mål MÅL- OG HANDLINGSPLAN FOR ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT

Transkript

1 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT mål 1 og lings hand plan MÅL- OG HANDLINGSPLAN FOR ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT

2 2 MÅL- OG HANDLINGSPLAN

3 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 4 2. FORSKNING 6 3. UNDERVISNING DIALOG MED ERHVERVSLIVET SPROGPOLITIK INSTITUTTETS VÆRDIGRUNDLAG 19

4 4 MÅL- OG HANDLINGSPLAN INDLEDNING Erhvervsøkonomisk Institut blev etableret den 1. juni 2004 ved en sammenlægning af Institut for Regnskab, Institut for Finansiering og Institut for Driftsøkonomi og Logistik. I perioden fra 1. maj 2005 til 1. marts 2009 var faggruppen Informatik en del af instituttet. Siden etableringen af instituttet har vi arbejdet efter den Mål- og handlingsplan, som instituttet vedtog i januar Konkret har vi siden 2005 arbejdet med følgende opgaver: organisering af instituttet, herunder etablering af forskningsgrupper, udpegning af uddannelseskoordinatorer, etablering af fælles ph.d.-miljø, omlægning af sekretærernes arbejdsopgaver til specialistfunktioner, etablering af en fælles database for alle instituttets eksterne undervisere samt etablering af intranettet BS-Inline. systematisk arbejdet med besættelse af ledige stillinger, hvilket har bevirket en vækst i antallet af nye videnskabelige medarbejdere, samtidig med at staben af medarbejdere, der er rekrutteret inter- nationalt, er steget fra 2 i 2005 til 16 ved udgangen af arbejdet målrettet på at opnå flere og bedre publikationer i anerkendte internationale peer-reviewed tidsskrifter gennemført en række temadage og egentlige kurser med emnet Academic Writing med henblik på at ruste instituttets forskere til at blive bedre til at publicere internationalt i de allerbedste tidsskrifter etablering af CORAL som forskningscenter i Logistik/SCM og ARC som forskningscenter i regnskab indgået forskerskolesamarbejder inden for regnskab med udvalgte skandinaviske universiteter reform af vores fagudbud på HA, der bl.a. har betydet en ny struktur med faglig progression og sammenhæng, modernisering af faget Indledende Driftsøkonomi, hvor virksomheden også betragtes i et forsyningskædeperspektiv, integration af IT samt PC-eksamen

5 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT 5 revision af vores kandidatlinjer, herunder omlægning til engelsksproget undervisning samt en total revision og omlægning af vores cand.merc.aud.-linje mht. struktur og afvikling, ligesom vi har designet uddannelsen således, at den også henvender sig til deltidsstuderende. Også vores kandidatlinjer i økonomistyring og logistik/scm er helt nydesignede. systematisk arbejdet med ansøgninger om eksterne bevillinger, hvilket har resulteret i en markant stigning i modtagne eksterne bevillinger. Hovedparten af de målsætninger, vi formulerede tilbage i 2005 er blevet nået, og der er derfor behov for en ny Mål- og handlingsplan. Hensigten med dette notat er at beskrive en Mål- og handlingsplan for Erhvervsøkonomisk Institut (BS) for de kommende 3 år ( ). Udgangspunktet for denne Mål- og handlingsplan er, at vi på BS skal fastholde at være en god arbejdsplads for os selv som medarbejdere og samtidig levere produkter i form af forskning, undervisning og dialog med omverdenen, hvor kvalitet vægter højere end kvantitet. Kun ved fortsat at sætte en høj standard for fagligheden, vil disse mål kunne nås. Denne Mål- og handlingsplan er konsistent med den overordnede strategi for Aarhus Universitet og Handelshøjskolen. Samtidig forsøger Mål- og handlingsplanen at tage hensyn til de forandringer, der sker i universitetsverdenen fra institutionel side. Væsentligst er her Danske Universiteters nøgletal for forskning, indførelsen af en bibliometrisk model for forskningskvalitet, forslag til fordeling af basismidler på baggrund af kvalitetskriterier og ikke mindst den nye eksamensbekendtgørelse med krav om kompetencebeskrivelser af vores uddannelser.

