INTERNATIONAL KONJUNKTURVURDERING foråret 2001

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INTERNATIONAL KONJUNKTURVURDERING foråret 2001"

Transkript

1 i:\april-2001\inter-a doc April 2001 INTERNATIONAL KONJUNKTURVURDERING foråret 2001 Indholdsfortegnelse SIDE Resumé 3 1. Amerikansk økonomi og betydningen for Europa USA mysteriet er løst Bush' skatteplan Renteudviklingen og betydningen for realøkonomien Udviklingen i udvalgte lande Tyskland - nedjustering af forventningerne Sverige - på vej imod lavere vækst England - udbygning af offentlig velfærd Aktiemarkedernes økonomiske betydning Aktiekursernes udvikling Vurdering af aktiens værdi USA's dominans på aktiemarkedet Aktiekursernes betydning for vækst og beskæftigelse 37 Redaktion: Anita Vium, Jonas Schytz og Christina Petersen

2 2

3 3 Resumè INTERNATIONAL KONJUNKTURVURDERING FORÅRET 2001 Amerikansk økonomi har overrasket negativt i slutning af 2000, hvilket betyder en kraftig nedjustering af væksten i år. Det er primært det private forbrug, der er faldet som følge af de høje oliepriser og de faldende aktiekurser. Den lavere amerikanske vækst påvirker også Europa, hvor forventningerne også er nedjusteret. Den indenlandske efterspørgsel i EU har dog også skuffet - særligt i Tyskland, hvor privatforbruget er faldet i sidste halvår af 2000 på trods af udsigterne til skattelettelser. På trods af nedjusteringen forventes der stadigvæk pæne vækstrater i mange EU lande. Som gennemsnit forventer vi en vækst på 2,7 procent i år og 2,8 procent i 2002 og Bush' valgløfter om skattelettelser får ingen betydning for økonomien i år, da det fortsat er meget usikkert, hvad der reelt kan vedtages. Effekten på den amerikanske økonomi afhænger selvsagt af størrelsen af skattepakken. Vi forventer dog under alle omstændigheder, at de drastiske fald i privatforbrug og forventninger kun er midlertidige, og at USA kommer op på den anden side til pæne, men mere moderate vækstrater end vi har set de seneste år. Vi forventer således en vækst på 2,3 procent i år og henholdsvis på 2,7 og 2,8 i 2002 og Den amerikanske centralbank har flere gange i år nedsat renten kraftigt. På den anden side står ECB, hvis hovedformål er at holde prisstabilitet. Men da inflationen i EU er faldende på grund af faldende energipriser og lavere vækst, er der intet i vejen for, at ECB sænker renten til gavn for vækst og beskæftigelse. Den økonomiske situation i USA og EU er vidt forskellig, og derfor er det også klogt af ECB ikke blindt at følge den amerikanske centralbanks rentenedsættelser. Det betyder dog langt fra, at ECB ikke bør overveje rentenedsættelser. I den nuværende situation er der megen fokus på udviklingen på aktiemarkedet. Aktiekurserne er nøjere analyseret i prognosens sidste afsnit. Faldet i teknologiaktierne er mere et udtryk for, at aktiekurserne er på vej tilbage til et realistisk niveau, end at markedet er ved at krakke. Udviklingen i aktiekurserne indenfor de mere traditionelle sektorer har ikke været imponerende - men dog også langt fra karakteriseret af så drastiske fald, som man fra tid til anden kan få indtryk af. Men derfor har faldet i aktiekurserne alligevel reale effekter. De amerikanske forbrugerne har stort set ingen opsparing haft de seneste år - blandt andet fordi deres finansielle formuer er vokset kraftigt som følge af stigningerne i aktiekurserne. Vendingen på aktiemarkedet betyder derfor, at privatforbruget falder, hvilket også vil påvirke europæisk økonomi. I de fleste EU lande - med England og Sverige som undtagelser - sparer de private forbrugere langt mindre op i aktier end i USA. Derfor bliver Europa ikke direkte ramt nær så hårdt af faldet i aktiekurserne som amerikanerne.

4 4 INTERNATIONAL KONJUNKTURVURDERING foråret Amerikansk økonomi og betydningen for Europa I vores seneste internationale prognose fra oktober skrev vi, at opsvinget i USA var et mysterium, og at der var en række risikofaktorer for økonomien. Det var blandt andet de høje aktiekurser og det høje privatforbrug, som kunne vende og stoppe den økonomiske udvikling. Det er netop, hvad der er sket de seneste måneder. De amerikanske aktiekurser er faldet drastisk og har trukket resten af verdens markeder med sig. Samtidigt ligger oliepriserne fortsat på et forholdsvist højt niveau, hvilket også dæmper amerikansk økonomi. De amerikanske forbrugere har foreløbigt reageret på de højere energipriser og faldende aktiekurser ved at sænke forbruget. I februar faldt detailomsætningen således med 0,8 procent i forhold til samme måned året før. Man bør dog ikke overdramatisere udviklingen i USA. Det amerikanske opsving er foreløbig slut, men det er langt fra sikkert, at de vil opleve en hård landing. Denne prognose vil se nærmere på de faktorer, der har betydning for udviklingen i den amerikanske økonomi i de kommende år. Samtidig vil vi analysere på betydningen for europæisk og dansk økonomi - og om vi er blevet mere afhængig af amerikansk økonomi, end vi har været tidligere. Vi vil desuden behandle aktiekursernes udvikling og deres betydning for real økonomien, Bush' skattepakke samt pengepolitikken i USA og euroområdet. I tabel 1.1 kan man se, hvordan vores forventninger til amerikansk økonomi har ændret sig fra oktober sidste år til nu. Tabel 1.1. Forventede udvikling i amerikansk økonomi, E2000 Nu E2000 Nu E2000 Nu Realvækst pr, år Realvækst pr. år Realvækst pr. år Privatforbrug 5,4 5,3 3,6 2,3 3,2 2,4 Import 13,7 13,5 11,2 6,1 10,4 6,6 BNP 5,4 5,0 3,6 2,3 2,9 2,7 Kilde: AE International konjunkturvurdering, efterår 2000 og forår 2001 Det er især den lavere vækst i den amerikanske import som følge af det lavere privat forbrug, der direkte vil ramme resten af verden. Desuden vil de faldende aktiekurser have real effekt på verdens økonomi, mens de lavere renter sandsynligvis vil trække den anden vej. I prognoserne for USA og EU

5 5 har vi forsøgt at tage hensyn til alle disse faktorer, som er individuelt behandlet i senere afsnit i prognosen. I tabel 1.2 betragter vi effekten på udvalgte EU lande af nedjusteringen af vores forventninger til amerikansk privatforbrug og import. Nedjusteringen af forventningerne til privatforbrug og import i 2000 var ikke særlig stor, og har derfor ikke en målbar effekt i Europa. Det ses, at i år og næste år vil den lavere efterspørgsel fra USA direkte betyde en lavere vækst i EU's BNP på 0,1-0,2 procent point pr. år. Effekten kommer primært via den lavere eksport til USA, men beregningen tager også hensyn til de afledte effekter i form af lavere efterspørgsel fra de andre europæiske lande som følge af afmatningen. Tabel 1.2 Betydningen af nedjusteringen i amerikansk økonomi, Effekt på væksten pr. år (procent point) Tyskland BNP -0,2-0,2 Eksport -0,6-0,4 Beskæftigelse -0,1-0,1 Danmark BNP -0,2-0,1 Eksport -0,5-0,4 Beskæftigelse -0,1-0,1 EU BNP -0,2-0,1 Eksport -0,6-0,4 Beskæftigelse -0,1-0,1 Kilde: Beregninger på den internationale model HEIMDAL Det ses, at Tyskland umiddelbart bliver lidt hårdere ramt på eksport og vækst end Danmark. Det skyldes, at tysk eksport til USA udgør en større del af den samlede tyske eksport, end Danmarks eksport til USA gør. Tabellen viser dog kun de umiddelbare effekter af den lavere efterspørgsel i USA. Heroveni kommer en lang række faktorer, der både trækker i positiv og negativ retning. De faldende aktiekurser kan have reale negative effekter på økonomien. Virksomheder med datterselskaber i USA kan få dårligere resultater, der smitter af på beskæftigelsen i Europa. Til gengæld kan den faldende amerikanske rente trække investeringer til Europa, der kan øge produktiviteten og beskæftigelsen her. Mange af disse effekter er svære at måle, men på kort sigt er effekterne sandsynligvis også forholdsvis små.

6 6 Boks 1. Følger Europa USA's økonomiske udvikling? Med den øgede internationale handel, investeringer og multinationale selskaber kan man få det indtryk, at verdensdelene er tættere knyttet sammen økonomisk set. Det betyder, at et tilbageslag i USA har større betydning for EU, end den tidligere ville have haft. Men den historiske udvikling kan ikke bekræfte en sådan tendens. I figuren ses væksten i EU og USA fra 1970 til i dag. Det ses, at især under oliekriserne i 1970'erne var væksten i USA og EU meget parallel. Det skyldes, at vi blev ramt af et fælles stød i form af prisstigninger på olie - og ikke nødvendigvis, at USA og EU "trak hinanden ned" økonomisk. Figur. Den økonomiske vækst i USA og EU Procent per år Procent per år USA EU Kilde: OECD Ser man på den økonomiske samvariation i de følgende årtier, springer 1990'erne i øjnene som et årti med meget lidt samvariation. I 1990'erne har USA haft højkonjunktur, mens EUlandene ikke har haft imponerende vækst. At USA skulle trække EU's økonomiske vækst ned i det kommende årti, når det ikke kunne trække vores vækst op i 1990'erne, da situationen var omvendt, er derfor tvivlsomt. I tabellen ses samvariationen mellem væksten i BNP og beskæftigelse i USA og EU i de sidste tre årtier. Jo større samvariationen er, jo højere er koefficienten. Det ses, at variationen i 1990'erne er langt mindre end i de tidligere årtier. Tabel. Samvariationen imellem USA og EU BNP Beskæftigelse ,58 0, ,53 0, ,22 0,19 Anm.: Samvariationen er målt som korrelationskoefficienten imellem de to serier. Fuld samvariation giver koefficienten 1. Kilde: Egne beregninger

7 7 1.1 USA - mysteriet er løst De høje oliepriser og faldet på de amerikanske aktiemarkeder har - som frygtet - fået forbrugerne til at reagere. Opsvinget har i 1990'erne fået forbrugskvoten i USA til at stige fra mindre end 90 procent til over 97 procent. Der er altså stort set ingen opsparing i de amerikanske husholdninger, og en forskrækkelse som de seneste måneders aktiekursfald kombineret med stigende oliepriser har dæmpet de amerikanske forbrugeres fest. Fra en vækst i forbruget på mere end 5 procent sidste år, forventer vi mere moderate stigninger i privatforbruget på omkring 2,5 procent i de kommende år. I tabel 1.3 kan man se vores forventninger til den amerikanske økonomi i de kommende år. Tabel 1.3 Oversigt over forventede udvikling i amerikansk økonomi, Realvækst pr. år Privatforbrug 5,3 2,3 2,4 2,6 Offentlig forbrug 2,8 1,6 1,6 1,6 Investeringer 8,3 3,5 5,1 5,1 Lagerændringer* 0,2 0,1 0,0 0,0 Indenlandsk efterspørgsel 5,8 2,6 2,9 3,0 Eksport 9,1 5,6 6,8 7,0 Import 13,5 6,1 6,6 7,1 BNP 5,0 2,3 2,7 2,8 Procent pr. år Forbrugerpriser 3,4 2,7 2,4 2,4 Procent af arbejdsstyrken Arbejdsløshed 4,0 4,0 3,9 3,7 Anm.: * Det angivne er lagerændringerne bidrag til BNP Kilde: Egne beregninger Væksten i privatforbruget faldt i slutningen af sidste år. I fjerde kvartal 2000 var væksten i privatforbruget dog 4,5 procent i forhold til samme tidspunkt året før. Indikatorerne fra begyndelsen af 2001 peger i retning af, at privatforbruget falder yderligere i år. Både detailomsætningen og forbrugernes tillid til økonomien er faldet drastisk i år. Indikatoren for forbrugernes tillid ligger på det laveste niveau siden 1993, og faldet er sket over 2-3 måneder. Indikatoren indeholder bl.a. folks planer om at købe bil, hus og varige forbrugsgoder i fremtiden. Desuden viser forbrugerundersøgelser, at flere forventer, at der bliver færre jobs i fremtiden, at aktiekurserne falder og at forretningsklimaet forværres. I figur 1.1 ses udvikingen i det amerikanske privatforbrug og detailomsætningen. Det ses, at detailomsætningen stort set var uændret fra marts sidste år til marts i år.

8 8 Figur 1.1 Privatforbrug og detailomsætning i USA, Procent per år Procent per år Detailomsætningen, faste priser (højre akse) [c.o.p 12] Privatforbrug, faste priser (venstre akse) [c.o.p 12] -7.5 Kilde: EcoWin På trods af det voldsomme fald i detailomsætningen i begyndelsen af i år forventer vi, at de drastiske fald i den korte amerikanske rente og udsigterne til skattelettelser vil få væksten i privatforbruget lidt op igen. På trods af den seneste tids drastiske nedtur i den amerikanske økonomi, forventer vi altså ikke, at den amerikanske økonomi går helt i stå. Når rentenedsættelserne slår igennem på økonomien, aktiernes styrtdyk stopper og oliepriserne falder yderligere, vil amerikansk økonomi komme i en situation med moderat vækst. Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvornår det vil ske. Vi forventer, at det vil ske i løbet af efteråret. Opbremsningen i det private forbrug vil sætte sine spor på den amerikanske import. Vi forventer, at væksten i importen mere end halveres fra mere end 13 procent sidste år til en vækst på 6-7 procent i de kommende år. Inflationen i USA lå på 3,4 procent sidste år, hvilket primært skyldes de store stigninger i energipriserne. Forbrugerpriserne eksklusiv energi steg med kun 2,4 procent. Som det ses i boks 2, forventer markedet, at oliepriserne falder de kommende år, hvilket vil dæmpe væksten i forbrugerpriserne. I modsat retning peger dog, at det forventede fald i dollaren vil øge prisen på import i USA i de kommende år.

9 9 Boks 2. Fremtidens pris på olie Selvom oliepriserne er faldende, er udviklingen gået langsommere, end vi forventede i den seneste prognose. I marts var gennemsnitsprisen på en tønde råolie 24,3 dollars, mens gennemsnitsprisen, da markedet var roligt i perioden fra 1992 fra 1998, lå på 19,5 dollars. Prisen ligger altså stadigvæk 25 procent højere, end hvad vi forventer på længere sigt. Markedet har også forventninger til svagt faldende oliepriser, hvilket kan ses i futureprisen på olie i figuren. Afdæmpningen af den amerikanske økonomi kan være medvirkende til at sænke oliepriserne. Og samtidigt er de faldende oliepriser en medvirkende årsag til, at vi ikke forventer en hård landing for amerikansk økonomi. Vi forventer, at væksten i USA kommer ned på et mere moderat niveau. Faldende oliepriser vil også holde inflationen nede globalt. Figur. Prisen på råolie 35 Dollars per tønde Dollar per tønde Markedsprisen Futureprisen jan jul 1995 jan jul 1996 jan jul 1997 jan jul 1998 jan jul 1999 jan jul 2000 jan jul 2001 jan jul 2002 jan jul Kilde: EcoWin og IPE (International petroleum Exchange) 1.2 Bush' skatteplan Et af de største valgløfter fra Bush var skattelettelser. Han har nu stillet forslag til kongressen og senatet om skattelettelser. I første omgang drejer forslaget sig kun om en reducering af indkomstskatterne. I tabel 1.4 kan man se de nuværende satser for indkomstskatterne i USA og satserne, når reformen er fuldt indfaset i 2006.

10 10 Tabel 1.4 Skattesatser i dag og ved gennemførsel af forslag Årlig indkomst i dollar Cirka beløb i kroner Gældende i 2001 I pct. 10 pct pct. 15 pct pct. 25 pct pct. 25 pct pct. 33 pct. over over ,6 pct. 33 pct. Anm.: Beløbet i kroner er beregnet udfra en dollarskurs på 8 dkr/dollars Kilde: Den danske ambassade i Washington I følge forslaget skal antallet af trin i den progressive beskatning altså formindskes, og skatterne skal sænkes i hele spektret. Hvis forslaget vedtages, skal den laveste skattesats sænkes fra 15 til 12 procent med tilbagevirkende kraft i 2001, mens de andre skattesatser skal nedsættes jævnt fra 2002 til Udover sænkningen af indkomstskatten indeholder den samlede skatteplan fra Bush bl.a. også en forøgelse af skattefradraget for børn, skattefradrag for humanitære bidrag, fjernelse af arveafgiften og et skattefradrag for ægtepar, som der muligvis stilles forslag om på et senere tidspunkt. Sænkningen af indkomstskatterne er en del af Bush' budgetforslag for 2002, der blev fremlagt den 28. februar. Repræsentanternes hus vedtog forslaget den 8. marts, mens senatet endnu ikke har behandlet forslaget. Problemet er, at selvom vicepræsidenten er tungen på vægtskålen, når senatet består af lige mange demokrater og republikanere, kan republikanerne ikke være sikre på flertal. To af republikanerne har nemlig givet udtryk for, at skatteplanen er for dyr, mens alle demokrater foreløbig er imod planen. Løsningen kan blive, at Senatet foreslår en anden skatteplan, hvor der f.eks. tages forbehold i form af betingelser om tilstrækkelige store offentlige overskud, for at planen gennemføres. I repræsentanternes hus er flertallets opfattelse, at den resterende del af Bush' skatteplan er for uambitiøst, og derfor vil de sandsynligvis stille supplerende forslag, der er mere generøse end Bush' plan. Når senatet og repræsentanternes hus har udarbejdet hver deres forslag, skal de i fællesskab blive enige om et skatteforslag, der kan sendes til præsidenten. Dette vil tidligst kunne ske i begyndelsen af juli - og mere realistisk engang i efteråret. Det er altså langt fra sikkert, at det er Bush' nuværende plan, der føres ud i livet. I tabel 1.5 er effekterne på de offentlige indtægter af Bush' skatteforslag vist for forskellige år.

11 11 Tabel 1.5 Skatteforslagets effekter på de offentlige indtægter i USA Mia. dollars Sænkning af laveste skattesats 5,7 13,8 39,7 40,6 Reduktion af andre indkomstskattesatser 11,8 21,0 63,7 70,0 Fjernelse af arveafgiften 6,0 10,5 20,7 57,9 Øget skattefradrag for børn 1,2 7,5 25,3 28,6 Samlede skattelettelser 30,6 66,3 192,7 250,3 I procent af BNP 0,28 0,57 1,40 1,53 Kilde: A blueprint of new beginings, tabel S-9 side 194 Da skattepakken først iværksættes næste år, har den ikke stor umiddelbar effekt på den amerikanske økonomi. Et hurtigt sagsforløb i Senatet og repræsentanternes hus og vedtagelsen af en plan, kan dog påvirke amerikanernes forventninger til fremtiden positivt og dermed vende noget af den negative spiral, vi ser i øjeblikket. Denne effekt er der ikke taget højde for i prognosen, fordi det er meget usikkert hvornår (og om), skatteplanen godkendes. Desuden viser erfaringerne, at betydningen af befolkningens forventninger varierer meget. Da Pinsepakken blev vedtaget i Danmark, så man først de økonomiske effekter, da folk kunne mærke stramningen på deres pengepung - selvom de ifølge økonomerne burde have reageret allerede, da de vidste, at deres økonomi blev strammere i fremtiden. I tabel 1.6 er effekten af den foreslåede del af skattepakken vist på amerikansk, europæisk og dansk økonomi. I prognosen har vi bygget effekten af reformen af indkomstskatterne, som altså udgør ca. halvdelen af Busch samlede pakke, ind i forventningerne, Tabel 1.6 Effekten af Bush' nuværende skatteforslag USA BNP 0,1 0,8 0,5 Privatforbrug 0,3 1,8 2,1 Beskæftigelse 0,1 0,9 1,2 EU BNP 0,0 0,1 0,1 Eksport 0,0 0,4 0,4 Beskæftigelse 0,0 0,1 0,2 Danmark BNP 0,0 0,1 0,1 Eksport 0,0 0,3 0,3 Beskæftigelse 0,0 0,1 0,1 Anm.: (1) Ændringerne er i procentpoint. Tabellen viser den samlede effekt fra 2002 og frem - og altså ikke kun effekten det pågældende år.

12 (2) Beregningerne er lavet udfra en antagelse om, at den korte rente i USA og eurolandene hæves, når inflationen stiger. Den lange rente i landene tilpasser sig gradvist den korte rente. Kilde: Egne beregninger på HEIMDAL 12

13 13 I tabellen ses, at den foreslåede skattepakke vil have betydelige effekter på amerikansk økonomi. Hvis pakken gennemføres efter planen fra næste år, vil den umiddelbare effekt på privatforbruget i USA være en stigning på 0,3 procent, hvilket smitter af på både BNP og beskæftigelse. I 2006, hvor skattesænkningerne er fuldt indfaset, vil pakken samlet over de fem år have betydet en stigning i privatforbruget på 1,8 procent - svarende til en gennemsnitlig stigning pr. år på knap 0,4 procent. På længere sigt bliver effekten af skattepakken lidt mindre, fordi en del af effekten "spises op" af øgede løn- og prisstigninger samt en stigning i renten og dollaren. Det nuværende forslag vil forringe den amerikanske betalingsbalance med godt 0,6 procent af BNP i 2010 og forringe det offentlige overskud med cirka 1 procent af BNP i Den kraftige påvirkning af privatforbruget i USA betyder, at importen i USA også stiger. Stigningerne i importen vil være højere end stigningerne i privatforbruget, hvilket bl.a. øger den europæiske eksport til USA. Oven i denne effekt betyder den lidt stærkere dollar, at eksporten til USA får et ekstra skub. Men selvom det nuværende forslag til skattereform vedtages og gennemføres, forventer vi ikke, at euroen direkte vil falde overfor dollar. Skattepakken betyder blot, at euroens stigning overfor dollar i fremtiden ikke bliver så stor, som vi ellers ville forvente. I tabel 1.6 ses også, at effekten på eksport og vækst af den amerikanske skattepakke på Danmark er en anelse mindre end på EU-landene som gennemsnit. Det skyldes, at dansk eksport er rettet mindre imod USA end EU-landenes eksport er som gennemsnit. I tabellen ses, at skattereformen i 2006 vil øge dansk BNP med 0,1 procent point, eksporten med 0,3 procent point og beskæftigelsen med 0,1 procent point. Det svarer til en stigning i eksporten på godt 2 mia. kroner i 2006 (opgjort i 2001 priser) og en stigning i beskæftigelsen på cirka personer. 1.3 Renteudviklingen og betydningen for realøkonomien I løbet af i år har den amerikanske centralbank nedsat renten med i alt 2 procent point - senest den 18. april. I figur 1.2 ses den amerikanske og europæiske centralbanks målrenter. Den europæiske centralbank fulgte de amerikanske rentebevægelser rimeligt nøje i begyndelsen af sidste år. Den 2. februar hævede Fed renten med 0,25 procent point, og den 9. februar hævede ECB sin rente tilsvarende. Den 21. marts hævede Fed igen sin rente med 0,25 procent point og ECB fulgte efter dagen efter.

14 14 Selvom FED holdt sin rente i ro i anden halvdel af 2000, hævede ECB renten flere gange, og tilsvarende har ECB holdt sin rente i ro, når amerikanerne har sænket renten i år. Procent Apr Jul Oct 00 Apr Jul Oct 01 Apr Procent Figur 1.2 Målrenter for centralbankerne i USA og Euro-området Kilde: EcoWin Den amerikanske centralbank Den europæiske centralbank Den amerikanske centralbank har flere gange i år overrasket markedet ved at sænke renten på tidspunkter, hvor der ikke var planlagt møde. Med de forholdsvist aggressive rentenedsættelser har den amerikanske centralbank signaleret, at den holder øje med den økonomiske udvikling i USA, og er villig til at føre en pengepolitik, der støtter væksten. På den anden side står Den Europæiske Centralbank, der ikke er vækstorienteret. Ofte fremlægges det som om, at den eneste målsætning for Den europæiske centralbank er lav inflation, men i traktaten står der faktisk at "Hovedformålet for ESCB er at fastholde prisstabilitet. Uden at målsætningen om prisstabilitet derved berøres, støtter ESCB de generelle økonomiske politikker i Fællesskabet med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Fællesskabets mål som fastsat i artikel 2". Artikel 2 handler blandt andet om, at unionen har til formål at fremme et højt beskæftigelsesniveau og opnå en afbalanceret og bæredygtig udvikling. Da priserne i ØMU-landene er stabile og faldende, bør ECB derfor begynde at tage hensyn til vækst og beskæftigelse i EU. Men de har ikke ændret rentesatserne siden oktober sidste år, på trods af at udsigterne for både amerikansk og europæisk økonomi er blevet dårligere.

15 15 Den vidt forskellige holdning til pengepolitikkens rolle kan man se i figur 1.3, hvor inflationen i henholdsvis USA og ØMU-landene er vist. Det ses, at inflationen i USA er cirka et procentpoint højere end i ØMU-landene. På trods af det har den amerikanske centralbank altså sænket renten med 2 procent point over fire måneder, men ECB ikke har foretaget sig noget. Figur 1.3 Inflationen i USA og ØMU-landene, Procent per år Procent per år ØMU landene [c.o.p 12] USA [c.o.p 12] Kilde: EcoWin Både for USA's og ØMU-landenes vedkommende skyldes en stor del af inflationen de høje energipriser. I USA var stigningerne i forbrugerpriserne eksklusiv energi på cirka 2,8 procent i februar, mens forbrugerpriserne eksklusiv energi steg med cirka 2 procent i ØMU-landene. Med deres rentepolitik forværrer ECB dermed situationen for de europæiske forbrugere, der oplever at høje energipriser udhuler købekraften. Samtidigt dæmper den høje rente aktiviteten i økonomien yderligere. Med den nuværende inflationsudvikling i ØMU-landene er der ingen grund til, at ECB enøjet fokuserer på inflationsudviklingen. Taget i betragtning af hvor meget ECB hævede renten sidste år, og af at vi i øjeblikket oplever en dæmpning af væksten i Europa, burde ECB overveje rentenedsættelser. Inflationen i Europa er også på retur på grund af de faldende oliepriser - og den forventede stigning i euroen. ECB behøver ikke nødvendigvis, at sænke renten parallelt med den amerikanske rente. Den økonomiske udvikling i EU er trods alt mere gunstig end i USA i øjeblikket. Desuden er europæisk økonomi

16 16 mere følsom overfor renteændringer end amerikansk økonomi (f.eks. jf. Stephen G. Cecchetti "Legal Structure, Financial Structure, and the Monetary Policy Transmission Mechanism" tabel 6). Hvis ECB således fuldstændigt havde fulgt den amerikanske pengepolitik, ville vi kunne stå med overophedning af mange europæiske økonomier i de kommende år. Men dette er selvfølgelig ikke et argument for slet ikke at sænke renten. Markedets forventninger til renteudviklingen viser, at efter den seneste amerikanske rentenedsættelse, forventes det, at ECB i den nære fremtid sænker sin rente mere end den amerikanske centralbank. I tabel 1.7 ses de europæiske og amerikanske futurerenter. Futurerenterne er de renter, der aftales ved kontrakt om lån fra den pågældende periode - og i dette tilfælde tre måneder frem. Tabel måneders future renten per 19. april Rente USA Forskel i forhold til april Rente Euro-området Forskel i forhold til april April 4,31 0,0 4,71 0,0 Juni 4,20-0,11 4,50-0,21 September 4,20-0,11 4,30-0,41 December 4,32 0,01 4,30-0,41 Anm.: Tabellen viser tre måneders renten den 19. april sammenlignet med renten på tre måneders future kontrakter indgået fra juni, september og december. Kilde: Nationalbanken Markedet forventer, at den korte amerikanske rente er 0,11 procent point lavere i juni end i øjeblikket. Det svarer til en gennemsnitlig forventning i markedet om en rentenedsættelse fra FED på 0,1 procent point. De tilsvarende forventninger for den europæiske rente er en rentenedsættelse på 1/4 procent point. I september er niveauet i USA som i juni, det vil sige at markedet forventer uændret rente i sensommeren, mens de forventer en lille stigning igen før december. Således forventes nogenlunde samme renteniveau i USA ved årsskiftet som i dag. Forventninger til rentestigninger i slutningen af året, er også et tegn på, at de nuværende fald i de amerikanske aktiekurser og privatforbrug kun forventes at være midlertidige.

17 17 For euroområdet forventer markedet til gengæld at renten ved årsskiftet er ½ procent point lavere end i dag. Og den første rentenedsættelse forventes at komme inden juni. Hvis ECB som minimum ikke opfylder disse forventninger, vil markedet blive skuffet. Det kan både resultere fald i europæiske aktier, i euroen og i lavere privatforbrug. Udfra klassisk økonomisk teori er det svært at forklare, hvorfor de seneste rentefald i USA har fået euroen til at falde i værdi. Lavere rente er typisk et tegn på lavere potentiel vækst, hvilket sænker valutakursen, fordi landet bliver mindre attraktivt at investere i. Lavere rente gør det desuden mindre attraktivt at placere penge i USA, hvilket også skulle trække i retning af en lavere dollar og højere værdi for euroen. Nogle gange oplever man, at kapitalen trækker til sikre steder (såkaldte "safeheavens"), når der er uro i verden. Det kan forklare faldene i de amerikanske og europæiske renter under krisen i Asien. Men det kan ikke forklare den nuværende udvikling i valutakursen. Der er blevet mere usikkerhed om den globale økonomi indenfor det sidste halve år, men da USA er centrum for usikkerheden, virker det ikke rationelt af investorerne at trække deres kapital netop hertil. En forklaring på valutakursens opførsel de senere måneder, kan være aktiemarkedets store betydning i USA. Når den amerikanske centralbank sænker renten, flytter folk penge fra obligationer til aktier, fordi afkastet på obligationerne bliver lavere, mens væksten og dermed afkastet af aktier bliver højere. Det får aktiekurserne til at stige, hvilket vi også har set ved de seneste rentesænkninger. De stigende aktiekurser i USA tiltrækker udenlandsk kapital, hvorved dollaren stiger i værdi. En rentesænkning i Europa vil ikke have samme effekt på euroens kurs, da aktiemarkederne i Europa ikke er så store. På trods af valutakursens bevægelser den seneste tid, forventer vi, at euroen efterhånden vil begynde at stige overfor dollaren, da forventningerne til væksten i ØMU-landene fortsat er større end til USA. 2. Udviklingen i udvalgte lande Den europæiske økonomi er selvfølgelig påvirket af den økonomiske situation i USA, men nedjusteringen af den økonomiske vækst i år skyldes i lige så høj grad nedjustering af forventningerne til den indenlandske efterspørgsel i EU. Det skyldes primært en skuffende udvikling i tysk økonomi, hvor privatforbruget faldt i sidste halvdel af 2000.

18 18 Vi forventer dog stadigvæk en pæn vækst i EU på 2,7 procent i år, idet udsigterne for flere af de andre store europæiske økonomier er gode. Det gælder især for England, men også Italien og Frankrig forventes at have pæne vækstrater. I tabel 2.1 ses den forventede udvikling i EU's økonomi i de kommende år.

19 19 Tabel 2.1 Oversigt over forventede udvikling i EU's økonomi, Realvækst pr. år Privatforbrug 2,7 2,3 2,5 2,4 Offentlig forbrug 1,7 1,7 1,6 1,5 Investeringer 4,6 4,5 4,3 4,3 Lagerændringer* 0,2-0,1 0,0 0,0 Indenlandsk efterspørgsel 3,0 2,5 2,7 2,6 Eksport 11,3 8,1 6,7 6,8 Import 10,3 7,8 6,6 6,5 BNP 3,4 2,7 2,8 2,8 Procent pr. år Forbrugerpriser 2,4 2,1 1,9 2,0 Procent af arbejdsstyrken Arbejdsløshed 8,6 7,9 7,5 7,1 Anm.: * Det angivne er lagerændringernes bidrag til BNP Kilde: Egne beregninger I de kommende år forventes den indenlandske efterspørgsel af stige lidt, mens handlen med udlandet forsat forventes at bidrag positiv til væksten - om end i mindre grad end i de senere år. Dette betyder også en stigning i beskæftigelsen, der reducerer ledigheden i EU. I figur 2.1 ses den forventede udvikling i arbejdsløsheden i EU. Figur 2.1 Forventede arbejdsløshed i EU, Procent Kilde: OECD, EcoWin og egne beregninger

20 20 Arbejdsløsheden toppede i perioden 1993 til 1997, hvor den lå på cirka 11 procent. Efter opsvingene er kommet i gang rundt om i EU, er arbejdsløsheden faldet støt. Vi forventer, at den kommer ned på godt 7 procent i Tysk økonomi - nedjustering af forventningerne Tyskland oplevede i 2000 den højeste vækst i BNP siden genforeningen, idet den samlede vækst var på 3 procent. Væksten blev drevet af en kraftig fremgang i eksporten, idet de tyske eksportører nød godt af den lave eurokurs og høje aktivitet i verdenshandlen. Den høje vækst i eksporten kan ikke opretholdes i 2001 på grund af lavere vækst i den amerikanske økonomi. I tabel 2.2 ses vores forventninger til tysk økonomi. Tabel 2.2 Oversigt over forventede udvikling i tysk økonomi, Realvækst pr. år Privatforbrug 1,5 1,7 2,6 2,3 Offentlig forbrug 1,4 0,7 0,8 1,1 Investeringer 2,4 2,7 4,0 4,3 Lagerændringer* 0,3 0,0 0,0 0,0 Indenlandsk efterspørgsel 2,0 1,7 2,6 2,5 Eksport 13,2 9,2 6,8 6,6 Import 10,2 9,0 5,7 5,9 BNP 3,0 1,9 3,0 2,9 Procent pr. år Forbrugerpriser 1,9 2,0 1,2 1,4 Procent af arbejdsstyrken Arbejdsløshed 9,2 8,8 8,4 7,9 Anm.: * Det angivne er lagerændringernes bidrag til BNP Kilde: Egne beregninger Der har længe været en afventende stemning omkring tysk økonomi, idet væksten har haft svært ved at tage fart på trods af, at de fleste øvrige EU-lande i flere år har oplevet gunstige konjunkturforløb. Med den høje aktivitet i begyndelsen af 2000 virkede det som om, at opsvinget endeligt havde bidt sig fast. Men i årets sidste halvdel pegede indikatorerne igen nedad og det private forbrug faldt i anden halvdel af Den indenlandske efterspørgsel forventes også at blive meget lav i år, hvor både privatforbruget og investeringer ikke forventes at blive høje. Vi forventer, at det delvist skyldes sidste års høje oliepriser, som også vil give dønninger til økonomien i år. De kommende år forventer vi, at den tyske indenlandske efterspørgsel vil stige - dog uden at blive særligt imponerende. I Tyskland er der også stadigvæk

21 21 store forskelle i produktivitet, ledighed, beskæftigelse og investeringsaktivitet mellem det tidligere Øst- og Vesttyskland. Den økonomiske afmatning i USA betyder, at eksporten i år og de kommende år bliver lavere end rekordvæksten i Netto vil udenrigshandlen dog stadigvæk bidrag positivt til tysk økonomi - blandt andet på grund af den pæne efterspørgsel fra andre europæiske lande som for eksempel Frankrig. Skattereformen skal styrke forbruget og investeringerne Skattereformen, som er trådt i kraft fra årsskiftet, forventes at give et betydeligt bidrag til den indenlandske efterspørgsel via lavere skatter på erhvervslivet og lavere personskatter både i form af højere bundfradrag og lavere marginalskatter. Der er afsat 45 mia. D-mark svarende til 1,1 procent af BNP til formålet alene i Over halvdelen af pengene skal anvendes til at sænke personskatterne. Den egentlige finansielle stimulans svarer dog kun til 0,7 procent af BNP, idet effekten af skattelettelser er mindre, end hvis det samme beløb var blevet kanaliseret direkte ud i økonomien i form af øget offentligt forbrug og investeringer. På trods af de massive skattelettelser var der sidste år et overskud på de offentlige finanser på 1,3 procent af BNP. Det skyldes ekstraordinære indtægter i form af salg af licenser til det offentligt ejede telekommunikationssystem (UMTS), som gav en indtægt til staten på 2½ procent af BNP. Væksten i det offentlige forbrug var i 2000 på 1,4 procent. Det offentlig forbrug vil dog blive holdt i kort snor både i år og i de kommende år med stigninger på under en procent. Det private forbrug voksede pænt i første halvår af 2000, men faldet i andet halvdel af året betyder, at den samlede stigning for sidste år bliver på 1,5 procent. Væksten for indeværende år forventes at lægge sig på omkring 1,7 procent på trods af skattelettelsernes ekspansive effekt. Forbruget forventes at vokse lidt mere de kommende år. I figur 2.2 kan man se den forventede udvikling i det tyske privatforbrug.

22 22 Figur 2.2 Forventede udvikling i privatforbruget, Mia. 95-DEM Kilde: OECD, EcoWin og egne beregninger Udviklingen i de private investeringer i det forgangne år var lang fra ensartet fordelt mellem sektorer, idet der var en kraftig vækst i investeringer på 9 procent indenfor maskiner og udstyr, mens byggeriet gik tilbage med 2,3 procent. Det høje investeringsomfang indenfor maskiner og udstyr afspejler en kraftig vækst i ordretilgangen fra udlandet særligt i første halvdel af Store investeringer øger produktivitet og viser en positiv forventning til fremtidige afsætningsmuligheder. Produktiviteten pr. arbejdstime steg således i 2000 med knap 2 procent sammenlignet med ¾ procent i de to foregående år. Byggeriet er derimod plaget af overkapacitet særligt i det tidligere Østtyskland, og investeringerne i denne sektor forventes også at falde en smule i indeværende år. Der vil dog komme en vis stimulans af byggebranchen via planlagte offentlige investeringer i infrastruktur. De mindre gunstige konjunkturer for den tyske økonomi og den generelle nedjustering af forventningerne til verdensøkonomien er indikeret i de negative tal for ifo-indekset, som er omtalt i boks 3. Der er sket et kraftigt fald i andet halvår af 2000 og dette afspejler forventninger om lavere profit på baggrund af de stigende oliepriser og nedjusteringen af den amerikanske vækst. Det skal dog bemærkes, at niveauet lå meget højt i starten af Indekset afspejler virksomhedernes forventninger til de

23 23 fremtidige indtjeningsmuligheder, men udviklingen i indekset er også i sig selv med til at forstærke konjunkturerne pga. dets centrale betydning for den generelle forventningsdannelse for tysk økonomi. Boks 3. Ifo indekset Det tyske Ifo indeks er en meget anerkendt producenttillids indikator lavet af det uafhængige tyske institut for økonomisk forskning Ifo. Indekset er baseret på månedlige undersøgelser af mere end 7000 tyske virksomheders vurderinger af deres kortsigtede erhvervsøkonomiske udvikling. Deres forventninger til den fremtidige økonomiske situation indeles i 3 kategorier bedre, uforandret eller dårligere. Ud fra disse besvarelser dannes en balance, der viser forskellen på andelen, der svarede bedre og andelen der svarede dårligere, hvor svarene er blevet vægtet udfra den pågældende industris betydning i økonomien. Indekset tegner derfor et godt billede af den kommende økonomiske situation i Tyskland, og er meget betydningsfuldt for forventningerne til den tyske økonomi. På grund af den tyske økonomis betydnings for resten af Europa, bliver Ifo indekset også fulgt nøje i de omkringliggende lande. Ifo indekset for februar 2001 kom ud med en lavere værdi end forventet, idet balance var på - 8. I februar sidste år var balancen + 12 og det kraftige fald igennem det seneste års tid, har betydet en yderligere forværing af de internationale forventninger til den fremtidige økonomiske udvikling i Tyskland. Figur. Ifo indekset Balance Balance Østtyskland Vesttyskland -20 Anm.: Balance: Dvs. forskel på andelen, der svarede bedre og andelen, der svarede dårligere, på spørgsmålet om deres forventninger til den fremtidige økonomiske udvikling. Svarene er vægtet efter industriens betydning Kilde: EcoWin Eksporten kan ikke længere trække økonomien Den tyske eksport voksede med over 13 procent sidste år, mens importen steg med omkring 10 procent. Men en nedgang i verdenshandlen særligt som følge af lavere vækst i den amerikanske økonomi betyder, at væksten i både eksporten og importen forventes at blive omkring 9 procent i år. Den tyske eksport til USA har været stigende de senere år, og det amerikanske marked købte i 2000 omkring 10 procent af den samlede tyske eksport. Det er mere, end hvad der afsættes til lande som

