Prøver Evaluering Undervisning

Transkript

1 Prøver Evaluering Undervisning Engelsk, tysk og fransk Maj-juni 2014 Ved læringskonsulenter Karen Lagermann, Lene Laursen og Dorte Buhl Sandahl 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning 5 En stor tak til alle censorerne 5 De skriftlige prøver 6 FP9 6 FP10 6 De skriftlige prøver i overblik 6 Engelsk 7 FP9 Hæfte 1 7 FP9 Hæfte 2 7 FP9 Fri skriftlig fremstilling 8 FP10 10 FP10 Hæfte1 10 FP10 Hæfte 2 - Fri skriftlig fremstilling 12 Elevbesvarelserne 14 Fejltyper 14 Tysk 15 FP9 Hæfte 1 15 FP9 Hæfte 2 18 FP9 Fri skriftlig fremstilling 20 Fejltyper 21 FP10 Hæfte 1 21 FP10 Hæfte 2 - Fri skriftlig fremstilling 23 Fejltyper 24 2

3 Fransk 25 FP9 Hæfte 1 25 FP9 Hæfte 2 Sprog og sprogbrug 28 FP9 Fri skriftlig fremstilling 29 Fejltyper 30 FP10 Hæfte 1 31 FP10 Hæfte 2 - Fri skriftlig fremstilling 32 Fejltyper 33 Fælles for alle tre sprog 34 Brug af hjælpemidler 34 Adgang til internettet 34 Antal ord 35 Opfordringer fra censorerne 35 Niveauet for prøverne 35 De mundtlige prøver 37 FP9 mundtlig prøve 37 FP10 mundtlig prøve 37 De mundtlige prøver i overblik 37 A rets temaer 37 Tekstopgivelser 41 Film i undervisningen 41 Musik 43 Elevens selvvalgte emne (FP9 og F)10) 44 Lærerens godkendelse 44 3

4 Skabelon til disposition 45 Send gerne dispositionerne elektronisk 46 Brug af elevens kilder under redegørelsen 46 Lærerens prøveoplæg (FSA) 47 Hvad er et godt prøvespørgsma l? 47 Læs prøvespørgsma let højt 48 Kan man være forberedt pa en samtale? 48 Samarbejde med censor 49 Oversigt til censor 50 Lærerne skal kende love og regler for prøven 50 Elever med særlige behov 51 Hvis du vil vide mere 51 Tjeklister 51 4

5 Indledning PEU står for Prøver Evaluering Undervisning og er et hæfte, der opsummere og konkluderer på baggrund af de beskikkede censorers tilbagemeldinger til undervisningsministeriet efter deres censur ved prøverne i maj og juni PEU udarbejdes for de fag i folkeskolen, der afsluttes med en eller flere prøver. PEU hæfte for de tre fremmedsprog, engelsk, tysk og fransk er samlet i ét hæfte. Hæftet begynder med de skriftlige prøver, hvor der er et afsnit for hvert af sprogene. De mundtlige prøver er samlet i en del, vel vidende at der kan være nogle forskelle pa, om det er første eller andet fremmedsprog. En stor tak til alle censorerne Stor tak til alle de beskikkede censorer for deres kvalificerede indsats ved såvel de skriftlige som de mundtlige prøver. De er medvirkende til, at der er en ensartet bedømmelse over hele Danmark. Ligesom de ofte kan være med til at give lærerne ny inspiration til undervisningen. Endelig en stor tak til censorerne for deres tilbagemeldinger om prøveforløbene. Uden disse udførlige evalueringer ville dette dokument ikke kunne skrives. 5

6 De skriftlige prøver For alle tre fremmedsprog gælder, at prøven består af 2 hæfter og varer 3 timer. FP9 I hæfte 1 prøves eleverne i de receptive færdigheder lytte og læse (1 time), og i hæfte 2 prøves eleverne i de produktive færdigheder sprog og sprogbrug samt en fri skriftlig opgave (2 timer). Hæfte 1 afleveres efter den første time. FP10 I hæfte 1 prøves elevernes færdigheder i sprog og sprogbrug, og i hæfte 2 prøves eleverne i skriftlig fremstilling. Eleverne får udleveret begge hæfter fra begyndelsen af prøven og kan selv disponere over tiden. Begge hæfter afleveres samlet til sidst. De skriftlige prøver i overblik Hæfte 1 Hæfte 2 FP9 Hjælpemidler er ikke tilladt. Lytning og læsning. Hæfte 1 afleveres efter én time. Hjælpemidler er tilladt. Sprog og sprogbrug og fri skriftlig fremstilling. Engelsk ord. Tysk/fransk ord. FP10 Hjælpemidler er tilladt. Sprog og sprogbrug. Hæfte 1 afleveres sammen med hæfte 2. Hjælpemidler er tilladt. Fri skriftlig fremstilling. Engelsk ord. Tysk/fransk ord. 6

7 ENGELSK FP9 Skriftlig engelsk Hæfte 1 Lytning og læsning Lyttedelen har i dette prøvesæt været af passende sværhedsgrad og tilsyneladende lettere end de sidste par års opgaver. Mange elever har scoret højt. Lyttedelens Section 1 havde et godt opstartsniveau i forhold til Section 2 og 3, som oplevedes en smule mere udfordrende. Her ses flest fejl. Section 4 og 5 blev gentaget to gange, og her klarede eleverne sig generelt godt. Det fremhæves, at opgaverne i læsedelen har et spændende og varieret indhold, samt at det virker som om, eleverne efterhånden er vant til de forskellige opgavetyper. Generelt har læsedelen været af passende sværhedsgrad. Dog har en del elever udfordringer med Section 2, som består i at matche en overskrift med et afsnit. Der opfordres til, at læreren arbejder med læsestrategier i dagligdagen. Eleverne skal efterhånden få en forståelse for, at der findes forskellige læsemåder til forskellige tekster også på fremmedsproget, fx skimming og skanning. I begyndelsen skal der arbejdes med lette fagtekster som supplement til den oplevelsesprægede læsning. 7

8 Hæfte 2 Sprog og sprogbrug Mange elever har klaret sig bedre i sprog og sprogbrug i forhold til tidligere år. Det virker som om, eleverne er blevet fortrolige med at benytte de hjælpemidler, de har tilgængeligt. Eleverne havde gode resultater i forhold til at mestre den engleske grammatik. Opgaven Cross out the other ten mistakes and correct them lod til også ved prøven i 2014 at være udfordrende for eleverne, men den havde ved denne prøve en højere besvarelses- samt rigtighedsprocent end tidligere års prøver. Hæfte 2 Fri skriftlig fremstilling Opgaven er formuleret tydeligt med angivelse af, hvad der skal inkluderes i besvarelsen. Opgaveformuleringen fungerer samtidig som en disposition for, hvad eleverne skal skrive. 8

9 Eleverne blev bedt om at vælge mellem to forskellige billeder og fik også et tekststykke som deres tekst skulle starte med. Der er rig mulighed for at bruge fantasien og enten gå på opdagelse i den New Zealandske natur eller mulighedernes New York, hvor alt kan ske. Censorerne skriver: Elever med interesse for natur skrev om, at de mødte bjørne, pumaer og slanger i naturen. De brugte billederne meget for at skaffe inspiration. Eleverne skrev om besøg på cafeer, biblioteket samt møder med kendte mennesker/idoler som Sting, rapsangere og skuespillere. I New York findes både The White House og Big Ben En hel del elever henlagde deres historier til andre lokaliteter end de to anviste. Enkelte digtede frit videre og havnede i Vietnam eller Italien. På den negative side nævner nogle censorer, at de to billeder ikke umiddelbart har givet anledning til de store beskrivelser af omgivelserne. Nogle få censorer oplevede, at opgaven var sparsomt og mangelfuldt besvaret. Der lagdes op til at demonstrere kendskab til kultur og samfundsforhold, hvilket ikke blev indfriet i nogle af elevbesvarelserne. Samlet set har flest censorer dog oplevet den skriftlige opgave som en positiv opgave med to gode og inspirerende oplæg, som også de svage elever kunne arbejde med og besvare. 9

10 FP10 skriftlig engelsk Hæfte 1 Sprog og sprogbrug Hæfte 1 var som sædvanlig inddelt i tre dele, med en del hvor eleverne skulle finde eventuelt overskydende ord, en del hvor eleverne skulle finde den rigtige form af et givent ord samt en multiple choice opgave. På baggrund af elevbesvarelserne af hæfte 1, som var gode, har flere censorer konkluderet, at eleverne ved prøven var bekendte med opgavetyperne i hæftet muligvis ved at have 10

11 arbejdet med tidligere års opgavesæt, og at denne type opgaver var blevet gennemgået i undervisningen. Antallet af items er gradvist blevet sænket og var i år pa 30. Dette kan være medvirkende til, at eleverne har mere tid til at komme igennem alle opgaver samtidig med, at der skal være tid til at skrive den fri opgave. I første del var det især item 9, som voldte en del elever kvaler, da mange skrev matters, hvorimod mange svarede korrekt pa item 2, 3 og 4. Anden del af prøven er typisk den, der volder flest elever problemer, da eleverne skal finde en anden form af ordet, hvilket kræver, at eleverne kan bruge en ordbog og har kendskab til ordklasserne. I anden del la den højeste score pa item 16, hvorimod det var item 11 og 12, der opnåede færrest korrekte svar. I item 15 skulle Australian staves med stort, hvilket over halvdelen også gjorde. Anden del af hæfte 1 er den eleverne havde sværest ved i prøven, men opgavehæftet bliver også gradvist sværere, så det er jo ikke overraskende. Den tredje del af hæfte 1 var en multiple choice opgave. Det var især item 21 og 28, der var vanskelige at gennemskue for eleverne. Mange elever valgte Sarcastically i opgave 28, måske fordi det er et ord de kender. Item 26 og 30 var de relativt letteste items i denne del. Mange censorer bemærker, at det er nemmere for eleverne med den nye opsætning i del 3, hvor ordene er oppe i sætningerne, fremfor i et skema under teksten. Tidligere skulle eleverne finde ordene i et skema og skrive det korrekte bogstav. Censorerne skriver: En svær, men reel grammatiktest Varieret indhold og omfang Passende antal items. Flere censorer bemærker, at hæfte 1 var sværere i år end tidligere. Kun ganske få elever har 30 ud af 30 rigtige. 11

12 Hæfte 2 Fri skriftlig fremstilling Som i de foregående år var der to opgaver at vælge imellem. Opgave 1 Festivals og opgave 2 Guerilla Gardening. Der er generel enighed blandt censorerne, om at det er et godt emne til de fagligt udfordrede elever, da mange elever kender til festivaler og byfester i Danmark. Dog påpeger nogle censorer, at der er for meget tekst og opgaveformuleringen er for lang. Dette betyder, at selvom emnet er let tilgængeligt, er opgaven det ikke. Censorerne oplever, at mange ikke har læst hele teksten og heller ikke har sat sig ordentlig ind i opgaveformuleringen. Mange elever fik fx ikke stilet deres invitation til A well-known English speaking person, og flere elever fik heller ikke hele pointen med festivallen to promote friendship and understanding med. Muligvis på grund af den megen tekst er det nogle censorers vurdering, at der er en del fagligt udfordrede elever, der vælger at kopiere sætninger fra hæftet. 12

13 Her ses nogle af censorkommentarerne til opgaven: Godt med en genre, selvom mange ikke får skrevet det som en invitation Umiddelbart et spændende emne farverigt og fængende Teksttungt Frister til genbrug Mange elever opfyldte ikke alle dele af opgavekravene Uklart om festivallen skulle/måtte være i Danmark Opgave 2 I henhold til censorerne tegner der sig et klart billede af, at det er de fagligt stærke elever, der har valgt denne opgave. Teksten, opgaven og emnet var forholdsvis svære. Selvom det var et emne for de fagligt stærke elever, har mange censorer dog også oplevet en del afskrift fra tekstoplægget. Herunder nogle af censorkommentarerne til opgaven: Et emne de færreste har et forhold til Aktuelt emne, der udfordrer eleverne Spændende og anderledes emne Frembragte de bedste præstationer Eleverne kender intet til begrebet det gjorde jeg heller ikke God chance for at vise refleksion, synspunkter og holdninger Akademisk emne 13

14 Elevbesvarelserne Størstedelen af eleverne overholder kravet om en besvarelse på ord. Det tyder på, at det er de fagligt udfordrede elever, der får skrevet nogle besvarelser, der er for korte. Der er et generelt ønske fra censorerne om, at det skal være et krav at skrive antal ord på opgaven. Mange ønsker også en tredje opgave, så eleverne genre- og emnemæssigt har mere at vælge imellem. Mange censorer skriver, at elevbesvarelserne til opgave 1 var pludrende, der var for meget snik-snak, plidder pladder og sludder for en snak og for mange opremsninger. En del af besvarelserne i opgave 1 er blot gode historier om festivaller og ikke en invitation til en engelsktalende person. De elever, der har valgt at skrive artiklen om Guerilla Gardening, har forstået genren og skriver fint i den ramme. Fejltyper Som en censor så fint skriver: Det har igen været et år, hvor alle fejltyper har været rigt repræsenteret. Tegnsætning Ordstilling Stavefejl Bøjning af verber ex. I didn t knew Kongruens Sms sprog ex. u = you Danismer Lange sætninger Forvekslinger: there/their/they re, want/won t, were/where, too/to, save/safe, an/and, then/than, hole/whole, its/it s, his/he s There i stedet for who/that/which Fejlopslag i ordbøger Datoer og klokkeslæt Forkerte præpositioner 14

15 TYSK FP9 skriftligt Hæfte 1 Lytning Hæftet indeholder tre opgaver, hvoraf opgave A og C er udformet som multiple matching og B som multiple choice. Stort set alle censorer mener, at sværhedsgraden er passende, og det er tydeligt, at eleverne er godt hjemme i begge opgavetyper. Lytning B er den, der har voldt flest vanskeligheder, hvor lytning C af mange nævnes som værende den nemmeste. 15

16 Hæfte 1 Læsning Dette hæfte består ligeledes af tre opgaver, hvoraf to skal løses som multiple matching, og én (Wandern) som multiple choice. Censorerne vurderer, at sværhedsgraden er passende, og igen er det opgave C, der har givet eleverne flest point. Det kommenteres, at et enkelt item i A-teksten (item 5) afprøvede elevernes geografiske viden og ikke deres læseforståelse. da man ikke ud fra teksten kunne læse at bjergene i Tyskland ligger i Sydtyskland. Når opgaverne udarbejdes af opgavekommissionen tilstræbes det, at både lytning og læsning stiger i sværhedsgrad, således at eleverne møder de nemmeste opgaver først. Det kan naturligvis være vanskeligt at forudse, hvad eleverne vil finde nemmest, og ved prøven i 2014 har det åbenbart virket omvendt. 16

17 17

18 Hæfte 2 Sprog og sprogbrug Denne del af prøven volder traditionelt flere vanskeligheder end læsning. Det kan skyldes, dels at eleverne ikke kan bruge deres gætte- og udelukkelsesstrategier, som de kan i lytning og læsning, og dels fordi opgaverne kræver et helt præcist, grammatisk korrekt svar. Censorerne vurderer dog, at eleverne bliver bedre, og censorerne peger på, at lærerne er blevet mere bevidste om at undervise i denne disciplin. Den helt store fejlkilde var ordet sejler i Aufgabe A, item 1, der af langt de fleste elever blev oversat med segelt, selvom der i ordbøgerne står, at færger fahren. Ligeledes er ordet lejlighed i item 5 mange steder blevet til Wohnung, selvom det ikke passer ind i konteksten. 18

19 Der skal fortsat sættes fokus på ordbogsopslag i undervisningen. En del censorer nævner, at der var forholdsvis mange items med præpositioner i Aufgabe C, hvilket også gav nogle fejl, og meget få elever kunne lave C-opgaven fejlfrit, da den kræver, at eleverne både kender præpositionernes betydning og ved, om de styrer akkusativ eller dativ. I omsætningstabellen blev der taget højde for, at sprog og sprogbrugsdelen i år var forholdsvis svær. 19

20 Hæfte 2 Fri skriftlig fremstilling Oplægget til den frie skriftlige prøve hed i år Sommerzeit ist Reisezeit, og det får stor ros af censorerne, der næsten alle oplever, at opgaven har apelleret til eleverne, som med stor skrivelyst har kastet sig over arbejdet. Det pointeres som positivt, at der kun er lidt tekst i oplægget, ligesom flere fremhæver fordelene ved de tre bullits, som hjælper eleverne til at strukturere opgaven. Langt de fleste elever skriver de ord, enkelte censorer påpeger dog, at eleven er standset brat, når de 200 ord er nået. Flere censorer ærgrer sig over, at de første tre delprøver kan give så mange point, at en elev kan få 02, selvom vedkommende undlader at skrive stilen. 20

21 Fejltyper Ordbogsopslag. Enten læser eleven ikke hele artiklen og finder således ikke det rette ord i sammenhængen, eller eleven bytter om på verber og substantiver Kongruensfejl Ich skrives ofte med stort I Der skelnes ikke mellem das og dass Wann/wenn, als/da og von/aus forveksles Har været bliver til hast bin, habe sein eller hat gewesen Wie bruges i betydningen som FP10 Skriftlig tysk I år skulle eleverne løse tre opgaver i sprog og sprogbrug. A-opgaven drejer sig om ordbogsopslag, og censorerne kan konstatere, at nogle elever stadig ikke er godt nok trænet i dette. Fx skriver mange, at bøgerne (ikke) bliver læst hoch, i stedet for at skrive laut. Beklageligvis har der i item 1 (i det danske ord) sneget sig en forkert verbal-form ind (bladrer i steder for bladre). Det har dog i praksis ingen betydning for elevernes svar. I opgave B skal eleverne sætte det rigtige ord ind i sammenhængen en god opgave, vurderer censorerne, som mange klarer flot. Også C-opgaven drejer sig om rigtigt ordvalg, men her er grammatikken det betydningsbærende. Item 16, som prøver forståelsen af relativt pronomen, har meget få elever besvaret korrekt. 21

22 22

23 Hæfte 2 Fri skriftlig fremstilling Der er blandt censorerne vældig stor tilfredshed med begge de to emner, eleverne kunne skrive om i år. Emne 1 vælger langt de fleste, og bortset fra at enkelte elever tror, at de skal skrive om, hvad de skal lave efter 10. klasse, skrives der gode opgaver. Drengen fra oplægget, der arbejder frivilligt som brandmand, får masser af positive kommentarer fra de danske elever. Der er også en ganske pæn del, der vælger at skrive om emne 2, og her melder censorerne tilbage, at de har læst mange spændende og reflekterede besvarelser. Generelt lykkes det eleverne at skrive ord. Censorerne undrer sig over, at selv elever, der klarer hæfte 1 godt, ikke synes at bruge deres grammatiske viden i hæfte 2, hvor der pludselig dukker fx kongruensfejl op, selvom eleven lige har løst disse opgaver rigtigt i hæfte 1. der bør således i undervisningen være fokus på elevernes anvendelse af deres grammatiske færdigheder i skriftlig fremstilling. En af censorerne skriver: Talte med en lærer, hvor et stort antal af eleverne fik 10 eller 12. Han havde arbejdet med funktionel grammatik, gjort det meget enkelt og klart for eleverne hvad de skulle fokusere på, og det havde givet bonus. En faldgrube er sandsynligvis også, at eleverne gerne vil skrive det samme, som de kan på dansk, og det fører ofte til dårlige oversættelser. De skal lære at acceptere, at deres tyske sprog ikke er så nuanceret som deres danske sprog. Vurderingskriterierne vurderer, om eleven inddrager tysk kultur og samfundsforhold. Mange censorer kommenterer, at dette punkt halter, især ved emne 1, og nogle påpeger, at det ville være hensigtsmæssigt, at opgaverne direkte bad om, at eleverne inddrog dette område i deres besvarelser. 23

24 Fejltyper Kongruens Ordstilling Verbalformer Ureflekterede ordbogsopslag Also (auch) Sein/werden Werden/bekommen Sein/ihr ni/im 24

25 Fransk Fransk FP9 skriftlig Hæfte 1 Lytning Hæftet indeholder 3 opgaver i lytning. Den første opgave løses som multiple matching, hvorimod de andre løses som multiple choice. Opgaverne stiger i sværhedsgrad, sa dan at den første er den letteste. De fleste censorer giver udtryk for, at de synes, at sværhedsgraden er tilpas. De fleste censorer er glade for opgave A, og en nævnte, at det er dejligt, at billederne er fra forskellige dele af den frankofone verden. 25

26 Hæfte 1 Læsning A rets prøveoplæg indeholder fire opgaver. Opgavetyperne er 2 x multiple matching og 2 x multiple choice. I lytteøvelse A har eleverne primært problemer med ordforråd i item 3 og 6. Opgavestrukturen volder ikke problemer. I øvelse C viser størstedelen af eleverne, at de uden besvær kan løse item 1. Årsagen hertil skal findes i deres formodede forhåndskendskab til skuespilleren Omar Sy. Der er stor tilfredshed blandt censorerne med alle opgaverne. Især virkede det godt med fagteksten om koen. Læseprøven vurderes til at være nemmere end sidste år, idet mange elever har klaret prøven fejlfrit eller næsten fejlfrit. 26

27 27

28 Hæfte 2 Sprog og sprogbrug Her skulle der løses seks opgaver med i alt 23 items. Eleverne blev testet i følgende grammatiske og sproglige fænomener: Adjektivernes betydning og kongruens, almindelig ord, spørgeord, verbernes betydning og kongruens, præpositioner, samt dansk-fransk ordbogsopslag af verber der kan føre til fejlopslag. Alle seks opgavetyper dækker relevante områder og viser, hvad man skal have fokus på i det skriftlige arbejde. Eleverne har klaret Sprog og sprogbrug godt i år. Dette kan skyldes en washback effekt i forhold til undervisningens fokus på de forskellige elementer i sprog og sprogbrug. Ligeledes kan det hænge sammen med, at eleverne er blevet mere fortrolige med opgavetyperne og mere bevidste om, hvordan de bruger deres hjælpemidler hensigtsmæssigt. Resultaterne viser, at mange elever har kunnet finde frem til de rigtige svar, men har haft problemer med at skrive indsætningsordene korrekt af. Den sidste opgave med ordbogsopslag volder stadig problemer for størstedelen af eleverne. 28

29 Hæfte 2 Fri skriftlig fremstilling Opgaven i skriftlig fremstilling bar overskriften Un pique-nique à la campagne. Ligesom i de foregående år var opgaven todelt. Eleverne skulle i den første del fortælle, om de foretrækker at bruge deres fritid i byen eller på landet. I den anden af opgaven skulle billedet i oplægget beskrives. Censorernes vurdering er, at det var et godt tema, som eleverne har kunne forstå og skrive noget om. Også selvom det ikke er et tema man nødvendigvis har arbejdet med i timerne. Eleverne har været gode til at beskrive billedet menneskerne, landskabet, stemningen. Det lod til, at det ikke var svært at fa skrevet ord. 29

30 Fejltyper Fejltyperne er alle gamle klassikere: Eleverne bøjer ikke verberne, og skriver dem i infinitiv Brug af personlige pronominer i stedet for possesive pronominer ex. elle mère Forveksling ils/elles og vous Forkert brug af il y a og c est Kongruens Fejl ved ordbogsopslag ex. hun er sur elle est aigre 30

31 FP10 Skriftlig Hæfte 1 Sprog og sprogbrug Ved årets prøve skulle eleverne løse fem opgaver med i alt 20 items. De første tre opgaver var grammatikopgaver og indeholdt valg af ord, valg af ord med samme stamme, valg af tid, valg af verbum og valg af afsluttende sætning. Censorerne er glade for hæftet, dog nævner flere, at det er nemmere end de foregående år. Rent indholdsmæssigt er der fin variation, og der bliver stillet rimelige krav til elevernes kunnen. Antallet af opgaver er også passende. Flere censorer peger på, at prøvens Sprog og sprogbrug-del muligvis har haft en washback effekt i forhold til øget fokus på de forskellige elementer i sprog og sprogbrug i undervisningen samt en mere hensigtsmæssig brug af de tilladte hjælpemidler. Elevernes udfordringer findes primært i de opgaver, som omhandler kongruens og kendskab til ordklasser. 31

32 Hæfte 2 Fri skriftlig fremstilling Ved prøven var der to skriveoplæg. 51% havde valgt oplæg 1, 49 % havde valgt oplæg to. Oplæg 1 var et maleri af mennesker på en café, hvor eleverne skulle fortælle, hvad der sker på caféen. Oplæg 2 var billeder fra en konfirmation i Frankrig, hvor eleverne skulle fortælle om egne familiefester. Flere censorer melder tilbage, at oplæggene ikke fungerede så godt for eleverne. De manglede en ungdommelig vinkel og eventuelt også et eller flere tillægsspørgsmål, så de har mere at skrive ud fra. Elevernes besvarelser af opgave 1, var oftest nøgterne beskrivelser af maleriet. Der fortælles ingen historier. Nogle censorer giver udtryk for, at eleverne nok har læst opgaven helt bogstaveligt fortæl hvad der sker på caféen. Hvad angår besvarelserne af oplæg 2, har langt de fleste elever valgt at fortælle om deres juleaften. Familiefester fylder ikke så meget i hovedet på de årige. Flere censorer ønskede, at billederne havde fortalt en tydeligere historie og havde vist flere unge mennesker, da det så havde været nemmere for eleverne at skrive noget vedkommende. Igen i a r var kravet til omfang ord. Det er passende, dog var der stadig en del elever, der havde svært ved helt at nå op på 300 ord. 32

33 Fejltyper Korte besvarelser Eleverne kunne undgå at bruge andre tider end nutid Verbernes bøjning Opslagsfejl ex. jeg får = je mouton Dansk ordstilling Direkte oversættelse fra dansk Delingsartikler Stavning 33

34 Fælles for alle tre sprog Nogle faldgruber i det skriftlige arbejde kan være: at bruge den rigtige overskrift at besvare opgaven ud fra opgaveformuleringen i den (gule) boks opsætning med afsnit at skrive i samme tid, sa læseren kan følge handlingen at anvende et relevant ordforra d at anvende ordbog og grammatiske oversigter at gennemlæse opgaven inden aflevering. I tidligere udgaver af PEU er der nøjere beskrevet hvilke fejltyper, der bør øves. Tidligere udgaver af PEU: Brug af hjælpemidler Her kan man virkelig se, hvilken positiv effekt det har, når elever er blevet undervist i brug af hjælpemidler, fx elektronisk ordbog. Adgang til internettet Vedrørende brug af hjælpemidler er det sådan, at eleverne ved anden del af FP9 og ved FP10 prøverne ma anvende grammatiske oversigter, tekstbehandling med grammatik- og stavekontrol samt elektroniske ordbøger, onlineordbøger eller ordbøger i papirudgave. Eleverne ma ligeledes bruge online grammatiske oversigter. Det kan fx være et program som hvor eleverne kan fa alle bøjningsformer af et verbum frem. Eleverne må desuden bruge smartphones. Med muligheden for at anvende onlineordbøger og grammatikker skal det præciseres, at eleverne ikke ma benytte adgangen til internettet til at kommunikere med andre, og de ma ikke benytte internettet til at fa adgang til andet end de tilladte hjælpemidler. Det skal understreges, at eleverne fortsat ikke ma hente tekster eller billeder via internettet eller fra lokale mapper og filer. Det er skolelederens ansvar at sikre, at eleverne ikke kommunikerer utilsigtet eller benytter ulovlige hjælpemidler. Det er pa den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om sa vel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. 34

35 Antal ord Der er efterhånden en del elever, der skriver antal ord pa opgaven. Det letter arbejdet for lærer og censor, at man ikke behøver tælle efter i tvivlstilfælde. Der skal hermed endnu en gang lyde en opfordring til lærerne om at bede eleverne pa føre antal ord pa opgaven. Vi bliver ofte spurgt om, hvad der sker, hvis besvarelsen ikke opfylder kravet om antal ord. Na r der sta r et antal ord pa opgaven, er det meningen, at opgaven hverken skal være kortere eller længere. Selvfølgelig skal man ikke hænge sig i petitesser, +/- 50 ord vil være i orden. Hvis længden ikke ligger inden for dette spænd vil det være et af de elementer, der trækker ned i bedømmelsen. Den fri skriftlige fremstilling vurderes ud fra en helhedsbetragtning, hvori der indga r de elementer, der sta r pa evalueringsskemaet i Prøvevejledningen. Længden er et af disse elementer. Opfordringer fra censorerne Censorerne udtrykker stor tilfredshed med de skoler, hvor eleverne har skrevet antal ord pa opgaven, og hvor opgaverne er blevet printet og kopieret i to eksemplarer, sa begge censorer kan sidde med opgaven foran sig ved karakterkonfereringen. Desuden er det tidsbesparende, at kunne skrive noter direkte i opgaven og ikke på et papir ved siden af. Der ytres ligeledes glæde over de skoler, der sender to eksemplarer af karakterlisten til censor, sa der ba de er en til de foreløbige og en til de endelige karakterer. Det er et krav, at skolerne sender opgaverne samme dag, hvor prøven er afholdt. Sammen med opgaverne skal der ligeledes sendes kontaktoplysninger pa læreren Der er nye regler for sommeren Læs prøvebekendtgørelsen her: Nogle skoler sender opgaverne til censors skole. Det skal de ikke, medmindre censor udtrykkeligt beder om det. I prøveperioden er det ikke altid sikkert, at læreren er pa skolen. Ligesom det er upraktisk, hvis opgaverne kommer en lørdag. Eleverne skal skrive samme navn pa opgaven, som de sta r opført med pa karakterlisten. Det er desuden vigtigt, at eleverne skriver sa tydeligt, at det er muligt at identificere navnet. Derudover bør eleverne være omhyggelige med at skelne mellem store og sma bogstaver. Til tider er det ligeledes vanskeligt at tyde, om en elev skriver B eller D i de opgaver, hvor de skal indsætte bogstavet for den rigtige løsning i multiple choice opgaverne. Niveauet for prøverne De skriftlige prøver bliver udarbejdet i henhold til kravene i Fælles Ma l, og det er Fælles Ma l, der ligger til grund for bedømmelseskriterierne. Da Fælles Ma l blev udarbejdet, var Den Fælles Europæiske Referenceramme Common European Framework of Reference (CEFR) et vigtigt redskab. Pa CEFR er FSA pa A2 niveau i tysk og fransk og pa B1 niveau i engelsk. For 35

36 FS10 gælder det, at det sproglige niveau i 2. fremmedsprog er pa vej mod B1, hvorimod det i engelsk er pa vej mod B2. Hvad eleverne skal kunne pa disse niveauer kan ses her arbejdet med den skriftlige dimension som forberedelse til prøven arbejdet med skriveprocessen tjeklister til eleven for korrektur af det skriftlige arbejde. 36

37 De mundtlige prøver FP9 mundtlig prøve Prøven er todelt og besta r af elevens redegørelse for et selvvalgt emne pa baggrund af a rets tekster og temaer en samtale pa baggrund af et lodtrukket oplæg om et andet tema end det, eleven havde valgt sit eget emne indenfor. FP10 mundtlig prøve Prøven er todelt og besta r af elevens redegørelse for et selvvalgt emne pa baggrund af a rets tekster og temaer og en samtale, som tager udgangspunkt i elevens redegørelse, og som breder sig ud til hele temaet. De mundtlige prøver i overblik FP9 Tekstopgivelser ns i engelsk/tysk/ fransk Prøven varer 20 minutter Redegørelsen varer ca. 5 min Samtalen varer ca. 8 min Elevens kilder kan være ud over de opgivne tekster eller besta helt eller delvist heraf Lodtrækning under prøven Samtale om et andet overordnet tema FP10 Tekstopgivelser ns i engelsk og ns i tysk/fransk Prøven varer 20 minutter Redegørelsen varer ca. 7 min Samtalen varer ca. 7 min Elevernes kilder skal være ud over de opgivne tekster Lodtrækning tidligst 10 skoledage før de skriftlige prøvers begyndelse Samtale om samme overordnede tema A rets temaer I alle sprogfag skal lærerne i samarbejde med eleverne vælge a rets temaer. Et passende antal temaer er angivet til 4-6 temaer, men flertallet af især tysk- og fransklærerne kommer omkring fire temaer igennem skoleåret. For tysk- og fransklærere er begrundelsen, at eleverne ikke kan na at tilegne sig et fornuftigt og aktivt ordforra d indenfor flere temaer, sa dan at de til prøven kan føre en samtale. 37

38 I 10. klasse skal man være opmærksom pa, at eleverne ikke frit kan vælge det tema, som deres selvvalgte emner hører under, men at det sker gennem lodtrækning. Derfor er det vigtigt, at alle temaerne er lige velegnede til ba de at vælge et selvvalgt emne indenfor og at samtale om bagefter. Temaerne skal sa vidt muligt ogsa være af ca. samme sværhedsgrad, sa dan at lodtrækningen bliver sa retfærdig som muligt. Temaer i engelsk Nedenstående temaer havde ifølge de beskikkede censorer været gennemgået i undervisningen: Amish Being young in America Black America Civil rights Communication Crime Cultural differences Death penalty Discrimination Dreams and demands Drugs Extreme living Firsts Fit or fat? Gangs Green issues Guns and violence Homelessness Horror Human rights Law and order Music Mysteries Myths and legends Native people Prejudice Protest songs Racism Rights School shootings Shocking events Slavery Survival Teen issues The American Dream The war on terror They made a difference Travelling US writers War Flere censorer vil fraråde brugen af temaerne love og teen life, da det bliver for snævert og overfladisk. Flere lærere har et land (Australia, India, Canada, South Africa, Ireland) som tema, men det er ikke tilladt, da det er alt for bredt. I stedet må man vælge et fokus område indenfor det pågældende land. 38

39 Temaer i tysk Nedenstående temaer havde ifølge de beskikkede censorer været gennemgået i undervisningen i tysk: Anders sein Berlin Berühmtheiten Deutsche Filme und Kurzgeschichte Deutschland Deutschlands Geschichte Die Deutschen und ihre Geschichte Die Mauer Dänemark und Österreich Extremsport Familieleben Ferien und Reisen Freizeit Generationsprobleme Idole Jung sein Liebe und Freundschaft Mode Multi-Kulti Musik Märchen Ost/West Schule und Zukunft Sport Träume und Gedanke Veränderungen Det er tydeligt, at nogle temaer egner sig bedre til prøveformen end andre. Censorerne nævner at Jung sein, Ferien und Reisen, Familieleben, Sport og Anders sein er gode temaer, der ligger inden for elevens egen erfaringsverden, og derfor er lettere at tale om. En censor udtaler: Jung sein er brugt på alle skoler jeg har været på, det er et super emne for eleverne at vælge selvvalgt emne under, det lægger op til en sammenligning af danske og tyske kultur- og samfundsforhold omkring at være ung i de to lande. 39

40 Emner som Deutsche Geschichte, Österreich og Märchen nævnes af mange, som nogle der er svære for eleverne at tale om her løber de hurtigt tør for ordforråd. Schule und Zukunft kan være svær, fordi eleverne skal tale i futurum, og her ses en tendens til, at de forveksler werden og bleiben. En censor udtaler: Deutschland og DDR und die Wende fraråder jeg på det kraftigste. For det første får eleverne ikke lige grundlag for bedømmelsen, da emnet simpelthen er sværere end de andre. Lærerne fristes til at tage dem med, da både lærebogsforfatterne og de selv anser det for vigtigt at undervise i. Men det består ikke som et emne opgivet til prøven. Det går lige hvis eleven vælger det som sit selvforberedte emne, men hvis de trækker det, har de svært ved at deltage i samtalen. Der er al for megen ny viden, der ikke stammer fra deres erfaringsverden, og der er behov for mange specifikke ord og udtryk. Temaer i fransk Nedenstående temaer havde ifølge de beskikkede censorer været gennemgået i undervisningen i fransk: Le passe-temps À l étranger Situations difficiles La france aujourd hui Être jeune Des villes La campagne Les voyages La musique Les films Le sport 40

41 Tekstopgivelser I henhold til prøvevejledningen opgives der til den mundtlige del af prøven et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsomra der. Opgivelserne skal være af passende sværhedsgrad, som skal være alsidigt sammensat og omfatte ba de skønlitteratur og sagprosa. Herudover opgives andre udtryksformer end tekst, fx lyd, billeder, film, osv. Flere tysk-/fransk-/engelsktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Alle tekstopgivelser skal selvfølgelig være pa tysk/fransk/engelsk. Mange af censorerne melder tilbage, at der også ved årets prøver i 2014 blev brugt mange film i undervisningen. Et tema vil ofte være sammensat af forskellige tekster og teksttyper. Men et tema kan i princippet være en film. Selve filmen tæller ikke som normalsider, men den kan kombineres med uddrag af filmmanus eller med tekster, der danner baggrund for filmen. En film vil ofte indeholde flere temaer eller emner, hvilket giver eleverne gode muligheder for at vælge et emne til deres redegørelser. I Prøvevejledningen sta r der: Hvis eleven ønsker at tage udgangspunkt i en bestemt tekst (fx en novelle eller en roman), som der er arbejdet med i a rets løb, skal eleven uddybe et emne fra teksten. Engelske film i opgivelserne 2013 Alice in Wonderland American History X Animal Farm Australia Bend it like Beckham Billy Elliot Bowling for Columbine Cry Freedom Dead Poets Society East is East Elephant Forrest Gump Goldfinger Goodbye Bafana Green Street Hooligans Invictus Juno Jurassic Park Malcolm X Martin Luther King (dokumentar) Michael Collins Milk Mississippi Burning Once Were Warriors Precious Rabbit-Proof Fence Romeo and Juliet Searching for Sugarman Skyfall Slumdog Millionaire Super-size Me Taken The Boy in the Striped Pyjamas The Devil s Playground The Great Gatsby The Help The King s Speech The Wave The Witness This is England Titans Trainspotting Tsotsi World Trade Center 41

42 Tyske film i opgivelserne 2013 Almanya Christiane F Crazy Das Leben der anderen Der Traum Der Tunnel Der Untergang Die fetten Jahren Die Fälscher Die Kriegerin Die letzten Tage Die Welle Emmas Glück Engel und Joe Good Bye Lenin Hitlers Elite Hundefutter Jenseits der Stille Kebab Connection London liegt am Nordpol Napola Reiseland Deutschland Schwarzfahrer Sonnenallee Soulkitchen Vorstadskrokodile Franske film i opgivelserne 2013 Au revoir les enfants Coco avant Chanel La bicyclette bleue La môme Piaf Le fabuleux destin d Ame lie Poulain Les choristes Les intouchables Paris je t aime 42

43 Film i undervisningen I det prøveforberedende arbejde, sa vel som i den daglige undervisning, er det en rigtig god ide at motivere eleverne med film og medier, idet det visuelle udtryk styrker forståelsen, film understøtter elevernes indblik i kultur og samfund, og eleverne lytter til autentisk sprog. Udover at arbejde ma lrettet med en film for at na sproglige eller indholdsmæssige ma l, kan man ogsa arbejde med film for at vække elevernes interesse og udvide deres kulturelle horisont. Film kan være velegnede som en appetitvækker eller som en indgang til et nyt prøvetema, eller en måde hvorpå eleverne kan møde en anden verden, en dialekt, en genre eller en periode, der ligger et godt stykke væk deres eget liv, tid og hverdag. Genren musikvideo er god, da videoer er korte og eleverne formår at sætte sig ind i dem. Teksterne findes ofte pa internettet. Vil man se kortfilm eller spillefilm er og CFU gode bud. Musik Her er lidt inspiration til musik fra tekstopgivelserne i a r. Engelsk Empire State of Mind (Alicia Keys + Jay Z), Sophie, Friends Will be Friends (Queen), Trigger Happy, Oh, Freedom, England s Rose (Elton John), Hard Knock Life (Jay Z), She s Colorblind, First Love, Say it out Loud, I m Black and I m Proud (James Brown), We don t need no Education (Pink Floyd), I don t Like Mondays (Boomtown Rats), Stole (Kelly Rowland), I m Blowing Bubbles, Runaway Love (Ludacris), Imagine (Lennon), A Hard Day s Night (The Beatles), Thriller, Another Brick in the Wall (Pink Floyd), Amish Paradise (Weird al Yankovitc), Earth Son (Michael Jackson), Pappa, don t Preach (Madonna), Mean (Taylor Swift), Brenda s got a Baby (Tupac), Another day in paradise (Phil Collins), Family Portrait (Pink) Bloody Sunday (U2), Strange fruit (Billie Holiday), Leaving home, Yesterday (Lennon/McCartney) Tysk Baby du siehst gut aus (Bakkushan), Deutschland, Millionär, Gabi und Klaus (Die Prinzen), Junge (Die Ärzte) Mädchen aus Ostberlin (Udo Lindberg), Leb deine Träume (Luxuslärm), Wir sind wir (Paul van Dyk & Peter Heppner), Die Toten Hosen, Abendteuerland (Pur) Kufsteinerlied (Karl Ganzer) Amour, Wo bist du?, Ohne dich, Mutter (Rammstein) 43

44 Fransk Un garc on pas comme les autres, Tous les garc ons et les filles, Alors on danse, Non, je ne regrette rien, Les Champs-Elysées, Papaoutai, C est les vacances Elevens selvvalgte emne (FP9 og FP10) Udgangspunktet for elevernes selvvalgte emner (FP9 og FP10) og lærernes oplæg til samtale (FSA) er den engelsk-, tysk- eller fransksprogede kultur. Na r en elev vælger et emne som My fantastic year at X-efterskole, bør læreren være varsom med at godkende det, da det i udgangspunktet ikke handler om andet end eleven og Danmark. Men det er dog ikke umuligt at fa den rigtige vinkel pa. Man kan fx give emnet overskriften Boarding School, a different way of going to school, hvilket åbner op for gode muligheder. 1. Det handler i udgangspunktet ikke om eleven selv. 2. Det tager udgangspunkt i noget typisk engelsk, nemlig kostskoletraditionen. 3. Dette skal sa formidles under redegørelsen. Det er her, eleven anvender de kilder, som eleven har valgt at basere sit selvvalgte emne pa. (Husk at kilderne ved FP10 skal være ud over de fælles opgivelser.) Der kan inddrages mange gode tekster/billeder/reklamer/sange/film osv. om oplevelser pa en engelsk kostskole, kostskoleliv, fakta om kostskoler i England, berømte englændere pa kostskole, overvejelser om omkostninger, sport pa kostskoler, endda Harry Potter osv. 4. Sa kan der sammenlignes med en dansk kostskole, som jo typisk er en efterskole. 5. Til sidst kan eleven komme ind pa det fantastiske a r pa sin egen idrætsefterskole. Pa denne ma de fa r eleven lavet en disposition, der kommer hele vejen rundt om et emne, som eleven brænder for. Samtidig tvinger det eleven til at interessere sig for andet end sig selv og pa denne ma de lære noget nyt. Lærerens godkendelse Censorernes tilbagemeldinger viser, at der har været en del mangler i forbindelse med elevernes udarbejdelse af dispositioner. Det er vigtigt at begynde arbejdet med dispositionerne i god tid. Det er ligeledes en god ide at sætte deadline for aflevering af dispositionen i sa god tid, at der er mulighed for at fa rettet fejl og mangler, inden dispositionerne sendes til censor. Hvis en elev afleverer en disposition, der ikke lever op til kravene, sa skal læreren ikke underskrive den. For det første er det ikke fair over for censor at aflevere noget, der ikke er i orden. For det andet kan det være besværligt for læreren at fa eleven til at rette de pa pegede fejl og mangler efter undervisningens ophør. En engelskcensor lavede for et par år siden et lille kompendium, som han sendte til de skoler, hvor han skulle være censor, ligesa snart han vidste, at han skulle ud pa den pa gældende 44

45 skole. Pa den ma de fik læreren repeteret reglerne, og censor og lærer -havde mulighed for at fa drøftet prøven igennem og kunne tage evt. misforsta elser i opløbet. Der var stor tilfredshed fra begge sider med dette tiltag. Skabelon til disposition En del lærere har gode erfaringer med at lave en skabelon til dispositionen. Pa den ma de bliver det mere overskueligt for eleverne at arbejde med, og samtidig sikrer de sig, at eleverne fa r det hele med. Mange censorer melder tilbage, at der er for få stikord på dispositionerne, så få, at de ikke er til hjælp for eleven. Andre censorer melder om mange dispositioner med hele sætninger, og det er ikke tilladt. En skabelon kan se sa ledes ud og skal være pa ma lsproget: Navn Klasse Tema Mit emne: 1. Hvorfor har jeg valgt dette emne Hvordan forega r det i DK 6. Min egen mening Kilder: (Husk mindst to forskellige teksttyper) Elevens underskrift Skole Lærerens underskrift Her er et eksempel pa en disposition fra fransk. Fiche de pre sentation The me La France multiculturelle et la Francophonie Sous-the me Le racisme et la discrimination Mon Choix Un grand problem en France, au Danemark et dans toute l Europe Un sujet inte ressant Front National Son histoire Aujourd hui Les immigre s en France La discrimination La deuxie me ge ne ration 45

46 Lea deuxie me ge ne ration au Danemark Les garc ons Difficile de trouver un emploi Mon avis Racisme absurd Pourquoi Racisme? Mes sources Ras le bok des racistes Formidable 3 Le racisme dans ton quartier Les e meutes de 2005 dans les banlieues Allez Hop 9 Signature de l e le ve Signature du professeur Send gerne dispositionerne elektronisk Der har fra nogle censorers side været ytret ønske om at fa dispositionerne tilsendt elektronisk. Det ville gøre det nemt for censorerne (og lærerne) at sætte sig ind i de webbaserede kilder. Hvis man benytter sig af denne mulighed, skal dispositionerne samtidig foreligge pa papir til brug ved selve prøven. Der er en tendens til, at eleverne først og fremmest benytter sig af elektroniske kilder. Brug af elevens kilder under redegørelsen Det er et krav, at eleverne opgiver et antal kilder pa deres disposition som baggrund for deres selvvalgte emne. Alle disse kilder skal være pa ma lsproget. Det er samtidig et krav, at disse kilder repræsenterer mindst to teksttyper. Derfor skal eleverne opgive mindst to kilder. For FP9s vedkommende kan eleverne ba de vælge kilder fra opgivelserne og ikke opgivne kilder, hvorimod dette ikke er tilladt for FP10. Her skal alle kilderne være ud over opgivelserne. Disse kilder er det stof, eleverne baserer deres redegørelser pa. Kilderne er altsa væsentlige og skal derfor spille en rolle i elevens redegørelse for sit selvvalgte emne. Na r eleven angiver forskellige fakta, er det godt, at eleven gør det ved at henvise til de kilder, eleven har opgivet og brugt. Indledningsvis siger eleven fx : Ifølge mine kilder/ min kilde findes der x antal unge i X, som drikker hver weekend. Skønlitterære kilder er gode i en redegørelse. De fortæller som regel en historie med en handling, som eleven kan inddrage i sin redegørelse ved fx at sige: Det kan man se i teksten XXX, hvor X bl.a. fortæller om sine drikkevaner. X synes selv, det er dumt, men... Pa denne ma de sla r eleven flere fluer med et smæk. Eleven fa r inddraget sine kilder og gør dermed tydeligt, at han/hun har sat sig ind i emnet. Derudover vil eleven automatisk leve op til kravet om at perspektivere til kultur- og samfundsforhold. Sidst men ikke mindst fa r elevens redegørelse fylde. 46

47 Censorernes tilbagemelding viser, at de fleste elever benytter sig af fakta tekster fra internettet, særligt wikipedia, som nogle gange bliver brugt lidt for ukritisk. Mange bruger også filmklip fra youtube. Selvom det er en naturlig udvikling, efterspørger censorerne skønlitteratur, avisartikler og andet, der kan belyse elevernes valgte tema. I nogle klasser var kilderne på dansk, hvilket ikke tilladt. Lærerens prøveoplæg (FP9) Efter elevens redegørelse skal der trækkes et oplæg til samtale indenfor et af de andre temaer end det, eleven har valgt sit eget emne under. Engelsklærere har efterha nden opbygget solide erfaringer, da den mundtlige prøve FP9 i engelsk hører til de bundne prøver, men tysk- og fransklærere fa r ikke den samme rutine i at føre til prøve, da prøven her er en udtræksprøve. Det kan derfor være mere udfordrinde for tysk- og fransklærere at fa erfaringer i at bedømme, hvilke prøveoplæg der fungerer godt, og hvilke der ikke gør. Et prøveoplæg fremga følgende: et overordnet tema et spørgsma l til at indlede samtalen titlerne på de tekster opgivelserne, som eleven kan perspektivere til gerne billeder eller illustrationer som hjælp og inspiration til eleven. Hvad er et godt prøvespørgsma l? Lærerens prøveoplæg skal sætte en samtale i gang. Det er derfor vigtigt, at prøvespørgsma let er formuleret bredt og a bent, sa dan at ba de de dygtige og de mindre dygtige elever har mulighed for at komme i gang og være med til at styre samtalen. Der er forskellige former for spørgsma l, som man skal holde sig fra: 1. Findest du, dass ein Berufspraktikum in der Schule gut ist? Det er et lukket spørgsma l, som eleven i princippet kan besvare med ja eller nej og derfor ikke er hensigtsmæssigt. Men det kan nemt lukkes op og formuleres sa dan: Berufspraktikum wa hrend der Schulzeit. Wie denkst du daru ber? 2. Wie sieht deine Zukunft aus? Her spørges der udelukkende til eleven selv. Det betyder, at man allerede i selve formuleringen fratager eleven muligheden for at tænke bredt, dvs. inddrage ma lsprogets verden m.m. Det er denne form for spørgsma l, som censorerne oftest støder pa, og som de derfor er nødt til at bede faglæreren om at omformulere. Ovensta ende kan fx omformuleres sa dan: Woran denken junge Leute beim Thema Zukunft? 3. What can you tell about the The American Civil War? 47

48 Det er et spørgsma l, der lægger op til endnu en redegørelse og ikke en samtale. Den slags spørgsma l udvikler sig desuden ofte til ren afhøring af eleven. Man kunne ma ske i stedet formulere spørgsma let sa ledes: Martin Luther King was of great importance for the Afro- Americans. Why was it so? I denne samtale kunne man ogsa komme rundt om The American Civil War, uden at det bliver selve omdrejningspunktet i samtalen. Heldigvis melder næsten alle censorer tilbage, at prøveoplæggene var holdnings- og emnebaserede og fungerede igangsættende. Mange lærere vælger at sætte billeder på prøveoplæggene, og det virker som god inspiration for eleverne. Dog skal der ikke være for mange billeder på hvert prøveoplæg. Læs prøvespørgsma let højt Na r eleven er færdig med sin redegørelse, skal man videre til anden del af prøven. Det kan være rart for eleven med et lille break. Nogle censorer har gode erfaringer med, at eleven skal rejse sig og ga over til et andet bord for at trække det igangsættende spørgsma l til samtalen. Det giver lidt ilt til hjernen og markerer samtidig, at noget nyt ga r i gang. Der er desuden gode erfaringer med at lade eleven læse spørgsma let højt, og at læreren derefter spørger eleven, om vedkommende har forsta et det. Hvis ikke prøver læreren at omskrive/forklare spørgsma let, sa eleven er helt klar over, hvad der skal samtales om. Nogle lærere vælger selv at læse prøvespørgsma let højt for eleven for ikke at udstille de elever, som har svært ved at læse. Kan man være forberedt pa en samtale? Na r vi ser pa, hvordan eleverne klarer den mundtlige prøves to dele, ma vi konstatere, at de fleste elever klarer deres redegørelse (især i 2. fremmedsprog) betydelig bedre end samtalen. Mange censorer melder endda tilbage om elever, der ga r helt i sta under samtalen. Som svar pa, hvorfor det forholder sig sa dan, hører man oftest, at det skyldes, at eleverne jo ikke kan forberede sig pa samtalen. Na r eleverne ga r i sta i en samtale, sker det som regel, fordi de mangler ordforra d. Dette ordforra d lærer eleverne at kende og forsta gennem sprogarbejdet med tekster, film, musik osv. Na r der i undervisningen arbejdes med samtaletræning, er forma let blandt andet at anvende dette ordforra d, sa dan at det sætter sig spor og lagrer sig i hukommelsen. Under denne træning skal lærere være opmærksomme pa, at man lærer bedst i sammenhænge eller i en kontekst. Desuden er det vigtigt, at eleverne derefter ogsa skal trænes i at anvende ordforra det i nye sammenhænge. Det gælder om at være opfindsom mht. at give eleverne anledning til at tale. I den mundtlige prøve, uanset om det er FP9 eller FP10, tager samtalen udgangspunkt i et af a rets overordnede temaer. Med det forma l for øje er det en god ide at samle pa ordforra d, vendinger og spørgsma l med tilknytning til disse temaer. Man kan lave lister, samle spørgsma lene pa brikker eller pa plancher, ba de virtuelle og i papirudgave. Disse kan gemmes 48

49 og hentes frem til brug for træning ba de hjemme og i timerne. Na r faget sa er blevet udtrukket (2. fremmedsprog), kan man tage dette materiale frem for at repetere. En anden vigtig faktor under samtalen er kompensationsstrategier, som eleverne ogsa skal være fortrolige med. Det er vigtigt for eleverne at være bevidste om disse strategier, og det skal der træning til. Kompensationsstrategier kan fx være at bruge gambits for at vinde tid at tøve for at signalere, at man er usikker at bruge mimik at bruge gestik at forsøge at omformulere at spørge med faste vendinger fx How do you say? Under samtalen kan eleven ligeledes komme ind pa det opgivne stof. I denne sammenhæng er det en god ide at man i klassen har samlet pa resume er af alle de tekster, film osv., som man har arbejdet med. Pa denne ma de er det lettere at repetere stoffet. Censorerne oplever, at eleverne i nogle klasser er fuldstændig passive og venter på lærerens spørgsmål, hvor det andre steder er helt tydeligt, at samtalen er noget eleverne har øvet sig på. Naturligvis vil der altid være store forskelle alt efter emne og elevens niveau. Samarbejde med censor Samarbejdet med censor er vigtigt. Censors opgave er at hjælpe til med at fa prøven til at fungere og sikre eleven en retfærdig bedømmelse. Samarbejdet mellem lærer og censor begynder i det øjeblik, hvor læreren sender sine materialer til censor. Derefter er det censors tur til at ringe tilbage for at give feedback til læreren og fa talt eventuelle tvivlsspørgsma l igennem. Her er det vigtigt, at man fa r etableret en positiv stemning, sa dan at begge parter fa r den fornemmelse, at prøven kommer til at forløbe godt. Sa dan en samtale handler for det meste om, at alt er i orden, og at man glæder sig. Der kan være spørgsma l om lodtrækning (FP9) eller spørgsma l om censors deltagelse i samtalen (FP9 og FP10). Men det kan ogsa handle om at pa pege forhold, der ikke er i orden som fx: Elevens disposition Lærerens prøveoplæg Tekstopgivelserne er for lang - mere end en A4 flere end et spørgsma l for mange indeholder sætninger lukkede spørgsma l for fa mangler kilder spørgsma l udelukkende om eleven lederens underskrift mangler har kilder pa et forkert sprog lægger op til en redegørelse temaerne fremga r ikke kilder af samme teksttype mangler underskrifter indeholder billeder 49