PULS NATUR/TEKNIK 2.KLASSE GYLDENDAL. Erik Christensen Malene Grandjean Katrine Harbo Jacobsen Tina Læbel

Transkript

1 PULS NATUR/TEKNIK 2.KLASSE Erik Christensen Malene Grandjean Katrine Harbo Jacobsen Tina Læbel GYLDENDAL

2 PULS natur/teknik 2. klasse grundbog 1. udgave 1. oplag Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København. Forlagsredaktion: Louise Filskov, Naja Riegels Ekstern redaktør: Finn Terkildsen Grafisk tilrettelæggelse: Mette Plesner Tegninger: s. 6-7, 43 Martin Basset, alle øvrige Bodil Bang Heinemeier ved Fabulab Tryk: CLEMENSTRYKKERIET ISBN: Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået en aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Fotos: s. 9 Scanpix/ Curt Carnemark s. 10 Scanpix/ Dallas & John Heaton, Scanpix/ Alain Evrard, Søren Lunddberg s. 15 Søren Lundeberg, Scanpix/ Dan Guravich/Photo Researchers s. 17 Gyldendals billedbibliotek/ CDanmark, Heine Sand, Polfoto/ Rose Deakin/ Chilepic/ Topfoto, Heine Sand s. 18 Polfoto/Steen Ole, Polfoto/Uwe Meinhold s. 19 Jacques Descloitres/ MODIS Land Rapid Response Team s. 25 Polfoto/ Astrid Dalum, Polfoto/ Peter HoveOlesen, Polfoto/ Gonzales Photo/ Jonas Kj r s. 26 Scanpix/ Jan Djenner, Søren Lundberg, Scanpix/ Elvig Hansen s. 28 Scanpix/ D.Rodrigues-UNEP s. 29 Scanpix/ Francis Dean s. 34 Scanpix/ Anders Tvevad s. 36 Scanpix/ Rune Johansen s. 42 Colourbox/Jean Francois Frey s. 45 Søren Lundberg

3 indhold Hvordan lever børn i Kina? Side 4 Hvordan er vejret? Side 12 Hvad kan du med vand? Side 22 Hvordan virker det? Side 32 Hvor er Solen om natten? Side 40 Stikord Side 48

4 4 Hovedstad Drage Beijing Fabrik Højhus Skole Hvordan lever I dette kapitel kan du lære noget om: Hvor Kina ligger Kinas forskellige land skaber Lai, som er en kinesisk dreng fra stor byen Ming, som er en kinesisk pige fra en lands by Den Kinesiske Mur Den kinesiske drage

5 5 Den Kinesiske Mur Bjerge Bjergslette Flod Husdyr Landsby børn i Kina? Hvordan ser børnene på tegningen ud? Hvor ligger Kina? Hvad kan du se og lære om Kina på tegningen? Hvad er et atlas, og hvad kan det bruges til? Hvordan mon der ser ud i Kina? Hvordan tror du, det er at gå i skole i Kina? 1 Skolestart i Kina 2 Dragen følger os

6 6 Hvordan ser der ud i Kina? I et atlas kan du finde alle lande. Kan du finde Danmark og Kina? Kina er et stort land. Det tredje største i verden. Der findes mange forskellige land skaber i Kina. De gule områder er ørken. Kan du finde Gobi ørkenen? I en ørken regner det næsten ikke. Jorden er tør og sandet. Der vokser kun få planter. Det kan være meget varmt om dagen og iskoldt om natten. De brune områder på kortet er bjerge. Der er mange bjerge i Kina. På de høje bjerg toppe er der koldt, og der ligger meget sne. Verdens højeste bjerg, Mount Everest, ligger i Kina. Det er næsten 9 kilometer højt. Mange flyve maskiner flyver i 10 kilometers højde! På kortet er floderne blå. I Kina er der mange store floder. Vandet kommer fra sneen i bjergene. Når sneen smelter, løber det ned ad bjerget.

7 7 De grønne områder er frodige sletter. Her er der masser af vand og store floder. Jorden kan dyrkes, og der kan leve dyr. Her bor der mange land mænd. De dyrker kartofler, ris, majs, meloner og meget andet. De gulbrune områder på kortet er bjerg sletter. De ligger i nærheden af ørken områderne. Jorden er tør, og det er ikke nemt at få noget til at gro. På bjerg sletterne er der mange hus dyr, som hyrderne passer. Kan du finde bjerg sletterne på kortet? Ved floderne bor der mange mennesker. Her kan de dyrke jorden. Man siger, at jorden er frodig Hvad kan vi se i et atlas? Temperaturen i ørken og i skov Mere om Kina

8 8 Hvordan lever børn i byen og på landet? Hej. Jeg hedder Lai. Jeg er 8 år og bor i Kinas hoved stad Beijing. Min mor, far og jeg bor i en lille lejlighed i et høj hus. Det gør mange familier i Beijing. Jeg har ingen søskende. I Kina må man kun få et barn. Det er fordi, der er så mange mennesker i forvejen. Jeg går i 2. klasse. Vi har alle sammen skole uniform på. I min klasse er vi 54 elever. Vi har kun én lærer. Derfor skal vi tit være stille. Skole dagen er fra kl. 7 til kl. 17. Hver morgen starter vi med gymnastik uden for skolen. Så kan vi bedre koncentrere os bagefter. Vi skal lære mange ting udenad. Vi skal lære kinesiske tegn. Tegn er ikke ligesom bogstaver. Der er for eksempel ét tegn for ordet hund. = HUND

9 Hej. Jeg hedder Ming. I landsbyen hjælper vi hinanden med at dyrke jorden. Vi dyrker meloner og ris. 9 Midt i landsbyen er der en brønd. Det er her, vi får vand fra. Men vandet er tit beskidt. Derfor koger vi vandet. Ellers bliver vi syge. Jeg går i skole om formiddagen. Om eftermiddagen hjælper jeg min mor. Jeg passer min lillebror og laver mad. Jeg er 8 år og bor i en lille lands by, der hedder Ping An. Her bor jeg sammen med mine forældre og min søster. På landet er der mange, der får mere end et barn. Hvis det første barn er en pige, må man godt få et barn mere. 6 Lav din egen fortælling Vi bor i et hus, der er lavet af bambus. Vi har køer, en bøffel og nogle høns. Der er ikke mange biler og traktorer i lands byen. Derfor bruger vi blandt andet bøfler som træk dyr.

10 10 Vi har den lille hav frue hvad har Kina? Kina er kendt for Den Kinesiske Mur. Det er verdens længste mur. Den er cirka 2500 km lang. Det er lige så langt som fra København til Paris og hjem igen. Muren blev bygget for at beskytte kineserne. I Kina bruger de drager til fest dage. Dragen står for mod, styrke og magt. Dragerne har flotte farver. Der er mange fabrikker i Kina. Her fremstiller de forskellige ting blandt andet legetøj. Hvis der står made in China i bunden af en ting, er den lavet i Kina. 7 Hvad er made in China?

11 11 Hvad har jeg lært? Du kan finde Kina i et atlas. Du ved, at Kina er det tredje største land. Du kender til Kinas forskellige land skaber. Du har hørt om Kinas bjerge og floder. Du har hørt om, hvordan forskellige kinesiske børn bor og lever. Hvad hedder Kinas hoved stad? Beskriv de forskellige land skaber, der er i Kina? Hvorfor har mange kinesiske børn ingen søskende? Hvordan lever børn på landet og i byen? Hvad er Den Kinesiske Mur? Hvad betyder made in China? Du har hørt om Den Kinesiske Mur og den kinesiske drage. 8 9 Postkort fra Kina Hvad har jeg lært?

12 12 Lammeskyer Tågeskyer Jævn vind Svag vind Vinter Forår Hvordan er I dette kapitel kan du lære noget om: Årstidernes vejr At måle temperatur Forskellige skyer, og hvad de fortæller om vejret Hvad nedbør er Hvad vind er, og om vindens styrke Hvordan du kan lave en vejr udsigt

13 13 Fjerskyer Blomkålsskyer Hård vind Vindstille Sommer Efterår 24 8 vejret? Hvordan er vejret ved de 4 årstider? Hvad tror du, vejr symbolerne betyder? Hvad er en vejr udsigt? Hvornår er det godt at vide, hvordan vejret bliver? Har du set skyer, der ligner dem på tegningen? Hvordan mærker du vinden, når du er ude? Hvad er sne? 10 Se på dagens vejr 11 Giv årstiden farve

14 14 Årstidens vejr Vinter Forår Sommer Efterår Årets 12 måneder er inddelt i 4 årstider: forår, sommer, efterår og vinter. Årstiderne har forskelligt vejr. Forår har vi i marts, april og maj. Vejret er meget forskelligt om foråret. Alt fra kulde og sne til solskin og varme. Sommer har vi i juni, juli og august. Om sommeren er Solen fremme længe, og den giver varme til Jorden. Derfor er sommeren den varmeste årstid. Efterår har vi i september, oktober og november. Om efteråret kan vejret skifte ofte. Der kan være mange skyer på himlen. Det kan blæse og regne meget. Vinter har vi i december, januar og februar. Om vinteren er Solen ikke fremme ret længe. Det kan blive rigtig koldt, og der kan komme sne.

15 15 Temperatur Er det koldt eller varmt i dag? Det kan være godt at kende temperaturen. Den fortæller, hvor koldt eller hvor varmt det er. Man måler temperatur i grader med et termometer. Når temperaturen er under 0 grader, kalder man det for minus grader eller frost. På en vinter dag med minus 4 grader siger man, at det er 4 graders frost. På Grøn land kan det blive meget koldt. Det kan blive minus 40 grader. Om sommeren kan det blive 30 grader i Danmark. På savannen i Afrika kan det blive meget varmt. Det kan blive over 40 grader Måneder og årstider Mål temperaturen Hvilken temperatur passer?

16 16 Kan man gå på skyerne? Det kan være sjovt at se på skyer. De kan se bløde ud næsten som vat. Skyerne fortæller noget om, hvordan vejret er, og hvordan det bliver. Men hvad er skyer lavet af? Skyer består af små vand dråber. Luften omkring os indeholder vand damp, som er usynlig. Når luften stiger op, bliver vand dampen kold, og den samler sig til vand dråber. Det er det, du ser som skyer. Vand dråberne i skyerne støder sammen og vokser sig større. Dråberne kan blive så tunge, at de falder ned som regn, hagl eller sne. Der kommer meget vand damp fra havene. Skyerne kan trække ind over land, og give nedbør.

17 17 Lamme skyer ligner små lam på himlen. De kan være tegn på flot vejr. Skyerne hænger sammen, og kan danne en stor flade på himlen. Du kan tit se lamme skyer om sommeren. Blomkåls skyer ligner blomkål. De kan være hvide eller grå. Når blomkåls skyerne bliver tætte og mørke, er det tegn på regn. Du kan se blomkåls skyer hele året rundt. Fjer skyer ligner lange fine tråde. Skyerne er meget højt oppe og består af is. Du kan tit se fjer skyer om sommeren. Fjer skyer kan være tegn på, at der kommer varme. Tåge skyer er grå skyer. De kan sprede sig bredt hen over himlen. De kan være tegn på regn eller sne. Du kan tit se tåge skyer om efteråret og om vinteren Skynavne Huskespil med skyer

18 18 Nedbør Sne, regn og hagl kalder man for nedbør. Nedbør kommer fra skyerne. Der kommer sne, når temperaturen er under 0 grader. Så fryser vand dråberne i skyerne. På billedet sner det rigtig meget. Kan du godt lide dage med sne? I nogle skyer kan der være steder med forskellige temperaturer. Så kan en vand dråbe først fryse, så tø lidt og så fryse igen. Sådan bliver vand dråberne i skyerne til små hårde is kugler. Det kalder man hagl. Hvis vand dråben fryser og tør flere gange, bliver haglet større. På billedet kan du se nogle meget store hagl. Verdens største hagl er større end en tennis bold.

19 19 Vind Du kan mærke vinden. Du kan have vinden i ryggen, når du cykler. Så er med vinden en hjælp. Det er mod vind ikke. Men hvad er vind, og hvor kommer den fra? Vind er luft, der bevæger sig. I Danmark er der ofte vesten vind. Det kalder man vinden, når den kommer fra vest. Man giver vinden navn efter, hvor den kommer fra. Nord Man giver også vinden navn efter, hvor stærk den er. Hvis vinden kun kan få små blade til at bevæge sig, kalder man det en svag vind. Hvis vinden kan få træer til at vælte, kalder man det storm. Vind stille = Vandet er helt stille Svag vind = Flag bevæger sig en smule Let vind = Blade bevæger sig Jævn vind = Godt drage vejr Frisk vind = Små træer svajer lidt Hård vind = Træerne bevæger sig meget Stiv kuling = Store bølger, så kun store både kan sejle Storm = Træer kan vælte og hus tage blive revet af Orkan = Alt kan blive ødelagt Vest Øst Syd Byg din egen regnmåler Bliv klogere på vind Byg din egen vindmåler

20 20 Vejrudsigt I dag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Det kan være godt at følge med i, hvordan vejret bliver. Nogle folk har brug for at kende vejret. Land mænd skal helst høste i tør vejr. De vil derfor gerne vide, hvordan vejret bliver. 20 Lav en vejrudsigt En vejr udsigt viser og fortæller, hvordan vejret bliver i dag og nogle dage frem. Den fortæller, om der kommer nedbør, og om det bliver skyet eller solskin. Den fortæller også om temperatur og vind.

21 21 Hvad har jeg lært? I dag Tirsdag Onsdag Torsdag Fred Du har hørt om årstidernes vejr. Du kan måle temperatur. Du kender navnene på forskellige skyer. Du ved, at man kan sige noget om vejret ved at se på skyerne. Du har hørt om forskellige typer nedbør og kan måle nedbør. Hvad kalder man temperaturer under 0 grader? Hvad består skyerne af? Hvad kan lamme skyer være tegn på? Nævn forskellige slags nedbør. Hvordan dannes der hagl i skyerne? Hvad fortæller en vejr udsigt noget om? Du kender vindens navne og kan måle vindens styrke. 21 Hvad har jeg lært?

22 22 Vandtårn Vandværk Is Grundvand Drikkevand Hvad kan du I dette kapitel kan du lære noget om: Hvor vores drikke vand kommer fra Hvad vi bruger vand til i hverdagen Hvad der sker med vand fra toilettet Hvornår vand koger og fryser Hvad det vil sige, at vand fordamper Hvorfor tunge ting kan flyde

23 23 Fordampning Regn Vandhane Vand koger Renseanlæg Sø Spildevand med vand? Hvor bliver der brugt vand i huset? Hvad bruger du vand til? Hvad tror du, der sker, med vand vi har brugt? Hvor kommer vores drikke vand fra? Hvornår fryser vand til is? Hvad tror du, der sker, hvis børnene falder i vandet? 22 Hvor er der vand? 23 Hvilke ting kan flyde?

24 24 Vi bruger vand Hver dag bruger vi vand. Om morgenen børster vi tænder og vasker os. Vi skal også på toilettet. Om aftenen skal vi lave mad. Vi bruger vand til at koge kartofler eller pasta i. Bagefter vasker vi op. Vi bruger en opvaske balje eller en opvaske maskine. Måske skal din mor eller far også lige vaske tøj? Du skal måske også have et bad? Hver dansker bruger over 100 liter vand om dagen! Det er rigtigt meget, men vi bruger mindre vand i dag, end vi gjorde for 20 år siden. Hvorfor tror du, vi er blevet bedre til at spare på vandet? liter vand om dagen liter vand om dagen liter vand om dagen

25 25 Det vand vi bruger er rent vand. Det kalder vi også for drikke vand. I Danmark kommer det meste drikkevand fra jorden. Vi kalder vand fra jorden for grund vand. Når vi skal bruge drikkevand, må vi først pumpe det op fra jorden. Det sker på et vand værk. På vandværket bliver vandet ledt ned ad nogle trapper. Det skal luftes, før vi kan bruge det. Derefter bliver vandet sendt ud til vores huse. Så kan vi bruge det til at skylle grøntsager i og til mange andre ting. Når vi har brugt vandet, er det ikke rent mere. Så kalder vi det for spilde vand. Spilde vandet løber i rør fra vores huse ud i kloak rør. Kloak rørene leder spilde vandet til et rense anlæg. Her bliver spilde vandet renset. Når vandet er renset, løber det ud i havet eller i en sø Hvor meget vand bruger vi? Fra drikkevand til renseanlæg

26 26 Vi udforsker vand is, vand og vanddamp I naturen kan du opleve vand på flere måder. Når det er vinter og koldt udenfor, kan nedbør falde som sne. Søer kan fryse til is, så du kan skøjte på dem. Hvor koldt tror du, det kan blive i Danmark? Når det bliver varmere i vejret, begynder sne og is at smelte. Det bliver sjappet udenfor, og du skal have gummi støvler på. Vi siger, at det er tø vejr. Når det er varmt, og det ikke har regnet i lang tid, får vi tørke. Små søer og vand huller tørrer ud. Det sker, fordi vand fordamper. Jo varmere det er, jo mere vand fordamper der.

27 27 Du kan normalt ikke se, at vand fordamper og bliver til vand damp. For vand damp er usynlig. Men du kan opleve det. Når vi hænger vådt tøj på tørre snoren, fordamper vandet. Derfor tørrer tøjet. Når vi varmer en gryde vand på komfuret, fordamper vandet. Når den varme vand damp bliver afkølet, bliver der dannet vand dråber. Måske har du oplevet, at vinduer eller fliser bliver våde, når I har kogt vand uden låg? Vand koger ved 100 grader Det kalder vi også for vands koge punkt. Ved en temperaturer på 0 grader og derover smelter is og bliver til vand. Mellem 0 grader og 100 grader er vand flydende. Ved en temperatur på 0 grader eller mindre, bliver vand fast. Vi siger, at vand fryser til is. Vi kalder også 0 grader for vands fryse punkt Hvad sker der med vandet? Vi får vand til at koge Vi afkøler vand

28 28 Vi udforsker vand opløsning, flyde og synke Vand kan opløse mange slags stoffer. Derfor er det godt at gøre rent med. Vand opløser det meste snavs. Vi kan også komme vaske pulver i vand, så kan vi vaske vores tøj rent. Der er også stoffer, som ikke kan opløses i vand. For eksempel olie og fedt. Hvis du koger suppe på en høne, kan du næste dag tage fedtet fra. Fedtet flyder ovenpå suppen. Ved du hvor meget sukker, der er i en cola? Vi kan opløse mange slags stoffer i vand. Det kan for eksempel være sukker. Vi kan ikke se, at der er sukker i vand, men vi kan smage det. Det smager sødt. Når skibe taber olie på havet, er det et problem. Olie flyder ovenpå, og hav fugle hænger fast i olien. Hvis vi kommer meget sukker i, kan vi på et tidspunkt ikke opløse mere sukker i vandet.

29 29 Ting, der er lette, kan ofte flyde på vand. Det kan være plastik poser, kork propper og træ. Ting, der er tunge, synker normalt ned på bunden. Det kan være ting af metal, sten og frugter. Men nogle tunge ting kan også flyde. Skibe kan jo sejle! Nogle skibe sejler med store containere, som vejer mange tusinde tons. Folk, der bygger skibe, ved, hvordan man skal bygge et skib, så det ikke synker. For eksempel er det godt med et skib med høje kanter. Det er også godt, hvis skibet har en stor flade. Så bliver skibets vægt fordelt på et stort område. Hvad tror du, der ville ske, hvis man krøllede et skib sammen til en kugle? Vi opløser sukker og salt i vand Hvad sker der, når vi blander vand og olie? Byg en båd af modellervoks

30 30 Pas på drikkevandet! Det vand, vi pumper op til drikke vand, er mellem 5 år og 50 år gammelt. Men det kan være helt op til 2000 år gammelt! Når regn dråber rammer jorden, forsvinder nogle af dem hurtigt igen. De fordamper. Andre dråber løber ud i åen og ender i havet. Vi bruger grund vandet til drikke vand. Derfor skal vi passe på vores grund vand! Du må ikke hælde farlige stoffer som terpentin ud i vasken. Et rense anlæg kan ikke fjerne alle farlige stoffer. De farlige stoffer kan sive ned i jorden og ned til grund vandet. En mindre mængde vand siver ned i jorden. I jorden bliver vandet renset. Det rensede vand i jorden er grund vand Hvor siver vandet hurtigst? Hvad må jeg hælde i vasken? Kan du smage forskel på vand?

31 31 Hvad har jeg lært? Du har undersøgt dit forbrug af vand, og hvordan du kan spare på det. Du ved, hvad der sker med vand, vi har brugt. Du har set, hvad der sker med vand ved forskellige temperaturer. Du har lært, hvorfor tunge ting kan flyde. Du har set, hvad der sker, når sukker opløses i vand. Hvordan kan du spare på vandet? Hvornår bliver vand til is? Forklar hvad vand damp er. Synker papir? Synker træ? Synker sten? Hvad sker der, når man kommer salt i vand? Hvad sker der med vand, der siver ned i jorden? Du ved, hvorfor vi skal passe på vores grund vand. 35 Hvad har jeg lært?

32 32 Højspændingsledninger Kraftværk Generator Turbine Kedel Vandbeholder Kulskib Kran Bulldozer Hvordan vir I dette kapitel kan du lære noget om: Hvor elektrisk strøm kommer fra Hvad elektrisk strøm kan løbe igennem Kredsløb med elektrisk strøm Hvordan du får en pære til at lyse Hvordan lys og vind bliver til elektrisk strøm Hvilke farver Solens lys består af

33 33 Transformatorstation Regnbue Vindmøller Solceller ker det? Hvor får vi strøm fra? Hvad bruger vi strøm til? Hvad bruger du batterier til? Hvad kan en sol celle? Hvor kommer farverne i regn buen fra? Hvad kan et prisme? Hvad er farver? 36 På jagt efter strøm 37 Leg med batteristrøm 38 Hvor bruger vi mest strøm?

34 34 Hvor kommer den elektriske strøm fra? Rør med damp Kedel Turbine Generator Kul Rør med vand Vandbeholder Højspændingsmast Du bruger elektrisk strøm hver dag. Du bruger strøm, når du skal have lys. Du bruger også strøm, når du spiller på computer, hører musik og ser tv. Vi bruger strøm, når vi laver mad og støv suger. Tænk på de mange el maskiner, vi har. Men, hvor kommer den elektriske strøm fra? Den kan komme fra et kraft værk. Et kraft værk er et stort el værk, som laver strøm til en hel by. På kraft værket varmes vand op, så det koger og bliver til damp. Dampen får en turbine til at dreje rundt. Den elektriske strøm kommer ud til husene gennem kabler, der er gravet ned i jorden. En vindmølle er også et el værk. Når det blæser, drejer de store vinger rundt. Det får en generator til at køre rundt og lave elektricitet. Turbinen trækker en generator, som drejer rundt og laver elektricitet.

35 35 Hvad kan elektrisk strøm? Vi kan også få strøm fra batterier. En pære lyser, når strømmen løber fra et batteri, igennem pæren og tilbage til batteriet. Det kalder vi et elektrisk kredsløb. Når du laver elektriske kredsløb, skal du bruge ledninger. Inde i ledninger er der tråde af metal, som strømmen kan løbe igennem. Strømmen kan standses af en kontakt. Den kaldes også en afbryder. Vi bruger batterier i små elektriske apparater, som vi kan tage med os. Det kan være en lomme lygte, en mobil telefon eller en ipod. Kender du flere ting, som bruger batterier? Lav kredsløb Lyser pæren? Hvad kan den elektriske strøm løbe igennem?

36 36 Hvor kommer lyset fra? Vi får en pære til at lyse ved at sætte elektrisk strøm til den. Inde i nogle pærer er der en gløde tråd. Når der løber strøm gennem tråden, bliver den så varm, at den gløder og lyser op. Vi kan også få lys fra et bål og fra et stearin lys. Solen er det største lys, vi har. Solens lys kan laves om til elektricitet i sol celler. Elektriciteten kan bruges i huse til både lys og varme.

37 37 Hvilken farve har Solens lys? Solens lys består af mange farver. Faktisk alle regn buens farver blandet sammen. Farverne i regn buen har altid den samme rækkefølge. Yderst er den rød, så kommer orange, gul, grøn, blå og violet. Regn dråber kan dele Solens lys i farver. Det er derfor, vi mange gange kan se en regn bue, når Solen skinner lige efter regn vejr. Solens stråler rammer små svævende regn dråber, som kan danne en flot regn bue. Et prisme er et stykke trekantet glas. Når Solen skinner igennem det, bliver lyset delt op i de farver, vi kender fra regn buen. Når sæbe bobler svæver rundt i luften, får de flotte farver, som ligner dem, vi ser i regn buen. Farverne kommer fra Solens lys. Lys fra lygter og lamper indeholder også mange farver. Derfor kan vi se farver, når vi tænder for lyset Solens lys bliver til elektricitet Leg med Solens lys Se lysets farver

38 38 Hvad er farver? Vi kan se farver, når det er lyst. Lys består af alle farver. En hvid væg kaster alle lysets farver tilbage. Derfor er væggen hvid. En sort væg opsuger alle lysets farver og kaster ingen tilbage. Derfor er væggen sort. En rød tomat opsuger alle farver på nær rød, som bliver kastet tilbage. Derfor er tomaten rød. En græs plæne sender grønt lys tilbage. Mælkebøtte blomsten er gul, fordi de gule stråler bliver sendt tilbage. 45 Farver i farvet lys 46 Bland farver

39 39 Hvad har jeg lært? Du har hørt om forskellige slags el værker, der laver strøm Du har lavet forsøg med batterier Du har lært, at der kun løber strøm i en lukket kreds Du kan få en pære til at lyse Du kan få en motor til at køre Du kan lave Solens lys om til elektrisk strøm Du kan dele Solens lys i farver Hvor kommer den elektriske strøm fra? Hvad kan et batteri? Hvordan får du en pære til at lyse? Hvad kan den elektriske strøm løbe igennem? Hvad kan en sol celle? Hvad bruger vi vind møller til? Hvilke farver er der i Solens lys? Hvilken forskel er der på hvidt og sort? Du har lavet forsøg med farver El-quiz Hvad har jeg lært?

40 40 Himmel Månen Nat Dag Hvor er Solen I dette kapitel kan du lære noget om: Det vi kan se på himlen Månen og Solen Hvorfor det bliver nat og dag Hvorfor vi har årstider Om den længste og den korteste dag på året Om årstider i Danmark og andre steder på Jorden

41 41 Solen Stjerner Jorden Globus om natten? Hvad kan man se på himlen om dagen og om natten? Hvorfor bliver det mon nat og dag? Hvorfor er det ikke dag på hele Jorden samtidig? Hvorfor er Månen nogen gange helt rund og andre gange kun halv rund? Hvorfor har vi forskellige årstider? 49 Hvor er Solen om natten? 50 Tegn og skriv om dag og nat

42 42 Hvad kan du se på himlen om dagen? Om dagen kan du se Solen på himlen. Solen giver varme og lys, som en kæmpestor lampe. Det er Solen, der varmer Jorden op. Det er derfor, at vi kan leve på Jorden. Solen er en stjerne, ligesom de stjerner du kan se om natten. Solen ser stor ud. Det er fordi, den er tæt på os. De andre stjerner ligner små prikker. Det er fordi, de er langt væk. Solen er større end Jorden. Hvis Jorden var en lille perle, ville Solen være på størrelse med en fodbold. Jorden drejer rundt om sig selv. Om dagen vender Danmark mod Solen. Om natten vender Danmark væk fra Solen. Det tager en hel dag og en hel nat for Jorden at dreje rundt om sig selv. Det kalder man et døgn.

43 43 Hvad kan du se på himlen om natten? Om natten kan du se Månen. Den bevæger sig rundt om Jorden. Månen ser meget større ud end stjernerne. Men det er den ikke. Den er bare tættere på os. Månen lyser ikke. Det er Solens stråler, der lyser på Månen. Månen ser forskellig ud. Det er fordi, vi ikke altid kan se hele den side af Månen, som Solen lyser på. På billedet kan du se, hvordan Månens form ændrer sig. Der er fuld måne, når Månen ser rund ud. Efter fuldmåne er Månen af tagende. Så kan vi se mindre og mindre af Månen. Til sidst kan vi næsten ikke se Månen. Det kalder man ny måne. Herefter ser Månen igen mere og mere rund ud. Man siger, at Månen er til tagende. Nymåne Tiltagende Fuldmåne Aftagende 51 Hvor stor er Solen? 52 Månespil

44 44 Hvorfor har vi årstider? Året er inddelt i 4 årstider. Foråret er lunt. Der kommer lyse grønne blade på træerne. Fuglene begynder at synge. Om foråret er der en dag, hvor dag og nat er lige lange. Det kalder man forårs jævndøgn. Sommeren kan være varm. Man kan bade i havet. Solen er fremme i mange timer. Den længste dag kalder man for sommer solhverv. Det er den 21. juni, hvor Solen er på himlen i 17 timer. Efteråret er køligt. Det kan regne meget, og det blæser tit. Bladene har mange flotte farver. De visner og falder til sidst af træerne. Om efteråret er der også en dag, hvor dag og nat er lige lang. Det kalder man efterårs jævndøgn. Vinteren er kold. Der kan komme sne. Det bliver tidligt mørkt. Den korteste dag kalder man for vinter solhverv. Det er den 21. eller 22. december, hvor Solen kun er på himlen i 7 timer.

45 45 Jorden bevæger sig rundt om Solen. Det tager et år at komme hele vejen rundt. På en globus kan du se, at Jorden står skævt. Det er fordi, Jorden hælder i forhold til Solen. Den nordlige del af Jorden vender skiftevis ind mod Solen og væk fra Solen. Derfor har vi forskellige årstider. Om sommeren vender Danmark ind mod Solen. Solen er fremme i mange timer, og den står højt på himlen. Om vinteren vender Danmark væk fra Solen. Solen er kun fremme i kort tid, og den står lavt på himlen Årstidsspil Årstiderne

46 46 Har alle sommer på samme tid? Danmark Afrika Australien Om sommeren vender Danmark ind mod Solen. Lande på den sydlige del af Jorden vender væk fra Solen. Det betyder, at de har vinter, når vi har sommer. I Danmark er der stor forskel på årstiderne. Sådan er det ikke i alle lande. I Australien er de tre koldeste måneder juni, juli og august. Det er de varmeste i Danmark. I Afrika er der næsten ingen forskel på sommer og vinter. Årstiderne er næsten lige varme.

47 47 Hvad har jeg lært? Du har hørt om Solen, som er en stjerne. Du har hørt om Solen, som giver lys og varme til Jorden. Du har hørt om Månen, som ser forskellig ud. Du har hørt om Jordens bevægelse rundt om Solen. Du har hørt om, hvorfor vi har forskellige årstider. Hvorfor er Solen vigtig for Jorden? Hvorfor ser Solen stor ud? Hvorfor kan vi se Månen om natten? Hvad betyder jævndøgn? Hvorfor har vi forskellige årstider? Hvorfor har alle lande ikke sommer på samme tidspunkt af året? Du har hørt om årstider i andre lande Lav et spil Hvad har jeg lært?

48 48 stikord Afbryder 35 Afkøle 27 Atlas 5, 6, 7, 11 Batteri 33, 35, 39 Bjergslette 5, 7 Computer 34 Drikkevand 22, 23, 25, 30 Efterårsjævndøgn 44 Elektrisk strøm 32, 34, 35, 36, 39 Flod 5, 6, 7, 11 Flyde 22, 23, 27, 28, 29, 31 Fordampe 22, 26, 27, 30 Forårsjævndøgn 44 Frodig 7 Frost 15 Fryse 18, 22, 23, 26, 27 Generator 32, 34 Globus 41, 45 Glødetråd 36 Grad 15, 18, 21, 27 Grundvand 22, 25, 30, 31 Hagl 16, 18, 21 Himmel 14, 17, Hovedstad 4, 8, 11 Husdyr 5, 7 Jorden 40-43, Kloakrør 25 Kogepunkt 27 Kraftværk 32, 34 Kredsløb 32, 35 Landskab 4, 6, 7, 11 Metal 29, 35 Minusgrad 15 Måne 40, 41, 43, 47 Nedbør 12, 16, 18, 20, 21, 26 Opløse 28, 31 Renseanlæg 23, 25, 30 Sky 12, 13, 14, 16, 17, 18, 20, 21 Slette 7 Smelte 26, 27 Sne 6, 13, 14, 16, 17, 18, 26, 44 Sol 14, 32, 36, 37, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47 Solcelle 35, 36, 39 Sommersolhverv 44 Spildevand 23, 25 Stjerne 41, 42, 43, 47 Temperatur 7, 12, 15, 18, 20, 21, 27, 31 Termometer 15 Turbine 32, 34 Tøvejr 26 Vand 6, 7, 9, 22-31, 34 Vanddamp 16, 22, 26, 27, 31 Vandværk 22 Vejrudsigt 12, 13, 20, 21 Vind 12, 13, 19, 20, 21, 32 Vintersolhverv 44 Ørken 6, 7 Årstid 12-15, 21, 40, 41, 44, 45, 46, 47