24 24 Italien, Belgien, Holland eller England. Udviklingen på det amerikanske marked har dermed større betydning for Tyskland end f.eks. for Danmark. Tysklands største eksportmarked er dog Frankrig, der aftager knap 12 procent af den tyske eksport. Det betyder, at de gunstige konjunkturer for fransk økonomi har stor betydning for Tyskland. I figur 2.3 ses den forventede udvikling i den tyske eksport. Det ses, at vi forventer en stabil udvikling, men en lavere vækstrate end Tyskland har oplevet de sidste par år. Figur 2.3 Forventede udvikling i tysk eksport, Mia. 95-DEM Kilde: OECD, EcoWin og egne beregninger Beskæftigelse, ledighed og inflation Beskæftigelsen er steget betydeligt i 2000 og der er særligt oprettet mange nye deltidsjob. Løntilbageholdenhed er sikret gennem kollektive aftaler gældende frem til 2002, men derefter forventes lønningerne at vokse mere end på nuværende tidspunkt. Beskæftigelsen steg sidste år med omkring 1 procent og denne udvikling forventes at fortsætte både i år og i de kommende år. Arbejdsløsheden i Tyskland som helhed er i 2000 faldet til 9,2 procent. Det forventes, at denne pæne udvikling vil forsætte således, at arbejdsløshedsraten vil blive reduceret med omkring 0,5 procent årligt. Der er dog stadig en forskel på 8 procent point i ledigheden mellem det samlede Tyskland og ledigheden i det tidligere Østtyskland.

25 Sverige - På vej mod lavere vækst Den svenske økonomi har haft høje vækstrater siden begyndelsen af 1998, hvor den svenske højkonjunktur for alvor satte i gang. Væksten ser dog ud til foreløbigt at have toppet i 1999 med en vækstrate på 4,1 procent. I år 2000 blev væksten således 3,6 procent, hvilket var lidt lavere end forventet. Det lille fald kan forklares med, at importen blev højere end forventet. En vækstrate i økonomien på godt 3,5 procent er dog stadig en rigtig pæn vækst, og det ser ud til, at Sverige også i de kommende år vil holde en pæn, men dog faldende vækst. Vi forventer en vækstrate på godt 3 procent i år og lidt over 2,5 procent i 2002 og I tabel 2.3 ses vores forventninger til svensk økonomi i de kommende år. Tabel 2.3 Oversigt over forventede udvikling i svensk økonomi, Realvækst pr. år Privatforbrug 4,1 1,9 3,0 2,6 Offentlig forbrug -1,7 1,2 1,1 1,0 Investeringer 4,5 4,4 4,2 4,1 Lagerændringer* 0,6-0,2 0,0 0,0 Indenlandsk efterspørgsel 2,9 1,7 2,6 2,5 Eksport 9,8 6,4 5,4 5,6 Import 9,7 4,3 5,9 5,8 BNP 3,6 3,1 2,6 2,7 Procent pr. år Forbrugerpriser 1,0 1,7 2,0 2,0 Procent af arbejdsstyrken Arbejdsløshed 4,7 3,9 3,8 3,7 Anm.: * Det angivne er lagerændringernes bidrag til BNP Kilde: Egne beregninger Det svenske opsving har været støttet af et højt svensk privatforbrug. Den meget høje vækst i privatforbruget på mere end 4 procent i 2000 skyldes dog delvist, at kirken nu regnes som en privat interesseorganisation og derfor indgår under privatforbruget. Havde kirkens bidrag ikke været regnet med, ville væksten i privatforbruget have været omkring et procentpoint lavere. Dette forklarer også faldet i de offentlige udgifter i år 2000 på 1,7 procent, da kirken før blev regnet med under de offentlige udgifter. Væksten i privatforbruget forventes at blive lavere de kommende år, dels fordi engangseffekten fra kirkens regnskabs tekniske overgang fra offentligt til privat forbrug naturligt forsvinder, og dels fordi den svenske forbrugertillid er på kraftig tilbagegang. Især i år bliver væksten lav, fordi det svenske privatforbrug faldt i 4. kvartal - og derfor giver et lavt udgangsniveau for Væksten i privatforbruget kan dog tage yderligere til, hvis den svenske regering gennemfører yderligere skattelettelser ud

26 26 over dem, der allerede er gennemført. I figur 2.4 ses den forventede udvikling i det svenske privatforbrug. Figur 2.4 Forventede udvikling i det svenske privatforbrug, Mia. 95-SEK Kilde: OECD, EcoWin og egne beregninger Udover væksten i privatforbruget har også meget høje vækstrater i eksporten og investeringerne bidraget markant til den økonomiske vækst. Vi forventer, at væksten i de faste investeringer vil ligge på et nogenlunde konstant niveau i de kommende år. Arbejdsløsheden i Sverige er faldet kraftigt som følge af den høje økonomiske vækst. Efter arbejdsløshedsprocenter på omkring 9 procent i midten af 1990'erne, er arbejdsløsheden nu nede på et niveau omkring 4 procent, hvilket er under det danske niveau. Udsigten til fortsat pæn økonomisk vækst giver mulighed for yderligere jobskabelse og dermed en endnu lavere arbejdsløshed. Den lave arbejdsløshed kan dog give problemer for den kommende økonomiske udvikling, da mangel på arbejdskraft kan give et opadgående pres på priser og lønninger. Den selvstændige svenske pengepolitik Sverige holder sig som bekendt uden for eurosamarbejdet. I stedet har de flydende valutakurs og en pengepolitisk målsætning om en årlig inflation på omkring 2 procent. Da Sverige ikke holder en fast kurs over for euroen, kan de sætte renten med det hovedformål at holde en lav, stabil inflation.

27 27 Boks 4. Lavt svensk renteniveau Den svenske rente har nu i en længere periode ligget under euroområdets rente. Dette har været en helt bevidst politik fra den svenske Riksbank. Grundet en meget lav svensk inflation valgte Riksbanken at holde den toneangivende repo rente (Riksbankens 14-dages udlånsrente til de svenske pengeinstitutter) fast på 3,75 procent i det meste af år 2000, trods et stigende renteniveau i euroområdet. Repo renten i Sverige blev dog hævet til 4 procent i december sidste år grundet en svagt stigende inflation. Repo renten er toneangivende for de korte markedsbestemte renter, og niveauet for denne er derfor afgørende for det korte rentespænd mellem Sverige og euroområdet. Da det svenske renteniveau har været meget lavt i 2000, mens det europæiske er steget, har Sverige siden maj sidste år haft et negativt rentespænd til euroområdet. Dette har haft en væsentlig indflydelse på den svenske økonomi. Dels betyder det lave renteniveau flere investeringer, og dels giver det en lavere valutakurs. Siden begyndelsen af maj, hvor rentespændet blev negativ, har den svenske krone tabt 12 procent i værdi overfor euroen. Figur. Det korte rentespænd mellem Sverige og euroområdet Procent point Procent point Apr Jul Oct 00 Apr Jul Oct 01 Kort rentespænd Kilde: EcoWin Den lave svenske rente har medført, at den svenske krone er faldet med godt 12 procent overfor euroen siden starten af maj sidste år. Det forbedrer den svenske konkurrenceevne, men betyder også, at forbrugerne bliver fattigere, fordi udenlandske produkter bliver dyrere. Fremover forventer vi dog, at den svenske krone vil stige med euroen overfor dollaren, og sandsynligvis stige endnu mere end euroen. Den svenske konkurrenceevne vil derfor forringes, og vi forventer bl.a. derfor, at den svenske import vil stige mere end eksporten i de kommende år. Dette forstærkes yderligere af den svenske økonomiske vækst, der giver større indenlandsk efterspørgsel efter såvel svenske som udenlandsk producerede varer.

28 28 Efter at have haft en lav inflation de sidste år ser det ud til, at kapacitetsbegrænsningerne i økonomien er ved at blive nået. Dette vil sammen med den faldende kronekurs medføre et forhøjet inflationspres, hvilket kan tvinge Riksbanken til at hæve renten for at holde målsætningen om en inflation på omkring 2 procent. Udsigterne for den svenske økonomi ser altså forholdsvis positive ud, dog med en lavere vækstrate end de senere år. Den største trussel for Sverige er de øgede kapacitetsbegrænsninger specielt på arbejdsmarkedet, der kan give høje løn- og prisstigninger. På den anden side kan de faldende aktiekurser få en negativ effekt på svensk økonomi, da svensk økonomi er forholdsvis følsom overfor aktiekurserne. Den faldende forbrugertillid kan få afsmittende negativ effekt på den svenske økonomi, hvis forbrugerne vælger at forbruge en mindre del af deres indkomst end forventet. 2.3 England - Udbygning af offentlig velfærd Den engelske økonomi oplevede i 2000 en samlet vækst på lidt over 3 procent. Det er overvejende en høj indenlandsk efterspørgsel, som har bidraget til væksten i BNP, idet den pæne fremgang i eksporten blev overdøvet af en endnu stærkere vækst i importen. Væksten i England forventes i år at ligge på et niveau, der er over det gennemsnitlige for de øvrige økonomier i EU. Udviklingen i 2001 er naturligvis påvirket af udviklingen i den globale økonomi - herunder særligt i USA jf. tidligere afsnit. På trods af en mindre global afmatning i økonomien i år, vil England dog være godt rustet. Beskæftigelsen er høj, hvilket holder den indenlandske efterspørgsel oppe. De vigtige positive faktorer for væksten er for det første en høj vækst både i offentligt forbrug og investeringer. For det andet, at euroen i sidste halvdel af 2000 er steget en smule i forhold til pundet til gavn for den engelske konkurrenceevne. I tabel 2.4 kan man se en oversigt over vores forventninger til engelsk økonomi i de kommende år. Tabel 2.4 Oversigt over forventede udvikling i engelsk økonomi, Realvækst pr. år Privatforbrug 3,7 2,9 2,6 2,5 Offentlig forbrug 2,7 4,0 4,0 3,1 Investeringer 2,6 6,6 4,0 4,5 Lagerændringer* 0,5-0,2 0,0 0,0 Indenlandsk efterspørgsel 3,8 3,5 3,1 3,0 Eksport 7,4 6,3 7,0 7,1 Import 8,9 6,9 7,1 6,9 BNP 3,1 3,1 2,9 2,8 Procent pr. år Forbrugerpriser 2,9 1,9 2,1 2,1 Procent af arbejdsstyrken Arbejdsløshed 5,5 5,2 5,1 5,0 Anm.: * Det angivne er lagerændringerne bidrag til BNP Kilde: Egne beregninger

29 29 Det offentlige forbrug forventes at tage over, efterhånden som der kommer lidt lavere vækst i det private forbrug. En central faktor til stimulering af væksten i økonomien er udbygningen af velfærdssektoren, der giver øget offentlige forbrug frem til Det offentlige forbrug vil stige med omkring 4 procent i indeværende år og tilsvarende i Væksten i de offentlige investeringer forventes at stige endnu mere. Den engelske regering har annonceret en stigning i det offentlige forbrug og investeringer svarende til 0,9 pct. af BNP i finansåret 2000/2001, hvilket følges op af en yderligere stigning svarende til 0,5 pct. af BNP i det efterfølgende finansår. Figur 2.5 Forventede og realiserede udvikling i det engelske offentlige forbrug, Mia. 95-GBP Kilde: OECD, EcoWin og egne beregninger I figur 2.5 ses den historiske og forventede udvikling i det offentlige forbrug. Det ses, at fra 1995 til 1998 steg det offentlige forbrug med kun 1,4 procent i alt. I foråret 1997 kom Labour-regeringen til magten, og et år senere lancerede den "The New Deal", der skulle reformere velfærdssektoren i England. Det er især uddannelses- og sundhedssektoren, der bruges ekstra offentlige midler på. I figuren ses, at det offentlige forbrug for alvor begyndte at stige i 1999, hvor reformeringen af velfærdssektoren tog fart. Det private forbrug voksede med 3,6 procent i Denne forholdsvis høje vækst afspejler dels de generelt gode konjunkturer med høj beskæftigelse og lav ledighed, men også at husholdningernes opsparingskvote lå på et meget lavt niveau både historisk set og sammenlignet med andre europæiske

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Mindre optimistiske forbrugere

Mindre optimistiske forbrugere NØGLETAL UGE 51 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Mindre optimistiske forbrugere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge er der kommet nye tal, der er med til at tegne det aktuelle

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

USA. Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Lønstigninger (YoY), procent

USA. Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Lønstigninger (YoY), procent Konjunktur / Politik 15-11-2017 1 USA Jobrapport til den pæne side Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for oktober var umiddelbart til den svage side. Da de to foregående måneders rapporter blev opjusteret

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked 01-10-2017 01-11-2017 01-12-2017 01-01-2018 01-02-2018 01-03-2018 01-04-2018 01-05-2018 01-06-2018 01-07-2018 01-08-2018 01-09-2018 01-10-2018 NØGLETAL UGE 41 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK

DANMARKS NATIONALBANK DANMARKS NATIONALBANK ØKONOMISK UDVIKLING I DANMARK OG UDLANDET Nationalbankdirektør Per Callesen, Vækst og Ledelse 219 Kan vi undgå, at højkonjunkturen følges af et markant tilbageslag? Dybe lavkonjunkturer

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen NØGLETAL UGE 37 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge fik vi tal for udviklingen i eksporten i juli herhjemme. Vareeksporten

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere NØGLETAL UGE 24 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge kom der nye meldinger fra ECB. Her annoncerede Mario Draghi

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Glade vismænd eller realistisk regering

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Glade vismænd eller realistisk regering NØGLETAL UGE 22 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Glade vismænd eller realistisk regering Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge blev vi rigere på prognoser for dansk økonomi.

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lunken dansk vækst

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lunken dansk vækst NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lunken dansk vækst Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge har der været størst fokus på de hjemlige nøgletal. Danmarks Statistik

Læs mere

Optimismen i Euro-området daler

Optimismen i Euro-området daler NØGLETAL UGE 13 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Optimismen i Euro-området daler Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi et nyt og bedre bud på, hvordan væksten i dansk økonomi sluttede 2018 af.

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

IMF: Svagere global vækst i år

IMF: Svagere global vækst i år NØGLETAL UGE 4 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt IMF: Svagere global vækst i år Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge gav et lidt blandet billede af udviklingen i dansk og global

Læs mere

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat april, maj og juni 2001 side 3 Resultat for 1. halvår 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger

Læs mere

STOR USIKKERHED OMKRING DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

STOR USIKKERHED OMKRING DEN INTERNATIONALE ØKONOMI 8. oktober 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: STOR USIKKERHED OMKRING DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Terrorangrebene i New York og Washington den 11. september har (også) sendt chokbølger igennem den internationale

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

Status på udvalgte nøgletal januar 2016 Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Danske renter falder

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Danske renter falder NØGLETAL UGE 5 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Danske renter falder Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge kom de økonomiske vismænd med deres forårsrapport, der blandt andet indeholder en ny prognose

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Laveste ledighed i 9 år

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Laveste ledighed i 9 år NØGLETAL UGE 26 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Laveste ledighed i 9 år Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangene uge har været en rolig uge på nøgletalsfronten. Vi har dog fået nye

Læs mere

Det peger op for renten

Det peger op for renten Det peger op for renten Renterekorderne lever på lånt tid. Siden finanskrisen har den europæiske centralbank, ECB, holdt de europæiske renter, herunder danske boligrenter, rekordlave. Formålet har været

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vi skal være glade for 1 pct.

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vi skal være glade for 1 pct. NØGLETAL UGE 39 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vi skal være glade for 1 pct. Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge gav en bekræftelse på, at det økonomiske opsving ikke buldrer

Læs mere

Overraskende høj dansk vækst i 4. kvartal

Overraskende høj dansk vækst i 4. kvartal NØGLETAL UGE 7 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Overraskende høj dansk vækst i 4. kvartal Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, seniorøkonom og Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge kom Danmarks Statistik med

Læs mere

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10 Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI

UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI December 2001 Af Thomas V. Pedersen Resumé: UDSIGTER FOR DEN INTERNATIONALE ØKONOMI Væksten i de to hovedøkonomier USA og Tyskland har været beskeden siden sommeren 2000. Og hen over sommeren 2001 har

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving NØGLETAL UGE 18 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for ledigheden frem til marts. Ledigheden steg

Læs mere

Status på økonomiske nøgletal april 2019

Status på økonomiske nøgletal april 2019 NØGLETAL APRIL 219 Status på økonomiske nøgletal april 219 Af: Kristian Skriver, økonom I løbet af de seneste måneder har historierne om udviklingen i europæisk økonomi ikke været specielt opløftende.

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Økonomisk Prognose, februar 2016

Økonomisk Prognose, februar 2016 Økonomisk Prognose, februar 2016 Dansk økonomi fastlåst i lavvækst Den globale økonomiske usikkerhed er tiltaget over de seneste måneder, og selvom den indenlandske del af dansk økonomi fortsat ser ud

Læs mere

2018: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år

2018: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år NØGLETAL UGE 6 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 218: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, seniorøkonom og Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge bød i tråd med de foregående

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Stærke nøgletal i en svær tid

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Stærke nøgletal i en svær tid NØGLETAL UGE 36 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Stærke nøgletal i en svær tid Af: Kristian Skriver, økonom & Tore Stramer, cheføkonom I den forgangne uge har der været meget stille med nøgletal på udviklingen

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi NØGLETAL UGE 35 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for væksten i dansk økonomi i 2. kvartal. Det er særlig

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

Lave renter og billige lån, pas på overophedning

Lave renter og billige lån, pas på overophedning Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, + 8 98 APRIL 7 Lave renter og billige lån, pas på overophedning Danske virksomheders omkostninger ved at låne er lavere end den økonomiske situation herhjemme tilsiger.

Læs mere

Pejlemærker december 2018

Pejlemærker december 2018 Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA

Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 299 6323 JULI 217 Usikkerhed om Donald Trumps retning for USA Der hersker stor usikkerhed om den politiske kurs i USA. Kursen har stor betydning for amerikansk

Læs mere

Status på økonomiske nøgletal marts 2019

Status på økonomiske nøgletal marts 2019 NØGLETAL MARTS 219 Status på økonomiske nøgletal marts 219 Af: Kristian Skriver, økonom I løbet af de seneste måneder har historierne om udviklingen i europæisk økonomi ikke været specielt opløftende.

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Hut-li-hut for beskæftigelsen

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Hut-li-hut for beskæftigelsen NØGLETAL UGE 25 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Hut-li-hut for beskæftigelsen Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge fik vi tal, der bekræftede, at udviklingen i den danske

Læs mere

OECD: Væksten har toppet

OECD: Væksten har toppet NØGLETAL UGE 47 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt OECD: Væksten har toppet Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge kom OECD med en ny prognose. OECD vurderer, at væksten allerede

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 2017K1 2017K3 2018K1 NØGLETAL UGE 27 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangne

Læs mere

Økonomisk vejr- og boligudsigt

Økonomisk vejr- og boligudsigt Økonomisk vejr- og boligudsigt Scandic Odense den 25. januar 2017 Troels Theill Eriksen, Dansk Ejendomsmæglerforening Dagsorden Stor usikkerhed med Trump, Brexit og Kina Dansk økonomi væksten der kom tilbage

Læs mere

Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne!

Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne! Nyhedsbrev Kbh. 3. juli 2017 Markedskommentar juni: Med Euroland ude af krisen stiger euroen og renterne! En faldende dollar og vigende europæiske aktier gav den første negative måned i lang tid. Nøgletallene,

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig

Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig Dansk økonomi tager en puster, men den er kortvarig Fremgangen i dansk økonomi har taget en pause i tredje kvartal. De seneste indikatorer for privatforbruget peger på en opbremsning i forbruget i tredje

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Konfliktrisikoen udskudt to uger mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Konfliktrisikoen udskudt to uger mere NØGLETAL UGE 16 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Konfliktrisikoen udskudt to uger mere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom & Steen Bocian, cheføkonom. Den vigtigste økonomiske nyhed i den forgangne

Læs mere

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt kr.

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt kr. NØGLETAL UGE 44 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 1..52.27. kr. Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge var præget af sløje tal for væksten i den europæiske økonomi. Vi fik det første

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Hvad skal trække væksten i Q2?

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Hvad skal trække væksten i Q2? NØGLETAL UGE 32 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Hvad skal trække væksten i Q2? Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge gav nogle interessante nøgletal. Først og fremmest fik tal

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien NØGLETAL UGE 23 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vareeksporten trodser dyk i salget til Storbritannien Af: Katrine Ellersgaard Nielsen, chef for analyse og samfundsøkonomi og Kristian Skriver, økonom De forgangne

Læs mere

NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN

NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN 28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017 - Fri af krisen - opsvinget tegner til at være robust Den 21. december 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-20930 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Usikkerheden stiger og væksten aftager

Usikkerheden stiger og væksten aftager 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk,

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 160 nye job hver dag i 2018

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 160 nye job hver dag i 2018 NØGLETAL UGE 43 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 160 nye job hver dag i 2018 Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne har budt på nøgletal fra både ind- og udland. Den mest positive

Læs mere

God slutning, men eksporten skuffede i 2018

God slutning, men eksporten skuffede i 2018 NØGLETAL UGE 2 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt God slutning, men eksporten skuffede i 218 Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for udviklingen i vareeksporten i november,

Læs mere

Markedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten!

Markedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2017 Markedskommentar februar: Meget mere end Trump effekten! Februar blev en rigtig god måned for både aktier og obligationer med positive afkast i alle aktivklasser. Aktier blev

Læs mere

Eksportoptimisme giver forårsstemning

Eksportoptimisme giver forårsstemning DI ANALYSE april 2015 Eksportoptimisme giver forårsstemning DI s Virksomhedspanel spår fremgang i 2. kvartal af 2015, og virksomhederne er mere optimistiske, end de har været seneste kvartaler. Det er

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 44

KonjunkturNYT - uge 44 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 18

KonjunkturNYT - uge 18 KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Aftagende vækst i de kommende år

Aftagende vækst i de kommende år Udlandet Udviklingen præges af usikkerhed Vækst Udsigt til en langsommere vækst i de kommende år Beskæftigelse Der vil blive skabt ca. 40.000 nye jobs frem mod 2021 Arbejdsløshed Arbejdsløsheden falder

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Tysk økonomi og finanskrise

Tysk økonomi og finanskrise Tysk økonomi og finanskrise Konklusion Vækstforventningerne nedjusteres voldsomt Tysk økonomi står foran hård opbremsning. Virksomhedernes forventninger falder til et 15 års minimum. Tysk eksport er årsagen

Læs mere

1. december Resumé:

1. december Resumé: 1. december 2008 Af Martin Madsen (tlf. 3355 7718) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: NATIONALREGNSKAB: DANSK ØKONOMI UNDER STÆRKT PRES De foreløbige nationalregnskabstal for 3. kvartal 2008

Læs mere

Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand

Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand Lavere international vækst koster dyrt i job og velstand En politisk tillidskrise har øget den internationale usikkerhed blandt forbrugere og investorer. Det rammer dansk økonomi hårdt, da eksporten har

Læs mere