Notat om dansk sprogpolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om dansk sprogpolitik"

Transkript

1 Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden regeringens sprogpolitiske redegørelse i 2004 og vedtagelsen af den nordiske sprogdeklaration i efteråret Det danske sprogs status Dansk er et af Nordens 6 komplette og samfundsbærende sprog (dansk, finsk, færøsk, islandsk, norsk og svensk). At et sprog er komplet, betyder at det kan anvendes på alle livets områder, og at et sprog er samfundsbærende, betyder at det anvendes i alle offentlige sammenhænge, dvs. retspleje, undervisning, officielle meddelelser, offentlige medier osv. I Dansk Sprognævns 4-punkts-plan fra 2003 blev følgende punkter fremhævet som centrale mål for en dansk sprogpolitik: 1. Dansk som videnskabssprog og højere undervisningssprog 2. Korrekt og velfungerende dansk i det offentlige rum 3. Forstærket undervisning i dansk på alle niveauer 4. Forstærket undervisning i fremmedsprog Til trods for at der med nedsættelsen af regeringens sprogpolitiske arbejdsgruppe i 2003 ( Sprog på spil ) og den efterfølgende sprogpolitiske redegørelse i 2004 blev iværksat initiativer på en lang række områder, må vi konkludere at de opstillede mål fortsat er særdeles aktuelle. Dansk Sprognævn anbefalede om sprog på de danske universiteter: at dansk sikres som et komplet sprog der er brugbart overalt i uddannelse og forskning at en forstærket indsats over for studerende og lærere mht. fremmedsproglige kvalifikationer skal sikre at det faglige niveau ikke synker når der undervises på et fremmedsprog at undervisning på fremmedsprog ikke forplanter sig nedad i uddannelsessystemet at faglig formidling til offentligheden ikke hæmmes pga. et mangelfuldt udviklet dansk fagsprog. Vi kan i dag konstatere at den største trussel mod det danske sprogs status som komplet og samfundsbærende sprog fortsat er at undervisningen på universiteterne mere og mere foregår på engelsk ikke parallelt med danske undervisningstilbud og ikke sjældent som eneste mulighed. Det er ligeledes bekymrende at søgningen til undervisning i fremmedsprog på de højere uddannelser fortsat er faldende. Tysk og fransk har dramatisk faldende ansøgertal, og i sprogfag som italiensk og russisk er der for få studerende til at undervisningen kan gennemføres inden for de eksisterende økonomiske rammer. Endvidere oplever vi en faldende interesse for translatør- og tolkeuddannelsen. Den traditionelle danske sprogpolitik har været en politik som ikke har søgt at regulere valget af sprog. Det var ikke noget problem i den før-globale tidsalder, men er blevet det efter at engelsk er begyndt at fortrænge dansk og andre sprog på en lang række områder. Der er derfor især på undervisningsområdet brug for bindende bestemmelser der regulerer brugen af dansk og engelsk i den nuværende lovgivning for undervisning hele vejen fra folkeskolen til universiteterne. 2. Principper for en dansk sprogpolitik Fordelen ved et komplet og samfundsbærende dansk er at borgerne har et velfungerende og effektivt kommunikationsredskab til rådighed som tillader dem at ytre sig om faglige og personlige anliggender og at blive forstået i deres eget land. Det er ikke mindst det fælles sprog som gør det mu- Side 1 af 5

2 ligt at være aktiv samfundsborger og dermed deltager i demokratiet. Manglende evne til at mestre sproget fører let til en tilværelse i samfundets periferi. Vejen til dansk som komplet og samfundsbærende sprog har været lang. Tysk har konkurreret med dansk om at være samfundsbærende sprog i Danmark, latin har domineret kirkesproget og videnskabssproget, og først i det 19. århundrede under nationalstatens opbygning lykkedes det at vinde de sidste domæner og at gøre dansk til fællesskabets sprog som vi har det i dag. I globaliseringens tidsalder er dansk imidlertid ikke tilstrækkeligt. Der er brug for et godt kendskab til mindst et og helst to andre fremmedsprog for at vi kan kommunikere med verden omkring os. Hvis dansk ikke skal ophøre med at være et komplet og samfundsbærende sprog, må man fortsat arbejde med følgende områder: 1. Dansk skal være det officielle sprog i Danmark 2. Dansk skal bruges som videnskabssprog og højere undervisningssprog i alle fag undtagen fremmedsprog 3. Alle skal have mulighed for at lære at tale og skrive dansk 4. Alle skal have mulighed for at lære mindst 2 fremmedsprog og forstå andre nordiske sprog 5. Alle skal have ret til at dyrke deres eget sprog 2.1. Dansk skal være det officielle sprog i Danmark Dansk som officielt sprog sender et klart signal til alle i samfundet. I det offentlige rum og i erhvervslivet skal der bruges et klart og formålstjenligt dansk. Det er i dag fortsat nødvendigt at understrege at offentlige institutioner og uddannelsessteder skal kommunikere på dansk. Kommunikation på andre sprog kan finde sted hvis det skønnes nødvendigt og hensigtsmæssigt i særlige situationer. Skriftsproget i kommunikationen fra offentlige institutioner og fra medierne bør være klart og formålstjenligt, tv-tekstning bør kvalitetssikres, og det skal sikres at der i væsentligt omfang stadig tales dansk på public service-kanalerne. Sprognævnet har i sin 4-punkts-plan fra 2003 påpeget at erhvervslivet har et medansvar for at dansk fravælges til fordel for engelsk (fx i reklamer, stillingsopslag, på hjemmesider og som koncernsprog). Dette fravalg bør erhvervslivet være med til at begrænse. Mere pålidelige og frem for alt sammenlignelige data om sprogets faktiske udvikling i den offentlige sfære og i erhvervslivet bør tilvejebringes i en årlig status en slags sprogbarometer som et element i en sproglig tilstandsrapport. En sådan status vil gøre det muligt at konstatere om dansk fortsat er komplet og samfundsbærende, og den kan danne grundlag for en evt. beslutning om politisk indgriben. Sprogbarometeret skal udarbejdes ud fra et antal udvalgte parametre som har med brugen af dansk at gøre i forhold til engelsk, fx antal udbudte og gennemførte uddannelser på hhv. engelsk og dansk, antal publicerede videnskabelige afhandlinger på hhv. dansk og engelsk, antal virksomheder som har hhv. dansk og engelsk som koncernsprog, antal tv-udsendelser på hhv. dansk og engelsk i DR og TV2, registrerbare ændringer i det danske sprogs ordforråd, fx nye ord og vendinger, nye termer, ændringer i den danske udtale og grammatik, osv. Tilstandsrapporten udarbejdes og udgives hvert år af Dansk Sprognævn i samarbejde med relevante institutioner og danner udgangspunkt for en faglig og politisk debat om det danske sprogs stilling. Der udvikles sideløbende mere nuancerede metoder til effektmåling af de sprogpolitiske tiltag både på landsplan og på de enkelte institutioner. Side 2 af 5

3 2.2. Dansk skal bruges som videnskabssprog og højere undervisningssprog i alle fag undtagen fremmedsprog Regeringen og de nordiske lande har vedtaget en parallelsprogsstrategi for at sikre at ny viden og nye erkendelser kan omtales og formidles ved hjælp af det danske sprog og dermed blive en integreret del af vores kultur. Det betyder at dansk skal kunne anvendes parallelt med engelsk i forskning og undervisning på højt niveau. Publicering og formidling af videnskabelige resultater på dansk skal ikke være mindre meriterende end på andre sprog. Derudover skal man tage stilling til i hvilket omfang der skal tilbydes undervisning på både dansk og engelsk, i hvilket omfang der skal tilbydes undervisningsmateriale på dansk hvis der undervises på engelsk, og vice versa. Situationen på universiteterne er stærkt styret af den økonomiske incitamentstruktur. Universiteterne satser i stigende grad på det globale marked for at få økonomien til at hænge sammen. Dermed fravælges dansk, og engelsk bliver undervisningssproget selvom der måske kun er få eller ingen udenlandske studerende på holdet. I dag tilbydes ca. 130 ud af 329 videregående uddannelser på engelsk. I 2005 var der indskrevet ca udenlandske studerende på studieophold i Danmark blandt de i alt ca studerende på de videregående uddannelser. Tendenserne fra universiteterne er ved at forplante sig nedad i undervisningssystemet. Således foregår der for tiden flere eksperimenter med undervisning i naturfag og andre fag på engelsk i folkeskolen og i gymnasieskolerne. Denne udvikling har store konsekvenser for fagsproget og den fagsproglige formidling. Dansk er i fare for at forsvinde fra den fagsproglige begrebsdannelse, hvor nye ord opstår når forskere opdager noget nyt, og hvor ny viden formidles videre i samfundet gennem journalister i alle slags medier og via lærerne i de forskellige dele af undervisningssystemet. Hvis denne formidlingskæde udelukkende præges af engelsk, vil det utvivlsomt medføre en meget kraftig påvirkning af det danske ordforråd, og det er derfor nødvendigt at gøre en særlig indsats for at sikre en fortsat udvikling af ordforrådet på dansk. Nye termer og deres oversættelse til engelsk bør samles i databaser som administreres og koordineres af et centralt organ for terminologi som stiller baserne gratis til rådighed på internettet for at sikre maksimal videndeling. Der eksisterer ikke i dag et officielt terminologiorgan i Danmark. Dansk Standard udgiver ordlister på en række områder, men ikke alle standarder er udgivet på dansk, og de dækker hovedsageligt produktionserhvervene og ikke områder som fx samfundsfag, sundhedsfag og økonomi. Den største ekspertise inden for terminologi, termbaser og begrebsafklaring og -strukturering ligger i DAN- TERMcentret. DANTERMcentret kan med fordel etableres som et nationalt center for terminologi og som en afdeling af Dansk Sprognævn. Ansvaret for koordinering og tilgængeliggørelse af terminologi og indsamling af fagsproglige tekstsamlinger bør placeres i DANTERMcentret i samarbejde med Dansk Standard. Tilknytningen til Dansk Sprognævn, som hidtil primært har fokuseret på almensproget, sikrer en ensartet behandling af almensprog og fagsprog efter de samme retskrivningsmæssige principper Alle skal have mulighed for at tale og skrive dansk Sproglig bevidsthed, sproglig kreativitet og viden om sprogets betydning bør fortsat styrkes på alle niveauer: i folkeskolen, i gymnasiet, på seminarierne og på universiteterne. Sproget skaber oplevelsen af en fælles identitet, det binder os sammen i fortid og nutid og giver os mulighed for at deltage i demokratiet, i arbejdslivet og i kulturelle aktiviteter i fritiden. Som en væsentlig del af vores bevidsthed hjælper sproget os med at strukturere verden og at give udtryk for indre oplevelser og følelser. Store dele af kulturlivet i Danmark, fx litteratur, film- og scenekunst næres af det danske sprog, ligesom vores oplevelse af kunst og kultur i høj grad også formidles gennem sproget. Side 3 af 5

4 I Danmark har op mod en femtedel af befolkningen alvorlige læseproblemer og derfor fortsat stort behov for undervisning i dansk for at kunne deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Undervisning i dansk for indvandrere bør også fortsat have stor bevågenhed. Brugen af engelsk parallelt med dansk i flere og flere sammenhænge stiller ekstra store krav til disse grupper, og det bør overvejes om der skal tilbydes kurser i engelsk som er tilpasset deres behov. Parallelsproglighed kræver forståelse af sprogets mekanismer i højere grad end ensprogethed. Eleverne bør allerede i folkeskolen få indsigt i anvendelsen af værktøjer til håndtering af parallelsproglighed, herunder elektroniske ordbøger, termbaser og oversættelsesværktøjer. Endvidere bør eleverne have bedre adgang til den danske sproglige kulturarv i form af digitaliserede litterære, almensproglige og fagsproglige tekstsamlinger. Bestræbelserne på at digitalisere den sproglige kulturarv bør derfor videreføres og udbygges Alle skal have mulighed for at lære mindst to fremmedsprog og forstå andre nordiske sprog Danskernes fremmedsprogsfærdigheder bør ikke begrænses til engelsk. Danskerne i almindelighed og dansk erhvervsliv i særdeleshed har brug for kendskab til sprog og kultur i andre lande. Mangfoldighed også på dette område vil give de bedste betingelser for dansk erhvervsliv når det vil opsøge nye markeder. Sprognævnet understregede i sin 4-punkts-plan fra 2003 værdien af kendskabet til andre sprog end engelsk. Der bør være mulighed for at blive undervist i store fremmedsprog som tysk, fransk, spansk, russisk, japansk og kinesisk. Endvidere er det vigtigt at der i Danmark undervises i store indvandrersprog som tyrkisk, kurdisk, arabisk, farsi og urdu. Kendskab til disse sprog er en væsentlig resurse, og i en tid hvor stærke kræfter påvirker os i retning af mindre sproglig og kulturel variation, er det vigtigt at være opmærksom på værdien af sproglig mangfoldighed og at forsøge at fastholde denne mangfoldighed. Ønsket om at fremme kendskabet til to fremmedsprog ud over modersmålet blev ligeledes understreget af Det Europæiske Råd på dets møde i Barcelona i Der bør derfor skabes og produceres flere og bedre sproglige hjælpemidler og resurser der kan støtte virksomhederne i arbejdet med fremmedsprogene og forbedre fremmedsprogsundervisningen. Sådanne hjælpemidler og resurser omfatter bl.a. ensprogede, flersprogede og parallelle tekstkorpusser, terminologiske databanker, ordbøger, værktøjer til automatisk oversættelse og anden sprogteknologi samt undervisningsmaterialer til sprogundervisning og selvstudium. De nordiske sprog er mindre eksponeret i medierne end før, og det bliver gradvist vanskeligere at forstå de andre nordiske sprog. Derfor bør nabosprogsundervisningen styrkes i skolerne, i læreruddannelsen og på universitetet, bl.a. gennem flere lærebøger og nordiske antologier. Udveksling af lærere mellem de nordiske lande bør fremmes, og tv-programmer på de andre nordiske sprog bør gøres mere tilgængelige. Visionen om Norden som sproglig foregangsregion er klart formuleret i den nordiske sprogdeklaration, som blev tiltrådt af Nordisk Ministerråd i efteråret Deklarationen understreger ligeledes at den internordiske forståelse er en stor handelsmæssig og kulturel styrke som bør bevares Alle skal have ret til at dyrke deres eget sprog Ingen må diskrimineres på grund af sproget. Alle har ret til at dyrke deres eget sprog. Fremmedsprogedes initiativer til at etablere modersmålsundervisning bør støttes mest muligt. Der bør være mindst et sted i det danske sprogsamfund hvor tosprogede danskere kan få oplysninger om deres førstesprog. Et sådant videnscenter bør have opdateret viden om hvor i Norden der findes ekspertise inden for de sprog der tales i Danmark, og hvilke hjælpemidler der findes tilgængelige. Side 4 af 5

5 Det vil styrke de tosprogede indvandreres integration og muligheder for at få relevante job hvis de bliver i stand til at arbejde professionelt parallelt med dansk og deres modersmål. Indvandrere skal have mulighed for at få anerkendt deres modersmål som 2. fremmedsprog og for at blive undervist i deres førstesprog på højt niveau. 3. Konklusion Dansk Sprognævn advarede i sit 4-punkts-plan fra 2003 om at der vil opstå en sprogkløft mellem en elite der forsker og formidler på engelsk, leder sine virksomheder på engelsk og sender sine børn i engelsksprogede skoler, og et stort B-hold der pga. begrænsede engelskfærdigheder ikke har disse muligheder. Sprogkløfter kan blive til klassekløfter, og det demokratiske problem der allerede i dag ligger i at en stor befolkningsgruppe ikke kan begå sig på engelsk, vil blive forstærket. Udviklingen siden 2003 har medført en stadig stigende dominans af engelsk i de videregående uddannelser og dermed en øget risiko for at dansk i løbet af få år ikke længere vil kunne betragtes som et komplet og samfundsbærende sprog. DANSK SPROGNÆVN 23. januar 2007 Dette notat, som er resultatet af en beslutning truffet på Dansk Sprognævns arbejdsudvalgs møde den 19. januar 2007, er udarbejdet af følgende medlemmer af Sprognævnets arbejdsudvalg, repræsentantskab og forskningsinstitut: Jørn Lund (Sprognævnets arbejdsudvalg), Niels Davidsen-Nielsen (Sprognævnets formand), Frans Gregersen (Sprognævnets repræsentantskab), Dorthe Duncker (Sprognævnets næstformand), Henrik Lorentzen (Sprognævnets arbejdsudvalg), Pia Jarvad (Sprognævnets forskningsinstitut) og Sabine Kirchmeier-Andersen (Sprognævnets direktør) Side 5 af 5

Nordboere er personer der bor permanent i et land i Norden.

Nordboere er personer der bor permanent i et land i Norden. Forslag til nordisk sprogpolitik Nordens Sprogråd 1 har udarbejdet et forslag til en ny nordisk deklaration om sprogpolitik. Forslaget, der sætter nye ambitiøse mål for det nordiske sprogsamarbejde, har

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som

Læs mere

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku.

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku. Sproglig internationalisering og academic English Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Forelæsning 1 Internationalisering og sprogpolitik på universitetet 1. Baggrund for CIP 2. Parallelsproglighed

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG d Gør tanke til handling VIA University College INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG ECML Sprog på Kryds og Tværs Odense, den 26. september 2016 6. oktober 2016 Birgitte Balsløv og Marianne Lippert 1 Bring ideas

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

Notat om et dansk nationalt terminologicenter

Notat om et dansk nationalt terminologicenter Kulturudvalget B 27 - Bilag 4 Offentligt 16. december 2008 1 af 7 Notat om et dansk nationalt terminologicenter Sendt til Kulturministeriet 30-09-2008. En af de vigtigste forudsætninger for at dansk fortsat

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Lokale sprog og engelsk bør gå hånd i hånd på Nordens universiteter

Lokale sprog og engelsk bør gå hånd i hånd på Nordens universiteter Lokale sprog og engelsk bør gå hånd i hånd på Nordens universiteter En sprogpolitik, hvor engelsk og lokale sprog går hånd i hånd, når der undervises og forskes på Nordens store universiteter det vil sikre

Læs mere

DEBATTEN. TEMA: dansk eller engelsk. om undervisningsmidler

DEBATTEN. TEMA: dansk eller engelsk. om undervisningsmidler DEBATTEN om undervisningsmidler 9. oktober 2006 no. 3 TEMA: dansk eller engelsk Dårligere resultater på engelsk Danske lærebøger til danske studerende Engelsk som Danmarks officielle andetsprog Vil vi

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

STRATEGIPLAN 2014-2018

STRATEGIPLAN 2014-2018 STRATEGIPLAN 2014-2018 Strategiplan for Nordisk Sprogkoordination 2014-2018 indholdsfortegnelse Baggrund...3 Om strategien...3 Strategiens overordnede politiske rammer...4 Vision og mission...5 Overordnede

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov

Forslag til folketingsbeslutning om forberedelse af en dansk sproglov Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2012-13 Fremsat den 23. oktober 2012 af Alex Ahrendtsen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Morten Marinus (DF), Karin Nødgaard

Læs mere

Oversigt over bachelortilvalg på Aarhus Universitet 2015

Oversigt over bachelortilvalg på Aarhus Universitet 2015 Oversigt over bachelortilvalg på Aarhus Universitet 2015 Bachelortilvalg på ARTS Fag Niveaukrav Adgangsbegrænsning* Udvælgelseskriterier Krav om bestået ECTS på det centrale fag (propædeutik indgår ikke

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

1. KORT OM MI G SELV... 3 2. MIN UDDANNELSESBAGGRUND... 4 MIN EFTERUDDANNELSE... 5 3. MIN ERHVERVSERFARING... 7

1. KORT OM MI G SELV... 3 2. MIN UDDANNELSESBAGGRUND... 4 MIN EFTERUDDANNELSE... 5 3. MIN ERHVERVSERFARING... 7 I ndhold 1. KORT OM MI G SELV... 3 2. MIN UDDANNELSESBAGGRUND... 4 MIN EFTERUDDANNELSE... 5 3. MIN ERHVERVSERFARING... 7 4. MINE ERFARINGER FRA FRITI DS OG FORENINGSLI V SAMT FOLKEOPLYSNING... 8 FRIVILLIGT

Læs mere

Danskfagene som andet- og fremmedsprog i Danmark, Island, Færøerne og Grønland. Bergþóra Kristjánsdóttir Nuuk 6.-10.8. 2015

Danskfagene som andet- og fremmedsprog i Danmark, Island, Færøerne og Grønland. Bergþóra Kristjánsdóttir Nuuk 6.-10.8. 2015 Danskfagene som andet- og fremmedsprog i Danmark, Island, Færøerne og Grønland Curriculum og policy Aktiviteter/fokusområder: at undersøge formålsbeskrivelser af dansk i læreplansdokumenter at sætte fokus

Læs mere

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse HHX & HTX meningsfuld uddannelse studieretning på hhx (internationalt orienteret) international sprog [fremmedsprog a, afsætningsøkonomi a og kulturforståelse b] sprog og økonomi - et sikkert valg har

Læs mere

Dansk sprogs status 2012

Dansk sprogs status 2012 Dansk sprogs status 2012 Som opfølgning på de sprogpolitiske rapporter Sprog på spil (2003) og Sprog til tiden (2008) og Sprognævnets sprogpolitiske notater fra 2003 og 2007 udsender Dansk Sprognævn nu

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Ordbogssamarbejde i Norden

Ordbogssamarbejde i Norden Tema: Lyst og mod til det nordiske i dansk Af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ordbogssamarbejde i Norden En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden

Læs mere

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 212 Offentligt. Dansk sprogs status 2012

Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 212 Offentligt. Dansk sprogs status 2012 Kulturudvalget 2011-12 KUU alm. del Bilag 212 Offentligt Dansk sprogs status 2012 Som opfølgning på de sprogpolitiske rapporter Sprog på spil (2003) og Sprog til tiden (2008) og Sprognævnets sprogpolitiske

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM Valgfag på C-niveau Kontaktpersoner: Theodor Willibald Harbsmeier (Kinesisklærer) th@thisted-gymnasium.dk, tlf. 61316543 Søren Christensen (Rektor) sch@thisted-gymnasium.dk,

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2014/15 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Student på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram

Student på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram Student på kun 2 år! 2-årig STX 2017-2019 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig STX noget for

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog

Læs mere

Oversigt over bachelortilvalg på Aarhus Universitet 2016

Oversigt over bachelortilvalg på Aarhus Universitet 2016 Oversigt over bachelortilvalg på Aarhus Universitet 2016 Bachelortilvalg på ARTS Fag Niveaukrav Adgangsbegrænsning Udvælgelseskriterier Krav om bestået ECTS på det centrale fag (propædeutik indgår ikke

Læs mere

Oldtidskundskab C Religion C. Valgfag A. Biologi C. Kunstnerisk fag C. Samfundsfag C. Valgfag C. Oldtidskundskab C. Religion C.

Oldtidskundskab C Religion C. Valgfag A. Biologi C. Kunstnerisk fag C. Samfundsfag C. Valgfag C. Oldtidskundskab C. Religion C. Verden omkring dig er fyldt med. Tænk på din mobiltelefon, der er proppet med teknologisk udstyr. Tænk på emballage, cremer og kosmetik, der er fyldt med kemiske stoffer. Eller tænk på den moderne genforskning,

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser

Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser Uddannelsesministeriet Slotsholmsgade 10 1015 København K Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser Den 13. september 2013 Sag.nr. S-2013-541 Dok.nr. D-2013-16209 bba/ka

Læs mere

Bertel Haarder og Helge Sanders ambitioner fejler ingenting. De skriver i et fælles forord:

Bertel Haarder og Helge Sanders ambitioner fejler ingenting. De skriver i et fælles forord: Nordiske ambitioner I 2010 har Danmark formandskabet for Nordisk Ministerråd. Ambitionerne er tårnhøje. Ikke mindst på uddannelses- og forskningsområdet, der også inkluderer overvejelser om de nordiske

Læs mere

VALGFAG i Ungdomsskolen

VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2015/16 i Ungdomsskolen Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2015/16

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication. OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2013 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger

DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger Annemette Wenzel Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret Temadag d. 8. maj 2008, Danmarks Biblioteksskole Danske e-ordbøger Termbase- og ordbogsprojekter

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

OVERSKUD MED OMTANKE

OVERSKUD MED OMTANKE EVALUERING AF PROJEKT OVERSKUD MED OMTANKE December 2007 - et projekt om samfundsansvar i små og mellemstore danske virksomheder BAGGRUND Globaliseringen har i stigende grad lagt pres på mindre virksomheder

Læs mere

Spild af sprogundervisning

Spild af sprogundervisning Spild af sprogundervisning De sidste mange års sprogpolitik har satset på de forkerte sprog og svigtet de virkeligt nødvendige, viser en analyse fra en professor i kulturøkonomi Chr. Hjorth-Andersen fra

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

HHX fyr op under. ambitionerne. En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale.

HHX fyr op under. ambitionerne. En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. fyr op under 09102014 ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. 2 Velkommen til IBC Handels- gymnasiet Fredericia/Middelfart IBC HANDELSGYMNASIET

Læs mere

Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011. Tove Heidemann thei@ucsyd.dk

Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011. Tove Heidemann thei@ucsyd.dk Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011 Tove Heidemann thei@ucsyd.dk DAGENS ORD: 1. Hvorfor internationalisering? 2. Den aktuelle politiske situation. 3. Fokus

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Den sprogstrategiske satsning

Den sprogstrategiske satsning Den sprogstrategiske satsning Flere sprog til flere studerende Sprog på Kryds og Tværs SDU Odense, 26.10.2016 Sanne Larsen og Joyce Kling, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed 27-09-2016

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Ungepolitik Ballerup Kommune

Ungepolitik Ballerup Kommune www.ballerup.dk Ungepolitik Ballerup Kommune Vi satser på mennesker Ny ungepolitik Den 26. januar 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen den nye Ungepolitik Forud var gået en god, lang og grundig proces, hvor

Læs mere

Resultatkontrakt. marts 2007. Dansk Sprognævn 2007-2010

Resultatkontrakt. marts 2007. Dansk Sprognævn 2007-2010 Resultatkontrakt marts 2007 Dansk Sprognævn 2007-2010 1. Indledning Kontrakten mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Dansk Sprognævn på den anden side fastlægger de ønskede resultater

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Økonomilinjen - Businessklassen

Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Virksomhedsøkonomi A Matematik B International økonomi A Du er lidt af en børshaj og interesserer dig for økonomi både i virksomheden og

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Anbefalinger til Arbejdsgruppen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd National

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Glenn Ole Hellekjær: Språkmakt og avmakt: Bruk av og behov for fremmedspråk i statsforvaltningen Bokanmeldelse

Glenn Ole Hellekjær: Språkmakt og avmakt: Bruk av og behov for fremmedspråk i statsforvaltningen Bokanmeldelse Lisbeth Verstraete Hansen Lektor ved Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier Handelshøjskolen i København / Copenhagen Business School Glenn Ole Hellekjær: Språkmakt og avmakt: Bruk

Læs mere

Reformen og undervisning i fremmedsprog

Reformen og undervisning i fremmedsprog Reformen og undervisning i fremmedsprog Virum, den 26.01. Dokument udarbejdet af - Dea Jespersen, fagkonsulent for fremmedsprog i Lyngby-Taarbæk Kommune og - Leon Aktor, formand for fransk fagudvalg i

Læs mere

Kreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik

Kreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik FØLG OS PÅ _ Kreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik WWW.SOLGYM.DK De kunstneriske fag Billedkunst I dit første år på gymnasiet skal du have ét af de fire kunstneriske fag, der bliver udbudt

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag 1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 Danmarks Biblioteksforening Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning. 3 2. Biblioteksbrug, socialt udsatte og mønsterbrydere. 5 3. Indvandrere og efterkommeres

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Sprogpolitisk redegørelse

Sprogpolitisk redegørelse Sprogpolitisk redegørelse Kulturministeriet 2004 Sprogpolitisk redegørelse Kulturministeriet 2004 Sprogpolitisk redegørelse Udgivet af: Kulturministeriet, 2004 Tryk: Schultz Grafisk Oplag: 300 Publikationen

Læs mere

Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg. www.gerlevlegepark.dk

Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg. www.gerlevlegepark.dk Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg Gerlev Idrætshøjskole og Legeparkligger ved Slagelse på Vestsjælland, 100 Km fra København, Danmark. Gerlev Idrætshøjskole & Gerlev Legepark www.gerlev.dk

Læs mere