STRATEGI STRATEGI FOR TREKANTOMRÅDET SOM LANDSDELSCENTER Trekantområdet Danmark er med indbyggere Danmarks 3. største by...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRATEGI STRATEGI FOR TREKANTOMRÅDET SOM LANDSDELSCENTER 2002-2013. Trekantområdet Danmark er med 225.000 indbyggere Danmarks 3. største by..."

Transkript

1 STRATEGI STRATEGI FOR TREKANTOMRÅDET SOM LANDSDELSCENTER Trekantområdet Danmark er med indbyggere Danmarks 3. største by...

2 GÖTEBORG SIGNATURFORKLARING ÅLBORG FORORD Trekantområdet blev af regeringen i foråret 2000 udnævnt til landsdelscenter. Landsdelscenter Trekantområdet er et dynamisk og udviklingsorienteret samarbejde i bynetværk, der fungerer som vækstcenter i den regionale udvikling. De otte kommuner i landsdelscenter Trekantområdet er med udnævnelsen rykket op i det nationale byhierarki som et samlet område på linie med de øvrige 5 landsdelscentre i Danmark. Landsdelscenter Trekantområdet er en ny type landsdelscenter med kommuner, der indgår i et koordineret, organiseret og forpligtende bysamarbejde. Landsdelscentrets fælles udvikling bygger på en rollefordeling mellem kommunernes specialer og særlige kendetegn. MIDT-VEST ÅRHUS HELSINGBORG LANDSDELSCENTER TREKANTOMRÅDET Børkop, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Middelfart, Vamdrup, Vejen og Vejle kommuner. I alt bor der indbyggere i Trekantområdet. TREKANTOMRÅDET KØBENHAVN MALMØ TREKANTOMRÅDETS OPLAND* I alt ca indbyggere. O ØVRIGE LANDSDELSCENTRE Esbjerg, Midt-Vest, Odense, Ålborg og Århus. ESBJERG ODENSE O METROPOLER Øresundsregionen og Hamborg. * Det markerede opland svarer til Trekantområdets detailhandelsopland. FLENSBORG INDHOLD Bosætning...side 4 KIEL Erhverv...side 6 Uddannelse....side 8 Godstransport...side 10 Persontransport...side 12 Storbyliv...side 14 LÜBECK ROSTOCK HAMBURG 2 STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER

3 Visionen for Trekantområdet er en åben grøn storby. Storbyen består af flere byområder, der tilsammen tilbyder en bred vifte af muligheder for erhvervsudvikling, bosætning, uddannelse, kultur, fritid og offentlig service på højt niveau som udgør et naturligt opland for Trekantområdets service, handel, uddannelses- og kulturinstitutioner, arbejdspladser og øvrige faciliteter. Som landsdelscenter skal vi udvikle regionale styrker på erhvervsområdet, skabe attraktive boliger på bosætningsområdet, sikre et højt niveau på uddannelsesområdet, sikre effektiv varetransport på godstransportområdet, skabe sammenhængende kollektivt transportsystem på persontransportområdet, og skabe kultur- og fritidsmuligheder på højt niveau på storbylivsområdet. afsnittet»hovedstruktur«, der beskriver de undersøgelser og initiativer, der indgår i det videre arbejde med Trekantområdets hovedstruktur. Endvidere er der under overskriften»andre samarbejdsinitiativer«beskrevet en række øvrige samarbejdsprojekter i Trekantområdet Danmark, som ikke nødvendigvis har et fysisk afsæt i den fælles hovedstruktur. Strategien for Trekantområdet som landsdelscenter skal styrke områdets planlægning, identitet, kompetencer og fælles muligheder. Et samspil mellem kommunerne, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, regionale myndigheder og andre samarbejdspartnere er centralt for udviklingen i Trekantområdet. Områdets befolkning på indbyggere og byernes centrale placering giver gode muligheder for i fællesskab at styrke levevilkårene for borgere og virksomheder såvel i Trekantområdet som i Trekantområdets opland. Strategiens 12-årige sigte giver mulighed for en række langsigtede initiativer, der realiseres og konkretiseres i takt med, at samarbejdets muligheder udvikles. Samarbejdet kræver villighed til at træffe fælles beslutninger, hvor alle ikke skal kunne det samme, men hvor vi med udgangspunkt i kommunernes specialer udnytter hinandens forskelle og kvaliteter. Derved kan vi i fællesskab skabe flere muligheder, end kommunerne har hver for sig. Trekantområdets muligheder og høje serviceniveau er ikke kun til gavn for områdets erhvervsliv og befolkning, men også for de ca indbyggere i omegnen, PROCEDURE Strategien for Trekantområdet som landsdelscenter, der i 2002 er godkendt af Trekantområdets 8 byråd, er udgangspunkt for samarbejdet om fælles kommuneplanlægning i Trekantområdet. I henhold til Lov om Planlægning skal byrådene i første halvdel af hver valgperiode udarbejde en strategi som indledning til kommuneplanarbejdet. Trekantområdets strategi udstikker retningslinierne for Trekantområdet som landsdelscenter. På baggrund af strategien udarbejdes den fælles hovedstruktur. Hovedstrukturen fremlægges offentligt i løbet af Kommunernes samlede kommuneplaner består herefter af en fælles hovedstruktur, en lokal ramme- og forudsætningsdel samt diverse område- eller temaplaner. De lokale dele skal revideres i overensstemmelse med den fælles hovedstruktur (se bagsiden for en mere detaljeret procedurebeskrivelse). LÆSEVEJLEDNING Trekantområdets strategi som landsdelscenter er inddelt i emnerne bosætning, erhverv, uddannelse, godstransport, persontransport og storbyliv. Hvert emne er opbygget med vision, mål og strategi. Hertil kommer STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER F O R O R D 3

4 NØRRE HEDENSTED JELLING HORNSYLD BILLUND SIGNATURFORKLARING BOSÆTNING VEJLE PRINCIP FOR UDVIKLING OG LOKALISERING AF FREMTIDIGE BOLIGER BYBOLIGER I CENTRUM Tætte-lave- og etageboliger med stort serviceudbud og mange muligheder tæt på. Attraktive boliger nær park, sø, å og havn. Boliger i husbåde, tagetager og tidligere erhvervsbygninger. Der skal særligt sikres boliger til unge og ældre. EGTVED BØRKOP HAVEBOLIGER I PERIFERIEN Åbne-lave og tætte-lave boliger med have og nærhed til grønne områder. Der skal særligt sikres boliger til børnefamilier. LANDSBYBOLIGER I DET ÅBNE LAND Åbne-lave og tætte-lave boliger med have, lokal service og nærhed til det åbne land. Enkelte steder er der mulighed for jordbrugsparceller. Der skal særligt sikres boliger til børnefamilier. Boliger til ældre skal sikres i de landsbyer, hvor der findes lokal service. FREDERICIA VEJEN LUNDERSKOV KOLDING MIDDELFART VAMDRUP RØDDING CHRISTIANSFELD 4 STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER

5 Visionen er ét sammenhængende boligmarked i Trekantområdet, der opfylder fremtidens boligbehov for alle befolkningsgrupper I dag er vi i Trekantområdet indbyggere. Heraf er ca. 65 procent i den arbejdsdygtige alder og 13 procent er ældre. Befolkningsvæksten i Trekantområdet er blandt de højeste sammenlignet med de øvrige landsdelscentre, og i løbet af de næste 12 år forventes vi at blive flere indbyggere. Heraf vil halvdelen være ældre. De mange flere ældre medfører et særligt behov for at opføre nye boliger til ældre. Samtidig skal der opføres boliger til de unge og til de børnefamilier, som vi satser på i området. I alt vurderes der behov for at opføre ca nye boliger over de næste 12 år, idet der løbende sker en udtynding i antallet af eksisterende boliger. For at udvikle Trekantområdet til en åben grøn storby, og på bedste vis udnytte de by- og landskabsmæssige kvaliteter, der er i Trekantområdet som helhed, skal der satses på tre typer boformer, der hver har deres særlige kvaliteter. Byboligen i centrum, haveboligen i periferien og landsbyboligen i det åbne land. Kvaliteterne ved de tre boformer skal dyrkes, når de kommende boliger skal planlægges. Fastholdelsen af Trekantområdet som en åben grøn storby skal sikres gennem høj grad af byfortætning nær park, sø, å m.v. og ved hensyntagen til de landskabelige værdier, når der planlægges boliger i periferien og det åbne land. Som landsdelscenter skal vi skabe attraktive boliger, så vi fortsat sikrer en høj befolkningsvækst i området. MÅL Trekantområdet skal som åben grøn storby være blandt Danmarks mest attraktive boligområder. Trekantområdets boliger og boligområder skal udvikles på et bæredygtigt grundlag med hensyntagen til natur og miljø. STRATEGI For at nå målene vil vi: Udvikle Trekantområdet som Danmarks åbne grønne storby og gøre Trekantområdet til et endnu mere attraktivt bosætningsområde. Fremme bosætning i midtbyerne gennem byfortætning og byomdannelse med høj kvalitet. Det skal ske ved at opføre attraktive boliger i de centrale byområder nær park, sø, å o.l. De arkitektoniske og bosætningsmæssige kvaliteter skal sikres i forbindelse med fortætningen. Skabe smukke nye boligområder gennem arkitekturpolitik og bevidst planlægning med henblik på at sikre og styrke landskabelige kvaliteter. Det skal ske ved, at nye boligområder udbygges i tilknytning til eksisterende byområder. Grønne kiler og værdifulde landskaber friholdes for bebyggelse, og der skal være en markant afgrænsning mellem by og land. Sammenvoksning af byområder skal undgås. Bevare og genskabe eksisterende boligområders arkitektoniske kvaliteter samt opføre boliger ud fra Trekantområdets byggeøkologiske principper. Sikre et alsidigt boligudbud for alle alders- og socialgrupper med særlig indsats for at sikre boliger til de unge og ældre. HOVEDSTRUKTUR I det videre arbejde med hovedstrukturen vil vi: Udarbejde en boligududviklingsplan for Trekantområdet som Danmarks åbne grønne storby, der bl.a. skal udpege: nye boligområder (byboliger, haveboliger, landsbyboliger) byområder, hvor der skal ske byomdannelse og fortætning med henblik på at øge områdernes kvaliteter. bosætning i landdistrikterne. Udarbejde en samlet plan for eksisterende byområders omdannelse og udvikling. Udarbejde fælles principper for: nye boligområders udformning og placering i forhold til landskab, kollektiv trafik, overordnede stisystemer og øvrig infrastruktur. serviceudbud i boligområder som eksempelvis grønne områder, fritidstilbud, idrætsanlæg, daginstitutioner, skoler, kirker, forsamlingshuse, indkøbsmuligheder mm. bæredygtige boligområders udformning og indhold. Undersøge mulighederne for fælles bygge- og boligudstillinger i Trekantområdet. ANDRE SAMARBEJDSINITIATIVER Endvidere vil vi: Arbejde for Trekantområdet som et fælles boligmarked, bl.a. gennem fælleskommunal markedsføring af de attraktive bosætningsmuligheder. Gennemføre fælles byggeøkologiske projekter, evt. suppleret af fælles markedsføring af de mange byggeøkologiske tiltag i Trekantområdet. STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER B O S Æ T N I N G 5

6 HEDENSTED JELLING HORNSYLD BILLUND SIGNATURFORKLARING ERHVERV VEJLE PRINCIP FOR LOKALISERING AF FREMTIDIGE VIRKSOMHEDER STATIONSNÆRT ERHVERVSOMRÅDE (A-område) Område med effektiv kollektiv trafik nær de store togstationer. Lokalisering af kontorvirksomheder, offentlige institutioner, uddannelser, detailhandel og lign. BØRKOP KOLLEKTIVT- OG VEJBETJENT ERHVERVS- OMRÅDE (B-område) Område ved nærbanestationer. Lokalisering af pladskrævende detailhandel og engroshandel, kontor- og administrationsvirksomheder, lette produktionsvirksomheder og lign. EGTVED O KOLLEKTIVT- OG VEJBETJENT ERHVERVS- OMRÅDE (B-område) Område langs indfaldsveje. Lokalisering af pladskrævende detailhandel og engroshandel, kontor- og administrationsvirksomheder, lette produktionsvirksomheder og lign. FREDERICIA O FORESLÅET STANDSNINGSSTED (B-område) Ved åbning af station eller ny miniterminal vil området egne sig som B-lokalitet. VEJBETJENT ERHVERVSOMRÅDE (C-område) Område i periferien med god vejbetjening og nem adgang til motorvej. Lokalisering af produktionsvirksomheder, transportvirksomheder, bygge- og anlægsvirksomheder og lign. samt mulighed for store og tunge produktionsvirksomheder. VEJEN LUNDERSKOV KOLDING MIDDELFART NØRRE ERHVERVSAREAL I LANDDISTRIKT Lokalisering af lokale virksomheder, let produktion, håndværksmestre og lign. VAMDRUP RØDDING CHRISTIANSFELD 6 STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER

7 Visionen er ét sammenhængende erhvervsliv og arbejdsmarked i Trekantområdet med hovedvægt på vidensbaseret udvikling af eksisterende og nye styrkepositioner Erhvervsudviklingen går i retning af et mere vidensbaseret erhvervsliv. Samtidig specialiserer vi os, så vi bliver bedre og bedre til det, vi i forvejen er gode til. Specialiserings-tendensen foregår på både regionalt og lokalt plan. Trekantområdets særlige kompetencer er: Rustfri stålindustri, transport og distribution samt fødevarevirksomhed. Som landsdelscenter skal vi understøtte nuværende og udvikle nye regionale erhvervskompetencer, så vi fastholder den høje vækst, der er i regionen. Erhvervskompetencerne skal understøttes ved, at vi i Trekantområdet satser på hele kæden fra forskning til produktion og distribution. Den høje vækst skal desuden fastholdes ved, at vi i Trekantområdet som helhed kan tilbyde attraktive erhvervsarealer til alle typer virksomheder. For at udarbejde en fælles erhvervsarealplanlægning og sikre en hensigtsmæssig erhvervsudvikling opdeles erhvervsarealerne i A, B og C-områder. A-områder er stationsnære med effektiv kollektiv trafik. B-områder er vejbetjent og godt forsynet med kollektiv trafik. Eksempelvis er det områder langs indfaldsveje og områder nær miniterminaler og mindre stationer. C-områder er hovedsageligt vejbetjente og typisk beliggende tæt ved motorvejen. Ved at lokalisere fremtidige virksomheder efter ABCstrategien sikres det: at virksomhederne får mange velegnede lokaliseringsmuligheder i Trekantområdet som helhed. at virksomhedernes trafikale miljøbelastning reduceres. at den kollektive trafik udnyttes effektivt. at virksomhederne får gode naboforhold med naboer, der ligner dem selv. at virksomhedernes etablering fremtidssikres, så de kan være sikre på at blive i området i lang tid fremover. at vi i Trekantområdet, samlet set, får overskuelige arealforhold med mulighed for at skræddersy erhvervsarealerne til de virksomhedstyper, vi satser på i de forskellige typer erhvervsområder. MÅL Trekantområdet skal være et attraktivt område for erhvervsudvikling, der særligt er kendetegnet ved de nuværende styrkebrancher; Rustfrit stål, transport og distribution, fødevarevirksomhed samt nye markante erhvervskompetencer som IT og energi og miljø. Der skal fortsat være plads til et bæredygtigt landbrug. STRATEGI For at nå målene vil vi: Udvikle ABC-lokaliseringsstrategi, der sikrer den rigtige virksomhed på det rigtige sted. Rådgivning om den konkrete lokalisering skal ske i kommunerne. Styrke eksisterende erhvervskompetencer og opdyrke nye ved at satse på hele branchekæden fra forskning til produktion og distribution. Trekantområdets erhvervsklynger skal synliggøres med henblik på at skabe videnfællesskaber, der kan udnytte virksomhedernes innovative potentialer. Sikre bæredygtig erhvervsudvikling ved at bevare landskabsværdier og sikre grundvandsressourcer samt skabe smukke og attraktive erhvervsområder gennem arkitekturpolitik. Miljørigtig virksomhed skal fremmes, og virksomhedernes trafikale miljøbelastning skal reduceres gennem lokaliseringspolitik og en generelt forbedret kollektiv trafik. HOVEDSTRUKTUR I det videre arbejde med hovedstrukturen vil vi: Udarbejde forslag til ABC-lokaliseringsstrategi. På baggrund heraf udarbejdes en nærmere beskrivelse af de enkelte områders anvendelsesmuligheder. Analysere eksisterende erhvervsarealers størrelse og egnethed og vurdere behovet for nye udlæg. Udarbejde forslag til en fælles arkitekturpolitik, bl.a. for erhvervsarealer langs motorveje. Udlægge erhvervsarealer ud fra landskabelige og grundvandsmæssige hensyn. Værdifuld natur skal sikres, og arealforbrug til erhverv skal optimeres. ANDRE SAMARBEJDSINITIATIVER Endvidere vil vi: Videreudvikle og styrke Trekantområdets erhvervsklubber: IT-klubben, Fødevareklubben og Transport Forum samt undersøge mulighederne for nye inden for energi og miljø samt jern- og metalindustri. Fortsætte international og national markedsføring. Videreudvikle erhvervssamarbejdet og gennemføre Trekantområdets ErhvervsUdviklingsProgram. Reducere virksomhedernes interne og eksterne miljøpåvirkning. Det skal bl.a. ske igennem Green Network, Trekantområdets Affaldsselskab, kommunernes Agenda 21-arbejde etc. STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER E R H V E R V 7

8 NØRR HEDENSTED JELLING HORNSYLD BILLUND SIGNATURFORKLARING UDDANNELSE VEJLE PRINCIP FOR LOKALISERING AF FREMTIDIGE UDDANNELSER GYMNASIALE OG ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER Ungdomsuddannelser som f.eks. faguddannelser, gymnasier, social- og sundhedshjælper, dameskrædder. KORTE OG MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Videregående uddannelser, som varer mellem 1 og 4 år som f.eks. HA, HD, BA int. (sprøk), erhvervssprog, sprog og IT (bachelorniveau), informationsvidenskab, pædagog, designer, kunsthåndværker, sygeplejerske, maskinmester, multimediedesigner, laborant, maskintekniker, byggetekniker, kvalitetsog måletekniker, markedsføringsøkonom, IT-økonom, akademiøkonom, transportlogistiker, datamatiker, social- og sundhedsassistent, musical performer. EGTVED BØRKOP FREDERICIA LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Videregående uddannelser, der varer 5 år eller mere som f.eks. cand.ling.merc. (sproglig informatik), cand.merc. (erhvervsøkonom), cand.merc.aud. (revisorkandidat), cand.merc.int. (sprog), cand.mag dansk/nordisk, engelsk cand.it. VEJEN LUNDERSKOV KOLDING MIDDELFART VAMDRUP RØDDING CHRISTIANSFELD 8 STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER

9 Visionen er, at Trekantområdet udgør én stærk uddannelsesby med forsknings- og udviklingsmiljøer, der understøtter områdets satsning på videnstunge erhvervstyper samt erhvervsmæssige kompetencer Trekantområdet har, sammenlignet med de traditionelle landsdelscentre, Odense, Ålborg og Århus, betydeligt færre højtuddannede indbyggere. Kun 3 procent af arbejdsstyrken i Trekantområdet har en lang videregående uddannelse. Uddannelsesniveauet stemmer godt overens med områdets erhvervsliv, der er meget produktionstungt. Hvis den høje vækst i Trekantområdet skal fastholdes, er der behov for et mere vidensbaseret erhvervsliv, som kan understøtte virksomhedernes generelle omstilling fra produktion til mere service- og vidensorienterede erhverv. Trekantområdet vil som landsdelscenter være katalysator for den regionale udvikling på uddannelsesområdet. Uddannelsesområdet er kendetegnet ved mange aktører og institutioner, som indgår i en række tværgående samarbejder mellem f.eks. uddannelser, erhvervslivet, skoler og arbejdsmarkedsinstitutioner. Ved at styrke samarbejdet mellem områdets uddannelsesinstitutioner og udbygge Syddansk Universitet vil Trekantområdet som landsdelscenter sikre, at vidensniveauet hæves generelt i regionen. MÅL Uddannelsesniveauet skal hæves i Trekantområdet og i resten af regionen. Det skal bl.a. ske ved at udvikle Trekantområdet som universitetsregion og styrke efter- og videreuddannelse af den eksisterende arbejdskraft. Særligt skal der gøres en indsats for at styrke Trekantområdets erhvervsmæssige kompetencer med innovations-, forsknings- og uddannelsesmiljøer. STRATEGI For at nå målene vil vi: Styrke samarbejdet med Syddansk Universitet og øvrige videregående uddannelser om udvikling og forbedring af områdets uddannelsesniveau, herunder efteruddannelse. Understøtte samarbejdsrelationerne mellem uddannelses- og forskningsinstitutionerne i og udenfor Trekantområdet. For eksempel erhvervsakademier og Centre for Videregående Uddannelser (CVU). Støtte og udvikle Trekantområdets erhvervsakademier, som kan understøtte virksomhederne på tværs af områdets uddannelser. Tiltrække uddannelser på landsdelscenterniveau, der kan understøtte og styrke regionen i et stadigt mere vidensbaseret erhvervsliv. Koordinere og støtte samarbejde mellem erhvervs- og uddannelsesinstitutioner om opbygning af nye uddannelses- og forskningsmiljøer. Skabe samarbejde med erhvervslivet om nye tilbud om efter- og videreuddannelse for den eksisterende arbejdskraft, der fortsat har stor betydning for det fremtidige vidensbaserede erhvervsliv. Skabe attraktive, aktive og udadvendte studiemiljøer, der tiltrækker og fastholder unge i Trekantområdet. Skabe internationale uddannelsestilbud på alle niveauer for at forberede de uddannelsessøgende til den stigende globalisering, hvor hele verden kan blive ens arbejdsområde. Lokalisere uddannelsesinstitutioner tæt ved stationer, så der sikres et stort opland og nem pendling mellem uddannelserne. HOVEDSTRUKTUR I det videre arbejde med hovedstrukturen vil vi: Udvikle attraktive studiemiljøer i bycentrene. Bl.a. ved at sikre attraktive studieboliger og uddannelsernes placering i centrum. Uddannelser lokaliseres stationsnært nær effektiv kollektiv trafik. Udpege arealer til videre udbygning af Syddansk Universitet i Kolding. Udlægge arealer, så der bliver fysisk mulighed for tæt kontakt mellem kompetenceerhverv, forsknings- og innovationsmiljøer. ANDRE SAMARBEJDSINITIATIVER Endvidere vil vi: Tiltrække nye uddannelser til området. Videreudvikle og styrke samarbejdet med universitetet, øvrige videregående uddannelser og erhvervslivet om udvikling og forbedring af områdets uddannelsesniveau, eksempelvis ved etablering af et uddannelsesforum. STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER U D D A N N E L S E 9

10 NØRRE HEDENSTED JELLING HORNSYLD SIGNATURFORKLARING BILLUND GODSTRANSPORT VEJLE PRINCIP FOR LOKALISERING AF FREMTIDIGE TRANSPORTFUNKTIONER TRANSPORTCENTER Omladning af gods til lastbil eller jernbane. Lokalisering af transport og distributionsudbydere. ERHVERVSHAVN Omladning af gods fra/til skib, lastbil eller jernbane. Lokalisering af havnerelaterede virksomheder. EGTVED BØRKOP TUNG TRANSPORT Lokalisering af virksomheder med megen lastbileller jernbanetransport. LUFTHAVN Omladning af gods til fly og lastbil. NYE VEJE OG JERNBANER Motorvej til landsdelscenter Midt-Vest, jernbane til Billund, motortrafikveje til Billund, godsspor til Industri Nord, Vejle. FREDERICIA VEJEN LUNDERSKOV KOLDING MIDDELFART VAMDRUP RØDDING CHRISTIANSFELD 10 STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER

11 Visionen er, at Trekantområdet fungerer som nordeuropæisk transportknudepunkt til vands, til lands og i luften med tilhørende forsknings- og udviklingsmiljøer, der sikrer bæredygtige logistiske løsninger Transport og distribution er en af Trekantområdets styrkebrancher. Der er i området god adgang til alle fire transportmidler: Fly, tog, skib og lastbil. Samtidig er der en stor koncentration af virksomheder inden for transporterhvervet. Det er sammen med Trekantområdets centrale placering med til at gøre området til et af Danmarks vigtigste transportknudepunkter. En styrke, vi skal fastholde og udbygge. I takt med at virksomhederne indfører»just in time«-principper, med transport til tiden i stedet for lager, og»outsourcer«dele af produktionen til underleverandører rundt om i Europa og resten af verden, stilles der store krav til transportsystemerne. Varerne transporteres længere og længere med stadigt stigende krav om præcision i ankomst- og afleveringstidspunkter. Det kræver stabile transportkæder, hvor transportcentrenes fleksibilitet og effektivitet er afgørende parametre for, om den samlede transportkæde er effektiv og præcis. Moderne transportcentre skal derfor være døgnåbne for at kunne efterkomme virksomhedernes krav. Samtidig skal transportcentrene kunne tilbyde service til transportmidlerne, lagerfaciliteter, affaldsdeponering m.v. Som landsdelscenter vil Trekantområdet arbejde for at styrke områdets position som nordeuropæisk transportknudepunkt, til gavn for regionens virksomheder og for transporterhvervet i området. MÅL Trekantområdet skal fortsat være knudepunkt for national og international godstransport. Vi skal fastholde og udbygge kompetencerne på transportområdet, så vi kan tilbyde effektiv og miljøvenlig transport. STRATEGI For at nå målene vil vi: Styrke Trekantområdet som nordeuropæisk transportknudepunkt for alle fire transportformer. Styrke DTC og Taulov Transportcenter samt havnene som transportcentre med forskellige kompetencer. Den stærke position på havneområdet skal styrkes. Det kan gøres ved strategiske samarbejder, som f.eks. samarbejdet mellem Fredericia og Middelfart havne. Lokalisere virksomheder med stort behov for tung transport tæt ved motorvejene nær til- og frakørselsramper. Sikre nem omladning mellem alle fire transportformer lastbil, jernbane, skib og fly. Gennemføre lokaliseringsstrategi og citygodsprojekt, der reducerer antallet af lastbiler i de tætte byområder og nær boliger. Udvikle uddannelser og viden i transportbranchen og øvrige styrkebrancher. HOVEDSTRUKTUR I det videre arbejde med hovedstrukturen vil vi: Undersøge mulighederne for at udvikle forholdene for lastbiltransport i DTC og for lastbil- og jernbanetransport i Taulov Transportcenter. Analysere og udpege erhvervsarealer nær motorvejene og jernbanenettet, der særligt egner sig til virksomheder med behov for tung transport. Analysere mulighederne for mere effektiv håndtering af godsmængder internt og til og fra området, så der forsat sikres god fremkommelighed på vejene for både gods- og persontransport. Undersøge mulighederne for citygodslogistik i de større byer. Arbejde med overordnet trafik- og arealplanlægning, der reducerer antallet af støjbelastede boliger. ANDRE SAMARBEJDSINITIATIVER Endvidere vil vi: Fortsætte arbejdet i Transport Forum. Undersøge mulighederne for at udbygge transportkompetencen med forskning og viden. F.eks. med et transportinstitut og informationsteknologi. Overveje mulighederne for effektiv markedsføring af DTC og Taulov Transportcenter. STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER G O D S T R A N S P O R T 11

12 NØRRE HEDENSTED JELLING HORNSYLD BILLUND SIGNATURFORKLARING PERSONTRANSPORT VEJLE PRINCIP FOR FREMTIDIGT TRAFIKSYSTEM TRAFIKTERMINAL MED 1/2-TIMEDRIFT STATION MED 1/2-TIMEDRIFT STATION MED MINDST TIMEDRIFT O FORESLÅET STATION NÆRBANESYSTEM Hurtigbus og tog med min. halvtimes- og kvartersdrift på sigt. FORESLÅET MINITERMINAL Højfrekvente busterminaler i byens periferi. Der kan skiftes mellem bus og bil. Enkelte steder kan der også skiftes til nærbane. EGTVED BØRKOP FREDERICIA O PARKÉR OG REJS HOLDEPLADS Holdeplads, hvorfra der er mulighed for samkørsel og mulighed for at stille bilen og køre videre med kollektiv trafik. NYE VEJE OG JERNBANER Motorvej til landsdelscenter Midt-Vest, jernbane til Billund, motortrafikveje til Billund, godsspor til Industri Nord, Vejle. BILLUND LUFTHAVN OG KOLDINGEGNENS LUFTHAVN VEJEN LUNDERSKOV KOLDING MIDDELFART VAMDRUP RØDDING CHRISTIANSFELD 12 STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER

13 Visionen er ét sammenhængende transportsystem i Trekantområdet, der med hovedvægt på kollektive transportformer kan knytte de enkelte byområder sammen i et funktionelt storbymiljø på et bæredygtigt grundlag Trafikken på motorvejene i Trekantområdet er steget markant. Det skyldes først og fremmest en stigning i den gennemkørende trafik. Pendlingen til og fra området er stor omkring de større byområder. Hidtil har den interne pendling været begrænset, men mønstret synes at ændre sig. Pendlingen mellem byområderne er steget med 25 procent i perioden Som landsdelscenter bestående af bynetværk skal Trekantområdet have et trafiksystem, der kan knytte byerne sammen, så området fungerer som én stor by med otte byområder. Et moderne og effektivt kollektivt transportsystem vil sikre god sammenhæng i området på et bæredygtigt grundlag. Det kollektive transportsystem skal understøttes af en lokaliseringspolitik, der sikrer, at meget trafikskabende funktioner, som eksempelvis uddannelser, offentlige institutioner, kontorbyggerier o.l., placeres tæt ved systemets knudepunkter. Trekantområdets centrale placering i Danmark skal udnyttes. Det skal være nemt at komme til og fra området, og som landsdelscenter skal vi arbejde for, at der er gode internationale forbindelser til og fra regionen. MÅL I Trekantområdet skal der være god fremkommelighed for alle i og mellem byområderne. Defor skal vi som alternativ til privatbilen udvikle et effektivt og højfrekvent kollektivt trafiksystem, der er godt forbundet med det øvrige Danmark og udlandet. STRATEGI For at nå målene vil vi: Primært løse de trafikale problemer ved at etablere et moderne integreret nærbanesystem med flere standsningssteder. Nærbanesystemet skal være et højfrekvent trafiksystem, der er et alternativ til privatbilen. På sigt skal der være kvartersdrift. Derudover løse de trafikale problemer i Trekantområdet ved at udbygge vejnettet, herunder motorvejene, i takt med det stigende behov. I de tre største byområder udvikle moderne trafikterminaler, hvor nærbane, bus, bil og nationale og internationale togforbindelser mødes. Etablere miniterminaler i byernes periferi, hvor muligheder for skift mellem bil, bus og tog skal forbedre sammenhængen i persontransporten. Forbedre koordineringen mellem bus og tog for at minimere ventetider samt kombinere bus og tog, så der sikres halvtimesdrift og på sigt kvartersdrift mellem Vejle, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Vejen. Vamdrup og Middelfart skal køreplanmæssigt kobles på nærbanesystemet. Arbejde for, at etablere en jernbane via Jelling til Billund. Udbygge trafikforbindelserne til og fra regionen, så det bliver nemt at pendle til og fra området. HOVEDSTRUKTUR I det videre arbejde med hovedstrukturen vil vi: Udarbejde en arealpolitik, der understøtter et moderne integreret trafiksystem. Undersøge mulighederne for etablering af parkér og rejs anlæg ved togstationer og i kanten af byen. Undersøge mulighederne for mere og bedre cykeltrafik i Trekantområdet. Undersøge mulighederne for at udbygge de internationale togforbindelser med en fælles international banegård, der kobler Trekantområdet og Vestdanmark på det europæiske tognet. Udpege steder for etablering af miniterminaler, der sikrer effektiv sammenhæng mellem bil, bus og tog. Arbejde for jernbane til Billund. Udarbejde principper for trafikstrukturen i bymidterne for at styrke bykvaliteterne f.eks. særlige trafikveje, parkeringshuse/kældre, krav til parkeringsarealer og cykel- og gangstier. ANDRE SAMARBEJDSINITIATIVER Endvidere vil vi: Udarbejde en koordineret køreplan for bus og tog i Trekantområdet i samarbejde med DSB og Banestyrelsen samt de regionale trafikselskaber. Analysere grundlaget for at etablere en nærbane med kvartersdrift mellem Vejle, Fredericia, Kolding, Lunderskov, Vejen. STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER P E R S O N T R A N S P O R T 13

14 NØRRE HEDENSTED JELLING HORNSYLD BILLUND SIGNATURFORKLARING STORBYLIV VEJLE PRINCIP FOR KULTUR- OG FRITIDSMULIGHEDER I DEN ÅBNE GRØNNE BY LANDSDELSCENTERFUNKTIONER Casino Munkebjerg, Kunstmuseet Trapholt, Fredericia Messecenter, Museet på Koldinghus, Vejle Bibliotek, Vejle Centret Idrættens Hus, Fredericia Teater. IDÉER TIL LANDSDELSCENTERFUNKTIONER På sigt er der ønske om en fælles multiarena i Trekantområdet O, landsdelscenterscene, Big-Band, symfoniorkester, fodboldklubben FC-Trekanten, operahus, isstadion, fælles håndboldklub, fælles medier eksempelvis fælles avis, tv-kanal m.v. EGTVED BØRKOP BREDT UDBUD AF KULTUR- OG FRITIDSAKTIVITETER Teatre, museer, sports- og rekreative anlæg, spillesteder, gallerier m.v. FREDERICIA GRØNNE KILER GRØNNE LANDSKABSBÅND LILLEBÆLT, BADESTRANDE, SØSPORT, LYSTBÅDEHAVNE M.V. VEJEN LUNDERSKOV KOLDING MIDDELFART VAMDRUP RØDDING CHRISTIANSFELD 14 STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER

15 Visionen er, at Trekantområdet indadtil og udadtil opfattes som én stor by med et meget højt serviceniveau og med mange fritids- og kulturtilbud I fællesskab kan vi i Trekantområdet skabe kultur- og fritidstilbud af meget høj klasse. Derved får vi de samme muligheder, som der er i en traditionel storby, samtidig med at vi fortsat skal sikre et bredt udbud af lokale aktiviteter. Lokalt skal vi fokusere på bredden i idræts- og kulturlivet samt det øvrige fritidsliv. Kommunerne skal i fællesskab kunne tilbyde fritidsmuligheder på et bredere og højere niveau, end vi kan tilbyde hver for sig. De fælles fritidsog kulturtilbud skal være med til at markere området udadtil og bidrage til, at vi får en fælles identitet. En fælles identitet er afgørende for områdets indre sammenhæng, og for om vi føler det naturligt at bo i Vamdrup, dyrke sport i Lunderskov, arbejde i Kolding, høre musik i Fredericia, gå i teatret i Vejle, tage i skoven i Vejen, gå på restaurant i Børkop og sejle i Middelfart. Vi skal arbejde på at skabe en fælles identitet, hvilket bl.a. skal ske gennem fælles avis, tv-kanal, fælles fodboldhold FC-Trekanten m.v. Som landsdelscenter vil Trekantområdet skabe kulturog fritidsaktiviteter på højt niveau til gavn for områdets indbyggere og regionen som helhed. MÅL Trekantområdet skal udvikles til en åben grøn storby med et godt image, der både rummer storbyens og småbyens muligheder. Trekantområdet skal tilbyde et højt serviceniveau og et mangfoldigt kultur- og fritidsudbud på såvel landsdelscenterniveau som lokalniveau, så der er høj trivsel for såvel elite som bredde. STRATEGI For at nå målene vil vi: Skabe levende bymiljøer, der kan medvirke til at gøre Trekantområdet til et attraktivt sted at bo. Koncentrere byvæksten, så værdifulde landskaber bevares, og der spares mest muligt på arealressourcerne til byformål. Styrke boligområder og værdifulde landskaber ved skovrejsning, etablering af grønne kiler, søer, kanaler og lign. Undersøge mulighederne for at skabe fælles faciliteter for såvel kultur- som fritidsaktiviteter, f.eks multiarena og FC-Trekanten. Skabe attraktive kultur-, sports- og fritidstilbud på landsdelscenterniveau. De skal understøttes af et stort befolkningsopland, der rækker ud over Trekantområdet. Udvikle og understøtte et bredt og mangfoldigt lokalt udbud af kultur- og fritidsaktiviteter. Skabe bedre og billigere service gennem samarbejde. Sikre nem adgang til kultur- og fritidsfaciliteter ved at lokalisere dem nær veludbygget kollektiv trafik. Understøtte lokal service i landområderne. Udvikle Trekantområdets vandarealer til fritids- og sportsaktiviteter. Udvikle området med effektiv informationsteknologi. HOVEDSTRUKTUR I det videre arbejde med hovedstrukturen vil vi: Sikre værdifulde landskaber samt udlægge ny natur og grønne områder. Fastsætte principper og udpege områder for etablering af»ny natur«i form af grønne områder, grønne kiler, søer, skove, kanaler og lign. i forbindelse med bolig- og erhvervsudlæg. Udpege arealer til fælles landsdelscenteranlæg som f.eks. multiarena, vandsportsfaciliteter, isstadion mv. Undersøge det regionale stinet og komme med forslag til samlet stiplan. Undersøge mulighederne for at udvikle de blå og de grønne oplevelser. ANDRE SAMARBEJDSINITIATIVER Endvidere vil vi: Samarbejde om kultur- og fritidsaktiviteter, så der skabes et varieret lokalt udbud og tiltrækkes større arrangementer. Bl.a. vil vi tiltrække DM, EM eller VM i f.eks. sejlsport, golf, og Triathlon til Trekantområdet. Understøtte fælles kommunikationskanaler og samarbejde omkring fælles IT-løsninger, der kan gøre Trekantområdet til digital region. Skabe et godt image, gennem målrettet fælles markedsføring af Trekantområdets muligheder. STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER S T O R B Y L I V 15

16 PROCEDURE FOR TREKANTOMRÅDETS FÆLLLES HOVEDSTRUKTUR STRATEGI HOVEDSTRUKTUR RAMMER DEBATOPLÆG: STRATEGI FOR LANDSDELSCENTER 1. OFFENTLIGHEDSFASE Forslag til strategi udarbejdes Politisk diskussion og godkendelse af strategien 2. OFFENTLIGHEDSFASE Endelig vedtagelse af strategien FÆLLES HOVEDSTRUKTUR På baggrund af strategien udarbejdes forslag til fælles hovedstruktur og en fælles forudsætningsredegørelse med forskellige analyser. Fyn, Ribe og Vejle amter vurderer behovet for regionplantillæg OFFENTLIGHEDSFASE Trekantområdets fælles hovedstruktur samt eventuelt regionplantillæg Endelig vedtagelse af Trekantområdets hovedstruktur Politisk diskussion og godkendelse af den fælles hovedstruktur RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN Kommunen udarbejder selvstændigt mål og rammer for lokalplanlægningen på grundlag af Trekantområdets fælles hovedstruktur. Kommunerne kan, evt. som indledning i rammedelen, supplere Trekantområdets hovedstruktur med temaplaner og områdeplaner, der omhandler forhold, som er relevante for den enkelte kommune, og som ikke strider mod den fælles hovedstruktur LOKAL OFFENTLIGHEDSFASE Kommunal behandling af rammer og temaplaner samt lokal offentlighedsfase BYRÅDET GODKENDER DEN SAMLEDE KOMMUNEPLAN BESTÅENDE AF: Trekantområdets hovedstruktur Rammer for lokalplanlægningen, evt. indledt med overordnede kommunale planer for emner, der ikke behandles i den fælles hovedstruktur Temaplaner Danmarks 3. største by har 8 byområder... BØRKOP KOMMUNE AAGADE BØRKOP FREDERICIA KOMMUNE GOTHERSGADE FREDERICIA KOLDING KOMMUNE NYTORV KOLDING LUNDERSKOV KOMMUNE KOBBELVÆNGET LUNDERSKOV MIDDELFART KOMMUNE ØSTERGADE MIDDELFART VAMDRUP KOMMUNE IDRÆTSVEJ VAMDRUP VEJEN KOMMUNE RÅDHUSET 6600 VEJEN VEJLE KOMMUNE SKOLEGADE VEJLE KONTAKT: ARNE BAK TLF KONTAKT: CHARLOTTE LORENTZEN TLF KONTAKT: STEN KRARUP TLF KONTAKT: JØRGEN S. JØRGENSEN TLF KONTAKT: TERKEL KNUDSEN TLF KONTAKT: JAN KRARUP LAURSEN TLF KONTAKT: NIELS FJORD TLF KONTAKT: ULLA SANDGAARD TLF TREKANTOMRÅDET DANMARK FREDERICIAGADE KOLDING TELEFON TELEFAX

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Erhverv og beskæftigelse

Erhverv og beskæftigelse Erhverv og beskæftigelse Redegørelse - Erhverv og beskæftigelse Erhverv Vallensbæk Kommune har gennem de senere år satset på at kunne tilbyde et stort og varieret udbud af boliger. Dette har betydet, at

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune

Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Bov Lokalråd 3. februar 2015 Til Aabenraa Kommune Bemærkninger til Forslag til kommuneplan 2015 Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har december 2014 offentliggjort Forslag til kommuneplan 2015, Aabenraa

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia

Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Nye erhvervsområder i Fredericia Fredericia Vækst : Viden : Vilje Fredericia Trekantområdets mindst firkantede by E5 CE1 E4 CE1 E3 E3 De nye erhvervsområder E2 E2 E1 E1: Vidensbaserede kontorerhverv E2:

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE MED IND I FREMTIDEN PLANSTRATEGI 2005 VAMDRUP KOMMUNE

VAMDRUP KOMMUNE MED IND I FREMTIDEN PLANSTRATEGI 2005 VAMDRUP KOMMUNE VAMDRUP KOMMUNE MED IND I FREMTIDEN PLANSTRATEGI 2005 VAMDRUP KOMMUNE Planstrategien er udarbejdet af Teknik & Miljø, Vamdrup kommune Forslaget er vedtaget af Vamdrup byråd i januar 2006 Layout: Teknik

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator TREBORG Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator VISION Skabe én by eller et område som matcher København, Aarhus, Odense og Aalborg Udnytte områdets samlede styrker uden politiske hensyn

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI Trekantområdet har igennem mange år været et af Danmarks vigtigste vækstcentre. Det skal vi fortsat være i fremtiden. Vi lever i en tid præget af lavkonjunktur

Læs mere

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune

Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Masterplanen - et billede af en fuld udbygget kommune Et fremtidsbillede - En hovedstrukturmæssig skitse af hvordan kommunen kan se ud fuld udbygget med hensyn til erhverv, boliger, overordnede infraserukturelle

Læs mere

VÆKST- STRATEGI 2020 1

VÆKST- STRATEGI 2020 1 VÆKST- STRATEGI 2020 1 ESBJERG KOMMUNE VÆKSTSTRATEGI 2020 FORORD Strategien er vedtaget af bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling og Esbjerg Byråd i hhv. september og oktober 2014. Esbjerg Erhvervsudvikling

Læs mere

Odense fra stor dansk by til dansk storby

Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense fra stor dansk by til dansk storby Odense Letbane 10. oktober 2011 Odense fra stor dansk by til dansk storby - Vækst, tiltrækning og transformation - Sammenhængende kollektiv trafik - Byliv og bæredygtighed

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15 11B 0BNabokommunernes erhvervsstrategier Resume Dette dokument er udarbejdet med henblik på, at danne et overblik over nærliggende kommuners erhvervsstrategier. Dette vil dokument udforske dybere og danne

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55

Centralt for hele Europa. Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Centralt for hele Europa Udvidelse af erhvervspark ved E47/E55 Business Park Falster ligger i knudepunktet mellem det europæiske kontinent og Skandinavien I Nordeuropæisk perspektiv ligger Business Park

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland

Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune.

Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag den 1. marts 2007 emner og indhold i Planstrategi 2007 for Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune, Planafdelingen 21. marts 2007, Ejvind Bak Oplæg til emner og indhold i Syddjurs Planstrategi 2007 - på et sundt og bæredygtigt grundlag Indledning Syddjurs Byråd drøftede på en temadag

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

Konservative i Skive

Konservative i Skive Konservative i Skive Valgoplæg til kommunevalget d. 17. nov. 2009. Nye arbejdspladser flere skatteborgere. Iværksætterhus i Skive by. Planerne om et iværksætterhus/væksthus i Skive by skal realiseres hurtigst

Læs mere

Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S

Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S Velkommen til Transport-center Cargo Syd A/S ved motorvej E47 på Nordfalster i knudepunktet mellem Berlin/Hamborg og København/Malmø - i korridoren, der forbinder

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE

Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Indledende workshop 24. september 2014. Opsamlingsnotat 24. SEPTEMBER 2014 TRAFIKPOLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE Trafikpolitik for Ringsted Kommune Indledende workshop 24. september 2014 Opsamlingsnotat 1 Agenda 17.00 Velkomst ved Klaus Hansen, Formand for Klima- og Miljøudvalget 17.10 Introduktion til aftenens program

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront

Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Værdi- og Kvalitetskatalog for Stigsborg Havnefront Aalborg Kommune By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby +45 99 31 20 00 info@stigsborghavnefront.dk AALBORG HAVN Langerak 19

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen

Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen Strategi for udvikling af erhvervsområderne på Vestegnen TVÆRBANEN Højt prioriteret trafikprojekt RING 5 Højt prioriteret trafikprojekt Sep. 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor en fælles strategi? 3

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5

Aalborg Byråd. Teknik- og Miljøudvalget. Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00. Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Aalborg Byråd Teknik- og Miljøudvalget Mødet den 03.11.2010, kl. 13:00 Mødelokale 142, Stigsborg Brygge 5 Punkt 5. Opsamling på fordebatten vedrørende Nyt Universitetssygehus i Aalborg. 2009-50389. Teknik

Læs mere

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard

Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne. Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Dansk havnestrategi 2025 Belyst i relation til mindre og mellemstore havne Middelfart 18. september 2025 Fuldmægtig Jess Nørgaaard Hvor ligger de danske havne (121 havne og de 25 største) Side 2 Fakta

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

Strategi for Byernes Erhverv

Strategi for Byernes Erhverv Strategi for Byernes Erhverv Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk/ Nye rammebetingelser for virksomheder kort fortalt Indhold Forord 5 Indledning 6 Ny metode til planlægning

Læs mere

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING

BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING BYERNE I VEJLE KOMMUNE EN ANALYSE AF VEJLE, BØRKOP, EGTVED, GIVE OG JELLING RAPPORTENS BUDSKABER Vejle er en by i befolkningsmæssig vækst og der er flere, der flytter til byen end fra byen. Det er især

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Send ideer, forslag og kommentarer til planstrategien! Planstrategi 2011. Trekantområdet

Send ideer, forslag og kommentarer til planstrategien! Planstrategi 2011. Trekantområdet Send ideer, forslag og kommentarer til planstrategien! Planstrategi 2011 Trekantområdet Hvad er en planstrategi? Byrådet skal inden udgangen af den første halvdel af en valgperiode - det vil sige inden

Læs mere

Erhverv. Regional udvikling i Ringkøbing amt

Erhverv. Regional udvikling i Ringkøbing amt Erhverv Regional udvikling i Ringkøbing amt 70 20 10 15 www.erhvervslinien.dk Regional erhvervsservice»én dør til et netværk af specialister«koordinering ForordRegional udvikling og en dynamisk erhvervsudvikling

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Studietur til Holland 10.-13. juni 2010

Studietur til Holland 10.-13. juni 2010 Roskilde Kommune, Teknik- & Miljøudvalget Studietur til Holland 10.-13. juni 2010 Temaer ff Light Rail-systemer/sporvogne (letbaner), BRT-løsninger (højklassede busløs- ninger). Cykel- og fodgængertrafik.

Læs mere

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forvaltningen for Plan og Byg Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forslag til: Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2005 for Værløse Kommune og Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune

Læs mere

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland

Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Boliglokalisering og andelen af regionale togrejser på Sjælland og i Østjylland Andelen af regionale togrejser i en mono og polycentrisk byregionsstruktur Baggrund, Effekter og perspektiver Thomas Hjorth

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune ERHVERVSPOLITIK for Vejen Kommune 2011-2015 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Fotos: Vejen Kommune Udarbejdelse: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Layout

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien?

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Hvad kan vi med RUP en og planstrategien? Den regional udviklingsplan Regionens planstrategi. Emner: Natur og miljø, rekreative formål Kultur Erhverv, incl. turisme Beskæftigelse Uddannelse Rolle Sammenhæng

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere