Fredericias smarteste. cyklist hedder Helle. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Læs side

Transkript

1 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket Fredericias smarteste cyklist hedder Helle Læs side Cykelviden, marts 2011

2 Indhold: By- og pendlercykler i Odense >> Side 3 El-cykler på recept >> Side 4 Randers får cykelambassadører >> Side 5 Cyklen som et værktøj til at fremme integrationen >> Side 6 Fredericia deler æg ud >> Side 10 Cyklister kan få kæmpe erstatning fra kommunerne >> Side 11 Fredericias Cykelviden nr. smarteste 5/2010cyklist hedder Helle H. Christiansen. Velkommen på forsiden! Helle H. Christiansen vandt titlen i forbindelse med et arrangement, hvor Fredericia Kommune delte cykelhjelme ud til byens borgere. Forudsætningen for at få en gratis cykelhjelm var, at fredericianerne lod sig fotografere og samtidig deltog i en elektronisk spørgeskemaundersøgelse om cykelvaner. Resultat: 1396 uddelte cykelhjelme + et næsten tilsvarende antal besvarede spørgeskemaer 5818 afgivne stemmer i forbindelse med afstemningen om Fredericias Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket smarteste cyklist Fredericia Kommune oplyser, at Helle H. Christiansen modtog ikke mindre end 334 stemmer. Udover æren og det flotte billede kan vinderen se frem til en middag på Restaurant 10 Trin Ned. Alle cyklister, der lod sig fotografere, optræder på billedet sammen med Fredericias smarteste cyklist, der dog træder tydeligst frem i billedet. Samlet set er uddelingen af gratis cykelhjelme, fotografering, indsamling af data og kåring af byens smarteste cyklist et eksempel på markedsføringsværdien af originale initiativer på cykelområdet (Læs mere i Fredericia deler æg ud på side 10). Flere og flere kommuner får gode ideer, der kan forbedre byens image og transporten på to hjul. Flere og flere har opdaget, at cykler kan bruges til at markedsføre kommunerne politisk, i forhold til byens borgere og over for potentielle tilflyttere. Firmacykler i Vejle Kommune >> Side 12 Udover historien fra Fredericia indeholder nyhedsbrevet flere andre eksempler på nytænkende cykeltiltag, læs f.eks. om el-cykler på recept og cykelbutlere i kamp mod kaos. Roskilde træder pedalerne i bund >> Side 14 Cykelværksted til fri afbenyttelse >> Side 17 Husk at Cykelviden er tænkt som et nyhedsbrev med bidrag fra kommunerne! Tekst skal sendes som almindeligt word-dokument + meget gerne medfølgende foto! Frits Bredal, ansvarshavende redaktør frb@dcf.dk Cykelbutlere i kamp mod kaos >> Side 18 Helle H. Christiansen med billedet af sig selv.

3 By- og pendlercykler i Odense Odense fik i oktober sidste år deres første bycykler. Nu bliver ordningen udvidet med såkaldte pendlercykler, som et led i kommunens plan om mere grøn trafik. Af Steffen Nørregaard Rasmussen, journalist Odense har i mange år haft stor fokus på at blive den førende cykelby i Danmark. Fra oktober sidste år kunne byen så endelig tilbyde deres borgere og besøgende muligheden for at bruge bycykler 110 er indsat i alt. Ifølge Dorthe Gyldenlund Råby, trafikplanlægger hos Odense Kommune, har tilbagemeldingerne på bycyklerne indtil videre været positive, og nu tages det næste skridt altså med pendlercykler. Vi ved, at vi skal have flere over i den kollektive trafik, og at vi skal have flere til at cykle eller spadsere frem for at bruge egen bil. Det er nødvendigt, hvis vi skal nå vores klimamål og fjerne gennemkørende biler fra bykernerne, og så er det både sundere og billigere, siger Jan Boye (K), der er By- og Kulturrådmand i Odense. Pendlere får egen cykel For så vidt vides, er pendlercykel-ordningen den første af sin slags. Og den vil fungere således, at der i første omgang indsættes i alt 90 cykler. 40 cykler skal stå ved Odense Banegård, mens de resterende er spredt ud på de regionale togstationer ved sygehuset, Fruens Bøge og Hjallese. Ordningen forventes at være helt oppe at køre i løbet af marts, men det afhænger af vejret, som hidtil har gjort det vanskeligt at få installeret stativerne pga. den hårde jord. Modsat bycyklerne, som betales over sms, skal pendlercyklerne reserveres på internettet enten for en uge (50kr), en måned (100kr) og tre måneder (250kr). Og det indebærer, at man har den samme cykel i hele perioden, og altså kan være sikker på, at ens egen pendlercykel står i stativet ved ankomst hver dag. For at få cyklen fri skal man skrive en sms til et endnu ikke oplyst nummer, mens man også vil modtage en besked, når cyklen er afleveret korrekt igen. Pendlercyklerne kan ikke afleveres i bycykelstativer og omvendt. Ligner bycyklen Ligesom med bycyklerne er ordningen kommet i stand sammen med AFA JCDecaux, og de vil ligeledes tage sig af selve driften. Pendlercyklerne er næsten identiske med bycyklerne, bortset fra at de har syv gear frem for tre. Virksomheden har, foruden i Odense, en mangeårig erfaring med bycykler fra Paris, hvor de har hele til rådighed. Ligesom i den franske hovedstad er der også i Odense ansat fuldtidsmontører, som dagligt vedligeholder cyklerne. I andre byer mangler der oftest cykler ved stativerne og nogle er ødelagte. Vores system giver den sikkerhed, at der altid er cykler klar til brug. Vi har ansat to fuldtidsmontører, som kører rundt og sørger for at alle by- og pendlercykler er i god stand, siger Anders Holse, driftschef hos AFA JCDecaux. Virksomheder skal være med På sigt håber Odense Kommune også på, at ordningen kan opfodre flere virksomheder til at tilbyde deres medarbejdere cykel i arbejdstiden. Vi vil gerne have virksomheder med indover, som vil støtte projektet ved at give deres medarbejdere mulighed for at benytte sig af cyklerne, siger Dorthe Gyldenlund Råby, som også oplyser, at det overvejes, hvordan bycyklerne kan integreres bedre med bustrafikken. Aftalen med AFA JCDecaux om by- og pendlercykler løber de næste 15 år. Læs mere på Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/

4 El-cykler på recept Roskilde Kommune vil komme livsstilssygdommene til livs med en alternativ behandling. Lægerne skal fremover kunne udstikke el-cykler på recept til dem, der har brug for motionen men mangler motivationen. Af Steffen Nørregaard Rasmussen, journalist Hvis din livvidde bliver større og du let bliver forpustet på trapperne, er det tydelige tegn på, at din krop ikke bliver rørt nok. Og set i lyset af, at det kan være svært selv at sætte sig op til mere aktivitet, vil Roskilde forsøge sig med en noget anderledes behandling. Kommunen overvejer således at give lægerne muligheden for at udskrive el-cykler på recept. Det vil være en rigtig god idé. El-cyklen giver jo et skub med på vejen, og er derfor lettere at gå til for dem, som måske har svært ved motionen. Samtidig vil den også være en god hjælp til ældre, handikappede eller andre, der bevæger sig mindre godt, siger Leif Skive, overlæge ved privathospitalet Hamlet og forfatter til Motionsmanualen. Mulig forsøgsordning Roskilde har i forbindelse med kommunens cykelår indkøbt 40 el-cykler, som fra april til september bliver testet af byens borgere under projektet Medvind på cykelstierne. Og et af forslagene til, hvad de efterfølgende skal bruges til, er altså at give dem videre til sundhedsvæsnet. Ifølge Lars Elmsted, kommunikationskonsulent i Roskilde Kommune, vil det ikke kun hjælpe folk med eller i risiko for livsstilssygdomme, men også være en god måde at nå ud til flere borgere på. Det vil være en god hjælp for de praktiserende læger at kunne tilbyde patienter en el-cykel, som et led i en livsstilsændring. Samtidig er det en god måde at få fat i de borgere, som måske ikke selv vil tage initiativ til at cykle. Selvom intet ligger fast, vil kommunen dog allerede nu se på mulighederne for at tage fem el-cykler ud af projektet før tid og overdrage til dem lægerne, som en forsøgsordning. Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/

5 Randers får cykelambassadører Som den første cykelby præsenterer Randers Cykelby ambassadører. De er alle lokalkendte i Randers Kommune og skal være med til at få flere randrusianere op på jernhesten ved at deltage i arrangementer og udtale sig i pressen. Af Birgit Berggrein, ingeniør og projektleder på Randers Cykelby Én af ambassadørerne er anfører for Randers FC, Søren Pedersen. Han har valgt at blive cykelambassadør, fordi han synes, det er en god sag, som fortjener mere fokus. Det er utrolig vigtigt, både for folks velvære og for klimaet. Så jeg vil gerne bruge min position som fodboldspiller i Randers FC til at sprede budskabet om vigtigheden af at cykle frem for altid at bruge bilen, forklarer fodboldspiller Søren Pedersen. Lokalkendte cykelambassadører Cykelambassadørerne er valgt med forskellig baggrund. De forventes derved at kunne nå forskellige målgrupper. En så bred gruppe af randrusianere som muligt skal kunne identificere sig med en cykelambassadør. Derfor er cykelambassadørerne lokale byrådspolitikere, direktører samt repræsentanter fra kulturlivet og sportsverdenen. Også i forhold til cyklisttype er der et bredt spekter. Der er ambassadøren, der bruger sin mountainbike som motionsform i alskens vejr til ambassadøren, hvis jernhest opstaldes vinteren over: Jeg er nok ret sæsonpræget, for jeg må indrømme, at min jernhest går i hi om vinteren. Jeg bruger mest cyklen til og fra arbejde, og hvis jeg ellers har nogle ærinder indenfor rimelig afstand, siger Kasper Fuhr Christensen, udvalgsformand for Miljø og Teknik i Randers Kommune. Formålet er at nå randrusianerne, hvor de er uanset ambitionsniveau. For nogle randrusianere vil store mål såsom at cykle fra Aalborg til Paris, som en af cykelambassadørerne gør med Team Rynkeby, inspirere dem til at cykle. Andre randrusianere bliver inspireret til at cykle mere ved at høre om cykelambassadører, som bruger cyklen mere på de korte ture til arbejde eller skole. Læs mere om cykelambassadørerne på Cykelambassadørerne er: Håndboldspiller på Randers HK og A-landsholdet, Camilla Dalby Fodboldspiller og anfører for Randers FC, Søren Pedersen Håndboldspiller på Randers HK, Maria Fisker Direktør for Randers Regnskov, Henrik Herold Sangerinde fra x-factor kendte The Fireflies, Mathilde Lindberg Vinder af VM for amatørcykelryttere i 1970, Jørgen Schmidt Dirigent og administrativ leder af Randers Kammerorkester, David Rieddell Direktør for Dansk Metal i Randers, Henrik Leth Byrådspolitiker Kasper Fuhr Christensen Byrådspolitiker Ellen Petersen Byrådspolitiker Jens Peter Hansen Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/

6 Cyklen som et værktøj til at fremme integrationen Odense har gennem de seneste årtier ændret befolkningssammensætning, så byen i dag fremstår som en mangfoldig by præget af mange forskellige nationaliteter. Vi er 150 nationaliteter i byen, og godt 13% har anden etnisk herkomst end dansk. Odense Kommune værdsætter alles bidrag til byen og mener, at den mangfoldighed, som kendetegner borgerne, gør Odense til en stærkere by. Af Connie Juel Clausen, Odense Kommune Odense er andet end en blot en multikulturel by. Vi er også en by med socialt belastede områder, områder hvor dagligdagen og den enkeltes værdisæt ofte ser anderledes ud end for de øvrige borgere i Odense. For såvel en række af de grupper med anden etnisk herkomst end dansk som for en række af de socialt belastede grupper er det karakteristisk, at de ofte er isoleret til geografisk afgrænsede områder og med begrænset interaktion med omverdenen. Nogle har ikke råd til bil, nogle har ikke råd eller tradition for at cykle, nogle har ikke råd til offentlig transport eller at den offentlige transport er utilstrækkelig. Årsagerne er mange, men for disse grupper betyder den begrænsede mobilitet en begrænsning i deres interaktion med omverdenen, en begrænsning i deres integration i det danske samfund eller noget så banalt som at kunne varetage et arbejde. Cyklen som redskab En måde at understøtte disse grupper er ved hjælp af cyklen. I samarbejde med fire lokale grupper har Odense Kommune skabt projektet Cykling og socialt svagstillede grupper. Og projektet har netop fået støtte fra den nationale pulje til fremme af cykeltrafik. Projektet består af følgende fire delprojekter: 1. Cyklende piger 2. Team Odense Integration next level 3. Projekt A til B på cykel 4. Cykelkurser for nydanskere Der alle har det tilfælles, at de fokusere på marginaliserede grupper og er drevet af lokale ildsjæle/ grupper i Odense. Grundlæggende for projektet er, at de grupper som projektet fokuserer på, ofte er karakteriseret ved enten ikke eller kun i ubetydeligt omfang at benytte cyklen som transportmiddel. Ofte fordi de ikke har en tradition for at cykle eller forståelse/ viden om at have og vedligeholde en cykel. Og for nogle er cyklen lig med et lavstatussymbol, mens cyklen for andre anses for fysisk umulig at køre på pga. beklædningen. Et af de basale elementer er, at disse grupper kun i meget begrænset omfang har mulighed for fysisk at komme uden for de områder, de bor og lever i. Cyklen ses her som en mulighed for, rent fysisk at kunne komme længere omkring, opleve det samfund der er uden for deres nuværende hverdag og ikke mindst have mulighed for at deltage i aktiviteter, arbejde osv. uden for det område de bor i. Cyklende Piger Projektet går ud på at samle en gruppe på piger i alderen år som gennem cykeltræning og kostændring skal trænes op til at kunne køre cykelløb. Pigerne rekrutteres fra området i og omkring Vollsmose. Hver pige får en racercykel, cykeltøj og udstyr og skal sammen med en cykeltræner mødes 2 gange pr. uge til cykeltræning. Desuden får pigerne og deres forældre undervisning i sund kost herunder, hvorledes kosten spiller ind på deres cykelpræstationer. Projektet løber over 6 mdr. og afsluttes med at pigerne skal cykle Fyn rundt opdelt i en række etaper. fortsættes næste side Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/

7 fortsat fra forrige side Målet med projektet er at lære pigerne at cykle og opleve fordelene ved at cykle. Da der samtidig er meget få fritidstilbud til piger i Vollsmose er det målet at give pigerne et fritidstilbud de går op i, og forhåbentlig vil fortsætte med efter projektafslutning. Det er ligeledes et håb, at pigerne opnår et forøget selvværd og selvtillid og pigegruppen knytter venskabsbånd på kryds og tværs. Endelig er det målet, at pigegruppen skal danne rollemodel for deres veninder og andre i deres nærmiljø. Et lille men ikke ubetydeligt problem i relation til muslimske piger og cykling (særligt konkurrencecykling) er beklædning. Projektet er også kulturelt betinget således, at en del af cykeltræningen indeholder besøg af kulturelle institutioner, museer mv. Team Odense Integration next level Team Odense Integration next level baseres på det hidtidige projekt af samme navn, men med forbedringer i forhold til det oprindelige projekt. Projektet består i at samle en gruppe på ca. 40 voksne, såvel kvinder som mænd, der hver får stillet en racercykel med tilhørende udstyr og tøj stillet til rådighed, hvorefter de igennem den næste 6 mdrs. periode skal træne to gange pr. uge i gruppen samt derudover individuelt. Gennem projektet får deltagerne vejledning i kostvaner, ligesom gruppen har tilknyttet en cykeltræner, der står for de to ugentlige træningsture. Den 6 mdrs. træningsperiode afsluttes med et cykelløb Danmark rundt opdelt i en række etaper. Målet med projektet er at forbedre deltagernes sundhedsmæssige tilstand, at tilskynde dem til at benytte cyklen som dagligt transportmiddel, som integrationsprojekt og ikke mindst som rollemodeller for andre i deres nærmiljø i relation til at anvende cyklen. Efter afslutning på projektet er der desuden en forventning til, at deltagerne aktivt som rollemodeller, motiverer andre i deres omgangskreds til at cykle ligesom det forventes, at de selv fortsætter med at cykle. fortsættes næste side Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/

8 fortsat fra forrige side Projektet bygger på erfaringerne fra det oprindelige projekt Team Odense Integration, der også omfattede etablering af et cykelhold, som gennem træning, kostændringer mv. over en tre måneders periode præsterede at cykle Danmark rundt. Projektet resulterede i en større forståelse og respekt for hinanden, trak nogle ud af kriminalitet, forbedrede deltagernes sundhed og ikke mindst blev cyklen et naturligt transportmiddel i dagligdagen. Projekt A til B på cykel Det tredje projekt omfatter unge i alderen år i området omkring Sct. Klementsparken (beliggende ca. 5 km uden for centrum af Odense), hvor de unge, under visse forudsætninger, får stillet en cykel til rådighed som transportmiddel i dagligdagen. Mange af de unge har i dag ingen cykelkultur. Målet med projektet er en kombination af at øge de unges mulighed for at komme længere omkring, at lære at have og passe på en cykel, at forbedre deres sundhed og ikke mindst at fraholde dem fra at stjæle cykler, når de har brug for disse. Projektet omfatter ca. 30 unge piger og drenge der hver, for en toårig periode, får en cykel stillet til rådighed. De unge skal aktivt anvende deres cykel, løbende passe og vedligeholde denne. Efter de tre år har de mulighed for at købe cyklen såfremt en række krav opfyldes: At de indgår i Projekt A til B At de er i arbejde eller under uddannelse At de ikke er på stoffer At de skal deltage i en række fælles cykelture At de løbende skal passe på og vedligeholde deres cykel Cykling for Kvinder på job er et at de centrale elementer i projektet. Her arbejdes der sammen med hotelbranchen i Odense. Kvinderne får undervisning af oldfruer fra forskellige hoteller og selve jobtræningen foregår ude på hotellerne. Kvinderne i dette projekt vil have stor gavn af et cykelkursus idet gåafstanden til hotellerne er for stor. Kvinderne har typisk ikke kørekort og vil derfor skulle transportere sig fra hotellet på fod, cykel, offentlig transport eller blive kørt af deres mænd. På det tidspunkt kvinderne tilbydes job, vil kvinderne derfor være ekstra motiverede for at bruge cyklen som transportmiddel. Det vil af Etnisk jobteam blive vurderet hvorvidt cykelkurset skal være kan eller skal. Eksempelvis på holdet for kvinder som skal arbejde i hotelbranchen vil det være oplagt, at cykelkurset er skal, hvorimod det på andre kurser eks. for elever på sprogskolen vil være kan. Forventet effekt Som angivet under hvert af delprojekterne er målet at introducere en cykelkultur hos nogle befolkningsgrupper som i dag ikke, eller kun i meget begrænset omfang anvender cyklen. Desuden har cykelprojekterne en social dimension i form af at skabe nye relationer mellem deltagerne, at give deltagerne en mulighed for at komme uden for de afgrænsede geografiske områder de normalt færdes inden for, at kunne varetage et arbejde, at forbedre deltagernes sundhed, og at skabe en række rollemodeller der kan trendsætte det at cykle i de områder deltagerne bor og færdes i. Odense Kommune glæder sig til at kunne fortælle mere om de nye integrationsprojekter i takt med at erfaringerne kommer ind. Cykelkursus for nydanskere I samarbejde med Etnisk Jobteam, der er en særlig instans i Odense Kommune, som har til formål at styrke integrations- og beskæftigelsesindsatsen etableres og tilbydes cykelkurser som enten et kan eller et skal tilbud på lige fod med Etnisk Jobteams andre tilbud til kursisterne. Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/

9 Cyklen har vist sig som et brugbart middel til integration i det danske samfund fysisk og mentalt. Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/

10 Fredericia Kommune har delt cykelhjelme gratis ud til byens borgere. Fredericia deler æg ud Flere hundrede cyklister mødte op på rådhuset i Fredericia for at få udleveret en gratis cykelhjelm. Af Frits Bredal, journalist Det er hul i hovedet ikke at tage hjelm på særligt når man kan få hjelmen gratis af kommunen. En container med 1700 hjelme stod klar i rådhusgården i Fredericia, da udleveringen fandt sted i begyndelsen af året. Vi er simpelthen blevet lagt ned. Folk stod allerede i kø fra kvart i tre, og vi har været tre mand, der har udleveret hjelme og tre, der har fotograferet nonstop siden kl. tre, da vi åbnede, udtalte projektleder på Fredericia Cykelby, Troels Andersen, på førstedagen for uddelingen. For at få en gratis hjelm skulle man være tilmeldt via hjemmesiden fredericiacykelby.dk og sige ja til at få taget sit portræt med hjelmen på. Samtidig forpligtede modtagerne sig til at udfylde to spørgeskemaer om brug af cykelhjelme. I alt fik 1396 borgere i Fredericia en hjelm. I forbindelse med arrangementet blev Fredericias smarteste cyklist kåret. Vinderen af titlen optræder på forsiden af nærværende nyhedsbrev. Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/

11 Cyklister kan få kæmpe erstatning fra kommunerne Afgørelse fra Østre Landsret i februar kan få store konsekvenser for kommunerne. Af Frits Bredal, journalist Det kan betale sig at lægge sag an mod kommunen, hvis man kommer galt af sted på en cykelsti, der ikke er forsvarligt vedligeholdt. Østre Landsret fastslog ved en opsigtvækkende afgørelse i februar måned, at Københavns Kommune er erstatningsansvarlig for en alvorlig personskade, en 50-årig mandlig cyklist pådrog sig, da han tilbage i februar 2007 styrtede på grund af et hul i vejbanen på Borgervænget. Ved ulykken brækkede manden en nakkehvirvel. Udover lammelser og smerter mistede manden sit arbejde, og han venter nu på en afgørelse om førtidspension. Nu skal vi til at sætte kroner og ører på et erstatningskrav, og det bliver i millionklassen, da min klient jo har mistet både sin førlighed og i realiteten sin arbejdsevne, udtalte advokat Lasse Dalberg, der har ført sagen for den 50-årige cyklist. Lasse Dalberg mener, at kommunerne og andre vejmyndigheder har en skærpet tilsynspligt i vintermånederne. Ifølge advokaten skal kommunerne kunne dokumentere, at de overholder denne pligt: Der er tale om en meget aktuel problemstilling, fordi der på grund af de seneste meget kolde vintre er konstateret usædvanligt mange skader på vejnettet, sagde Lasse Dalberg til DR Nyheder. Bevidst nedprioritering Afgørelsen fra Østre Landsret kom i kølvandet på historier i de landsdækkende dagblade om kommuner, der skruer ned for lyset på veje og cykelstier og kommuner, der helt bevidst ikke iværksætter den vedligeholdelse af veje og cykelstier, som de selv finder nødvendig: Mørke veje gør trafikken farlig, lød overskriften i en artikel i Jyllands-Posten i januar måned. Ifølge en undersøgelse foretaget af FDM og Dansk Vejforening prøver 80 % af landets kommuner at spare penge ved at slukke helt eller delvist for gadebelysningen om natten. Der er få ting, vi ved med sikkerhed inden for trafikforskning, men en af tingene er, at det er en dårlig idé at slukke for lyset, udtalte trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet til Jyllands-Posten. Samme måned kunne dagbladet Berlingske fortælle, at tre ud af ti kommuner vil udskyde ellers nødvendige reparationer af frost- og sneskader på cykelstier og veje. Berlingske var nået frem til det resultat via en rundspørge til kommunerne. Forklaringen ifølge Berlingske - er pengemangel efter to hårde vintre i træk, der har krævet ekstraordinært mange ressourcer til snerydning. Dårlig sag for verdens bedste cykelby I sagen om den 50-årige cyklist, der var styrtet på grund af et hul i cykelstien fandt Landsretten, at Københavns Kommune ikke havde overholdt sin forpligtelse som vejmyndighed. Chef i Center for trafik Niels Tørsløv fra Københavns Kommune tog dommen til efterretning: Det er rigtigt ærgerligt at borgerne i verdens bedste cykelby kan komme til skade på den måde, så det er skår i vores stolthed. Men vi har skærpet vores tilsyn og dokumentation med tilsynet, men efter dommen i dag vil vi nu kigge efter en ekstra gang om vi er helt skarpe nok i at finde ud af hvor hullerne i vejene er, så de kan blive udbedret, udtalte Niels Tørsløv til DR Nyheder. Dansk Cyklist Forbund arbejder i øjeblikket på en håndbog til kommunerne med gode råd og vejledning til vedligeholdelse af cykelstierne. Håndbogen forventes færdig senere i år. Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/

12 Firmacykler i Vejle Kommune Vejle Kommune har fået firmacykler. Af Birgitte Sidenius Bjerg Lamp, Afdelingsleder i Seniorrådgivning og Visitation og Anne Mette Høj, Visitator Vejle Kommune Selvom vinterkulden bider i næsen, er firmacyklerne i Senior og Sundhed ikke låst nede i en mørk kælder. Mange medarbejdere har nemlig set fidusen i at cykle, når de skal ud til borgere eller møder: Når man sidder meget på arbejde er det rart at få brudt dagen med at røre sig og få frisk luft. Desuden sparer det tid at cykle, fordi vi ikke skal finde en parkeringsplads og trafikken er tung i Vejle, siger Anne Mette Høj, der arbejder i Seniorrådgivning og Visitation. Anne Mette Højs afdeling har valgt at være aktiv på cykelfronten. Det fungerer godt, fortæller afdelingsleder Birgitte Lamp: Der er rigtig mange, der cykler til og på arbejde. Vi opfordrer medarbejderne til at tage deres egen cykel eller forvaltningens cykler, når de skal ud på besøg hos borgere i midtbyen, siger Birgitte Lamp. Birgitte Lamp er ikke varm på en egentlig cykelpolitik, hvor man udstikker regler for, hvornår man skal bruge cyklen til gavn for miljø og sundhed: Sæt handling bag ordene I stedet for regler, forsøger ledelsen at motivere medarbejderne til at lade bilen stå og se: Det gælder om at bakke medarbejderne op, fx ved at have cykelhjelme til rådighed, at cyklerne er velsmurte og udstyret i orden. På den måde fjerner man barrierer, og ledelsen viser med handling, at de værdsætter, når medarbejderne tager cyklen i stedet for bilen, siger Birgitte Lamp, der tilføjer, at en del medarbejdere også vælger at gå. Medarbejderne i Senior Rådgivning og Visitation har firmaregntøj, som de kan bruge. Bliver en medarbejder fanget i en regnbyge, er der også råd for det. Afdelingen har ganske enkelt et skab med firma-skiftetøj. Desuden har medarbejderne selv en lille genbrugsstation, hvor de låner tøj af hinanden. Tal om det igen og igen Mange af medarbejderne i Senior Service og Visitation er i forvejen sportsaktive. Men det er vigtigt, at ledelsen har en holdning til det at cykle: Vi opfordrer medarbejderne til at tage cyklen så ofte som muligt, og oplever, at medarbejderne tager positivt imod opfordringen, når de skal ud på besøg, siger Birgitte Lamp. Cykler Birgitte Lamp selv? Jeg cykler normalt til og fra arbejde. Det virker mere troværdigt, hvis man selv gør det, man gerne vil have andre til, smiler Birgitte Lamp. Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/

13 Det gælder om at bakke medarbejderne op, fx ved at have cykelhjelme til rådighed, at cyklerne er velsmurte og udstyret i orden. På den måde fjerner man barrierer, og ledelsen viser med handling, at de værdsætter, når medarbejderne tager cyklen i stedet for bilen. Seniorrådgivning og Visitation, Vejle Afdelingsleder Birgitte Lamp, Kommune Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/

14 Roskilde træder pedalerne i bund I bestræbelserne på at komme de mange biler i byen til livs, har Roskilde valgt at sætte 2011 i cyklisternes tegn. Forholdene skal forbedres, mens en lang række arrangementer og massiv promovering skal vække borgernes interesse. Af Steffen Nørregaard Rasmussen, journalist Roskilde afholder i september VM i landevejscykling for handikappede. En kæmpe event, som ventes at tiltrække 450 deltagere med dertilhørende opbud af medier og tilskuere. Af samme årsag kom man hurtigt frem til i kommunen, at 2011 lige så godt kunne gøres til et samlet cykelår, hvor byen for alvor vil optimere forholdene for cyklisterne og markere sig selv som ivrig fortaler for den tohjulede menneskemotor. Det var en oplagt beslutning for byrådet at gøre 2011 til cykelår. Det skyldes, at cyklismen understøtter mange af vores mål her i kommunen. Det gælder både vores status som klimakommune, vores arbejde med sundhedsfremme blandt borgerne og ikke mindst vores kommuneplan, hvor vi har indsat mål om by fortætning. Det betyder, at Roskilde by skal udvikles, så vi planlægger bilparkering i udkanten af byen og skaber mere plads til cykler og kollektiv trafik i bymidten, siger borgmester Poul Lindor Nielsen. Medvind på cykelstierne Bedre cykelstier, frisk luft til dækkene, forbedret cykelparkering ved togstationen, højresving ved rødt og synligere skiltning med cykelruter er blot nogle af de mange tiltag, som byen vil implementere i løbet af året. Derudover kommer en række forskellige cykelløbsarrangementer for både borgere og cykelaficionados, samt et samarbejde med blandt andet Roskilde Festival om en sikker cykelrute mellem byen og festivalpladsen. I den mere kuriøse afdeling optræder det lidet flatterende Jacob Hougaard-slogan medvind på cykelstierne også på projektlisten. Det skal dog tages knap så bogstaveligt, da der her er tale om en forsøgsordning med el-cykler. 40 styks har kommunen indkøbt, som efter planen skal udlånes til udvalgte borgere af to måneder af gangen fra april til og med september. Allerede før projektet er skudt i gang, tyder det på at blive en succes. Interessen for el-cyklerne har været enorm. Vi fik stort set de nødvendige 120 ansøgninger indenfor få dage, efter at vi havde meddelt kommunens indbyggere om projektet, oplyser Lars Elmstad, kommunikationskonsulent i Roskilde Kommune. Desuden vil man også forsøge sig med andre typer cykler som ladcykler og foldecykler, der skal give navnlig bilisterne et større indblik i cyklens mange alternativer især til de kortere ture. Kæmpe klistermærkebannere For at ingen i Roskilde og omegn skal være i tvivl om kommunens store fokus på cykeltrafikken, er der bestilt 50 kæmpe klistermærkebannere med cykelårets logo af 5x1 meter hjem. Det er planen, at de - når kulde afløses af varme skal sættes på cykelstierne rundt omkring i kommunen. Bag hele cykelåret 2011 sidder en firemandstor arbejdsgruppe med det overordnede ansvar, mens hvert enkelt projekt trækker på de nødvendige kompetencer hos kommunes forskellige afdelinger. Ifølge Lars Elmstad er det en stor fælles opgave, at få løftet cyklismen i Roskilde. Det er ikke kun et kommunalt cykelår, men et cykelår for alle. Vi håber derfor også, at erhvervslivet, forretninger og handlende alle vil støtte op om hele projektet og selv arbejde for, at det skal lykkedes, understreger han, og tilføjer at kommunen også vil udvælge fire-fem arbejdspladser, som skal udvikle sig til, at blive mere cykelvenlige. fortsættes næste side Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/

15 fortsat fra forrige side Stadig grøn på cykelåret Cykelåret er endnu blot to måneder gammelt, og de fleste projekter venter stadig på at komme igang. Det er derfor begrænset hvor meget kommunen endnu kan evaluere og dele ud af nyttige erfaringer. Dog er Lars Elmstad ikke bleg for at sige, at det hidtil er hans indtryk, at kommunens borgere har taget godt i mod beslutningerne. Især et interaktivt projekt - udviklet sammen med analyseinstituttet - hvor borgerne siden 2009 har kunnet gå ind på hjemmesiden dincykelby.dk og på et kort melde om mindre huller og ujævnheder på cykelstierne mod at kommunen vil løse problemet indenfor en uge, har været en stor succes med over 100 henvendelser om året. Det vigtigeste råd jeg vil give videre til andre interesserede kommuner er, at det vigtigste uden tvivl er, at få så mange inddraget i projektet som overhovedet muligt, siger Lars Elmstad, mens borgmester Poul Lindor Nielsen opsummerer forventningerne og tiden efter cykelåret. Målet er, at vi får flyttet nogle flere borgere ud af bilerne og over på cyklerne i forlængelse af, at det gerne skulle blive mere attraktivt at cykle i Roskilde Kommune. I slutningen af året skal vi i byrådet tage stilling til en cyklistplan, så 2011 danner grundlag for en udvikling, der kan fortsætte de kommende år, siger borgmesteren til Cykelviden. Læs mere på Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/

16 En god cykelby - eller kommune En god cykelby er en by, hvor det er nemt og attraktivt at være cyklist. En god cykelby er indrettet til cyklisterne! Vis cyklisterne at de tæller med en cyklisttæller og hjælp dem med at gøre hverdagen cykelvenlig med god og sikker cykelparkering, luftpumpe, vandpost og cykelværksted. Nordensvej Fredericia. Tel Fax info@vekso.com

17 Cykelværksted til fri afbenyttelse Fredericia Kommune tilbyder nu byens borgere et gratis cykelværksted: Det er Danmarks første cykelværksted til fri afbenyttelse i krydset Indre Ringvej/Vesterbrogade i Fredericia. Formålet er at cyklister i nærheden af stationen selv kan lave justeringer og mindre reparationer på cyklen. Samtidig har det en stor signalværdi, at cyklisterne nu får højeste prioritet, siger Troels Andersen, trafikplanlægger i Fredericia Kommune. Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/

18 Cykelbutlere i kamp mod kaos I forsøget på at gøre op med den anarkistiske dagsorden, der præger cykelparkeringen på mange af Københavns metrostationer, indførte kommunen sidste år cykelbutlere. De har med stor succes arbejdet for orden og tilgængelighed. Af Steffen Nørregaard Rasmussen, journalist Hvem har flyttet min cykel? Det spørgsmål har mange københavnere sikkert spurgt sig selv. Og her kunne svaret være en velkendt kliché: Det var (cykel)butleren der gjorde det! Siden april sidste år har nogle kommunale medarbejdere haft som opgave først og fremmest at sørge for orden ved nogle af byens mest benyttede metrostationer. Her er deres opgave at flytte de cykler, der står i vejen for redningsvejene samt generelt bløde op for de kaotiske tilstande, som de mange tilfældigt parkerede cykler skaber. Forkælet opstart I ordningens første tid nøjedes de orangeklædte cykelbutlere ikke bare med at flytte og retter op på cykler de smurte sågar også folks kæder, og efterlod en lille folder, hvor de gjorde opmærksom på sig selv. Det var en opstartskampagne for at skabe et godt billede. Når man flytter andres cykler, er det vigtigt at de ved, at vi kun gør det for at hjælpe og skabe bedre plads for alle, siger John Kristell, områdechef i Center for Renhold, der hører under Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Han afviser dog ikke, at det kan komme på tale igen. Vi kunne godt overveje at gøre det i en sommermåned igen, for at minde folk om at vi er der for dem. Ændrer folks adfærd Poul Erik Kinimond, 58, har været maler ved Københavns kommune i 26 år, men nu er han overgået til at være cykelbutler og mentor for de andre i ordningen. Selv er han glad for skiftet, og ikke mindst folks reaktioner på hans daglige gang med at holde orden ved metrostationerne. Jeg synes det er skide skægt. Vi møder de unge mennesker, og så er det rart at se, at vi kan være med til at ændre folks adfærd, siger han, da Cykelviden møder ham ved Islands Brygge station. Han oplyser at også forgængere sætter pris på, at de ikke skal snu sig ind i mellem de mange cykler på vej ned på stationen. For nogle uger siden, da vi gik rundt på Christianshavn kom en gammel dame kom ned helt oppe fra fjerde sal, bare for at rose os, og give en 20 er til wienerbrød - Men vi må selvfølgelig ikke tage i mod gaver fra folk, understreger han. Naturlige turistguider At cykelbutlerne har vundet folks respekt viser sig hurtigt, da en cyklist får øje på Poul Erik Kinimond og høfligt spørge, om det er i orden, at han sætter sin cykel det planlagte sted. Han nikker godkendende til cyklisten, og fortæller herefter at meget få personer har ytret sig negativt over for dem. Vi oplevede på et tidspunkt en meget aggressiv cyklist her på Islands Brygge, som var utilfreds med at han ikke kunne finde sin cykel, fordi vi have rykket den. Af samme årsag forsøger cykelbutlerne også så vidt muligt, at sætte cyklerne indenfor kort afstand fra der, hvor de tager dem så folk hurtigt kan lokalisere deres cykler. fortsættes næste side Cykelviden nyhedsbrev nr. 2/

19 fortsat fra forrige side Selv håber han at folk med tiden vil lade sig inspirere af cykelbutlernes arbejde, og gøre en større indsats for at parkere deres cykler pænt og forsvarligt, men indrømmer at det ved nogle stationer kan være svært at forlange, eftersom cykelstativerne langt fra levner plads til alle. De inspirerer folk til at cykle, og så gør folk det. Men når de ikke kan komme af med deres cykler ved stationen virker det lidt hovedløst, funderer han, og fremhæver så en anden service ved jobbet. Fordi vi bevæger os ved metrostationerne er vi et oplagt mål, når turister skal spørge om vej. Jeg snakker måske ikke så godt engelsk, men har til gengæld malet hele byen, så jeg føler jeg kender den fra ende til anden. Det er rart også at kunne hjælpe på den måde, siger han. Tvivl om ordningens størrelse Oprindeligt var det planen, at cykelbutlerordningen skulle køre til og med starten af Grundet ordningens succes er den blevet forlænget, og skal efter planen som minimum køre året ud. Der overvejes samtidig om den skal udvides med nogle ekstra medarbejdere, men ifølge John Kristell er det hele stadig på tegnebrættet, og det er derfor endnu svært at sige, hvor meget der kommer til at ske. Den kører i hvert fald resten af Det er en politisk beslutning, så vi tager et år af gangen, men en succes skal selvfølgelig fortsætte, siger han. Desuden er det også med i overvejelserne, at den skal række ud over metrostationerne, som indtil videre er de eneste steder, som cykelbutlerne har haft deres virke. Vi har et samarbejde med Metro, som betyder at vores medarbejdere kan køre gratis rundt med dem, men på sigt vil vi også kigge på mulighederne for, at sprede den ud på de almindelige togstationer, siger han og bemærker, at han ikke er i tvivl om at effekten hurtigt vil vise sig, hvis man fjerner cykelbutlerne. Når vi stiller cyklerne på række, er de fleste gode til at bakke og selv sætte deres cykel pænt i rækken. Men hvis vi holder op, er jeg ikke i tvivl om, at kaosset starter igen. Cykelviden Cykelparkeringen nyhedsbrev ender oftest nr. i 2/2011 kaos. Her - er cykelbutler Poul Erik Kinimond ved at skabe orden ved metrostationen på 19 Islands Brygge. Foto: Steffen Nørregaard Rasmussen.

20 Kolofon: Cykelviden nr. 2/2011 Cykelviden udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket Cykelviden udkommer fem gange årligt Ansv. redaktør: Frits Bredal og Steffen Nørregaard Rasmussen Layout: Henni Christensen Deadline nr. 3/2011: 1. april 2011 De synspunkter, som fremkommer i nyhedsbrevet deles ikke nødvendigvis af Cykelnetværket eller Dansk Cyklist Forbund. Eftertryk med kildeangivelse tilladt, i reklameøjemed kun efter aftale med udgiveren. Hovedsponsorer for Cykelviden: