer. 1.6 Et stort flertal bliver fastlåst på starthjælp Et erklæret formål med ydelser på starthjælpsniveau og alle andre midlertidige ydelser (fx dagpenge) er, at modtagerne så hurtigt som muligt skal blive selvforsørgende. Analyser på Arbejdsdirektoratets DREAM-database viser da også, at det sker i en række tilfælde. 33 % af de ikke-danske modtagere af starthjælp var blevet selvforsørgende (dvs. modtog ikke en offentlig ydelse) i løbet af 2½ år, og yderligere 5 % var i gang med en SU-berettiget uddannelse. De øvrige var enten udvandret igen eller modtager stadig en offentlig ydelse. Analyserne af DREAM-databasen viser, at selvforsørgelse er en proces, der tager tid. I enkeltsagsundersøgelsen blev sagsbehandlerne bedt om at vurdere fremtidsudsigterne med hensyn til selvforsørgelse. Næsten halvdelen af mændene har efter sagsbehandlernes vurdering gode muligheder for at blive selvforsørgende, mens det er tilfældet for 32 % af kvinderne. Til gengæld vurderes 33 % af kvinderne at have dårlige muligheder for selvforsørgelse, mens det kun er tilfældet for 24 % af mændene. 10

14 det er svært på starthjælp, fordi du har et svært liv. Det er ikke et almindeligt liv med starthjælp lever du under et almindeligt liv (Far til 1 barn) Man kan samlet set sige, at halvdelen af alle familierne (både enlige og par) efter sagsbehandlernes mening har gode muligheder for selvforsørgelse. I den anden ende af spektret har 25 % af de enlige og mindst 13 % af parfamilierne dårlige selvforsørgelsesmuligheder. 1.7 Hvad har betydning for at blive selvforsørgende? Sagsbehandlerne peger på forskellige faktorer, som er vigtige for at opnå selvforsørgelse. Der er dog tydeligvis to faktorer, som spiller en markant større rolle end de øvrige, og som går igen i halvdelen af besvarelserne. Det er henholdsvis modtagernes egen motivation, arbejdsidentitet og selvværd i første række, og i anden række det danske sprog. Først på tredjepladsen kommer økonomiske incitamenter, som er nogenlunde på linje med uddannelse/kompetencer, fysisk/psykisk helbred og et rummeligt arbejdsmarked. Sagsbehandlernes svar peger på en bredspektret indsats. De mener ikke, at økonomiske incitamenter er afgørende for at få gjort modtagerne selvforsørgende. De skal især have stimuleret eller genopbygget deres selvværd og egen motivation, lære at bruge det danske sprog og desuden have kendskab til det danske arbejdsmarked, men arbejdsmarkedet skal også være rummeligt, dvs. kunne tage imod disse mennesker. Når starthjælpen ikke virker som økonomisk incitament, kan det skyldes en række andre faktorer. Sagsbehandlerundersøgelsen og interviewene med flygtningene viser, at det at leve med en meget stram økonomi og deraf følgende afsavn får betydning for den enkeltes selvværd og identitet. Starthjælpsmodtagerne er ikke i besiddelse af det overskud, den styrke og den energi, der skal til for at søge job og kvalificere sig til arbejdsmarkedet. Personer, der føler mindreværd, er dårligere til at søge job. Du tænker ikke på andet. Du har ikke nogen penge, og du kan ikke gå nogen steder hen. Jeg kan ikke leve på starthjælp. Men hvis jeg havde almindelig løn eller almindelig kontanthjælp, kunne jeg bygge mig selv op. (Far til 1 barn) En anden væsentlig årsag til, at flertallet af flygtninge på introduktionsydelse og starthjælp ikke er blevet selvforsørgende, er flygtningenes helbredsproblemer. Mere end halvdelen har helbredsproblemer. Især psykiske problemer, som stammer fra deres tidligere liv, og starthjælpen forværrer for nogles vedkommende deres helbred. 11

15 Undersøgelsen viser, at starthjælpen ikke fremmer selvforsørgelse, men snarere skaber modvilje imod samfundet. Starthjælpen får som ydelse flygtninge til at føle sig som andenrangsborgere. 1.8 Et socialpolitisk eksperiment Starthjælpen har fra starten været og er fortsat et socialpolitisk eksperiment. Flygtninge er sat til at klare sig for den hidtil laveste ydelse til børnefamilier, uden at det har været genstand for undersøgelser eller forskning. Denne rapport er den første, som dokumenterer de forsørgelses- og levekårsmæssige virkninger af at leve af lave ydelser. Regeringen og Dansk Folkeparti indgik i forsommeren et forlig som, ifølge forligsteksten, indebærer at: Nytilkomne indvandrere og flygtninges adgang til kontanthjælp frem for starthjælp fremover også kræver ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2½ år i Danmark, ud over det nuværende krav om ophold de sidste 7 ud af 8 år. Bliver forliget til lov, medfører det, at en stor gruppe af de nyankomne flygtninge risikerer at forblive forsørget af starthjælp i mange år, måske årtier, og at starthjælpen derfor får karakter af en varig ydelse. 12

16 2 Budgetter og rådighedsbeløb En vigtig problemstilling i forbindelse med ydelser på starthjælpsniveau er spørgsmålet om økonomisk trang og fattigdom, fordi ydelsen er lavere end kontanthjælpen, som ellers udgør den laveste ydelse i vort sociale ydelsessystem. Delundersøgelsen af enkeltsager indeholder en række spørgsmål om de enkelte familiers økonomi. Spørgsmålene er besvaret af en sagsbehandler på baggrund af tilgængelige oplysninger i de enkelte journaler. Disse økonomiske oplysninger kan tegne et overordnet billede af de enkelte familiers økonomi. I tabel 2.1 er vist nogle eksempler på familiebudgetter, som er hentet fra enkeltsagsundersøgelsen dvs. de er hentet fra den virkelige verden, men er ikke nødvendigvis gennemsnitlige eller typiske. Tabel 2.1: Eksempler på familiebudgetter Indkomster (nettobeløb): Enlig uden børn kr. Enlig med 1 barn kr. Par med 2 børn kr. Par med 4 børn kr. Ydelse på starthjælpsniveau Boligsikring/ 34 tillæg Børnebidrag Nettoindkomst ekskl. BFY BFY Børnefamilieydelse Samlet nettoindkomst Udgifter: Boligudgift brutto El, gas og vand Varme Udgifter i alt Rådighedsbeløb: Ekskl. børnefamilieydelse Inkl. børnefamilieydelse De mest interessante oplysninger er rådighedsbeløbene, som angiver, hvor meget de enkelte familier har til rådighed til at købe de daglige fornødenheder, fx mad, tøj, transport og fritid. Rådighedsbeløbet skal derudover dække en række faste udgifter, fx licens, forsikringer og telefon. De månedlige rådighedsbeløb er i denne undersøgelse udregnet ved at fratrække boligudgifterne netto, dvs. brutto-boligudgifterne minus boligsikring og anden boligstøtte, fra netto-starthjælpsydelsen, dvs. bruttoydelsen inkl. 13

17 forældretillæg og minus skat. På den måde har vi afgrænset rådighedsbeløbene, så de er mulige at sammenligne. På baggrund af de oplyste familiebudgetter i enkeltsagsundersøgelsen er der beregnet rådighedsbeløb for forskellige familietyper, der modtager ydelser på starthjælpsniveau. Det er altså familier, der kun har ydelse på starthjælpsniveau. Tabel 2.2: Rådighedsbeløb ekskl. børnefamilieydelse for forskellige familietyper, der modtager ydelser på starthjælpsniveau Gnsn. rådighedsbeløb pr. måned Interval for rådighedsbeløb* Antal familier Enlige uden børn kr Enlige med 1 barn kr Enlige med 2 børn kr Par uden børn kr Par med 1 barn kr Par med 2 børn kr Par med 3 børn kr Par med 4 børn kr * Højeste og laveste beløb Tabel 2.2 indeholder både oplysninger om gennemsnitsbeløb og beløbsintervallerne, som gennemsnittet er beregnet for, dvs. det højeste og det laveste beløb. Som man kan se, er der ganske store variationer i rådighedsbeløbene i de enkelte familietyper. Disse variationer skyldes primært forskelle i boligudgifterne. Selvom der kan ydes boligsikring og særlig støtte efter 34 til dækning af store boligudgifter, er resultatet imidlertid ret store variationer i rådighedsbeløb. Gennemsnitsbeløbene varierer derimod ikke særlig meget bortset fra, at enlige uden børn har markant lavere rådighedsbeløb end de øvrige. Børn er en vigtig faktor for rådighedsbeløbet, men som det fremgår, er forskellen på ingen børn at have og på at have børn størst. Der er også en betydelig forskel på at have 1 eller 2 børn, hvorimod flere børn end 2 ikke gør den store forskel blandt par med børn. Til gengæld har antallet af børn markant betydning, når man indregner børnefamilieydelsen i rådighedsbeløbet, som det er gjort i den næste tabel 2.3. Børnefamilieydelsen indregnes ikke i rådighedsbeløbet hos de sociale myndigheder, men det er i denne sammenhæng relevant at medregne ydelsen, fordi den bidrager til familiernes faktiske rådighedsbeløb. 1 1 Ifølge lov om børnefamilieydelse 10: indgår (børnefamilieydelsen) ikke ved beregning af ydelser efter den sociale lovgivning. Ifølge sociallovgivningen kan 14

18 Tabel 2.3: Rådighedsbeløb inkl. børnefamilieydelse for forskellige familietyper, der modtager ydelser på starthjælpsniveau Gnsn. rådighedsbeløb pr. måned Interval for rådighedsbeløb Antal familier Enlige uden børn kr Enlige med 1 barn kr Enlige med 2 børn kr Par uden børn kr Par med 1 barn kr Par med 2 børn kr Par med 3 børn kr Par med 4 børn kr Tabel 2.3 viser, at antallet af børn er meget afgørende for det samlede rådighedsbeløb. Jo flere børn, der er i familien, des større er det gennemsnitlige rådighedsbeløb men samtidig er udgifterne også større. Det laveste gennemsnitlige rådighedsbeløb findes blandt enlige uden børn kr. pr. måned. Par uden børn har det næstlaveste rådighedsbeløb på kr. pr. måned. Derefter stiger rådighedsbeløbet med antal børn, både blandt enlige og parfamilier. Det højeste gennemsnitlige rådighedsbeløb på kr. findes blandt parfamilier med 4 børn. Sammenligninger med standardbudgetter I Danmark har vi ikke en officiel fattigdomsgrænse. Det nærmeste, man kommer en sådan grænse, er de rådighedsbeløb, skyldnere skal have til at dække løbende udgifter i forbindelse med inddrivelse af gæld til det offentlige 2 og kontanthjælpen. Desuden kan man foretage sammenligninger med Forbrugerstyrelsens standardbudget, som dækker et rimeligt, almindeligt forbrug. Forbrugerstyrelsens standardbudget angiver, hvad det koster at leve i det daglige 3. Der er tale om et budget, der tildeler personer og familier et bestemt forbrug. Et forbrug, som forudsætter en vis ernæring og sund levevis og dækker alle væsentlige forbrugsområder, bortset fra boligudgiften. Forbruget er opgjort ud fra en betragtning om at tildele familier, hvad man har kaldt et rimeligt, almindeligt forbrug. der maksimalt ydes forsørgertillæg til 2 børn, hvorimod der ikke er noget tilsvarende loft over børnefamilieydelsen. 2 Bekendtgørelse nr. 995 af 19/10/2005: Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige. 3 Forbrugerstyrelsen: Forbrugerstyrelsens familiebudget et standardbudget for danske husstande. Hovedrapport (Udarbejdet af CASA Center for Alternativ Samfundsanalyse), og Hansen, Finn Kenneth (2002): Hvad koster det at leve? Standardbudget for familier. CASA. Marts

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Fattigdom i København

Fattigdom i København Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Vejledende rådighedsbeløb en kommunal praksis?

Vejledende rådighedsbeløb en kommunal praksis? Socialudvalget 200809 B 154 Bilag 1 Offentligt Rådet for Socialt Udsatte Vejledende rådighedsbeløb en kommunal praksis? April 2006 Rådet for Socialt Udsatte Vejledende rådighedsbeløb en kommunal praksis?

