Jeg vil i den opgave redegøre for internettets muligheder i forhold til andre former for netværk i
|
|
- Frode Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion Jeg vil i den opgave redegøre for internettets muligheder i forhold til andre former for netværk i mediehistorien. Det er en almindelig betragtning at det moderne netværkssamfund fortrinsvist begyndte sin æra ved internettets opvækst og udbredelse: "Et særligt træk ved mediemiljøet omkring 2000 var opkomsten og udbredelsen af en ny type medier, der bedst kunne forstås som 'netværk'" 1. Denne type nye medier, knyttes almindeligvis til en særligt teknologi der almindeligvis omfatter computere, mobiltelefoner og PDA'er; mere specifikt, medier der fungerer optimalt som redskaber til opkobling ved et større teknologisk forankret netværk. Men begrebet netværk kan så vidt defineres forskelligt for at omfatte andre konstruktioner. Manuel Castells skriver: "Networks are very old forms of social organisation" 2. Han inddrager begrebet i teoretisk abstrakte overvejelser om samfundets konstruktion som et socialt netværkssamfund, men endvidere skriver han: "But they (networks) have taken a new life in the Information Age by becoming information networks, powered by new information technologies" 3 (min parentes). Informationsalderen er et nøglebegreb som generelt bliver brugt til at beskrive den højteknologiske nutid, hvor uendelige mængder af information svæver i det teknologiske 'cyberspace', tilgængeligt for enhver privat person med adgang til netværket, og kan betragtes som er en nødvendig egenskab for kunne orientere sig i det nutidige moderne, og højst teknologisk turbulente samfund. Det har givet anledning til en opdeling af befolkningen, hvor 'A-holdet' følger med udviklingen og styrker sine it-kompetencer, og 'B-holdet' ikke kan eller vil deltage i informationssamfundet 4. Jeg vender tilbage til Manuel Castells og den sociale vinkel til netværket senere i opgaven, men vil i første omgang beskrive en anden vinkel af netværksbegrebet. Betragter man motivet for netværkets udvikling, rent mediehistorisk, så opfylder netværket et socialt behov for kommunikation; behovet for at kommunikerer med én eller flere over afstande, eller 1 Jensen, Klaus Bruhn (red.), Dansk Mediehistorie 4, Samfundslitteratur, 2003, Casttels, Manuel, "Materials for an exploratory theory of the network society", Britsh journal of Society, 2000, Ibid. 4 Jensen, Klaus Bruhn (red.), Dansk Mediehistorie 4, Samfundslitteratur, 2003,
2 udbredelse/indsamling af information for individer eller masserne. I den forstand har kommunikationsnetværket eksisteret siden mennesket har kommunikeret, enten verbalt eller med fysiske udtryksformer. I et mere håndgribeligt og velkendt historisk perspektiv knytter der sig, i moderne tider, et særlig form for teknologisk medie eller 'terminal' til et konstrueret kommunikationsnetværk. Disse medier vil jeg først gennemgå, samt beskrive hvilke kommunikationsmodeller der knytter sig til teknologien og dets netværk. Efter disse beskrivelser vil jeg overordnet perspektivere det med internettet som netværk, og fokusere på fordelene ved nettets form for kommunikationsnetværk. Telefonen som kommunikationsnetværk: Opfindelsen af telegraf-teknologien kan betragtes som konsekvensen af et socialt behov for at kunne kommunikere over store distancer. Dette kan i samme vending tolkes som menneskets fysiske utilstrækkelighed i den sociale konstruktion. Det er et tidligt eksempel på et behov for at kunne indgå i et kommunikationsnetværk uafhængigt rum og tid. Den samme teknologi kommer til udtryk ved opfindelsen af telefonen; Telefonen dækker behovet for at kunne kommunikere og udveksle informationer, ved samtidig at 'flytte sig' mindst muligt. Telefonmediet er forankret til et teknologisk netværk, der lever over til forbrugernes behov for at indgå i det sociale netværk ved hjælp af kommunikation. Kommunikationsmodellen for telefonmediet er som en svaghed ret beskeden: Den er baseret på en punk-til-punkt kommunikation, altså én afsender/modtager kan kommunikere med en tilsvarende afsender/modtager. I nyere tid begyndte udviklingen af telefon-konferencer, hvor flere brugere kunne kommunikere med hinanden i samme telefon. Denne særlige teknologi kan opfattes som udtryk for mediets svaghed og mangel på kommunikativ fleksibilitet. En anden svaghed ved telefonens kommunikationsmodel er at den er baseret på en tidslig synkron kommunikation. Problemet med den rumlige forankring er (delvist) løst, men begge brugere er nødvendigvis bundet til en tidsmæssigt synkron tilstedeværelse for at kommunikere, eftersom telefonbrugerens kommunikationsredskab er verbalsproget. Som resultat af denne teknologiske 2
3 utilstrækkelighed kan man betragte opfindelsen af telefonsvarer som en konsekvens. Den sidste rumlige svaghed ved teknologien; at brugeren var knyttet til et særligt rum i hjemmet for at bruge telefonen, blev løst ved opfindelsen af den mobile telefon. Den store succes og udbredelse af mobiltelefoner kan måske opfattes som markedets behov for at overskride denne sidste teknologiske svaghed, og telefonmediet kan derved leve op til mediets optimale ideologi; definitivt at kommunikere uden forankring i bestemte rum. Fordelen og styrken ved telefonen er at der ikke indgår noget statisk forhold mellem modtager og afsender. Mediets punkt-til-punkt kommunikation er baseret på en 2-vejskommunikation. Samtalen og informationsmængden er derved dynamisk, og brugerne indgår målrettet i et dialektisk kommunikativt forhold. Som teknologisk netværk er telefonmediet konstrueret efter et centraliseret netværk; Teleselskaber har en omstilling/sender hvori samtlige opkald løber igennem. Dette kan betragtes som en teknologisk svaghed, som internettets teknologi fik udbedret, men dette vil blive eksemplificeret nærmere under afsnittet om det decentraliserede netværk (side 4). Tv som kommunikationsnetværk Jeg har valgt tv som eksempel på en anden form for kommunikationsmodel. Tv-institutionernes kommunikative forhold til seerne er baseret på en-til-mange kommunikation. Dvs. punkt-tilmultipunkt. Tv-mediet kan derved, i modsætning til telefonen, betragtes som et massemedie, der kan kommunikere med en omfattende mænge individer. Det er navnlig tv'ets funktion som massemedie der er dets styrke, for svagheden er meget synlig på det kommunikative niveau; Tv er baseret på en en-vejs kommunikation. Modtageren er passiv og kan ikke deltage i informationerne, da der ikke er noget dialektisk forhold mellem tv og seeren. Informationerne er derved statiske og komplet i henhold til tv-institutionens kontrol. Seeren kan ikke navigere sig rundt i de enkelte kanalers informationer og programflow, men er underlagt mediets lineære programstruktur. Denne store kommunikative svaghed kan man observere har været i tv-institutionernes 3
4 søgelys, for der søges veje udenom problemet: Tv-mediets indhold er fortrinsvist styret af kommercielle interesser, som derved er afhængige af seertal. Men med øget konkurrencesituation får modtageren større mulighed for at frit orienterer blandt et udvalgt af kanaler ved hjælp af 'zapning', og derved skabe deres eget seer-flow 5. Som respons har tv-institutionerne i nyere tid derved prøvet at forøge det kommunikative forhold med modtagerne, med en 'delvist dialektisk kommunikation'. Man kan se det i flere eksempler; modtageren kan ringe ind til et program, tale med værten og derved deltage i indholdet. Senest har især ungdoms-programmer taget mobiltelefonernes sms-teknolgi til sig som en mulighed, hvorved seere kan skrive ind og få deres tekstbeskeder vist på tv-skærmen kort tid efter. Disse forsøg på at løsne en-vejs-kommunikationen kan lidt betragtes med noget skepsis, for tv-mediet er optimalt ikke et dialektisk kommunikationsredskab. Det er et medie der primært er teknologisk konstrueret efter en ensrettet informationsstrøm. Endvidere er det begrænset i hvor stort omfang seeren egentlig styrer indholdet ved at deltage i programmerne: Taletiden er typisk meget kortvarig, og institutionerne har uden tvivl indlagt et 'filter' hvorved uvedkommende eller upassende budskaber fra modtagere ikke vil blive sendt ud til befolkningen. Et gennemført dialektisk forhold mellem tv og modtagere er så vidt en illusion, da seeren hverken kan navigere eller styre indholdet. Det decentraliserede netværk Både telegrafen, telefonen, radio, tv og ældre edb-netværk er forankrede til teknologiske centraliserede netværk, hvilket udgør en risiko ud fra visse henseender. En redegørelse kræver en kort historisk gennemgang: Historisk startede idéen om internettet som et amerikansk militær-projekt omkring Man blev bevidste om den store svaghed ved alle hidtidige netværker; hvis det centrale punkt i netværket ophørte med at fungere, ville forbindelsen til alle opkoblinger forsvinde. Denne frygt gjaldt særligt det militære kommunikationsnetværk, der ville være uundværligt i forbindelse med 5 Drotner, Kirsten, m.fl., Medier og Kultur, Borgen 1996,
5 atomkrig. Tanken om det decentraliserede netværk begyndte med ARPA-netværket (Advanced Research Network Agency), hvor man forbandt fire servere på universiteter og forskningsinstitutioner. Netværket der startede som et militærprojekt, fandt efterfølgende sine fordele indenfor universiteterne og forskningskredse, hvor kommunikation og informationsstrømmen havde stor værdi. En lang og gradvis teknologisk udvikling følger nettet frem til 1989, hvor world wide web blev lanceret, og efterfølgende i 1994 blev Netscape Navigator udgivet som programtypen 'browser' hvor private brugere med pc og opkobling til netværket kan søge og orienterer sig på internettet. (Dette er en meget tilstræbt forenkling af nettets udvikling). Det er særligt i disse efterfølgende år at kommercielle interesser har søgt mod internettet, både som serviceudbyder, firmaprofiler, handelsvarer, og meget andet. Internettet har derved undergået tre led, med hver sin interesse; militære, videnskabelige og kommercielle. Selvom kommercielle interesser i stort omfang har fundet sig tilpas i internettets muligheder, så vil jeg dog mene at nettet i stort omfang endnu bruges til informationssøgning med forskningsmæssige hensigter. Internettet som kommunikationsnetværk Fordelen ved internettets decentraliserede netværksstruktur og kommunikationsmodel er 'punkternes' uafhængighed af hinanden; Hvis én opkoblet server (terminal) mister forbindelsen til nettet, har det ingen indflydelse på resten af nettets opkoblinger, bortset fra at brugere ikke kan 'besøge' den defekte server. På godt og ondt medfører decentraliseringen også et fravær af kontrol: Der er ingen styrende institutioner eller et 'magtcentrum' der kan kontrollerer indholdet eller udbredelsen af informationer, som er en markant modsætning til tidligere netværker. Pga. det omfattende netværk og den uendelige informationsmængde er det tilnærmelsesvist umuligt at indsætte noget 'filter' for at regulere informationsstrømmen. På det kommunikative plan kan alt tænkeligt information videregives, til hvem som end måtte modtage det, uafhængigt af tid og rum. Enhver privat person kan vedhæfte sin hjemmeside til internettet, og følgende vil indholdet være 5
6 tilgængeligt på globalt niveau. Man kan spørge sig om det er fordel eller ulempe da den lette adgang til alverdens viden og information tilsvarende har medbragt en stor mængde omdiskuterede problemer. Kontroversielle emner kan ikke institutionelt frasorteres, i modsætning til tv-mediet. Det er en fordel for ytringsfrihed, men samtidig en potentiel negativ konsekvens. Der findes tre udbredte kommunikationsformer der finder sted over internettet, som jeg følgende vil gennemgå i henhold til kommunikationsmodellerne i de tidligere medier; telefonen og tvmediet. Det tre former er hhv.; , chat og forum. - Som en væsentlig modsætning til tv-mediet har internettet har ingen statisk modtager og afsender struktur. Som bruger af netværket kan enhver person aktivt vælge sin afsender-, modtager- eller deltagerposition. Internettet byder på flere kommunikationsmetoder, som alle i større eller mindre grad er dialektiske: Både ved , chat eller deltagelse i forum-grupper, kan brugeren direkte påvirke indholdet og retningen for den samlede informationsmængde der knytter sig til en specifik kommunikation. Tilsvarende med enhver telefonsamtale er der ingen institutionel kontrol over samtalens udfald, når man kommunikerer på internettet, men særligt chat og forum har fortrinsvist de egenskaber ikke at henvende sig til én enkelt modtager. I modsætning til telefonen kan brugeren frit kommunikere med en mængde vilkårlige modtagere, hvilket muliggør en dialektisk punkt-tilmultipunkt kommunikation. Endvidere er det ikke nødvendigvis modtagere med nogen personlig relation til afsender. Tekst-mediet er internettets foretrukne kommunikationsredskab, hvorved alle samtaler kan aktualiseres anonymt, om foretrukken. Internettets kommunikationsnetværk kan både bruges tidsmæssigt synkront og asynkront. Man har peget på at som kommunikationsmiddel har positioneret sig mellem telefonsamtalen og det traditionelle brev-medie; Det har ikke telefonsamtalens samme dynamiske og synkrone samtale, men ved hjælp af lettere tilgængelighed og mulighed for hurtigere og omkostningsfri respons, er metoden mere effektiv end brev-mediet. er tilpas fleksibelt til at kunne bruges både som synkront og asynkront kommunikationsmiddel, alt efter behov. 6
7 Modsat fungerer internettets chat-funktion optimalt ved en synkron kommunikation; Samtaleparterne må tilnærmelsesvist befinde sig tidsmæssigt i samme dimension, for at kunne føre en samtale. Chat-funktionen hæver sig dog over telefonsamtalen ved at være mindre målrettet og mere socialt fleksibel end telefonen. Dette ses som resultatet af nye sociale bekendtskaber der opstår indenfor netværket, hvilket er en egenskab som telefonnetværket tvivlsomt eller sjældent kan opfylde. Forum-funktionens kommunikationsmodel kan til dels sammenlignes både med chatfunktionen og tv-mediets punkt-til-multipunkt netværk. Et internetforum er typisk debatorienteret omkring særlige udvalgte emner, udvalgt af brugerne selv, hvor én bruger kan kommunikere sit synspunkt til en større mængde modtagere. Alle udtalelser bliver offentlige og tilgængelige for enhver at læse. Men enhver modtager kan give sin respons på enhver udtalelse, og forum-debatten bliver derved en dialektisk kommunikation der involverer alle deltagere der skulle have interesse. Hvad der generelt kendetegner internettets kommunikationsnetværk, i forhold til tidligere mediers netværk, er en langt højere grad af fleksibilitet og tilpasningsevne i forhold til brugerens behov. I forhold til tidligere og nuværende medier har internettets netværk vist en evne til at kompensere for flere tekniske svagheder, for at kunne leve op til markedets kommunikationsbehov. Digitalisering er en del af årsagen til netværkets store fleksibilitet, som følgende vil forklares nærmere. Det digitale netværk En teknisk egenskab der særligt knytter sig til de nye medier er digitalisering. Tidligere mediers netværk var som oftest baseret på analoge signaler; radio/tv transmissioner, samt telefonens signaler. Internettets netværk er baseret på elektroniske digitale signaler, hvormed informationerne bliver yderligere håndterlige, lettere at komprimere, samt sende og modtage over netværket. Dette åbnede tillige muligheden for en digitalisering af tidligere mediers analoge signaler, der følgende gav anledning til den store konvergens indenfor mediemiljøet. Pga. de 7
8 digitale mediers store fleksibilitet kunne man 'adoptere' eller 'simulere' tidligere mediers egenskaber, og derved - rent ideelt - samle alle medieformer i ét medie; computeren. Teknologien har derved medført muligheden for at høre radio eller se tv-programmer på computeren, gennem internettets netværk. Kritikere har dog peget på at muligheden ikke lever op til idealet om én terminal der kan modtage alle signaler og derved sammensmelte alle medier i ét. Samtidig med den digitale udbredelse har markedet kunnet tilbyde talrige nye former for terminaler 6, hvilket naturligvis er til stor begejstring for kommercielle interesser. Konvergensen har i midlertidig heller ikke ført til en 'udryddelse' af traditionelle medieprodukter; Telefonen og tv'et bruges endnu i vidt omfang i den historisk oprindelige form. Spørgsmålet er om det er traditioner og sociale vaner; 'habitus', der bevarer de oprindelige medier, og institutionerne samt industrien derved reagerer efter udbud på efterspørgsel, eller om det digitale mediemiljø endnu ikke kan leve op til de traditionelle mediers ufleksible men 'kvalitetsbevidste' kommunikationsegenskaber. Det globale netværk En af internettets store styrker er det tværnationale netværk: Der er ingen geografiske grænser for hvor man kan søge på nettet (selvom brugere fortrinsvist søger på nationale hjemmesider). Dette er en væsentlig forskel i forhold til forbrugernes adgang til tv-kanaler, som er institutionelt bestemt og globalt meget begrænset. Internettets lette tilgængelighed af alt information på globalt niveau har givet anledning til en forventning om en øget social internationalisering. Forskere har peget på netværkets realisering af Marshall McLuhan's forestilling om 'den globale landsby', der blev udtænkt allerede i 1960'erne 7. Men kritisk kan man pege på to argumenter der modsvarer denne forestilling; Nettets decentralisering skulle potentielt set have en global demokratisk effekt, men statistikker viser i midlertidig at der er ingen geografisk balance i antallet internetopkoblinger på globalt niveau: Det er primært vestlige og teknologisk udviklede lande der 'styrer' retningen for internettets ideologier, da disse lande udgør størstedelen af alle opkoblinger. En anden kritik mod 6 Jensen, Klaus Bruhn (red.), Dansk Mediehistorie 4, Samfundslitteratur, 2003, Gorman, Lyn og David McLean, Media and Society in the Twentieth Century, Blackwell, 2003,
9 nettets internationalisering er de omfattende kommercielle interesser på internettet. Man peger på at industrien; "emphasize the values of consumer societies rather that provoding a means of freedom of expression and debate." 8. Idealet om 'den globale landsby' vil sandsynligvis blive begrænset pga. kommercialiseringens og industriens indflydelse på internettet, eftersom nettet vil blive tilpasset en konsument orienteret ideologi frem for en politisk eller videnskabelig orienteret struktur. Den institutionelle kontrol over tidligere kommunikations-netværker (som eks., telefonen og tv), udgør derved en demokratisk styrke i forhold til internettet. Det sociale netværk Det er diskuteret hvorvidt, og i hvor stort omfang, at internettets succes kan påvirke det sociale netværk, og hvordan vi forstå samfundets struktur i henhold til 'nye mediers' indflydelse. Manuel Castells, som jeg omtalte i introduktionen, beskriver strukturen af det grundlæggende sociale netværk som et forhold mellem følgende lag: 1) Produktion/konsumering': udnyttelse/forbrug af ressourcer ud fra individuelle behov. 2) 'Erfaring': handlinger mellem mennesker, ud fra biologiske og kulturelle identiteter, med henblik på udfyldelse af behov og begær. 3) 'Magtudøvelse': Individuel eller institutionel handling ud fra motivet for at påvirke andre individers retninger i et personligt/institutionelt hensigtsmæssig ønske 9. Det er disse lag som Castells påpeger er kulturskabene, men der kan tilføjes yderligere et lag i netværksstrukturen: "There is another layer folded inside production/consumption, experience, power, and culture. This is technology" 10. Ved 'teknologi' forstå han videnskabelig viden, og Castell påpeger at samfundet i nutiden har indtrådt i et nyt teknologisk paradigme: "...centered around microelectronic-based, information/communication technologies" 11. På dette teoretisk abstrakte niveau er det ingen tvivl at han hentyder til bl.a. internettets indflydelse på det sociale netværk. Internettet bliver det store informations/kommunikationsredskab i det nye paradigme. 8 Ibid, Casttels, Manuel, "Materials for an exploratory theory of the network society", Britsh journal of Society, 2000, Ibid, Ibid, 9. 9
10 Andre forskere har diskuteret hvorvidt internettets digitale indtog virkelig medfører den store sociale revolution, som man kunne forvente 12. Skeptikere påpeger at den langvarige teknologiske tilpasning, ikke får markante ændring på det sociale netværk, og er rettere en evolution, men Castells mener følgende om informationsteknologien "I contend they represent a greater change in the history of technology associated with the Indstrial Revolution" 13, for ifølge ham bliver informations processerne i det teknologiske paradigme "...the source of life" 14. Castells konkluderer at den nye informationsalder definitivt vil medføre sociale ændringer i netværkssamfundet, men det paradoksale er at politiske institutioner ikke længere vil udgøre magtens centrum. Som flere har påpeget, og som eksemplificeret i denne opgave, er det i stigende grad industrien og den kommercielle sfære der kontrollerer informationsalderens retning. Produktion og konsumering udgør i højere grad magten i netværket, og information/kommunikation udgør det fundamentale behov og begær for individer i det sociale netværk. Konklusion Denne afsluttende tese, må nødvendigvis afprøves i et længere historisk perspektiv, for at kunne bestå, men rent socialt ser fremtiden interessant ud taget i betragtning at internettet som teknologi og netværk, endnu befinder sig i sine 'grønne' udviklings år. Det mest interessante ved internettet, som kommunikations- og informationsnetværk, er på nuværende tidspunkt decentraliseringen og fraværet af institutionel kontrol. Dette udgør også den mest markant forskel i forhold til tidligere medier og teknologiske netværk, og det vil sandsynligvis været den egenskab der kommer til at have indflydelse på ændringer i det sociale netværk. Men spørgsmålet foreligger stadig om netværket i fremtiden vil være sælgers eller købers marked: Vil industrien kontrollere og adoptere netværkets sociale vaner, med henblik på indtjening, eller vil forbrugerne kontrollere retningen og demokratisere netværket? 12 Jensen, Klaus Bruhn (red.), Dansk Mediehistorie 4, Samfundslitteratur, 2003, Casttels, Manuel,"Materials for an exploratory theory of the network society", Britsh journal of Society, 2000, Ibid. 10
11 Både tv og telefonmediet har været i lignende situationer; Man kan spørge sig om den øgede konkurrence indenfor telekommunikation egentlig har været til gavn for forbrugerne, eller om industrien blot har konstrueret kunstige sociale behov for markedets interesse. Eller vil øget konkurrence indenfor tv komme kvaliteten og publikum til gode, hvis den sidste rest af public service-forpligtelser mister sit fodfæste på den danske sendeflade? I dette henseende kan man spørge sig om internettets nye kommunikationsmetoder, behovet for globalisering og den markante værdi som informationer har tilegnet sig, tilsvarende er industrielle konstruerede behov, set i makroperspektiv. Industrien i netværket, som grundlæggende er kapitalistisk, har vist en glimrende tilpasningsevne så snart markedet ser ud til at blive autonomt. Dette kan blandt andet observeres ved debatten om ophavsret af mediefiler på nettet, hvor industrien ikke længere gør modstand, med blot tilpasser sig og konstruerer nye serviceydelser der kan dække behovet for det autonome marked. Endvidere medfører dette kritiske diskussioner om opretholdelsen af befolkningens privatliv, da industrien ud fra registreret mediebrug i netværket, kan målrette markedsføringen direkte for individuelle personer. Indtil videre ser kommercielle interesser stadig ud til at have fortrinnet i det teknologiske og sociale netværk. Litteratur: 11
12 Casttels, Manuel,"Materials for an exploratory theory of the network society", Britsh journal of Society, Drotner, Kirsten, m.fl., Medier og Kultur, Borgen Gorman, Lyn og David McLean, Media and Society in the Twentieth Century, Blackwell, Jensen, Klaus Bruhn (red.), Dansk Mediehistorie 1-4, Samfundslitteratur,
Mini- opgave: Public service
Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er
Læs mereRATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE
RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE Debatoplæg til Public service-udvalgets temamøde den 10. september 2015 S I D E 2 AF 6 R A T I O N A L E T F O R P U B L I C S E R V I C E I D E T 2 1.
Læs mereIt didaktik i filosofi
It didaktik i filosofi Fagdidaktisk kursus i filosofi, tirsdag den 26. november 2013 Plan for oplægget: Generelle it-didaktiske betragtninger IT og filosofi Film om videnskabsteori Hjemmeside om politisk
Læs mereDRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018
VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser
Læs mereOversigt trin 2 alle hovedområder
Oversigt trin 2 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...5 Kommunikation...6 Computere og netværk...7 1 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereDet internationale område
Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets
Læs meremeget svært ved at anvende et enkelt layout i elektroniske tekster Er usædvanlig god til/meget god til/god til/har svært ved/har
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan for It-kompetence STATUS it 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Produktion og formidling layout Computerskrift og tekstbehandling
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereKulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt
D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering: Nye dynamikker i det kulturelle felt KULMEDIA, Oslo, Litteraturhuset 19. september 2014 Stig
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs mereInformationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D
Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse
Læs mereNye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S
Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed
Læs mereJeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation
Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation Kjetil Sandvik, lektor ved Medier, Erkendelse og Formidling, KU Leder af masteruddannelsen i Cross
Læs mereDet drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand. js@strandconsult.dk. www.strandreports.com. Strand Consult
Det drejer sig om meget mere end teknologi. John W. Strand js@strandconsult.dk www.strandreports.com Danmark vs. Grønland Danmark 5,5 millioner mennesker 55 milliarder 12.500 ansatte Mobil basestation
Læs mereTendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen?
Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Educational Research Learning and Media http://pages-tdm.au.dk/educationalresearch/ Center for Undervisningsudvikling
Læs mereBørn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet
Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem
Læs mereInformationsteknologi som hjælpemiddel - Muligheder, udfordringer og tendenser i 2005
Informationsteknologi som hjælpemiddel - Muligheder, udfordringer og tendenser i 2005 Af Lars Ballieu Christensen, rådgiver, Ph.D., cand.comm., lbc@sensus.dk To tredjedele af den danske befolkning har
Læs mereDet mangfoldige humaniora: Humanistisk viden i videnssamfundet. Kjetil Sandvik, lektor i Medievidenskab, KU
Det mangfoldige humaniora: Humanistisk viden i videnssamfundet Kjetil Sandvik, lektor i Medievidenskab, KU Fokus Nødvendigheden af humanistiske tilgange til forståelse af it-teknologiens rolle og betydning
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereRedaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing. Det interaktive museum
Redaktion Kirsten Drotner Christina Papsø Weber Berit Anne Larsen Anne Sophie Warberg Løssing Det interaktive museum 1 Redaktion: Kirsten Drotner, Berit Anne Larsen, Anne Sophie Warberg Løssing og Christina
Læs mere9. september 2014. Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.
9. september 2014 Danske Medier Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Radio- og tv-nævnet Jette Fievé chefkonsulent, cand.jur. xjfi@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Att.: Administrerende
Læs mereOtte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group
Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.
Læs mereOversigt trin 3 alle hovedområder
Oversigt trin 3 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4 Kommunikation...5 Computere og netværk...6 It- og mediestøttede læreprocesser
Læs mereFICS brevid. 3306973 1
FICS brevid. 3306973 1 Politik for digitalisering i Lolland Kommune 1. Baggrund Byrådet i Lolland Kommune ønsker at borgere og virksomheder bosiddende i kommunen altid oplever kommunen som en partner der
Læs mereDRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI
017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold
Læs mereSpændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?
Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereTilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse
Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag
Læs mereWorkshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014
Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereEn danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S
En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup
Læs mereIt og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning
Læs mereTønder Kommune har været på Facebook siden 2009 og den officielle facebookside bliver suppleret af andre facebooksider i decentralt regi.
Social media playbook En guide til afdelinger og ansatte i Tønder Kommunes tilstedeværelse på de socialee medier. 1 Indledning Kommunikationsafdelingen har udviklet et praktisk redskab til at hjælpe ansatte
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereARBEJDSSPØRGSMÅL. bruger du i din hverdag, og hvad bruger du dem til? BLIVER MAN ASOCIAL AF INTERNETTET? end når man er sammen virtuelt?
ARBEJDSSPØRGSMÅL HVAD ER WEB 2.0? 1. Hvilke sociale medier (f.eks. Facebook, Snapchat, instagram) bruger du i din hverdag, og hvad bruger du dem til? 2. Hvad kendetegner ifølge kapitlet web 2.0? 3. Hvilke
Læs mereHealthcare Channel Nyt effektivt og direkte målbart medie, placeret i klinikkens venteværelse
Healthcare Channel Nyt effektivt og direkte målbart medie, placeret i klinikkens venteværelse www.healthcarechannel.dk Digital Signage Fremtidens markedsføringsplatform Digital Signage er fladskærmsnetværk
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereKonvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference
1 Konvergens og nye medier Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 2 Program 1. Konvergens og refleksivitet Hvad betyder det for identitetsdannelsen? 2. Konvergens
Læs mereFremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol.
Fremtidens TV, de unge og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge, Verden og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Privatforbruget
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereComputeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.
Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.
Læs mereOpgave 1B. Billede 1 - The Liberator på Transmediale
Opgave 1B Denne opgave tager udgangspunkt i den årlige festival for mediekunst og digital kultur, Transmediale, der i Februar 2016 fandt sted i Berlin, Tyskland. Opgaven forsøger at tage højde for et bestemt
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereIntroduktion til mediebranchen
Introduktion til mediebranchen Introduktion til mediebranchen Formålet med branchefokus er at fastholde og sammenkæde metoderne til brancherelevante emner, hvorved kurset også kan ses som en fungerende
Læs mereDigitale medier, leg og legekultur. Carsten Jessen Center for Playware Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
Digitale medier, leg og legekultur Carsten Jessen Center for Playware Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Temaer: Digitale medier som leg Barndom og legekultur i forandring Leg,
Læs mereFolkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk
Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:
Læs mereKommunikation muligheder og begrænsninger
Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab
Læs mereKom ud over rampen med budskabet
Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,
Læs mereLedelse og relationer
Ledelse og relationer 4 K A P I T E L 1. Relationer i organisationer Ledelse og relationer 3. Ledelse og organisationskultur Vores kultur er speciel... Vi har vores fælles værdier, erfaringer og... Kommunikative
Læs mereOversigt trin 1 alle hovedområder
Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede
Læs mereAT 3.1 2015. august 2015 / MG
AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereMobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012
Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram
Læs mere4. Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne 1
4. Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne 1 Sportsjournalistik har i de cirka hundrede år, den har eksisteret i Danmark som genre, gennemgået en kraftig udvikling.
Læs mereKommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet
af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereBorgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet
Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Teknologirådets opgave er at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser. Teknologirådet
Læs mereDanskerne ser mere ulovligt TV på nettet
TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereFÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereInternational linje Digital linje Innovationslinje
Vælg din linje International linje Digital linje Innovationslinje Motivation Engagement Læring Den internationale linje Hvad er den internationale linje? Den internationale linje er etableret for at forberede
Læs mereÅrsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse
Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.
Læs mereForslag til ny medieaftale for Ikkekommerciel lokal-tv 2017
www.kanalhovedstaden.dk Ikkekommerciel lokal-tv skal kvalitetsudvikles og udgøre en større andel af det samlede danske mediebillede Forslag til ny medieaftale for Ikkekommerciel lokal-tv 2017 Dansk folkeoplysning
Læs merePå kant med EU. Det forgyldte landbrug - lærervejledning
På kant med EU Det forgyldte landbrug - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mereGaruda Research Institute
R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt salg By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs mereIT Sikkerhed. Digital Mobning.
IT Sikkerhed. Nu i dag hvor vores computer næsten er tilkoplet hinanden 24/7 er det vigtigt at kunne beskytte sin compuder / server mod spyware, virus, spam og skam. Til det er vi gået i gang med at arbejde
Læs mereHvordan griber du moderniseringsprocessen an? Peter Janum Sode Senior Security Consultant pso@dubex.dk
Hvordan griber du moderniseringsprocessen an? Peter Janum Sode Senior Security Consultant pso@dubex.dk Overordnet fremgangsmåde Identificér områder der hører under fundamental sikkerhed i risikovurderingen.
Læs mereSocial Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes
5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig
Læs mereDanish Entrepreneurship Award
Danish Entrepreneurship Award - Videopitchkonkurrencen Guide og bedømmelseskriterier Danish Entrepreneurship Award - Videopitchkonkurrencen Er jeres team med i Idékonkurrencen til Danish Entrepreneurship
Læs mereBilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum. Skærme på offentlige områder
Bilag 1 Værditest af DR på skærme i det offentlige rum Skærme på offentlige områder I det følgende værditestes tjenesten Skærme på offentlige områder. I Indledningen gøres der kort rede for den testede
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereDigital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk
Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i
Læs mereOffentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten
Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Fields marked with are mandatory. Felter med en skal udfyldes. 1 Deltagerens profil Jeg svarer som: Enkeltperson
Læs mereSPØGELSET I MASKINEN - OM ALGORITMER PÅ DE SOCIALE MEDIER. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er en algoritme?
SPØGELSET I MASKINEN - OM ALGORITMER PÅ DE SOCIALE MEDIER Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om, hvordan algoritmer er med til at afgøre, hvad vi læser og ser. Vi kommer omkring - algoritmer
Læs mereFREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN
FREMTIDENS MEDARBEJDER I FINANSSEKTOREN 1 1 INDLEDNING Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har taget et kig ud i fremtiden for at se nærmere på de toneangivende tendenser, der påvirker arbejdsgivernes
Læs mereDemokrati, magt og medier
Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning
Læs mereDEBAT PÅ SOCIALE MEDIER
DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER - OM ARGUMENTATION ONLINE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om debatten på sociale medier. Vi kommer omkring - argumentation og kommunikation Hvad kendetegner argumentation?
Læs mereANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD
ANALYSE AF DEN KULTURHISTORISKE UDVIKLING I BØRNE-TV FRA 1970 ERNE OG FREM TIL EFTER MONOPOLETS FALD Fahrudin Dino Avdibegović Siden fjernsynets ankomst i de danske dagligstuer i 1951 er der sket en væsentlig
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereSKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET
SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET 1. Baggrund s. 2. Strategiens formål s. 3. Hvad er vores opdrag? s. 4. Hvor vil vi hen? s. 5. Strategiens områder s. Kommunikation
Læs mereBørn og unges digitale liv
Børn og unges digitale liv Børns Vilkår For børn Med børn Dagens program Mobil og internet en del af børn og unges hverdag Mobilens og internettets mulige faldgruber Gode råd til børn og voksne Digitale
Læs mereOPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN
OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereATeksamensopgaven januar 2018 / MG
ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7
Læs mereLegeinstruktørens pixiguide. Kom godt i gang
Legeinstruktørens pixiguide Kom godt i gang Denne pixiguide er skrevet til dig, der ønsker en kort introduktion til at komme i gang med digitale, inkluderende lege. Når en leg skal udvikles og bygges,
Læs mereDREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.
DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:
Læs mereSamfundsfag på Århus Friskole
Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereRekruttering 3.0: Fremtidens rekruttering er allerede her
Rekruttering 3.0: Fremtidens rekruttering er allerede her Ifølge en artikel i amerikanske Journal of Corporate Leadership som K2 Search har taget del i vedrørende forandringer for rekrutteringsbranchen
Læs mereÅrsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward
Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,
Læs mere11. januar 2016. Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen
11. januar 2016 Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1 1553 København V Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen Christian_Sonnefeld@discovery.com Radio- og tv-nævnet H.C.
Læs mereKultur- og kommunikationsteori
1 Just, Sine Nørhom; Burø, Thomas: "Fra Auschwitz til Anders And - kultur som ideologi" 1 Kilde: Kultur- og kommunikationsteori. En introduktion Hans Reitzels Forlag, 2010 ISBN: 9788776757953 2 Meyrowitz,
Læs mereBørn og medier. Public Service konference, Danmarks Radio 14. sept. 2009. Birgitte Tufte, professor, dr.pæd. CBS
Børn og medier Public Service konference, Danmarks Radio 14. sept. 2009 Birgitte Tufte, professor, dr.pæd. CBS Disposition At være barn og ung i dag Børns opvækst med medier og forbrug Perspektiver på
Læs mere