Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker , opfølgning

Transkript

1 DDA Datamateriale Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker , opfølgning Undersøgelsen blev oprindelig gennemført af Kristian Kidholm PUBLIKATIONSBETINGELSER Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C 1. udgave, Udlevering af datamaterialer til sekundær analyse sker ved henvendelse til Dansk Data Arkiv, som formidler eventuelt nødvendige kontakter til primærundersøgeren. Ved publikation af undersøgelsesresultater på basis af et således udleveret datamateriale bør såvel primærundersøgeren som DDA nævnes. Følgende oplysninger foreslås medtaget, idet parentesernes indhold tilpasses. "Under udarbejdelse af denne (publikation/bog/

2 artikel/opgave) er anvendt datamateriale fra Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker 1993, opfølgning, som oprindeligt blev indsamlet af Socialforskningsinstituttet, Borgergade 28, DK-1300 København K for Kristian Kidholm, Odense Universitet: Center for Helsetjensteforskning og Socialpolitik, Winsløwparken 17, DK-5000 Odense C. Dette datamateriale blev med tilhørende dokumentation stillet til rådighed gennem Dansk Data Arkiv (arkivnummer DDA-6985). For analyseresultater og fortolkninger i nærværende (publikation/bog/artikel/opgave) indestår alene (forfatteren)." Publikationer bør i tre eksemplarer tilstilles DDA, som viderebefordrer et eksemplar til primærundersøgeren. Dansk Data Arkiv Islandsgade 10, DK-5000 Odense C. Forslag til bibliografisk reference FORORD Datamateriale DDA-6985: Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker 1993, opfølgning. Primærundersøger: Kristian Kidholm DDA udgave (ved Jan Jensen og Martin H. Nielsen) Odense, Dansk Data Arkiv datafil (164 respondenter, 262 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (211 pp.). Nærværende datadokumentationspublikation er udarbejdet på baggrund af et datasæt, der blev indsamlet af Socialforskningsinstituttet, Borgergade 28, DK-1300 København K for Kristian Kidholm, Odense Universitet: Center for Helsetjensteforskning og Socialpolitik, Winsløwparken 17, DK-5000 Odense C. og som, sammen med de nødvendige beskrivende dokumenter, blev aflevere til DDA i januar 1996 med henblik på færdigoparbejdning og vid ereformidling til sekundær analyse. Færdigoparbejdningen af datamaterialet og udarbejdelsen af denne publikation er gennemført af Jan Jensen og Martin H. Nielsen i DDA, hvor materialet er arkiveret som DDA-6985: Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker 1993, opfølgning.

3 Datadokumentationspublikationen følger så vidt muligt standarder, som er fastlagt i et internationalt samarbejde mellem samfundsvidenskabelige databanker; der er redegjort for publikationens opbygning i den læsevejledning, som følger umiddelbart efter dette forord. Publikationen er - bortset fra det bagest optrykte spørgeskema - fuldstændig maskinlæsbar og foreligger hermed trykt i et mindre oplag. Spørgeskemaet er optrykt i sin oprindelige form for at vise brugere af materialet, hvordan spørgsmålene har været forelagt respondenterne; spørgeskemaets struktur kan af tekniske grunde ikke fuldstændig reproduceres i kodebogen. Publikationen er et teknisk orienteret produkt, hvis oplysninger er nødvendige for analyse af det beskrevne datamateriale; men det skal understreges, at man i reanalysesammenhæng skal være opmærksom på eventuelle repræsentativitetsproblemer og på generaliseringsbetingelser. Da datamaterialets repræsentativitet for et givet univers ikke kan aflæses ud fra kodebogens frekvensfordelinger, bør man ikke publicere med udgangspunkt i kodebogen alene. Alle henvendelser vedrørende publikationen såvel som det tilhørende datasæt rettes til DDA. DANSK DATA ARKIV Februar, 2001 LÆSEVEJLEDNING Dansk Data Arkivs datadokumentationspublikationer består af en studiebeskrivelse, en indledning og en kodebog med variabelbeskrivelser. Læsevejledningens hovedsigte er at forklare betydningen af de mange enkeltoplysninger som er medtaget ved beskrivelsen af hver enkelt variabel i kodebogen. Studiebeskrivelsen Studiebeskrivelsen indledes med nogle få status- og klassifikationsoplysninger og er herudover opdelt i fem hovedafsnit. I første afsnit identificeres så vidt muligt alle de personer og/eller institutioner som har spillet en rolle i forbindelse med undersøgelsen. I andet afsnit findes, foruden en kort beskrivelse af emnet, en række oplysninger om

4 dataindsamlingen: definitioner af univers og observationsenheder, beskrivelse af udvælgelsesprocedure samt eventuel vægtning, karakteristika vedrørende dataindsamlingen og det genererede datasæt. Tredje afsnit indeholder oplysninger som er af betydning for en sekundær analyse af datamaterialet. Der er angivelse af adgangsbetingelserne (der kan forekomme lovgivningsmæssige eller donorspecificerede restriktioner), og der er oplysninger om validering af data foretaget af primærundersøgeren eller i dataarkivet. Studiebeskrivelsens sidste to afsnit indeholder referencer af forskellig art. I afsnit fire findes en litteraturliste med publikationer/rapporter/notater med tilknytning til den oprindelige undersøgelse eller til senere analyser af datasættet; videre er der i dette afsnit referencer til beslægtede studier. Endelig er der i studiebeskrivelsens sidste afsnit en oversigt over datasættets medtagne baggrundsvariable, hovedsageligt socio-demografiske karakteristika for respondenterne. Indledningen Studiebeskrivelsen efterfølges af en indledning med en kort beskrivelse af den behandling (vi kalder det oparbejdning) som datamaterialet har været underkastet i DDA med oparbejderens kommentarer om specielle problemer. Desuden indeholder indledningen forskellige generelle oplysninger om materialet som kan være af interesse for brugere. Kodebogen Herefter følger kodebogen som er en beskrivelse fra første til sidste variabel af hvad der er målt. Kodebogen er søgt udarbejdet så detaljeret, som muligt, med inkorporering af den fuldstændige tekst fra spørgeskemaet samt eventuelle kodevejledninger og instruktioner til interviewerne. DDA's format for variabeldokumentation kaldes OSIRIS-formatet. Det tilhørende datasystem benyttes ikke længere. Grunden til at formatet stadig anvendes af DDA og af en del udenlandske arkiver er at det giver mulighed for en struktureret og meget omfattende maskinlæsbar dokumentation af variablene. Desuden er OSIRIS-formaterede filer nemme at bruge som inddata til andre statistiske programpakker som fx SPSS og SAS. Der er i DDA udviklet et program, OSI-SPC som ud fra datamaterialet i

5 OSIRIS-format laver 'setups' til SPSS og SAS. Variabeldokumentationen Herunder bringes et eksempel på hvorledes en variabel dokumenteres i DDA (eksemplet stammer fra DDA-1077). V0304 ÆGTEFÆLLES ERHVERVSUDD. start 1619, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V6, V Har Deres ægtefælle/samlever fuldført nogen erhvervsuddannelse? % md Ja Nej, gå til spørgsmål 98.C (V307) Uoplyst Irrelevant svarprocent: 73 Variablen indledes med et nummer og en etiket. Nummeret (V0304) er en entydig reference så analyseprogrammerne kan finde frem til det ønskede datafelt. Etiketten genfindes i indholdsfortegnelsen. Der angives en startposition i posten (her 1619) samt værdierne for manglende data (missing data). Manglende data er i DDA standardiserede således at uoplystkategorien kodes 9 (99, 999 osv., afhængigt af variablens bredde). Uoplystkategorien angiver at der ikke findes oplysninger for den givne respondent. Irrelevantkategorien kodes 10 (100, 1000 osv.) og anvendes ved filtrerede variable. Variablen her er filtreret, og der er en henvisning til de filtrerende variable (V6 og V295). Der vil derfor være respondenter der ikke skal besvare dette spørgsmål, og som vil være kodet irrelevant. Så følger spørgsmålet med en angivelse af spørgsmålets nummer i spørgeskemaet samt den fuldstændige spørgsmålstekst. Der kan her også være en henvisning til en note bag i kodebogen og en uddybende kommentar fx. en interviewerinstruktion. Svarkategorierne består af en numerisk kode og af en beskrivelse. Ved prækodede spørgsmål er det den tekst der står

6 i spørgeskemaet, for åbne spørgsmåls vedkommende de klassifikationer der er givet i kodenøglen. I visse tilfælde er der slet ikke medtaget information på svarkategori-niveau; dette vil typisk være tilfældet i forbindelse med kontinuerte variable (fx indkomst), eller hvor kategoriernes antal er stort og deres indhold indlysende (fx fødselsår), samt ved alfabetiske variable. Ud for svarkategorierne er der nogle kolonner. Første kolonne er en procent beregnet på grundlag af frekvenser for de enkelte kategorier. En bindestreg ud for en kategori betyder at ingen respondenter faldt i denne klasse. Grundlaget for procentberegningen er anført nederst. Procenterne kan være absolutte ("%") eller vægtede ("v%"). Totalen kan variere en smule fra variabel til variabel hvis der anvendes vægtning. Kolonnen mærket "md%" angiver et procenttal hvor der er set bort fra respondenter, som er kodet for manglende data (typisk "uoplyst" eller "irrelevant"). Den total der er grundlaget for procentberegningen, er anført nederst som den procentdel, dette antal udgør af det totale antal ("svarprocent= "). De udelukkede kategorier er i kolonnen markeret med et punktum, mens bindestregen igen anvendes til at angive at kategorien ikke indeholdt nogen respondenter. Kolonnen viser den procentvise fordeling af 'substantielle' svar. Kolonnen som viser "antal" angiver ud for hver svarkategori det absolutte, uvægtede antal observationsenheder (de faktiske respondenter i datasættet). Summen af denne kolonnes tal angiver det totale antal respondenter og er følgelig den samme i alle variable. En bindestreg anvendes også her til at angive at ingen respondenter faldt i denne kategori. Sekundær analyse Henvendelse vedrørende undersøgelsen skal rettes til Dansk Data Arkiv og ikke til primærundersøgeren. Dette sker for at forstyrre primærundersøgeren (donor) mindst muligt, og fordi DDA har nyeste version af data og dokumentation samt yderligere dokumentation til belysning af eventuelle uklarheder eller fejl. Se også publikationsbetingelserne forrest. Ansvaret for analyseresultater og foretagne konklusioner ligger altid hos den, der foretager den sekundære analyse. STANDARD STUDIEBESKRIVELSE Titel: Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker 1993, opfølgning

7 Undersøgelsens nuværende og forventede status i DDA: data findes i DDA i OSIRIS format med maskinlæsbar dokumentation (klasse D). Undersøgelsens placering i klynge(r): social-fysik og regionalforskning; mikroøkonomi. Relevante nøgleord for undersøgelsen: danske nøgleord: forebyggelse af trafikulykker; trafikulykker, forebyggelse af; trafiksikkerhed og trafikulykker; trafikulykker og trafiksikkerhed; bilkørsel; transportmidler, vurdering af risiko ved; sikkerhedsudstyr i transportmidler; air-bag. Sprog anvendt i denne undersøgelse: Dansk. IDENTIFIKATIONER OG REFERENCER Bibliografisk reference: Datamateriale DDA-6985: Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker 1993, opfølgning. Primærundersøger: Kristian Kidholm. DDA-6985, 1. udgave (ved Jan Jensen og Martin Hother Nielsen). Odense, Dansk Data Arkiv datafil (164 respondenter, 262 variable) med tilhørende maskinlæsbar dokumentation (211 pp.). Lokalarkiv hvor studiet forefindes: Studienummer (datasæt): Donor (afleverende instans): Kidholm, Kristian. OU: Center for Helsetjenesteforskning og Socialpolitik. Winsløwparken 17, DK-5000 Odense C. Primær-undersøgelsesleder (forskningsinstitution): Kidholm, Kristian. OU: Center for Helsetjenesteforskning og Socialpolitik. Winsløwparken 17, DK-5000 Odense C. Dataindsamler: Socialforskningsinstituttet. Borgergade 28, DK-1300 København K. Projektnummer: Yderligere oplysninger: Projektnummeret er Socialforskningsinstituttets undersøgelsesnummer. Opdragsgiver: Vejdirektoratet. ANALYSEBETINGELSER Undersøgelsens emne (kort beskrivelse): På grund af usikkerhed i Vejdirektoratets hidtidige beregninger af velfærdstabet ved trafikuheld og udviklingen af forbedrede metoder til måling af individets værdisætning af trafiksikkerhed blev der i februar 1993 gennemført en undersøgelse af den danske befolknings værdisætning af trafiksikkerhed. Formålet med undersøgelsen er at estimere befolkningens betalingsvilje for den reduktion i risikoen for fatale og ikke-fatale personskader ved trafikulykker, der opnås ved anlægsarbejder i vejsektoren. Det er således ikke befolkningens værdisætning af det hidtil opnåede trafiksikkerhedsniveau, som undersøges, men alene befolkningens værdisætning af forbedringer i trafiksikkerheden. Dataindsamlingen fandt sted som led i Socialforskningsinstituttets omnibusundersøgelse i februar 1993 (DDA-1744) og der blev til statistisk belysning af trafiksikkerhed indhentet oplysninger om:

8 - hvorvidt respondenten har bil, og hvor meget den benyttes; - hvor meget respondenten selv har kørt i den sidste måned; - hvorvidt respondenten selv eller familie har været udsat for en trafikulykke; - respondentens vurdering af hvilke transportmidler, der har størst risiko; - hvorvidt respondenten kan lide at køre hurtigt, og om respondenten er bekymret for en trafikulykke; - respondentens vurdering af egen risiko for at blive dræbt; - respondentens ønske om forøget sikkerhed i forskellige situationer i forhold til, hvad det koster at sikre sig. Nærværende undersøgelse er en opfølgning på "DDA-2397: Betalingsvilje for forebyggelse af sygdom, 1993" for at teste reliabiliteten i data. Datatype: Spørgeskemaundersøgelse. Observationsenheder: Individer. Antal observationsenheder (respondenter): antal respondenter (uvægtet): 164. Datasættets størrelse: 164 respondenter; 262 variable pr. respondent. Det arkiverede studies fuldstændighed: 36 spørgeskemaspørgsmål/tests; 100% heraf medtaget i datasættet. Periode dækket af undersøgelsen: Start på periode: Slut på periode: Dimensioner i tid: Panel studie. Definition af det univers hvorfra stikprøven er udtaget: aldersgrænser. Personer, der på undersøgelsestidspunktet har bopæl i Danmark, og som på undersøgelsestidspunktet er fyldt 18 år. Udvælgelsesprocedurer: Simpel tilfældig udvælgelse. Stikprøven udtrækkes ved simpel tilfældig udvælgelse fra hele populationen ud fra CPR-registret. Undersøgelsens geografiske univers: national. DK. Tidsrum for dataindsamling: Start: Slut: Dataindsamlingsmetode: mundtligt interview. På grund af spørgsmålenes sværhedsgrad blev betalingsviljeestimaterne indsamlet ved personligt interview. Skema/test-type: struktureret spørgeskema. Forholdsregler til imødegåelse af frafald: Alle respondenter blev, hvis det var nødvendigt, forsøgt kontaktet minimum tre gange på bopælen. Dataindsamlingspersonale: Socialforskningsinstituttets faste interviewerstab. BETINGELSER VED REANALYSE

9 Nuværende datarepræsentation: enkel hulning (karakter-repræsentation). Anvendelige analyse-pakker: OSIRIS; SPSS. SAS og BMDP. Sprog anvendt i det skriftlige materiale: Studiebeskrivelse: Dansk og engelsk. Skemaer: Dansk. Kodebog: Dansk. Adgangsbetingelser: ingen restriktioner ved videnskabelig/statistisk anvendelse. Adgangstilladelse indhentes hos: Kidholm, Kristian. OU: Center for Helsetjenesteforskning og Socialpolitik. Winsløwparken 17, DK-5000 Odense C. REFERENCER TIL RELEVANTE PUBLIKATIONER/RESULTATER/STUDIER Publikationer/rapporter fra primær-undersøgeren: (1) Kidholm, Kristian: Estimation af betalingsvilje for forebyggelse af personskader ved trafikulykker. Udgivelse i serien fra det samfundsvidenskabelige fakultet på Odense Universitet, 263 pp MEDTAGNE BAGGRUNDSVARIABLE Centrale personoplysninger: alder, eksakt; køn; civilstand. Bopæl: lokalsamfundets navn. Boligforhold: boligtype. Husstandens karakteristika: respondentens stilling i husstanden; børn tilstede; børnenes alder. Beskæftigelse: respondent: stillingsbetegnelse (eller: kode); respondent: beskæftigelsesmæssig status; ægtefælle: stillingsbetegnelse; ægtefælle: beskæftigelsesmæssige status. Indkomst: hele husstanden: nettoindkomst. Uddannelse: respondenten: højest opnåede eksamen; ægtefælle: højest opnåede eksamen. Andre baggrundsvariable: Ægtefælles alder. INDLEDNING Undersøgelsen "Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker 1993, opfølgning" blev oprindelig foretaget af Kristian Kidholm, Odense Universitet: Center for Helsetjensteforskning og Socialpolitik, Winsløwparken 17, DK-5000 Odense C. Undersøgelsen er en opfølgning på DDA-2397 "Betalingsvilje for forebyggelse af trafikulykker 1993" for at teste reliabiliteten i data. DDA modtog datamaterialet sammen med omfattende dokumentations

10 materiale medio januar 1996 fra Kristian Kidholm med henblik på arkivering, oparbejdning og eventuel videreudlevering for sekundær analyse. Datamaterialet forelå i form af en SPSS fil, og oparbejdningen i DDA har omfattet en konvertering af data fra SPSS til DDA's arkivformat, OSIRIS, samt udarbejdelse af nærværende datadokumentation. Manglende data I det oprindelige datamateriale er der anvendt to koder for manglende data (MD), og disse er bibeholdt under oparbejdningen. 9, 99, 999,... for "uoplyst" (spørgsmålet burde være besvaret, men er ikke blevet det). 10, 100, 1000,... for "irrelevant" (et afgivet svar i et tidligere spørgsmål (filter) har medført, at det forhåndenværende spørgsmål ikke skulle besvares; i kodebogen vil der i beskrivelsen af variable, der er genereret på basis af sådanne filterende spørgsmål, være en henvisning til filtervariablen på formen FILTER: Vnnn). I enkelte tilfælde, hvor denne omkodningspraksis er fraveget, vil det være noteret i kodebogens dokumentation af de pågældende variable. Det skal understreges, at det oparbejdede materiale ikke er korrigeret for filter-fejl; alle betydende koder i det oprindelige materiale har bibeholdt deres værdi. Referencer KODEBOG I kodebogens beskrivelser af variable, der er genereret på basis af det ved undersøgelsen anvendte spørgeskema, vil spørgsmålsteksten være indledt med en reference til spørgsmålsnummeret. V0001 DDA STUDIENUMMER start 1, bredde 4

11 DDA studienummer Variablen har værdien 6985 for alle respondenter. V0002 DDA LØBENUMMER start 5, bredde 3 DDA løbenummer Variablen er kodet i intervallet V0003 US.NUMMER 7310 start 8, bredde 4 US. nummer 7310 Variablen har værdien 7310 for alle respondenter. V0004 SKEMA TYPE start 12, bredde 1 Skema type Variablen har værdien 164 for alle respondenter. Tekst 1: De første spørgsmål handler om Dem selv og Deres familie. V0005 IP S KØN start 13 Spm. 1: Er De? Mand Kvinde V0006 FØDSELSMÅNED

12 start 14 Spm. 2.a: Hvornår er De født? Måned: Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December V0007 FØDSELSÅR start 16, bredde 4 Spm. 2.b: Hvornår er De født? År: Variablen er kodet i intervallet V0008 SKOLEUDDANNELSE start 20 Spm. 3: Hvilken skoleuddannelse har De? Under 7 års skolegang års skolegang års skolegang Studenter-, HF-eksamen V0009 ERHVERVSUDDANNELSE start 21 Spm. 4: Har De en erhvervsuddannelse?

13 Ja Nej (gå til spm. 6 (V11)) V0010 HVILKEN ERHVERVSUDD. start 22, manglende data: >=10 FILTER: V9 Spm. 4.a: Har De en erhvervsuddannelse? Hvilken Hvis flere, angiv den højeste % md Specialarbejderuddannelse EFG-basisår, men ikke udlært Fuldført lærlinge- eller elevuddannelse Anden faglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemvarig videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Irrelevant svarprocent: 70 Spm. 5 udgår. Filter: F Hvis interviewperson er arbejdsløs, under uddannelse, selvstændig eller ikke tidligere har været beskæftiget. V0011 OFF. ELLER PRIVAT ANSAT start 24, manglende data: >=10 FILTER: F1 Spm. 6: Er De offentlig eller privat ansat? % md Offentlig ansat Privat ansat Irrelevant

14 svarprocent: 58 FILTER: F Interviewperson sidder ikke som leder, mellemleder eller lignende. V0012 ANTAL UNDERORDNEDE start 26, manglende data: >=100 FILTER: F2 Spm. 7: Har De nogle underordnede/ansatte? Skriv antal (hvis ingen, skriv 0). % md Ingen underordnede underordnet underordnede underordnede underordnede underordnede underordnede underordnede underordnede underordnede underordnede underordnede underordnede Irrelevant svarprocent: 63 Filter: F Hvis interviewperson er arbejdsløs, under uddannelse eller ikke tidligere har været beskæftiget. V0013 TIMER I HOVEDBESK. start 29, bredde 3, manglende data: = 99 eller >=100

15 FILTER: F3 Spm. 8.a: Hvor lang er Deres samlede ugentlige arbejdstid normalt? I hovedbeskæftigelse (antal timer pr. uge). Variablen er kodet i intervallet timer = uoplyst (1 tilfælde) 100. = irrelevant (60 tilfælde) V0014 TIMER I BIBESKÆFTIGELSE start 32, manglende data: >=100 FILTER: F3 Spm. 8.b: Hvor lang er Deres samlede ugentlige arbejdstid normalt? I eventuel bibeskæftigelse (antal timer pr. uge). % md Ingen bibeskæftigelse timer timer timer timer timer timer timer Irrelevant svarprocent: 63 V0015 TIDL. BESKÆFTIGET start 35, manglende data: >=10 FILTER: V13 Spm. 9: Har De tidligere været erhvervsmæssigt beskæftiget? Hvis ingen hovedbeskæftigelse, har interviewperson tidligere været beskæftiget % md Ja Nej (gå til spm. 11.A (V17)) Irrelevant svarprocent: 37

16 V0016 HVOR LÆNGE SIDEN start 37, manglende data: >=10 FILTER: V15 Spm. 10: Hvor længe er det siden, De sidst var i beskæftigelse? Hvis ingen hovedbeskæftigelse, har interviewperson tidligere været beskæftiget % md Under 1 måned måneder måneder måneder måneder måneder måneder eller mere Irrelevant svarprocent: 29 V0017 BOR MED ÆGTEFÆLLE start 39 Spm. 11.A: Ægtefælle/samlever Ja, ægtefælle Ja, samlever Nej V0018 BØRN I HUSSTAND start 40 Spm. 11.B: Har De nogle hjemmeboende børn? Ingen hjemmeboende børn barn børn børn V0019 INGEN HJEMMEBOENDE

17 start 41 spm. 11.B.1: Ingen hjemmeboende børn Besvaret (gå til spm. 11.D (V25)) Ubesvaret V0020 YNGSTES ALDER start 42, bredde 3, manglende data: >=100 FILTER: V18 Spm. 11.C: Hvor gamle er børnene? Yngste barns alder Variablen er kodet i intervallet 0-33 år = irrelevant (90 tilfælde) V0021 NÆSTYNGSTES ALDER start 45, bredde 3, manglende data: >=100 FILTER: V18 Spm. 11.C: Hvor gamle er børnene? Næstyngste barns alder Variablen er kodet i intervallet 3-32 år = irrelevant (121 tilfælde) V0022 TREDIEYNGSTES ALDER start 48, bredde 5, manglende data: >=10000 FILTER: V18 Spm. 11.C: Hvor gamle er børnene? Tredieyngste barns alder Variablen er kodet i intervallet 6-16 år = irrelevant (158 tilfælde) V0023 FJERDEYNGSTES ALDER start 53, bredde 2, manglende data: >=10 FILTER: V18

18 Spm. 11.C: Hvor gamle er børnene? Fjerdeyngste barns alder 100. = irrelevant (164 tilfælde) V0024 FEMTEYNGSTES ALDER start 55, bredde 2, manglende data: >=10 FILTER: V18 Spm. 11.C: Hvor gamle er børnene? Femteyngste barns alder 100. = irrelevant (164 tilfælde) V0025 BOR: IP ÆGTEFÆLLE - FAR start 57 Spm. 11.D: Bor De sammen med andre? (end ægtefælle/samlever og børn) 1. IP's eller ægtefælle/samlevers far Besvaret Ubesvaret V0026 BOR: IP ÆGTEFÆLLE - MOR start 58 Spm. 11.D: Bor De sammen med andre? (end ægtefælle/samlever og børn) 2. IP's eller ægtefælle/samlevers mor Besvaret Ubesvaret V0027 BOR: IP ÆGTEFÆLLE-SØSK. start 59

19 Spm. 11.D: Bor De sammen med andre? (end ægtefælle/samlever og børn) 3. IP's eller ægtefælle/samlevers søskende Besvaret Ubesvaret V0028 BOR: ANDRE FAMILIE start 60 Spm. 11.D: Bor De sammen med andre? (end ægtefælle/samlever og børn) 4. Andre familiemedlemmer Besvaret Ubesvaret V0029 BOR: ANDRE start 61 Spm. 11.D: Bor De sammen med andre? (end ægtefælle/samlever og børn) 5. Andre Besvaret Ubesvaret V0030 BOR: INGEN ANDRE start 62, manglende data: = 9 Spm. 11.D: Bor De sammen med andre? (end ægtefælle/samlever og børn) 6. Ingen andre % md Besvaret

20 Ubesvaret Uoplyst svarprocent: 72 V0031 EJER/LEJER BOLIG start 63, manglende data: = 9 Spm. 12: Er Deres/familiens bolig en ejer- eller en lejerbolig? % md Lejet værelse Lejet lejlighed Andelslejlighed Lejet parcelhus/villa Lejet eller forpagtet landejendom Ejet parcelhus/villa Ejerlejlighed Ejet landejendom Andet svarprocent: 98 V0032 IP ÆGTEFÆLLE/SAMLEVER start 64 Interviewperson har ægtefælle/samlever Ja, har ægtefælle/samlever Nej, har ikke ægtefælle/samlever V0033 ÆGTEFÆLLES ALDER start 65, bredde 3, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V32 Spm. 13: Hvor gammel er Deres ægtefælle/samlever? Alder i år Variablen er kodet i intervallet år = uoplyst (1 tilfælde) 100. = irrelevant (46 tilfælde) V0034 ÆGTEFÆLLES SKOLEUDD.

21 start 68, manglende data: >=10 FILTER: V32 Spm. 14: Hvilken skoleuddannelse har Deres ægtefælle/samlever? % md Under 7 års skolegang års skolegang års skolegang Studenter-, HF-eksamen (inkl. HHX, HTX) Irrelevant svarprocent: 72 V0035 ÆGTEFÆLLES ERHVERVSUDD. start 70, manglende data: >=10 FILTER: V32 Spm. 15: Har Deres ægtefælle/samlever en erhvervsuddannelse? % md Ja Nej (gå til spm. 16 (V37)) Irrelevant svarprocent: 72 V0036 HVILKEN ERHVERVSUDD. start 72, manglende data: >=10 FILTER: V32, V35 Spm. 15.a: Har Deres ægtefælle/samlever en erhvervsuddannelse? Hvis ja, hvilken: Hvis flere, angiv den højeste. % md Specialarbejderuddannelse EFG-basisår, men ikke 2. del Fuldført lærlinge- eller elevuddannelse Anden faglig uddannelse Kort videregående uddannelse, under 3 år Mellemvarig videregående uddannelse, 3-4 år Lang videregående uddannelse, over 4 år Irrelevant svarprocent: 48

22 V0037 ÆGTEFÆLLES HOVEDBESK. start 74, manglende data: >=100 FILTER: V32 Spm. 16: Hvad er Deres ægtefælles/samlevers hovedbeskæftigelse for tiden? % md Selvstændig landmand (gå til spm. 18 (V39)) Selvstændig iøvrigt (gå til spm. 18 (V39)) Medarbejdende ægtefælle (gå til spm. 18 (V39)) Funktionær/tjenstemand Faglært arbejder Ufaglært arbejder/specialarbejder Arbejdsløs (gå til spm. 20 (V42)) Pensionist (gå til spm. 20 (V42)) Efterlønsmodtager (gå til spm. 20 (V42)) Hjemmearbejdende husmor/husfar (gå til spm. 20 (V42)) Under uddannelse (inkl. lærlinge og elever) (gå til spm. 20 (V42)) Irrelevant svarprocent: 72 V0038 OFF./PRIVAT ANSAT-ÆGTEF. start 77, manglende data: = 9 eller >=10 FILTER: V32, V37 Spm. 17: Er Deres ægtefælle/samlever offentlig eller privat ansat? % md Offentlig ansat Privat ansat Uoplyst Irrelevant svarprocent: 7 V0039 ANTAL UNDERORDNEDE 1 start 79, manglende data: >=100

23 FILTER: V32, V37 Spm. 18: Har Deres ægtefælle/samlever nogle underordnede/ansatte? Hvis antal (hvis ingen, skriv 0) % md Ingen underordnede underordnet underordnede underordnede underordnede underordnede underordnede underordnede underordnede underordnede underordnede underordnede underordnede Irrelevant svarprocent: 49 V0040 ÆGTEF. TIMER I HOVEDBESK start 82, manglende data: = 99 eller >=100 FILTER: V32, V37 Spm. 19.a: Hvor lang er Deres ægtefælles/samlevers samlede ugentlige arbejdstid normalt? I hovedbeskæftigelse (Antal timer pr. uge) Fortsæt med tekst 2 (V44) % md timer timer timer timer timer timer timer timer timer timer timer timer timer Uoplyst Irrelevant

24 svarprocent: 48 V0041 ÆGTEF. TIMER I BIBESK. start 85, manglende data: >=100 FILTER: V32, V37, V40 Spm. 19.b: Hvor lang er Deres ægtefælles/samlevers samlede ugentlige arbejdstid normalt? I bibeskæftigelse (Antal timer pr. uge) Fortsæt med tekst 2 (V44) % md Ingen timer timer timer timer timer timer timer Irrelevant svarprocent: 49 V0042 TIDL. BESKÆFT.-ÆGTEFÆLLE start 88, manglende data: >=10 FILTER: V32, V37 Spm. 20: Har Deres ægtefælle/samlever tidligere været erhvervsmæssigt beskæftiget? % md Ja Nej (gå til tekst 2 (V44)) Irrelevant svarprocent: 23 V0043 HVOR LÆNGE SIDEN-ÆGTEF. start 90, manglende data: >=10 FILTER: V32, V37, V42 Spm. 21: Hvor længe er det siden, Deres ægtefælle/samlever sidst var i erhverv? % md

25 Under 1 måned måneder måneder måneder måneder måneder eller mere Irrelevant svarprocent: 21 Tekst 2: Jeg vil nu stille nogle spørgsmål om Deres holdning til forskellige sociale ydelser. V0044 ØKONOMISK HJÆLP PASSENDE start 92 Spm. 22: Synes De, at den økonomiske hjælp man alt i alt kan få på bistandskontoret er passende, for stor eller for lille? Passende For stor For lille Både og/afhængig af forholdene Ved ikke V0045 NOGEN MISBRUGER HJÆLP start 93 Spm. 23: Tror De, der er nogen, der misbruger bistandshjælpen Ja, mange Ja, en del Kun få/altid nogle enkelte Nej, ingen Ved ikke

26 V0046 FÅET ØKONOMISK HJÆLP start 94 Spm. 24: Har De selv, nogen fra Deres husstand eller nogen De kender, fået økonomisk hjælp fra bistandskontoret inden for de sidste par år? Ja, har fået selv Ja, men kun nogle i husstanden Ja, men kender kun nogen Nej, ingen V0047 SYGEDAGPENGE PASSENDE start 95 Spm. 25: Synes De, at sygedagpengende i almindelighed er passende, for store eller for små? Passende For stor For små Både og/afhængig af forholdene Ved ikke V0048 MISBRUGER SYSTEMET start 96 Spm. 26: Tror De, der er nogen, der misbruger sygedagpengesystemet? Ja, mange Ja, en del Kun få/altid nogle enkelte Nej, ingen Ved ikke V0049 HAR FÅET SYGEDAGPENGE start 97 Spm. 27: Har De selv, nogen fra husstanden eller nogen

27 de kender, fået sygedagpenge inden for de sidste par år? Ja, har fået selv Ja, men kun nogle i husstanden Ja, men kenden kun nogen Nej, ingen Ved ikke V0050 ARB,DAGPENGE PASSENDE start 98 Spm. 28: Synes De, at arbejdsløshedsdagpengene i almindelighed er passende, for store eller for små? Passende For stor For små Både og/afhængig af forholdene Ved ikke V0051 MISBRUGER ARB.DAGPENGE start 99 Spm. 29: Tror De, der er nogen, der misbruger arbejdsløshedsdagpengesystemet? Ja, mange Ja, en del Kun få/altid nogle enkelte Nej, ingen Ved ikke V0052 FÅET ARB.LØSHEDSDAGPENGE start 100 Spm. 30: Har De selv, nogen fra Deres husstand eller nogen De kender, fået arbejdsløshedsdagpenge inden for de sidste par år?

28 Ja, har fået selv Ja, men kun nogle i husstanden Ja, men kender kun nogen Nej, ingen Ved ikke V0053 FOLKEPENSION PASSENDE start 101 Spm. 31: Synes De, at folkepensionen i almindelighed er passende, for stor eller for lav? Passende For stor For lav Både og/afhængig af forholdene Ved ikke V0054 INTERVIEW DAG US7310 start 102, bredde 2 Dato for interviewets afholdelse Variablen er kodet i intervallet V0055 INTERVIEW MÅNED US7310 start 104 Måned for interviewets afholdelse Februar Marts V0056 USNR 7320 start 105 USNR Antal respondenter

29 Standard gult skema "Sygdomsbehandling"(U) V0057 STANDARD GULT SKEMA start 109, bredde 1, tekstfelt Standard gult skema "Sygdomsbehandling" Se note: Kort A til E. Variablen har værdien U for alle respondenter V0058 LIDER AF HØJT BLODTRYK start 110, manglende data: = 9 Spm. 1: Lider De - eller har De lidt af - nogle af de på kortene nævnte sygdomme? (Interviewerinstruktion: Svaret er "ja", hvis IP lider eller nogensinde har lidt af en af sygdommene. Endvidere kan IP lide af mere end én af de nævnte sygdomme. Markér for "nej", hvis IP er sikker på, at han/hun ikke lider af de pågældende sygdomme, ellers afkryds "ved ikke".) A. Let forhøjet blodtryk Vis kort A % md Ja Nej Ved ikke Uoplyst svarprocent: 99 V0059 LIDER AF GL. SUKKERSYGE start 111, manglende data: = 9 Spm. 1: Lider De - eller har De lidt af - nogle af de på kortene nævnte sygdomme? (Interviewerinstruktion: Svaret er "ja", hvis IP lider eller nogensinde har lidt af en af sygdommene. Endvidere kan IP lide af mere end én af de nævnte sygdomme. Markér for "nej",

30 hvis IP er sikker på, at han/hun ikke lider af de pågældende sygdomme, ellers afkryds "ved ikke".) B. Gammelmandssukkersyge Vis kort B % md Ja Nej Uoplyst svarprocent: 99 V0060 LIDER AF BRÆKKET HÅNDLED start 112, manglende data: = 9 Spm. 1: Lider De - eller har De lidt af - nogle af de på kortene nævnte sygdomme? (Interviewerinstruktion: Svaret er "ja", hvis IP lider eller nogensinde har lidt af en af sygdommene. Endvidere kan IP lide af mere end én af de nævnte sygdomme. Markér for "nej", hvis IP er sikker på, at han/hun ikke lider af de pågældende sygdomme, ellers afkryds "ved ikke".) C. Brækket håndled Vis kort C % md Ja Nej Uoplyst svarprocent: 99 V0061 LIDER AF LIVMODERKRÆFT start 113, manglende data: = 9 Spm. 1: Lider De - eller har De lidt af - nogle af de på kortene nævnte sygdomme? (Interviewerinstruktion: Svaret er "ja", hvis IP lider eller nogensinde har lidt af en af sygdommene. Endvidere kan IP lide af mere end én af de nævnte sygdomme. Markér for "nej", hvis IP er sikker på, at han/hun ikke lider af de pågældende sygdomme, ellers afkryds "ved ikke".) D. Livmoderkræft Vis kort D % md

31 Ja Nej Uoplyst svarprocent: 99 V0062 KENDER MED HØJT BLODTRYK start 114 Spm. 2: Kender De nogen, som lider - eller har lidt - af sygdommene beskrevet på kortene? (Interviewerinstruktion: "Nogen" skal her forstås som familie, nære venner samt bekendte. Markér for "ja", hvis IP helt sikkert kender nogen, som har - eller har haft - en af de beskrevne sygdomme. Markér for "nej", hvis IP ikke mener at kende nogen, der lider af de pågældende sygdomme. "Ved ikke" benyttes, hvis han/hun ikke ved om han/hun kender nogen, som lider af de pågældende sygdomme.) A. Let forhøjet blodtryk Vis kort A Ja Nej Ved ikke V0063 KENDER MED GL. SUKKERSYG start 115 Spm. 2: Kender De nogen, som lider - eller har lidt - af sygdommene beskrevet på kortene? (Interviewerinstruktion: "Nogen" skal her forstås som familie, nære venner samt bekendte. Markér for "ja", hvis IP helt sikkert kender nogen, som har - eller har haft - en af de beskrevne sygdomme. Markér for "nej", hvis IP ikke mener at kende nogen, der lider af de pågældende sygdomme. "Ved ikke" benyttes, hvis han/hun ikke ved om han/hun kender nogen, som lider af de pågældende sygdomme.) B. Gammelmandssukkersyge Vis kort B Ja Nej Ved ikke

32 V0064 KENDER MED BRÆK HÅNDLED start 116 Spm. 2: Kender De nogen, som lider - eller har lidt - af sygdommene beskrevet på kortene? (Interviewerinstruktion: "Nogen" skal her forstås som familie, nære venner samt bekendte. Markér for "ja", hvis IP helt sikkert kender nogen, som har - eller har haft - en af de beskrevne sygdomme. Markér for "nej", hvis IP ikke mener at kende nogen, der lider af de pågældende sygdomme. "Ved ikke" benyttes, hvis han/hun ikke ved om han/hun kender nogen, som lider af de pågældende sygdomme.) C. Brækket håndled Vis kort C Ja Nej Ved ikke V0065 KENDER MED LIVMODERKRÆFT start 117 Spm. 2: Kender De nogen, som lider - eller har lidt - af sygdommene beskrevet på kortene? (Interviewerinstruktion: "Nogen" skal her forstås som familie, nære venner samt bekendte. Markér for "ja", hvis IP helt sikkert kender nogen, som har - eller har haft - en af de beskrevne sygdomme. Markér for "nej", hvis IP ikke mener at kende nogen, der lider af de pågældende sygdomme. "Ved ikke" benyttes, hvis han/hun ikke ved om han/hun kender nogen, som lider af de pågældende sygdomme.) D. Livmoderkræft Vis kort D Ja Nej Ved ikke

33 V0066 VIGTIGST - HØJTBLODTRYK start 118 Spm. 3: Jeg vil nu bede Dem om at rangordne kortene A til D efter, hvor vigtigt De mener, det er at behandle henholdsvis A, B, C, og D. Start med at lægge den vigtigste behandling øverst, derefter den næstvigtigste, den tredjevigtigste og til sidst den mindst vigtige behandling. (Der må gerne være to eller flere ting, som er lige vigtige, såfremt interviewpersonen ønsker det) (Interviewerinstruktion: Rangordningen går på hele behandlingen og resultatet af denne og ikke kun på sandsynligheden for at få behov for en behandling. En hvilken som helst rangordning er gyldig, og hvis interviewpersonen mener, at alle behandlinger er lige vigtige. IP må dog gerne opfordres til at finde det mest og det mindst vigtige, hvis han/hun har svært ved at rangordne behandlingerne. Hvis to eller flere behandlinger er lige vigtige, skal bruges samme kode.) A. Let forhøjet blodtryk Mest vigtig Næstvigtigst Tredjevigtigst Mindst vigtig V0067 VIGTIGST GL. SUKKERSYGE start 119 Spm. 3: Jeg vil nu bede Dem om at rangordne kortene A til D efter, hvor vigtigt De mener, det er at behandle henholdsvis A, B, C, og D. Start med at lægge den vigtigste behandling øverst, derefter den næstvigtigste, den tredjevigtigste og til sidst den mindst vigtige behandling. (Der må gerne være to eller flere ting, som er lige vigtige, såfremt interviewpersonen ønsker det) (Interviewerinstruktion: Rangordningen går på hele behandlingen og resultatet af denne og ikke kun på sandsynligheden for at få behov for en behandling. En hvilken som helst rangordning er gyldig, og hvis interviewpersonen mener, at alle behandlinger er lige vigtige. IP må dog gerne opfordres til at finde det mest og det mindst vigtige, hvis han/hun har svært ved at rangordne behandlingerne.

34 Hvis to eller flere behandlinger er lige vigtige, skal bruges samme kode.) B. Gammelmandssukkersyge Mest vigtig Næstvigtigst Tredjevigtigst Mindst vigtig V0068 VIGTIGST BRÆKKET HÅNDLED start 120 Spm. 3: Jeg vil nu bede Dem om at rangordne kortene A til D efter, hvor vigtigt De mener, det er at behandle henholdsvis A, B, C, og D. Start med at lægge den vigtigste behandling øverst, derefter den næstvigtigste, den tredjevigtigste og til sidst den mindst vigtige behandling. (Der må gerne være to eller flere ting, som er lige vigtige, såfremt interviewpersonen ønsker det) (Interviewerinstruktion: Rangordningen går på hele behandlingen og resultatet af denne og ikke kun på sandsynligheden for at få behov for en behandling. En hvilken som helst rangordning er gyldig, og hvis interviewpersonen mener, at alle behandlinger er lige vigtige. IP må dog gerne opfordres til at finde det mest og det mindst vigtige, hvis han/hun har svært ved at rangordne behandlingerne. Hvis to eller flere behandlinger er lige vigtige, skal bruges samme kode.) C. Brækket håndled Mest vigtig Næstvigtigst Tredjevigtigst Mindst vigtig V0069 VIGTIGST LIVMODERKRÆFT start 121 Spm. 3: Jeg vil nu bede Dem om at rangordne kortene A til D efter, hvor vigtigt De mener, det er at behandle

35 henholdsvis A, B, C, og D. Start med at lægge den vigtigste behandling øverst, derefter den næstvigtigste, den tredjevigtigste og til sidst den mindst vigtige behandling. (Der må gerne være to eller flere ting, som er lige vigtige, såfremt interviewpersonen ønsker det) (Interviewerinstruktion: Rangordningen går på hele behandlingen og resultatet af denne og ikke kun på sandsynligheden for at få behov for en behandling. En hvilken som helst rangordning er gyldig, og hvis interviewpersonen mener, at alle behandlinger er lige vigtige. IP må dog gerne opfordres til at finde det mest og det mindst vigtige, hvis han/hun har svært ved at rangordne behandlingerne. Hvis to eller flere behandlinger er lige vigtige, skal bruges samme kode.) D. Livmoderkræft Mest vigtig Næstvigtigst Tredjevigtigst Mindst vigtig Sundhedsvæsen og skat Hovedparten af udgifterne til sundhedsvæsenet i Danmark betales via skatten. Hver skattebetalende dansker betaler gennemsnitlig kr. om måneden via indkomstskat. Disse penge bruges til en lang række formål, hvoraf sundhedsvæsenet er et. V0070 VIL BETALE MERE I SKAT start 122 Spm. 4: Vil De være villig til at betale mere i skat, end De gør nu, hvis De vidste, at pengene gik direkte til sundhedsvæsenet? (Interviewerinstruktion: kr. pr. måned i skat er et gennemsnit for alle skattebetalende danskere inkl. pensionister, studerende og andre med lav skattebetaling.) Ja

36 Nej (gå til spm. 6 (V74)) Ved ikke (gå til spm. 6 (V74)) V0071 HVOR MEGET MERE start 123, bredde 5, manglende data: >=10000 FILTER: V70 Spm. 5.A: Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: (Interviewerinstruktion: IP må vælge et hvilket som helst beløb. Svar C skal ligge i intervallet mellem svar A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar på A, men ikke med svar på B.) Hvor meget mere vil De i hvert fald gerne betale i skat pr. måned af egen lomme? Vis kort 5 Variablen er kodet i intervallet kr = irrelevant (69 tilfælde) V0072 IKKE BETALE start 128, bredde 6, manglende data: = eller >= FILTER: V70 Spm. 5.B: Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: (Interviewerinstruktion: IP må vælge et hvilket som helst beløb. Svar C skal ligge i intervallet mellem svar A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar på A, men ikke med svar på B.) Hvor meget vil De i hvert fald ikke betale? Vis kort 5 Variablen er kodet i intervallet kr = uoplyst (1 tilfælde) = irrelevant (69 tilfælde) V0073 HØJST BETALE start 134, bredde 5, manglende data: = 9999 eller >=10000 FILTER: V70 Spm. 5.C: Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: (Interviewerinstruktion: IP må vælge et hvilket som helst

37 beløb. Svar C skal ligge i intervallet mellem svar A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar på A, men ikke med svar på B.) Hvor meget vil De inden for dette interval højest betale? Vis kort 5 Variablen er kodet i intervallet kr = uoplyst (1 tilfælde) = irrelevant (69 tilfælde) V0074 BEHANDLING TIL RÅDIGHED start 139 Spm. 6.A: Er De enig, delvis enig eller uenig i følgende udsagn? Det er betryggende at vide, at en behandling er til rådighed, såfremt man skulle få brug for den Enig Delvis enig V0075 BETALT SKAT RETUR start 140 Spm. 6.B: Er De enig, delvis enig eller uenig i følgende udsagn? Hvis man ikke benytter sundhedsvæsenet, burde man få en del af den indbetalte skat tilbage Enig Delvis enig Uenig V0076 BRUGERE BETALE MEST start 141 Spm. 6.C: Er De enig, delvis enig eller uenig i følgende udsagn? De, som bruger sundhedssystemet mest, bør også betale mest.

38 Enig Delvis enig Uenig V0077 BIDRAGE TIL KVINDESYGDOM start 142, manglende data: >=10 FILTER: V5 Spm. 7: Er De villig til at bidrage via skatten til, at visse sundhedsydelser er til rådighed, selv om De ved, at De ikke selv vil få brug for dem, som f.eks. en behandling af brystkræft? (Interviewerinstruktion: Der er tale om villighed til at bidrage til sundhedsvæsenet, selv om man ikke anvender sundhedsvæsenet selv, således at andre kan have glæde af det.) (Spm. 7(V77) stilles kun til mænd, kvinder går til spm. 7.A(V78)). % md Ja Nej Irrelevant svarprocent: 49 V0078 BIDRAGE TIL MANDESYGDOM start 144, manglende data: >=10 FILTER: V5 Spm. 7.A: Er De villig til at bidrage via skatten til, at visse sundhedsydelser er til rådighed, selv om De ved, at De ikke selv vil få brug for dem, som f.eks. en behandling af testikelkræft? (Interviewerinstruktion: Der er tale om villighed til at bidrage til sundhedsvæsenet, selv om man ikke anvender sundhedsvæsenet selv, således at andre kan have glæde af det.) (Spm. 7.A(V78) stilles kun til kvinder, mænd går til tekst 1). % md Ja Nej Ved ikke Irrelevant

39 svarprocent: 51 Tekst Tænk på de 4 sygdomme, som er beskrevet på kortene A til D. V0079 BETALE PR. MÅNED start 146, bredde 4 Spm. 8.A: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for let forhøjet blodtryk. I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort A igen). (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og B. Svar på C må gerne være sammenfaldende med svar A, men ikke med svar på B. Der er ikke tale om at indføre brugerbetaling, men om at finde ud af, hvor meget det er værd for IP at have den pågældende behandling til rådighed, såfremt IP skulle få brug for den.) Når De tager i betragtning, hvor meget De har råd til at betale: Hvor meget mere vil De i hvert fald gerne betale af egen lomme pr. måned for en sådan forsikring? Vis kort 5 Variablen er kodet i intervallet kr = ved ikke (1 tilfælde) V0080 IKKE BETALE PR. MÅNED start 150, bredde 5 Spm. 8.B: Forestil Dem, at det offentlige for at spare ophørte med at tilbyde gratis behandling for let forhøjet blodtryk. I stedet bliver De nu tilbudt at købe en forsikring, som garanterer Dem behandling på sygehuset, hvis De skulle få brug for det. (Giv interviewpersonen mulighed for at læse kort A igen). (Interviewerinstruktion: IP må vælge, hvilket som helst beløb. Svar på C skal ligge i intervallet mellem svar på A og