|
|
- Søren Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Unge uden ungdom suddannelse lever på offentlig forsørgelse 25-årige uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført en ungdomsuddannelse. Samtidig bidrager unge med ungdomsuddannelse med mere end kr. per person tilde offentlige finanser fra de er 25 til31 år. D et er 80 0 gange så meget som personer uden ungdomsuddannelse. af privatøkonom M ie D alskov 12. januar A nalysens hovedkonklusioner A t gennemføre en ungdomsuddannelse som ung har afgørende betydning for, hvor meget man bidrager tileller træ kker på det offentlige som voksen. Mere end hver femte, der ikke fik en ungdomsuddannelse, lever som 31-årig hovedsageligt af overførselsindkomster fra det offentlige. D ette gæ lder omvendt kun for hver tyvende af de 31-årige, der havde fået en ungdomsuddannelse, inden de blev 25 år. En 25-årig uden ungdomsuddannelse bidrager typisk med 50 0 kr. tilde offentlige finanser frem til31-års alderen, mens en 25-årig med ungdomsuddannelse bidrager med over kr. D et svarer til, at unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, bidrager 80 0 gange så meget tilde offentlige finanser, som personer uden ungdomsuddannelse. K ontakt Privatøkonom Mie D alskov Tlf Mobil md@ ae.dk Presseansvarlig Janus Breck Tlf Mobil jb@ ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Unge uden uddannelse lever på statens regning Idenne undersøgelse følges en gruppe unge, der var 25 år imellem , frem tili dag. Formålet er at undersøge, hvor stor betydning det har for de unge, om de har gennemført en ungdomsuddannelse eller ej. Resultaterne viser meget klart, at det at stå uden ungdomsuddannelse som 25-årig har stor betydning senere i livet både hvad angår den enkeltes muligheder, men også for samfundsøkonomien. A nalysen viser blandt andet, at unge uden ungdomsuddannelse i gennemsnit får 29 procent af deres bruttoindkomst fra offentlige overførsler. For de unge, der har fået en ungdomsuddannelse, gæ lder det kun 10 procent af indkomsten. Tilsyvende og sidst betyder dårlig arbejdsmarkedstilknytning, lavere indkomst og det store omfang af offentlig forsørgelse, at det koster samfundet milliarder af kroner, at så mange unge ikke får en ungdomsuddannelse. Målt fra 25 til31-års alderen bidrager en person med ungdomsuddannelse typisk med over kr. tilde offentlige finanser, mens en person uden ungdomsuddannelse bidrager med bare 50 0 kr. Så meget desto væ rre er det, at regeringen i øjeblikket er langt fra deres egen målsæ tning om, at 95 procent af en årgang skalhave en ungdomsuddannelse. D e nyeste talviser, at det kun er 80 procent af en ungdomsårgang, der i dag får en ungdomsuddannelse. Så der er lang vejigen, hvilket har store konsekvenser både for samfundet og de unge. Ungdom suddannelse betyder alt for en god start på livet D e seneste talfra U ndervisningsministeriet viser, at andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse, er langt under målet på 95 procent. Faktisk har andelen siden ligget nogenlunde konstant på 80 procent, hvorved en femtedelaf en ungdomsårgang står uden anden uddannelse end grundskolen. Tidligere analyser fra A E har påvist, at unge, der ikke påbegynder en ungdomsuddannelse, har markant dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end de skolekammerater, der kom videre i uddannelsessystemet efter folkeskolen. D enne analyse ser på, hvilken betydning det har for statskassen, om de unge gennemfører en ungdomsuddannelse? H vor meget bidrager de unge, der som 25-årige ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, dvs. enten en erhvervsfaglig uddannelse eller en gymnasialuddannelse, tilde offentlige kasser. H elt konkret er tre årgange af 25-årige udvalgt i årene , hvorefter deres arbejdsmarkedstilknytning og livssituation er undersøgt 6 år senere, dvs , hvor de unge er blevet 31 år. Metoden er næ rmere beskrevet i boks 1. 2
3 Boks 1. M etoden iundersøgelsen Analysen undersøger, hvordan det er gået de 25-årige i senere ilivet afhæ ngigt af, om de har fået en ungdom s- uddannelse. D e 25-årige er fulgt i6 år, dvs. frem til , når de er 31 år. M etoden kan illustreres således: år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år 31 år U ddannelsesniveau - 25 år A. H ar gennemført en ungdomsuddannelse B. H ar ikke gennemført en ungdomsuddannelse Livssituation - 31 år U ddannelsesniveau Indkomst A rbejdsmarkedstilknytning H ver fjerde 25-årig har ingen ungdom suddannelse Blandt de 25-årige i har omkring hver fjerde ingen ungdomsuddannelse. Å rgangene af 25- årige ligger på personer, og heraf har langt størstedelen en ungdomsuddannelse enten i form af en gymnasialudannelse, en erhvervsuddannelse eller begge dele. C a unge i hver årgang står imidlertid uden en ungdomsuddannelse som 25-årig og har dermed kun grundskolen i bagagen. D ette ses i tabel1. Tabel årige fordelt på ungdom suddannelse Antal pers. H ar ingen ungdom suddannelse H ar ungdom suddannelse H eraf kun gym nasial H eraf kun erhvervsfaglig H eraf begge Ialt Kilde:A E på baggrund af D anmarks Statistiks registerdata, ID A, ( ). Ses der på de 25-årige under ét har 25,2 procent af de 25-årige ikke andet end en grundskoleuddannelse det vilsige hver fjerde 25-årig. Tilsammenligning har 41,2 procent en gymnasialuddannelse, mens 25 procent har en erhvervsuddannelse. H ele 9 procent har begge dele. Figur 1 viser den procentvise fordeling. Selvom det er muligt at få en ungdomsuddannelse senere i livet, er det alarmerende, at hver fjerde 25- årig kun har et uddannelsesniveau svarende tilfolkeskolens afgangsprøve. Som 25-årig er det 9-10 år siden, at vedkommende forlod folkeskolen. D er har så at sige væ ret masser af tid tilat uddanne sig. 3
4 Figur årige fordelt på ungdom suddannelse Pct Pct. Ingen ungdom suddannelse Erhvervsuddannelse G ym nasial uddannelse Både gym ansial- og erhvervsuddannelse Kilde:A E på baggrund af D anmarks Statistiks registerdata, ID A ( ). Unge uden uddannelse lever af offentlig forsørgelse Tabel5 viser fordelingen af den disponible indkomst, dvs. samlet indkomst inklusiv overførsler efter skat, for de 31-årige afhæ ngig af deres uddannelsesniveau som 25-årig. D et ses, at de 31-årige, der havde fået en ungdomsuddannelse i 25-årsalderen, har en delmere tilsig selv, end dem der ikke gjorde. D e unge, der har fået en ungdomsuddannelse, har typisk en indkomst på kr., mens de unge, der ikke har fået en ungdomsuddannelse, typisk har kr. efter skat og det er velat mæ rke, hvor overførsler er medtaget. Forskellen er på kr. eller 23 procent. Tabel 5. D isponibel indkom st som 31-årig fordelt på ungdom suddannelse som 25-årig 25-årige m ed ungdom suddannelse Pct. 25-årige uden ungdom suddannelse U nder kr. 8,0 12, kr. 34,4 54, kr. 47,4 25, kr. 6,7 1, kr. 1,0 0,3 O ver kr. 0,7 0,2 U oplyst 1,8 5,5 Ialt 100,0 100,0 M edian, kr A nm.:lønindkomsten er fremskrevet til priser ud fra lønserien i A D A M. Kilde:A E på baggrund af D anmarks Statistiks registerdata, ID A. En måde at sammenfatte betydningen af arbejdsmarkedstilknytning og indkomst er at se på, hvor stor en delaf den samlede bruttoindkomst, der kommer fra offentlige overførsler. 4
5 Tabel6 viser, hvor stor en andelaf de 31-åriges indkomst, der stammer fra indkomstoverførsler som f.eks. kontanthjæ lp, førtidspension eller sygedagpenge. Blandt de 25-årige, der ikke har fået ungdomsuddannelse, er det kun halvdelen, der slet ingen overførsler har fået. For gruppen af 25-årige, der har taget en ungdomsuddannelse, gæ lder det for 68 procent. G enerelt viser tabel6, at de 25-årige, der ikke fik en ungdomsuddannelse, modtager langt mere i indkomstoverførsler. Igennemsnit modtager de 29 procent af deres indkomst fra offentlige overførsler, mens det kun gæ lder for 9 procent af dem, der fik en ungdomsuddannelse. Tabel 6. Andel af bruttoindkom st som 31-årig, der kom m er fra indkom stoverførsler 25-årige m ed ungdom suddannelse 25-årige uden ungdom suddannelse Ingen 68,1 49, procent 19,7 15, procent 5,1 6, procent 2,6 6, procent 4,5 22,0 Ialt 100,0 100,0 G ennem snitlig andel 0,09 0,29 A nm.:o verførsler dæ kker sygedagpenge udbetalt af kommunen, arbejdsløshedsdagpenge, andre a-kasseydelser, kontanthjæ lp, revalidering, offentlige pensioner, orlovsydelser samt uddannelsesydelse tilledige. Kilde:A E på baggrund af D anmarks Statistiks registerdata, ID A. M anglende ungdom suddannelse koster m illiarder på de offentlige finanser Forskellen i arbejdsmarkedstilknytning ses tydeligt, når der ses på nettoeffekten på de offentlige finanser fra års alderen. Tabel7 viser nettoeffekten af skatteindbetalinger og overførsler fra det offentlige fordelt på, om de unge som 25-årige havde fået en ungdomsuddannelse. 47 procent næ sten halvdelen af de 25-årige, der ikke havde fået en ungdomsuddannelse, har en negativ effekt på de offentlige finanser målt over de 6 år, der er fra 25-års alderen, tilde er 31 år. For de unge, der havde fået en ungdomsuddannelse, gæ lder det kun for 20 procent (f.eks. SU -stipendier). Kun 35 procent af de unge, der ikke fik en ungdomsuddannelse, har et positivt bidrag på mere end kr., mens det samme gæ lder for 63 procent af dem, der fik en ungdomsuddannelse. Ses der på den typiske nettoeffekt på de offentlige finanser, er det meget tydeligt, at det er en god samfundsinvestering at sikre alle unge en ungdomsuddannelse. Målt i priser bidrager en 25-årig med en ungdomsuddannelse typisk med kr. frem til31-års alderen, mens en 25-årig kun bidrager med 50 0 kr. For hver ung kan man så at sige investere mere end kr. i at sikre vedkommende en ungdomsuddannelse. 5
6 Tabel 7. N ettoeffekt på offentlige finanser år fordelt på ungdom suddannelse som 25-årig 25-årige m ed ungdom suddannelse 25-årige uden ungdom suddannelse N egativ 19,8 47, kr. 3,8 6, kr. 13,5 11,5 O ver kr. 62,9 34,8 Ialt 100,0 100,0 M edian, nettoeffekt A nm.:tabellen viser nettoeffekten på de offentlige finanser fra frem tilde 32 år for de 25-årige. Effekten er beregnet som skatteindbetalinger fratrukket summen af alle overførsler (indkomstoverførsler, SU -stipendier, boligstøtte og børnetilskud). A nm.:skatteindbetalingerne er fremskrevet til priser med A D A M, mens overførsler er fremskrevet med satsreguleringsprocenten. Kilde:A E på baggrund af D anmarks Statistiks registerdata, ID A. D er er brug for et kursskifte på uddannelsesom rådet D e nyeste talfor fra U N I-C viser, at knap 25 procent af en ungdomsårgang ikke får en ungdomsuddannelse, når der måles 10 år efter folkeskolen, dvs. når de unge har passeret de 26 år. D e 25 procent vili svare til, at årige står uden ungdomsuddannelse, hvis uddannelsesniveauet for holdes fast. D ermed vilstatskassen gå glip af 6,2 mia. kr., hvis man blot regner effekten ud fra 25 til31-års alderen. 1 Med andre ord er det en rigtig god investering at sikre ungdomsuddannelser tilalle, da der ikke skal meget til, før investeringen er tjent hjem. En 25-årig uden ungdomsuddannelse bidrager kun med 50 0 kr. eller næ sten ingenting mens en ung med en ungdomsuddannelse sikrer de offentlige finanser over kr. Samfundet har simpelthen ikke råd tilat lade væ re. A E mener derfor, at alle unge skalhave mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Løsningen bør væ re at udvikle og nytæ nke uddannelsessystemet samtidig med at indføre ret og pligt til13 års udannelse, hvilket dog ikke må forveksles med 13 års skolepligt. D et væ rste, vi kan gøre i forhold tilde skoletræ tte, er at udvide skolepligten til13 år. D en udvidede undervisningspligt vilikke mindst kræ ve, at der kommer tilbud tilde skoletræ tte elever med mere praktisk indhold, men også at der kommer flere praktikpladser. G ang på gang må unge på landets erhvervsskoler opgive deres uddannelse, idet de ikke kan få en praktikplads, når grundforløbet er slut. U dfordringen i, at alle unge skalhave en ungdomsuddannelse, er en opgave, som samfundet har pligt tilat løse. Flere af A Es prognoser peger på, at samfundet i fremtiden får brug for endnu mere højtuddannet arbejdskraft, og på trods heraf er udbuddet af uddannelsespladser ikke tilstræ kkeligt. Istedet for er der brug for en ansvarlig uddannelsespolitik, der kan give et højt uddannelsesniveau og dermed en øget væ kst og velstand. 1 G evinsten målt i nettoeffekt er kr. jf. tabel7. For i alt unge svarer det til6,2 mia. kr. 6
Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereUddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Fra 2. til3. kvartal20 0 9 faldt beskæ ftigelsen m ed 4,6 pct. ivikarbranchen og fortsæ tter derm ed den nedadgående tendens fra 20 0 8 og 20 0 9. Faldet har dog ikke
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereKarakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs merePraktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt
10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereKnap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole
28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereMilliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne
Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereKrisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads
2 år med rekordmangel på praktikpladser Krisen har gjort det dobbelt så svært at finde praktikplads Manglen på praktikpladser er fortsat rekordhøj. I mere end 2 år har manglen på praktikpladser ligget
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereMilliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereFlere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse
Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mere11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereInvesteringer iuddannelse halter voldsom t efter Et vigtigt element i velfæ rdsreformen fra 26 var øgede investeringer i forskning og uddannelse. A E
Uddannelsesinvesteringer halter efter m ed 8 m illioner Regnskabstal for globaliseringspuljen viser, at der langt fra investeres de beløb i uddannelse, som blev aftalt i V elfæ rdsforliget fra 26. For
Læs mereVideregående uddannelse giver milliarder i afkast
Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereMålretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse
Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereHver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Læs mereMålsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud
Målsætning om, at flere skal gå den faglærte vej, er næsten ti år bagud I forbindelse med reformen af erhvervsskolerne, der blev indført i 21, opsatte man en ny målsætning om, at 2 pct. af en ungdomsårgang
Læs mere370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp
37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.
Læs mereFlere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder
Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereMange bogligt svage elever ender på kontanthjælp
Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereDe unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden
De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereFrafald på erhvervsuddannelserne er faldet
Frafald på erhvervsuddannelserne er faldet I dag er der færre unge, der begynder på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse eller 1. klasse, som falder fra, når man ser på 3 måneder og 7 måneder
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereDe rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Læs mereFolkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse
Folkeskolen: Hver 3. med dårlige karakterer får ikke en uddannelse Det faglige niveau i folkeskolen har stor betydning for, hvordan de unge klarer sig i uddannelsessystemet. Mere end hver tredje af de
Læs mereMilliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse
Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mere57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011
57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereATP-beskæftigelsestal 3. kvartal 2009 Krisen har bidt sig godt fast i IT -branchen D en økonom iske krise har gjort endnu et solidt indhug i IT-branchens beskæ ftigelse. Branchen har nu i de tre første
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereAntallet af faglærte falder i Danmark
let af faglærte falder i Danmark let af faglærte i befolkningen er faldende. I dag er der omkring 1.1 faglærte mellem 15 og 65 år. Frem mod 22 falder antallet af faglærte med næsten 4. personer og frem
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereFærre unge kan se frem til at få en uddannelse
Nye tal: Det går ikke længere den rigtige vej med unges uddannelsesniveau Færre unge kan se frem til at få en uddannelse Undervisningsministeriets nye tal for uddannelsesforventningen til de nuværende
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereStore virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser
For 2. måned i træk mangler 11. elever en praktikplads i en virksomhed Store virksomheder skal tage mere ansvar for praktikpladser Dagens praktikpladstal viser, at der i juli måned var knap 11. elever
Læs mereDrengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag
Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang
Læs mereSTOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE
11. august 8 Resumé: STOR GEVINST VED 12 ÅRS RET OG PLIGT TIL UDDANNELSE Investeringer i uddannelse vil give en stor gevinst for den enkelte, som får en uddannelse, for samfundet generelt og for de offentlige
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereNyfødt 68½ år 73½ år. 25-årig 66 år 71 år. 40-årig 64 år 69 år. 52-60-årige 60 år 65 år
D et er de fæ rreste idag, som kender sin pensionsalder m ed de nye regler fra velfæ rdsaftalen fra 20 0 6, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 20 19/20 24. A ftalen er m ere drastisk
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mereJobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser
Jobfremgangen afspejles ikke nok i antallet af lærepladser De nyeste tal for manglen på praktikpladser viser, at der i maj måned var ca..5 unge, der aktivt søger en praktikplads. Dertil kommer cirka. elever,
Læs mereDanske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år
Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.
Læs mere