STRATEGI STRATEGI FOR TREKANTOMRÅDET SOM LANDSDELSCENTER Trekantområdet Danmark er med indbyggere Danmarks 3. største by...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRATEGI STRATEGI FOR TREKANTOMRÅDET SOM LANDSDELSCENTER 2002-2013. Trekantområdet Danmark er med 225.000 indbyggere Danmarks 3. største by..."

Transkript

1 STRATEGI STRATEGI FOR TREKANTOMRÅDET SOM LANDSDELSCENTER Trekantområdet Danmark er med indbyggere Danmarks 3. største by...

2 GÖTEBORG SIGNATURFORKLARING ÅLBORG FORORD Trekantområdet blev af regeringen i foråret 2000 udnævnt til landsdelscenter. Landsdelscenter Trekantområdet er et dynamisk og udviklingsorienteret samarbejde i bynetværk, der fungerer som vækstcenter i den regionale udvikling. De otte kommuner i landsdelscenter Trekantområdet er med udnævnelsen rykket op i det nationale byhierarki som et samlet område på linie med de øvrige 5 landsdelscentre i Danmark. Landsdelscenter Trekantområdet er en ny type landsdelscenter med kommuner, der indgår i et koordineret, organiseret og forpligtende bysamarbejde. Landsdelscentrets fælles udvikling bygger på en rollefordeling mellem kommunernes specialer og særlige kendetegn. MIDT-VEST ÅRHUS HELSINGBORG LANDSDELSCENTER TREKANTOMRÅDET Børkop, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup, Vejen og Vejle kommuner. I alt bor der indbyggere i Trekantområdet. TREKANTOMRÅDET KØBENHAVN MALMØ TREKANTOMRÅDETS OPLAND* I alt ca indbyggere. O ØVRIGE LANDSDELSCENTRE Esbjerg, Midt-Vest, Odense, Ålborg og Århus. ESBJERG ODENSE O METROPOLER Øresundsregionen og Hamborg. * Det markerede opland svarer til Trekantområdets detailhandelsopland. FLENSBORG INDHOLD Bosætning...side 4 KIEL Erhverv...side 6 Uddannelse....side 8 Godstransport...side 10 Persontransport...side 12 Storbyliv...side 14 LÜBECK ROSTOCK HAMBURG 2 STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER

3 Visionen for Trekantområdet er en åben grøn storby. Storbyen består af flere byområder, der tilsammen tilbyder en bred vifte af muligheder for erhvervsudvikling, bosætning, uddannelse, kultur, fritid og offentlig service på højt niveau som udgør et naturligt opland for Trekantområdets service, handel, uddannelses- og kulturinstitutioner, arbejdspladser og øvrige faciliteter. Som landsdelscenter skal vi udvikle regionale styrker på erhvervsområdet, skabe attraktive boliger på bosætningsområdet, sikre et højt niveau på uddannelsesområdet, sikre effektiv varetransport på godstransportområdet, skabe sammenhængende kollektivt transportsystem på persontransportområdet, og skabe kultur- og fritidsmuligheder på højt niveau på storbylivsområdet. afsnittet»hovedstruktur«, der beskriver de undersøgelser og initiativer, der indgår i det videre arbejde med Trekantområdets hovedstruktur. Endvidere er der under overskriften»andre samarbejdsinitiativer«beskrevet en række øvrige samarbejdsprojekter i Trekantområdet Danmark, som ikke nødvendigvis har et fysisk afsæt i den fælles hovedstruktur. Strategien for Trekantområdet som landsdelscenter skal styrke områdets planlægning, identitet, kompetencer og fælles muligheder. Et samspil mellem kommunerne, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, regionale myndigheder og andre samarbejdspartnere er centralt for udviklingen i Trekantområdet. Områdets befolkning på indbyggere og byernes centrale placering giver gode muligheder for i fællesskab at styrke levevilkårene for borgere og virksomheder såvel i Trekantområdet som i Trekantområdets opland. Strategiens 12-årige sigte giver mulighed for en række langsigtede initiativer, der realiseres og konkretiseres i takt med, at samarbejdets muligheder udvikles. Samarbejdet kræver villighed til at træffe fælles beslutninger, hvor alle ikke skal kunne det samme, men hvor vi med udgangspunkt i kommunernes specialer udnytter hinandens forskelle og kvaliteter. Derved kan vi i fællesskab skabe flere muligheder, end kommunerne har hver for sig. Trekantområdets muligheder og høje serviceniveau er ikke kun til gavn for områdets erhvervsliv og befolkning, men også for de ca indbyggere i omegnen, PROCEDURE Strategien for Trekantområdet som landsdelscenter, der i 2002 er godkendt af Trekantområdets 8 byråd, er udgangspunkt for samarbejdet om fælles kommuneplanlægning i Trekantområdet. I henhold til Lov om Planlægning skal byrådene i første halvdel af hver valgperiode udarbejde en strategi som indledning til kommuneplanarbejdet. Trekantområdets strategi udstikker retningslinierne for Trekantområdet som landsdelscenter. På baggrund af strategien udarbejdes den fælles hovedstruktur. Hovedstrukturen fremlægges offentligt i løbet af Kommunernes samlede kommuneplaner består herefter af en fælles hovedstruktur, en lokal ramme- og forudsætningsdel samt diverse område- eller temaplaner. De lokale dele skal revideres i overensstemmelse med den fælles hovedstruktur (se bagsiden for en mere detaljeret procedurebeskrivelse). LÆSEVEJLEDNING Trekantområdets strategi som landsdelscenter er inddelt i emnerne bosætning, erhverv, uddannelse, godstransport, persontransport og storbyliv. Hvert emne er opbygget med vision, mål og strategi. Hertil kommer STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER F O R O R D 3

4 NØRRE HEDENSTED JELLING HORNSYLD BILLUND SIGNATURFORKLARING BOSÆTNING VEJLE PRINCIP FOR UDVIKLING OG LOKALISERING AF FREMTIDIGE BOLIGER BYBOLIGER I CENTRUM Tætte-lave- og etageboliger med stort serviceudbud og mange muligheder tæt på. Attraktive boliger nær park, sø, å og havn. Boliger i husbåde, tagetager og tidligere erhvervsbygninger. Der skal særligt sikres boliger til unge og ældre. EGTVED BØRKOP HAVEBOLIGER I PERIFERIEN Åbne-lave og tætte-lave boliger med have og nærhed til grønne områder. Der skal særligt sikres boliger til børnefamilier. LANDSBYBOLIGER I DET ÅBNE LAND Åbne-lave og tætte-lave boliger med have, lokal service og nærhed til det åbne land. Enkelte steder er der mulighed for jordbrugsparceller. Der skal særligt sikres boliger til børnefamilier. Boliger til ældre skal sikres i de landsbyer, hvor der findes lokal service. FREDERICIA VEJEN LUNDERSKOV KOLDING MIDDELFART VAMDRUP RØDDING CHRISTIANSFELD 4 STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER

5 Visionen er ét sammenhængende boligmarked i Trekantområdet, der opfylder fremtidens boligbehov for alle befolkningsgrupper I dag er vi i Trekantområdet indbyggere. Heraf er ca. 65 procent i den arbejdsdygtige alder og 13 procent er ældre. Befolkningsvæksten i Trekantområdet er blandt de højeste sammenlignet med de øvrige landsdelscentre, og i løbet af de næste 12 år forventes vi at blive flere indbyggere. Heraf vil halvdelen være ældre. De mange flere ældre medfører et særligt behov for at opføre nye boliger til ældre. Samtidig skal der opføres boliger til de unge og til de børnefamilier, som vi satser på i området. I alt vurderes der behov for at opføre ca nye boliger over de næste 12 år, idet der løbende sker en udtynding i antallet af eksisterende boliger. For at udvikle Trekantområdet til en åben grøn storby, og på bedste vis udnytte de by- og landskabsmæssige kvaliteter, der er i Trekantområdet som helhed, skal der satses på tre typer boformer, der hver har deres særlige kvaliteter. Byboligen i centrum, haveboligen i periferien og landsbyboligen i det åbne land. Kvaliteterne ved de tre boformer skal dyrkes, når de kommende boliger skal planlægges. Fastholdelsen af Trekantområdet som en åben grøn storby skal sikres gennem høj grad af byfortætning nær park, sø, å m.v. og ved hensyntagen til de landskabelige værdier, når der planlægges boliger i periferien og det åbne land. Som landsdelscenter skal vi skabe attraktive boliger, så vi fortsat sikrer en høj befolkningsvækst i området. MÅL Trekantområdet skal som åben grøn storby være blandt Danmarks mest attraktive boligområder. Trekantområdets boliger og boligområder skal udvikles på et bæredygtigt grundlag med hensyntagen til natur og miljø. STRATEGI For at nå målene vil vi: Udvikle Trekantområdet som Danmarks åbne grønne storby og gøre Trekantområdet til et endnu mere attraktivt bosætningsområde. Fremme bosætning i midtbyerne gennem byfortætning og byomdannelse med høj kvalitet. Det skal ske ved at opføre attraktive boliger i de centrale byområder nær park, sø, å o.l. De arkitektoniske og bosætningsmæssige kvaliteter skal sikres i forbindelse med fortætningen. Skabe smukke nye boligområder gennem arkitekturpolitik og bevidst planlægning med henblik på at sikre og styrke landskabelige kvaliteter. Det skal ske ved, at nye boligområder udbygges i tilknytning til eksisterende byområder. Grønne kiler og værdifulde landskaber friholdes for bebyggelse, og der skal være en markant afgrænsning mellem by og land. Sammenvoksning af byområder skal undgås. Bevare og genskabe eksisterende boligområders arkitektoniske kvaliteter samt opføre boliger ud fra Trekantområdets byggeøkologiske principper. Sikre et alsidigt boligudbud for alle alders- og socialgrupper med særlig indsats for at sikre boliger til de unge og ældre. HOVEDSTRUKTUR I det videre arbejde med hovedstrukturen vil vi: Udarbejde en boligududviklingsplan for Trekantområdet som Danmarks åbne grønne storby, der bl.a. skal udpege: nye boligområder (byboliger, haveboliger, landsbyboliger) byområder, hvor der skal ske byomdannelse og fortætning med henblik på at øge områdernes kvaliteter. bosætning i landdistrikterne. Udarbejde en samlet plan for eksisterende byområders omdannelse og udvikling. Udarbejde fælles principper for: nye boligområders udformning og placering i forhold til landskab, kollektiv trafik, overordnede stisystemer og øvrig infrastruktur. serviceudbud i boligområder som eksempelvis grønne områder, fritidstilbud, idrætsanlæg, daginstitutioner, skoler, kirker, forsamlingshuse, indkøbsmuligheder mm. bæredygtige boligområders udformning og indhold. Undersøge mulighederne for fælles bygge- og boligudstillinger i Trekantområdet. ANDRE SAMARBEJDSINITIATIVER Endvidere vil vi: Arbejde for Trekantområdet som et fælles boligmarked, bl.a. gennem fælleskommunal markedsføring af de attraktive bosætningsmuligheder. Gennemføre fælles byggeøkologiske projekter, evt. suppleret af fælles markedsføring af de mange byggeøkologiske tiltag i Trekantområdet. STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER B O S Æ T N I N G 5

6 HEDENSTED JELLING HORNSYLD BILLUND SIGNATURFORKLARING ERHVERV VEJLE PRINCIP FOR LOKALISERING AF FREMTIDIGE VIRKSOMHEDER STATIONSNÆRT ERHVERVSOMRÅDE (A-område) Område med effektiv kollektiv trafik nær de store togstationer. Lokalisering af kontorvirksomheder, offentlige institutioner, uddannelser, detailhandel og lign. BØRKOP KOLLEKTIVT- OG VEJBETJENT ERHVERVS- OMRÅDE (B-område) Område ved nærbanestationer. Lokalisering af pladskrævende detailhandel og engroshandel, kontor- og administrationsvirksomheder, lette produktionsvirksomheder og lign. EGTVED O KOLLEKTIVT- OG VEJBETJENT ERHVERVS- OMRÅDE (B-område) Område langs indfaldsveje. Lokalisering af pladskrævende detailhandel og engroshandel, kontor- og administrationsvirksomheder, lette produktionsvirksomheder og lign. FREDERICIA O FORESLÅET STANDSNINGSSTED (B-område) Ved åbning af station eller ny miniterminal vil området egne sig som B-lokalitet. VEJBETJENT ERHVERVSOMRÅDE (C-område) Område i periferien med god vejbetjening og nem adgang til motorvej. Lokalisering af produktionsvirksomheder, transportvirksomheder, bygge- og anlægsvirksomheder og lign. samt mulighed for store og tunge produktionsvirksomheder. VEJEN LUNDERSKOV KOLDING MIDDELFART NØRRE ERHVERVSAREAL I LANDDISTRIKT Lokalisering af lokale virksomheder, let produktion, håndværksmestre og lign. VAMDRUP RØDDING CHRISTIANSFELD 6 STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER

7 Visionen er ét sammenhængende erhvervsliv og arbejdsmarked i Trekantområdet med hovedvægt på vidensbaseret udvikling af eksisterende og nye styrkepositioner Erhvervsudviklingen går i retning af et mere vidensbaseret erhvervsliv. Samtidig specialiserer vi os, så vi bliver bedre og bedre til det, vi i forvejen er gode til. Specialiserings-tendensen foregår på både regionalt og lokalt plan. Trekantområdets særlige kompetencer er: Rustfri stålindustri, transport og distribution samt fødevarevirksomhed. Som landsdelscenter skal vi understøtte nuværende og udvikle nye regionale erhvervskompetencer, så vi fastholder den høje vækst, der er i regionen. Erhvervskompetencerne skal understøttes ved, at vi i Trekantområdet satser på hele kæden fra forskning til produktion og distribution. Den høje vækst skal desuden fastholdes ved, at vi i Trekantområdet som helhed kan tilbyde attraktive erhvervsarealer til alle typer virksomheder. For at udarbejde en fælles erhvervsarealplanlægning og sikre en hensigtsmæssig erhvervsudvikling opdeles erhvervsarealerne i A, B og C-områder. A-områder er stationsnære med effektiv kollektiv trafik. B-områder er vejbetjent og godt forsynet med kollektiv trafik. Eksempelvis er det områder langs indfaldsveje og områder nær miniterminaler og mindre stationer. C-områder er hovedsageligt vejbetjente og typisk beliggende tæt ved motorvejen. Ved at lokalisere fremtidige virksomheder efter ABCstrategien sikres det: at virksomhederne får mange velegnede lokaliseringsmuligheder i Trekantområdet som helhed. at virksomhedernes trafikale miljøbelastning reduceres. at den kollektive trafik udnyttes effektivt. at virksomhederne får gode naboforhold med naboer, der ligner dem selv. at virksomhedernes etablering fremtidssikres, så de kan være sikre på at blive i området i lang tid fremover. at vi i Trekantområdet, samlet set, får overskuelige arealforhold med mulighed for at skræddersy erhvervsarealerne til de virksomhedstyper, vi satser på i de forskellige typer erhvervsområder. MÅL Trekantområdet skal være et attraktivt område for erhvervsudvikling, der særligt er kendetegnet ved de nuværende styrkebrancher; Rustfrit stål, transport og distribution, fødevarevirksomhed samt nye markante erhvervskompetencer som IT og energi og miljø. Der skal fortsat være plads til et bæredygtigt landbrug. STRATEGI For at nå målene vil vi: Udvikle ABC-lokaliseringsstrategi, der sikrer den rigtige virksomhed på det rigtige sted. Rådgivning om den konkrete lokalisering skal ske i kommunerne. Styrke eksisterende erhvervskompetencer og opdyrke nye ved at satse på hele branchekæden fra forskning til produktion og distribution. Trekantområdets erhvervsklynger skal synliggøres med henblik på at skabe videnfællesskaber, der kan udnytte virksomhedernes innovative potentialer. Sikre bæredygtig erhvervsudvikling ved at bevare landskabsværdier og sikre grundvandsressourcer samt skabe smukke og attraktive erhvervsområder gennem arkitekturpolitik. Miljørigtig virksomhed skal fremmes, og virksomhedernes trafikale miljøbelastning skal reduceres gennem lokaliseringspolitik og en generelt forbedret kollektiv trafik. HOVEDSTRUKTUR I det videre arbejde med hovedstrukturen vil vi: Udarbejde forslag til ABC-lokaliseringsstrategi. På baggrund heraf udarbejdes en nærmere beskrivelse af de enkelte områders anvendelsesmuligheder. Analysere eksisterende erhvervsarealers størrelse og egnethed og vurdere behovet for nye udlæg. Udarbejde forslag til en fælles arkitekturpolitik, bl.a. for erhvervsarealer langs motorveje. Udlægge erhvervsarealer ud fra landskabelige og grundvandsmæssige hensyn. Værdifuld natur skal sikres, og arealforbrug til erhverv skal optimeres. ANDRE SAMARBEJDSINITIATIVER Endvidere vil vi: Videreudvikle og styrke Trekantområdets erhvervsklubber: IT-klubben, Fødevareklubben og Transport Forum samt undersøge mulighederne for nye inden for energi og miljø samt jern- og metalindustri. Fortsætte international og national markedsføring. Videreudvikle erhvervssamarbejdet og gennemføre Trekantområdets ErhvervsUdviklingsProgram. Reducere virksomhedernes interne og eksterne miljøpåvirkning. Det skal bl.a. ske igennem Green Network, Trekantområdets Affaldsselskab, kommunernes Agenda 21-arbejde etc. STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER E R H V E R V 7

8 NØRR HEDENSTED JELLING HORNSYLD BILLUND SIGNATURFORKLARING UDDANNELSE VEJLE PRINCIP FOR LOKALISERING AF FREMTIDIGE UDDANNELSER GYMNASIALE OG ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER Ungdomsuddannelser som f.eks. faguddannelser, gymnasier, social- og sundhedshjælper, dameskrædder. KORTE OG MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Videregående uddannelser, som varer mellem 1 og 4 år som f.eks. HA, HD, BA int. (sprøk), erhvervssprog, sprog og IT (bachelorniveau), informationsvidenskab, pædagog, designer, kunsthåndværker, sygeplejerske, maskinmester, multimediedesigner, laborant, maskintekniker, byggetekniker, kvalitetsog måletekniker, markedsføringsøkonom, IT-økonom, akademiøkonom, transportlogistiker, datamatiker, social- og sundhedsassistent, musical performer. EGTVED BØRKOP FREDERICIA LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Videregående uddannelser, der varer 5 år eller mere som f.eks. cand.ling.merc. (sproglig informatik), cand.merc. (erhvervsøkonom), cand.merc.aud. (revisorkandidat), cand.merc.int. (sprog), cand.mag dansk/nordisk, engelsk cand.it. VEJEN LUNDERSKOV KOLDING MIDDELFART VAMDRUP RØDDING CHRISTIANSFELD 8 STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER

9 Visionen er, at Trekantområdet udgør én stærk uddannelsesby med forsknings- og udviklingsmiljøer, der understøtter områdets satsning på videnstunge erhvervstyper samt erhvervsmæssige kompetencer Trekantområdet har, sammenlignet med de traditionelle landsdelscentre, Odense, Ålborg og Århus, betydeligt færre højtuddannede indbyggere. Kun 3 procent af arbejdsstyrken i Trekantområdet har en lang videregående uddannelse. Uddannelsesniveauet stemmer godt overens med områdets erhvervsliv, der er meget produktionstungt. Hvis den høje vækst i Trekantområdet skal fastholdes, er der behov for et mere vidensbaseret erhvervsliv, som kan understøtte virksomhedernes generelle omstilling fra produktion til mere service- og vidensorienterede erhverv. Trekantområdet vil som landsdelscenter være katalysator for den regionale udvikling på uddannelsesområdet. Uddannelsesområdet er kendetegnet ved mange aktører og institutioner, som indgår i en række tværgående samarbejder mellem f.eks. uddannelser, erhvervslivet, skoler og arbejdsmarkedsinstitutioner. Ved at styrke samarbejdet mellem områdets uddannelsesinstitutioner og udbygge Syddansk Universitet vil Trekantområdet som landsdelscenter sikre, at vidensniveauet hæves generelt i regionen. MÅL Uddannelsesniveauet skal hæves i Trekantområdet og i resten af regionen. Det skal bl.a. ske ved at udvikle Trekantområdet som universitetsregion og styrke efter- og videreuddannelse af den eksisterende arbejdskraft. Særligt skal der gøres en indsats for at styrke Trekantområdets erhvervsmæssige kompetencer med innovations-, forsknings- og uddannelsesmiljøer. STRATEGI For at nå målene vil vi: Styrke samarbejdet med Syddansk Universitet og øvrige videregående uddannelser om udvikling og forbedring af områdets uddannelsesniveau, herunder efteruddannelse. Understøtte samarbejdsrelationerne mellem uddannelses- og forskningsinstitutionerne i og udenfor Trekantområdet. For eksempel erhvervsakademier og Centre for Videregående Uddannelser (CVU). Støtte og udvikle Trekantområdets erhvervsakademier, som kan understøtte virksomhederne på tværs af områdets uddannelser. Tiltrække uddannelser på landsdelscenterniveau, der kan understøtte og styrke regionen i et stadigt mere vidensbaseret erhvervsliv. Koordinere og støtte samarbejde mellem erhvervs- og uddannelsesinstitutioner om opbygning af nye uddannelses- og forskningsmiljøer. Skabe samarbejde med erhvervslivet om nye tilbud om efter- og videreuddannelse for den eksisterende arbejdskraft, der fortsat har stor betydning for det fremtidige vidensbaserede erhvervsliv. Skabe attraktive, aktive og udadvendte studiemiljøer, der tiltrækker og fastholder unge i Trekantområdet. Skabe internationale uddannelsestilbud på alle niveauer for at forberede de uddannelsessøgende til den stigende globalisering, hvor hele verden kan blive ens arbejdsområde. Lokalisere uddannelsesinstitutioner tæt ved stationer, så der sikres et stort opland og nem pendling mellem uddannelserne. HOVEDSTRUKTUR I det videre arbejde med hovedstrukturen vil vi: Udvikle attraktive studiemiljøer i bycentrene. Bl.a. ved at sikre attraktive studieboliger og uddannelsernes placering i centrum. Uddannelser lokaliseres stationsnært nær effektiv kollektiv trafik. Udpege arealer til videre udbygning af Syddansk Universitet i Kolding. Udlægge arealer, så der bliver fysisk mulighed for tæt kontakt mellem kompetenceerhverv, forsknings- og innovationsmiljøer. ANDRE SAMARBEJDSINITIATIVER Endvidere vil vi: Tiltrække nye uddannelser til området. Videreudvikle og styrke samarbejdet med universitetet, øvrige videregående uddannelser og erhvervslivet om udvikling og forbedring af områdets uddannelsesniveau, eksempelvis ved etablering af et uddannelsesforum. STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER U D D A N N E L S E 9

10 NØRRE HEDENSTED JELLING HORNSYLD SIGNATURFORKLARING BILLUND GODSTRANSPORT VEJLE PRINCIP FOR LOKALISERING AF FREMTIDIGE TRANSPORTFUNKTIONER TRANSPORTCENTER Omladning af gods til lastbil eller jernbane. Lokalisering af transport og distributionsudbydere. ERHVERVSHAVN Omladning af gods fra/til skib, lastbil eller jernbane. Lokalisering af havnerelaterede virksomheder. EGTVED BØRKOP TUNG TRANSPORT Lokalisering af virksomheder med megen lastbileller jernbanetransport. LUFTHAVN Omladning af gods til fly og lastbil. NYE VEJE OG JERNBANER Motorvej til landsdelscenter Midt-Vest, jernbane til Billund, motortrafikveje til Billund, godsspor til Industri Nord, Vejle. FREDERICIA VEJEN LUNDERSKOV KOLDING MIDDELFART VAMDRUP RØDDING CHRISTIANSFELD 10 STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER

11 Visionen er, at Trekantområdet fungerer som nordeuropæisk transportknudepunkt til vands, til lands og i luften med tilhørende forsknings- og udviklingsmiljøer, der sikrer bæredygtige logistiske løsninger Transport og distribution er en af Trekantområdets styrkebrancher. Der er i området god adgang til alle fire transportmidler: Fly, tog, skib og lastbil. Samtidig er der en stor koncentration af virksomheder inden for transporterhvervet. Det er sammen med Trekantområdets centrale placering med til at gøre området til et af Danmarks vigtigste transportknudepunkter. En styrke, vi skal fastholde og udbygge. I takt med at virksomhederne indfører»just in time«-principper, med transport til tiden i stedet for lager, og»outsourcer«dele af produktionen til underleverandører rundt om i Europa og resten af verden, stilles der store krav til transportsystemerne. Varerne transporteres længere og længere med stadigt stigende krav om præcision i ankomst- og afleveringstidspunkter. Det kræver stabile transportkæder, hvor transportcentrenes fleksibilitet og effektivitet er afgørende parametre for, om den samlede transportkæde er effektiv og præcis. Moderne transportcentre skal derfor være døgnåbne for at kunne efterkomme virksomhedernes krav. Samtidig skal transportcentrene kunne tilbyde service til transportmidlerne, lagerfaciliteter, affaldsdeponering m.v. Som landsdelscenter vil Trekantområdet arbejde for at styrke områdets position som nordeuropæisk transportknudepunkt, til gavn for regionens virksomheder og for transporterhvervet i området. MÅL Trekantområdet skal fortsat være knudepunkt for national og international godstransport. Vi skal fastholde og udbygge kompetencerne på transportområdet, så vi kan tilbyde effektiv og miljøvenlig transport. STRATEGI For at nå målene vil vi: Styrke Trekantområdet som nordeuropæisk transportknudepunkt for alle fire transportformer. Styrke DTC og Taulov Transportcenter samt havnene som transportcentre med forskellige kompetencer. Den stærke position på havneområdet skal styrkes. Det kan gøres ved strategiske samarbejder, som f.eks. samarbejdet mellem Fredericia og Middelfart havne. Lokalisere virksomheder med stort behov for tung transport tæt ved motorvejene nær til- og frakørselsramper. Sikre nem omladning mellem alle fire transportformer lastbil, jernbane, skib og fly. Gennemføre lokaliseringsstrategi og citygodsprojekt, der reducerer antallet af lastbiler i de tætte byområder og nær boliger. Udvikle uddannelser og viden i transportbranchen og øvrige styrkebrancher. HOVEDSTRUKTUR I det videre arbejde med hovedstrukturen vil vi: Undersøge mulighederne for at udvikle forholdene for lastbiltransport i DTC og for lastbil- og jernbanetransport i Taulov Transportcenter. Analysere og udpege erhvervsarealer nær motorvejene og jernbanenettet, der særligt egner sig til virksomheder med behov for tung transport. Analysere mulighederne for mere effektiv håndtering af godsmængder internt og til og fra området, så der forsat sikres god fremkommelighed på vejene for både gods- og persontransport. Undersøge mulighederne for citygodslogistik i de større byer. Arbejde med overordnet trafik- og arealplanlægning, der reducerer antallet af støjbelastede boliger. ANDRE SAMARBEJDSINITIATIVER Endvidere vil vi: Fortsætte arbejdet i Transport Forum. Undersøge mulighederne for at udbygge transportkompetencen med forskning og viden. F.eks. med et transportinstitut og informationsteknologi. Overveje mulighederne for effektiv markedsføring af DTC og Taulov Transportcenter. STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER G O D S T R A N S P O R T 11

12 NØRRE HEDENSTED JELLING HORNSYLD BILLUND SIGNATURFORKLARING PERSONTRANSPORT VEJLE PRINCIP FOR FREMTIDIGT TRAFIKSYSTEM TRAFIKTERMINAL MED 1/2-TIMEDRIFT STATION MED 1/2-TIMEDRIFT STATION MED MINDST TIMEDRIFT O FORESLÅET STATION NÆRBANESYSTEM Hurtigbus og tog med min. halvtimes- og kvartersdrift på sigt. FORESLÅET MINITERMINAL Højfrekvente busterminaler i byens periferi. Der kan skiftes mellem bus og bil. Enkelte steder kan der også skiftes til nærbane. EGTVED BØRKOP FREDERICIA O PARKÉR OG REJS HOLDEPLADS Holdeplads, hvorfra der er mulighed for samkørsel og mulighed for at stille bilen og køre videre med kollektiv trafik. NYE VEJE OG JERNBANER Motorvej til landsdelscenter Midt-Vest, jernbane til Billund, motortrafikveje til Billund, godsspor til Industri Nord, Vejle. BILLUND LUFTHAVN OG KOLDINGEGNENS LUFTHAVN VEJEN LUNDERSKOV KOLDING MIDDELFART VAMDRUP RØDDING CHRISTIANSFELD 12 STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER

13 Visionen er ét sammenhængende transportsystem i Trekantområdet, der med hovedvægt på kollektive transportformer kan knytte de enkelte byområder sammen i et funktionelt storbymiljø på et bæredygtigt grundlag Trafikken på motorvejene i Trekantområdet er steget markant. Det skyldes først og fremmest en stigning i den gennemkørende trafik. Pendlingen til og fra området er stor omkring de større byområder. Hidtil har den interne pendling været begrænset, men mønstret synes at ændre sig. Pendlingen mellem byområderne er steget med 25 procent i perioden Som landsdelscenter bestående af bynetværk skal Trekantområdet have et trafiksystem, der kan knytte byerne sammen, så området fungerer som én stor by med otte byområder. Et moderne og effektivt kollektivt transportsystem vil sikre god sammenhæng i området på et bæredygtigt grundlag. Det kollektive transportsystem skal understøttes af en lokaliseringspolitik, der sikrer, at meget trafikskabende funktioner, som eksempelvis uddannelser, offentlige institutioner, kontorbyggerier o.l., placeres tæt ved systemets knudepunkter. Trekantområdets centrale placering i Danmark skal udnyttes. Det skal være nemt at komme til og fra området, og som landsdelscenter skal vi arbejde for, at der er gode internationale forbindelser til og fra regionen. MÅL I Trekantområdet skal der være god fremkommelighed for alle i og mellem byområderne. Defor skal vi som alternativ til privatbilen udvikle et effektivt og højfrekvent kollektivt trafiksystem, der er godt forbundet med det øvrige Danmark og udlandet. STRATEGI For at nå målene vil vi: Primært løse de trafikale problemer ved at etablere et moderne integreret nærbanesystem med flere standsningssteder. Nærbanesystemet skal være et højfrekvent trafiksystem, der er et alternativ til privatbilen. På sigt skal der være kvartersdrift. Derudover løse de trafikale problemer i Trekantområdet ved at udbygge vejnettet, herunder motorvejene, i takt med det stigende behov. I de tre største byområder udvikle moderne trafikterminaler, hvor nærbane, bus, bil og nationale og internationale togforbindelser mødes. Etablere miniterminaler i byernes periferi, hvor muligheder for skift mellem bil, bus og tog skal forbedre sammenhængen i persontransporten. Forbedre koordineringen mellem bus og tog for at minimere ventetider samt kombinere bus og tog, så der sikres halvtimesdrift og på sigt kvartersdrift mellem Vejle, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Vejen. Vamdrup og Middelfart skal køreplanmæssigt kobles på nærbanesystemet. Arbejde for, at etablere en jernbane via Jelling til Billund. Udbygge trafikforbindelserne til og fra regionen, så det bliver nemt at pendle til og fra området. HOVEDSTRUKTUR I det videre arbejde med hovedstrukturen vil vi: Udarbejde en arealpolitik, der understøtter et moderne integreret trafiksystem. Undersøge mulighederne for etablering af parkér og rejs anlæg ved togstationer og i kanten af byen. Undersøge mulighederne for mere og bedre cykeltrafik i Trekantområdet. Undersøge mulighederne for at udbygge de internationale togforbindelser med en fælles international banegård, der kobler Trekantområdet og Vestdanmark på det europæiske tognet. Udpege steder for etablering af miniterminaler, der sikrer effektiv sammenhæng mellem bil, bus og tog. Arbejde for jernbane til Billund. Udarbejde principper for trafikstrukturen i bymidterne for at styrke bykvaliteterne f.eks. særlige trafikveje, parkeringshuse/kældre, krav til parkeringsarealer og cykel- og gangstier. ANDRE SAMARBEJDSINITIATIVER Endvidere vil vi: Udarbejde en koordineret køreplan for bus og tog i Trekantområdet i samarbejde med DSB og Banestyrelsen samt de regionale trafikselskaber. Analysere grundlaget for at etablere en nærbane med kvartersdrift mellem Vejle, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Vejen. STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER P E R S O N T R A N S P O R T 13

14 NØRRE HEDENSTED JELLING HORNSYLD BILLUND SIGNATURFORKLARING STORBYLIV VEJLE PRINCIP FOR KULTUR- OG FRITIDSMULIGHEDER I DEN ÅBNE GRØNNE BY LANDSDELSCENTERFUNKTIONER Casino Munkebjerg, Kunstmuseet Trapholt, Fredericia Messecenter, Museet på Koldinghus, Vejle Bibliotek, Vejle Centret Idrættens Hus, Fredericia Teater. IDÉER TIL LANDSDELSCENTERFUNKTIONER På sigt er der ønske om en fælles multiarena i Trekantområdet O, landsdelscenterscene, Big-Band, symfoniorkester, fodboldklubben FC-Trekanten, operahus, isstadion, fælles håndboldklub, fælles medier eksempelvis fælles avis, tv-kanal m.v. EGTVED BØRKOP BREDT UDBUD AF KULTUR- OG FRITIDSAKTIVITETER Teatre, museer, sports- og rekreative anlæg, spillesteder, gallerier m.v. FREDERICIA GRØNNE KILER GRØNNE LANDSKABSBÅND LILLEBÆLT, BADESTRANDE, SØSPORT, LYSTBÅDEHAVNE M.V. VEJEN LUNDERSKOV KOLDING MIDDELFART VAMDRUP RØDDING CHRISTIANSFELD 14 STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER

15 Visionen er, at Trekantområdet indadtil og udadtil opfattes som én stor by med et meget højt serviceniveau og med mange fritids- og kulturtilbud I fællesskab kan vi i Trekantområdet skabe kultur- og fritidstilbud af meget høj klasse. Derved får vi de samme muligheder, som der er i en traditionel storby, samtidig med at vi fortsat skal sikre et bredt udbud af lokale aktiviteter. Lokalt skal vi fokusere på bredden i idræts- og kulturlivet samt det øvrige fritidsliv. Kommunerne skal i fællesskab kunne tilbyde fritidsmuligheder på et bredere og højere niveau, end vi kan tilbyde hver for sig. De fælles fritidsog kulturtilbud skal være med til at markere området udadtil og bidrage til, at vi får en fælles identitet. En fælles identitet er afgørende for områdets indre sammenhæng, og for om vi føler det naturligt at bo i Vamdrup, dyrke sport i Lunderskov, arbejde i Kolding, høre musik i Fredericia, gå i teatret i Vejle, tage i skoven i Vejen, gå på restaurant i Børkop og sejle i Middelfart. Vi skal arbejde på at skabe en fælles identitet, hvilket bl.a. skal ske gennem fælles avis, tv-kanal, fælles fodboldhold FC-Trekanten m.v. Som landsdelscenter vil Trekantområdet skabe kulturog fritidsaktiviteter på højt niveau til gavn for områdets indbyggere og regionen som helhed. MÅL Trekantområdet skal udvikles til en åben grøn storby med et godt image, der både rummer storbyens og småbyens muligheder. Trekantområdet skal tilbyde et højt serviceniveau og et mangfoldigt kultur- og fritidsudbud på såvel landsdelscenterniveau som lokalniveau, så der er høj trivsel for såvel elite som bredde. STRATEGI For at nå målene vil vi: Skabe levende bymiljøer, der kan medvirke til at gøre Trekantområdet til et attraktivt sted at bo. Koncentrere byvæksten, så værdifulde landskaber bevares, og der spares mest muligt på arealressourcerne til byformål. Styrke boligområder og værdifulde landskaber ved skovrejsning, etablering af grønne kiler, søer, kanaler og lign. Undersøge mulighederne for at skabe fælles faciliteter for såvel kultur- som fritidsaktiviteter, f.eks multiarena og FC-Trekanten. Skabe attraktive kultur-, sports- og fritidstilbud på landsdelscenterniveau. De skal understøttes af et stort befolkningsopland, der rækker ud over Trekantområdet. Udvikle og understøtte et bredt og mangfoldigt lokalt udbud af kultur- og fritidsaktiviteter. Skabe bedre og billigere service gennem samarbejde. Sikre nem adgang til kultur- og fritidsfaciliteter ved at lokalisere dem nær veludbygget kollektiv trafik. Understøtte lokal service i landområderne. Udvikle Trekantområdets vandarealer til fritids- og sportsaktiviteter. Udvikle området med effektiv informationsteknologi. HOVEDSTRUKTUR I det videre arbejde med hovedstrukturen vil vi: Sikre værdifulde landskaber samt udlægge ny natur og grønne områder. Fastsætte principper og udpege områder for etablering af»ny natur«i form af grønne områder, grønne kiler, søer, skove, kanaler og lign. i forbindelse med bolig- og erhvervsudlæg. Udpege arealer til fælles landsdelscenteranlæg som f.eks. multiarena, vandsportsfaciliteter, isstadion mv. Undersøge det regionale stinet og komme med forslag til samlet stiplan. Undersøge mulighederne for at udvikle de blå og de grønne oplevelser. ANDRE SAMARBEJDSINITIATIVER Endvidere vil vi: Samarbejde om kultur- og fritidsaktiviteter, så der skabes et varieret lokalt udbud og tiltrækkes større arrangementer. Bl.a. vil vi tiltrække DM, EM eller VM i f.eks. sejlsport, golf, og Triathlon til Trekantområdet. Understøtte fælles kommunikationskanaler og samarbejde omkring fælles IT-løsninger, der kan gøre Trekantområdet til digital region. Skabe et godt image, gennem målrettet fælles markedsføring af Trekantområdets muligheder. STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER S T O R B Y L I V 15

16 PROCEDURE FOR TREKANTOMRÅDETS FÆLLLES HOVEDSTRUKTUR STRATEGI HOVEDSTRUKTUR RAMMER DEBATOPLÆG: STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER 1. OFFENTLIGHEDSFASE Forslag til strategi udarbejdes Politisk diskussion og godkendelse af strategien 2. OFFENTLIGHEDSFASE Endelig vedtagelse af strategien FÆLLES HOVEDSTRUKTUR På baggrund af strategien udarbejdes forslag til fælles hovedstruktur og en fælles forudsætningsredegørelse med forskellige analyser. Fyn, Ribe og Vejle amter vurderer behovet for regionplantillæg OFFENTLIGHEDSFASE Trekantområdets fælles hovedstruktur samt eventuelt regionplantillæg Endelig vedtagelse af Trekantområdets hovedstruktur Politisk diskussion og godkendelse af den fælles hovedstruktur RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN Kommunen udarbejder selvstændigt mål og rammer for lokalplanlægningen på grundlag af Trekantområdets fælles hovedstruktur. Kommunerne kan, evt. som indledning i rammedelen, supplere Trekantområdets hovedstruktur med temaplaner og områdeplaner, der omhandler forhold, som er relevante for den enkelte kommune, og som ikke strider mod den fælles hovedstruktur LOKAL OFFENTLIGHEDSFASE Kommunal behandling af rammer og temaplaner samt lokal offentlighedsfase BYRÅDET GODKENDER DEN SAMLEDE KOMMUNEPLAN BESTÅENDE AF: Trekantområdets hovedstruktur Rammer for lokalplanlægningen, evt. indledt med overordnede kommunale planer for emner, der ikke behandles i den fælles hovedstruktur Temaplaner Danmarks 3. største by har 8 byområder... BØRKOP KOMMUNE AAGADE BØRKOP FREDERICIA KOMMUNE GOTHERSGADE FREDERICIA KOLDING KOMMUNE NYTORV KOLDING LUNDERSKOV KOMMUNE KOBBELVÆNGET LUNDERSKOV MIDDELFART KOMMUNE ØSTERGADE MIDDELFART VAMDRUP KOMMUNE IDRÆTSVEJ VAMDRUP VEJEN KOMMUNE RÅDHUSET 6600 VEJEN VEJLE KOMMUNE SKOLEGADE VEJLE KONTAKT: ARNE BAK TLF KONTAKT: CHARLOTTE LORENTZEN TLF KONTAKT: STEN KRARUP TLF KONTAKT: JØRGEN S. JØRGENSEN TLF KONTAKT: TERKEL KNUDSEN TLF KONTAKT: JAN KRARUP LAURSEN TLF KONTAKT: NIELS FJORD TLF KONTAKT: ULLA SANDGAARD TLF TREKANTOMRÅDET DANMARK FREDERICIAGADE KOLDING TELEFON TELEFAX

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Byudvikling og trafik 18. juni 2011. Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Byudvikling og trafik 18. juni 2011 Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune Side 2 Kommunens overordnede trafikpolitik: 3/3 Let at huske svær at udføre Minimum 1/3 cykel trafik Minimum 1/3 kollektiv

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

FORSLAG. Hovedstruktur for Trekantområdet 2003-2014. Trekantområdet er med 228.000 indbyggere Danmarks 3. største by...

FORSLAG. Hovedstruktur for Trekantområdet 2003-2014. Trekantområdet er med 228.000 indbyggere Danmarks 3. største by... Hovedstruktur for Trekantområdet 2003-2014 Trekantområdet er med 228.000 indbyggere Danmarks 3. største by... Kom med dine kommentarer FORSLAG Vi skal have dem inden den 27. 02. 2004 Hovedstruktur for

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Hovedstruktur for Trekantområdet 2003-2014

Hovedstruktur for Trekantområdet 2003-2014 Hovedstruktur for Trekantområdet 2003-2014 Trekantområdet er med 230.000 indbyggere Danmarks 3. største by... Hovedstruktur for Trekantområdet 2003-2014 1 INDHOLD Forord... 2 Indledning... 3 Vision...

Læs mere

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Samlet af Trekantområdet Danmark sekretariatet. Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien Afsender Resumé Bemærkninger Vejle Amts Historiske Samfund (Billund og Vejle) Historisk Samfund bakker

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

initiativ design Kvalitet nærhed globalisering læring Visionsdokument for Kolding Kommune Læs mere på

initiativ design Kvalitet nærhed globalisering læring Visionsdokument for Kolding Kommune Læs mere på design Omsorg globalisering Kvalitet læring nærhed initiativ Visionsdokument for Kolding Kommune forord Dette er Kolding Byråds vision for den fremtidige udvikling af Kolding Kommune. Visionen er udformet

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

Handlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne

Handlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne Marts 2009 Handlingsplan 2009-2010 Forord ErhvervsStrategi 2009 Greve har værdierne blev vedtaget af Greve Byråd den 16. december 2008. For at realisere strategien og skabe erhvervsudvikling og effekt

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Idekatalog fra Erhvervskonference 27. maj 2010

Idekatalog fra Erhvervskonference 27. maj 2010 Idekatalog fra Erhvervskonference 27. maj 2010 IDEKATALOG FRA ERHVERVSKONFERENCE DEN 27. MAJ I FURESØ MARINA 1. Bedre muligheder for væksterhverv Oprette en accountmanager / erhvervsmentor som indgang

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? DEBAT JANUAR 2002

Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres? DEBAT JANUAR 2002 DEBAT JANUAR 2002 Et Danmark i balance Hvad skal der gøres? Miljøministeren skal efter nyvalg til Folketinget udarbejde en landsplanredegørelse. Jeg inviterer hermed til dialog om landsplanredegørelsens

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011

Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen. Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Erhvervsarealer ved motorvejen - byudvikling i motorvejszonen Svend Otto Ott, Naturstyrelsen August 2011 Disposition De statslige udmeldinger Status Kommuneplanrevision 2009 Erhvervsarealer generelt Erhvervsudvikling

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator TREBORG Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator VISION Skabe én by eller et område som matcher København, Aarhus, Odense og Aalborg Udnytte områdets samlede styrker uden politiske hensyn

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv

Debatoplæg. Idefase. Kommuneplan. for Holbæk Kommune. Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan Et sundt og aktivt liv Idefase Debatoplæg Kommuneplan for Holbæk Kommune 2013 2025 Indkaldelse af ideer, bemærkninger og forslag til Kommuneplan 2013-2025 Gode byer at leve i Et sundt og aktivt liv????? Naturen og livet på landet

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole!

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole! Horne Vision 2020 HORNE VISION 2020 200 elever i Horne skole! 2020 Fremtidens Horne Hornes fremtid som aktiv landsby er afhængig af tilflytning primært af en karaktér som kan styrke byens trivsel herunder

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Greve Kommune 20. maj 2008 Høringssvar til Forslag til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden Nærværende høringssvar behandles i Greve Byråd den 27. maj 2008. Der tages derfor forbehold for denne

Læs mere

Forord. Anker Boye Borgmester

Forord. Anker Boye Borgmester Forord Byrådet vedtog den 2. februar 2005 Kommune- og Miljøplan 2004-2016. Planen består af denne hovedstruktur, som fastlægger de overordnede udviklingsmønstre samt en rammedel, som indeholder bestemmelser

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk 20. maj 2008 DN PGPAK 08002-004 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Bemærkninger

Læs mere

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS DANMARKS VÆKSTCENTER NUMMER 2 ET POLITISK INTERESSEFÆLLESSKAB:

Læs mere

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07

STRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07 STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020

Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Strategi for Horsens Erhvervshavn 2015-2020 Indhold: Baggrund.3 Vision.4 Strategi..5 Handlingsplan..7 Opfølgning..9 Baggrund Horsens by og havnen hører sammen og har gjort det i hundredvis af år. Havnen

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

IDÉhøring Kommuneplan

IDÉhøring Kommuneplan IDÉhøring Kommuneplan 2017-2029 Sønderborg Kommune ønsker at indsamle lokal viden og gode idéer til arealudlæg og andet, som kan gavne det videre arbejde med revisionen af kommuneplanen. Temaerne der skal

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere