Danskernes fuldkornsindtag
|
|
- Peter Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danskernes fuldkornsindtag Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde med Fuldkornspartnerskabet opgjort det gennemsnitlige daglige indtag af fuldkorn i den danske befolkning baseret på de nyeste data fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet. I denne artiklen viser DTU Fødevareinstituttet også beregninger på, hvor mange der lever op til anbefalingen om at spise 75 gram fuldkorn per 10 megajoule om dagen. Beregningerne viser, at danskernes indtag af fuldkorn i perioden er steget markant siden den seneste opgørelse fra Det samme gælder for antallet af danskere, der lever op til anbefalingen. I 2008 blev en definition af begrebet fuldkorn fastlagt, og DTU Fødevareinstituttet udarbejdede et vidensgrundlag for anbefaling af indtag af fuldkorn i den danske befolkning (Mejborn et al. 2008). Efterfølgende blev Fuldkornspartnerskabet dannet med det formål at øge danskernes indtag af fuldkorn. Fuldkornspartnerskabet består af Fødevarestyrelsen, de store sundhedsorganisationer, mel-møller og brødproducenter og detailhandel. Partnerskabet har arbejdet for at øge indholdet af fuldkorn i en række fødevarer og har gennemført forbrugerrettede kampagner for at øge kendskabet til fuldkornsprodukter. Flere fødevareproducenter har tilsat eller øget indholdet af fuldkorn i deres produkter. Ved at anvende et fuldkornslogo på fø- devarer med et højt og nærmere defineret indhold af fuldkorn er det nemmere for danskerne at vælge fuldkorn. For at vurdere effekten af tiltagene har DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Fuldkornspartnerskabet foretaget beregninger af danskernes indtag af fuldkorn. Beregningerne er baseret på nye data om danskernes kostvaner og nye informationer om fødevarer med fuldkorn på det danske marked. Hvordan er beregningerne foretaget? Projektets overordnede formål er at beregne danskernes indtag af fuldkorn i to år fra midt 2011 til midt Beregningerne er foretaget efter samme metode som beskrevet i Fuldkornsrapporten fra 2008 (Biltoft-Jensen et al. 2008). Beregningerne er foretaget på de nyeste indtagsdata fra Den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet. Data er indsamlet april juli 2012 med samme kostundersøgelsesmetode, som DTU Fødevareinstituttet tidligere har anvendt. Der indgår danskerne i undersøgelsen. Data repræsenterer dermed cirka halvdelen af den samlede population, der kommer til at indgå i den nye kostundersøgelse Analyseinstituttet Nielsen har leveret data for markedsandele i 2011 af varianter inden for produktgrupperne friskbrød, knækbrød, melblandinger, morgenmad, kiks, pasta, ris, bulgur, frossent småbrød, øllebrød og anden grød til DTU Fødevare- ISSN: E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2013
2 instituttet. Data inkluderer såkaldte private labelprodukter fra de store detailhandelskæder Coop, SuperBest og Rema1000. Private label-produkter er en betegnelse for butikkæders egne produkter. På grundlag af salgstal fra Nielsen har DTU Fødevareinstituttet udpeget de mest betydende varianter på markedet inden for hver af de nævnte produktgrupper. Det vil sige de varianter, som mængdemæssigt dækker cirka 90 % af markedet. DTU Fødevareinstituttet har indhentet information fra producenterne om indhold af fuldkorn i de mest betydende varianter. DTU Fødevareinstituttet har beregnet fuldkornsindtaget for befolkningen i udvalgte aldersgrupper (børn og voksne) og efter køn. Da datagrundlaget kun omfatter et års dataindsamling, er der ikke tilstrækkeligt med data til en opdeling i flere aldersgrupper. DTU Fødevareinstituttet kan ikke på nuværende tidspunkt garantere, at alle aldersgrupper indgår repræsentativt i beregningerne. Derfor kan tallene ændre sig en smule, når hele datagrundlaget indgår. Børn 4-6 år indgår ikke i beregningerne, fordi data endnu ikke er tilgængelige. DTU Fødevareinstituttet har beregnet, hvor mange procent børn og voksne, der lever op til anbefalingen om at spise 75 g fuldkorn per 10 megajoule om dagen. Anbefalingen er udtrykt i gram fuldkorn per energiindtag (10 megajoule) per dag. Det er nødvendigt for at kunne sammenligne fuldkornsindtaget hos perso- Anbefalingen for indtag af fuldkorn i Danmark er på minimum 75 gram fuldkorn per 10 megajoule per dag. Det betyder, at hvis man har et dagligt energiindtag på 8,5 megajoule, som mange kvinder og børn har, så skal man spise mindst 64 gram fuldkorn om dagen. Har man derimod et dagligt energiindtag på 11 megajoule, skal man spise mindst 83 gram fuldkorn om dagen. Fuldkornsindtaget er steget Beregningerne omfatter i alt personer, 257 børn (7-14 år) og voksne (15-75 år). Tabel 1 viser det gennemsnitlige indtag (g/dag) af fuldkorn i den danske befolkning opdelt efter alder (børn og voksne) og køn. Tabel 1. Gennemsnitligt indtag af fuldkorn i den danske befolkning og udviklingen i danskernes fuldkornsindtag, g/dag. Alder Antal Indtag * Antal Indtag Børn 4/7-14 år# Drenge Piger Alle Mænd Kvinder Alle Alle 4/7-75 år# Alle * Biltoft-Jensen et al # Beregninger foretaget på data indsamlet omfatter børn 4-6 år. Den aldersgruppe er ikke med i opgørelsen
3 Det gennemsnitlige indtag af fuldkorn i hele befolkningen (7-75 år) er 55 g/dag. Børn har næsten samme fuldkornsindtag som voksne. Drenge og mænd spiser lidt mere fuldkorn end piger og kvinder. Tabel 1 viser også udviklingen i fuldkornsindtag siden opgørelsen på grundlag af data fra Danskernes kostvaner og fysisk aktivitet (Biltoft-Jensen et al. 2008). Når tallene for børn sammenlignes, er det vigtigt at bemærke, at opgørelsen fra inkluderer de små børn på 4-6 år. De små børn spiser generelt væsentligt mindre mad end de større børn, og når de små børn ikke er med i opgørelsen, vil det beregnede fuldkornsindtag derfor blive større. Resultaterne viser, at fuldkornsindtaget hos børn er steget væsentligt siden fra gennemsnitligt 28 g/dag til 54 g/dag. Det vil sige, at indtaget næsten er fordoblet. En del af forklaringen på det øgede fuldkornsindtag hos børn i sammenlignet med er som nævnt ovenfor, at de små børn ikke indgår i den ny opgørelse. Det beregnede fuldkornsindtag bliver dermed større, når de små børn ikke indgår. Den observerede stigning blandt børn skal dog tages med et vist forbehold, fordi der i den nye opgørelse kun indgår godt 20 % af antallet i , hvilket gør resultatet mere usikkert. Hvis man sammenligner resultatet for voksnes gennemsnitslige indtag af fuldkorn med børns indtag, viser resultaterne dog en tilsvarende stigning fra 33 g/dag i til 55 g/dag i Det tyder derfor på, at en del af den beregnede stigning i fuldkornsindtaget hos børn er reel. Fødevarers indhold af fuldkorn er ændret Fuldkornsindholdet i rugbrød er steget lidt, mens de store stigninger i fuldkornsindhold er inden for hvedegrovbrød, grovboller og pasta, som danskerne spiser meget af. Men også indholdet af fuldkorn i krydderboller og andet hvedebrød, som traditionelt ikke indeholder fuldkorn, er steget og bidrager til stigningen i det samlede fuldkornsindtag. En foreløbig opgørelse tyder ikke på, at det samlede indtag af brød og cerealier er ændret væsentligt siden Stigningen i fuldkornsindtag skyldes derfor en stigning i fuldkornsindhold i flere fødevaregrupper. For at foretage en sammenligning af personer med forskelligt energiindtag er det nødvendigt at omregne resultaterne, så de bliver udtrykt i forhold til et ensartet energiindtag: gram per 10 megajoule per dag. Når resultaterne bliver udtrykket på den måde, kan de desuden sammenlignes med anbefalingen for indtag af fuldkorn, som er 75 gram per 10 megajoule om dagen. Tabel 2. Gennemsnitligt indhold af fuldkorn i den danske kost og andel af befolkningen, der lever op til fuldkornsanbefalingen. Alder Antal Børn 7-14 år Fuldkorn, gram per Andel, der spiser den 10 megajoule per dag anbefalede mængde fuldkorn, % Drenge Piger Alle Mænd Kvinder Alle Alle 7-75 år Alle
4 Flere danskere lever op til anbefalingen Kostens gennemsnitlige indhold af fuldkorn i en gruppe dækker over en variation mellem individer i gruppen. Hvis kostens gennemsnitlige indhold af fuldkorn i gruppen er 60 gram per 10 megajoule om dagen, er der derfor personer i gruppen, som har et højere indhold i kosten og andre, der har et lavere indhold. Selv om kostens gennemsnitlige fuldkornsindhold i en gruppe fx er 60 gram per 10 megajoule om dagen, kan personer i gruppen godt have et fuldkornsindtag, som lever op til anbefalingen om 75 gram fuldkorn per 10 megajoule om dagen. Tabel 2 viser kostens fuldkornsindhold udtrykt per 10 megajoule hos børn og voksne samt hvor stor en andel (%) i hver befolkningsgruppe, der lever op til fuldkornsanbefalingen. Resultaterne viser, at kostens gennemsnitlige indhold af fuldkorn i hele befolkningen (7-75 år) er 60 gram per 10 megajoule om dagen. Børns kost indeholder lidt mere fuldkorn end voksnes, 63 gram per 10 megajoule om dagen mod 59 gram per 10 megajoule om dagen. Tendensen er, at drenges kost indeholder lidt mere fuldkorn end pigers, mens fuldkornsindholdet i kosten er ens for mænd og kvinder. I var det gennemsnitlige fuldkornsindhold i kosten 36 gram per 10 megajoule for alle personer 4-75 år (Biltoft-Jensen et al. 2008). Kostens fuldkornsindhold er derfor steget markant i Resultaterne viser desuden, at danskernes indtag af fuldkorn i gennemsnit udgør ca. 80 % af det anbefalede indtag, og at 27 % af befolkningen lever op til fuldkornsanbefalingen om et indtag på mindst 75 gram per 10 megajoule om dagen. Det er især blandt børn, at mange nu lever op til anbefalingen: 35 % mod 25 % af de voksne. Selv om det gennemsnitlige fuldkornsindtag per 10 megajoule hos voksne kun er lidt lavere end hos børn, så lever færre voksne end børn op til anbefalingen. Det skyldes, at en lille gruppe voksne har et meget højt fuldkornsindtag, og derfor påvirker beregningen af det gennemsnitlige indtag. Tabel 3 viser udviklingen i andelen af personer, der lever op til fuldkornsanbefalingen siden opgørelsen på grundlag af data fra Danskernes kostvaner og fysisk aktivitet (Biltoft-Jensen et al. 2008). Tabel 3. Udviklingen i andel af befolkningen, der spiser den anbefalede mængde fuldkorn, %. Alder Antal Andel, der spiser den anbefalede mængde fuldkorn, * Antal Andel, der spiser den anbefalede mængde fuldkorn, Børn 4/7-14 år# Drenge Piger Alle Mænd Kvinder Alle Alle 4/7-75 år# Alle * Biltoft-Jensen et al # Beregninger foretaget på data indsamlet omfatter børn (4-6 år). Den aldersgruppe er ikke med i opgørelsen
5 Andelen af befolkningen, der lever op til fuldkornsanbefalingen, er steget fra 6 % i til 27 % i Resultaterne viser især en stigning blandt børn - langt flere børn end voksne nu lever op til anbefalingen om at spise mindst 75 gram fuldkorn per 10 megajoule om dagen. Konklusion Indholdet af fuldkorn i kosten hos den danske befolkning i ser ud til at være steget markant siden Fra gennemsnitligt 36 gram per 10 megajoule om dagen til 60 gram per 10 megajoule om dagen. Børns kost har et lidt højere fuldkornsindhold end voksnes. Andelen af befolkningen, der dagligt spiser de anbefalede 75 g fuldkorn per 10 megajoule eller mere, er øget fra 6 % i til 27 % i Flere børn end voksne lever op til fuldkornsanbefalingen. 5 Referencer Biltoft-Jensen A, Ygil KH, Kørup K, Christensen T. Danskernes indtag af fuldkorn. I: Mejborn, BiltoftJensen, Trolle &Tetens (eds.): Fuldkorn. Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark. Rapport fra DTU Fødevareinstituttet, Søborg, maj Mejborn H, Biltoft-Jensen A, Trolle E, Tetens I. Fuldkorn. Definition og vidensgrundlag for anbefaling af fuldkornsindtag i Danmark. Rapport fra DTU Fødevareinstituttet, Søborg, maj 2008.
Danskernes fuldkornsindtag
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,
Læs mereSaltindhold i brød og morgenmadscerealier
Saltindhold i brød og morgenmadscerealier E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2016 Af Ellen Trolle, Erling Saxholt og Pia Knuthsen DTU Fødevareinstituttet Saltindholdet i hvedebrød og rugbrød
Læs mereHvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet
Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende
Læs mereUdvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 26.3.8 Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand. Brom. Sisse Fagt Afdeling
Læs mereDer ryger fuldkorn over disken som aldrig før
PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger
Læs mereVejledende merudgift pr. måned til glutenfri kost gældende fra 2013.
Vejledende merudgift pr. måned til glutenfri kost gældende fra 2013. Alder og energitrin Børn i førskolealderen 1-5 år 4100-5300 kj Børn i skolealderen 6-9 år 7700 kj Piger Piger Drenge Drenge 10-13 år
Læs mereDe nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet
De nyeste resultater om børns kost set ud fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet Sisse Fagt, sisfa@food.dtu.dk Afdeling for Risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet
Læs mereDanskerne får for lidt
PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Danskerne får for lidt men fuldkorn på morgenbordet er i massiv vækst Fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo på morgenbordet er i massiv vækst, og det er gode
Læs mereDanskernes forbrug af kosttilskud
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet
Læs mereNOTAT. Saltindhold i færdigpakkede kartoffelprodukter der sælges i danske dagligvarebutikker
NOTAT Saltindhold i færdigpakkede kartoffelprodukter der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereDanskerne er vilde med fuldkorn
Danskerne er vilde med fuldkorn Pressemeddelelse juni 2010 Danskerne er vilde med fuldkornsprodukter. Mens den samlede mængde af brød- og kornprodukter er konstant, er der stor vækst af fuldkornsprodukter
Læs mereNOTAT Saltindhold i færdigpakkede pålægssalater der sælges i danske dagligvarebutikker
NOTAT Saltindhold i færdigpakkede pålægssalater der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereNOTAT Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet
NOTAT Saltindhold i færdigpakkede saltede hele kødstykker (skinke, hamburgerryg, pulled kød) og middagspølser, der sælges i danske dagligvarebutikker. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereNOTAT. Saltindhold i færdigpakket ost der sælges i danske dagligvarebutikker. 5. september 2018
5. september 2018 NOTAT Saltindhold i færdigpakket ost der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt
Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...
Læs mereHvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra?
Hvor meget sukker spiser danskerne og hvor kommer det fra? Sisse Fagt, seniorrådgiver Afdeling for risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet Disposition Datakilder om sukker Danskernes indtag
Læs mereFigur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).
Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære
Læs mereInnovationspartnerskabsmøder Fuldkornspartnerskabet Når Sundhed og business går hånd i hånd Rikke Iben Neess Kampagneleder
Innovationspartnerskabsmøder 2019 Fuldkornspartnerskabet Når Sundhed og business går hånd i hånd Rikke Iben Neess Kampagneleder AGENDA 1. Resultater og baggrund 2. Strategi og rollefordeling 3. Udfordringer
Læs mereNOTAT. Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker. 30. april 2018
30. april 2018 NOTAT Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereNOTAT. Saltindhold i frosne pizzaer der sælges i danske dagligvarebutikker. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet
NOTAT Saltindhold i frosne pizzaer der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold i frosne pizzaer
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereTale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare
Læs mereNOTAT. Saltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker
30. april 2018 NOTAT Saltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Notat fra
Læs mereHvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter?
Hvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter? Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for risikovurdering og ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvorfor måle og forske i danskernes
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 03, 2015 Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Sørensen, Mette Rosenlund; Groth, Margit Velsing; Fagt, Sisse Publication date: 2012 Document
Læs mereRegler for brug af logo hos håndværksbagere
Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler til brug af logo Side 6. Eksempel på forkert brug af logo Side 7. Nuværende
Læs mereOver 72.000 tons solgte produkter med fuldkornslogo det sidste år
PRESSEMEDDELELSE April 2011 Over 72.000 tons solgte produkter med fuldkornslogo det sidste år så Fuldkornskampagnen fortsætter tre år endnu Danskerne har taget så godt imod det orange fuldkornslogo og
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner
Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend
Læs mereForord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål...
Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål... 7 Population og metode... 8 Resultater... 10 Kostens ernæringssammensætning
Læs mereDanskernes kost- og aktivitetsvaner under lup
E-artikel fra, nr. 3, 2014 Danskernes kost- og aktivitetsvaner under lup Af Anja Biltoft-Jensen, Katrine Tschentscher Ejlerskov, Sisse Fagt, Vibeke Kildegaard Knudsen, Jeppe Matthiessen, Anders Budtz Søndergaard,
Læs mereSodavand, slik, chokolade og fastfood
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sodavand, slik, chokolade og fastfood Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Vibeke Kildegaard Knudsen : Danskernes forbrug af kosttilskud Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk email: dbc@dbc.dk Danskernes
Læs mereKarakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen
Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for
Læs mereNOTAT Saltindhold i færdigpakkede charcuteriprodukter, der sælges i danske dagligvarebutikker.
NOTAT Saltindhold i færdigpakkede charcuteriprodukter, der sælges i danske dagligvarebutikker. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereDansk Cøliaki Forening
Dansk Cøliaki Forening Vejledende merudgiftsberegning 2016 Gældende pr. 01.07.2016 1. Indledning Merudgiftsberegningen er udarbejdet af kliniske diætister på baggrund af anbefalede energiindtag i forhold
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereRegler for brug af logo hos håndværksbagere
Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler til brug af logo Side 6. Eksempel på forkert brug af logo Side 7. Krav til
Læs mereModelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 28, 2017 Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk Pedersen, Agnes N. Publication date: 2017 Document Version Forlagets
Læs mereHvor meget kød spiser danskerne? data fra statistikker og kostundersøgelser
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2018 Hvor meget kød spiser danskerne? data fra statistikker og kostundersøgelser ISSN: 1904-5581 Af Sisse Fagt, Jeppe Matthiessen og Anja Biltoft-Jensen Der
Læs mereHanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist
Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist Hjerteforeningens indsatser på kostområdet Kostens betydning for hjerte-kar-sygdom Dokumentation bag råd om kost Hjerteforeningens
Læs mereSociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet
Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,
Læs mereRegler for brug af logo hos håndværksbagere
Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler på brug af logo Side 6. Krav til brød med fuldkornslogo Side 7. Beregning
Læs mereFaktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt
Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer
Læs mereNu hænger fuldkorn på træerne bogstaveligt talt
PRESSEMEDDELELSE Maj 2011 Nu hænger fuldkorn på træerne bogstaveligt talt Med op mod 400 tilgængelige produkter med det orange fuldkornslogo, har danskerne større mulighed end nogen sinde før for at vælge
Læs mereDanskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.
Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereDansk Cøliaki Forening
Vejledende merudgift pr. måned til glutenfri kost gældende fra 2015. Alder og energitrin pr. måned ved lav aktivitet* Kommunalt Tilskud pr. måned ved aktiv hverdag* Kommunalt tilskud Børn i førskolealderen
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereDel 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
Læs mere5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereVejledende merudgifter 2015
Vejledende merudgifter 2015 Vejledende merudgifter pr. måned til glutenfri kost 2015 Køn Pige/dreng Pige Dreng Alder 1-2 år 3-5 år 6-9 år 10-13 år 14-17 år 10-13 år 14-17 år Energibehov 4400 kj 6000 kj
Læs mereKostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt:
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2017 Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt: 2000-2013 Af Jeppe Matthiessen og Sisse Fagt, Afdeling for Risikovurdering og Ernæring DTU Fødevareinstituttet
Læs mereKostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt:
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Aug 17, 2017 Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt: 2000-2013 Matthiessen, Jeppe; Fagt, Sisse Published in: E-artikel fra DTU Fødevareinstitutet Publication
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mereFisk en sjælden gæst blandt børn og unge
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 8, 6 Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge Fagt, Sisse Publication date: 8 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication Citation
Læs mereSaltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker - notat
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 21, 2019 Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker - notat Ygil, Karin Hess; Christensen, Tue; Trolle, Ellen; Mejborn, Heddie Publication
Læs mereAnalyse. Forskerrekruttering på universiteterne
Forskerrekruttering på universiteterne 15-17 1. Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet har siden midten af 199 erne indsamlet statistik om universiteternes videnskabelige personale. Som del af
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereKapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Læs mereFORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?
FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereKostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt
Kostens betydning for børn og unges sundhed og overvægt Sisse Fagt, seniorrådgiver Afdeling for risikovurdering og ernæring, DTU Fødevareinstituttet sisfa@food.dtu.dk Disposition Kostvaner status og udvikling
Læs mereHvor meget sukker spiser vi egentligt? Og hvor får vi det primært fra?
Hvor meget sukker spiser vi egentligt? Og hvor får vi det primært fra? Sisse Fagt, seniorrådgiver Afdeling for Risikovurdering og Ernæring, DTU Fødevareinstituttet Disposition Datakilder om sukker Danskernes
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Fødevarestyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i
Læs meretlf
Måltidspartnerskabet Etableringen af Måltidspartnerskabet Ernæring og sundhed er et emne, der i stadigt stigende omfang optager samfundet. Med henblik på at kunne medvirke til at få befolkningen - via
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereLær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale
Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereLær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale
Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn
Læs mereUdviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande
Sundheds- og Ældreudvalget 16-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Udvikling blandt børn Der er få data på danske børn, som giver mulighed
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mere6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer
6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer Agenda 6 om dagens historie Danskernes indtag af frugt og grønt Hvor ligger
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forbrug af kød
Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,
Læs mereI det følgende skal man være opmærksom på, at kategorien pædagoger ikke kun indeholder pædagoger, men også pædagogmedhjælpere m.m.
Notatark Sagsnr. 81.28.00-P05-1-15 Sagsbehandler Thomas Frank 6.2.2015 Analyse af udviklingen i sygefravær på skoleområdet i Hedensted Kommune 2013-2014 I det følgende præsenteres den overordnede udvikling
Læs mereMænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013
Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Udarbejdet
Læs mereMarkedsanalyse. 11. juli 2018
Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der
Læs mereALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
Læs mereBrød i kostrådene - nu og i fremtiden
Brød i kostrådene - nu og i fremtiden BRØD FOR LIVET FREMTIDENS SUNDE BRØD, IDA 4. oktober, 2016 Else Molander, Fødevarestyrelsen Danskernes indtag af brød og fuldkorn Voksne danskere har gennem en række
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereSociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk
Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2
Læs mereKvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet
Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut
Læs merePopulære middagsretter
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (Tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) marts 2006 Populære middagsretter Af Sisse Fagt og Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN:
Læs mereSaltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker - notat
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Apr 09, 2019 Saltindhold i fiskekonserves, skaldyrkonserves og sildekonserves der sælges i danske dagligvarebutikker - notat Ygil, Karin Hess; Christensen, Tue; Trolle,
Læs mereProfil af den økologiske forbruger
. februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer
Læs mereAf Anders Borup Christensen Cheføkonom i Dansk Arbejddsgiverforening
ANALYSE Arbejdsgivere: Alt for mange ledige er ikke villige til at tage job Fredag den 1. juni 2018 Omkring en femtedel af de ledige står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, konkluderer Dansk
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereDanskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet
Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring, DTU www.food.dtu.dk Den nationale
Læs mereDanskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner
Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereFødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser Mette Peetz-Schou DI Fødevarer
12. 3 15 Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser DI Fødevarer 2 DI Fødevarer Branchefællesskab for 227 fødevarevirksomheder - både de store, de mellemstore og de små virksomheder Integreret
Læs mereForbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?
Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mere