SJÆLSØSKOLENS 1-ÅRIGE INDSATSOMRÅDER

Transkript

1 SJÆLSØSKOLENS 1-ÅRIGE INDSATSOMRÅDER

2 1. DET PROFESSIONELLE MILJØ (skoledagens organisering, ny skolestart 1. maj, indholdsplan i SFO) 2. UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING ( Den Lærende Skole et indsatsområde læringseffekt) 3. INKLUSION (Værdiarbejdet, forældreinddragelse) 4. EGNE INDSATSER: FASEDRØFTELSE, BLOK 2, TIIM, DA2, LÆSNING, IT- SATSNING, HÅNDVÆRK OG DESIGN 1. DET PROFESSIONELLE MILJØ Afsæt: Fokus for arbejdet med det professionelle miljø er: læringsfællesskabet i klassen er for alle elever Det var også i fokus i Vi arbejder videre med dette vigtige område og kombinerer det nu med også at se på læringseffekt. Udgangspunktet er derfor: eleverne og læreren i klassen, hvor læreren har ansvaret for alle elever. Læreren står ikke alene. Læreren har flere fællesskaber at trække på: teamet, UR-personer (undervisningsvejledere og ressourcepersoner), ledelsen, eksterne fagpersoner (konsulenter, psykolog, teampædagoger, personer med specialkompetencer), forældrene, mm. Læreren har også ekstra ressourcer i form af holdtimer en ekstra lærer er med i undervisningen i nogle timer om ugen. Vi foretager hvert år en afdækning af skolens elever med særlige behov. Ud fra lærernes daglige evaluering og test udfyldes et oversigtsskema med de enkelte elever med oplistede vanskeligheder i da, mat, sprog og trivsel. Denne afdækning bruges nu som udgangspunkt for brugen af holdtimerne i klassen/på årgangen og disse elever vil få en udvidet elevplan. Holdtimerne giver øgede muligheder for et differentieret læringsgrundlag. Aktivitet: UR-personernes kufferter revideres individuelle samtaler med ledelsen om årets indsatser på lærerværelset opsættes tavler til ur-personer, hvor de kan præsentere sig selv og deres kufferter ledelsen deler sig op og deltager i arbejdet omkring de enkelte fagområder der er kalendersat møder i hele ur-gruppen og i faggrupperne Skoledagens organisering 2

3 Gode pauser - Rekreativt modul: Afsættet: Mere bevægelse i skoledagen sundhed i krop og sjæl. Skoledagen kan godt trænge til at blive afbrudt af mere bevægelse og mere brug af kroppen. Vi er opmærksomme på at indlægge bevægelse i vores faglige lektioner, når det passer ind i fagets emner og metodik. Eleverne nyder godt af denne varierede måde at organisere undervisningen på og nogle elever fanger bedre det faglige stof, hvis vi bruger konkrete materialer og bruger kroppen (mange kompetencer). Gode Pauser er et skridt på vejen til at få mere bevægelse ind i skoledagen, og det skift der sker, når forskellige faggrupper håndterer eleverne på forskellig måde i skoledagen, kan vi bruge dette til refleksion over læring. Møder: På Sjælsøskolen har vi fast mødedag mandag eftermiddag. Indenfor de tre afdelinger suppleres mandagsmødedagen med en ekstra mødedag. Eleverne i udskolingen (Blok 3) møder kl. 10 om onsdagen. Det frigør et tidsrum som lærerne bruger til blokmøder og teammøder. I indskolingen (Blok 1) ændres skemaet for eleverne, således at teamene på skift kan holde møde kl. 12. I holdt mellemtrinnet (blok 2) møder om eftermiddagen, mens lærerne selv lagde deres teammøder. Vi oplever at det kan være svært at finde den fornødne tid til at mødes på tværs af de tre blokke og med undervisningsvejleder og undervisningsvejlederne imellem. Afsættet for gode pauser/rekreative moduler var 1) bevægelse for eleverne og 2) at finde et tidspunkt i løbet af ugen, hvor alle lærere har skemafri. Vi valgte at projektet skulle afprøves i indskolingen og på mellemtrinnet. På grund af diverse bindinger under skemalægningen blev projektet skåret til kun at omhandle blok 2. Aktivitet (blok 2): Tirsdag og onsdag er der forlænget pause for eleverne. Denne pause varer fra til Her er tre pædagoger sammen med og aktiverer børnene. Formålet er følgende: At motivere børnene til mere bevægelse midt på dagen. At skabe mulighed for korte møder midt på dagen, i lærergruppen for sig og på tværs af lærer- og pædagoggruppen. I denne time to gange om ugen er der mulighed for at lærerne kan holde teammøder, og afdelingen kan holde blokmøde. Vi har også fastsat dage, hvor der er mulighed for at lærere og pædagoger kan mødes i teamet. Evaluering: Vi vil evaluere forløbet i lærergruppen, i pædagoggruppen og i ledelsesteamet. Vi vil reflektere over følgende spørgsmål: Er pausen midt på dagen passende af længde? For eleverne? For lærerne? Bør der være flere eller færre dage på denne måde? 3

4 Skaber pausen midt på dagen mere fokuserede elever efterfølgende? Eller oplever vi en større grad af uro? Går eleverne efterfølgende i klubben eller oplever vi et frafald af elever på grund af en længere skoledag? Tidlig SFO-start 1. maj Afsæt: Vi har for første gang taget imod kommende 0.klasse børn allerede d.1.maj i stedet for d. 1. august, som tidligere. Det har betydet, at vi har gjort os en masse pædagogiske overvejelser omkring de fysiske rammer, tilrettelæggelse af dagens indhold og det at se organiseringen af SFO med nye briller. Vi har holdt en del møder i ledelsen, med henblik på en optimal placering af de nye børn. Et af vores fokusområde har været, at der ikke skulle opstå for mange unødige skift og forandringer for de resterende elever i blok 1. Det har betydet en omrokering af nogle klasser, da vi ønskede at 1.maj børnene begyndte i de klasselokaler, de skulle forsætte i, når de begyndte i 0.klasse. Vi har taget udgangspunkt i Den gode overgang 2012 og planlagt formiddagen med vægten lagt på dannelse og styrkelse af de sociale relationer børnene imellem. Vi har også lagt et fagligt modul ind dagligt, da vi ønskede at fastholde børnenes motivation for læring og understøtte deres naturlige nysgerrighed. Indholdet har taget udgangspunkt i indholdsplanerne for SFO. De har arbejdet med talforståelse, former og figurer, musik og igennem forskellige aktiviteter trænet deres fin/ grov motorik. Aktivitet: Det er vores plan, at fortsætte det gode samarbejde med børnehaverne. Vi vil fortsat besøge de institutioner, hvorfra vi modtager børn, både af en pædagog og en af børnehaveklasselederne. Det har været med til at bidrage med en vigtig viden, som vi bla. bruger i forbindelse med klassedannelse. Pædagogerne har også været på kursus i Cirkus total, der skulle give dem inspiration til at arbejde med læring i SFO gennem en legende tilgang. SFO-Leder ønsker at mødes med børnehaveklasselederne i november/december måned, for at evaluere om de pædagogiske overvejelser i forhold til arbejdet omkring den tidlige SFO start, har nået de ønskede mål, både socialt og fagligt. Vi har afholdt indskrivningsmøde og et forældremøde sidst i april måned. Her blev målene for den tidlige SFO start, det pædagogiske indhold af formiddagstimerne samt en beskrivelse af livet i SFO, gennemgået. Evaluering: SFO-Leder er tovholder på et evalueringsmøde med pædagoger, indskolingsleder og skoleleder. Mødet afholdes ultimo august måned og her vil vi gennemgå forløbet og se på, om der skal justeres eller ændres på nogle områder. Ligeledes vil vi inddrage de tilbagemeldinger, vi har fået fra forældre, omkring deres oplevelse af den tidlige skolestart. 4

5 Særlig evaluering af 1.maj starten er allerede foretaget på følgende måde: Vi har i ledelsen, evalueret tidlig SFO start sammen med de involverede pædagoger. Dette for at få klarhed over, hvilke tiltag vi kunne iværksætte til næste års tidlig SFO-start. Endvidere har SFO leder udarbejdet et spørgeskema til evaluering af forældrenes oplevelser af tidlig SFO start. Spørgsmålene lød som følgende: Hvordan oplevede du informationsniveauet ved forældremødet inden tidlig SFO start? Hvordan oplevede du informationen omkring formiddagens program? Hvordan oplevede du informationen omkring eftermiddagens aktiviteter? Hvordan oplevede du afleveringssituationen? Hvordan oplevede du formiddagens inddeling imellem undervisning og leg? Hvordan oplevede du afhentningssituationen? Hvordan oplevede du det faglige indhold af formiddagen? Hvordan oplevede du eftermiddagens aktiviteter? Har du tanker eller ideer der kan bidrage til evalueringen?. Der var 34 ud af 52 forældre, der svarede. Generelt set var der stor tilfredshed med den tidlige SFO start. Der var dog enkelte forældre der ønskede, at der var flere medarbejdere om morgenen til at tage imod børnene og som kunne støtte og hjælpe børnene med at sige farvel til forældrene. Derudover var der et ønske om mere struktur på dagen. Et fåtal af forældrene oplevede, at der var for meget fri leg og at der skulle mere fagligt indhold om formiddagen. Ledelsens egen evaluering konkluderede stort set det samme. Derfor bliver følgende tiltag implementeret til næste år: Der kommer mere personale på om morgenen. Dagens strukturerede undervisning begynder tidligere. Vi vil i højere grad synliggøre indholdet både det faglige indhold og tiltag i forhold til det sociale Skolebestyrelsen vil i år arbejde med principper for klassedannelse. Forankring af indholdsplan for SFO. Afsæt: Ledelsen har en klar strategi i forhold til implementering og forankring af indholdsplanen for SFO. SFO en har indarbejdet de 6 kerneområder fra Den fælles udvikling til livet i de daglige planlagte pædagogiske aktiviteter. 5

6 Alle medarbejdere arbejder ud fra en ugeplan, hvor hver enkelt medarbejder selv planlægger deres aktiviteter. Der er fra ledelsen side stillet krav om, at der dagligt skal finde aktiviteter sted, som indeholder fysisk udfoldelse og kreativitet. Det at have stor opmærksomhed på kerneområderne, har været med til at udvikle medarbejdernes professionsforståelse og udfordret dem i den daglige praksis. At have større fokus på den systematiske læring i forhold til de pædagogiske aktiviteter, har haft en positiv effekt på kvaliteten af hverdagen i SFO. I SFO har vi i løbet af året arbejdet med projektuger. Emnerne i disse uger har taget afsæt i kerneområderne og der har været gennemsigtighed i forhold til planlægning, udførelse og kommunikation med kollegaer og forældre. Vores tydelighed i projekterne har også medvirket til at formidlingen til børnene, har gjort dem mere forberedte på en anderledes struktur og indhold af eftermiddagens aktiviteter. Og koncentrationen og glæden har været større, end vi ellers oplever. I praksis har det udmøntet sig i rigtig mange, gode og spændende aktiviteter. Vi kan nævne udarbejdelsen af børnenes egne tegneserie, teaterstykker og hjemmelavede kanoer, lavet af træstammer, der er blevet udhulet, kanoerne skal søsættes når de er færdige. Vi har netop færdiggjort vores Livet i indskolingen på Sjælsøskolen version 2. Aktivitet: For at skærpe medarbejdernes faglig kompetencer, vil medarbejderne i år skulle gøre sig overvejelser over Tema-læringsmål-metode og aktiviteter-tegn på læring, i forbindelse med, de udfylder deres ugeplan. Dette vil sikre, at medarbejderen, tager udgangspunkt i de 6 kerneområder, når de planlægger deres aktiviteter for børnene. På et ugentligt møde vil medarbejderne på skift, præsentere en af sine aktiviteter, for resten af personalegruppen. Her vil Tema-læringsmål-metode og aktiviteter-tegn på læring uddybes og præsenteres ved hjælp af konkrete eksempler fra praksis. Tanken med dette er, at medarbejderne kan inspirerer hinanden og sætte ord på deres faglighed-også i et læringsperspektiv. For at sikre en alsidighed i SFO ens pædagogiske aktiviteter, vil dagen blive præsenteret på en ugetavle, der hænger i Fristedet. Hvert kerneområde har sin farve, så når medarbejderen planlægger ugen, vil der være et samarbejde i forhold til koordinering af aktiviteter. Ledelsen vil på den måde sikre, at der ikke er overvægt af tilbud fra et kerneområde. Ledelsen registrerer månedens aktiviteter og sammensætningen af disse. En fælles månedlig evaluering er med til at sikre, at der arbejdes ud fra alle 6 kerneområder. I år forsætter vi med projektuger i SFO. 6

7 Evaluering: Vi evaluerer vores projekter løbende på p-møder. Hver uge vil en medarbejder præsenterer sin evaluering fra en aktivitet, for resten at personalegruppen. Ledelsen vil løbende evaluere de forskellige tiltag, for at se om noget kan udbygges eller om der skal justeres på nogle områder. 2. UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING: Den lærende skole. Afsæt: En praksisanalyse af undervisningsdifferentiering (UD) ud fra modellen Den lærende skole og et nyt UD-fokus: Læringseffekt Læringsmiljøet: Eleverne modtager en undervisning, der veksler mellem lærer-/elev oplæg, makker-og gruppearbejde indenfor klassens- eller årgangens fællesskab. Desuden suppleres der med holddeling, som kan organiseres både inden i og udenfor klassen. Vi bruger CL-strukturer og andre fysiske aktiviteter i forbindelse med læring, så kroppen, praktiske materialer og udearealerne kommer i brug. 7

8 Eleverne arbejder indenfor de overordnede undervisningsmål, med mere specifikke personlige læringsmål. IWB og computere bliver inddraget i undervisningen, når det er hensigtsmæssigt. Der vælges bogsystemer og andre materialer, som giver mulighed for at differentiere. Eleverne bliver løbende inddraget i deres egne læringsmål ved elevsamtaler, elevplaner og i form af feedback ved opgaveløsning, fremlæggelser og afleveringer. Læringskulturen - herunder organisatoriske kompetencer: Som udgangspunkt er al undervisning organiseret indenfor klassefællesskabet med samme fælles, faglige mål for øje. Selve differentieringen sker på forskellig vis, det være sig både i forbindelse med elevens specifikke læringsmål indenfor det faglige område klassen arbejder med, materialevalg, behovet for lærerstøtte, tidsanvendelse, samt fordybelsesfaktor og udmøntning i det lærte. Vi benytter metoder fra Det fleksible klasserum, hvor bordopstillingen styres fra lærerside og hvor de enkelte borde har indbyggede vilkår, som leverne skal være bevidst om f.eks. kan man vælge at sætte sig ved det store bord tæt på læreren og her få meget støtte, eller man kan vælge enmandsbordet i en krog, hvis man kan klare sig selv og har brug for ro. Lærerne drøfter løbende på årgangen, hvilke elever der har brug for ekstra lærerstøtte, og de elever bliver tildelt holdundervisning eller anden form for støtte, afhængig af hvilken indsatsform eleverne har brug for. Lærerne (og pædagogerne) har alle et godt kendskab til eleverne på årgangen, og kan byde ind med sparring i forbindelse med både faglige- /sociale udfordringer. Dette betyder også, at lærerne arbejder fleksibelt og omlægger deres timer, når det er muligt, så det tilgodeser eleverne. Ressourcepersoner, herunder undervisningsvejledere, deltager henover året på teammøder og tilkaldes desuden ved behov, både omkring faglige og sociale emner. Læringskultur - herunder pædagogiske didaktiske kompetencer: Alle lærerne har gennem de sidste år arbejdet med undervisningsdifferentiering som begreb og de er klar over forskellen på undervisnings- og elevdifferentiering. De er bevidste om, at de har ansvaret for, at alle elever bliver tilgodeset indenfor de muligheder, som fællesskabet giver. De søger gerne råd og vejledning i forhold til deres elevgruppe, materialevalg, undervisningsmetoder o.a. hos både kollegaer og ressourcepersoner. Elevernes testresultater bliver evalueret i samråd med undervisningsvejlederen for det givne fag, og der indhentes sparring i forhold til det videre udviklingsforløb. Læringskultur herunder professionsforståelse, værdier, personlige forudsætninger: I en årrække har vi ved lærermøder og temamøder haft fokus på at tale om, hvilke kompetencer en professionel lærer gerne skal besidde i forhold til at opnå god læringseffekt. De kurser, som skolen har prioriteret, både individuelle og skolekurser, har da også haft fokus på især at udvikle ledelseskompetencer og relationelle kompetencer. I hele vores værdidebat er der lagt vægt på, hvilke handlinger der ønskes i forhold til 8

9 eleverne, forældrene og kollegaerne, selvfølgelig med afsæt i vores fire værdiord; faglighed, fællesskab, engagement og ansvarlighed, samt de tre kompetencer; faglighed, relationer og (klasse-)ledelse. Selvom det stadig kan være svært at definere, hvor smalt/bredt normal området er i forhold til elevernes forudsætninger, så oplever vi generelt, at tænkningen omkring børn i vanskeligheder har flyttet sig de sidste par år. Hvor man før i højere grad kunne tænke, at der måtte komme en SPU-lærer eller anden specialist og bringe eleven på niveau, så er der nu en større bevidsthed om, at det er klasselærer/faglærer, der har det overordnede ansvar for alle elevers udvikling, både fagligt og socialt. Dette bevirker også, at vi skal have et indgående kendskab til elevernes forudsætninger og være dygtige til at gennemtænke undervisning både på det strukturelle og indholdsmæssige plan i forhold til at tilgodese alle elevernes forudsætninger. Ledelse - herunder af Den lærende skole og Det professionelle miljø: Vi har de sidste fire år jævnligt har haft fokus på undervisningsdifferentiering. Alligevel oplever vi, at det stadig er et område, som er svært, og som der hele tiden skal arbejdes med og tales om. Vi skal være opmærksomme på ikke at lande i megen elevdifferentiering. Dette sagt især med tanke på vores holdtimer, som vi skal bruge til mange former for differentiering. Sammen med vores ressourcepersoner prøver vi stadig at rammesætte henholdsvis specialundervisning og undervisningsdifferentiering. Vi tænker, at megen af den specialundervisning der før har været knyttet til en elev og en enkelt lærer udenfor klassefællesskabet, nu skal foregå i klassen og gerne til glæde for flere elever, hvis muligt/nødvendigt. Men vi er også opmærksomme på, at der er grænser for, hvilke undervisningsmæssige behov som kan tilgodeses ved hjælp af undervisningsdifferentiering, og hvilke som kræver ekstra foranstaltninger. Vi arbejder løbende med vores forståelse af; at en ting er, at man har undervisningsmål for hele sin klasse, en anden ting er, at de enkelte elevers læringsmål er forskellige i forhold til deres forudsætninger. Men selvom man skal huske på, at elevernes forudsætninger er forskellige og at man derfor må se på den enkeltes resultat i forhold til dette, så er det vigtigt, at vi sætter tydelige mål for eleverne og har høje forventninger til dem alle. Ledelse herunder Rammesætning af redskaber og fremgangsmåde: Det er vigtigt, at undervisningsdifferentiering ikke er et mål i sig selv, men et middel til at se på alle elevers forudsætninger i forhold til den almene klasseundervisning og de overordnede mål og sætte disse forudsætninger i spil. Vi har målrettet vores kursusforløb/videreuddannelse i retning af at styrke kompetencerne til at variere undervisningsformerne, sætte mål og være systematiske. Vi har ønsket, at nytænke den gamle form for SPU-undervisning i forhold til trække den ind i klassen og tilgodese flere elever gennem holddannelse. Samtidig ville vi også gerne væk fra den stigmatisering, som enkelte elever risikerer at blive udsat for i den tidligere SPU-tænkning. 9

10 Vi har indført et afkrydsningsskema i forhold til at styrke og tydeliggøre vores viden omkring elevernes forudsætninger, både indenfor de forskellige fag og deres områder, samt det sociale. Vi har indført den udvidede elevplan i forhold til behovselever, som vi støtter med en ekstra lærer med holdtimer. Elevplanen er bygget op af følgende; afsæt, aktivitet og evaluering. Aktiviteter: Vi vil sætte fokus på læringseffekt Vi vil arbejde med at benævne de vigtigste kompetencer der øger eleverne læring Se på Hattie s forskning Arbejde med voksentilgangen til elever i vanskeligheder (og normalelever) Se på inklusionserfaringer og fremtrække virkemidler, som har haft positiv effekt Evaluering: ved skoleårets sidste store UR-møde i foråret vil vi sammen evaluere og gøre status 3. INKLUSION (Værdiarbejdet, forældreinddragelse) Afsæt: Sjælsøskolen er inkluderende - det forventes af skolerne i Rudersdal Kommune - vi skal og vi vil. Vi tænker grundlæggende at: alle børn og unge har ret til at indgå i faglige og sociale fællesskaber, hvis det giver mening for det enkelte barn og fællesskabet som gruppe Vi har altid arbejdet med inklusion, men siden har vi på en mere fokuseret måde arbejdet med inklusion og med at udvikle alles viden og kompetencer på inklusionsområdet. For at lykkes med inklusion er det først og fremmest et spørgsmål om indstilling og vilje hos alle i skolens fællesskab ledelse, medarbejdere, forældre og elever og omgivende samfund indstillingen om at alle elever i lokalsamfundet er vores, den lokale skoles elever. Dernæst er udfordringen at få alle gode intentioner og samarbejdet omkring inklusion til at fungere. Der er samtidig grænser for inklusion noget vi ikke vil kunne magte. Den grænse flyttes hele tiden gennem vores arbejde og indvundne erfaringer mod en større grad af inklusion. Vi er på vej. Vi har mange ressourcer til at håndtere inklusion: Lærere og pædagoger og ledelse Inklusionsvejleder AKT medarbejdere (pædagoger og lærere) Undervisningsvejledere Hold- og ressourcetimer Fuldtids støtte/specialpædagog 10

11 Støttekorpset decentral placering på institutionerne PPR psykolog, tale-/hørelærer, fysioterapeut m.m. Eksterne sparringspartnere Egebækskolen, Specialkonsulent Penge (Sjælsøskolen har pæne sorte tal på bundlinjen det gælder ikke alle skoler og vilkårene er dermed ret forskellige) Forældrene de er en vigtig part i inklusionssamarbejdet og uden deres støtte, forståelse og omsorg kan vi ikke lykkes Alligevel kan vi stå i situationer, hvor vi ikke føler vi har ressourcer nok det er oftest i akutte eller i meget tids/ressourcekrævende inklusionsproblemer og det kan give svære frustrationer. I foråret 2012 fastsatte vi (medarbejderne og skolebestyrelsen) Sjælsøskolens værdisæt. Her indgår værdien Fællesskab som foldes ud med bl.a. følgende sætning: Sjælsøskolen hviler på et lærende og inkluderende fællesskab, hvor mangfoldigheden ses som en styrke. Vi skal i skoleåret have sat fokus på dele af vores ressourcer: forældrene og på information/kommunikation, og samtidig skal vi arbejde med at anvende alle ressourcerne på en effektiv måde Aktivitet: Vi vil arbejde med forankring af Sjælsøskolens nye værdisæt i skolebestyrelsen og i forhold til forældregruppen Vi vil arbejde med kommunikation om inklusion i forhold til forældregruppen herunder udarbejde en folder om inklusion på Sjælsøskolen Vi vil arbejde med indsatstrappen i inklusionsarbejdet og drøfte arbejdsgange og den praktiske brug af vores inklusionsberedskab Vi vil se på gode historier om inklusion og arbejde på, om vi kan lave en elektronisk pjece, som bl.a. indeholder interview med forældre med et inklusionsbarn på Sjælsøskolen Vi vil drøfte med undervisningsvejlederne hvordan de kan støtte op omkring inklusionselever Evaluering: i forbindelse med udarbejdelsen af Skoleredegørelsen for vil vi evaluerer årets inklusionsindsatser i ledelsen og sammen med nøglepersonerne i arbejdet: inklusionsvejleder, støttepædagog, psykolog, udvalgte lærere, mm 4. EGNE INDSATSER (fasedrøftelse, blok 2, matematik (tiim), idræt, DSA, læsning, itsatsningen, Håndværk og Design) Sjælsøskolens faseopdeling. Afsæt: Ved starten af skoleåret proklamerede vi, at Sjælsøskolen var en faseopdelt skole. Det betød overordnet set, at man som lærer kun er tilknyttet en afdeling, og der 11

12 var en afdelingsleder i hver fase. Vi har nu arbejdet med denne faseopdeling (indskoling bh.-3.kl; mellemtrinnet 4.-6.kl; udskolingen 7.-9.kl.) i 4 år og udviklet vores ekspertise med at undervise den aktuelle aldersgruppe med de faglige mål, der findes der. Vi har også arbejdet med overgange og faglig progression. Vores lærerteam er blevet meget erfarne med hinanden. Afdelingerne har udtrykt tilfredshed med faseopdelingen, men vilkårene på mellemtrinnet er forskellige fra de andre afdelinger, og der er samlet set grund til at lave et eftersyn af vores fasepraksis. Mellemtrinnets klasser er reelt opdelt en ekstra gang. Udeskoleprojektet på 6.klassetrin betyder, at der her er en lærergruppe, som har en et-årig fase. De er særligt uddannede, både som lærere men også som fritidsvejledere. Udeskoleprojektet passer særlig godt til 6.årgang, hvor vi får nye elever fra vores fødeskole, og hvor vi danner nye klasser. De øvrige lærere på mellemtrinnet har en toårig fase 4. og 5.kl. Det giver et ekstra lærerskift for børnene, det giver kortere tid til at opbygge relationer mellem lærer og elev, mm. Politisk er der planer om at ændre skolestrukturen i Birkerød Øst (vores område). Lige nu er planen, at Sjælsøskolen skal modtage eleverne fra Høsterkøb Skole fra starten af 5.klasse fra skoleåret Derfor må vi forholde os til det. Samtidig er der fremtidige elevtalsprognoser, som tyder på et elevtalsfald i ret stort omfang fra til Dette forventede elevtalsfald kan teoretisk ændre de hidtidige politiske skolestrukturplaner. Så vi vil i dette skoleår forsøge at forholde os til vores egne faseerfaringer og koble vores fasedrøftelse med de politiske vinde på området og lægge en fremtidsplan. Aktivitet: Skolens faseopdeling gennemdrøftes i lærergruppen ved flere fælles møder Vi vil indsamle fase-erfaringer fra andre skoler og i litteratur Vi vil søge at lægge en fremtidsplan for Sjælsøskolens faseopdeling Vi vil arbejde med at systematisere den faglige progression (starte med da og mat) og beskrive overgangene Evaluering: I forbindelse med udarbejdelsen af Skoleredegørelsen for vil vi evaluere årets arbejde med fasedrøftelser og se på konklusionerne Blok 2: Afsæt I fik vi den glædelige nyhed at der var afsat penge til facelift af Sjælsøskolen. Blok 2 har altid været en åben blok. I 2004 fik vi skydevægge i blokken, og vi fik på denne måde visuelt afgrænsede arbejdsområder. Vi havde desværre store problemer med lyden i blokken, hvad der var meget frustrerende for elever og lærere. Lærerne oplevede sig begrænset i deres valg ved organiseringen af undervisningen, og elever klagede over, at de ikke kunne høre deres egen lærer undervise men i stedet naboklassens lærer. 12

13 Aktivitet: Blok 2 ombygges for at få styr på lyden og samtidig ønsker vi: Fleksibilitet, en vis åbenhed og et fælles areal til samlinger og optræden samtidig skal der være mulighed for at skabe ro omkring den enkelte elev eller en gruppe elever når det er behovet i undervisningen. Vi ønsker fleksibilitet både i forhold til klasser af forskellig størrelse, men også i forhold til arbejdet indenfor klassen. Nogle gange har vi brug for en fælles klasseundervisning, nogle gange en fælles opstart af flere klasser, nogle gange opdeler vi eleverne i mindre grupper, eller vi har elever, som profiterer af at arbejde i et lille og afskærmet miljø for at kunne koncentrere sig. Vi laver nu forrum, med ruder mellem klasselokale og forrum, således at læreren har overblik over, hvad der sker i forrummet, og kan komme og hjælpe eleverne, når de har brug for det, samtidig med at der i forrummet er færre forstyrrelser. Vi ønsker stadig en vis form for åbenhed. Man må gerne kunne fornemme, at der er andre elever og lærere i blokken, så man forstår hvad der sker omkring en. Det gør også at man lærer at tage hensyn. Her er undervisning ikke en privatsag, det er noget der foregår i interaktion med andre. Ud over flere vinduespartier, forrum og grupperum får vi løftet loftet i fællesrummet, således at der fra gulv til loft nu bliver 4-5 meter. På denne måde kommer blokken til at virke åben og lys, samtidig med, at vi akustisk får lukket af til klasserne. Og højt til loftet giver store flyvske tanker og ideer. Tidshorisonten for ombygningen af blok 2 er til efterårsferien. Efter planen bør vi kunne flytte tilbage i blokken i uge 43. Indtil videre går arbejdet efter planen og elever, lærere og ledelse glæder sig utrolig meget til at tage de nye lokaler i brug. MATEMATIK og TIIM (tidlig intensiv indsats i matematik): Indsatsområder for matematikundervisningen på Sjælsøskolen 2012/13 For det kommende skoleår vil følgende 3 områder være i fokus for matematikundervisningen på Sjælsøskolen. Fokuspunkterne vil være en central del af de fagteammøder, der afholdes i løbet af året. Fagteammøderne vil bl.a. blive brugt til at give faglig sparring, bl.a. indenfor TIIM undervisning. TIIM (herunder børn med særlige behov i matematik). TIIM undervisningen bliver i år en integreret del af skolens matematikberedskab for elever, som har særlige behov i matematik. TIIM understøtter en fast systematik i arbejdet med elever med særlige behov i matematik. En del af tankegangene og opmærksomhedspunkterne fra TIIM undervisningen skal overføres til resten af matematikundervisningen på Sjælsøskolen. Dette skal sikre, at vi på Sjælsøskolen med en højere grad af professionalisme kan hjælpe elever med særlige behov i matematik. Matematiske kompetencer (herunder den mundtlig matematikprøve). Fra skoleåret 2012/13 genindføres den mundtlige matematikprøve som et udtræksfag. Det bevirker, at der i matematikundervisningens planlægning, gennemførsel og 13

14 evaluering er fokus på de matematiske kompetencer, eleverne skal bedømmes på til den mundtlige prøve. Vi afventer stadig konkrete retningslinjer for gennemførslen af prøveformen fra Undervisningsministeriet side. Til at understøtte tænkningen fra Fælles Mål 2009 og den mundtlige prøve har Rudersdal kommune fået udført de kommunale Dynamat-test, som fra dette skoleår skal implementeres som en naturlig del af evalueringen for mellemtrinnet (4. klasse) og udskolingen (7. klasse). Matematikkens dag. I gennem de sidste to år har Matematikkens Dag (torsdag d. 15. nov.) været en fast tradition på Sjælsøskolen. Denne tradition fastholdes for at skabe oplysning og opmærksomhed omkring faget. I år er temaet Matematik på spil. Der er allerede inden skolestart lavet arbejdsgrupper, som skal få ideer til, hvordan man kan arbejde med temaet matematik på spil. Læsning: Med udgangspunkt i: Kommunens etårige indsatsområder for 12/13 HOT-listen 2012 (udarbejdet af Dansklærerforeningen og Nationalt Videncenter for Læsning) er følgende læseindsatsområder på Sjælsøskolen i det kommende skoleår. Genrepædagogik: Afsæt: Genrepædagogik/ Genreskrivning var sidste år et kommunalt indsatsområde. Dette blev implementeret i arbejdet i alle fagudvalg i samarbejde med undervisningsvejlederne. Vi fortsætter dette samarbejde. Aktivitet: Der er indkøbt materialer, som lærerne er blevet vejledt i at anvende. Både sidste år og i år arbejdes der med Genrepædagogikken på fagudvalgsmøder så erfaringerne kan spredes. Evaluering: En mere systematisk evaluering vil forekomme, når Læsevejlederen afholder læsekonferencer med de enkelte lærere. Opdagende skrivning: Afsæt: Dette område blev et fokuspunkt ved et tilfælde sidste skoleår. Begge bh.kl.lærere blev introduceret til området ved en læsekonference og arbejdede selv videre. Aktivitet: Der arbejdes i år mere formaliseret og struktureret med området. Evaluering: Læsevejlederen følger op ved læsekonferencerne. Test/evaluering: Afsæt: Eftersom de kommunale test nu er afskaffet, er fokus nu på de nationale test, hvor omdrejningspunktet er at få implementeret disse test fuldt ud som et godt arbejdsredskab til at videreudvikle elevernes læsning. Testene blev sidste år gennemgået og analyseret ved læsekonferencer. Hver elev fik en læseprofil. Netop via dette grundige analysearbejde gav mange af lærerne udtryk for, at testen var et godt arbejdsredskab for den videre undervisning. Aktivitet: Lærerne opfordres i år til også at arbejde med den frivillige test i efteråret, således at hver elev har mulighed for at videreudvikle sig på det rette punkt indenfor læsningens mange områder inden den nationale test i foråret. Evaluering: Testen følges op af en læsekonference, med en grundig analyse af resultatet ud fra profilbeskrivelserne fra bogen: Nationale test og anden evaluering af elevens læsning. 14

15 Vi fortsætter med vores morgenlæsestund på 20 min - alle dage i året og i alle klasser. På niende årgang har vi som et lille forsøg indført avislæsning i læsemodulet. Elever giver udtryk for at det er deres eneste input til deres omverdensforståelse. (NB). IT-satsningen: Afsæt I skoleåret har vi fået opsat en projektor eller interaktiv tavle i alle faglokaler med en fast stationær pc. I alle klasselokaler i blok 1 og 3 er der blevet opsat IWB med en tilkoblet stationær computer. Lærerne i de to pågældende blokke har fået et introduktionskursus og et fagfagligt kursus i brugen af IWB og dets muligheder. De interaktive tavler bliver nu efter lidt tekniske udfordringer og en tilvænningsperiode inddraget som et naturligt redskab i undervisningen. Der er dog stor forskel på, i hvor stor udstrækning de interaktive tavlers mange muligheder bliver inddraget. Vi har fortsat store problemer med kapacitet, stabilitet og hurtighed i vores trådløse netværk. Det betyder, at der er flere, der fravælger brugen af computere i undervisningssammenhænge, hvor det ellers fagdidaktisk kunne være naturligt og givtigt at inddrage IT. Vores netværk er blevet målt af eksterne fagfolk i juni Vi ser frem til et netværk, der kan dække de behov vi har for et stabilt og hurtigt netværk, sådan at der er let adgang til IT i undervisningen. Stabilt trådløst netværk er en afgørende forudsætning. Aktivitet Indkøbe og opsætte IWB i alle lokaler i blok 2 efter endt renovering Indkøbe digitale læremidler Der er afsat kursustid til alle lærere til at opkvalificere brugen af IWB i undervisningen Der er afsat tid til en pædagogisk it-vejleder, der ud over at tage sig af det tekniske vil vejlede og afholde mindre kurser for kollegaer. Eleverne i 7. klasse får et 30 timers medieforløb, hvor målet er, at de får kendskab til og kan bruge forskellige præsentations og redigeringsprogrammer. Yderligere er målet at udvikle elevernes kompetencer, sådan at de bevidst og kritisk kan forholde sig til at vælge den mest hensigtsmæssige formidlingstype i forhold til fagligt indhold og målgruppe. Dansklærerne på 8. og 9. årgang deltager sammen med andre dansklærere i Rudersdal og Gentofte kommune i et interventionsforskningsprojekt, hvor målet er at udvikle lærernes it-fagdidaktiske kompetencer gennem systematiseret videndeling og udvikling i team. Påbegynde diskussioner angående lokal implementering af Rudersdals digitaliseringsplan Evaluering Vi vil i fagteamene diskutere og evaluere inddragelsen af it: hvilke muligheder og begrænsninger er der, hvilke tiltag er ønskelige som fx kursusvirksomhed og indkøb af materialer. Det handler ikke om at bruge it mest muligt, men at inddrage it, hvor det kan give et større læringsudbytte, være en motivationsfaktor, og/eller hvor det er med til at øge 15

16 elevernes it-kompetencer. Og faget kommer før it = det er faget og læringsudbyttet som styrer it og ikke omvendt. Håndværk og Design (nyt kommende fag): Afsæt: Vi har på Sjælsøskolen valgt at være med i et udviklingsprojekt søsat af undervisningsministeriet, omhandlende sløjd og håndarbejde. Tidligere har undervisningen i de to fag foregået hver for sig med to ugentlige lektioner til hvert fag på femte årgang. Aktivitet: I indeværende skoleår skal de to fag smelte sammen under titlen Håndværk og design, Faget har hermed fået fire undervisningslektioner ugentligt. Undervisningen skal vægtes mellem de tre hovedområder i den foreløbige læseplan, som er: håndværksmæssige teknikker, designprocessen og materiel kultur. Vi arbejder med forskellige designteorier, idegenerering, modelarbejde og praktisk arbejde. Alle forløb skal indeholde elementer fra de to gamle fag og et eller flere af de tre hovedområder. Evaluering: Evalueringen foregår dels sammen med eleverne i form af logbog og samtale og for underviserne med afsæt i refleksionsspørgsmål udsendt af Ministeriet. Den endelige evaluering foretages af Ministeriet med henblik på at ændre faget i folkeskolen fremadrettet. på vegne af mange bidragydere /Frank Munk-Olsen 16