DEPARTMENT OF MANAGEMENT

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEPARTMENT OF MANAGEMENT"

Transkript

1 DEPARTMENT OF MANAGEMENT AFDELING FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE Workng Paper Danske selskaber udbealer udbyer som aldrg før Mee Rosborg Aagard Johannes Raaballe UNIVERSITY OF AARHUS DENMARK ISSN

2 Danske selskaber udbealer udbyer som aldrg før Mee Rosborg Aagaard og Johannes Raaballe Afdelng for Vrksomhedsledelse Aarhus Unverse Bygnng 322, 8000 Aarhus C Tlf.: e-mal:

3 Dee er den førse egenlge undersøgelse af omfange af danske børsnoerede selskabers udbyeudlodnnger. Hovedkonklusonerne fra undersøgelsen opsummeres kor de følgende 1. I peroden var de danske, børsnoerede selskabers effekve udbyebealnger (korrgere for l - og afgange af selskaber sam akekapalændrnger) sor se uændrede. Dee resula dækker dog over o modsareede udvklngsendenser. Der kan peroden nemlg konsaeres e fald fra 80% l 60% andelen af selskaber, der overhovede udbealer udbyer samdg med, a de udbyebealende selskaber har forøge udbyerne. I peroden blev danske, børsnoerede selskabers effekve udbyebealnger dermod sor se 7-doble. Ses der bor fra DFDS og NKT Holdngs eksraordnære udbyer 2001, er der dog blo ale om knap en 5-doblng. Over samme perode seg andelen af udbyebealende selskaber fra 60% l 70%. Den væsenlge fakor bag udbyesgnngen var mdlerd, a de udbyebealende selskaber forøgede udbyerne mege krafg. Borse fra TDC s akelbagekøb begyndelsen af 1990 erne har danske, børsnoerede selskaber sor se kke udlodde l akonærerne ved hjælp af akelbagekøb før I 1999, 2000 og 2001 udgjorde akelbagekøbene mdlerd 2,9 ma. kr., 4,9 ma. kr. og 4,1 ma. kr.. Tl sammenlgnng udgjorde de lsvarende udbyebealnger 10,8 ma. kr., 9,6 ma. kr. og 15,9 ma. kr.. Hovedparen af væksen udlodnnger l akonærerne er alså ske form af udbyebealnger. Herl kommer, a lang hovedparen af akelbagekøbene er engangsforeeelser og/eller er ledsage af udbyebealnger. De enkele selskabs udbyemønser (korrgere for akekapalændrnger) udvser sor sable. 85% af de selskaber, der kke bealer udbyer e gve år, udbealer heller kke udbyer de eferfølgende år. For selskaber, der udbealer udbyer e gve år, er udbyemønsre slunngen af peroden således angve runde al: I de eferfølgende år sopper knap 10% af selskaberne med a udbeale udbyer, 10% reducerer deres udbyer, 40% holder deres udbyer uændrede og 40% forøger deres udbyer. I begyndelsen af peroden ( ) var der en mndre lbøjelghed l a forøge udbyerne, de ca. 60% af de udbyebealende selskaber valge a holde deres udbyer uændrede og blo 20% forøgede deres udbyer. De er dee skf udbyemønser ( ), der danner baggrund for de krafg sgende udbyebealnger peroden

4 Hvs man alene berager KFX-selskaberne er konklusonerne sor se uændrede. Dog er brøkdelen af udbyebealende selskaber højere (god 90%), og af de udbyebealende selskaber vælger 5% de eferfølgende år a soppe med a udbeale udbyer, 5% a reducere deres udbyer, 30% a holde deres udbyer uændrede og 60% a forøge deres udbyer. På ovensående baggrund er de kke overraskende, a de enkele selskabs dsere af udbyebealnger udvser en høj grad af sable/forudsgelghed. Alene 11% af selskaberne kan beegnes som usable/uforudsgelge med hensyn l udbyebealnger. For peroden har v også undersøg selskabernes dvdend yeld, beregne som selskabes årlge udbyer forhold l markedsværden af selskabes aker. De samlede lgevægede dvdend yeld er på 2,6% p.a. og 3,5% p.a., hvs de lgevægede dvdend yeld alene beregnes for de udbyebealende selskaber. De lsvarende al for KFX-selskaberne er 2,4% p.a. og 2,6% p.a., hvlke øvrg semmer overens med, a der en endens l, a mndre selskaber har e højere dvdend yeld end sørre selskaber. De er ankevækkende, a 43 selskaber har e dvdend yeld, der er højere end 4% p.a. Alså e dvdend yeld, der er fuld konkurrencedygg med den rskofre rene. 1. Baggrund Selskaber kan udlodde e gve beløb l akonærerne enen form af udbyer eller form af akelbagekøb. Skaemæssg er der ypsk en fordel a udlodde form af akelbagekøb, de akonærerne ypsk beskaes med en højere sas af udbyer end af akekursgevnser. Herl kommer, a hele udbye blver beskae her og nu, hvormod (ved realsaonsbeskanng) alene den del af akelbagekøbsbeløbe, der udgøres af den realserede akekursgevns, beskaes her og nu. Akelbagekøb ndebærer således også en skaeudskydelse. På rods heraf har v gennem årer og på værs af lande se, a udbyer er den domnerende udlodnngsform. Akelbagekøb har dog vunde sørre ndpas, og akelbagekøb er USA neop nu beløbsmæssg komme på nveau med udbyerne. 3

5 Fsher Black (1976) har en berøm arkel beskreve ovensående problemsllng således Wha should he corporaon do abou dvdend polcy? We don know. Dee er lang hen ad vejen også saus dag, om end der sden er fremkomme nye bdrag debaen. Brennan og Thakor (1990) argumenerer således for, a e akelbagekøb ændrer ejerskabe af vrksomheden, de nformerede (og ypsk sore) akonærer alene vælger a accepere lbudde om akelbagekøb, når den sande værd af selskabes aker er mndre end den lbude lbagekøbsprs. Informerede (sore) akonærer eksproprerer således unformerede (små) akonærer. Ved små udlodnnger vl de mange unformerede akonærer de der ved små udlodnnger kke er så sor e ncamen l a blve nformere advokere for en udbyeudlodnng, da de er bllgere for de unformerede akonærer a blve beskae af udbyerne end a blve mere eller mndre eksproprere ved e akelbagekøb. Raaballe og Bechmann (2002), Lucas og McDonald (1998) og John og Wllams (1985) argumenerer for, a udbyer er e bedre sgnal om, a vrksomheden er af høj kvale, end e akelbagekøb er. Ifølge dsse forklarngsmodeller vl undervurderede vrksomheder (høj kvale) vælge a udbeale udbyer, hvormod overvurderede vrksomheder (lav kvale) vælger kke a udbeale udbyer. Andre forfaere, eksempelvs Mchael Møller og Claus Parum (2001) anfører, a opkøb af egne aker er som alafgørende hovedregel a forerække frem for udbyebealng. Selskaberne ager således fejl og/eller er kke akonærsyrede. Der er alså vd forskellge bdrag l, hvad selskaber bør gøre med hensyn l deres udlodnnger l akonærerne. Denne problemsllng er åbenbar komplcere. Formåle med denne arkel er derfor de enkle a få klarlag, hvad danske selskaber har gjor med hensyn l udlodnnger l akonærerne, de der aldrg har være foreage en egenlg undersøgelse af danske selskabers udbyebealnger. For danske vrksomheders vedkommende kan v alså omformulere Fsher Black cae l Wha do Dansh corporaons do abou dvdends? We don know! 4

6 2. Daa og meode V er denne undersøgelse prmær neressere a undersøge den dsmæssge udvklng af danske selskabers udbyebealnger. V har dog også mere summarsk form medage den dsmæssge udvklng akelbagekøbene. Tl a belyse denne udvklng har v valg populaonen af vrksomheder, der har være noere på Københavns Fondsbørs peroden V medager dog alene selskaber, hvs aker er noere danske kroner. Hvs selskabe har flere noerede akeklasser medages alene B-akerne. Dee skyldes, a en del af de noerede selskaber har A-aker, der kke er noere på Københavns Fondsbørs. Da de er mege vanskelg a få komplee daa for de kke noerede A-aker, har v valg a se bor fra dsse. V er af den fase overbevsnng, a dee fravalg kke er af væsenlg beydnng for undersøgelsens resulaer. V har endvdere fravalg alle nveserngsforennger. Populaonen besår således af vrksomheds-års observaoner peroden fra 360 forskellge vrksomheder. Daa er hene fra Dvdendedaabasen-Aar 2, der er en ny daabase ndsamle forbndelse med en hovedopgave ved Afdelng for Vrksomhedsledelse, Aarhus Unverse. Den dsmæssge udvklng e selskabs udbyer og udbyeprocen, defnere som de udbeale udbyer dvdere med den nomnelle akekapal, er se med akonærøjne alene e god mål for udvklngen selskabes udbyer, hvs der kke foreages akekapalændrnger selskabe. Fordobles selskabes akekapal eksempelvs ved en fondsakeemsson 1 2, og fasholder selskabe de udbeale udbyer kroner, falder udbyeprocenen l de halve. Akonæren modager mdlerd de samme udbyebeløb kroner, de akonæren ved fashold nveserng selskabe nu ejer de dobbele anal aker. Foreages fordoblngen af akekapalen sede ved en dagskursemsson, og fasholder selskabe de udbeale udbyer kroner, falder udbyeprocenen også her l de halve. Ved uændre nveserng selskabe modager akonæren nu blo de halve udbyebeløb kroner, de akonæren under forudsænngen om uændre nveserng selskabe sadg ejer de samme anal aker. 5

7 V ønsker e udbyemål, der måler udvklngen udbyerne l akonæren basere på, a akonæren holder nveserngen selskabes aker uændre. Som de ses af ovensående eksempel, opfylder udbyeprocenen kke dee formål. Probleme ved udbyeprocenen som mål er, a udbyeprocenen kke ager hensyn l, a akonæren ved en akeemsson l underkurs får flere aker selskabe uden a skulle nvesere lsvarende selskabe. Løsnngen er sede a anvende den emssonskorrgerede udbyeprocen (u ~ ), der er defnere således: u ~ = u k u = udbyeprocen for selskab for d k = korrekonsfakor for selskab for d Korrekonsfakoren angver blo de anal aker, som akonæren ejer lge efer emssonen uden a have ændre sn nveserng selskabe forhold l de anal aker, som akonæren ejede nden emssonen. For fondsakeemssonseksemple har v, a korrekonsfakoren er 2. De beyder, a den effekve udbyeprocen er uændre, de halverngen af udbyeprocenen modsvares af en korrekonsfakor på 2. For dagskursemssonseksemple har v, a korrekonsfakoren er 1, de akonærerne kke uden yderlgere nveserng selskabe får flere aker selskabe. En halverng af udbyeprocenen ndebærer således også en halverng af den effekve udbyeprocen. Generel beregnes korrekonsfakoren ved a besvare følgende spørgsmål. Hvor mange aker ejer akonæren efer en emsson pr. 1 ake før emssonen, hvs akonæren holder sn nveserng selskabe uændre. Besvarelsen heraf er angve formelboks 1. 6

8 Formelboks 1. Beregnng af korrekonsfakoren Én ake gver akonæren re l a købe α aker l emssonskursen ) k e. Akonærens beholdnng er herefer ( + α aker, hvlke koser ham α k. 1 e For a udlgne denne nveserng skal han alså sælge x aker, således a: k e k 0 xk = α k e x = α, hvor angver 0 dagskursen. Herefer udgør akonærens akebeholdnng (korrekonsfakoren): k 1 + α x = 1 + α 1 e. k 0 Ændrngen af akonærens akebeholdnng vl således afhænge af emssonsypen. k 0 Emssonsype Emssonskurs Fondsemsson k = 0 Emsson l dagskurs Emsson l underkurs Kapalnedsæelse 2 e k e = k o Akonærens akebeholdnng efer emsson 1 < ] 1 ; 1+α [ 0 k e < k 0 ke = 0 (Korrekonsfakoren) 1+α 1 k 0 er kursen dagen før ex-dae, da de er den sdse dag aken kan handles. (Klde: Offcelle Kurslser sam 2 Hermed menes nedsæelser, der sker uden udbealng l akonærerne. 1 1 α Da den emssonskorrgerede udbyeprocen kke er sammenlgnelg på værs af selskaberne, og således kke foræller hvlke selskaber, der gver e høj afkas form af udbye, vl v også berage selskabernes dvdend yeld. Dvdend yeld angver akens udbeale udbye procen af den akuelle akekurs. Beregnngen foreages dog blo for årene , de Dvdendedaabasen- Aar endnu kke er fuld udbygge med kursoplysnnger. 3. De samlede udbyebealnger Indlednngsvs vl v berage selskabernes samlede udbyebealnger for a danne e bllede af, hvad selskaberne kroner og øre har udbeal l akonærerne de enkele år. Da der hen over peroden sker såvel en omfaende udskfnng populaonen af selskaber noere på Københavns Fondsbørs som en redukon analle af noerede selskaber, korrgeres udbyebealngerne eferfølgende herfor. Endelg korrgeres udbyebealngerne for akeemssoner. Som afslunng på afsne angves omfange af de samlede udlodnnger ved akelbagekøb. 7

9 Den samlede udbyebealng for år, der herefer beegnes som den rå udbyebealng, defneres som summen af samlge selskabers udbyebealnger, hvlke kan beskrves som følgende: U n = = 1 u A = 1987,1988,...,2001 u = udbyeprocen for selskab for år A = akekapal for selskab for år n = anal noerede selskaber år Som de fremgår af abel 1, lgger de rå udbyebealnger peroden l og med 1995 e re sabl nveau på 3-4 ma. kr. med en jævn sgnng fra 1987 og frem. Den enese undagelse er 1993, hvor der skee e fald på ca. 32% forhold l den rå udbyebealng åre før. I mden af 1993 nåede lavkonjunkuren bunden Danmark, hvlke mulgvs kan forklare de mege lave nveau for udbyebealngerne de lavese peroden I årene sker der en beydelg sgnng udbyebealngerne, hvorefer nveaue sagnerer. Den mes markane sgnng ses dog 2001, hvor udbyebealngerne er sege ca. 65% forhold l åre fornden. Denne sgnng kan l dels forklares af, a selskaberne DFDS og NKT Holdng valge a udbeale eksraordnær sore udbyer Udbyebealngerne fra de o selskaber udgør alene 4,6 ma. kr., alså næsen en redjedel af den samlede udbyebealng år Hvs v ser bor fra de o selskaber, har sgnngen fra 2000 l 2001 være ca. 17,5%, hvorfor den mege markane sgnng hovedsaglg kan henføres l de o selskabers eksraordnære udbyebealnger, der begge lfælde skyldes frasalg af e daerselskab. Som de fremgår af abel 1, ser v en beydelg udvklng de rå udbyebealngers nveau peroden , hvor de rå udbyebealnger peroden er sege l 566% af nveaue De nflaonskorrgerede udbyebealnger er l sammenlgnng sege l ca. 400% af nveaue

10 Tabel 1: De samlede udbyebealnger Rå udbyebealnger ma. kr. Rå udbyebealnger nflaonskorrgere ma. kr.* Ændrnger de rå udbyebealnger fra år -1 l Indeks/ mulplcerede ændrnger ,8039 2, ,8004 2,6793 0,9988 0, ,9084 2,6556 1,0385 1, ,9840 2,6548 1,0260 1, ,5386 3,0744 1,1858 1, ,9847 3,3903 1,1261 1, ,7213 2,2871 0,6830 0, ,0638 3,3484 1,4933 1, ,9657 3,2006 0,9759 1, ,6522 4,4674 1,4253 2, ,0169 5,4270 1,2415 2, ,0491 7,6317 1,4321 3, ,7818 7,9892 1,0729 3, ,6010 6,9124 0,8905 3, , ,1700 1,6541 5,6639 * Tallene er nflaonskorrgerede med 1987 som udgangspunk ( Ovensående beregnnger ager kke højde for l- og afgange af selskaber fra Københavns Fondsbørs. Dee beyder, a de procenvse ændrnger, der ses abel 1, kke angver ændrngerne over d samme populaon, men o delvs forskellge populaoner, og ændrngerne gver derfor lge så høj grad e bllede af effeken af l- og afgange af selskaber som af udvklngen udbyebealngerne. For a elmnere effeken af l- og afgange fra år l år, kan ændrngerne de samlede udbyebealnger besemmes som: ~ U ~, U 1 ~ hvor U = n = 1 u A, og n er analle af selskaber, der er noerede såvel år -1 som. Herved opnår man en densk populaon for årene og -1, hvorfor ændrngerne mellem årene vser udvklngen de samlede udbyebealnger rense for l- og afgange. 9

11 Tabel 2: De samlede udbyebealnger korrgere for l- og afgange. Anal selskaber noere såvel år -1 som Samle udbyebealng for dsse år -1 ma. kr. Samle udbyebealng for dsse år ma. kr. Ændrnger de samlede ubyebealnger fra år -1 l Indeks/ mulplcerede ændrnger ,8039 2,7980 0,9979 0, ,6077 2,8863 1,1068 1, ,1479 2,9810 1,3878 1, ,9516 3,5386 1,1989 1, ,4945 3,9824 1,1396 2, ,9603 2,6933 0,6801 1, ,7203 3,9603 1,4558 2, ,0500 3,9520 0,9758 2, ,9394 5,5823 1,4170 2, ,6205 7,0109 1,2474 3, ,9622 9,7463 1,3999 5, , ,7341 1,1140 5, ,5526 9,5951 1,1219 6, , ,8624 1, ,7328 Generel følger ændrngerne de rensede udbyebealnger høj grad ændrngerne de rå udbyebealnger, når man berager ændrngerne fra år l år. Der er dog markane forskelle ændrngerne fra og , der begge lfælde forklares af, a de rå udbyebealnger dækker over en afgang af høj udbyebealende selskaber. Generel gælder, a de afnoerende selskaber er høj udbyebealende, og a de nynoerende selskaber er lav udbyebealende. De rensede udbyebealnger er peroden sege l 1.173% af nveaue 1987, hvlke vser, a l- og afgange af selskaber har en sor forklarngskraf forhold l udbyebealngernes udvklng peroden. Selskaberne har peroden udlodde sørre og sørre udbyer l deres akonærer, men en del af denne sgnng kan naurlgvs forklares af, a selskaberne over peroden lføres mere akekapal fra akonærerne. For også a elmnere akekapallførslernes effek på udbyebealngerne vl v nu beregne udbyebealngerne korrgere for såvel l- og afgange som emssoner de følgende kalde de effekve udbyebealnger. Ide k er korrekonsfakoren for selskab for år, kan udvklngen de effekve udbyebealnger besemmes ved hjælp af følgende formel: 10

12 U ˆ, U 1 hvor U ˆ = u k A, U u A, og hvor n er analle af selskaber, der er noerede såvel år som -1. n = = n = Tabel 3: Udvklngen de effekve udbyebealnger (korrgere for l- og afgange såvel som emssoner) Ændrnger de Anal selskaber noere såvel år -1 som Emssonskorrgerede udbyebealnger år -1 ma. kr. Emssonskorrgerede udbyebealnger år ma. kr. emssonskorrge rede udbyebealnger fra år -1 l Indeks/ mulplcerede ændrnger ,8039 2,7519 0,9815 0, ,6077 2,6627 1,0211 1, ,1479 2,3513 1,0947 1, ,9516 3,3868 1,1474 1, ,4945 3,8515 1,1022 1, ,9603 2,6638 0,6726 0, ,7203 3,9302 1,4447 1, ,0500 4,7337 1,1688 1, ,9394 5,4831 1,3919 2, ,6205 6,9320 1,2333 2, ,9622 8,1518 1,1709 3, , ,7816 1,1189 3, ,5526 9,6377 1,1269 3, , ,7113 1,7391 6,9452 Som de fremgår af abel 3 er de effekve udbyebealnger peroden sege l 695% af nveaue Alså er ændrngerne de effekve udbyebealnger mndre end ændrngerne de samlede udbyebealnger rense alene for l- og afgange, hvlke selvfølgelg skyldes (neo) kapallførslen fra akonærerne. Den formelle baggrund herfor er angve formelboks 2. I få lfælde er den samlede effekve udbyebealng (abel 3) dog sørre end den samlede udbyebealng alene rense for l- og afgange (abel 2). Dee forklares af, a selskabernes samlede akekapal er nedsa forhold l de foregående år, hvlke gen er overenssemmelse med omskrvnngen formelboks 2. 11

13 Formelboks 2. Sammenhængen mellem de effekve udbyebealnger og udbyebealngerne korrgere alene for l- og afgange Ved ndsæelse af defnonen for korrekonsfakoren k k n e = 1+ α (1 ) udrykke Uˆ = u k k 0 = 1 vl man ved omskrvnng opnå følgende udryk: n = 1 u k A n n e 1 = u A u A. = 1 = 1 k0 k A 1 Her kan man alså se, a sgnnger selskabernes akekapallførsel fra akonærerne vl medføre, a de effekve udbyebealnger er mndre end udbyebealngerne korrgere alene for l- og afgange. Fgur 1 vser de beydelge sgnnger, der er ske de samlede udbyebealnger peroden , hvad enen man berager de rå, de l- og afgangs korrgerede eller de effekve udbyebealnger. De fremgår ydelg af fguren, a lførslen af kapal fra akonærerne har en væsenlg forklarngskraf forhold l den samlede sgnng på 1.173,3% for de l- og afgangskorrgerede udbyebealnger, men sgnngerne er også markane, når der korrgeres for såvel l- og afgange sam emssoner. Fgur 1: De samlede ændrnger udbyebealngerne Index Samlede udbyebealnger Korrgere for l- og afgange Effekve udbyebealnger Td 12

14 Udlodnng ved akelbagekøb Borse fra TDC s akelbagekøb begyndelsen af 1990 erne har danske, børsnoerede selskaber sor se kke udlodde l akonærerne ved hjælp af akelbagekøb før 1999 (opgjor efer dspunke for nedskrvnngen af akekapalen). E selskabs opkøb af egne aker kan jene flere formål: Udlodnng l selskabes akonærer, som bealngsmddel ved senere akkvsoner, afdæknng af oponsforplggelser overfor medarbejdere, som medarbejderaker og smpelhen de forhold, a selskabes ledelse foreager opkøb, når ledelsen vurderer, a akerne er undervurderede. De kan således være vanskelg a besemme formåle med akelbagekøbe enydg. Endvdere kan de være vanskelg overhovede a opdage, a selskabe foreager akeopkøb, de en væsenlg del af de børsnoerede selskaber har en sående bemyndgelse l a erhverve op l 10% af selskabes aker. Endelg kan de være vanskelg a denfcere, hvornår og l hvlke kurser opkøbene sker. V har denfcere udlodnng ved akelbagekøb ved a denfcere de selskaber, der har foreage en akekapalnedsæelse. De resulerede o grupper af selskaber. 1) Selskaber der blo nedsae akekapalen uden på noge dspunk a opkøbe aker på markede (og dermed udlodde l akonærerne) 3. 2) Selskaber der opkøbe egne aker på markede og eferfølgende annullerede akerne. V denfcerede herved 30 udlodnnger ved akelbagekøb fordel på 19 selskaber. Den dsmæssge fordelng af udlodnngerne sam købskurserne blev herefer søg denfcere ved hjælp af selskabernes fondsbørsmeddelelser. Dsse oplysnnger blev hene fra SockWse (Københavns Fondsbørs daabase over fondsbørsmeddelelser). I lang hovedparen af lfældene var selskabernes afgvne oplysnnger for summarske l a foreage en dsmæssg korrek perodserng af beløbene, og mange lfælde kneb de også med hel præcse oplysnnger om, hvor sor e beløb al, der var bleve udbeal. V har som følge heraf valg a henføre den enkele udlodnngs samlede udbealng l akonærerne l de dspunk, hvor akerne blev annullere. Resulaerne af ndsamlngen fremgår af abel 4. 13

15 Tabel 4: Udlodnng ved akelbagekøb Udlodnng ved akelbagekøb ma. kr. Anal udlodnnger ved akelbagekøb Samle udlodnng ved akelbagekøb og udbyer ma. kr. Akelbagekøb procen af samlede udlodnnger ,0 0 % ,9 5 13,7 21 % , ,5 34 % , ,0 21 % Alle akelbagekøbsal er perodsere efer dspunke for akekapalnedsæelsen. Ved også a age hensyn l akelbagekøbene, undersreges de endnu en gang, a danske selskaber udlodder l akonærerne som aldrg før. Udlodnngerne ved akelbagekøb udgør en mege heerogen gruppe. Bland de 19 selskaber, der foreager udlodnng ved akelbagekøb, er der blo 6 selskaber, der alene udlodder l akonærerne på denne måde. For de 13 selskaber, der udlodder form af såvel akelbagekøb som udbyer, er de kendeegnende, a akelbagekøbene som ofes er af en mere eller mndre engangsnaur. 4. Ændrnger de selskabsspecfkke udbyebealnger Ovensående afsn vse med sor ydelghed, a nveaue for udbyebealngerne hos danske børsnoerede selskaber er øge krafg gennem peroden De bagvedlggende årsager l sgnngerne mangler dog sadg a blve afdække, hvorfor v dee afsn vl se nærmere på endenserne de selskabsspecfkke udbyebealnger. V vl hergennem besemme udvklngen analle af selskaber, der udbealer udbye, og undersøge, om selskaberne ændrer deres udbyemønser. Førs berager v de selskaber, der e gve år kke har udbeal udbye, for a undersøge udvklngen dsse selskabers udbyebealnger de eferfølgende år. Tabel 5 vser, a der er en hel klar endens l, a selskaber, der e gve år kke har udbeal udbye, bbeholder denne 0-udbyepolk de følgende år, da gennemsnlg 83,2% af de selskaber, der kke udbeale udbye år - 1, forsa kke udbealer udbye år. Der er dog en ld højere andel, der vælger a ændre udbyepolkken årene , hvlke er overenssemmelse med, a andelen af kke udbyebealende selskaber kulmnerer

16 Tabel 5: Udbyemønsre for selskaber, der kke bealer udbye e gve år Anal selskaber, Procenvs andel der kke bealer forhold l alle År Ine udbye år Posv udbye år udbye e noerede gve år 1 selskaber 2 Anal % af populaon Anal % af populaon ,72% 39 86,67% 6 13,33% ,05% 44 78,57% 12 21,43% ,56% 55 85,94% 9 14,06% ,33% 74 89,16% 9 10,84% ,08% 82 81,19% 19 18,81% ,92% 89 91,75% 8 8,25% ,48% 91 80,53% 22 19,47% ,95% 75 78,95% 20 21,05% ,66% 63 72,41% 24 27,59% ,31% 55 80,88% 13 19,12% ,75% 51 80,95% 12 19,05% ,32% 54 90,00% 6 10,00% ,03% 54 85,71% 9 14,29% ,39% 53 85,48% 9 14,52% Sum ,12% ,16% ,84% 1 Anal selskaber der har være noere -1 og, og som kke udbeale udbye Beregne forhold l de samlede anal selskaber noere såvel år -1 som (fremgår af abel 2 & 3). Som de fremgår af abel 5 er de gennemsnlg 32% af selskaberne, der kke udbealer udbye l deres akonærer. Gennemsne dækker dee lfælde over sore varaoner årene mellem, og de er bemærkelsesværdg, a andelen af selskaber, der kke udbealer udbye, sger fra a udgøre knap 20% 1987 l a udgøre 47% 1993, mens de samlede effekve udbyebealnger samme perode sor se er uændrede, jævnfør abel 3. I peroden efer 1993 ser man dermod en voldsom sgnng de samlede effekve udbyebealnger, men kun en mndre ændrng andelen af udbyebealende selskaber. De må derfor forvenes, a en vs andel a de udbyebealende selskaber forøger deres udbyebealnger løbe af peroden. V vl derfor nu berage udvklngen udbyebealngerne (korrgere for akekapalændrnger) for de selskaber, der de foregående år har udbeal udbye. 15

17 Tabel 6: Udbyemønsre for selskaber, der bealer udbye e gve år År Anal selskaber, der bealer udbye e gve år 1 Procenvs andel forhold l alle noerede selskaber 2 Forøge udbye år fh. år -1. Uændre udbye år fh. år -1. Reducere udbye år fh. år -1, dog sadg posve udbyer. % af Ingen udbye år. % af Anal populaon Anal % af populaon Anal populaon Anal % af populaon ,28% 48 22,97% ,85% 19 9,09% 19 9,09% ,95% 50 26,74% ,15% 17 9,09% 15 8,02% ,44% 48 27,12% 96 54,24% 15 8,47% 18 10,17% ,67% 25 15,06% ,24% 21 12,65% 20 12,05% ,92% 36 23,84% 87 57,62% 7 4,64% 21 13,91% ,08% 28 19,18% 72 49,32% 16 10,96% 30 20,55% ,52% 42 33,60% 66 52,80% 7 5,60% 10 8,00% ,05% 45 32,85% 69 50,36% 13 9,49% 10 7,30% ,34% 77 53,47% 58 40,28% 5 3,47% 4 2,78% ,69% 84 51,22% 61 37,20% 11 6,71% 8 4,88% ,25% 92 56,10% 56 34,15% 12 7,32% 4 2,44% ,68% 65 38,69% 76 45,24% 17 10,12% 10 5,95% ,97% 66 42,86% 62 40,26% 15 9,74% 11 7,14% ,61% 53 37,32% 65 45,77% 14 9,86% 10 7,04% Sum ,88% ,97% ,06% 189 8,46% 190 8,50% 1 Anal selskaber der har være noere -1 og, og som udbeale udbye Beregne forhold l de samlede anal selskaber noere såvel år -1 som (fremgår af abel 2 & 3). Som de fremgår af abel 6 har hovedparen af de selskaber, der åre fornden udbeale udbye, oprehold en posv udbyebealng, og hele 83% har enen udbeal samme udbye eller forøge udbyebealngerne forhold l de foregående år. De er alså kke hel forker a sge, a selskaberne er konservave deres udbyepolk, og der er kun få, der går fra a være kkeudbyebealende l a være udbyebealende, og vce versa. De bemærkelsesværdge ved denne abel er dog prmær de ydelge skf mellem andelen, der holder udbyerne uændre, og andelen der forøger udbyerne. I begyndelsen af peroden var andelen af selskaber, der hold udbyebealngerne uændre, på ca. 60%, mens andelen af selskaber, der øgede udbyebealngerne forhold l de foregående år, blo var 20%. Efer 1993 ændres dee mønser, og andelen, der forøger udbyebealngerne, øges på bekosnng af andelen af selskaber, der fasholder udbyebealngerne. Dee fremgår ydelg af fgur 2, der også vser, a de o udbyemønsre slunngen af peroden har funde e fælles leje omkrng 40%. Dee markane skf 16

18 udbyemønsrene mden af 90 erne, er den prmære baggrund for den krafge sgnng udbyebealngerne peroden fra 1994 og frem. Fgur 2: Udbyemønsre for selskaber, der bealer e gve år 70% Andel af selskaberne 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Forøge Uændre Reducere Nul Samme analyse af selskaberne KFX ndekse vser, a en væsenlg højere andel af selskaberne udbealer udbyer. Hele 92% af de selskaber, der er noere som KFX-selskab o på hnanden følgende år, udbealer udbye, hvlke skal ses forhold l de blo 68% af den samlede populaon. For de udbyebealende KFX-selskaber er den gennemsnlge andel af selskaber, der vælger a forøge udbyebealngerne hele 60%, hvlke er knap de dobbele af gennemsne for alle udbyebealende selskaber. Tlsvarende er andelen af KFX-selskaber, der holder udbyebealngerne uændre forhold l de foregående år, væsenlg lavere end gennemsne for alle udbyebealende selskaber. 17

19 Tabel 7: Udbyemønsre for KFX-selskaber, der bealer udbye e gve år Procenvs Anal selskaber, Reducere udbye år andel der bealer Forøge udbye år Uændre udbye år fh. år År forhold l -1, dog udbye e gve fh. år år 1 alle KFX -1. fh. år -1. sadg posve selskaber 2 udbyer. Ingen udbye år. Anal % af % af % af Anal Anal populaon populaon populaon Anal % af populaon ,50% 8 57,14% 6 42,86% 0 0,00% 0 0,00% ,44% 6 35,29% 10 58,82% 1 5,88% 0 0,00% ,00% 8 57,14% 6 42,86% 0 0,00% 0 0,00% ,00% 2 14,29% 8 57,14% 1 7,14% 3 21,43% ,67% 7 53,85% 5 38,46% 1 7,69% 0 0,00% ,35% 8 57,14% 6 42,86% 0 0,00% 0 0,00% ,00% 13 72,22% 5 27,78% 0 0,00% 0 0,00% ,00% 15 83,33% 2 11,11% 0 0,00% 1 5,56% ,44% 15 88,24% 1 5,88% 1 5,88% 0 0,00% ,00% 9 56,25% 5 31,25% 1 6,25% 1 6,25% ,50% 10 71,43% 2 14,29% 1 7,14% 1 7,14% ,47% 8 61,54% 3 23,08% 0 0,00% 2 15,38% Sum ,39% ,89% 59 32,42% 6 3,30% 8 4,40% 1 Anal KFX selskaber der har være noere -1 og, og som udbeale udbye Beregne forhold l anal selskaber noere som KFX selskab såvel år -1 som. 5. Sable sammenhænge Ovensående analyse vse en klar endens l, a selskaberne enen fasholder eller øger deres udbyebealnger forhold l de foregående år, og kun sjælden reducerer dem. Selvom der er ske e skf udbyemønsre age over hele peroden, udvser udbyemønsre ndenfor delperoder sor sable. Udvklngen de enkele selskabs udbyebealnger over en længere årrække må således forvenes a udvse en lsvarende forudsgelghed. Selv om de kun er mege få selskaber, der gennem hele peroden har samme posve emssonskorrgerede udbyeprocen, er de lang hovedparen af selskaberne, der en længere årrække udvser e forudsgelg mønser med konsane og/eller sgende udbyebealnger. Kun 11% af selskaberne udvser e egenlg uforudsgelg udbyemønser, hvor den emssonskorrgerede udbyeprocen flukuerer (falder) flere gange løbe af peroden. For kke a ræe læseren unødg nøjes v med a gve nogle eksempler herpå fgurerne 3a 3d. 18

20 Fgur 3a: Forudsgelg selskab Fgur 3b: Forudsgelg selskab C W Obel D/S Svendborg Emssonskorrgere udbyeprocen Emssonskorrgere udbyeprocen Fgur 3c: Delvs forudsgelgelg selskab Fgur 3d: Uforudsgelg selskab Danske bank G. Falbe Hansen Emssonskorrgere udbyeprocen 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Emssonskorrgere udbyeprocen 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Dvdend yeld De er også neressan a foreage en sammenlgnng af udbyebealnger på værs af selskaber. V vl derfor sammenlgne selskabernes dvdend yeld. Da Dvdendedaabasen-Aar endnu kke er 19

21 fuld udbygge med kurs- og regnskabsoplysnnger, vl v ndskrænke os l a berage e 3-årg gennemsn af dvdend yeld for de selskaber, der har være noere peroden I peroden har der være noere 245 selskaber, hvoraf 183 selskaber har udbeal udbye. Tabel 8: Gennemsnlg dvdend yeld for selskaber noere på Københavns Fondsbørs peroden Gennemsnlg dvdend yeld Værdvæge Gennemsnlg dvdend yeld Lgevæge Alle selskaber på Københavns Fondsbørs 1,90% 2,63% Som ovensående, men med posve udbyer 2,19% 3,52% Alle selskaber KFX-ndekse 1,52% 2,40% Som ovensående, men med posve udbyer 1,66% 2,63% Af abel 8 fremgår, a de gennemsnlge dvdend yeld for alle selskaber noere på Københavns Fondsbørs er 1,90% henholdsvs 2,63% afhængg af, om gennemsne er basere på en værdvægnng eller en lgevægnng. Forskellen mellem de o gennemsn afspejler, a de sær er de mndre selskaber, der er gavmlde udbyebealere. Baserer v alene allene på de udbyebealende selskaber, får v gennemsnlge dvdend yelds på 2,19% henholdsvs 3,52%. Tallene afspejler alså, a der er relav mange kke udbyebealende selskaber bland de mndre selskaber samdg med, a de er de udbyebealende selskaber bland dsse, der sær bealer høje (relave) udbyer. Den nederse del af abel 8 angver de lsvarende al for KFX-selskaberne. Tallene afspejler, a sor se alle KFX-selskaber udbealer udbye. 24 selskaber har være KFX-ndekse, og 22 af dsse udbealer udbyer 4. Tallene for KFX-selskaberne undersreger, a de mndre selskaber enderer a beale relav højere (relave) udbyer, end de sørre selskaber gør. I fgur 4 er alle selskaber noere på Københavns Fondsbørs peroden gruppere efer dvdend yeld. 20

22 Fgur 4: Selskaberne gruppere efer 3-årg gennemsn for dvdend yeld Gennemsnlg Dvdend Yeld Andel af selskaberne 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 25% 10% 16% 16% 16% 8% 6% 3% 0 0,001 % - 1 % 1% - 1,999% 2% - 2,999% 3% - 3,999% 4% - 4,999% > 10 % 5% - 9,999% Sørsedelen af de selskaber, der udbealer udbye, udbealer 1-4% dvdend yeld 5, men 43 selskaber har e dvdend yeld, der er højere end 4% p.a.. Alså e dvdend yeld, der er fuld konkurrencedygg med den rskofre rene. 7. Sammenlgnng med amerkanske forhold Som afslunng på denne førse danske dvdendeundersøgelse vl v foreage en kor sammenlgnng l amerkanske forhold. Undersøgelsen dokumenerer, a der på en række punker er en sor lghed mellem danske og amerkanske udbyeforhold. Relav se er de danske selskabers udbyebealnger dag på nveau med de amerkanske selskabers udbyebealnger, og som USA udvser de danske selskaber relav sor sable deres udbyemønsre, og de enkele danske selskab udvser sor forudsgelghed med hensyn l den dsmæssge udvklng des udbyebealnger. 21

23 Der er dog også sore forskelle udbyeforholdene de o lande mellem. Hvor danske selskabers udlodnnger l akonærerne er sege mege krafg gennem de sdse 8 år, har væksen de amerkanske selskabers udlodnnger være beydelg mere modera. Man kan måske sge, a de danske selskaber på dee punk er komme på nveau med de amerkanske selskaber. Akelbagekøb har gennem de sdse knap o årer udgjor en væsenlg og sgende andel af de samlede udlodnnger USA og udgør dag knap halvdelen af udlodnngerne fra amerkanske selskaber 6. Som v har se, egner der sg e ganske ande bllede for de danske selskaber. Den væsenlgse forskel mellem de o lande er mdlerd den dsmæssge udvklng andelen af udbyebealende selskaber. I 1978, 1988 og 2001 udgjorde andelen af udbyebealende selskaber USA 70%, 33% henholdsvs 22%. Man kunne måske ro, a dee fald andelen af selskaber, der udbealer udbyer, skyldes, a eksserende selskaber holder op med a udbeale udbyer og evenuel sede udlodder form af akelbagekøb. Ingen af delene er lfælde. Tallene har sn baggrund en krafg lgang af nynoerede selskaber. Hvor man dlgere havde, a en pæn andel af dsse selskaber udbeale udbyer de førse år efer børsnrodukonen, er dee kke længere lfælde. Samdg er dsse selskaber karakersere ved a være små, have lav ndjenng og sor nveserngslys bleve mege mndre lbøjelge l senere a påbegynde udbealng af udbyer. Tl rods for udvklngen andelen af selskaber, der udbealer udbyer, er de samlede udbyer USA dog sege. Forklarngen er, a de sore og veljenende selskaber, der ypsk udbealer udbyer, sår for 80% af den samlede børsværd af akerne USA. V kan spore enkele af ovennævne endenser for de danske selskaber. Eksempelvs fnder v, a nynoerede selskaber relav se bealer lavere udbyer end selskaber, der afnoeres. Endvdere fnder v, a de ypske KVX-selskab kke bealer udbyer, og a andelen af kke udbyebealende selskaber er højes bland de markedsværdmæssg små selskaber. Hel modsa fnder v dog, a de udbyebealende små selskaber er de mes gavmlde udbyebealere Danmark. Forhåbenlg har v hermed fåe kase lys over spørgsmåle: Wha do Dansh corporaons do abou dvdends? 22

24 Leraur Aagaard Mee Rosborg, 2003: Danske udbyebealnger: En emprsk analyse. Hovedopgave ved Afdelng for Vrksomhedsledelse, Aarhus Unverse. Allen F. og R. Mchaely, Dvdend Polcy. I Jarrow e al., Eds.: Handbook n Operaons Research and Managemen Scence. 9. udgave. Elsever Scence B.V. Banerjee S., V. A. Gachev og P. A. Spnd, 2003: To Pay or no o Pay? The Dvdend Dlemma of he Lqud Frm. Workng Paper, Tulane Unversy, New Orleans. Black Fsher, 1976: The Dvdend Puzzle. The Journal of Porfolo Managemen, wner. Brennan M. J. og A. V. Thakor, 1990: Shareholder Preferences and Dvdend Polcy. The Journal of Fnance, 45. Fama E. og K. French, 2001: Dsappearng Dvdends: Changng Frm Characerscs or Lower Propensy o Pay? Journal of Fnancal Economcs, 60. Grullon G. og R. Mchaely, 2002: Dvdends, Share Repurchases, and he Subsuon Hypohess. The Journal of Fnance, 57. John K. og J. Wllams, 1985: Dvdends, Dluon, and Taxes. The Journal of Fnance, 40. Lucas D. J. og R. L. McDonald, 1998: Shareholder Heerogeney, Adverse Selecon, and Payou Polcy. Journal of Fnancal and Quanave Analyss, 33. Møller M og C. Parum, 2001: Opmal kapalsrukur- og udlodnngspolk. FnansInves, 4. Raaballe J. og K. L. Bechmann, 2002: Taxable Cash Dvdends A Useful Wase of Money. Workng Paper, 7, Deparmen of Managemen, Unversy of Aarhus. 23

25 1 V akker Anders Grosen sam delagerne e semnar på Handelshøjskolen Aarhus for konsrukve kommenarer l arklen. 2 Der fndes dag ngen komple daabase over danske selskabers udbyebealnger. I forbndelse med udarbejdelsen af en hovedopgave ved Afdelng for Vrksomhedsledelse, Aarhus Unverse blev der derfor ndsamle komplee udbyeoplysnnger for selskaberne noere på Københavns Fondsbørs, prmær fra kke elekronske klder fra Københavns Fondsbørs. Dee resulerede Dvdendedaabasen-Aar. Den af forfaerne, der kke har foresåe daandsamlngen, kan bevdne, a daabasen er mege påldelg. For en nærmere beskrvelse af daabasen henvses l Aagaard (2003). De er øvrg anken, a daabasen skal udbygges med yderlgere kurs- og regnskabsoplysnnger. 3 Teknsk se blev denne ransakon næsen alle lfælde gennemfør, som de Københavns Fondsbørs benævner en nedsæelse af akekapalen ved redukon af syksørrelsen. Med e eksempel foregår denne ransakon således. Anag a akens syksørrelse oprndelg er på 100 kr. Selskabe spler nu l en syksørrelse på 10 kr., og akonærerne modager blo 1 sk. ake af nomnel 10 kr. sede for den gamle ake af nomnel 100 kr. de 9 nye aker af nomnel 10 kr. nddrages således ved en negav fondsakeemsson. Den enkele akonær ejer således samme andel af selskabe som hdl, selskabes akekapal er blo bleve nedsa selskaber har peroden være KVX-ndekse, og blo 4 af dsse udbealer udbyer. 5 Den opmærksomme læser undrer sg over, a andelen af kke udbyebealende selskaber for peroden fgur 4 er opgjor l god 25 %, hvormod andelen af kke udbyebealende selskaber abel 5 for 1999, 2000 og 2001 er 26,3 %, 29,0 % og 30,4 %. Forskellen skyldes alene behandlngen af l- og afgange af noerede selskaber. I abel 5 medages e kke udbyebealende selskab, der eksempelvs afnoeres md 2001, kke for 2001, hvormod dee selskab er medregne opgørelsen bag fgur 4. 6 I USA er de ypsk de udbyebealende selskaber, der også foreager akelbagekøb. 24

Forbruger- og nettoprisindekset. Dokumentation

Forbruger- og nettoprisindekset. Dokumentation Forbruger- og neoprsndekse Dokumenaon Forbruger- og neoprsndekse Dokumenaon Udgve af Danmarks Sask December 24 Oplag: 2 Danmarks Sasks rykker, København ISBN 87-51-1442-5 Prs: 193, kr. nkl. 25% moms Adresse

Læs mere

Kædning og sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab

Kædning og sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab Danmarks Sask Naonalregnskab 9. november 00 ædnng og sæsonkorrekon af de kvaralsvse naonalregnskab Med den revderede opgørelse af de kvaralsvse naonalregnskab 3. kvaral 007 6. januar 008 blev meoden l

Læs mere

Kundens omkostninger i danske pensionsordninger - Opbygning og sammenligning af ÅOP-nøgletal

Kundens omkostninger i danske pensionsordninger - Opbygning og sammenligning af ÅOP-nøgletal Cand.merc.fr-sude anddaafhandlng undens omkosnnger danske pensonsordnnger - Opbygnng sammenlgnng af ÅOP-nøgleal Cusomer cos n Dansh pensons - Consrucon and comparson of cos raos uderende: Peer Nørholm

Læs mere

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Beregning af strukturel arbejdsstyrke VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste

Læs mere

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00 Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt

Læs mere

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august

Læs mere

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Oblgatorsk opgave 2 Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Opgavens prmære formål er at lgne formen på tag-hjem delen af eksamensopgaven. Der

Læs mere

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødnng Angelo Andersen.. Problemformulerng I forbndelse med ønsket om at reducere kvælstof udlednngen fra landbruget kan det være nyttgt at undersøge hvordan landbruget

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn Brugerhåndbog Del IX Formodel tl beregnng af udlandsskøn September 1999 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 3 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 1. Indlednng FUSK er en Formodel tl beregnng af UdlandsSKøn.

Læs mere

. : :@e. Silkebor3 købstads ; A.kt : 'Skab nr i. :,. ' Partiel byplanvedtzgt nr,. 11 '..,. 1 '.,<I. <ade 'og hus nr. : AnsveJ. ... .. '.. ' .. *.

. : :@e. Silkebor3 købstads ; A.kt : 'Skab nr i. :,. ' Partiel byplanvedtzgt nr,. 11 '..,. 1 '.,<I. <ade 'og hus nr. : AnsveJ. ... .. '.. ' .. *. Slkebor3 købsads ; q;::,, :@e 1 7 MAL?OST *, < ; Ak : Skab nr :, Parel byplanvedzg nr, 11,,, 1,< : < l , * * f!, < kommune,, 1 medfor af byplanloven (lovbekend@relse nr 160

Læs mere

1 Indeksberegninger. 1.1 Indeksberegningers formål og brug. 1.2 Typer af indeks

1 Indeksberegninger. 1.1 Indeksberegningers formål og brug. 1.2 Typer af indeks 7 Ideksberegger. Ideksbereggers formål og brug Damarks Sasks deks bruges l a gve e ekel og brugbar mål for udvklge værder, rser eller mægder over d. Hvs ma har e alrække over aal fødsler sde 9 ka ma dae

Læs mere

18.1 Grundlæggende information om indekset

18.1 Grundlæggende information om indekset 161 18 Neoprsndekse 18.1 Grundlæggende nformaon om ndekse 18.1.1 Navn Neoprsndekse. 18.1.2 Formål Formåle med neoprsndekse er a belyse prsudvklngen ekskl. ndreke skaer og afgfer for de varer og jeneser

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Luftfartens vilkår i Skandinavien Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng

Læs mere

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder TO-BE BRUGERREJSE // Fødder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jens er 72 år og har været pensonst sden han blev 65. Gennem længere td har han haft bøvl med fødderne, og da det kun blver værre, vælger han

Læs mere

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil

Læs mere

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne

Læs mere

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag Afdelng for Epdemolog Afdelng for Bostatstk 6. SEESTER Epdemolog og Bostatstk Opgaver tl 3. uge, fredag Data tl denne opgave stammer fra. Bland: An Introducton to edcal Statstcs (Exercse 11E ). V har hentet

Læs mere

Projektvurdering over tid

Projektvurdering over tid Danmarks Mljøundersøgelser Mljømnsere Projekvurderng over d aspeker af dskonerngsproblemsllngen Arbejdsrappor fra DMU, nr. 93 [om sde] Danmarks Mljøundersøgelser Mljømnsere Projekvurderng over d aspeker

Læs mere

Bilag 6: Økonometriske

Bilag 6: Økonometriske Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller

Læs mere

Baggrundsnotat omhandlende metode til Elforbrugspanelerne

Baggrundsnotat omhandlende metode til Elforbrugspanelerne Baggrundsnoa omhandlende meode l Elforbrugspanelerne 8. maj 01 1 Formål... 1 Modelbeskrvelse... 1 3 Forudsænnger for og mulge es af den lneære regressonsmodel... 3.1 OLS modellen og dens opbygnng... 3.

Læs mere

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling nalunaerutt - Grønlandsk Lovsamlng Sere C-I 14.december oss Afsnt 5, Gruppe 1 Lb.nr. 9. Aftale om tjenestebolger Grønland I medfør at 15, stk. 2 lov om statens tjenestemænd GrØnland, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Indeksberegninger i Danmarks Statistik

Indeksberegninger i Danmarks Statistik Indeksberegnnger Danmarks Sask Indeksberegnnger Danmarks Sask Udgve af Danmarks Sask December 2005 Oplag: 300 Danmarks Sasks rykker ISBN 87-50-487-5 Prs: 227,00 kr. nkl. 25 pc. moms Adresse: Danmarks Sask

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri) for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion

Læs mere

Kvalitet af indsendte måledata

Kvalitet af indsendte måledata Notat ELT2004-112 Aktørafregg Dato: 23. aprl 2004 Sagsr.: 5584 Dok.r.: 185972 v1 Referece: NIF/AFJ Kvaltet af dsedte måledata I Damark er det etvrksomhederes opgave at måle slutforbrug, produkto og udvekslg

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed Bevllngsområde 30.32 Øvrg folkeskolevrksomhed Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrvelse opgaver nden for øvrg folkeskolevrksomhed Området omfatter aktvteter tlknytnng tl den almndelge folkeskoledrft

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

Kunsten at leve livet

Kunsten at leve livet Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund

Læs mere

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg TO-BE BRUGERREJSE // Personlgt tllæg PROCES FØR SITUATION / HANDLING Pa er 55 år og bor en mndre by på Sjælland. Hun er på førtdspenson og har været det mange år på grund af problemer med ryggen efter

Læs mere

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 tl brug for rammeaftalen på de socale og socalpsykatrske tlbud Denne skabelon omfatter kommunens forventnnger tl forbrug af

Læs mere

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød tnordijaelland@dgi.dk Telefon 79 4047 00 Fax 79 4047 01 www.dgi.dk/nordsjaelland REDENSBORG KOMMUNE Ansøgnng om tlskud fra samarbejdspuljen Brug venlgst blokbstaver eller udfyld skemaet p dn pc. 1. Ansøgers forenng eller tlsvarende: DGl Nordsjælland 2. Ansøgers postadresse, emal telefonnummer:

Læs mere

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger Udvklngen de kommunale udlgnngsordnnger af Svend Lundtorp AKF Forlaget Jun 2004 Forord Dette Memo er skrevet de sdste måneder af 2003, altså før strukturkommssonens betænknng og før Indenrgsmnsterets

Læs mere

Skriftlig prøve Kredsløbsteori Onsdag 3. Juni 2009 kl (2 timer) Løsningsforslag

Skriftlig prøve Kredsløbsteori Onsdag 3. Juni 2009 kl (2 timer) Løsningsforslag Skriflig prøve Kredsløbseori Onsdag 3. Juni 29 kl. 2.3 4.3 (2 imer) øsningsforslag Opgave : (35 poin) En overføringsfunkion, H(s), har formen: Besem hvilke poler og nulpunker der er indehold i H(s) Tegn

Læs mere

Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 231 om Naalakkersuisuts forbrug af eksterne konsulenter og ansatte med bopæl i udlandet. Svar på spørgsmål 1.

Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 231 om Naalakkersuisuts forbrug af eksterne konsulenter og ansatte med bopæl i udlandet. Svar på spørgsmål 1. Anngaasaqarnermut Akleraartarnermullu Naalakkersusoq Naalakkersusoq for Fnanser og Skatter NAALAKKERSUSUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af natssartut Vvan Motzfeldt, Sumut Besvarelse af 37 spørgsmål nr.

Læs mere

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

2. Sandsynlighedsregning

2. Sandsynlighedsregning 2. Sandsynlghedsregnng 2.1. Krav tl sandsynlgheder (Sandsynlghedens aksomer) Hvs A og B er hændelser, er en sandsynlghed, hvs: 1. 0 ( A) 1 n 2. ( A ) 1 1 3. ( A B) ( A) + ( B), hvs A og B ngen udfald har

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af forandringsteori

Vejledning til udarbejdelse af forandringsteori Afdelngen for erhvervsrettet voksen Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mal uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejlednng tl udarbejdelse forandrngsteor 1. Udarbejdelse

Læs mere

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

Nim Skole og Børnehus

Nim Skole og Børnehus Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej Trafkgruppen Agenda 1. Vurderng af forsøg Luknng af Sandmosevej 2. Vurderng af foreslået forsøg Luknng af Sandmosevej og Brunbakkevej 3. Forslag tl forbedret fremkommelghed for hele Aarhus Syd 4. Kortsgtet

Læs mere

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan. Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel

Læs mere

Forbruger- og nettoprisindekset. Dokumentation

Forbruger- og nettoprisindekset. Dokumentation Forbruger- og neoprsndekse Dokumenaon Forbruger- og neoprsndekse Dokumenaon Udgve af Danmarks Sask December 24 Oplag: 2 Danmarks Sasks rykker, København SBN 87-51-1442-5 Prs: 193, kr. nkl. 25 % moms Adresse

Læs mere

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Kresten Bundgaard, Maranne Dderksen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende: Ingen Dagsorden for mødet

Læs mere

i ". servicecenteret i 2 4 APR. 2014

i . servicecenteret i 2 4 APR. 2014 to g 24-04-20 S MODTAGET C) ". servcecenteret 2 4 APR. 2014 l ) l Advokat Rune Wold Vester Farmagsgade 23 1606 København V J nr ^ozés UDSKRFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET g 0» ' 1 t» l ) o +-04-204--42ld20

Læs mere

14 Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning

14 Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 133 14 Omkostnngsndeks for dagrenovaton og slamsugnng 14.1 Grundlæggende nformaton om ndekset 14.1.1 Navn Omkostnngsndeks for dagrenovaton og slamsugnng. 14.1.2 Formål Formålet med ndeksene er at belyse

Læs mere

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21 Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...

Læs mere

Inertimoment for arealer

Inertimoment for arealer 13-08-006 Søren Rs nertmoment nertmoment for arealer Generelt Defntonen på nertmoment kan beskrves som Hvor trægt det er at få et legeme tl at rotere eller Hvor stort et moment der skal tlføres et legeme

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

Advokatfirmaet Poul Schmith

Advokatfirmaet Poul Schmith Advokatfrmaet Poul Schmth JULI 2011 J.nr.: 8914888 BORDERdjj Redegørelse medfør af konkurslovens 125, stk. Fjordbank Mors under konkurs Skfteretten Holstebro - SKS 8D-240/201 1 Konkursdag: 27. jun 2011

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

Spændingskvalitet. Tilslutningsbetingelserne med hensyn til spændingskvalitet for forbrugsanlæg tilsluttet transmissionsnettet

Spændingskvalitet. Tilslutningsbetingelserne med hensyn til spændingskvalitet for forbrugsanlæg tilsluttet transmissionsnettet Teknsk forskrft TF 3.4.1 pændngskvaltet Tlslutnngsbetngelserne med hensyn tl spændngskvaltet for forbrugsanlæg tlsluttet transmssonsnettet 02.04.2013 02.04.2013 02.04.2013 09.04.2013 DATE 1.3 PHT FBC FJ

Læs mere

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007 Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Drektoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Denne

Læs mere

Gulvvarmeanlæg en introduktion. af Peter Weitzmann

Gulvvarmeanlæg en introduktion. af Peter Weitzmann Gulvvarmeanlæg en ntrodukton af Peter Wetzmann Sde 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Introdukton tl gulvvarme... 4 2.1 Hstorsk gennemgang...4 2.2 Fyssk beskrvelse...4 3 Typer... 6 3.1 Tung gulvvarme...6

Læs mere

Insttut for samfundsudvklng og planlægnng Fbgerstræde 11 9220 Aalborg Øst Ttel: Relatv Fasepostonerng Med bllge håndholdte GPS-modtagere Projektperode: Februar 2006 Jul 2006 Semester: 10. Projektgruppe:

Læs mere

faktaark om nybygningens og 5. sporets kapacitet

faktaark om nybygningens og 5. sporets kapacitet Trafkudvalget 2008-09 TRU alm. del Blag 602 Offentlgt greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune shøj kommune kalundborg kommune lejre kommune odsherred kommune rosklde kommune solrød kommune vallensbæk

Læs mere

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíii"n. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx.

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíiin. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx. FOTKEEVENTYRETS KENDETEGN Når du læser et folkeeventyr, er der nogle kendetegn sonì dubør være ekstra opmærksom på. Der er nogle helt faste mønstre og handlnger, som gør, at du kan genkende et folkeeventyr.

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

Der må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen.

Der må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen. VEJLEDNING I OPGØRELSE AF OMKOSTNINGER TIL ENERGIBESPARELSER 1. Vejlednngen skal benyttes af alle fjernvarmeværker Alle værker, der har et energsparemål, skal benytte denne vejlednng tl ndberetnng af omkostnnger

Læs mere

Note til Generel Ligevægt

Note til Generel Ligevægt Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den

Læs mere

Ligeløn-stilling blandt dimittender

Ligeløn-stilling blandt dimittender Lgeløn-stllng blandt dmttender For fjerde år træk vser DJs dmttendstatstk, at der prakss stort set er lønmæssg lgestllng blandt nyuddannede. Lge mange mænd og kvnder får næsten det samme løn. Startløn

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014 Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes

Læs mere

Kreditrisiko efter IRBmetoden

Kreditrisiko efter IRBmetoden Kredtrsko efter IRBmetoden Vacceks formel Arbejdspapr, oktober 2013 1 KRAKAfnans - Fnanskrsekommssonens sekretarat Teknsk arbejdspapr udkast 15. oktober 2013 Indlednng Det absolutte mndstekrav tl et kredtnsttut

Læs mere

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder I 24.november F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder I 24.november F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1 Økonometr 1 Avancerede Paneldata Metoder I 24.november 2006 F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1 Paneldatametoder Sdste gang: Paneldata begreber og to-perode tlfældet (kap 13.3-4) Uobserveret effekt modellen:

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Trsdag den 10. januar 2012 kl. 19.00 Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Tage Rasmussen, Bodl Schmdt, Susanne K. Larsen, Bjarne Vogt, Vggo Kofod Fraværende

Læs mere

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S Medarbejderhåndbog Velkommen som medarbejder SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 Det bedst mulge ansættelsesforløb SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Bent & Elsabeth

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVABopdaterng af Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Mnsteret for

Læs mere

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011 Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder

Læs mere

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter Marco Gol, Ph.D, & Shahamak Rezae Den Socale Højskole København & Rosklde Unverstetscenter Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 1: tdernes morgen Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 2 : Den ratonelle ndvandrer

Læs mere

Du har i vinterferien stillet følgende spørgsmål til forvaltningen:

Du har i vinterferien stillet følgende spørgsmål til forvaltningen: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltnngen Ledelsessekretaratet Llan Parker Kaule (I) Poltkerspørgsmål om sundhedsntatver 26-02-2014 Sagsnr. 2014-0033240 Dokumentnr. 2014-0033240-1 Kære Llan Du har

Læs mere

Personfnidder blokerer for politiske reformer

Personfnidder blokerer for politiske reformer Personfndder blokerer for poltske reformer Danskernes dom er klar: mededæknng Danmark blver for høj grad domneret af personspørgsmål. En ny Cevea-undersøgelse vser, at de mange personsager dansk poltk

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

Pensionsformodel - DMP

Pensionsformodel - DMP Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2013. Og den gennemsntlge startløn er nu på den pæne sde af 32.000 kr.

Læs mere

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde Fra små sjove opgaver tl åbne opgaver med stor dybde Vladmr Georgev 1 Introdukton Den største overraskelse for gruppen af opgavestllere ved "Galle" holdkonkurrenen 009 var en problemstllng, der tl at begynde

Læs mere

www.olr.ccli.com Introduktion Online Rapport Din skridt-for-skridt guide til den nye Online Rapport (OLR) Online Rapport

www.olr.ccli.com Introduktion Online Rapport Din skridt-for-skridt guide til den nye Online Rapport (OLR) Online Rapport Onlne Rapport Introdukton Onlne Rapport www.olr.ccl.com Dn skrdt-for-skrdt gude tl den nye Onlne Rapport (OLR) Vgtg nformaton tl alle krker og organsatoner Ikke flere paprlster Sangrapporten går nu onlne

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003 RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år

Læs mere

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION Forberedelse 1 Pergo lamnatgulvmateraler leveres med vejlednnger form af llustratoner. Nedenstående tekst gver forklarnger på llustratonerne og er nddelt tre områder: Klargørngs-, monterngs- og rengørngsvejlednnger.

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Hovedstadens akutmodtagelser og akutklinikker

Patienters oplevelser i Region Hovedstadens akutmodtagelser og akutklinikker Pener opleveler Regon Hovedden umodgeler og ulner Telefonurvey med 1.940 pener Udrbejde f Enheden for Brugerunderøgeler på vegne f Koncern Pln, Udvlng og Kvle Aprl 2012 Trne Øerbye Rmdl Pernlle Vng Sørenen

Læs mere