LOKALPLAN NR. 131 Cykelsti over Tryggevælde Å Hellested - Hårlev

Transkript

1 LOKALPLAN NR. 131 Cykelsti over Tryggevælde Å Hellested - Hårlev

2 Lokalplan nr. 131 Stevns Kommune Stevns Kommune Lokalplan nr. 131 Cykelsti. Indledning I forbindelse med drøftelserne i 2009 til ny skolestruktur blev der i budget 2010 afsat kr til projektering/skitseprojekt af cykelsti mellem Hellested og Hårlev. Der er siden den 1. oktober indgået kontrakt om udførelse af stien, idet der er taget forbehold for ændringer i linjeføringen som følge af beslutninger truffet i henhold til natur- og miljøforholdene og/eller planloven. Nærværende lokalplan fastlægger linjeføring m.v. af denne sti. Kontakt vedrørende lokalplanen kan ske til: Stevns Kommune, Teknik & Miljø Postboks Store Heddinge eller til adressen: tekmil@stevns.dk Lokalplanen kan ses på Rådhuset i Store Heddinge, i Teknik & Miljø i Hårlev, kommunens biblioteker og på hjemmesiden Lokalplanen er udarbejdet af Teknik & Miljø i Stevns Kommune.

3 Lokalplan nr. 131 Stevns Kommune Indhold LOKALPLANENS REDEGØRELSE... 3 Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanområdet... 3 Lokalplanområdets omgivelser... 3 Lokalplanens indhold... 4 Forhold til anden lovgivning og planlægning... 6 Eksisterende lokalplaner... 6 Stevns Kommuneplan Fingerplan Anden lovgivning og planlægning... 7 Museerne i Vordingborg... 7 Naturbeskyttelse... 7 Jordforurening... 8 Trafikforhold... 8 Miljøvurdering... 8 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Lokalplanens formål Områdeafgrænsning og zonestatus Områdets anvendelse Områdets udstykning Vej- og stiforhold Tekniske anlæg Servitutter Lokalplanens retsvirkninger VEDTAGELSESPÅTEGNING Kortbilag 1: Matrikelkort og lokalplanens afgrænsning Bilag 2: Opstalt Bro Bilag 3: Miljøscreening Bilag 4: Naturvurderinger Bilag 5: VVM-screening, inkl. bilag 1

4 Lokalplan nr. 131 Stevns Kommune LOKALPLANENS REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og formål Stevns Kommunalbestyrelse har på sit møde den 25. marts 2010 besluttet at optage et lån til etablering af en cykelsti skolesti/trafiksti - mellem Hellested og Hårlev. Det pågældende areal til cykelsti er omfattet af Kommuneplanrammeområde 9 L1, Formålet med denne lokalplan er at fastlægge en samlet plan for en cykelsti over Tryggevælde Å mellem Hellested og Hårlev (Hotherskolen). På kortet nedenfor ses Hotherskolen og Hellested Skole i forhold til cykelstien. Lokalplanområdet Lokalplanområdet dækker stien, som består af en strækning på 1.200m med en bredde på 5m + en bro på 200m med en bredde på 3,5m. Stien forløber over følgende matrikelnumre: 8a Hellested By, Hellested, 9a Hellested By, Hellested, 40d Hårlev By, Hårlev, 6a Hårlev By, Hårlev. Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Lokalplanområdets omgivelser 3

5 Lokalplan nr. 131 Stevns Kommune Lokalplanens område omgives mod øst af dyrkede marker, i midterområdet af Tryggevælde Ådal og mod vest af dyrkede marker. Der skal tages hensyn til naturområder og gravhøje. Lokalplanens indhold Stien forbinder Hellested og Hårlev fra Maglehøjvej i øst til Faxevejen i vest. Kortfattet beskrivelse af cykelsti og bro. Indledning Som udgangspunkt for projektarbejdet er der vedtaget en linjeføring, som skal danne grundlag for en ingeniørmæssig projektering, der muliggør et udbud af entreprenørarbejderne og som samtidig danner grundlag for den videre forvaltningsmæssige behandling, i forhold til tilvejebringelse af nødvendige godkendelser og tilladelser m.v. Stien Cykelstien anlægges på dyrkede landbrugsjorder med en svag hævning i forhold til det omgivende terræn. Belægningen er asfalt. Stiens bredde er 5 meter og længden eksklusive bro er ca meter. Der er pt. ikke belysning af stien med i projektet, men det er under overvejelse at etablere denne. I så fald påtænkes belysning udført som såkaldte pullertlamper der har en højde over asfalt på cirka 1 meter. Lamperne sættes kun i den ene side af stien, da de kun skal være orienterende (svag oplysning). Det er foreslået, at etablere følere og timere som tænder/slukker lyset, efterhånden som cyklisten kører ad stien. Formålet hermed er, at der ikke er konstant belysning i terrænet. Broen Broens længde er cirka 200 meter og bredden er 3,5 meter. Broen etableres som en betonbro med pælefundering. Pælene opstilles parvis med en afstand af cirka 12 meter. På hvert pælepar lægges en bjælke som skal være underlag for de betonplader der spænder mellem pæleparrene. På betonpladerne udstøbes en armeret overbeton med ru overflade. Siderne af broen sikres med enten autoværn eller lignende i form af rækværk. Broen er i sin fulde længde vandret, hvilket medfører varierende frihøjder i forhold til terrænet som varierer i højde. Over selve åløbet er frihøjden cirka 1,8 meter med udgangspunkt i en vandstand som er opmålt ved landinspektørfirma i august Broens højde er valgt for dels at sikre, at græssende kvæg i ådalen kan passere under broen, for at en jolle kan passere under broen og endelig for at undgå, at den forhøjede vandstand i vinterperioder skal belaste selve bropladen. Natur Cykelstien krydser ådalen i et område, hvor aktiviteter er reguleret af forskellig lovgivning. Der er i området for broen og dens nærhed foretaget feltundersøgelser af ekstern rådgiver. Biologens arbejde er udmøntet i en beskrivelse og vurdering af de aktuelle naturværdier (Bilag 4). 4

6 Lokalplan nr. 131 Stevns Kommune Kulturarv Der er i cykelstiens nærhed gravhøje og fredede diger. Overkørsler 5

7 Lokalplan nr. 131 Stevns Kommune Forhold til anden lovgivning og planlægning Eksisterende lokalplaner Ingen eksisterende lokalplaner Stevns Kommuneplan 09 Lokalplanområdet er beliggende i Rammeområde 9 L1 i Stevns Kommuneplan 09. Referencer til Kommuneplanens retningslinjer: 7.3 Sundhedspolitik: - Tilgængelighed til cykelstier gavner folkesundheden 12.2 Trafikstier og cykelruter: - Motion, sundhed, trafiksikkerhed og miljøet - KB s mål er at have fokus på cykelstier til børns færden til institutioner og skole - Fortsat udbygning af cykelstinettet 16.1 Natur- og særligt værdifulde naturområder: - Se særligt Der skal tages vidtgående hensyn til områdets beskyttelsesstatus 16.2 Natura 2000: - Her står intet om cykelstier, så ingen argumenter mod cykelstier/trafikstier i dette afsnit Stien er i overensstemmelse med Kommunalbestyrelsens mål om cykelstier til skoler og institutioner for kommunens børn og unge. 6

8 Lokalplan nr. 131 Stevns Kommune Fingerplan 2007 Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning, og Stevns Kommuneplan 09 danner rammerne for kommune- og lokalplanlægningen i Stevns Kommune. Lokalplanen er i overensstemmelse med disse planer. Landområderne Anvendelse Bebyggelseskarakter Bebyggelsesprocent 9 L1 Landområderne og de ikke-afgrænsede landsbyer Områdets hovedanvendelse fastlægges til landbrugsformål. I de særlige naturområder fastlægges hovedanvendelsen til land- og skovbrug under hensyntagen til naturinteresserne, som det fremgår af kort over hovedstrukturen. Anvendelsen af de ikke-afgrænsede landsbyer, der på rammekortet er angivet med en blå cirkel, fastlægges til landbrugsformål og boligformål og nærmere angivne erhvervstyper, som kan indpasses i området uden væsentlige genevirkninger. Overflødiggjorte og tomme bygninger kan på vilkår af, at landsbykarakteren ikke brydes, og såfremt det ikke medfører væsentlige gener for omgivelserne genanvendes til boliger, erhverv, institutioner eller fritidsaktiviteter Bebyggelse i overensstemmelse med den stedlige byggetradition eller ved at byggeriet ved sin arkitektoniske udformning og indpasning kan medvirke til at bevare karakteren af det eksisterende miljø. Restaurering, ombygning og vedligeholdelse af bebyggelse opført før 1940 skal udføres i samme form, udtryk og materialer svarende til bebyggelsens oprindelige stil og arkitektur for at sikre den bygningskulturelle arv og karakter 30 pr. ejendom. Bebyggelseshøjde Udstykning Højst 8,5m og 1½ etage. Der må ikke ske yderligere udstykning. Zoneforhold Lokalplan Andet Landzone Se enkeltområderne. Anlæg af gang- og cykelstier skal være i overensstemmelse med de generelle rammer og retningslinjer. Anlæg til rekreative formål, såsom stier, parkeringspladser, rastepladser m.v. skal placeres og udformes under hensyntagen til landbrugs- og naturinteresser. Anden lovgivning og planlægning Museerne i Vordingborg Der er ikke foretaget undersøgelser af området. Museumslovens bestemmelser gør, at hvis der ved kommende jordarbejder i forbindelse med byggeri fremkommer arkæologiske levn, kan de kræves udgravet for bygherrens regning. Det kan betyde anlægsstop af påbegyndte jordarbejder, indtil en udgravning er gennemført. Der skal derfor foretages nærmere undersøgelser på arealet, inden selve byggemodningen igangsættes. Arbejdet er igangsat parallelt med lokalplanarbejdet. Naturbeskyttelse Andre godkendelser: Der skal meddeles de nødvendige tilladelser i forhold til 3-områder, beskyttede diger, NATURA 2000 og byggelinjer i forhold til gravhøje (m.v.). Tilladelserne meddeles af Stevns Kommune. 7

9 Lokalplan nr. 131 Stevns Kommune Jordforurening Hvis der konstateres jordforurening under bygge- eller jordarbejdet skal arbejdet standses og kommunen skal underrettes, jf. Lov om forurenet jord. Trafikforhold Det detaljerede stianlæg skal godkendes af Stevns Kommune som vejmyndighed. Endvidere kræver oprettelse af overkørsel fra cykelstien til kommunevejen Faxevej tilladelse fra Stevns Kommune som vejbestyrelse. I Hellestedområdet sker stiens tilslutning til Maglehøjvej, medens tilslutningen til Hårlevområdet sker via trafiksikkerhedsmæssige tiltag i forbindelse med eksisterende cykelstianlæg ved Faxevej. Miljøvurdering Ifølge lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer er Lokalplan nr. 131 for Cykelsti over Tryggevælde Å blevet screenet, og der er udarbejdet naturvurderinger af projektet. Se Bilag 3 og Bilag 4. Det vurderes, at planen ikke giver mulighed for anlægsprojekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4. Det vurderes, at planen ikke medfører en væsentlig påvirkning af et internationalt Beskyttelsesområde. Det vurderes, at planen ikke kan få væsentlig indvirkning på miljøet, idet der henvises til de kriterier, der er angivet i lovens bilag 2, idet formålet med lokalplanen er at muliggøre anlæg af en skolesti til cyklende og gående trafik. Screeningen har været udsendt i ekstern høring til Miljøcenter Roskilde, By- og Landskabsstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Faxe Kommune, DN Stevns og Tryggevælde- og Stevns Ådals Venner. Der er modtaget svar fra DN og Tryggevælde- og Stevns Ådals Venner. Endvidere er projektet blevet VVM-screenet, se Bilag 5. Konklusion(fra screeningsnotatet): VVM screeningen, der er gennemgået i nærværende notat med bilag der skematisk redegør for forholdene, har ikke peget på miljøparametre, der kan forventes væsentligt påvirket ved planen og dens realisering. Der er tale om et arealmæssigt mindre anlæg, hvor den samlede miljøpåvirkning vurderes at være ikke væsentlig, er det derfor konklusionen at der ikke skal gennemføres en VVM procedure. Dette kan specielt begrundes med, At stien kun vil optage et areal på ca. ½ ha, at der ikke er fundet negativ påvirkning af det nærtliggende Natura 2000 areal, at der ikke er vurderet væsentlig negativ effekt på natur og kulturinteresser i tilknytning til anlægget. Det vil kræve tilladelse efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser, hvor der i afgørelserne kan tages detaljeret hensyn til disse interesser, så den meget begrænsede negative effekt minimeres yderligere, at kun få lodsejere påvirkes direkte, der kompenseres for deres aktiviteter (specielt landbrugsdrift), og der vil være dialog med disse lodsejere, at der ikke er fundet bilag IV fra habitatdirektivets liste, der vil blive negativt påvirket, at der ikke er fundet forhold i relation til støj, affald, ressourceanvendelse, spildevand eller vandforbrug, der vil have særlig negativ karakter, og at den visuelle påvirkning i landskabet vil være relativt begrænset. Kommunalbestyrelsen har på baggrund af screeningerne og de indkomne svar besluttet, at der ikke skal udarbejdes henholdsvis miljøvurdering og VVM-redegørelse. 8

10 Lokalplan nr. 131 Stevns Kommune Servitutter Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejdet inden for lokalplanområdet. 6a og 40d Hårlev By, Hårlev: Matr. nr. 8a: Matr. nr. 9a: Stevns Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten. 9

11 Lokalplan nr. 131 Stevns Kommune LOKALPLANENS BESTEMMELSER Lokalplan nr. 131 for cykelsti mellem Hellested og Hårlev. I henhold til lov om planlægning fastlægges herved følgende bestemmelser for det i pkt. 2 nævnte område. 1. Lokalplanens formål 1. Denne lokalplan har til formål: at fastlægge en samlet plan for en cykelstiforbindelse mellem Hellested og Hårlev. 2. Områdeafgrænsning og zonestatus 1. Lokalplanens område afgrænses som vist på Kortbilag 1, og stien forløber hen over 8a og 9a Hellested By, Hellested, samt 6a og 40d Hårlev By, Hårlev. 2. Lokalplanområdet er beliggende i landzone. BONUSBESTEMMELSE 3. Lokalplanens bestemmelser erstatter (i henhold til lov om planlægning, 15, stk. 4) landzonetilladelser inden for lokalplanområdet, idet følgende tilladelser i henhold til lovens 35, stk. 1, anses for meddelt ved den offentlige bekendtgørelse af den vedtagne lokalplan: Tilladelser til etablering af cykelsti i henhold til lokalplanens bestemmelser. 3. Områdets anvendelse 1. Lokalplanområdet må kun anvendes til offentlige formål, cykelsti/gangsti. 4. Områdets udstykning 1. Stien skal udskilles med selvstændigt matrikelnummer. 5. Vej- og stiforhold 1. Stien udlægges i tracé som vist på Kortbilag Stien udlægges i eget tracé i 5m bredde. På broen er bredden 3,5m. 3. Sideafgrænsning sker ved autoværn eller lignende. 4. Stien skal anvises ved skiltning. 6. Tekniske anlæg 1. El-ledninger, herunder ledninger til belysning, må ikke fremføres som luftledninger men skal etableres som jordkabler. 2. Eventuel belysning af stien skal udføres som lav belysning med såkaldte pullertlamper, der har en højde over asfalt på cirka 1 meter. Lamperne sættes kun i den ene side af stien, da de kun skal være orienterende (svag oplysning). 10

12 Lokalplan nr. 131 Stevns Kommune 7. Servitutter 1. Servitutterne af og , begge om vej m.v., ophæves. 8. Lokalplanens retsvirkninger Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen kan ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge lov om planlægning 18, kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg, der er indeholdt i planen. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges fastholdt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan. VEDTAGELSESPÅTEGNING Lokalplan nr. 131 blev endeligt vedtaget af Stevns Kommunalbestyrelse på mødet den 31. marts Poul Arne Nielsen / Per Røner Borgmester Kommunaldirektør 11

13 Lokalplan nr. 131 Kortbilag 1 Matrikel/ afgrænsning

14 Lokalplan nr. 131 Kortbilag 2 Opstalt Bro

15 Ikke relevant Negativ påvirkning Neutral påvirkning Positiv påvirkning Undersøges nærmere Checkliste til miljøscreening af lokalplaner og programmer Bilag 3 Generelle oplysninger Navn på plan Lokalplan 131 Cykelsti over Tryggevælde ådal Dato for screeningen 9. november 2010 Screenet af annijj, steroe, laspet, bennie og larsjorg Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen omfattet af lovens bilag 3 og 4 x Planen kan påvirke internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt x Projektet vil påvirke Natura 2000 området og de beskyttede naturtyper, men screeningstemaet har vurderet, at påvirkningen ikke vil være væsentlig. Planen kan påvirke miljøet i almindelighed x Materiale der Baggrundsmaterialet for lokalplan ligger til grund Naturvurdering i forbindelse med planlagt cykelsti over for screeningen Tryggevælde Ådal udarbejdet af Orbicon Planens påvirkning på miljøet Bemærkninger Biologisk mangfoldighed Dyreliv x En øget færdsel vil medfører en øget forstyrrelse af dyrelivet i nærområdet. Både det fysiske anlæg samt færdslen på stien, vil medføre at ex. fugle vil holde sig på en vis afstand. Forstyrrelsen er dog ikke at betragte som den væsentligste faktor for antallet af ex. ynglefugle. Her er pleje af engarealerne af en langt væsentligere betydning Planteliv x Meget lokalt vil der ske forandringer i forhold til den eksisterende flora. En bro vil således ændre sol / skygge forholdene. Derudover vil brugen af ex. salt i forbindelse med vintervedligeholdelse kunne have en lokal negativ effekt på floraen. Påvirkningen vurderes dog som værende af mindre betydning. Sjældne, udryddelsestruede eller fredede dyr, planter eller naturtyper x Broen er placeret i områder der har potentiale som rigkær der indeholder en række sjældne blomster mv. Kommunen har fået vurderet området, som pt. ikke vurderes at indeholde arter af særlig betydning / interesse. Men erfaringsmæssigt ved kommunen, at et rigkær kan genskabes ved ex. at gennemføre en pleje af området. Udover at være potentiel lokalitet for rigkær er området også potentielt yngleområde for en række fuglearter som ex. rød-

16 Ikke relevant Negativ påvirkning Neutral påvirkning Positiv påvirkning Undersøges nærmere Checkliste til miljøscreening af lokalplaner og programmer Planens påvirkning på miljøet Bemærkninger ben, dobbeltbekkasin samt engsnarre. Disse arter er på landsplan i kraftig tilbagegang lige som de igennem en årrække har været i tilbagegang i ådalen. Ådalen var tidligere en af Danmarks største indlands ynglelokaliteter for rødben. Broens etablering, må derfor vurderes at have en mindre negativ betydning. Dog er pleje af området af en væsentlig større betydning. Habitat områder x Området er udpeget som Natura 2000 område. Udpegningsgrundlag for Natura 2000 er bl.a. rigkær, ellesump. Cykelstien berør et område udpeget som rigkær. Kommunen har fået området vurderet og området er pt. ikke at betragte som et rigkær Spredningskorridor x Ådalen er spredningskorridor. Cykelstien vil ikke have indflydelse på ådalen som spredningskorridor Naturbeskyttelse jvf. 3 i NBL x Cykelstien skal gå gennem et 3 område. Der skal søges omtilladelse efter naturbeskyttelsesloven for åbeskyttelseslinjen, for gravhøjsbeskyttelseslinjen og for 3. Grønne områder x Skovrejsning/skovnedlæggelse x Fredning x Befolkningen Sundhedstilstand x Mulighed for at cykel til og fra skole på en mere sikker måde. Svage grupper x Friluftsliv/rekreative interesser x En sti vil give adgang til et område i ådalen, der i dag er svært eller ikke tilgængeligt. Stien vil derfor øge de rekreative muligheder i lokalområdet. Indendørs støj- og vibrationspåvirkning x Landskab og jordbund Landskabelig værdi En bro vil fremtræde som en visuel barriere i landskabet. I dag kan man i området opleve et ubrudt syn op gennem ådalen. En bro vil selvfølgelig skabe en form for spærring i dette syn. Geologiske særpræg x Stien kommer ikke til at have effekt på ådalens geologiske særpræg. Man vil stadigvæk kunne se, at der er tale om en ådal. Jordforurening x Risiko for jordforurening x Kun i forbindelse med anlægsfasen Jordhåndtering/flytning x Kun i forbindelse med etableringsfasen Vand Overfladevand, herunder x En bro på pæle vurderes ikke at have

17 Ikke relevant Negativ påvirkning Neutral påvirkning Positiv påvirkning Undersøges nærmere Checkliste til miljøscreening af lokalplaner og programmer Planens påvirkning på miljøet Bemærkninger vandløb og vådområder nogen betydning for selve åen eller områdets hydrologi Udledning af spildevand x Vejvandet fra cykelstien kan indeholde små mængder af salt. Det vurderes, at det ikke udgør et væsentligt problem, men at man overvejer muligheden for at anvende grus til vintervedligeholdelse i stedet for salt. Grundvandsforhold x Risiko for forurening af grundvandsressourcen x Luft Luftforurening (støv og andre x Kun relevant i anlægsfasen emissioner) Emissioner fra trafik til og fra x området Støj Støj x Kun relevant i anlægsfasen Vibrationer x Kun relevant i anlægsfasen Trafik Trafikafvikling/belastning x De bløde trafikanter vil komme væk fra Bygaden og Hellestedvej. Støj x Der vil komme mere støj i form af knallerter som vil køre ad cykelstien. Det vurderes ikke at være af væsentlig karakter. Energiforbrug x Sikkerhed x Stien vil give en mere sikker afvikling af trafikken for bløde trafikkanter Risiko for ulykker x Vil mindske risikoen for uheld hvor de bløde trafikanter er involveret Klimatiske faktorer Eventuel påvirkning af klimaet x Kulturarv Kulturhistoriske værdier x Linieføringen på cykelstien går gennem beskyttelseszonen for gravhøjen. Der skal søges en dispensation efter NBL 18. Stien lægges langs beskyttet dige Kirker x Fredede eller bevaringsværdige x bygninger Ressourcer og affald Arealforbrug x Der inddrages landbrugsjord til andre formål end landbrug. Energiforbrug x Vandforbrug x Produkter, materialer og råstoffer x Der skal bruges råstoffer i forbindelse med anlæg af cykelstien. Kemikalier, miljøfremmde x stoffer Salt fra vejvandet. Man kan henstille til at der bruges grus i forbindelse med vintervedligeholdelse

18 Ikke relevant Negativ påvirkning Neutral påvirkning Positiv påvirkning Undersøges nærmere Checkliste til miljøscreening af lokalplaner og programmer Planens påvirkning på miljøet Bemærkninger Affald, genanvendelse x Der kan generes affalds i forbindelse med brug af cykelstien i form af henkastet affald. Visuel effekt Arkitektonisk udtryk x Lys og/eller refleksioner x Der er planlagt belysning på stien med lave lamper som lyser ind på stien. Der har ikke tidligere været lys i området. Det kan give anledning til lysforurening. Æstetisk udtryk x Sikkerhed Kriminalitet x Brand, eksplosion, giftpåvirkning x Socioøkonomiske effekter Påvirkning af sociale forhold x Cykelstien skal forbedre forholdene for de cykel og gående, primært skolebørn der skal mellem Hellested og Hårlev. Stien medførere en øget trafiksikkerhed samt en øget sundhedstilstand, da flere børn må formodes at cykle i skole, når sikkerheden bliver forbedret. Den øget trafiksikkerhed vil medfører, at det bliver mere attraktivt at bo i Hellested. Påvirkning af erhvervsliv x

19 STEVNS KOMMUNE 2010 Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal Rekvirent Stevns Kommune att. Carsten Wolff Teknik & Miljø Hovedgaden Hårlev CarstenW@stevns.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej Viby J Projekt : Projektleder : Bo Leth Espensen Kvalitetssikring : Jacob Peter Jacobsen Revisionsnr. : Udkast Godkendt af : Henrik Vest Sørensen Udgivet : August 2010 Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej Viby J info@orbicon.dk CVR nr: Nordea: FRI

20 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Fremgangsmåde Resultater Vestsiden af åen strækningen fra punkt T6 til punkt F Vestsiden af åen strækningen fra punkt F1 til punkt F Vestsiden af åen strækningen mellem punkt F2 og punkt F Registreret rigkær - nordlige del mellem punkt F4 og punkt F Registreret rigkær - sydlige del mellem punkt F5 og punkt F Levende hegn i randen af Natura 2000-området registreret eng sydvest for Natura 2000-området Tryggevælde Å Østsiden af Tryggevælde Å ånær bræmme mellem punkt T6 og punkt F Våd lavning øst for Tryggevælde Å, punkt F11-F Tør eng øst for Tryggevælde Å - strækningen mellem punkt F12 og punkt T Invasive arter Samlet vurdering Bilag 1 oversigt over beliggenheden af punkter Stevns Kommune 2010 Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal 2/22

21 1 INDLEDNING Stevns Kommune planlægger at etablere en cykelsti mellem Hellested og Hårlev. Der arbejdes aktuelt med en linjeføring, der krydser Tryggevælde Å-dalen i den sydlige rand af Natura 2000-område nr. 149 (Habitatområde H 132). Denne rapport indeholder en beskrivelse og vurdering af de aktuelle naturværdier på og umiddelbart omkring den planlagte linjeføring gennem Tryggevælde Å-dal. Stevns Kommune - Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal 3/22

22 2 FREMGANGSMÅDE Feltundersøgelserne er gennemført den 9. august Den planlagte linjeføring er forud for feltundersøgelsen indlæst i en håndholdt GPS-enhed, således at det i felten var muligt at gennemføre undersøgelserne korrekt i forhold til linjeføringen. Feltundersøgelserne er gennemført i en ca. 20 meter bred bane, der dækker det fremtidige forløb af cykelstien (ca. 5 meter bred) samt de arealer, der med sandsynlighed kan blive påvirket i forbindelse med etableringen. Feltundersøgelserne omfatter primært en beskrivelse af de botaniske interesser og værdier på og omkring linjeføringen. Derudover er der gennemført en undersøgelse af det registrerede rigkær (naturtype 7230), der ligger i umiddelbar tilknytning til linjeføringen. Der er i tillæg til de botaniske forhold, der danner grundlag for naturtypeudpegningerne og registreringerne, også registreret øvrige naturforhold af relevans i forhold til den planlagte cykelsti. Der er i forbindelse med feltundersøgelserne registreret et antal punkter (F-punkter), der sammen med de punkter, der definerer linjeføringen (Tpunkter) tjener som referencepunkter i forbindelse med beskrivelserne af naturforholdene. Beliggenheden af punkterne er vist i bilag 1. Stevns Kommune 2010 Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal 4/22

23 3 RESULTATER 3.1 Vestsiden af åen strækningen fra punkt T6 til punkt F1 Strækningen er beliggende i den sydlige udkant af Natura 2000-området. Området er præget af voldsom tilgroning med høj urte- og græsvegetation, se figur Figur Udsigt over arealet mellem punkt T1 og F1, set fra punkt T1. Cykelstien er planlagt at skulle forløbe ned langs det levende hegn i venstre side af billedet. Vegetationen er relativt artsfattig og domineret af næringskrævende/- tålende arter, se tabel Art Hyppighed Gærde-snerle 5 Stor nælde 2 Rørgræs 3 Rød hestehov 1 Ager-tidsel 1 Kål-tidsel 1 Skov-angelik 1 Burre-snerre 2 Butbladet skræppe 1 Kær-galtetand 1 Lådden dueurt 1 Sværtevæld ++ Høj sødgræs 2 Vand-mynte ++ Stortoppet hvene 1 Nøgle-skræppe ++ Krans-mynte ++ Kulsukker indet. + Tabel Oversigt over registrerede arter i undersøgelsesbanen mellem punkt T1 og F1. Det er vanskeligt at fastslå naturtypen, men den kan bedst karakteriseres som tilgroet fersk eng. Der er ikke registreret indikatorarter for fersk eng. Naturtilstanden er vurderet til at være dårlig. Stevns Kommune 2010 Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal 5/22

24 Der er i området registreret et stort antal vinbjergsnegle og et stort antal iberiske skovsnegle. Der er desuden registreret en stor tæthed af unge springpadder, hvoraf flere med stor sandsynlighed var spidssnudet frø. 3.2 Vestsiden af åen strækningen fra punkt F1 til punkt F2 Området er beliggende i den sydlige udkant af Natura 2000-området. Området er præget af voldsom tilgroning med høj græs- og urtevegetation, der op mod punkt F2 går over i en næsten ren bevoksning af tagrør, se figur Figur Udsigt over arealet mellem punkt F1 og F2, set fra punkt F1. Cykelstien er planlagt at skulle forløbe ned langs det levende hegn i venstre side af billedet. Vegetationen er relativt artsfattig og domineret af næringskrævende/- tålende arter, se tabel Art Hyppighed Gærde-snerle 1 Stor nælde 2 Rørgræs 4 Bittersød natskygge 1 Ager-tidsel 1 Rød hestehov 2 Burre-snerre 1 Butbladet skræppe 1 Skvalderkål 1 Lådden dueurt 2 Høj sødgræs 2 Stortoppet hvene 1 Almindelig hundegræs 1 Tagrør 4 Humle + Tabel Oversigt over registrerede arter i undersøgelsesbanen mellem punkt F1og F2. Stevns Kommune 2010 Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal 6/22

25 Hovedparten af undersøgelsesbanen mellem punkt F1 og F2 er registreret som naturtypen rigkær (7230). Der er ikke registreret indikatorarter for naturtypen rigkær. Naturtilstanden er vurderet til at være dårlig. Den dårlige naturtilstand skyldes den tilgroning, der er en følge af flere års manglende afgræsning/høslæt. Der er i området registreret et stort antal vinbjergsnegle og et stort antal iberiske skovsnegle. Der er desuden registreret en stor tæthed af unge springpadder, hvoraf flere med stor sandsynlighed var spidssnudet frø. 3.3 Vestsiden af åen strækningen mellem punkt F2 og punkt F3 Området ligger uden for Natura 2000-området og er ikke registeret som 3-område. Dele af området er præget af nylig slåning, hvorfor den ellers højtvoksende græs- og urtevegetation på besigtigelsestidspunktet var ganske lav, se figur Figur Udsigt over arealet mellem punkt F2 og F3, set fra punkt F3. Cykelstien er planlagt at skulle forløbe og op langs det levende hegn i højre side af billedet og videre hen langs randen af den dyrkede mark i venstre side af billedet. Vegetationen er relativt artsfattig og er domineret af næringskrævende/- tålende arter, se tabel Stevns Kommune 2010 Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal 7/22

26 Art Hyppighed Gærde-snerle 3 Stor nælde 2 Ager-tidsel 3 Burre-snerre 2 Butbladet skræppe 2 Skvalderkål 3 Lådden dueurt 1 Stortoppet hvene 3 Almindelig hundegræs 1 Almindelig kvik 1 Almindelig mjødurt + Hejrenæb + Tabel Oversigt over registrerede arter i undersøgelsesbanen mellem punkt F2 og punkt F3. Arealet mellem punkt F2 og punkt F3 afgrænser den nordlige del af Natura 2000-området mod dyrket mark. Der er i området registreret enkelte vinbjergsnegle og et stort antal iberiske skovsnegle. Der er desuden registreret en stor tæthed af unge springpadder, hvoraf flere med stor sandsynlighed var spidssnudet frø. 3.4 Registreret rigkær - nordlige del mellem punkt F4 og punkt F5 Den nordlige del af det registrerede rigkær er i dag præget af voldsom tilgroning med næsten rene bevoksninger af høj sødgræs, se figur og figur , hvori der er sporadiske forekomster af vand-pileurt, bittersød natskygge og rørgræs. I den nordlige rand af området findes et lille, mere fugtigt parti, hvori der findes en tæt bevoksning af grenet pindsvineknop. Figur Udsigt over den nordlige del af rigkæret, set fra punkt F4 i retning mod punkt F5. Stevns Kommune 2010 Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal 8/22

27 Figur Udsigt over den nordlige del af rigkæret, set fra punkt F5 i retning mod punkt F4. De tætte bevoksninger af høj sødgræs har dannet et tykt lag af døde plantedele oven på den fugtige, stedvis våde jordbund, hvilket virker stærkt begrænsende på mulighederne for forekomst af andre plantearter. Området har i den aktuelle tilstand mistet alle rigkærets karakteristika, artsmæssigt såvel som strukturelt, hvorfor naturtilstanden vurderes til at være dårlig. Årsagen til den dårlige naturtilstand er års manglende græsning/høslæt. 3.5 Registreret rigkær - sydlige del mellem punkt F5 og punkt F6 Den sydlige del af det registrerede rigkær er i dag præget af voldsom tilgroning med blandede bevoksninger af høj sødgræs (hyppighed 3) og rørgræs (hyppighed 4), se figur og figur Det vestlige hjørne af rigkæret er bevokset af en næsten ren bevoksning af tagrør. Der er sporadiske forekomster af kær-galtetand, sværtevæld, vandmynte, lådden dueurt og stor nælde samt gærde-snerle. Sidstnævnte danner dog længst mod sydvest ganske tætte bevoksninger. De tætte bevoksninger af høje græsser har dannet et tykt lag af døde plantedele oven på den fugtige, stedvis våde jordbund, hvilket virker stærkt begrænsende på mulighederne for forekomst af andre plantearter Stevns Kommune 2010 Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal 9/22

28 Figur Udsigt over den sydlige del af rigkæret, set fra punkt F5 i retning mod punkt F6. Figur Udsigt over den sydlige del af rigkæret, set fra punkt F6 i retning mod punkt F5. Området har i den aktuelle tilstand mistet alle rigkærets karakteristika, artsmæssigt såvel som strukturelt, hvorfor naturtilstanden vurderes til at være dårlig. Årsagen er års manglende græsning/høslæt. 3.6 Levende hegn i randen af Natura 2000-området. Et levende hegn i den sydvestlige rand af Natura 2000-området danner skel mod 3-registreret eng. Hegnet består af forholdsvis høje træer og buske, fortrinsvis bånd-pil og rødel med islæt af tjørn og hyld m.fl. Bunden af hegnet er tæt bevokset med stor nælde og gærde-snerle m.fl. Stevns Kommune 2010 Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal 10/22

29 3.7 3-registreret eng sydvest for Natura 2000-området Området sydvest for det levende hegn er i lighed med den tilgrænsende del af Natura 2000-området præget af års manglende græsning/høslæt, der har bevirket udviklingen af en højtvoksende græsvegetation Mod sydøst er engen bevokset med meget tætte bevoksninger af rørgræs, hvori der kun er sporadiske forekomster af arter som lådden dueurt, butbladet skræppe, ager-tidsel og stor nælde, se figur Længst ude mod åen findes samme vegetation som på åbrinken i Natura 2000-området. Figur Udsigt over engen sydvest for det levende hegn i randen af Natura 2000-området. Set i retning fra åen mod vest. Mod nordvest er engen præget af mere fugtig, stedvis våd jordbund med vældpræg. Vegetationen er her mere lavtvoksende, se figur Figur Udsigt over engen sydvest for det levende hegn i randen af Natura 2000-området. Set fra punkt F7 i retning mod syd. Den lavtvoksende vegetation er relativt artsrig, se tabel Stevns Kommune 2010 Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal 11/22

30 Art Hyppighed Smalbladet mærke (sideskærm) ++ Tyndskulpet brøndkarse ++ Kryb-hvene 3 Almindelig sumpstrå 2 Håret star ++ Ager-tidsel ++ Butbladet skræppe ++ Nøgle-skræppe ++ Eng-rottehale ++ Lav ranunkel 2 Glanskapslet siv 3 Manna-sødgræs 2 Stortoppet hvene ++ Lådden dueurt ++ Vejbred-skeblad ++ Liden andemad 1 Fliget brøndsel ++ Tagrør 1 Knop-siv 1 Lyse-siv ++ Gærde-snerle 1 Tabel Oversigt over registrerede arter på den nordlige del af engen umiddelbart vest for det levende hegn i randen af Natura 2000-området. Der er på engen registreret et enkelt individ af hvepse-edderkop, se figur Figur Hvepse-edderkop. Stevns Kommune 2010 Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal 12/22

31 3.8 Tryggevælde Å Tryggevælde Å løber generelt dybt under terræn, og således også der, hvor cykelstien planlægges at skulle krydse åen, se figur og figur Figur Udsigt over Tryggevælde Å, set fra punkt T6 i retning mod nord på den strækning, hvor cykelstien er planlagt at skulle krydse åen. Figur Udsigt over Tryggevælde Å, set fra punkt T6 i retning mod syd på den strækning, hvor cykelstien er planlagt at skulle krydse åen. De høje brinker er bevokset med samme type vegetation, som findes på de tilgrænsende ånære arealer, jf. kapitel 3.9. Åens vand var på undersøgelsestidspunktet meget mørkt på grund af forudgående store mængder nedbør. Det kunne til trods herfor konstateres, at der i åen findes bevoksninger af børstebladet vandaks, almindelig vandpest, sø-kogleaks, liden andemad, grenet pindsvineknop og høj sødgræs. Stevns Kommune 2010 Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal 13/22

32 3.9 Østsiden af Tryggevælde Å ånær bræmme mellem punkt T6 og punkt F11 Mellem åprofilets overkant og den tilgrænsende kreaturgræssede eng findes der en bred, ugræsset bræmme med høj græs- og urtevegetation, se figur Bræmmen er registreret som 3-eng. Figur Udsigt over den ugræssede bræmme på det sted (det levende hegn i baggrunden), hvor cykelstien er planlagt at skulle krydse Tryggevælde Å. Den ugræssede bræmme huser en forholdsvis artsfattig vegetation, se tabel Art Hyppighed Gærde-snerle 5 Rørgræs 3 Stor nælde 2 Lådden dueurt 2 Vand-pileurt 1 Kæmpe-balsamin 1 Håret star ++ Almindelig hundegræs ++ Kær-galtetand 1 Burre-snerre 1 Butbladet skræppe ++ Draphavre 1 Knoldet brunrod ++ Stevns Kommune 2010 Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal 14/22

33 Tabel Oversigt over registrerede arter i bræmmen mellem åen og den tilgrænsende kreaturgræssede eng syd for Tryggevælde Å på det sted, hvor cykelstien er planlagt at skulle krydse åen Våd lavning øst for Tryggevælde Å, punkt F11-F12 Øst for åen findes der en fugtig, til dels vandfyldt lavning med en meget tæt og veludviklet sumpvegetation, se figur og figur Figur Udsigt over den våde lavning øst for Tryggevælde Å, set fra punkt F10 i retning mod punkt F9. Cykelstien er planlagt at skulle krydse lavningen i højre side af billedet. Figur Udsigt over den våde lavning øst for Tryggevælde Å, set fra punkt F8 i retning mod punkt F9 og videre over mod det sted (det levende hegn i baggrunden af højre side af billedet), hvor cykelstien er planlagt at skulle krydse ådalen. Stevns Kommune 2010 Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal 15/22

34 Vegetationen i lavningen er forholdsvis artsrig, se tabel Art Hyppighed Håret star 1 Enårig rapgræs 1 Kær-snerre 1 Manna-sødgræs 2 Høj sødgræs 4 Vand-mynte 1 Vand-pileurt 1 Tykbladet ærenpris ++ Liden andemad 1 Glanskapslet siv 1 Butbladet skræppe ++ Grenet pindsvineknop 2 Brudelys 1 Kær-guldkarse 1 Vandranunkel, cf. hårfliget 1 Fladfrugtet vandstjerne ++ Almindelig rajgræs 1 Glat vejbred ++ Knæbøjet rævehale 1 Star, cf. stiv 1 Lav ranunkel ++ Kryb-hvene 2 Nøgle-skræppe ++ Tyndskulpet brøndkarse 1 Vejbred-skeblad ++ Sværtevæld ++ Gul iris ++ Engkabbeleje ++ Toradet star 1 Tigger-ranunkel ++ Star, cf. tykakset 1 Star, cf. spidskapslet 1 Tabel Oversigt over registrerede arter i den våde lavning øst for Tryggevælde Å på det sted, hvor cykelstien planlægges at skulle krydse ådalen. Artslisten rummer ingen indikatorarter for naturtypen fersk eng. Vanddækket i lavningen varierer tilsyneladende meget, idet store dele af vegetationen er afbidt af kreaturer, mens det på undersøgelsestidspunktet var umuligt at færdes ude i området på grund af meget vand og blød bund. Naturtilstanden er vurderet til at være moderat-god, uagtet at det er vanskeligt at henføre området til en bestemt hovednaturtype/undernaturtype. Der er registreret en stor tæthed af unge springpadder, hvoraf flere med stor sandsynlighed var spidssnudet frø. Der er ikke registreret andre særlige faunaelementer i området. Stevns Kommune 2010 Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal 16/22

35 3.11 Tør eng øst for Tryggevælde Å - strækningen mellem punkt F12 og punkt T7 Mellem den fugtige lavning og ådalens kant findes en smal bræmme af tør eng, se figur og figur Engen er mod øst afgrænset mod dyrket mark af et levende hegn. Både engen og det levende hegn er registret som 3-eng. Engen var på undersøgelsestidspunktet intensivt afgræsset. Figur Udsigt over den tørre eng i den østlige del af ådalen på det sted (i højre side af billedet), hvor cykelstien er planlagt at skulle krydse ådalen, set i retning fra punkt F9 i retning mod punkt F8. Figur Udsigt over den tørre eng i den østlige del af ådalen på det sted (i billedets mellemgrund), hvor cykelstien er planlagt at skulle krydse ådalen, set i retning fra punkt F9 i retning mod syd. Stevns Kommune 2010 Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal 17/22

36 Vegetationen er forholdsvis artsfattig og præget af næringskrævende/- tålende arter, se tabel Art Hyppighed Lav ranunkel 1 Glat vejbred 1 Enårig rapgræs 1 Gåse-potentil 1 Kruset skræppe + Eng-rottehale 2 Gul fladbælg ++ Mælkebøtte 2 Draphavre 3 Hvid kløver 2 Korsknap 1 Rørgræs 1 Hejrenæb ++ Hejre, cf. blød ++ Almindelig hønsetarm ++ Horse-tidsel ++ Butbladet skræppe ++ Snerle-pileurt ++ Knæbøjet rævehale ++ Tykbladet ærenpris ++ Almindelig rajgræs 2 Kær-guldkarse ++ Tabel Oversigt over registrerede arter på den tørre eng øst for Tryggevælde Å på det sted, hvor cykelstien planlægges at skulle krydse ådalen. Artslisten rummer ingen indikatorarter for naturtypen fersk eng. Naturtilstanden er vurderet til at være moderat-ringe. Det tilgrænsende levende hegn er præget af kontakten med dyrkede arealer, idet der er veludviklede bundbevoksninger af næringskrævende/-tålende arter som stor nælde og ager-tidsel. Der er ikke registreret særlige faunaelementer i området Invasive arter Der er i undersøgelsesområdet registreret 2 invasive plantearter - rød hestehov og kæmpe-balsamin. Rød hestehov er i undersøgelsesbanen kun registreret på åens vestside, men findes længere opstrøms på begge sider af åen, tilmed i store bevoksninger. Kæmpe-balsamin er i undersøgelsesbanen kun registreret på åens østside, og tilmed kun i den smalle bræmme mellem åen og den græssede eng. Stevns Kommune 2010 Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal 18/22

37 Syd for undersøgelsesbanen er der på åens vestside registreret en mindre bevoksning af kæmpe-bjørneklo. Alle tre forekommende arter, men især rød hestehov og kæmpe-bjørneklo, har potentialet til at skabe yderligere forringelser af naturtilstanden på arealerne i ådalen. Stevns Kommune 2010 Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal 19/22

38 4 SAMLET VURDERING De gennemførte undersøgelser viser, at der til trods for ådalens status som Natura 2000-område ikke på vestsiden af åen findes naturværdier, hvis fremtidige eksistens vil kunne trues af den planlagte cykelsti, hverken i anlægsfasen eller i driftfasen. Ej heller vurderes en cykelsti gennem området at forringe de fremtidige muligheder for at forbedre tilstanden i retning af den målopfyldelse, som udkastet til naturplanen lægger op til. Det udpegede rigkær i den nordvestlige rand af Natura 2000-området er fuldstændigt degenereret som følge af års manglende græsning/høslæt og kan i dag ikke erkendes som naturtypen rigkær. Det samme gør sig gældende for de tilgrænsende engarealer. Tilgroningen af den sydvestlige del af Natura 2000-området har således nået et for naturtyperne ødelæggende omfang, og næste skridt i den udvikling, der er konsekvensen af manglende græsning/høslæt, er tilgroning med buske og træer. Modsætningen til situationen i Natura 2000-området finder man på åens østside. Her er de ånære arealer afgræsset af kreaturer, hvorfor vegetationen her er helt anderledes, både artsmæssigt og strukturelt. Gødskning har ganske vist påvirket artssammensætningen i retning af mere næringskrævende/-tålende arter, men strukturen lav, lysåben vegetation svarer mere til det, der er forudsætningen for god naturtilstand i rigkær og ferske enge. Selvom naturtilstanden øst for åen er lidt bedre end naturtilstanden vest for åen, er det vurderingen, at etableringen af en cykelsti heller ikke her på afgørende vis vil forringe mulighederne for opretholdelse af den nuværende tilstand henholdsvis en forbedring af denne. Det skal dog nævnes, at det kræver en nøjere vurdering at afgøre, om cykelstien tværs hen over vand-/vådområdet vil have betydende indflydelse på især det fugleliv, der må formodes at være knyttet til området eller som kan blive knyttet til området, hvis naturtilstanden forbedres. Stevns Kommune 2010 Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal 20/22

39 Cykelstien planlægges etableret på enkeltstående betonsøjler med en indbyrdes afstand på ca. 15 meter og med kørebanen beliggende ca. 2,5 meter over normalt sommervandspejl i åen. Denne udformning forventes at kunne sikre cykelstien mod oversvømmelser i forbindelse med de oversvømmelser af ådalen, der erfaringsmæssigt finder sted. Den højtliggende kørebane vil endvidere sikre fri passage for grødeskæringsbåde mv. ved normale vandføringer i åen. Brugen af enkeltstående betonsøjler med stor indbyrdes afstand vurderes ikke umiddelbart at give anledning til betydende forstyrrelser af ådalens hydrologi, hverken grundvandsmæssigt eller vandløbsmæssigt. Ej heller forventes søjlerne at give anledning til problemer i forbindelse med islægning i ådalen. Dersom betonsøjlerne omkring åen placeres længst muligt borte fra åprofilets overkant, vurderes de ikke at få nogen betydende indflydelse åens og ådalens vandføringsevne. Stevns Kommune 2010 Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal 21/22

40 5 BILAG 1 OVERSIGT OVER BELIGGENHEDEN AF PUNKTER Planlagt linjeføring: gule markeringer og gul linje. Markeringer i felten: røde markeringer. Stevns Kommune 2010 Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal 22/22

41 NOTAT Projekt : Planlagt cykelsti over Tryggevælde Ådal Kundenavn : Stevns Kommune Emne : VVM Screening i relation til cykelstien Til : Stevns Kommune Fra : Orbicon Leif Hansen 18. november Projektleder : Claus Goldberg VVM screening i relation til planlagt cykelsti over Tryggevælde Ådal Indledning Stevns kommune planlægger at etablere en cykelsti mellem Hellested og Hårlev, der under forløbet af stien vil krydse Tryggevælde Ådal. Baggrunden for planlægningen for en cykelsti er et ønske om en sikrere cykelvej for færdsel mellem de to byer, hvor specielt skolebørn er udsatte for relativ tung trafik med de nuværende vejforbindelser. Cykelstien er kun tiltænkt cyklende og gående. Stevns Kommune har i forlængelse af denne planlægning bedt Orbicon Leif Hansen om at udarbejde en VVM screening for det påtænkte projekt. Til brug for VVM screeningen har kommunen leveret en række dokumenter, der beskriver detailplanlægningen for projektet. Materialet indeholder bl.a. detaljeret beskrivelse af anlægget, tegninger af den planlagte konstruktion, sti-forløbet indtegnet på kort m.m. Der har desuden været afholdt møde om detail projekteringen den 8. oktober 2010, og været supplerende korrespondance gennem mail og telefon. Projektet vil herudover kræve en række tilladelser efter naturbeskyttelseslovens ( 3 omkring beskyttede naturtyper og 16 åbeskyttelseslinje). Kommunen har herudover besluttet at udarbejde en lokalplan for cykelstien. Cykelstien vil med den planlagte placering have et forløb på grænsen af et område, der indgår i Natura 2000 netværket (Natura 2000 område udpeget under Habitatdirektivet - H132 Tryggevælde Ådal), hvad der er den væsentligste miljømæssige bevæggrund for at gennemføre en VVM screening. Nærværende notat vedrører alene denne VVM screening. Screeningen skal opfattes som et udkast fra en Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej Roskilde info@orbicon.dk CVR nr: Nordea: FRI

42 rådgiver, hvor kommunen som den ansvarlige myndighed afgør om den er enig i de konklusioner, der drages i notatet. Notatet er udarbejdet specielt med baggrund i et fyldigt materiale fra kommunen omkring linjeføringen og den tekniske udformning af cykelstien, beskrivelse fra Byog Landskabsstyrelsen af Natura 2000 området (H 132/ Natura 2000 område 149) og et besigtigelsesnotat udarbejdet af Orbicon Leif Hansen. 1 Udgangspunktet for VVM Screeningen af projektet (Vurdering af Virkningen på Miljøet) er de krav, der er fastlagt i bekendtgørelsen om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM Bekendtgørelsen). Det fremgår af bekendtgørelsen, at visse anlæg altid kræver en VVM redegørelse, mens andre skal vurderes gennem en såkaldt VVM screening (VVM bekendtgørelsen og Planloven). VVM bekendtgørelsen er en udmøntning i dansk lovgivning af det såkaldte VVM direktiv.2 De VVM pligtige anlæg skal ikke nærmere gennemgås her, men i bekendtgørelsen er listet anlægstyper, der skal screenes med henblik på en vurdering af om anlægget er VVM pligtigt. Denne liste indeholder blandt andet en projekttype som cykelstien, der er omfattet af bekendtgørelsens Bilag 2, punkt 11d Infrastruktur anlæg af veje. Det fremgår af vejledningen til VVM bekendtgørelsen, at også mindre veje er omfattet af denne bestemmelse. Ved vurderingen af om reguleringen må antages at få en væsentlig indflydelse på miljøet, skal der tages hensyn til kriterierne i bilag 3 til VVM bekendtgørelsen. Hvis det her vurderes, at anlægget må antages at have en væsentlig indflydelse på miljøet, er anlægget VVM pligtigt, og der skal udarbejdes en VVM-redegørelse, før anlægget kan påbegyndes. Hvis det derimod vurderes, at anlægget ikke må antages at kunne få væsentlig indflydelse på miljøet, offentliggør myndighederne en meddelelse herom. Til brug for nærværende screening er anvendt skemaet i Bilag A fra By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside ( Et tilsvarende skema er indeholdt i Vejledning om VVM i Planloven (Vejledning). Den påtænkte cykelsti Der er i relation til den påtænkte cykelsti vedtaget en linjeføring, som danner basis for detailprojekteringen og den forvaltningsmæssige behandling, i relation til sikring af godkendelser m.v. Beskrivelsen af linjeføring og detaljer omkring anvendelse af materiale, udformning af sti og bro fremgår af en række notater fra Stevns Kommune. 3 1 Orbicon Leif Hansen. Naturvurderinger i forbindelse med planlagt cykelsti tværs over Tryggevælde Ådal, 22 s. August Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (BEK nr 1335 af 06/12/2006). 3 Den overordnede beskrivelse findes i kommunens notat: Vedr.: projekt Cykelsti Hellested Hårlev Fra: Carsten Wolff, Teknik & Miljø Dato: 13. oktober Til 2/11