Jasper Juel Årsopgave STANDARDFORSIDE. Bruges som forside til alle skriftlige produkter (dog ikke bacheloropgaven)
|
|
- Katrine Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STANDARDFORSIDE Læreruddannelsen Zahle Bruges som forside til alle skriftlige produkter (dog ikke bacheloropgaven) Fag: Matematik Hold nr.: Underviser/re (initialer): DMLA & THKA Antal anslag i opgaven: Emne: Tværfaglighed Opgaven er skrevet af følgende: (Skriv venligst tydeligt) Navn: Studienummer: Ny Gl. 1. Jasper Juel Z x Dato: 30/ Side 1 af 13
2 Indhold Indledning... 3 Problemformulering... 3 Arbejdsfremgang... 3 Teori om tværfaglighed... 3 A-faglighed... 3 Formel eller flerfaglig tværfaglighed... 4 Funktionel eller problemstyret tværfaglighed... 4 Redegørelse af trinmål for 9. klasse... 4 Redegørelse af teori om undervisningsplanlægning... 5 Mål... 6 Indhold... 6 Lærerprocessen... 6 Rammefaktorer... 6 Læringsforudsætninger... 6 Evaluering/Vurdering... 6 Redegørelse af empiri... 6 Redegørelse af fremlæggelse... 6 Redegørelse af rejsemappe og matematik undervisning... 7 Analyse af emneforløb... 8 Analyse af rejsemappe... 8 Analyse af fremlæggelse... 9 Diskussion... 9 Konklusion Litteraturliste: Bilagsoversigt: Bilag Fejl! Bogmærke er ikke defineret.13 Bilag Side 2 af 13
3 Indledning I 1993 indførtes det i folkeskoleloven, at indholdet i undervisningen skulle tilrettelægges således, at eleverne fik mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhæng. Dette ved at eleverne skulle opdage de enkelte fags erkendelser og arbejdsformer. Ydermere skulle der nu være en vekselvirkning mellem tilegnelsen og udforskning af elvernes tilegnede kundskaber og færdigheder. Det skulle ske gennem undervisning i tværgående emner og problemstillinger. 1 Som kommende lærer, finder jeg det værd at undersøge, hvordan vi sikre denne vekselvirkning, samt hvordan man sikre den enkelte faglighed i et tværfagligt forløb. Grundlaget for min nysgerrighed er udover det i folkeskoleloven anførte krav, ligeledes min oplevelse i min praktikperiode, hvor jeg oplevede et tværfagligt forløb, som jeg synes er værd at se på i forhold til dets egentlige tværfaglighed, samt samspillet mellem trinmål for 9. klasse for matematik og den oplevede praksis. Denne undren har givet anledning til nedenstående problemformulering. Problemformulering Hvilken form for tværfagligt forløb er oplevet i praktikperioden? Hvordan er forløbet i overensstemmelse med de i Fælles Mål 2009, trinmål for 9. klasse og den didaktiske relationstænkningsmodel? Arbejdsfremgang Først vil der forelægge en kort afklaring af forskellige former for tværfaglighed. Herefter følger en kort redegørelse af indsamlet empiri, kort redegørelse af trinmål for 9 og en kort redegørelse for den didaktiske relationstænkningsmodel. Derefter en analyse af det indsamlede empiri i forhold til teorien om tværfaglighed og derefter i forhold til de relevante trinmål for 9. klasse sammenholdt med den didaktiske relationstænkningsmodel. Herefter følger en diskussion med udgangspunkt i ovenstående. Slutteligt en konklusion. Teori om tværfaglighed Ud over folkeskolelovens 5, er der ikke nogen entydig teori om kravene til tværfaglighed og tværfaglige forløb. Der findes forskellige former for tværfaglighed. Udvalgte elementer vil blive gennemgået nedenfor. a-faglighed formel eller flerfaglig tværfaglighed funktionel eller problemstyret tværfaglighed A-faglighed Der vælges af lærerne en overskrift, som eleverne herefter har mulighed for at vælge et underemne indenfor. Ved at eleverne selv vælger deres emne, vil det skabe motivation hos eleverne. Der anvendes en undervisningsform, således at lærerne alene fortæller om emnet, uden inddragelse af eleverne. Eleverne opdeles typisk i grupper, hvor hver gruppe skal arbejde med mindre opgaver. Eleverne finder spørgsmål som de skal undersøge og finde svar på, hvilket skal udmunde i en fremlæggelse for klassen. 1 LBK nr. 998 af 16/08/ Folkeskoleloven 2010 Side 3 af 13
4 Der er imidlertid ingen bekymring for om fagene bliver inddraget i emnet, samt om de bliver inddraget i belysningen eller behandlingen af emnet. Der er således ikke tale om tilegnelse og brug af faglig viden, men blot om mekanisk gennemførsel. 2 Formel eller flerfaglig tværfaglighed Her arbejdes oftest ud fra læseplanen. Lærerteamet har lagt en plan for forløbet, valgt emnet og elevmotivationen afhænger af emnet. Her opstår et samsurium af fags input, der kun belyser emnet fra det enkelte fags side. Undervisningsformen er den traditionelle lærerstyrede undervisning, hvor eleverne får belyst nogle begreber og emner fra de enkelte fag, som om den almindelige fagopdeling stadig eksisterede. Der tages ikke hensyn til samspillet med de andre fag. I nogle tilfælde kan læreren også trække sig tilbage og blot optræde som en form for vejleder. Arbejdsformen for eleverne er karakteriseret ved, at eleverne får nogle underopgaver de skal løse, hvilke medier skal der gøres brug af, samt en planlægning af læsning, diskussion, analyse og fremlæggelse. Dette kan ske i grupper eller enkelt individer. Læreren tilrettelægger forløbet for eleven eller grupperne. Funktionel eller problemstyret tværfaglighed Her arbejdes med udgangspunkt i et emne, hvor de individuelle fag indfinder sig i emnet, hvilket bevirker, at der sker en sammenhæng mellem fagene og emnet. Eleverne inddrages i beslutningen om, hvilket emne der skal arbejdes med. Det er kun de relevante fag for belysning af emnet, der inddrages, således der ikke opnås en formel tilgang, hvor et fag inddrages uden relevans og forståelsesaspekt for belysning af emnet. 3 Lærerne arbejder som igangsættere og inspiratorer for eleverne. Lærerne skal være synlige i den forstand, at de skal kunne findes, men usynlige, så eleverne kan gå på opdagelse i den verden de finder motiverende. Eleverne arbejder typisk i grupper for at give det bedste grundlag for et mere dynamisk opdagelsestogt. Eleverne skal gennem blandt andet brainstorm eller lignende afføde nye idéer til hinanden. Redegørelse af trinmål for 9. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med tal og algebra at kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge forstå og anvende procentbegrebet i arbejdet med geometri at kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning i forbindelse med omkreds, flade og rum 2 Knudsen, Birgit & Larsen, Sten (1997): Tværfaglighed på vej - nogle didaktiske overvejelser Alinea A/S, København. 3 Knudsen, Birgit & Larsen, Sten (1997): Tværfaglighed på vej - nogle didaktiske overvejelser Alinea A/S, København. Side 4 af 13
5 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers rækkevidde og begrænsning (tankegangskompetence) opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske problemer og vurdere løsningerne, bl.a. med henblik på at generalisere resultater (problembehandlingskompetence) opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler (modelleringskompetence) udtænke, gennemføre, forstå og vurdere mundtlige og skriftlige matematiske ræsonnementer og arbejde med enkle beviser (ræsonnementskompetence) afkode, bruge og vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige repræsentationsformer og kunne se deres indbyrdes forbindelser (repræsentationskompetence) forstå og benytte variable og symboler, bl.a. når regler og sammenhænge skal vises, samt oversætte mellem dagligsprog og symbolsprog (symbolbehandlingskompetence) indgå i dialog samt udtrykke sig mundtligt og skriftligt om matematikholdige anliggender på forskellige måder og med en vis faglig præcision, samt fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) kende forskellige hjælpemidler, herunder it, og deres muligheder og begrænsninger, samt anvende dem hensigtsmæssigt, bl.a. til eksperimenterende udforskning af matematiske sammenhænge, til beregninger og til præsentationer (hjælpemiddelkompetence). 4 Redegørelse af teori om undervisningsplanlægning Da tværfaglige forløb er et samspil mellem udviklingen af forskellige fags kompetencer til at belyse svaret på et emne, er det er derfor nødvendigt at alle involverede undervisere er til stede i udfærdigelsen af et undervisningsforløb for at tilsikre det nødvendige samspil. Her er Hiim og Hippes didaktisk relationstænkningsmodel yderst anvendelig. Modellen vil blive gennemgået nedenfor. Vekselvirkningen mellem centrale didaktiske faktorer, der har betydning for undervisningen er hovedvægten i den didaktiske relationstænkning. 4 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12: Undervisningsministeriets håndbogsserie nr Side 5 af 13
6 Mål Målene, i forbindelse med den didaktiske relationsmodel, er med til at kunne fastligge lærens hensigt med undervisningen, hvilken retningen undervisningsforløbet har, samt formålet med de lærendes læring. Indhold Indholdet beskriver hvad undervisningen handler om, hvilken rolle de forskellige aspekter spiller og hvordan den er tilrettelagt. Det indeholder både det faglige indhold og hvordan det tilrettelægges. Lærerprocessen Angiver hvordan læringen skal foregå. Heri indgår: arbejdsformer, hvordan er sammenhængen mellem teori, hvordan skabes sammenhængen mellem teori og praksis, hvordan vægtes de enkelte dele, skal de studerende være medbestemmende med hensyn til indhold, skal det være oplevelsesorienteret, er der tale om aktiv deltagelse af de studerende, skal praksis inddrages. Rammefaktorer Når der tales om rammefaktorer er det elementer såsom love, regler, kulturelle aspekter, lokalmiljøet og skoleorganisatoriske midler (økonomi, ledelse, undervisningsmidler, udstyr, fagplaner etc.) der menes. Rammefaktorerne kan enten være begrænsende eller gøre læring muligt. Læringsforudsætninger Læringsforudsætningerne er nogle der ændres i takt med udviklingen af undervisningsforløbet. Der tænkes først og fremmest på de studerendes læringsforudsætninger. Det omfatter udover de faglige forudsætninger også følelser, holdninger, færdigheder og forståelse, værdisyn, kulturel baggrund med mere. Evaluering/Vurdering Evalueringen foregår både af selve undervisningsprocessen og af de lærendes læring. 5 Redegørelse af empiri Redegørelse af fremlæggelse Eleverne præsenterer sig som nogle venner, der har været en tur i Frankrig primært Paris sammen. Gruppen starter med at fortælle lidt om Frankrigs geografi, for herefter at fortælle om flora, fauna og klima, herunder Frankrigs bjerge, floder og have. Efterfølgende fortælles om to af Frankrigs største sportsbegivenheder Le Mans og Tour de France. Dernæst fortælles lidt om Paris. Så opføres et drama på engelsk, der efterfølges af fremlæggelse af udvalgte seværdigheder og deres oprindelse og historie. Gruppen fortsætter herefter med at fortælle om mad og drikke i Frankrig, samt de mest udbredte religioner, fransk kultur og fransk musik. Så fortælles der om den franske revolution. Et gruppemedlem fortæller om Ludvig den 14. Ydermere fortælles om fransk politik i internationalt perspektiv. Slutteligt fortæller gruppen kort hvor lang tid turen til Paris ville tage med fly og med bil. Deres beregninger er foretaget på baggrund af at rejsen foregår i direkte linje. 5 Knudsen, Birgit & Larsen, Sten (1997): Tværfaglighed på vej - nogle didaktiske overvejelser Alinea A/S, København. Side 6 af 13
7 Jasper Juel Årsopgave Redegørelse af rejsemappe og matematik undervisning Side 7 af 13
8 Analyse af emneforløb Analyse af rejsemappe Måden hvorpå emnet er valgt bæger tydelig spor af den a-faglige tilgang, da emnet synes forudbestemt, hvor eleverne har mulighed for at vælge et underemne i form af en given destination. Eleverne synes ikke at være blevet inddraget i valget af emnet, da der er lavet en rejsemappe, der meget præcist beskriver forventningerne til eleverne, samt hvorledes deres arbejdsproces og skal være. Dette synes ikke at skulle være nødvendigt, hvis eleverne selv var involveret i valg af emne, og de derefter kunne gå på selvstændig drevet opdagelse i problemstillinger og informationer. Undervisningsformen eller lærerprocessen synes at være meget lig den flerfaglige tilgang. Undervisningen er ifølge rejsemappen tilrettelagt med enkeltfagligt udgangspunkt, uden opfordring til samarbejde med de andre fag. Der er intet i rejsemappen, der indikerer, at der skal foregå et samspil fagene imellem, men blot en tvungen indførsel i enkelt faglige emner, der kan bidrage til løsningen af de påduttede opgaver. Det følger af trinmålene at undervisningen skal lede frem mod en tilegnelse af kundskaber og færdigheder, der gør det muligt i arbejdet med tal og algebra at eleverne kan kende og anvende de reelle tal i praktiske og teoretiske sammenhænge. Dette lægges der op til i rejsemappen, ved at eleverne generelt set skal arbejde med reelle tal og ikke med algebraiske udtryk. Endvidere lægger rejsemappen op til arbejdet med procent, hvilket er i overensstemmelse med trinmålene, hvori det fremgår, at eleverne skal forstå og anvende procent begrebet. Som det fremgår af redegørelsen for trinmålene ligger det herunder, at kende og anvende målestoksforhold og kende og anvende målingsbegrebet. Disse kendskab og anvendelser får eleverne mulighed for at blive fortrolig med, da rejsemappen forventer, at eleverne arbejder med målestoksforhold og beregning af rumfang. Intet sted i rejsemappen klarlægges det, hvilke matematiske kompetencer undervisningen og det tværfaglige forløb skal lede hen imod. Endvidere kan man intet sted i målsætningen se en klar målsætning med matematikken, hvad enten det er opnåelse, anvendelse og kendskab af matematiske kompetencer. Problembehandlingskompetencen kommer i spil i og med, rejsemappen opfordre til at løse rent faglige og anvendelsesorienterede matematiske problemer og vurdere løsningerne. De kommer til udtryk ved, at eleverne skal foretage beregninger i forhold til de forskellige opstillede matematiske forventninger. Elever vil ofte i generel arbejde med ikke algebraiske udtryk skulle problembehandle gennem løsning af rene matematikfaglige problemer. Ved at skulle opstille regneark vil eleverne anvende deres hjælpemiddelkompetence og sandsynligvis også deres modelleringskompetence, da de ved at opstille et rejsebudget i et regneark vil opnå eller anvende kompetencen til at opstille modeller, der gengiver træk fra virkeligheden gennem opstilling af diagrammer, regneudtryk og lignende. Denne kompetence kommer muligvis også i spil i opstilling af et diagram over nedbørmængden over et år, skitsering af deres rejsedestination og skitsering af forskellige figurer og beregning af deres rumfang. Indholdet i den matematiske undervisning ligger i de matematiske mål og emner, der er opstillet. Ser man alene på de matematiske emner, ses det, at eleverne skal arbejde med procent regning ved at regne besparelse i tax-free, valutaomregning, almindelig multiplikation og division i arbejdet med målestok og flyhastighed, hjælpemidler i form af regneark og geometri i form af beregning af emballage/rumfang. Der er intet, der indikerer, at der ønskes et samspil fagene imellem, men blot en enkelt faglig matematik tilegnelse, hvilket er kendetegnet ved den formelle tværfaglighed. Side 8 af 13
9 Analyse af fremlæggelse Eleverne viser i deres fremlæggelse, at lærerne har tydeliggjort deres målsætning, da fremlæggelsen rummer alle de involverede fag og de i rejsemappen opstillede krav. Samtidig viser fremlæggelsen, den gennemgåede lærerproces og dennes indhold er opfyldt, da eleverne viser og gør brug af en opnået viden, der for matematikfagets vedkommende handler om udregning af rejsetider. Eleverne har ikke anvendt anden viden end, den der er gennemgået i matematiktimerne, eller som har været dem bekendt før forløbets start. Dog er der intet i strukturen i fremlæggelsen, der tyder på, at eleverne har opnået en forståelse af fagenes samspil. Eleverne finder at fagene hver især bidrager til noget information, men ikke nødvendigvis noget der er relevant for fremlæggelsen bortset fra opfyldelse af de officielle krav. Ydermere viser den manglende struktur i fremlæggelsen, at eleverne ikke har haft frie tøjler til at gå væk fra den flerfaglige tilgang, men har følt sig bundet til kun at beskæftige sig med de formelle krav til fremlæggelsen, og anvende de ikke sammenspilsundervidste emner. De ses ved, at de fremlægger en masse fakta, der ikke overlapper hinanden, men blot står alene som opremsninger. Dermed viser eleverne, at de har fulgt de ønskede lærerprocesser og det ønskede indhold. Eleverne har svært ved at se lærerens mål med undervisningen i matematik, da de ikke viser i deres fremlæggelse, at de har anvendt eller har opnået kendskab til de ret mange af de relevante kompetencer, der er opstillet i trinmål. De demonstrerer, ved at vise deres beregning af rejsetider, at de kan anvende dele af de relevante kompetence, men ikke det overordnede overblik, der sætter dem i stand til, at kritisere deres beregninger. Eleverne viser i deres fremlæggelse ikke tegn på, at de igennem deres arbejdet med deres rejsedestination eller arbejdet generelt, har gjort brug af den undervisning i procentregning, der er blevet gennemgået i de gennem hele det tværfaglige forløb afholdte matematiktimer. Diskussion Ud fra de i rejsemappen opstillede mål og beskrivelser, synes der at være tale om en formelt eller flerfagligt tværfaglighed med spor af a-faglighed. Dette begrundes med, at der ikke er lagt op til, at eleverne skal bruge de tilegnede færdigheder og redskaber til en videre udforskning. Det følger af flere af siderne i rejsemappen, at eleverne SKAL anvende en allerede tidligere tilegnet viden, uden krav eller forslag til at udforske denne. Lærerne tilrettelægger altså ikke en mappe, der giver eleverne mulighed for at udforske deres forhåndsviden. Der er ikke lagt op til et naturligt sammenspil mellem fagene, som det er ønsket i den funktionelle tværfaglighed. Ved at eleverne gennem rejsemappens målsætning og krav arbejder med matematik i en gruppe, er der mulighed for, at visse elever bliver styrket i en allerede kendt viden, da de muligvis skal forklare det til deres andre gruppemedlemmer. Andre elever der modtager den førnævnte elevundervisning opnår et kendskab og en styrket anvendelse af den relevante kompetence. Der er imidlertid risiko for, at eleverne ikke har forstået matematikken korrekt, hvilket vil lede til en misforståelse blandt de elever der modtager denne viden og ikke stiller spørgsmålstegn ved den, hvilket ikke synes sandsynlig, da de ikke er fortrolige med emnet. Da lærerne ikke er konstant synlige i gruppernes arbejde, får de ikke kendskab til den eventuelle misforståelse, før den kommer frem ved fremlæggelsen eller i anden sammenhæng. Måske kommer det ikke frem før til eksamen. Til understøttelse for at der er tale om en formel eller flerfaglig tværfaglighed ses det i fremlæggelsen, at børnene har brugt en viden, de hele tiden har haft, men de har ikke set sammenhængen fagene imellem, eller udforsk den viden, metoder og lign. De allerede er i besiddelse af. Man kan med lidt groft sige, at for at man bevæger sig i den funktionelle eller problemstyret tværfaglighed, må eleverne bevæge sig på de sidste trin i Blooms taksonomi, der handler om at gå fra dele til helhed, for derefter at fortolke, vurdere og bedømme ud fra forskellige kriterier. Side 9 af 13
10 Imidlertid kan man argumentere for, grundet de vage formuleringer i rejsemappen, at elverne selv har mulighed for at udforske deres faglige viden. Der er intet, der forhindre eleverne i at tænke udover de opstillede emner og forventede elementer. Eleverne er blot ansporet til at anvende de i mappen opstillede emner, men det kan tolkes som et minimum. Det ligger eleverne frit for, at tage en allerede tilegnet faglig viden, og stikke et spadestik dybere. Endvidere er det jo et krav til deres fremlæggelse, at der præsenteres noget fra hvert enkelt fag, hvilket kan siges at være fagenes samspil. Modsat kan det stramme program med flere afleveringer og et givet arbejdsforløb med indlagte tvungne vejledninger, give tids problemer for eleverne. Da alle fag ikke er repræsenteret, skal eleverne ligeledes forholde sig til den almindelige fagopdelte undervisning og dennes forventninger, der ikke muligvis ikke er tilpasset deres tværfaglige kalender. Ved ikke at have tid nok til både at stikke et spadestik dybere og fordybe sig i de enkelte emner og samtidig overholde det tilrettelagte arbejdsforløb, vil eleverne grundet rejsemappens formuleringer prioritere, at arbejde med de i den angivet krav. De involverede elever går kun i 7. klasse, så der er en del tid tilbage af deres skolegang, hvor de kan blive fortrolige med arbejdet i et tværfagligt forløb, hvilket kan bevirke, at de får mere overskud, og derved stiller krav til større lærer- elev sammenspil. Derfor kan man argumentere for, at den flerfaglig tilgang til det tværfaglige forløb, kan være hensigtsmæssig i forhold til forståelse af arbejdsprocessen og arbejdet generelt. Den ovenstående argumentation er i modstrid med de i rejsemappen opstillede mål for det tværfaglige samarbejde, hvilket ikke synes hensigtsmæssigt, i forhold til at give eleverne den ønskede indsigt i arbejdsprocessen. Gennem analysen af fremlæggelsen, ses det tydeligt, at eleverne meget nøje følger den målsætning og de lærerprocesser, der er ønsket fra lærernes side. De anvender og en forhåndskendt viden. De viser ikke, at de har gjort brug af procentregning, der er blevet gennemgået i matematiktimerne. Eleverne lever op til de mål, der er sat for dem i det tværfaglige forløb, hvilket i sig selv er tilfredsstillende. Omvendt kan man sige, at det ikke er tilfredsstillende, at eleverne ikke opnår en optimal læring, kendskab og anvendelse af flere af de kompetencer og mål, der er opsat i trinmålene. Desuden er det utilfredsstillende, at eleverne ikke viser, at de forhåbentlig har opnået ny viden og kompetence indenfor det underviste emne. Dette synes at være en stor fejl i tilrettelæggelsen af fremlæggelseskravene og kravene til de ønskede fremstillinger. Her synes lærerne at bære et stort ansvar for, at børnene ikke fastlåses af en mangelfuld og ikke udtømmende liste af krav. Konklusion Det oplevede tværfaglige forløb opfyldte dele af trinmålene for matematik for 9. klasse, men langt fra alle. Endvidere kan dele af forløbet og dets didaktiske overvejelser konkluderes, at være i overensstemmelse med den didaktiske relationsmodel. På visse områder, der spiller en væsentlig rolle i forhold til et optimalt udbytte af matematikkens samspil med andre fag, er det oplevede forløb ikke optimalt og synes at mangle væsentlige didaktiske overvejelser, der kunne være foregrebet ved en tydelig anvendelse af den didaktiske relationsmodel. Der er ingen tvivl om, at eleverne i vores praktikperiode har gennemgået et tværfagligt forløb, da forløbet kraftigt opererer med de erkendelses og arbejdsformer, som de har tilegnet sig i de enkelte fag. Dette tydeliggøres gennem rejsemappen, hvori der stilles krav til brugen af deres faglige viden. Lidt mindre klart står det, at der har været en vekselvirkning. Vekselvirkningen er ikke tilrettelagt, men eksisterer kun gennem rejsemappens vage formuleringer til hvad elverne kan inkludere i deres fremlæggelse. Dernæst kan det konkluderes, at vi i vores praktik periode oplevede et emneforløb, der havde stærk karakter af formel eller flerfaglig tværfaglighed. Dette kom til udtryk gennem, efter min mening, den manglende vekselvirkning og elevernes mulighed for at udforske deres viden for derefter at se Side 10 af 13
11 sammenspillet fagene imellem. Eleverne oplever ikke nogen sammenhæng mellem de forskellige fag. Dette ligger indenfor folkeskolelovens 5, men ikke indenfor det som mange teoretikere mener er den "gode" tværfaglighed. Dernæst kan det konkluderes, at der er en mangelfuld tilgang til det tværfaglige forløb fra lærernes side. Dette giver sig udslag både i den ikke særlige veltilrettelagte undervisningsplan/rejsemappe og de mål der er sat for det tværfaglige forløb. Eleverne opfylde en meget lille del af de trinmål og generelle mål for tværfaglige forløb, hvilket igen skyldes en uoverensstemmelse mellem tilgangen til det tværfaglige modul og målene. Det kan konkluderes, at ved at anvende Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel og den af flere teoretikere opfattede gode tilgang til tværfaglige forløb, ville man have kunne tydeliggøre et større sammenspil mellem de enkelte fag, samt en dynamisk udvikling af de lærerprocesser eleverne gennemgår. Sammenspillet mellem den didaktiske tilgang til matematikfaget og udførslen af denne tilgang i praksis er nødt til at være tydelig i et tværfagligt forløb, for at man ikke sigter mod et meget pensumorienteret forløb uden sammenhæng mellem fagene. Et tværfagligt forløb kan afholdes og ramme indenfor de enkelte fags pensum og kompetenceområde, men eleverne mangler indsigten i samspillet mellem fagene. Side 11 af 13
12 Litteraturliste: Knudsen, B. & Larsen, S. (1997): Tværfaglighed på vej - nogle didaktiske overvejelser: København: Alinea. Kristensen, H. J. (2009): Didaktik og Pædagogik: København: Gyldendal. Jensen, B. E. (1995): Tværfaglighed - Et skolepolitisk stridsemne: København: Undervisningsministeriet. Outzen, Marie-Louise & Outzen, Ove (2006): Teames arbejde med...fag og tværfaglighed : Vejle: Kroghs Forlag A/S. Jensen, T. H. & Nisse, Mogens (2002): Kompetencer og matematiklæring : København: Undervisningsministeriet. Bilagsoversigt: Bilag 1 : Videoklip af fremlæggelse. Side 12 af 13
13 Bilag 1 Videoklip er lagt ind i afleverigsmappen Side 13 af 13
Matematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers
Læs mereÅrsplan for 7. klasse, matematik
Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet
Læs mereÅrsplan for matematik 2012-13
Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereÅrsplan for matematik
Årsplan for matematik 2016-17 Uge Tema/emne Metode/mål 33 Brøker + talforståelse Matematiske arbejdsmåder(metode) 34 Brøker + procent 35 Excel 35 GeoGebra/Geometri 36 Geometri 37 Emneuge 38 Geometri 39
Læs mereEleverne skal lære at:
PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereÅrsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende
Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereFælles Mål Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereÅrsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik
Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå
Læs mereÅrs- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015
Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget
Læs mere10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik
10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer
Læs mereÅrsplan matematik, RE 2018/2019
Uge Område Ugeinfo. / Indhold er 33 Tal & Størrelser Introuge - Kun Undervisning fredag 34 Tal & Størrelser Introuge - ikke undervisning fredag Decimaltal & Brøker 35 Tal & Størrelser Procentregning 36
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereMatematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole
efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereUndervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5
Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af
Læs mereUndervisningsplan for matematik
Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereÅrsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34
Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,
Læs mereÅrsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand
Læs mereSpace Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.
Læs mereFag- og indholdsplan 9. kl.:
Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget
Læs mereDer er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.
Dette tema lægger forskellige vinkler på temaet biografen. Udgangspunktet er således ikke et bestemt matematisk område, men et stykke virkelighed, der bl.a. kan beskrives ved hjælp af matematik. I dette
Læs mereIntroduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:
Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Læs mereI kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:
INTRO Efter mange års pause er trigonometri med Fælles Mål 2009 tilbage som fagligt emne i grundskolens matematikundervisning. Som det fremgår af den følgende sides udpluk fra faghæftets trinmål, er en
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers
Læs mereEmne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter
Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse
Læs mereSkolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereAndreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009
Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence
Læs mereFagplan for matematik
Fagplan for matematik Formål Undervisningen i matematik skal give eleverne lyst til, forståelse for og teoretisk baggrund for at analysere, vurdere, kontrollere og argumentere, når de i deres dagligdag
Læs mereÅrsplan for matematik i 3. klasse
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik
Læs mereTrinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder
Trinmål Matematik Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd Evaluering Matematiske kompetencer Talforståelse Mængder Regnesymboler Problemløsning have kendskab til tal og tælleremser opbygge talforståelse
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereIt i Fælles mål 2009- Matematik
It i Fælles mål 2009- Matematik Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Fælles Mål 2009 - Matematik Faghæfte 12 Formål for faget
Læs mereTal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET
I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.
Læs mereræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)
Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed
Læs mereÅrsplan matematik 5 kl 2015/16
Årsplan matematik 5 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark
Læs mereÅrsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.
Læs mereFunktioner og ligninger
Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive
Læs mereMatematik på Viby Friskole
Matematik på Viby Friskole Formålet for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin
Læs mereEleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger
Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft
Læs mereDette kapitel tager især udgangspunkt i det centrale kundskabs- og færdighedsområde: Matematik i anvendelse med økonomi som omdrejningspunktet.
Dette kapitel tager især udgangspunkt i det centrale kundskabs- og færdighedsområde: Matematik i anvendelse med økonomi som omdrejningspunktet. Kapitlet indledes med fokus på løn og skat og lægger op til,
Læs mereMatematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål
Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der
Læs mereMatematik. Læseplan og formål:
Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske
Læs mereLæseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin
Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering
MULTI 6 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning og skrivning Eleven kan anvende forskellige strategier til matematisk problemløsning
Læs mereMatematik på Viby Friskole
Matematik på Viby Friskole Formålet for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig
Læs mereÅrsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Materialer: arbejdsbog, /9 begrebsbog Uger Indhold Videns eller færdigheds mål Materialer Evaluering 34-38 kende de reelle tal og En Negative tal
Læs mereMatematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet
Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematiske kompetencer Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin Trinmål efter 9. klassetrin indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 5 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning Opmærksomhedspunkt Eleven kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde
Læs mereFagplan for faget matematik
Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i
Læs mereAlgebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:
INTRO Kapitlet sætter fokus på algebra, som er den del af matematikkens sprog, hvor vi anvender variable. Algebra indgår i flere af bogens kapitler, men hensigten med dette kapitel er, at eleverne udvikler
Læs mereEmne Tema Materialer
32 36 Uge 35 Fag: Matematik Hold: 20 Lærer: Trine Koustrup Undervisningsmål 9. klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Målsætningen med undervisningen er at eleverne udvikler deres kunnen,opnår
Læs mereMULTI 6 Forenklede Fælles Mål
MULTI 6 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklende Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning og skrivning Eleverne kan anvende forskellige strategier til matematisk
Læs mereÅrsplan matematik 7 kl 2015/16
Årsplan matematik 7 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark
Læs merePRØV! mundtlig til undervisningen og prøvesituationen
PRØV! mundtlig til undervisningen og prøvesituationen - Teoretisk grundlag for prøverne - Liste med links - Portalen: PRØV!Mundtlig matematik Niveau 1 vedrører viden om objekter, definitioner, tekniske
Læs mereÅrsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereTW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:
TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereMATEMATIK SLUTMÅL FOR FAGET MATEMATIK
MATEMATIK FORMÅLET FOR FAGET Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.
Læs mereØresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk
Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mereMatematik. Formål for faget matematik. Slutmål for faget matematik efter 9. klasse. Matematiske kompetencer. Matematiske emner
Formål for faget matematik Matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereÅrsplan 8. Klasse Matematik Skoleåret 2016/17
Hovedformål Der arbejdes med følgende 3 matematiske emner: 1. tal og algebra, 2. geometri samt 3. statistik og sandsynlighed. Derudover skal der arbejdes med matematik i anvendelse samt de matematiske
Læs mereSymbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.
Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 8. klasse handler om tal og regning. Kapitlet indledes med, at vores titalssystem som positionssystem sættes i en historisk sammenhæng. Gennem arbejdet med
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs mereEmmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?
Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik
Læs mereMatematik. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:
Matematik Årgang: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet med er, at udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs mereMatematikken og naturens kræfter
INTRO Omdrejningspunktet for dette tema er matematikkens anvendelse som beskrivelsesmiddel i forbindelse med fysiske love. Temaet er inddelt i følgende fire emner: Pendulure Frit fald Bremselængder og
Læs mereUndersøgelser af trekanter
En rød tråd igennem kapitlet er en søgen efter svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi beregne os frem til længder, vi ikke kan komme til at måle?. Hvordan kan vi fx beregne højden på et træ eller et hus,
Læs mereGeometri i plan og rum
INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 4 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning undersøgende arbejde Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik
Læs mereÅrsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereÅRSPLAN M A T E M A T I K
ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik
Læs mereMaxiMat og de forenklede Fælles mål
MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,
Læs mereÅrsplan for 2. kl. matematik
Undervisningen i 2. kl. tager primært udgangspunkt i matematikbøgerne Kolorit 2A og 2B. Årets emner med delmål Gange (kopiark) ræsonnerer sig frem til multiplikationsalgoritmen i teams, ved hjælp af additionsalgoritmer.
Læs mere2 Udfoldning af kompetencebegrebet
Elevplan 2 Udfoldning af kompetencebegrebet Kompetencebegrebet anvendes i dag i mange forskellige sammenhænge og med forskellig betydning. I denne publikation som i bekendtgørelse og vejledning til matematik
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering
MULTI 7 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Læs og skriv matematik Eleven kan kommunikere mundtligt og skriftligt med og om matematik
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
MATEMATIK Undervisningen i matematik på Bordings Friskole Der undervises i matematik på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Matematiske kompetencer, emner
Læs mereÅrsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang
Årsplan matematik 5. klasse Kapitel : Godt i gang I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i 4. klasse. Kapitlet er udformet som en storyline
Læs mereÅrsplan matematik 6.klasse - skoleår 13/14- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
BASIS: Klassen består af 22 elever og der er afsat 5 ugentlige timer til faget. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 6, arbejds- og grundbog, tilhørende kopisider + CD-rom, REMA og andre relevante
Læs mereOverordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.
I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne
Læs mereÅrsplan for matematik
Årsplan for matematik Målgruppe: 07A Periode: Oprettet af: GL Mål for undervisningen: Matematik, 2017/18, 7. klasse. Undervisningen vil veksle mellem fælles gennemgang og selvstændigt arbejde, både individuelt
Læs mereUVMs Læseplan for faget Matematik 1. forløb 1.-3. klassetrin
UVMs Læseplan for faget Matematik 1. forløb 1.-3. klassetrin Undervisningen skal bygge på de mange forudsætninger og potentialer, eleverne har med sig fra børnehaveklassens ikke-fagopdelte undervisning.
Læs mereMundtlighed i matematikundervisningen
Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning
Læs mere5.A UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK
2017-18 A UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget i klassen Matematikundervisningen i klasse vil tage udgangspunkt i matematikboge for klasse samt den dertilhørende arbejdsbog
Læs mere