SUPPLERENDE AKTIVITETER GRUNDSKOLEN

Transkript

1 SUPPLERENDE AKTIVITETER GRUNDSKOLEN De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet med forskellige mål for øje. De angivne klassetrin er vejledende. Enkelte steder henvises til bilag, som er direkte til eleven - ellers er nedenstående tænkt som inspiration til læreren. Vejledende niveauer for de supplerende aktiviteter: Niveau 1: klasse Niveau 2: klasse Niveau 3: Klasse Niveau 4: 9. klasse - 3.g Rigtig god fornøjelse! Indholdsfortegnelse 1. Kender eleverne verdenshjørnerne? Kan eleverne løse koden? Kan eleverne finde verdenshjørner - uden kompas? Kan eleverne flytte deres synsfelt og forstå signaturer? Kan eleverne bruge et kompas? Mål tyngdekraften! Forskel på dynamisk og statisk muskelstyrke! Udregn den potentielle energi i hoppet! Hvad spiser eleverne? Har eleverne tjek på deres mad? Kender eleverne til muskler og kredsløb? Har eleverne tjek på deres kondi?... 26

2 1. KENDER ELEVERNE VERDENSHJØRNERNE? Målgruppe: Niveau 1 Emne: Verdenshjørner Værd at vide, inden du begynder: Tidsbehov: 1-2 lektioner Lokale: Ingen krav Mål: Natur/teknik: Eleverne skal kende enkle kort, enkle signaturer og verdenshjørnerne. Du skal bruge: Inden eleverne overhovedet kan lære at bruge et kompas eller forstå, hvilken vej et kort bør vende (altså at nord er øverst), skal de have styr på begreber knyttet til verdenshjørnerne. Begynd med nord og syd og lad dem forstå, det er modsatte retninger. Lær dem forkortelserne og vis dem i hvilken retning N og S ligger - brug evt. kompasset i den medfølgende pakke til hjælp. Gentag med Ø og V. N Det kan være svært af forstå, at vi taler om verdenshjørner, når Jorden er rund. Brug tid på denne drøftelse. Kender eleverne sangene I østen stiger Solen op og Der er fire verdenshjørner, så har de en god huskekrog for det videre arbejde. V Ø Gå udenfor og giv dem opgaver som fx: - alle med blå bukser løber 20 skridt mod nord - alle med sorte bukser løber 30 skridt mod syd - alle uden bukser løber 15 skridt mod øst - alle der ikke har løbet endnu løber 10 skridt mod vest S - gentag øvelsen med andre kategorier, fx hårfarve, hårlængde, skofarve, hvilken årstid man har fødselsdag, i hvilken retning man bor eller lign. Gentag øvelsen, men sig nu bogstavforkortelsen. Hvem står længst mod nord? Eleverne skal svare med navne på de klassekammerater, der står i den nævnte retning. Gentag med de øvrige verdenshjørner. Fortsæt med spørgsmål som: Står Anders eller Nadja længst mod syd? - osv. Gå ind i klassen igen. Vis dem en kompasrose med de fire verdenshjørner og tilføj evt. også nordvest, nordøst, sydøst, og sydvest. Lær dem forkortelserne og fortæl dem, at kompasroser kan se forskellige ud. Vis dem hvor smukke og forskellige kompasroser kan laves. Skriv evt. compass rose i Googles søgefelt og søg på billeder. Bed dem herefter selv designe en kompasrose. SIDE 2

3 Lær dem, at der er forskel på et kompas og en kompasrose. Kompasset kan vise vej. Kompasrosen kan hjælpe os med retningen, men kan ikke vise vej. Med et danmarkskort (gerne ved tavlen) og deres egen kompasrose kan de træne retninger på spørgsmål som: Ligger Jylland mod vest eller øst? Ligger Als mod nord eller syd? Ligger København mod øst eller vest? Ligger Vejle nord eller syd for Kolding? osv. Lad afslutningsvis eleverne selv finde på spørgsmål til hinanden. SIDE 3

4 2. KAN ELEVERNE LØSE KODEN? Målgruppe: Niveau 1-3 Emne: Verdenshjørner Værd at vide, inden du begynder: Tidsbehov: 1 lektion Lokale: Ingen krav Trinmål: Natur/teknik: Geografi: Eleverne skal kunne anvende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne. Eleverne skal kende til principper for korttegning og fremstilling af enkle kort. Du skal bruge: Tjek, at de forstår kompasrosen og forkortelserne (øvelse 1). Bed dem starte midt på det ternede papir og følge beskrivelsen i skemaet. Det gøres på den måde at 1 N betyder, de skal tegne en streg på en terns længde i retningen nord jf. kompasrosen osv. Eksempel: Her er fx startet ved den sorte prik. Derefter tegnet 2 N (altså to tern i nordlig retning). Herefter 4 Ø (altså fire tern i østlig retning). Herefter 5 SØ (altså fem tern i sydøstlig retning) og endelig 17 V (altså 17 tern i vestlig retning). Tegner eleverne rigtigt ud fra nedenstående skema, dukker festivalmanden op! - se øverst denne side. Vis dem billedet, så de kan genkende det en anden gang. Eleverne kan evt. tegne/farve videre på tegningen, mens I taler om, at uge 39 er Dansk Naturvidenskabsfestival, som de er en del af ved deltagelsen i Masseeksperimentet. De, der er hurtigt færdige, kan selv forsøge at designe anvisninger på figurer, som kammeraterne kan få til opgave at løse. 1 N 3 NV 4 N 3 NØ 4 Ø 3 SØ 3 S 2 SV 2 S 2 Ø 4 NØ 1 N 1 V 1 NV 1 N 2 Ø 1 N 1 NV 1 N 1 NØ 1 Ø 1 SØ 1 S 1 Ø 1 N 1 NØ 1 Ø 2 S 1 SV 2 Ø 1 S 1 SV 2 SØ 1 S 2 V 6 SV 4 S 1 SØ 2 Ø 1 N 1 NV 2 N 1 NØ 3 Ø 2 SØ 6 S 2 SV 1 V 2 NV 6 V 2 SV 2 S 2 SØ 5 SV 6 V 2 NV 2 N 1 NØ 3 Ø 3 NV 2 N 2 NØ 2 N 3 V 5 NV 1 V 1 SV 1 V 1 NV 1 N 1 Ø 1 N 2 V 1 N 1 Ø 1 NØ 1 V 2 N 1 Ø 1 SØ 1 NØ 1 N 2 Ø 3 S 1 NØ 2 Ø 1 S 1 SV 1 V 3 SØ 4 Ø 2 N Skemaet læses fra venstre mod højre, linje for linje, således at 1N er første punkt, 3NV er andet punkt og 2N er det allersidste punkt. SIDE 4

5 3. KAN ELEVERNE FINDE VERDENSHJØRNER - UDEN KOMPAS? Her er vist to forskellige metoder - tegn i naturen og med et analogt ur. 3.A Finde verdenshjørner - med tegn i naturen Målgruppe: Niveau 1-3 Emne: Verdenshjørner Værd at vide, inden du begynder: Tidsbehov: Minimum 1 lektion Lokale: Ingen - vær udenfor, helst en solskinsdag Mål: Natur/teknik: Elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser og undersøgelser skal kunne medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder. Du skal bruge: Når kompasrosen er lært (aktivitet 1), kan eleverne gå på jagt efter kendetegn i naturen, der kan afsløre verdenshjørner. Lær dem nedenstående tricks, som også findes i bilag 2 til udprint. Arranger en tur i det fri. Tag kamera med, så I husker, hvad I observerede. Husk dog at minde eleverne om, at de ikke må kigge direkte på solen - og slet ikke gennem en kameralinse. I stedet for kamera kan medbringes papir og farver, så eleverne tegner/maler, hvad de ser. Der er hints til flere årstider. Nattehimlen er til eget studie. Der kan evt. medbringes kompas til kontrol (der ligger et kompas i festivalpakken). SIDE 5

6 Verdenshjørner - tegn i naturen Solen Solen står op i øst. Solen står i syd kl. 12 (dog kl.13, når det er sommertid). Solen går ned i vest. Kig aldrig direkte på solen - det kan skade øjnene. Mos Mos foretrækker skygge. Derfor gror mos bedst på nordsiden af træer, hvor solen sjældent skinner. Mos på et træ peger derfor mod nord. Myretuer Myrer kan godt lide varme. Myretuen vil derfor ligge syd for det nærmeste træ eller busk, da myrerne ikke vil have, at træet skygger for solen. Myretuen peger derfor mod syd. Og er der ingen træer, så kan du holde øje med aktiviteten - den er størst mod syd. Træer Vinden kommer ofte fra vest. Det kan ses på træer, der gennem årene har været udsat for rigtig meget blæst. Træet peger derfor væk fra vest - og mod øst. Kirker I kristne kirker ligger alteret mod øst, og tårnet mod vest. Kirketårnet peger derfor mod vest. Sne Sne og frost forsvinder først på skråninger mod syd, hvor solen rammer mest. Så de første grønne områder, der dukker op, peger mod syd. Stjernehimlen Kan du finde Karlsvognen på nattehimlen, så kan du også finde nord. De to bagerste stjerner i Karlsvognen peger direkte derop - ca. fem gange afstanden mellem de to bagerste stjerner. Nordstjernen peger altid mod nord - uanset hvordan Karlsvognen vender. Parabol I Danmark vender paraboler mod syd for at modtage signaler fra satellit. SIDE 6

7 3.B Finde verdenshjørner - med et ur Når kompasrosen er lært (aktivitet 1), kan eleverne prøve at benytte et armbåndsur (analogt ur) til at finde verdenshjørnerne. Målgruppe: Niveau 2-4 Emne: Verdenshjørner Værd at vide, inden du begynder: Tidsbehov: 20 minutter Lokale: Ingen - vær udenfor, helst en solskinsdag Mål: Natur/teknik: Elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser og undersøgelser skal kunne medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder. Du skal bruge: Vis eleverne nedenstående metode: Tjek, at uret går rigtigt. Hold det vandret. Lad den lille viser pege i retning mod Solen. Retningen nord/syd vil ligge mellem 12 og den lille viser. I tidsrummet midnat til 12-middag med nord øverst - på denne måde: Nord I tidsrummet 12-middag til midnat med syd øverst - på denne måde: Syd Sol Sol Syd Nord Ved sommertid lægges en time til. Lad eleverne prøve selv og efterfølgende kontrollere deres resultater med et kompas. SIDE 7

8 4. KAN ELEVERNE FLYTTE DERES SYNSFELT OG FORSTÅ SIGNATURER? Her er vist to forskellige aktiviteter - en kort intro og en længere med vægt på signaturer. 4.A Flyt synsfelt - en kort intro Målgruppe: Niveau 1-3 Emne: Værd at vide, inden du begynder: Tidsbehov: 15 minutter, men den efterfølgende drøftelse kan selvfølgelig tage længere tid. Lokale: Ingen Mål: Aktiviteten er blot tænkt som en optakt til øvelse 4.B Du skal bruge: Sig til eleverne, at de nu får en instruktion. De må ikke kigge efter hinanden - heller ikke spørge om noget som helst - blot følge instruktionen. Bed herefter eleverne tegne en tallerken. Dernæst en kniv og en gaffel. Giv tid til det, men sig også at det godt må være skitser og således ikke pæne rentegninger Bed dem derefter - på samme papir - tegne en sodavandsflaske og et glas ved tallerkenen. Derefter skal I tale om elevernes forskellige tegninger. Det har vist sig at 90 % tegner de to udkast i forskelligt perspektiv - altså at tallerken og bestik er tegnet set oppe fra (fugleperspektiv), mens flaske og glas er tegnet forfra (frontperspektiv) - i stil med denne tegning: Tal med eleverne om, hvordan det ville se ud, hvis: - begge dele var tegnet i 100 % fugleperspektiv. - begge dele var tegnet i 100 % frontperspektiv. diskussion med eleverne om, hvordan ting ændrer udseende afhængig af, hvorfra det ses. Lad dem komme på eksempler. alt er set fra oven. Gå evt. videre med øvelse 4.B. SIDE 8

9 4.B Flyt synsfelt - forstå signaturer Målgruppe: Niveau 1-3 Emne: Værd at vide, inden du begynder: Tidsbehov: Minimum 1 lektion. Lokale: Et klasselokale og udemiljøet Trinmål: Natur/teknik: Geografi: Idræt: Matematik: Eleverne skal kunne anvende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne. Eleverne skal kende til principper for korttegning og fremstilling af enkle kort på grundlag af egne undersøgelser. Eleverne skal færdes i uderummet ved hjælp af kort i kendt terræn. Eleverne skal arbejde med enkle, konkrete modeller og kunne gengive træk fra virkeligheden ved tegning samt selv kunne fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger. Du skal bruge: Når øvelse 4.A er udført er eleverne klar til at tegne ting fra oven og studere gængse signaturer. Her er et par forskellige øvelser: 1. Bed dem tegne en skitse af deres klasseværelse set fra oven med borde, stole, reoler, skraldespand mm. De, der har nemt ved det, kan få den ekstra udfordring at tegne i et bestemt målestoksforhold. Det er ikke det egentlige formål her, men selvfølgelig relevant i forhold til korttegning, hvor de skal forstå, at kortet er tegnet i et bestemt målestoksforhold. 2. At kunne læse et kort kræver ikke blot, at man kan flytte sit synsfelt og således se ting fra oven, og det kræver også, at man har kendskab til kortsignaturer. eleverne oversigten (findes også i bilag 3) og bed dem tegne en skitse af deres skoledistrikt, hvor de anvender disse signaturer. 3. Find et 4 cm kort over elevernes by/lokalområde. Kan de vende kortet rigtigt i forhold til verdenshjørnerne? Lad dem diskutere hvilke signaturer, der er brugt her. Ligner det deres egen tegning? Kan du aflæse højderne? 4. Lad efterfølgende eleverne gå på googlemaps.com og finde deres lokalområde. Hvilke signaturer er brugt her? Evt. kan de designe en signaturoversigt for dette kort. 5. For historisk sammenligning af udvikling kan hentes inspiration her: SIDE 9

10 Kortsignaturer: Set fra siden/ i virkeligheden Set fra oven/ symbolet Forklaring Bygninger Gennemskæring og dæmning. Jernbane Motorvej. Landevej. Bivej. Markvej. Vandløb med bro Dige Løvskov. Granskov Terrængenstande, kirke og kæmpehøj. Sø og mose Bakke eller høj +ºMGHNXUYHUQH HU QRUPDOW WHJQHW V GDQ DW GH IHGH VWUHJHU DQJLYHU KYHU PHWHU 3 GHQ måde kan man tælle højden. Vand og land Vandløb (å) Flyveplads SIDE 10

11 5. KAN ELEVERNE BRUGE ET KOMPAS? Målgruppe: Niveau 3 Emne: Navigation med kort og kompas Værd at vide, inden du begynder: Tanken er at lære eleverne at benytte et kompas. Selvfølgelig kan man gøre brug af kompasapplikationer til tablets og smartphones, men vær opmærksom på to forhold: De er ofte ustabile, og nogle viser sigteretningen og ikke nord-/sydretningen, som de traditionelle gør. Trinmål: Natur/teknik: Idræt: Geografi: Eleverne skal kende enkle kort, enkle signaturer og verdenshjørnerne Eleverne skal færdes i uderummet ved hjælp af kort i kendt terræn og kunne gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort og kompas. Eleverne skal kende til principper for korttegning og fremstilling af enkle kort på grundlag af egne undersøgelser. Du skal bruge: ã.rpsdv GHU IºOJHU HW PHG NLWWHW PHQ KYLV VNROHQ har flere, bør de benyttes. Lær eleverne hvordan et analogt kompas virker; at nålen altid peger mod nord, hvis den holdes væk fra magnetisk metal som fx jern. Nogle kompasser har kompasnålen i et væskefyldt kompashus, så den kan bevæge sig frit. Og der er gennemsigtig bundplade med en skala, der angiver SRVLWLRQHU L JUDGHU 3ODGHQ VNDO DOWLG KROGHV VRP RP den lå vandret på et bord. Hele kompashuset kan efterfølgende drejes. Når nålen står stille og peger mod nord, drejes kompashuset, så bogstavet N står over nålens retning. Man kan nu orientere sig og få opklaret, hvor verdenshjørnerne er, men man kan også sigte/navigere mod en bestemt position i grader., GDJ HU QDYLJDWLRQ VHOYIºOJHOLJ RIWH HUVWDWWHW DI *36 PHQ RULHQWHULQJVOºEHUH RJ IULWLGVG\NNHUH EUXJHU ofte traditionelle kompas for at finde vej. Lad eleverne designe en skattejagt - måske for yngre elever - hvor de skriver antal skridt (eller meter) man skal gå i en bestemt position angivet i grader. Man kan samtidig benytte aktiviteten til at afklare, om eleverne har tjek på, at der er 360 grader i en fuld cirkel m.m. Derudover henvises til EMU samt Skoven i skolen, hvor der er mange aktiviteter til orienteringsløb med kort og kompas. SIDE 11

12 6. MÅL TYNGDEKRAFTEN! Målgruppe: Niveau 2+3 Emne: Tyngdekraft Værd at vide, inden du begynder: Tidsbehov: 1 lektion Lokale: Ingen krav Trinmål: Natur/teknik: Fysik/kemi: Eleverne skal undersøge og beskrive hverdagsfænomener. Eleverne skal kunne anvende fagbegreber til at beskrive og forklare fænomener. Du skal bruge: ã 1HZWRQPHWUH NUDIWP OHU IMHGHUY JW WLO 1 ã 6\WU G ã /RGGHU ã %DGHY UHOVHVNURJ PHG VXJHNRS ã 0DJQHWHU ã 9 JW Få eleverne til at undre sig over, hvorfor man falder ned igen efter et hop. Lær dem, at tyngdekraften virker overalt på Jorden. Alt trækker i hinanden, men Jordens enorme masse gør, at den trækker alt ind mod sig. Uden tyngdekraften ville vi svæve frit og ikke mærke eller kunne bestemme vores egen vægt. Vi kan måle kraften i Newton (N) med et newtonmeter. Vis dem nogle newtonmetre og fortæl, at 1 kg trækkes mod Jorden med en kraft på ca. 10 N (i Danmark nærmere bestemt 9,82 N). Kan de måle/aflæse/vise det? Lad dem måle kraft forskellige steder og sammenligne med tyngdekraften på et 1 kg-lod. Det kan være: Hvor stor kraft, (hvor mange Newton (N),) skal der til for at: ã E UH HW NJ ORG" ã WU NNH HW K U DI KRYHGHW" ã WU NNH HQ EDGHY UHOVHVNURJ DI HQ Y J" ã WU NNH HQ PDJQHW DI HW NºOHVNDE" ã ODG HOHYHUQH VHOY ĜQGH S " Bed eleverne ordne deres data ved fx at tage billeder af forsøgene og notere antal N. Saml op på øvelsen ved at sammenligne med tyngden på et 1 kg-lod - altså ca. 10 N. For de ældre elever: SIDE 12

13 7. FORSKEL PÅ DYNAMISK OG STATISK MUSKELSTYRKE! Målgruppe: Niveau 2+3 Emne: Muskler Værd at vide, inden du begynder: Tidsbehov: 1 lektion Lokale: En døråbning Mål: At kunne skelne mellem dynamisk og statisk muskelstyrke. Natur/teknik: Eleverne skal kunne fortælle om menneskets kropsfunktioner. Idræt: Eleverne skal kunne analysere kropslige bevægelser og bevægelsesmønstre. Du skal bruge: Lav først forsøget, når Masseeksperimentet 2013 er udført, da det er en fortsættelse deraf. Lær eleverne, at der er to former for muskelstyrke: Den dynamiske og den statiske. bevægelse. Belastningen er så stor, at vi kun kan måle denne form for styrke med en bevægelse ad gangen. Den slags træning giver styrke. nedenfor og sammenligne resultater med hinanden: ene dørkarm (evt. med en pude i ryggen) og fødderne på en badevægt. Herefter presser personen så hårdt som muligt med Hvad kom vægten op på? Vægten viser den statiske muskelstyrke. Lav et skema med klassens resultater. Er der forskel på drenge/piger? For de ældre elever: Bed dem undersøge, hvad der sker med muskler og fibre under henholdsvis dynamisk og statisk arbejde. Og lad dem finde, demonstrere og forklare andre eksempler på øvelser, der viser hhv. dynamisk og statisk muskelarbejde. SIDE 13

14 8. UDREGN DEN POTENTIELLE ENERGI I HOPPET! Målgruppe: Niveau 3+4 Emne: Energiomsætning Værd at vide, inden du begynder: Tidsbehov: 1 lektion Lokale: Lokale med lidt højere lofthøjde end normalt Trinmål: Fysik/kemi: Matematik: Eleverne skal kunne gøre rede for energiomsætninger. Eleverne skal kunne forstå og benytte variable og symboler, bl.a. når regler og sammenhænge skal vises. Du skal bruge: Sikr dig at eleverne forstår forskel på potentiel energi (beliggenhedsenergi) og kinetisk energi (bevægelsesenergi). Lav først denne aktivitet, når Masseeksperimentet 2013 er udført, da det er en fortsættelse deraf. Selve aktiviteten går ud på at gentage eksperimentet med hoppehøjde fra Masseeksperimentet, men ud fra denne vejledning i stedet: 1. Stil dig med ansigtet mod muren. 2. Sæt det første klistermærke på væggen ud for dine fingerspidser, mens du står med begge fødder på jorden og armene fuldstændig strakte. Mærke A. 3. Bøj i benene, så du står i den position, som du mener, kan give dig det største hop. Og hop så op og sæt det andet klistermærke. Mærke B. 4. Bøj i benene igen, så du står i den position, som du mener gav dig dit hop. Stræk armene og sæt endnu et mærke. Mærke C. Du har nu: Mærke B Mærke A Mærke C B er hoppet A er starten C er bøjede ben Mål afstanden mellem A og C. Mål afstanden mellem B og A. SIDE 14

15 I hoppet er din krop løftet, hvad der svarer til b + h. Du har tilført din krop potentiel energi Epot: Epot P ãjã E K Din masse kaldes m, som du måler på en badevægt i kg. (b + h) regnes i meter. g er tyngdeaccelerationen på 9,82 m/s Udregn den potentielle energi, du har tilført din krop! Den potentielle energi er lagret fra det arbejde, som musklerne i dine ben har udført. Saml op på aktiviteten. Lad eleverne sammenligne egen værdi for Epot med andres i klassen. Kan de se nogen sammenhæng? Ekstra aktivitet 1: Lad eleverne efterfølgende udregne deres muskelkraft i benene som: Fbenmuskel = Epot /b Saml op. Lad eleverne sammenligne egen værdi for Fbenmuskel med andres i klassen. Hvilken sammenhæng kan de få øje på? Ekstra aktivitet 2: Gentag forsøget, men start på en anden måde end den bøjede position. Det betyder, at eleverne skal flytte klistermærke C. De kan fx starte bukkende, stående, på et ben... Hvad kan de konkludere om forskellene på Epot? Og hvad med forskellen på Fbenmuskel? SIDE 15

16 9. HVAD SPISER ELEVERNE? Målgruppe: Niveau 1 +2 Emne: Kost og sundhed Værd at vide, inden du begynder: Tidsbehov: 2-3 lektioner Lokale: Ingen krav Trinmål: Natur/teknik Matematik Eleverne skal kende til enkle regler for sundhed og kunne beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis. De skal desuden kunne sammensætte et sundt måltid. Eleverne skal indsamle, ordne og behandle data samt formidle dette i bl.a. tabeller og diagrammer. De skal kunne gennemføre enkle statistiske undersøgelser. Du skal bruge: ã (W XJHVNHPD WLO KYHU HOHY VH Q VWH VLGH *Kostpyramiden. Der findes flere forskellige, men brug en nyere som denne: Kostpyramiden FDB A) Undersøgelse af kostvaner Aktiviteten sætter fokus på at øge bevidstheden om egen kost. Eleverne har formentlig en overordnet forståelse for, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, selvom det ikke er sikkert, de lever efter det. Derimod er det ikke sikkert, de har nogen fornemmelse af, hvordan det anbefales, at fordelingen af de forskellige madvarer bør være. Brug tid på en drøftelse af, hvad vi regner som sund og usund mad. Kostpyramiden kan bruges til at udvide diskussionen i fht. den generelle anbefalede fordeling. Lad dem derefter udfylde skemaet nedenfor for en uge derhjemme, og arbejd efterfølgende med skemaerne i klassen. Her kan I fx identificere udvalgte sunde fødevarer, som eleverne er særlig glade for, og hvis mængde derfor kan øges, og usunde fødevarer, hvis mængde evt. kan reduceres. Måske SIDE 16

17 kan klassen blive enige om en enkelt sund madvare, som alle fortsætter med, og en enkelt usund, som alle undlader i en given periode. Det giver eleverne mulighed for at forstå, at de selv kan tage ansvar for deres kostvaner. Sund mad Usund mad Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag I matematik vil det være oplagt at arbejde videre med statistik, herunder diagrammer over de forskellige fødeindtag. Eleverne kan fx fremstille et fælles regneark til registrering af indtagne madvarer. Derefter kan materialet bearbejdes til søjlediagrammer. Hvor mange spiser cornflakes, rugbrød osv. i løbet af en uge. Herunder ses et eksempel, men det er selvfølgelig elevernes egne registreringer, der skal stå som madvarer. Anne Bo Christa Dennis Cornflakes Rugbrød Ost Hvidt brød Makrel Pasta Pizza Kartofler Frikadeller Brug evt. også Sundhedsspillet til mellemtrinnet (4.-7. klasse). Det er en del af materialet til Matematikkens Dag - Sund Matematik SIDE 17

18 B) Kostkompasset Du skal bruge: Lær eleverne, at ligesom man kan have et kompas til at vise retning i forhold til, hvor man skal hen, er der udviklet et kompas til at vise retning i forhold til sund levevis. Tal lidt med eleverne om det at anvende ordet kompas på denne måde. Ernæringsrådet anviser 8 kostråd, der indsættes i et sådan kompas Kostkompasset - Spis frugt og grønt 6 om dagen - Spis fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen - Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag - Spar på sukker især fra sodavand, slik og kage - Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød - Spis varieret og bevar normalvægten - Sluk tørsten i vand - Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen 1. Lad eleverne se en visuel præsentation af kostkompasset: forside.htm 3. Lad efterfølgende kostkompasset være udgangspunkt for en uddybende undersøgelse af elevernes kostvaner. Eleverne kan gå på nettet på nedenstående link og tjekke, hvordan de lever op til kostrådene fra Ernæringsrådet. De skal gå ind på test dig selv med kostkompasset øverst til højre 4. Lad dem udarbejde statistik over klassens madvaner og sammenlign med nedenstående oplysninger om danskernes madvaner generelt. Danmarks Fødevareforskning undersøger løbende, hvad danskerne spiser. De foreløbige resultater af disse undersøgelser viser: - 1 ud af 4 følger rådet om at spise 600 g frugt og grønt om dagen. - 1 ud ad 10 følger rådet om at spise g fisk om ugen. - 1 ud af 20 følger rådet om højst at få 10 % af energien fra sukker - 1 ud af 3 følger rådet om højst at få 30 % af energien fra fedt - Omkring halvdelen at de voksne danskere er overvægtige - 1 ud af 4 skønnes at bevæge sig så lidt, at det går ud over deres sundhed og trivsel. Kilde: vejen_leve_sundt.aspx Yderligere inspiration Elevhæfte til 5-6. klassetrin SIDE 18

19 10. HAR ELEVERNE TJEK PÅ DERES MAD? Målgruppe: Niveau Emne: Kost næringsstoffer Værd at vide: I det følgende er oplæg til fire forskellige aktiviteter, så tidsbehovet vil være varierende. Aktiviteterne er: 1. Test af sukkervaner 2. Varedeklarationer 3. Kostråd 4. Fedtenergiberegninger Mål: Natur/teknik: Eleverne skal kunne læse og i store træk vurdere varedeklarationer. Biologi og fysik/kemi: Eleverne skal kunne forklare fødens sammensætning, dens energiindhold og sundhedsmæssige betydning (herunder proteiner, kulhydrater og fedtstoffer). Eleverne skal kunne skelne mellem holdninger og faktuelle udsagn og kunne give eksempler på resultater af nyere forskning, som har betydning for menneskets erkendelse og livsvilkår. Matematik: Eleverne skal kunne sammenligne, opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler. Du skal bruge: Tal med eleverne om næringsstoffer (udvælg detaljeringsgrad afhængig af elevernes niveau): Lad eleverne forstå, at vi skal have tilført energi og vand samt en række andre stoffer, der bruges til opbygning og vedligeholdelse af kroppens celler. Lær dem, at energien får vi fra føden i form nedenstående. Kulhydrater Kulhydrater er kroppens vigtigste og største energikilde. De findes i forskellige former og inddeles ofte efter størrelse. Man skelner mellem : - Monosakkarider (simple molekyler) fx glukose - druesukker - Disakkarider (sammensat af to monosakkarider) fx sukrose almindeligt hvidt sukker Det kan være ret forvirrende for eleverne, at kulhydrater både er det sukker, vi finder i chokoladen, og den stivelse, vi finder i grøntsagerne. Ved at lære dem at læse varedeklarationer og forholde sig til den aktuelle vare, kan de lære at skelne mellem de dårlige og de gode kulhydrater: SIDE 19

20 direkte fra tarmen. og figurerer derfor som basis i den traditionelle kostpyramide. Kulhydrater er opbygget af grundstofferne kulstof (C), ilt (O) og brint (H). Energi: 1 g kulhydrat giver 17kJ Proteiner muskler, skelet, hud, negle m.m. Man skelner mellem: kvælstof (N) og svovl (S). Mennesker har behov for alle de 20 aminosyrer, der findes, men kan selv kun danne de 12. Resten skal vi have tilført med kosten. Det får vi netop ved at spise proteiner, der nedbrydes til aminosyrer i kroppen, så nye proteiner kan dannes. Energi: 1 g protein giver 17kJ Fedt Fedt - eller nærmere fedtstoffer - i vores kost har forskellige roller. Alle giver de meget energi, men nogle indeholder også livsnødvendige fedtsyrer. Man skelner mellem: Fedt er opbygget af grundstofferne kulstof (C), ilt (O) og brint (H) som fedtsyrer (kæder af kulstof, hvortil der er bundet brint og ilt). Her kan eleverne lære at skelne mellem de dårlige og de gode fedtsyrer: findes især i animalsk fedt og mælk (smør og ost). findes især i nødder, majs og fede fisk. De indeholder fedtsyrer, der er nødvendige for os (se er fx afgørende for forebyggelse af hjertekarsygdomme). Energi: 1 g fedt giver 38kJ Aktiviteter 1. Eleverne kan teste deres sukkervaner her: 2. Varedeklarationer Tal med eleverne om, hvordan en varedeklaration er bygget op, og hvad man kan læse ved hjælp af SIDE 20

21 den. - Indhold (ingredienser og tilsætningsstoffer) - Holdbarhed - Mængde - Energifordeling - mv. Når det handler om næringsdeklaration, så lær dem at kigge efter energifordelingen, som ideelt set bør være : Mindst 10 % protein, højst 30 % fedt samt ca. 60 % kulhydrat (ikke fra sukker). Fedt Lad dem medbringe forskellige varedeklarationer - varedeklarationerne. Lad dem indtaste mængden af henholdsvis protein, fedt og kulhydrat i et regneark, så de kan lave cirkeldiagrammer, der viser fordelingen. Lad dem sammenligne de forskellige cirkeldiagrammer, og lad dem sammenligne med den anbefalede energifordeling. (Se desuden aktivitet 4 om energiberegninger) Kulhydrat Yderligere om e-numre: I FDB s skolemateriale Kemien i din hverdag kan de lære mere om e-numre: Kostråd - Lad eleverne finde og undersøge andre kostråd (fx ved hjælp af internettet). Fx stenalderkost, Dukan-kuren mm. Og lad dem diskutere forskelle og ligheder. Hvilke argumentationer er der for de forskellige kure/råd (niveau 3)? - Diskuter, hvordan ny viden inden for naturvidenskaben fx omkring sund kost er medvirkende til, at anbefalinger ændrer sig over tid. Fx har man længe talt om at kaffe er usundt, men nyere forskning viser, at kaffe kan forebygge kræft: Når der så checkes på andre parametre kan man få andre resultater, der viser at kaffe og endda rugbrød - er usundt: - Diskuter, hvordan der kan være forskellige holdninger hos forskerne. Eller forskellige tolkninger af forskernes resultater? Overvej forskellige interessekonflikter, der kan være i spil (forbruger, landbrug, fødevareindustri... ) Diskuter hvilken betydning interessekonflikterne kan have for diverse slankekure mm. Arbejd evt. her med rollespil, hvor disse interessekonflikter indgår Fedtenergiberegninger Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi ikke får mere end 30% af vores energi fra fedt. Det kaldes fedtenergiprocenten. Tal med eleverne om, at det er vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på fedtenergiprocent og fedtprocent, og at der er mange varer, hvor man kun kan se SIDE 21

22 fedtprocenten. Den kan man ikke umiddelbart sammenholde med anbefalingen på 30%. Samlet energi pr 100 g: 795 kj Fedt pr 100g: 18 g Dvs. det er de 18g, der angiver, at denne creme fraiche er Creme fraiche 18% Ser vi nu i stedet på energiprocenten, så ved vi at hvert gram fedt giver 38 kj Dvs. 18 g vil give kj = 684kJ Omregnet til % vil det blive /795 % = 85%. Og det er jo noget ganske andet. Formlen: 9g fedt pr 100g x 38kj x 100 samlet energi pr. 100 g Lad eleverne udføre tilsvarende beregninger på forskellige produkter evt. påståede slankeprodukter - Lad dem evt. gruppevis finde forskellige slankekure og analysere dem med fokus på energifordelingen (forholdet mellem næringsstofferne). Lad dem formidle deres undersøgelser og resultater og diskuter/sammenlign efterfølgende deres opdagelser. De kan evt. anvende denne online beregner: SIDE 22

23 11. KENDER ELEVERNE TIL MUSKLER OG KREDSLØB? Målgruppe: Niveau (1), 2+3, (4) Emne: Muskler og kredsløb Værd at vide, inden du begynder: I det følgende er oplæg til syv forskellige aktiviteter, så tidsbehovet er varierende. Aktiviteterne er: 1. Identificere muskler 2. Gamle lege 3. Blodets vej rundt i kroppen 4. Model af blodkredsløbet 5. Modeller af hjertet og kredsløbet 3XOVP OLQJ 7. Dissektion af svinehjerte Trinmål: Natur/teknik: Eleven skal kunne beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb. Biologi: Eleverne skal kunne forklare sammenhænge mellem muskler, lunger og blodkredsløb under fysisk aktivitet. Matematik: Eleverne skal kunne indsamle, ordne, behandle og formidle data, bl.a. i tabeller og diagrammer. Desuden skal de kunne anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og fortolkning af data samt gennemføre enkle statistiske undersøgelser. Muskler Drøft musklernes funktion, opbygning mm. Detaljeringsgrad afhænger af alderstrin, men lær fx eleverne at det bl.a. er musklerne, der sørger for, at vi kan bevæge os. Muskelcellerne holdes sammen i bundter, der i enderne fortsætter i sener, der hæfter den enkelte muskel på en knogle, så musklen og knoglen kan samarbejde. Udover disse skeletmuskler, der også kaldes tværstribet muskulatur, er der hjertemuskulatur og glat muskulatur. Den glatte muskulatur findes bl.a. omkring tarme og blodkar. Nogle muskler er vi selv herrer over fx skeletmusklerne, som vi kan kontrollere. Andre arbejder af sig selv fx hjertet og den glatte muskulatur, som er uden for vores kontrol. Musklerne har brug for store mængder energi, så i muskelbundterne er der et net af blodkar, der sørger for, at der kan komme ilt og næring til muskelcellerne. Rundt om hvert bundt er der fedthinder til beskyttelse. De fleste muskler sidder sammen to og to en på hver sin side af et led. SIDE 23

24 Aktiviteter 1. Muskelgrupper Lær eleverne de danske navne på de store muskelgrupper. Brug fx illustration fra wikispaces.com/muskelsystemet. Lad eleverne forsøge at identificere, hvilke muskler i benene, de anvender, når de hopper. 2. Få musklerne i spil med forskellige aktiviteter Tal om forskellige sportsgrene - hvilke muskler arbejder mest hvor? Lad eleverne selv mærke efter under leg og tal om, hvilke muskler, der arbejder. Til de yngste kan hentes inspiration i gamle lege fx her: 3. Under lup Lad dem efterfølgende gå på nettet og undersøge, hvordan muskler ser ud mikroskopisk. Herunder et link, men der er andre muligheder. Lad dem selv søge. Lad dem evt. senere studere en rå bøf eller mørbrad under objektglas i mikroskop os. Vi taler om 1-2 mm3 under objektglas evt. med en dråbe vand - skåret på forskellige leder. Eleverne kan sammenligne med netbillederne. Kan de fornemme den tværstribede muskelopbygning? Kan de fornemme de små muskelbundter og fedthinderne? 4.A Blodkredsløbet Lær eleverne at hjertet også er en muskel. Det er ikke en muskel, vi selv kan bestemme over som skeletmusklerne. Hjertet pumper det iltede blod rundt i kroppen. Jo mere ilt hjertet kan pumpe rundt pr minut, jo mere ilt kommer der til musklerne til muskelarbejde. Se fx. Brug tid på hjertes funktion med at pumpe blodet rundt i kroppen samt lungernes funktion med at optage O2 og afgive CO2. 4B. Model af kredsløb Kan eleverne følge pilene på illustrationen ovenfor og sætte egne ord på, hvad der sker, når blodet pumpes rundt? Forstår de forskellen på blå og røde farver, som symbol på henholdsvis det afiltede og det iltede blod? 5. Flere modeller Har skolens naturfagssamling en 3D-model af hjertet, så tag den med til eleverne. Lad eleverne finde flere modeller af hjertet på nettet, så de har en 3-D model, en animation, et filmklip m.m. Diskuter efterfølgende modellerne. Hvordan fungerer de? Hvad er fordele og ulemper ved de forskellige? Er modellerne troværdige? Hvordan forholder eleverne sig til modeller som ovenstående, hvor man jo ikke kan se hele kroppen? Tal med dem om disse modeller, der fremhæver detaljer med henblik på at anskueliggøre væsentlige dele af virkeligheden. Eksempel på animation af hjertet i funktion: svinge inden for et interval, der afgrænses af hvilepulsen og maksimalpulsen. Her gør vi ikke mere ud af maksimalpuls. a. Lad eleverne mærke hjertet slå. Dette kan bl.a. mærkes ved håndleddet og på halsen. Eleverne arbejder sammen parvis en forsøgsperson (F) SIDE 24

25 1. F lægger armen på et bord med håndfladen opad. Gennemsnittet noteres i skemaet. 4. Sammenlign værdierne i klassen. b. Lad eleverne udføre forskellige aktiviteter gerne udendørs - afhængig af fysiske forhold og undersøge, hvor højt deres puls kan komme op. - Udfør hver aktivitet i 3 minutter. - Hvil mellem hver aktivitet, så de er helt tilbage på hvilepuls. Her skiftes, så det er den anden person, der udfører aktiviteten. - Sammenlign i klassen evt. arbejdes her med statistiske deskriptioner (mindsteværdi, størsteværdi, variationsbredde, middeltal mm). Navn Puls Hvilepuls Gåtur Løb X X X X X X X Inspireret af Skoven- i- skolen.dk Svinehjertet minder om et menneskehjerte. Få evt. fat i svinehjerter fra slagteren, så eleverne kan studere hjertet - den muskel, der arbejder hele tiden og ekstra hårdt, når eleverne bliver forpustede. Her ses en dissektion af et svinehjerte: Niveau 3 og 4 kan evt. selv dissekere et svinehjerte parvis. Instruer i brug af skalpel først. Brug fx efter denne anvisning: SIDE 25

26 12. HAR ELEVERNE TJEK PÅ DERES KONDI? Målgruppe: Niveau: Trin (1),2 og 3 Emne: Iltoptagelse og kondition Værd at vide, inden du begynder: Under denne aktivitet lægges op til fem forskellige typer af tests for kondition. Tidsbehov er derfor varierende, men minimum 1-2 lektioner Lokale: Ingen krav Mål: Natur/teknik: Biologi: Idræt: Eleverne skal kunne vælge gode motionsformer. Eleverne skal kunne beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet og muskler. De skal kunne forklare sammenhænge mellem muskler, lunger og blodkredsløb under fysisk aktivitet. Eleverne skal kende til måling af hvile- og arbejdspuls (kende til digitale muligheder i forbindelse med pulsmåling, konditionstest og energiomsætning). Du skal bruge: Aktiviteter: - Fem forskellige konditionstest - Diskussion Efter behov inddrager du relevant teori vedrørende iltoptagelse og kondition. Kondition arbejde, fordi musklerne har brug for øget tilførsel af ilt og næringsstoffer. Hjertet begynder derfor at slå hurtigere for at pumpe blodet hurtigere rundt. Lær dem, at en god kondi er tegn på, at kroppen er god til at optage ilt og sende det ud til musklerne. Et kondital er udtryk for, hvor meget ilt kroppen kan optage i forhold til personens vægt. Konditallet (konditionstallet) er således et udtryk for kroppens maksimale evne til at optage og transportere ilt. God evne til at optage og transportere ilt er lig med god kondition og et højt kondital. Med en god kondition kan man være fysisk aktiv i længere tid (udholdenhed) og med en højere intensitet (kondition). I forbindelse med kondition taler man om maksimal iltoptagelse, som er et udtryk for, hvor mange liter ilt kroppen kan optage pr minut. SIDE 26

27 Iltoptagelse Forklaring for trin 2+3: Forklaring for trin 3: 1. Ilt indåndes (lungerne) 2. Ilten fordeles i kroppen via blodbanen (hjertet) 3. Musklerne forbruger ilten og danner kuldioxid 4. Det iltfattige og kuldioxidholdige blod pumpes atter mod hjertet. 5. Det iltfattige blod pumpes til lungerne 6. Lungerne udskiller CO2 1. Test En meget præcis måling af kondition foregår i et laboratorium, men der er adskillige dagligdags test, man umiddelbart kan udføre. Der ligger mange forskellige muligheder for måling af kondital på nettet. Og konditionen kan testes på mange forskellige måder med fx cykel, løb, step eller gang. Herunder er en del link til forskellige lettilgængelige tests - find den, du mener, matcher dine elever bedst. Eller flere, så de kan sammenligne resultater. Bip-test Denne test har flere navne udover Bip-test bl.a.: Yo-to test, shuttlerun, Bleep-test. Den har mange fordele. Fx kræves der ikke særligt udstyr og man kan let teste mange elever samtidigt. Testen kan downloades her: Coopers løbetest Dette er en simpel test (også kaldet 12-minutter testen), hvor man løber så langt som muligt på 12 minutter. Testen tager højde for alder og køn. Forskellige testmuligheder herunder Borgtesten, som viser oplevet anstrengelse under fysisk aktivitet Steptest Testen er en gradvist stigende arbejdstest, hvor der anvendes en cm bænk til opstigninger. SIDE 27

28 Der angives et tempo fra et computerprogram eller en lydfil. Tempoet bliver gradvis øget, og det gælder om at følge rytmen så længe som muligt. Se introvideo på Pulstest Denne konditest er for nyligt udviklet af danske forskere. Udgangspunktet er, at hvilepulsen falder, når man kommer i bedre form, fordi slagvolumen øges. Jo større afstand mellem hvilepuls og makspuls jo større sandsynlighed for, at man har en høj maksimal iltoptagelse og dermed et højt kondital Afsluttende diskussion Lav en opsamling i klassen, som en konklusion på, hvad de har lært om motion og klassens kondition. Er der en sammenhæng med resultaterne og hvem der dyrker sport, og hvem der ikke gør? Med opmærksomhed på ikke at udstille nogen, kan der måske også samles op på årsager til dårlig kondition og manglende motion - skyldes det afstande til sportsfaciliteter, som Masseeksperimentet berører? Økonomi? Dovenskab? Sygdomme? Eller noget helt andet? Måske en konklusion kan sætte tankerne i gang og initiativer kan iværksættes... SIDE 28