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte. København nov. 2003. ISBN:87-7546-222-2. Omslag: Splint, www.splint-grafisk.dk

Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte. København nov. 2003. ISBN:87-7546-222-2. Omslag: Splint, www.splint-grafisk.dk 1 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte København nov. 2003. ISBN:87-7546-222-2 Omslag: Splint, www.splint-grafisk.dk 2 Indholdsfortegnelse: Forord side 4 Indledning side 5 Rådets bemærkninger til levevilkårene

Læs mere

FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) FNs konvention om borgerlige og politiske rettigheder (1966)

FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) FNs konvention om borgerlige og politiske rettigheder (1966) FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948) Artikel 1 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Fokus på enlige mødre. Februar 2005. Henning Hansen CASA

Fokus på enlige mødre. Februar 2005. Henning Hansen CASA Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen CASA CASA Fokus på enlige mødre Februar 2005 Henning Hansen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K. Telefon 33 32 05 55 Telefax

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Vejledning ansøgning om julehjælp

Vejledning ansøgning om julehjælp Vejledning ansøgning om julehjælp I forbindelse med at du søger julehjælp, skal vi bede dig udfylde og indsende Ansøgningsskema Beskrivelse af din situation og dit behov for hjælp Budgetskema Dokumentation

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Hvad koster det at leve? - budgetmetoden

Hvad koster det at leve? - budgetmetoden Uddrag af: Finn Kenneth Hansen & Henning Hansen: At eksistere eller at leve Fattigdom og lave indkomster i Danmark - hvordan måler man fattigdom. Oktober 2004. CASA-rapport. Hvad koster det at leve? -

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier. Marts 2002. Finn Kenneth Hansen CASA

Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier. Marts 2002. Finn Kenneth Hansen CASA Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier Marts 2002 Finn Kenneth Hansen CASA CASA Hvad koster det at leve? - standardbudget for familier Marts 2002 Finn Kenneth Hansen Center for Alternativ

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Severin d. 14. marts 2015 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Boformer Nogle botilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005

retsinformation.dk - BEK nr 894 af 22/09/2005 Side 1 af 8 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 894 af 22/09/2005 Historisk Offentliggørelsesdato: 30-09-2005 Justitsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Bilag 1 Begæring om

Læs mere

Henvendelse vedrørende den nye lejelov

Henvendelse vedrørende den nye lejelov Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) UUI Alm.del Bilag 4 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende den nye lejelov Aarhus, den 22.6.2015 Den nye lejelov, som træder i kraft pr.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Flygtninge på langvarig starthjælp

Flygtninge på langvarig starthjælp Flygtninge på langvarig starthjælp Adam Johansen Marianne Højland Henning Hansen 2011 Flygtninge på langvarig starthjælp 8 CASA, Januar 2011 ISBN: 978-87-92384-78-2 Elektronisk udgave: ISBN 978-87-92384-80-5

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Juni 2009. Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Juni 2009. Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse Juni 2009 Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse Af Lars Højsgård Andersen Hans Hansen Marie Louise Schultz-Nielsen Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed 1 Indhold:

Læs mere

Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse

Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelse Arbejdspapir 25 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag Kopiering fra denne bog må kun finde sted

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Mål Der er ikke formulerede politiske mål indenfor området, da det er reguleret via lovgivningen.

Mål Der er ikke formulerede politiske mål indenfor området, da det er reguleret via lovgivningen. Politikområdet omfatter ydelser efter en række love indenfor det sociale område. Borgerne modtager råd og vejledning samt udbetaling af sociale ydelser inden for områderne: Enkeltydelser til kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes

Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Støttemuligheder når du har et barn med diabetes Esbjerg d. 22. oktober 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Samarbejdet med kommunen 2 10 gode råd 1. Få det på skrift søg skriftligt, og

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse?

Hvis nej, giver uddannelsen ret til optagelse i A-kasse? Sendes til Udbetaling Danmark Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Familieydelser Ansøgning om supplerende børnetilskud eller særligt børnetilskud til forældre under uddannelse Dine oplysninger Navn Adresse Telefonnummer

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp

YDELSESSERVICE. Guide til kontanthjælp og starthjælp YDELSESSERVICE Guide til kontanthjælp og starthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?.................... 4 Kontanthjælp eller starthjælp........................... 4 Særlig støtte til høje

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar Den Sociale Retshjælps Fond Stiftet i 2007 som forening 2014 som fond Kontorer

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 24-01-2013 28-02-2013 28-13 5200109-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgifter ved forsørgelsen - børn - ferielejr

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik og Til kommuner, jobcentre m.fl. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Postadresse: Postboks 90, 2770 Kastrup Orientering om at lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Gode råd til en sund økonomi. Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden

Gode råd til en sund økonomi. Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden Gode råd til en sund økonomi Mette Reissmann MF for Socialdemokraterne Vært på Luksusfælden Betalingsvilje og evne At være kreditværdig betyder rigtig meget for den enkelte At skylde penge væk føles byrdefuldt

Læs mere

Orientering om ændringer i "Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner."

Orientering om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner. Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 19. marts 1998 Kontor: 1. Økonomiske kontor J. nr.: 1997/1561-3 Sagsbeh.: mje Fil-navn: I: orientering marts 1998 Orientering om ændringer i "Budget- og

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 18-04-2013 30-08-2013 98-13 5200582-12 Status: Gældende Principafgørelse om: merudgiftsydelse - barnepige - aflastning - sandsynliggjorte

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 (2. samling) Fremsat den 3. juli 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Notat Pkt. 3 Emne Til Kopi til Betingelser for ret til kontanthjælp Beskæftigelsesudvalget Vibeke Jensen, Anna Marie Mikkelsen Den 9. marts 2012 Aarhus Kommune Betingelserne for at modtage kontanthjælp

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag?

Kontanthjælpsreformen. - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Kontanthjælpsreformen - hvad betyder den for borgerens forsørgelsesgrundlag? Job og Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget December 213 Definitioner på persongrupper Matchsystemet afskaffes,

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG. uden for [nummer]

DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG. uden for [nummer] 17 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 9. ÅRGANG NR. 17. 2008 uden for [nummer] uden for nummer, nr. 17, 9. årgang, 2008 Løssalg: 60 kr. Redaktion: Lise Færch,

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen. Beskæftigelsesforvaltningen Sociale forhold og Beskæftigelse Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest muligt på varig, passiv forsørgelse.

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger)

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Side 1 af 7 Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Oversigten baseres på lønnen i september 2013. Der er udsendt spørgeskemaer til 782 privatansatte medlemmer. Skemaerne baserer

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

Engangshjælp efter 25 a i lov om aktiv socialpolitik. Praksisundersøgelse 2008 Beskæftigelsesankenævnet

Engangshjælp efter 25 a i lov om aktiv socialpolitik. Praksisundersøgelse 2008 Beskæftigelsesankenævnet Engangshjælp efter 25 a i lov om aktiv socialpolitik Praksisundersøgelse 2008 Beskæftigelsesankenævnet Indhold 1. Baggrund og formål... 3 2. Sammenfatning og anbefalinger... 4 3. Retsgrundlaget... 6 3.1.

Læs mere

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp

KONTANTHJÆLP. Guide til kontanthjælp KONTANTHJÆLP Guide til kontanthjælp INDHOLD 1. Hvilke former for økonomisk hjælp?... 4 Kontanthjælp.... 4 Særlig støtte til høje boligudgifter... 4 Anden hjælp.... 4 2. Sådan får du økonomisk hjælp...5

Læs mere

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.) for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter

Læs mere

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen

Snitflader omkring UDK, SKAT og kommunen Bilag 2 - notat Snitflader omkring, SKAT og kommunen Notatet indeholder en skematisk oversigt over fordelingerne af serviceopgaver mellem Udbetaling Danmark, SKAT og kommunerne. Endvidere indeholder notatet

Læs mere

SKAT Teknisk gennemgang

SKAT Teknisk gennemgang Skatteudvalget 2008-09 L 20 Bilag 7 Offentligt SKAT Studiegæld - eftergivelse Hvilke slags studielån findes? Statsgaranterede studielån (banklån) SU-lån (statslån) Side 2 28. april 2010 Hvilke myndigheder

Læs mere

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år

Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år Faktaark - Januar 2015 Samfundets hjælp til familier med børn med cystisk fibrose under 18 år UDGIFTER TIL MEDICIN Kronikertilskud Behandlende CF-center ansøger Lægemiddelstyrelsen om kronikertilskud til

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Notat Vedrørende permanente boliger til flygtninge

Notat Vedrørende permanente boliger til flygtninge Vedrørende permanente boliger til flygtninge Kontakt Anja V. Johansen Leder af Ydelsesteam og Integration avj@horsholm.dk Direktetlf. 4849 3285 Center for Arbejdsmarked Team Rådgivning og ydelser horsholm.dk

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Gæld og gældsregler Af Serap Erkan

Gæld og gældsregler Af Serap Erkan Gæld og gældsregler Af Serap Erkan Baggrund for notatet 2 Hvad er gæld? 2 Offentlig gæld, lønindeholdelse og rådighedsbeløb 3 Privat gæld 4 Hvilke muligheder er der for at komme ud af sin gæld? 5 Forsøgsordning

Læs mere

Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose

Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose Faktaark: Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer på tale

Læs mere

I forbindelse med din ansøgning om socialpædagogisk friplads til dit barn, bedes du udfylde nedenstående samt de to vedlagte økonomiskemaer.

I forbindelse med din ansøgning om socialpædagogisk friplads til dit barn, bedes du udfylde nedenstående samt de to vedlagte økonomiskemaer. Vedr. ansøgning om socialpædagogisk friplads Dato: I forbindelse med din ansøgning om socialpædagogisk friplads til dit barn, bedes du udfylde nedenstående samt de to vedlagte økonomiskemaer. For at kunne

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100.

Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Merudgiftsydelse til voksne efter Lov om social service 100. Lov om social service s formål ifølge 1 er: - at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer - at tilbyde en række almene

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området

Den grundige udgave. Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området 18. september 2013 Den grundige udgave Med henvisninger til formuleringer, paragraffer og afgørelser på området Forkortelser Serviceloven Lov om social service 100-bekendtgørelsen Bekendtgørelse 648 af

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde

Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde Skilsmissebarnets økonomi Et værktøj til forældres samarbejde DetHeleBarn.dk Foto: Billeder af børn er taget af Simone Langsted Lüdeking Ophavsret: Alle rettigheder til materialet i denne e-guide tilhører

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98

Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde efter Lov om Social Service 98 Greve Kommune bevilger ud fra en konkret, individuel vurdering i fornødent omfang støtte i form af en særlig kontaktperson

Læs mere

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7

Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Vesthimmerlands Kommune REFERAT FRA BESKÆFTIGELSESUDVALGETS MØDE DEN 12. APRIL 2007 KL. 15.30 PÅ ADMINISTRATIONSBYGNINGEN PÅ VESTRE BOULEVARD 7 Indholdsfortegnelse 45 REVA institution 46 Rådighedsbeløb

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 I medfør af 108, stk. 4,

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Brønderslev Ordningen Idrætssamvirket

Brønderslev Ordningen Idrætssamvirket Brønderslev Ordningen Idrætssamvirket 1 Formål: Brønderslev Ordningens formål er at yde hjælp til selvhjælp for de i kommunen hjemmehørende og i samvirket optagne foreninger, der ud fra sine aktiviteter

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag.

K E N D E L S E. F Kommune har den 19. marts 2008 truffet afgørelse i sagen, hvorefter der blev givet afslag. Det Sociale Ankenævn har den 8. oktober 2010 behandlet din klage over F Kommunes afgørelser af 19. marts 2008 og 15. april 2008 om afslag på offentlig hjælp til tøj og har afsagt følgende K E N D E L S

Læs mere

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent

Afdeling: Center Arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan. Funktionsleder. Faglig konsulent Sagsbehandler eskæftigelsesmedarbejder virksomheds Øvrige bevillinger foretages af sagsbehandlerbeskæftigelsesmedarbejdervirksomheds 2c - Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en ansøger og en sambo

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune (2) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 1. november 2012 Gentofte og Gladsaxe Kommune Udvidet mulighed

Læs mere

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010

Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og social eksklusion 02.11.2010 Oplæg ved Alternativ konference mod fattigdom og Til deltagerne. Tak for interesse og lydhørhed. Her er min powerpointpræsentation, som dog kun rummer stikord. Spørgsmålet om, hvorvidt problemet i de 29

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere