Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer

Transkript

1 Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder er en faktaorenteret fremstllng fødeeerhvervet Sde fra jord tl bord. Publkatonen kan ses som en værdkædebetragt nng fødeeproduktonen Danmark, hvlket omfatter hvad der sker prmærlandbruget, fødeendustren, detalhandlen og hos forbrugerne, hvlket dette ndlæg vl omhandle. Arealet Det dyrkede areal udgjorde 0 ldt over,6 mo. ha. eller 6,3 Danmarks areal. I slutnngen 930 erne T: Det dyrkede areals benyttelse,.000 hektar Samlet dyrket areal Danmarks areal () Korn alt Vnterhvede Vårhvede Rug Vnterbyg Vårbyg Havre, blandsæd og trtcale Bælgsæd tl modenhed Industrfrø alt Vnterraps Vårraps Andet ndustrfrø Rodfrugter alt Kartofler Sukkerroer tl fabrk Frø tl udsæd Gartnerprodukter. 0 0 Andre arealer Græs- og grøntfoder omdrft Korn tl helsæd Majs tl enslage Foderroer Græs, lucerne mv. omdrften Græs uden for omdrften Brak Der dyrkes korn Danmark sende tl 56 det dyrkede areal, sende tl et samlede kornareal på knap,5 mo. ha. Vårbyg og vårhvede er fx steget mens arealet

2 Sde 4 T: Arealets og bedrfternes fordelng på bedrftsstørrelser 3 toppede arealanvendelsen ,3 mo. ha. 009 sende 00 tl 0 her er den foretrukne art fortsat 009 hveden 00 der dækkede 0 76 Danmarks daværende areal. En stadg mndre 8 det samlede dyrkede areal. Arealet græs del Danmarks jord går tl dyrknng. Landbrugsareal,.000 ha omdrften og majs Landbrugsbedrfter, tl enslage er vækst.000 så grovfoderareal stk. forventes at stge I Landbrug 966 udgjorde alt landbruget det samlede.64 areal Udvdelsen byer, veje etc. sker prmært på bekostnng Under 5 ha landbrugsjorden. Skove udgør ca. Danmark. Færre bedrfter Der 5-0 Notat dyrkes ha. korn Danmark sende 74 tl 56 6 det 58 En 58bedrft kan 0.39 bestå flere 8.65 ejendomme I 08.5 dyrkede 0-0 Sde 3 ha areal, sende tl et samlet 9 kornareal 08 på knap, mo. ha ha. Vårbyg og vårhvede er 4 fx steget mens arealet sær ha vnterhvede samt vnterbyg 433 er faldet. 95 På trods 9 antallet 09 landbrugsbedrfter , sende tl et fald på bedrfter forhold tl Der blver fortsat færre 8 bedrfter,.09 både ndenfor 5.08 landbrug og gartner ha ha T: Arealets og bedrfternes fordelng på bedrftsstørrelser Over 00 ha Gns. størrelse, ha , ,4 00 6,9 0 64,9 Gartnerareal,.000 ha Landbrugsareal,.000 ha Gartnerbedrfter,.000 stk. Landbrugsbedrfter,.000 stk. Gartner Landbrug alt I Under alt nkl. 5 ha gartner Klde: 5-0 Danmarks ha Anm: 0-0 opgørelsesmetoden ha er ændret fra 00, 9 og der 08 tæller derfor flere små 09bedrfter Tallene er revderet efter den nye opgørelsesmetode ha ha ha Færre bedrfter ha En Over bedrft 00 ha kan bestå flere 338 ejendomme. 98 I antallet landbrugsbedrfter , 3.9 Gns. størrelse, ha. sende tl et fald på.438 bedrfter forhold tl 00. Der blver 4,8 fortsat færre 63,4 bedrfter, 6,9 64,9 Gartnerareal,.000 ha Gartnerbedrfter,.000 stk. både ndenfor landbrug og gartner. Bedrfter på 00 ha. eller mere samt bedrfter på 5-0 ha. Gartner steg 0 mens alle andre 30 faldt. 3 Stgnngen - fra tl antallet.360 landbrugsbedrfter, - - I alt nkl. gartner skyldes. ændrnger.680 opgørelsesmetoden hos Danmarks Tendensen er Klde: fortsat Danmarks et fald her. Anm: opgørelsesmetoden er ændret fra 00, og der tæller derfor flere små bedrfter. Tallene. Tallene er revderet er revderet efter den efter nye den opgørelsesmetode. nye opgørelsesmetode. Udvklngen betyder, at den gennemsntlge bedrftsstørrelse fortsat vokser, senest godt 3 tl 64,9 ha. pr. bedrft 0. I begyndelsen 990 erne arealet under 40 Bedrfter ha. på 00 ha. eller mere samt bedrfter på 5-0 ha. Udvklngen betyder, at den gennemsntlge bedrftsstørrelse fortsat vokser, senest godt 3 tl 64,9 Færre pr. bedrft. bedrfter Bag tallene gemmer sg et endnu tydelgere mønster, da antallet bedrfter En på bedrft antallet steg 0 mens alle andre faldt. Stgnngen fra 009 tl kan ha landbrugsbedrfter, eller bestå derover flere steg ejendomme. skyldes knap ændrnger 9 I 0 0. ha. Tallene antallet pr. bedrft vser 0. landbrugsbedrfter den I begyndelsen fortsatte strukturudvklng, 990 erne 40.66, sende som tl et har fald stået hos på Danmarks på.438 sden. bedrfter starten Tendensen forhold 960 erne, tl 00. arealet hvor Der under antallet blver 40 ha. fortsat pr. bedrfter bedrft. færre Bag fra bedrfter, tallene 900 gemmer tl sg opgørelsesmetoden er fortsat et fald her. et endnu tydelgere mønster, da antallet bedrfter på 950 både lå ndenfor over landbrug bedrfter. og gartner. Bedrfter på 00 ha. eller mere samt bedrfter på 5-0 ha. steg 0 mens alle andre faldt. Stgnngen fra 009 tl 00 antallet landbrugsbedrfter, Udvklngen skyldes ændrnger antal bedrfter, opgørelsesmetoden.000 stk. hos Danmarks. Tendensen er T3: fortsat et fald her Heltd Udvklngen betyder, at den gennemsntlge bedrftsstørrelse fortsat vokser, senest Deltd I godt alt. 3 tl 64,9 ha. 5 pr. bedrft I 4 begyndelsen erne arealet 34 under ha. pr. bedrft. Bag tallene gemmer sg et endnu tydelgere mønster, da antallet bedrfter på 400 ha eller derover steg knap 9 0. Tallene vser den fortsatte strukturud- Klde: Fødeeøkonomsk nsttut nsttut vklng, som har stået på sden starten 960 erne, hvor antallet bedrfter fra 900 tl 400 ha eller derover steg knap 9 0. Tallene vser Et heltdsbrug er her defneret som et brug et standardarbejdskrtsbehov på mndst et normal arbejdsår. Et heltdsbrug er her defneret som et brug et standardarbejdskrtsbehov på mndst den 950 fortsatte lå over strukturudvklng, bedrfter. som har stået på sden starten et normalarbejdsår. 960 erne, hvor Brug antallet bedrfter et mndre fra 900 arbejdskrtsbehov, tl Brug et mndre men på arbejdskrtsbehov, mndst 0 ha eller men på et mndst 950 dæknngsbdrag lå over sende bedrfter. hertl er klassfceret som 0 deltdsbrug. ha eller et dæknngsbdrag Antallet sende deltdsbedrfter er reduceret færre enheder end heltdsbedrfterne. Strukturudvklngen er fladet hertl er klas s f- T3: Udvklngen antal bedrfter,.000 stk. noget ud de seneste år. I der deltdsbrug 005 mod ( ) 00 mens heltdsbrugene samme perode faldt fra.500 tl.400 bedrfter (-45 ). T4: Husdyrbestand,.000 stk. ceret som deltdsbrug. Antallet deltds bedrfter er reduceret færre enheder end heltdsbedrfterne. Strukturudvklngen er fladet noget ud de seneste år. I 00 der deltdsbrug mod (-5 ) mens heltdsbrugene samme perode faldt fra.500 tl.400 bedrfter (-45 ). Husdyrbestand Strukturudvklngen landbruget har betydet, at hus dyrprodukton mange år koncentreres på stadg færre og større brug. Besætnnger er samtdgt blevet mere specalserede, således at de fleste brug dag kun omfatter en husdyrgren. I 008 det kun 3 de danske bedrfter der havde både kvæg og svn. Kvægbestanden faldt stk. fra 00 tl 0. Udvklngen skyldes EU s mælkekvoteordnng, hvlket de seneste år har gvet et fald antallet kvæg, som følge stgende mælkeydelse pr. ko. Men den løbende udvdelse mælkekvoten har gvet plads tl flere malkekøer. I 0-03 der bedrfter malkekøer hvor halvdelen havde en kvote på over mo. kg. om året ** Kvæg alt her malkekøer ammekøer Svn alt her søer Får Høner over ½ år Kyllnger her tl slagtnng Kalkuner Ænder Gæs Mnk, avlsdyr * Mnk gennemsnt **skøn: følge FOI shx Svnebestanden faldt 0,8 Ift. 00 vser opgørelserne fra Danmarks. Antallet søer faldt lgeledes, dette tlfælde knap 5 Faldene skyldes en kombnaton markedsstuatonen, nye dyrevelfærdskrav samt den økonomske stuaton.

3 Sde 6 mo. tons. Stgnngen forklares prmært ved en væsentlg stgnng produktonen en 4 Stgende tre vgtgste vegetablsk kornarter, produkton som v har Danmark, nemlg vårbyg som steg fra, mo. tons Efter 00 at tl høsten,5 mo. slog tons rekord Det ser 0, tl en mo. stgnng tons korn, på 5 faldt kornudbyttet 00 tl 8,7 5 T5: Produktonens udbytte vegetablsk Stgende mo. tons. vegetablsk Faldet opvejes produkton nu en mndre stgnng prmært 0, ved hvor en produktonen væsentlg stgnng lgger produktonen på 8,8 en Efter at høsten slog rekord 009 0, mo. tons de tre vgtgste kornarter, som v har Danmark, 995/99 korn, T6: mo. Produktonens faldt tons. kornudbyttet Stgnngen 00 udbytte forklares tl 8,7 mo. prmært anmalsk tons. Faldet ved en væsentlg nemlg vårbyg stgnng som steg produktonen fra, mo. tons en 00 tl, opvejes de tre vgtgste nu en mndre kornarter, stgnng som 0, v hvor har produktonen lgger på 8,8 mo. tons. Stgnngen forklares Danmark, nemlg mo. tons vårbyg 0. som Det ser steg fra tl en, stgnng mo. på tons tons 00 tl,5 mo. tons 0. Det ser tl en stgnng på 5 Mo. kg. Vnterhvede Vårhvede Samlet T6: Produktonens mælkeprodukton udbytte anmalsk Vnterbyg Smør Vårbyg Ost Rug Okse- og kalvekød 89 4 Mo. 38 kg Trtcale Svnekød Havre og blandsæd Hestekød Samlet mælkeprodukton Fåre- - Smør og lammekød Korn alt Fjerkrækød, - Ost grydeklar Æg Okse- og kalvekød Bælgsæd alt Mnksknd, Svnekød..000 stk Hestekød. - Bjærget halm Fåre- Klde: Danmarks og lammekød. - Raps Fjerkrækød, grydeklar Kartofler Fabrksroer Stabl Æg. anmalsk produkton Mnksknd, Fodersukkerroer Den anmalske.000 produkton stk. er stor set uændret fra 00 tl 0. Omkrng korn- Klde: og planteproduktonen Danmarks Danmark går tl husdyrfoder, vægt på svn og kvæg. Stgende mo. grødeenheder* mælkeydelse EU s kvotemarked har betydet, at antallet malkekøer er faldende Kerne, halm og bælgsæd 07,9 87, 97, 08,3 93,3 93,6 Stabl stgende anmalsk produkton. Samlet set er totaludbyttet 0 faldet. Rodfrugter. 5,3 9,3 9,4 8,6 8,8 0, Stabl Den anmalske produkton er stor set uændret fra 00 Produktonen tl 0. svnekød Omkrng blev 80 alt på,0 korn- mo. tons Roetop og enslage 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Den anmalske produkton er stor set uændret fra 00 0, sende tl et plus på,7 forhold tl året før. Produktonen og planteproduktonen svnekød Danmark blev alt går på tl,0 husdyrfoder, mo. tons 0, vægt sende på svn tl et og plus kvæg. på Stgende forhold mælkeydelse,7 Eksporten levende slagtesvn steg tl stk. Græsmarksgrøder. 7, 6,8 7,7 3,9 9, 3,9 tl 0. Omkrng 80 korn- og planteproduktonen Danmark går tl tl året husdyrfoder, før. EU s Eksporten kvotemarked vægt på levende svn har og kvæg. betydet, slagtesvn at (+,6 steg antallet ) tl mens malkekøer antallet stk. (+,6 smågrse er faldende ) tl eksport mens steg tl Majs tl enslerng 3,7 4, 6,6 8, 5,7 7,9 Stgende antallet stgende mælkeydelse smågrse produkton. EU s tl eksport kvotemarked Samlet steg set har tl er 7,65 betydet, totaludbyttet mo. stk. 7,65 (+,6 0 mo. ). stk. faldet. (+,6 Produktvteten ). Produktvteten er stgende, således at antallet grse pr. årsso 0 er 9, er stgende, Helsæd (nkl. eftergrøde). 5,3 0,0 0,7 0,9 9,9 8,7 at antallet malkekøer er faldende stgende således at antallet grse pr. årsso 0 er 9, grse Raps 07,9 87, 97, 08,3 93,3 93,6 produkton. Samlet set er totaludbyttet 0 faldet. - en stgnng grse - på en 5 stgnng grse pr. årsso på 5 på grse 30 år. pr. årsso Produktonen på 30 år. svnekød blev alt på,0 mo. tons 0, sende tl et plus på,7 Samlet høstudbytte**. 65,6 5,6 64,7 8,3 56,8 6,3 forhold tl året før. Eksporten levende slagtesvn steg tl stk. (+,6 ) mens T7: antallet Landbrugets smågrse bytteforhold tl eksport steg tl 7,65 mo. stk. (+,6 ). Produktvteten er stgende, således at antallet grse pr. årsso 0 er 9, grse - en stgnng på 5 grse pr. Anm.: * grødeenhed = 00 Foderenheder. En foderenhed (FE) er defneret som nettoenergværden kg. byg 85 tørstof. 85 Energndholdet tørstof. Energndholdet erer erer høstudbyttet høstudbyttet samt på tværs samt grøderne. på tværs Desuden grøderne. gælder Desuden at grødeenhed gælder at -grødeenhed ** Ekskl. = 00 frø tl FE. udsæd og gartnerprodukter 00 FE. Anm.: Anm.: ** Ekskl. frø tl udsæd og gartnerprodukter årsso på 30 år. Udvklngen går fortsat retnng større og færre brug. I 0 der 4.64 besætnnger tlbage, hvlket skal ses forhold tl hvor antallet Besætnnger svn eller derover udgjorde 5 svne bestanden 0, mens det og blot 8 årene T7: Landbrugets bytteforhold Antallet høns er 0 faldet stk. hvlket ser tl en samlet bestand på godt 3,8 mo. stk. 0. Faldet skyldtes den generelle strukturudvklng landbruget. Strukturudvklngen er endvdere drevet pakkerernes ønske om at ratonalsere ndsamlng æg fra producenterne.,, Landbrug Landbrug & Fødeer & Fødeer

4 forholdets 00-nveau fastholdes nd 0. Hstorsk er det faldende bytteforhold delvst kompenseret øget produktvtet erhvervet. 6 T8: Antal daglgebutkker Danmark Sde 9 7 T9: Forbruget fødeer Danmark Mo. kg. Klde: Dansk Daglgehandel, 0. årsstatstk Klde: Dansk Daglgehandel, 0. årsstatstk Landbrugets bytteforhold Landbrugets samlede bytteforhold Dscount og prvate label er forholdet mellem salgsprserne og købsprserne. Salgsprodukterne om Mens det samlede antal daglgebutkker Danmark har været støt faldende de sefatter de produkter, som landmændene producerer, fx neste 5 år, er antallet kartofler, dscountbutkker kød, mejerprodukter, æg, korn, mens købs dermod stgende. I 0 udgjorde dscountbuprodukterne omfatter de (rå)er som landmændene tkkerne over 40 det samlede antal daglgebutkker. Det danske marked for daghar brug for produktonen, fx deselole, foder og kunst lger Høje har kornprser de seneste gødnng. gver årter plante pværet roducen præget terne et en væsentlg strukturtlpasnng, hvor antalhøjt bytteforhold mens det den modsatte effekt på fx, at større detalkæder har vundet marlet detalbutkker erhar blevet reduceret takt svneproducenterne, hvor kornet ndgår foderet. kedsandele. Strukturudvklngen daglgehandlen har været drevet stordrftsfordele, på prsen.forbedret 0 forhold I 0 fokus blev bytteforholdet tl 00. Det forventes at bytteforholdets 00-nveau fastholdes nd 0. Hstorsk er det faldende bytte Butkkernes egne mærker, de såkaldte prvate labels, har fortsat fremdrft. I 0 9 forhold delvst kompenseret øget produktvtet erhvervet. de solgte emængder karakterseret som prvat label, mens dsse er udgjorde 4 omsætnngsværden. Prvate labels forventes at opnå større markedsandele de kommende Mens det samlede år. antal daglgebutkker Danmark Dscount og prvate label har været støt faldende de seneste 5 år, er antallet dscountbutkker dermod stgende. I 0 udgjorde dscountbutkkerne over 40 det samlede antal daglgebutkker. Det danske marked for daglger har de seneste årter været præget en væsentlg strukturtlpasnng, hvor antallet detalbutkker er blevet reduceret takt, at større detalkæder har vundet markedsandele. Strukturudvklngen daglgehandlen har været drevet stordrftsfordele, fokus på prsen. Butkkernes egne mærker, de såkaldte prvate labels, har fortsat fremdrft. I 0 9 de solgte e mængder karakterseret som prvat label, mens dsse er udgjorde 4 omsætnngsværden. Prvate labels forventes at opnå større markedsandele de kommende år Kg. pr. ndbygger Hvedemel Rugmel Kartofler ,4 77,4 30,9,0 76,,8 58, 4,3 55,8 Sødmælk Letmælk Mn- og Skummetmælk Konsummælk alt Kærnemælk Fløde Creme frache Yoghurt Andre syrnede produkter Kakaomælk Mælkebaserede drkkeer..... Andre frske produkter Konsummælkprodukter alt... Smør Æg ,9 97, 4, 50, 0,0 38,3,9 64,8 35,0 47,, 4,3 744,7 9, 6,9 46,8 96,3 506,0 6,5,8 4,6 73, 9,8 40,5 6,5 0,5 755,8 9,9 87,8 64 3,9 300,0 495,9 6 4,9 74, 9,9 40,7 7, 7,3 743, 87, 4,8 36,5 4,3 9,5 3,7 7,, 6,5 8,7,,6,5,7 Okse- og kalvekød Svnekød Fjerkrækød ,0 66,9 8,4 54, 56,5 93, 77,5 34, 5,84 49,35,86 57,4 3,7 40,4,5 6,5 3,7 53,5 53,9 9,3 89, 3,9 6,8 6,7,6,7 3, 3,3 5,4 5,4 7,3 7,3 3 3, 3,7 3, 36,3 33,6,8 5,8 4, 7,7 34,8 4, 8, 3,9 Klde: Klde:Danmarks Danmarks Forbrug Udvklngen Forbrug de senere år har sær været præget et højere forbrug magre mejerprodukter. kødsforbruget faldt 8 Forbruget okse- og kalvekød steg dermod,6 Udvklngen de senere år har sær været præget et højere forbrug magre mejer- Opgørelsen kødforbruget er fra Danmarks. produkter. Dataene er opgjort ud fra overordnede produktbalancer Det samlede forbrug konsummælk faldt fra og kke fra en drekte målng den enkeltes forbrug. 009 tl 00, og denne udvklng skyldes et fald for Opgørelsen er der omgærdet en del uskkerhed bruget letmælk som faldt 0 Det samlede forbrug konsummælk faldt fra 009 og store denne udvklngandre data som følgetl00, Danmarks eksportandel. kærnemælksforbruget faldt over 3, lgesom fra DTU Fødeensttuttet vser stort set et uændret forbruget fløde faldt ldt over Forbruget skyldes et fald forbruget letmælk som faldt 0 kærnemælksforbruget faldt forbrug kød de seneste år. sødmælk og mn- og skummetmælk steg dermod over 3, lgesom forbruget fløde faldt ldt over Forbruget sødhhv.,7 og, Forbruget cremefrache, mælk og ogmælkebaserede mn- og skummetmælk steg dermod hhv.,7har,smag for Forbruget Danskerne fåetog mere økologske produkter. yoghurt drkkeer steg lgeledes De seneste fem år er detalomsætnngen økologske hhv.,3yoghurt og 3,6 Ydermere steg for drkkeer cremefrache, og mælkebaserede steg lgeledes hhv.,3 fødeer mere end fordoblet, så den økologske bruget smør 8,3 Forbruget ost fndes der talogfor,3,6 steg forbruget smør 8,3a ost der markeds ndel Forbruget udgjorde omkrng 7,8fndes salget kke men det Ydermere vurderes, at forbruger er forholdsvs fødeer 0. Drkkemælk og havregryn sælger konstant. kke tal for, men det vurderes, at forbruger er forholdsvs konstant. særlgt godt, begge markedsandele på omkrng Der har gennem længere td været en tendens tl fald hhv. 30 og 40 forbruget Danmark. Salget Der hargennem været tendens tl fald forbruget svnekød tl fordel for forbruget svnekød længere tl fordel fortd fjerkræog en oksekød, økologsk kød er fortsat lavt, sende tl omkrng hvlket også tlfældet fra 00 tl 0, hvor svne kødmarkedet. fjerkræ- og oksekød, hvlket også tlfældet fra 00 tl 0, hvor svnekødsforbruget faldt 8 Forbruget okse- og kalvekød steg dermod,6 Opgørelsen kødforbruget er fra Danmarks. Dataene er opgjort ud fra overordnede produktbalancer og kke fra en drekte målng den enkeltes forbrug. Opgørelsen er der omgærdet en del uskkerhed som følge Danmarks store eksportandel. Andre data fra DTU Fødeensttuttet vser stort set et uændret forbrug kød de sene-

5 Danmark. Salget økologsk kød er fortsat lavt, sende tl omkrng kødmarkedet. Storbrtannen (7,5 ma. kr.). Selvom der eksporteres tl over 50 lande udgør eksporten tl de fem største lande 58 mod 57, T0: Fødeeklyngens andel samlet dansk eeksport 00 T: Fødeeerhvervets beskæftgelse som andel prvate ansatte Stgende eksport De danske fødeevrksomheder er store både en natonal De danske og nternatonal fødeevrksomheder sammenhæng. Med er fødeeproducenter sammenhæng. som Arla, Med Dansh fødeeproducenter Crown og DLG er som Arla, 0 Dansh vl overgå Crown 0. og DLG er Danmark store både en natonal og nternatonal Danmark sat på verdenskortet vrksomheder, der sat på verdenskortet vrksomheder, der opererer globalt, og forsyner et stort antal opererer globalt, og forsyner et stort antal markeder markeder produkter fra blandt andet mejer-, slagter- og grovesektoren. produkter fra blandt andet mejer-, slagter- og grovesektoren. tllagt den agrondustrelle eksport 9 ma. kr. Eller sagt på en anden måde, fødeeklyngen stod for 0 den samlede danske eeksport 0. Det ser ud tl at Eksportstøtten er så godt som udfaset; den udgør dag promlle mod crka procent 990. Om ganske få år er støtten formentlg væk. EU tager hovedparten alle er, Tyskland spdsen (4,4 ma. kr.) efterfulgt Kna nkl. Hong Kong (9,7 ma. kr.) og Storbrtannen (7,5 ma. kr.). Selvom der eksporteres tl over 50 lande udgør eksporten tl de fem største Landbrugseksporten ekskl. ekskl. eksportstøtte eksportstøtte på 7,4 på 7,4 ma. kr. 0 eller 6 ma. kr. højere Notat ma. end kr Danmarks eller 6 ma. kr. samlede højere end eeksport 00. udgjorde 604 ma. kr. 0, her udgjorde Sde Danmarks samlede eeksport udgjorde 604 ma. kr. landbrugs- og fødeeeksporten tllagt den agrondustrelle eksport 9 ma. kr. Eller 0, her udgjorde landbrugs- og fødeeeksporten lande 58 mod 57,5 00. sagt på en anden måde, fødeeklyngen stod for 0 den samlede danske eeksport 0. Det ser ud tl at 0 vl overgå 0. T: Landbrugseksportens andel samlet eeksport (3 måneders gldende gns.) Eksportstøtten er så godt som udfaset; den udgør dag promlle mod crka procent 990. Om ganske få år er støtten formentlg væk. EU tager hovedparten alle er, og egne og beregnnger egne beregnnger Fødeeerhvervets har høj regonal tlknytnngsgrad og beskæftgelse Beskæftgelsesmæssgt spller fødeeerhvervet en stor rolle specelt udkantskommunerne. I 3 kommuner sende tl en fjerdel alle kommuner beskæftger fødeeerhvervet over 0 alle de beskæftgede kommunen. Landbruget, fødeevrksomhederne samt de der ledte erhverv har stor betydnng de såkaldte udkantskommuner. Krteret for betegnelsen udkantskommune er defneret By- og Landskabsstyrelsens opdelng Landsplanrede gørelsen, der danner baggrund for EU s Landdstrktsprogram for fordelng landdstrktsmdler. Opdelngen foretages ud fra 4 forskellge krterer, herunder befolknngsmønstre, ndkomster, beskæftgelse, landbrugets betydnng mv. Der skelnes mellem 4 kommunetyper; yderkommuner (6 stk.), landkommuner (9 stk.), mellemkommuner (8 stk.) og bykommuner (35 stk.). Landbrugs- og fødeeerhvervets store betydnng for udkantskommunerne fremgår bl.a., at landbrugs- og fødeeerhverv udgør knapt 0 den samlede beskæftgelse udkantskommunerne, som her defneres som summen yderkommuner og landkommuner. I yderkommunerne udgør erhvervene knap 3 den samlede beskæftgelse. I landkommuner udgør erhvervene knap 9 den samlede beskæftgelse. Desuden udgør erhvervet mere end 0 beskæftgelsen 3 landets 98 kommuner. I over halvdelen de danske kommuner har landbrugs- og fødeeerhver vet over.000 arbejdspladser. Knap de landbrugs- og fødeeerhverv er beskæftget udkantskommunerne. Det betyder samtdg, at erhvervet genererer ca arbejdspladser de øvrge kommuner.