Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset"

Transkript

1 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset

2 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med sundhedsvæsenet i en livssituation, hvor der er et særligt rationale for at blive røgfri, enten helt eller i en periode, fx i ugerne før en operation. Her er det helt afgørende, at læger og sygeplejersker anbefaler, rådgiver om og henviser til anerkendte rygestoptilbud. Tre ud af fi re akutte indlæggelser på interne medicinske afdelinger skyldes rygning. Det svarer til ca rygerelaterede indlæggelser om året. 1) * Rygestop mindst seks uger før operation øger virkningen af behandlingen, forbedrer prognosen og mindsker risikoen for komplikationer i forbindelse med operation signifi kant. Vi ved, at rygestoptiltag på sygehuse har effekt 1) og kan bidrage til at øge kvaliteten i sygeplejen. Indsatsen i forhold til rygestop bør derfor prioriteres højt, hvilket der også er opbakning til fra både Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd. Af Lægeforeningens tobakspolitik fremgår det, at læger bør arbejde aktivt for, at færre begynder at ryge, og bidrage til, at rygere holder op med at ryge. 2) Dansk Sygeplejeråd anbefaler, at rådgivning om KRAM-faktorerne på sygehuse og i almen praksis intensiveres og gøres systematisk. 3) * Se litteraturliste på næstsidste side

3 3 Selv få minutters rygestoprådgivning fra lægen er en effektiv hjælp til at blive røgfri. 1) Hvis man samtidig opfordrer og henviser til støtte, øges patientens chance for at blive røgfri yderligere. 4) Undersøgelser viser, at langt de fl este patienter fi nder det naturligt at blive spurgt om deres rygevaner, når de er i behandling. 5) Mere end 70 pct. af rygerne ønsker at blive røgfri og vil derfor gerne have, at lægen spørger til deres rygning og henviser til et rygestoptilbud. 1) Med sygehusenes begrænsede ressourcer er det vigtigt, at lægen henviser systematisk til rygestoptilbud, og at det er nemt. Henviser lægen til STOPLINIEN, får patienten gratis telefonrådgivning og mulighed for at blive tilmeldt gratis rygestopaktiviteter i sin egen kommune. I pjecen her kan du læse mere om STOPLINIENs telefonrådgivning. Og du får en række ideer til, hvordan sygehuset kan bruge STOPLINIEN som en aktiv samarbejdspartner i arbejdet med tobaksforebyggelse. Jette Jul Bruun Formand for STOPLINIENs styregruppe Enhedschef for Forebyggelse og borgernære sundhedstilbud Sundhedsstyrelsen August 2012 STOPLINIEN tilbyder gratis telefonisk rygestoprådgivning og tilmelding til landets rygestopkurser. Ring eller send en sms med rygestop til 1231.

4 4 STOPLINIEN gratis, landsdækkende telefonrådgivning om rygestop STOPLINIEN tilbyder anonym telefonrådgivning til rygere, som overvejer at blive røgfri eller som ønsker at fastholde et rygestop. Patienten ringer selv til STOPLINIEN eller sender en sms for at få en samtale med en rådgiver. STOPLINIEN kan også hjælpe med tilmelding til et kommunalt rygestopkursus, hvis det er relevant. Rådgivere med sundhedsfaglig baggrund Telefonrådgivningen varetages af 30 erfarne rådgivere, som alle har en sundhedsfaglig uddannelse, eller som er under uddannelse til fx læge, psykolog, sygeplejerske eller jordemoder, suppleret med en uddannelse som rygestoprådgiver. Rådgiverne er på efteruddannelse løbende, så de er opdateret om den nyeste viden inden for tobaksforebyggelse. Og de træner deres rådgivningsmæssige færdigheder blandt andet gennem supervision med psykologer. Rådgivning med afsæt i patientens situation Den enkelte rådgivningssamtale tager afsæt i patientens situation og bygger på respekt og tillid mellem rådgiver og patient uden at være bedrevidende eller fordømmende. Rådgiveren sætter rammen for samtalen og holder den på sporet. Rådgiverne følger en samtaleprotokol, der kan støtte dem, så rådgivningen bliver så professionel som mulig. Protokollen er udarbejdet på baggrund af internationale erfaringer fra forskning og fra andre telefonrådgivninger.

5 5 STOPLINIEN er primært finansieret af staten via finansloven. Rådgivning kan fås ved at ringe til STOPLINIEN på Man kan også bestille en tid på eller sende en sms med rygestop til Telefonerne er åbne alle hverdage. 19 procent af de rygere, der snakker med en rådgiver fra STOPLINIEN, er fortsat røgfri et år efter samtalen. RÅDGIVNING, DER BETALER SIG STOPLINIEN er omkostningseffektiv sammenlignet med andre rygestoptilbud og forebyggende tiltag. Et vundet leveår for rygere, der stadig er røgfri et år efter samtale med en rådgiver på STOPLINIEN, koster ca kr. 6) STOPLINIEN har ca. årligt rådgivningssamtaler i hele landet. Stort set lige mange kvinder og mænd benytter sig af rådgivningen. Kun 2 procent oplyser, at lægen har henvist dem.

6 6 Sådan kan sygehuset systematisk henvise rygere til STOPLINIEN En indlæggelse er en vigtig anledning til at tale om rygestop og opfordre rygende patienter til at blive røgfri. Hvordan det gøres i praksis, skal tilpasses den enkelte patient og de enkelte afdelingers rutiner. Dog er det vigtigt, at lægen og sygeplejersken systematisk: Spørger til patientens rygevaner Informerer patienter, der ryger, om fordele ved at blive røgfri, mens de er indlagt, og hvis de skal opereres Anbefaler et rygestop Henviser til anerkendte rygestoptilbud fx STOP- LINIENs rådgivning Eventuelt støtter i at aftale en tid til rådgivning. Her følger nogle konkrete forslag til, hvordan sygehuset systematisk kan henvise til STOPLINIENs rygestopservice: Rådgivning om rygestop før operation Der er evidens for, at præoperative rygestopinterventioner mindst seks uger inden operation mindsker risikoen for problemer med sårheling, postoperative lunge- og hjertekomplikationer, samt risikoen for infektioner. 7) Når patienten indstilles til operation og ved den forambulante undersøgelse (forsamtalen), bør sygehusets personale oplyse patienten om øget risiko for komplikationer og betydningen for anæstesiforløbet, hvis patienten fortsætter med at ryge. Personalet bør anbefale og tilbyde

7 7 støtte til rygestop, fx i form af nikotinerstatning og ved at henvise til telefonisk rådgivning hos STOPLINIEN. Information om hjælp til rygestop som en del af rygepolitikken Mange af landets sygehuse er i dag røgfri både indendørs og udendørs på sygehusets område. Rygeforbuddet gælder både medarbejdere, patienter, pårørende og andre, der har ærinde på sygehuset. Røgfri rammer er en støtte for medarbejdere, patienter og pårørende, der ønsker at blive røgfri. Sygehusets rygepolitik kan med fordel suppleres med information om hjælp til rygestop, fx med henvisning til STOPLINIEN. Sygehuset kan henvise til rådgivning fx ved at skrive det ind i rygepolitikken, oplyse det i breve til patienterne, i sygehusets velkomstpjece og de enkelte afsnits egne materialer, i tv-spot til patienterne mv. Henvisning til STOPLINIEN ved udlevering af nikotinerstatning Korrekt brug af nikotinerstatning øger chancen for at blive røgfri. Derfor er det en god støtte at tilbyde rygende patienter gratis nikotinerstatning, mens de er indlagt. Udleveringen er samtidig en god anledning til at anbefale støtte til rygestop. STOPLINIENs visitkort kan fx ligge sammen med nikotinerstatningen i medicinrummet og kan udleveres til patienten sammen med anden information om medicin. Henvisningen til STOPLINIEN kan skrives som en instruks, som der gøres for anden medicin. STOPLINIENS visitkort kan gratis bestilles på telefon eller på mail

8 8 Rådgivning ved udskrivningssamtalen Hvis patienten har været røgfri under indlæggelsen, er det vigtigt at gøre en særlig indsats for at holde fast i de nye vaner, når han eller hun bliver udskrevet, og det igen bliver hverdag. Sygehusets personale kan støtte patienten ved at tale om rygestoppet som en del af udskrivningssamtalen og ved at nævne det i epikrisen, så den praktiserende læge kan fortsætte støtten. Personalet kan også udlevere materialer med STOPLINIENs telefonnummer og anbefale patienten at få støtte til at holde fast i beslutningen om at forblive røgfri. Hvis patienten ikke er blevet røgfri under indlæggelsen, eller er begyndt at ryge igen, kan STOPLINIEN give støtte og vejledning om rygestop. Rådgiverne her kan også sørge for, at patienten bliver tilmeldt et rygestoptilbud i egen kommune, hvis han eller hun ønsker det. Særlig rådgivning til gravide og ammende rygere Lægen og jordemoderen bør være særlig opmærksom på at rådgive gravide rygere og tilbyde dem intensiv støtte til rygestop. Det gavner helbredet både for mor og barn, hvis den gravide bliver røgfri. 1) Hvis kvinden er røgfri, er der mindre risiko for graviditet uden for livmoderen, spontan abort, for tidlig fødsel, misdannelser, placenta prævia eller placentaløsning. For spædbarnet er der mindre risiko for vugge-død, komplikationer som følge af lav fødselsvægt, mellemørebetændelse og luftvejssygdomme. 1)

9 9 Børn født af mødre, der er blevet røgfri i 1. trimester, har samme lave risiko for skader som børn født af kvinder, der slet ikke har røget i graviditeten. 8) Kvindens egen læge bør så tidligt i graviditeten som muligt, gerne ved første konsultation, anbefale rygestop. Det er også vigtigt, at jordemoderen gør det. STOPLINIEN tilbyder intensive telefoniske rådgivningsforløb til gravide rygere. Rådgivningsforløbet består af ca. ni samtaler, hvoraf tre af samtalerne er efter fødslen. Information til pårørende særligt forældre Støtte fra ens nærmeste øger sandsynligheden for et vellykket rygestop. Det er derfor en god ide, at sundhedspersonalet også opfordrer patientens pårørende til at blive røgfri og henviser til støtte fra STOPLINIEN. Børn, der er udsat for forældres røg, har mellem 500 og 2500 fl ere indlæggelser pga. respiratoriske infektioner pr børn. 1) Det er derfor særlig oplagt at tale om tobaksforurenet luft (passiv rygning) på børneafdelinger. Og at opfordre forældrene til at benytte STOPLINIEN for at blive røgfri.

10 10 Rygestoptilbud til personalet Lægeforeningens tobakspolitik Mindre rygning sundere liv fremhæver, at læger ikke bør ryge i arbejdstiden. 2) STOPLINIENs service er også for læger, sygeplejersker og andet sygehuspersonale, som ønsker at blive røgfri. Det er gratis at ringe og få rådgivning.

11 11 Litteraturliste 1) Sundhedsstyrelsen: Behandling af tobaksafhængighed, anbefalinger til en styrket klinisk praksis, ) Lægeforeningens tobakspolitik Mindre rygning sundere liv, ) Dansk Sygeplejeråd: Forebyggelse er fremtiden et forslag til national handleplan for sundhedsfremme og forebyggelse ) Aveyard, P. et al.: Brief opportunistic smoking cessation interventions: a systematic review and meta-analysis to compare advice to quit and offer of assistance, Addiction vol. 107, issue 6, pages , ) Klinisk enhed for sygdomsforebyggelse, Bispebjerg Hospital: Systematisk indsats med forebyggelsessamtaler om tobak. Metoder og redskaber til brug for sundhedspersonale, ) Dansk Sundhedsinstitut: Omkostninger og effekter ved rygeophør efter opkald til STOPLINIEN, ) Sundhedsstyrelsen: Alkohol, rygning og postoperative komplikationer, ) Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger for svangreomsorgen, Fotos: Colourbox

12 12 Yderligere e information og materialeraler Gratis materialer: r: plakat, visitkort, folder, kuglepenne og post-it notes kan bestilles hos STOPLINIEN N på eller på mail Er du interesseret et i, hvordan dit sygehus, din afdeling eller dit ambulatorium kan arbejde sammen med STOPLINIEN, er du velkommen til at kontakte daglig leder Lene e Krusaa, tlf eller er mail TryKKeriet

Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats

Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model. Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes tobaksforebyggende indsats Ti skridt til god tobaksforebyggelse den gode kommunale model

Læs mere

Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle

Jo før jo bedre. Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre Tidlig diagnose, bedre behandling og flere gode leveår for alle August 2014 Jo før jo bedre

Læs mere

Aftale om Kræftplan III

Aftale om Kræftplan III Aftale om Kræftplan III Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at gennemføre en styrket indsats på kræftområdet med en Kræftplan III. Den massive indsats

Læs mere

Sådan stopper jeg med at ryge

Sådan stopper jeg med at ryge EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan stopper jeg med at ryge 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe dig til et sundere liv og et bedre helbred. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Giv borgerne et KRAM. En pjece om Kost, Rygning, Alkohol og Motion Ved Det Nationale Råd for Folkesundhed

Giv borgerne et KRAM. En pjece om Kost, Rygning, Alkohol og Motion Ved Det Nationale Råd for Folkesundhed Giv borgerne et KRAM En pjece om Kost, Rygning, Alkohol og Motion Ved Det Nationale Råd for Folkesundhed Giv borgerne et KRAM En pjece om Kost, Rygning, Alkohol og Motion Ved Det Nationale Råd for Folkesundhed

Læs mere

Vold gør sårbar. Skadestuers møde med voldsudsatte kvinder. Karin Sten Madsen. Kvindekrisecentre

Vold gør sårbar. Skadestuers møde med voldsudsatte kvinder. Karin Sten Madsen. Kvindekrisecentre Vold gør sårbar Skadestuers møde med voldsudsatte kvinder Mette Volsing Lene Johannesson Landsorganisation for Kvindekrisecentre Susan Andersen Karin Helweg-Larsen Karin Sten Madsen Statens Institut for

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER. Til Socialstyrelsen. Dokumenttype Rapportudkast

FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER. Til Socialstyrelsen. Dokumenttype Rapportudkast Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING

Læs mere

Som ringe i vandet. En evaluering af projekt Røgfrihed for alle med fokus på kapacitetsopbygning

Som ringe i vandet. En evaluering af projekt Røgfrihed for alle med fokus på kapacitetsopbygning Som ringe i vandet En evaluering af projekt Røgfrihed for alle med fokus på kapacitetsopbygning Tine Curtis og Andreas Lindemann, november 2011 Indhold Forord... 3 Resumé... 4 Kapitel 1 Introduktion...

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre?

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre? Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Jeg har fået kræft hvad kan jeg selv gøre? Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Cand. scient., ph.d. Nina Føns Johnsen Socialrådgiver

Læs mere

Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundær sektor POPS. Forsknings- og udviklingsrapport om tværsektorielt samarbejde

Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundær sektor POPS. Forsknings- og udviklingsrapport om tværsektorielt samarbejde Patienters oplevelser i Overgange mellem Primær og Sekundær sektor POPS Forsknings- og udviklingsrapport om tværsektorielt samarbejde Enheden for Brugerundersøgelser POPS Patienters oplevelser i Overgange

Læs mere

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt

Det har du ret til. til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt Det har du ret til til forældre, hvis barn skal anbringes eller er anbragt 2 Til forældre Dit barn er anbragt eller skal anbringes Det er dit barn, det handler om Serviceloven beskriver reglerne for anbringelser

Læs mere

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan 201 1 Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan Styrket indsats for den ældre medicinske patient - fagligt oplæg til en national handlingsplan 1 1 20 HØRINGSUDKAST Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan

Læs mere

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014 0 Indhold Indledning... 2 Hvorfor satse på patientinddragelse?... 2 Hvorfor øget inddragelse af patienter og pårørende?... 5 Inddragelse

Læs mere

Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10

Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10 Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10 Regeringen September 2002 Sund hele livet - de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10 Regeringen September 2002

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Sundere liv for alle. Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år

Sundere liv for alle. Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år Sundere liv for alle Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år Januar 2014 2 Sundere liv for alle Nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år Sundere liv for alle Nationale mål for danskernes

Læs mere

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION

NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ORGANDONATION PÅ BAGGRUND AF ARBEJDSGRUPPENS FAGLIGE ANBEFALINGER VEDRØRENDE ORGANDONATION JULI 2014 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Baggrund hvor langt er vi?... 5 Hvad

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme

Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet. Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet Forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme Enheden for Brugerundersøgelser Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet

Læs mere