6 6 MÅL- OG HANDLINGSPLAN FORSKNING Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB) lægger i sin ASB Strategi vægt på, at man ønsker at producere fremragende forskning, der er anerkendt og synlig i det internationale forskningssamfund, og som samtidig er relevant og kommunikeret til virksomheder, organisationer og samfund, samt danner grundlag for et højt fagligt niveau i vores uddannelser. BS vil i de kommende 3 år bidrage positivt til, at ASB kan fremstå som en skarp profileret og anerkendt international forskningsinstitution. Det er instituttets målsætning at publicere 2,0 artikel pr. forskningsårsværk i 2010, 2,5 artikel i 2011 og 2,5 artikel i 2012 inden for bibliometriens engelsksprogede tidsskrifter. at mindst 30% af de publicerede engelsksprogede artikler er publiceret i bibliometriens gruppe 2 tidsskrifter. MÅLSÆTNINGER OG TILTAG 2.1. FORSKNINGSPRODUKTION Instituttet havde ikke i sin tidligere Mål- og handlingsplan kvantitative mål for sin forskningsproduktion, idet vi først og fremmest ønskede at fokusere på den modningsproces, der var nødvendig mht. at få instituttets forskere gjort bevidste om, at forskningen skal være international og rettet mod de bedste peerreviewed tidsskrifter. Med etableringen af CORAL og ARC som forskningscentre er der opstillet kvantitative mål på hhv. 2,0 og 2,5 artikel pr. forskningsårsværk. Det vil derfor være nærliggende at formulere et overordnet mål for instituttets forskningsproduktion. Denne målsætning gælder for instituttet som helhed. Konsekvensen for den enkelte medarbejder er, at det forventes, at man over en 4 årig periode publicerer mindst 4 artikler i bibliometriens engelsksprogede tidsskrifter, og at man først og fremmest forsøger at publicere sine artikler i gruppe 2 tidsskrifter INTERNATIONALT FOKUS I FORSKNINGEN Et vigtigt indsatsområde for instituttet er at sikre, at så mange af instituttets forskere som muligt bliver i stand til at offentliggøre deres forskning internationalt, dvs. i form af publikationer i anerkendte internationale peerreviewed tidsskrifter og ved anerkendte internationale peer-reviewed konferencer.

7 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT 7 at alle medarbejdere med forskningsforpligtelse mindst 1 gang om året deltager med et forskningspapir på en anerkendt international peer-reviewed konference inden for det relevante fagområde. For at sikre at ASB bliver en anerkendt international forskningsinstitution, er det vigtigt, at medarbejdere ved BS foruden forskningsformidlingen i form af internationale publikationer og konferencepræsentationer også deltager i forskningssamarbejder internationalt. Det kan f.eks. være i form af forskningsprojekter og co-authorships, medlemskab af faglige organisationer, tidsskriftsredaktioner og udenlandske forskningsråd, at medarbejdere fungerer som referees ved tidsskrifter, deltager i bedømmelsesudvalg vedrørende ph.d. og videnskabelige stillinger og fungerer som medlemmer af programkomitéer ved konferencer etc. at videnskabelige medarbejdere med forskningsforpligtelse skal deltage aktivt i internationalt forskningssamarbejde. En mulighed for at opnå en stærk international profilering af ASB og instituttet er ved, at medarbejdere på BS arrangerer større internationale forskningskonferencer. Således var ASB vært for den europæiske EARNet konference inden for revision i Der er instituttets målsætning, at vi hvert 4. år afholder en international forskningskonference inden for et af instituttets fagområder. Konkret vil vi i 2010 være vært for EFMA konferencen i finansiering, der afholdes på ASB PH.D.-UDDANNELSEN OG FORSKERSKOLER For yderligere at styrke instituttets internationale forskningsprofil samt for at sikre den fremtidige rekruttering af faste medarbejdere skal instituttet satse målrettet på ph.d.- uddannelsen såvel med hensyn til rekruttering af ph.d.-studerende som med hensyn til aktivt at medvirke til at skabe en god ph.d.- uddannelse for vores ph.d.-studerende. Instituttet har p.t. 15 ph.d.-studerende, hvoraf 1 er erhvervs-ph.d. studerende. Det er instituttets målsætning altid at have en høj bestand af ph.d.-studerende. at der sker en vækst i antallet af ph.d.-studerende med henblik på at kunne bidrage til ASB s strategi om en forøgelse af antallet af ph.d.-studerende. Denne vækst skal ske gennem en stigning i antallet af eksterne bevillinger. Dette mål skal bl.a. ses i sammenhæng med instituttets initiativer i retning af at opnå flere og større eksterne bevillinger, jf. punkt 2.5.

8 8 MÅL- OG HANDLINGSPLAN Det er vigtigt for instituttet at sikre, at de ph.d.-studerende, som vi rekrutterer, kan tilbydes kompetent vejledning på højt internationalt niveau. Dette er en forudsætning for, at vores ph.d.-studerende kan gennemføre deres studium på den normerede tid. Etablering af og deltagelse i forskerskoler ses som en vigtig opgave for instituttet. Forskerskoler er fortrinsvis med til at systematisere undervisningsudbuddet af ph.d.-kurser, hvilket sikrer et ensartet højt niveau på de kurser, vore ph.d.-studerende skal følge som en del af deres studium. Hertil kommer, at instituttet skal satse på at tiltrække førende internationale forskere inden for forskellige fagområder med henblik på at afholde ph.d.-kurser såvel lokalt på instituttet som i forskerskoleregi. Inden for fagområdet Finansiering har instituttet i flere år deltaget i den nationale Forskerskole i Finansiering, og for nylig er der etableret et forskerskolenetværk inden for fagområdet Regnskab sammen med Handelshøjskolen i Bergen og Gøteborg Universitet. I Logistik afholdes der lejlighedsvist ph.d.-kurser af såvel CORAL s egne medlemmer som af gæsteforskere fra udenlandske universiteter. Det er instituttets målsætning at fastholde sin deltagelse i ph.d.- skole samarbejder og løbende sikre, at vore ph.d.-studerende får tilbud om relevante ph.d.- kurser på højeste akademiske niveau som led i deres ph.d. uddannelse. Konkret vil hver af instituttets 3 forskningsgrupper udbyde eller deltage i udbud af mindst 2 ph.d.-kurser pr. år. Instituttet er opmærksomt på, at der kan tilbydes nye fleksible muligheder for ph.d.-studerende. Således var BS det første institut, der indgik aftale med en 4+4 ph.d.- studerende, der færdiggjorde sin afhandling i 2007, og p.t. har vi ph.d. studerende. Tilsvarende vil vi sætte fokus på markedsføringen af forskningspraktikordningen, ligesom vi allerede i 2007 etablerede den første Master Class inden for Logistik/SCM. Det er instituttets målsætning at sætte fokus på rekrutteringsprocessen af ph.d.-studerende bl.a. gennem intensiv markedsføring af forskningspraktikordningen på cand.merc. og ved etablering af master classes.

9 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT GÆSTEFORSKERPROGRAM BS har igennem flere år haft en meget stor gæsteforskeraktivitet. Således har vi gennemsnitligt 1 udenlandsk gæst pr. uge. Formålet med de udenlandske gæstebesøg, der varierer fra 1-2 dage og op til 1 år, omfatter bl.a. deltagelse i forskningsseminarer, temadage, undervisning, afholdelse af ph.d. kurser eller egentlige mentorbesøg. Således har vi p.t. 2 visiting professors, der fungerer som mentorer, hvor der er indgået 3-årige kontrakter. Det er instituttets målsætning at videreføre den store gæsteforskeraktivitet, som vi hidtil har praktiseret, finansieret ved eksterne bevillinger med henblik på at skabe et levende forskningsmiljø med idéudveksling EKSTERNE BEVILLINGER Igennem den seneste tid er der rettet større fokus mod, at universiteterne i højere grad end tidligere skaffer eksterne bevillinger udover STÅ og forskningsbevillinger, ligesom konkurrencen om de offentlige midler bliver skærpet i de kommende år. Instituttet vil derfor motivere alle forskningsmedarbejdere til systematisk at søge forskningsstøtte bredt hos såvel offentlige som private institutioner og fonde enten enkeltvis eller som forskningsgrupper, ligesom instituttet vil stille de nødvendige ressourcer til rådighed for at hjælpe forskningsmedarbejdere med ansøgninger etc. Eksterne bevillinger opfattes her bredt i form af forskningsrådsbevillinger, bevillinger fra AUFF, private fonde etc. at eksterne bevillinger skal gives høj prioritet i fremtiden med henblik på, at vi opnår flere og større eksterne bevillinger. Således vil der ved den årlige MUS blive stillet krav om, at alle medarbejdere med forskningsforpligtelse mindst hvert 2. år søger om eller deltager i en ansøgning om ekstern forskningsstøtte. at der opnås nye eksterne bevillinger på kr. 5 mio. i 2010, på kr. 7,5 mio. i 2011 og på kr. 10 mio. i 2012.

10 10 MÅL- OG HANDLINGSPLAN BÆREDYGTIG VÆKST GENNEM INNOVATION Instituttet ønsker at bidrage til ASB s indsatsområde om etablering af et tværfagligt tema inden for bæredygtig vækst gennem innovation. I det omfang instituttets forskning har relevans for temaet, vil vi deltage og bidrage. Det er instituttets målsætning at deltage i og bidrage til et tværfagligt tema om bæredygtig vækst gennem innovation. Konkret ønsker instituttet at bidrage med forskningsprojekter inden for ruteplanlægning og CO2 samt bæredygtig investering RESEARCH PORTFOLIO I forbindelse med den årlige medarbejderudviklingssamtale (MUS) udarbejder alle medarbejdere med forskningsforpligtelse en Research Portfolio, der bl.a. beskriver afsluttede, igangværende og påtænkte forskningsprojekter. Denne Research Portfolio danner baggrund for fastlæggelse af den enkelte forskers eget benchmark for sin forskning. at hver enkelt medarbejders forskningsindsats måles op imod et årligt aftalt individuelt benchmark baseret på medarbejderens Research Portfolio, der danner baggrund for eventuelle omfordelinger mellem de arbejdsopgaver, som ligger på instituttet. Sådanne omfordelinger vil bl.a. også basere sig på medarbejderens Teaching Portfolio.

11 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT REKRUTERING I løbet af de første 4 år af instituttets levetid er det lykkedes at få besat rigtig mange ledige stillinger, således at den nuværende stillingsramme stort set er udnyttet. at stillingsrammen som udgangspunkt skal være udnyttet, og at evt. ledige stillinger opslås kontinuerligt. at stillingsopslag af faste videnskabelige stillinger sker internationalt og som brede opslag med henblik på at rekruttere de bedste forskere. MSO-professorater opslås dog med speciel fokus på de særlige opgaver, der skal varetages. Bedømmelsesudvalgene skal være repræsenteret af internationalt anerkendte forskere. For alle nyansættelser vil der blive stillet krav om et internationalt fokus i forskningen. Således skal alle ph.d.-afhandlinger skrives på engelsk og bestå af self-contained artikler, og ved besættelse af adjunkt- og post.doc.- stillinger prioriteres forskningspotentialet. Ved besættelse af faste stillinger på lektor og professorniveau vil der blive lagt vægt på, at ansøgere kan dokumentere en høj forskningsindsats på internationalt niveau, har erfaring med forskningsledelse og har en positiv record mht. at opnå eksterne bevillinger samt har gode undervisningsmæssige kvalifikationer.

12 12 MÅL- OG HANDLINGSPLAN UNDERVISNING I ASB s Strategi ønsker man at udbyde og udvikle eftertragtede og erhvervsrettede heltids- og deltidsuddannelser på et højt niveau såvel nationalt som internationalt. ASB prioriterer at hæve kvaliteten i vores uddannelser snarere end at øge antallet af studerende. Det skal ske gennem en sikring af fastlærerdækningen og dermed forskningsbaseringen samt ved at indføre screeningsprocedurer for nye studerende. MÅLSÆTNINGER OG TILTAG 3.1. UNDERVISNINGSAKTIVITET Målsætningen for instituttets undervisning er, at den skal være forskningsbaseret, fagligt upto-date, og struktur- og organiseringsmæssigt moderne med inddragelse af IT og moderne undervisnings- og evalueringsformer. Instituttet vil løbende evaluere de uddannelser, som instituttet udbyder, og forbedre og tilpasse disse til de krav og ønsker, som samfundet og aftagervirksomhederne har. En medarbejder med forskningsforpligtelse skal som tommelfingerregel undervise i mellem 1 og 3 fag svarende til 10 til 15 ECTS samt løbende være vejleder på 6 til 10 hovedopgaver. Hertil kommer eksamensaktiviteter og ad hoc undervisningsaktiviteter, der kan være svære at planlægge. Den samlede undervisningsnorm er p.t. 610 AT. Det er op til hver enkelt medarbejder at sikre, at vedkommende ikke påtager sig yderligere undervisningsforpligtelser. at den enkelte medarbejder ikke skal undervise væsentligt ud over normen, der p.t. udgør 610 (1.220) AT, som en beskyttelse af medarbejderens forskning. Kravet om at der maksimalt kan overføres 100 timer til det efterfølgende undervisningsår fastholdes.

13 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT REVISION AF EKSTISTERENDE UDDANNELSER Instituttet ønsker at sikre, at vores uddannelser hele tiden er up-to-date og fagligt relevante i forhold til de krav, som vores aftagere stiller, samt at sikre, at uddannelserne afspejler den nyeste forskning. Det er instituttets målsætning løbende at evaluere vore uddannelser og fag med henblik på at sikre, at disse til enhver tid afspejler en faglig standard på linje med sammenlignelige uddannelser nationalt og internationalt og samtidig er i overensstemmelse med de krav, som vores aftagervirksomheder stiller. Konkret vil uddannelseskoordinatorerne mindst 1 gang om året afholde møde med de respektive aftagerråd for vore kandidatlinjer med henblik på at sikre en dialog om udviklingen af linjerne. Det er instituttets målsætning løbende at kvalitetssikre vores kandidat- og HD-uddannelser samt HA fag med henblik på at sikre, at uddannelserne til enhver tid er ubetinget akkrediteret. Konkret vil de faglige miljøer mindst 1 gang om året gennemgå uddannelsernes fagsammensætning og indhold FASTLÆRERDÆKNING ASB ønsker at sikre kvaliteten i sine uddannelser bl.a. gennem en målsætning om en vis fastlærerdækning. Således ønsker man en fastlærerdækning på min. 70 % på kandidatlinjer og 50 % på bacheloruddannelserne. Det er instituttets målsætning at sikre en fastlærerdækning på vores kandidatlinjer på minimum 70 % og en fastlærerdækning på vores samlede udbud af bachelorfag på minimum 50 % NYE UDDANNELSER ASB har netop gennemført en omfattende HA reform, hvor instituttet har spillet en betydelig rolle såvel med hensyn til re-design af eksisterende fag som bidrag til ændringer i HA strukturen. Hertil kommer, at instituttet ønsker at prioritere HA valgfag højt, fordi disse i høj grad er medvirkende til at rekruttere studerende til vores kandidatlinjer. Det er instituttets målsætning at udbyde en attraktiv HA valgfagspakke bestående af mindst 2 valgfag (svarende til min. 10 ECTS) inden for hvert af instituttets 3 fagområder.

14 14 MÅL- OG HANDLINGSPLAN Af nye tiltag vil instituttet arbejde på udvikling af en Master i Finansiering med fokus på finansiel ledelse. Vi mener at, der er et marked for en efteruddannelse på masterniveau til den finansielle sektor, der som sektor bruger dobbelt så mange penge på efter- og videreuddannelse som gennemsnittet af alle sektorer. Det er instituttets målsætning at udvikle og udbyde en Master i Finansiering. Som bidrag til ASB s fokusering på et tværfagligt tema om bæredygtig vækst gennem innovation har instituttet allokeret faste ressourcer til udviklingen af en full-time MBA i bæredygtighed. Det er instituttets målsætning at bidrage til udviklingen af og undervisningen på en full-time MBA i bæredygtighed EKSTERNE UNDERVISERE Instituttet har en forholdsvis stor undervisningsbyrde, idet knap halvdelen af alle erhvervsøkonomiske kandidatstuderende på ASB og mere end 2/3 af alle HD 2. dels studerende er tilmeldt vores uddannelser. Det er derfor klart, at vi er nødsaget til at benytte os af mange eksterne undervisere. I 2008 har eksterne undervisere tilsammen undervist mere timer hos os, og ved udgangen til 2009 er i alt 69 eksterne undervisere tilknyttet instituttet. Det er en meget stor udfordring at kvalitetssikre disse eksterne undervisere, hvilket der stilles krav om i forbindelse med akkrediteringer. Instituttet ønsker at sikre en høj kvalitet af vores eksterne undervisere, hvilket gøres gennem en række forskellige tiltag. Disse omfatter bl.a., at der kun ansættes undervisere, der har en kandidatuddannelse, og som ofte har relevant erhvervserfaring i forhold til de fag, de skal undervise i. Desuden gennemfører vi løbende studenterevalueringer, ligesom vi jævnligt er i dialog med underviserne mht. hvilke typer af opgaver, de ønsker at løse for os. Hertil kommer, at vi årligt arrangerer lærermøder på de respektive uddannelser, hvor de bl.a. bliver ajourført med hensyn til aktuelle ændringer på uddannelsesområdet, karakterbekendtgørelse etc. at de eksterne undervisere skal have en høj kvalitet, og at de føler en tæt kontakt til instituttet. Vi vil derfor fortsat afholde lærermøder på de enkelte uddannelser, ligesom vi kvartalsvis vil udsende et nyhedsbrev, der fortæller om aktuelle forhold på ASB og instituttet samt informerer om relevante uddannelsesmæssige forhold.

15 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT IT-UNDERSTØTTET UNDERVISNING OG EVALUERING Det er instituttets mål, at det undervisningsforløb, som vores studerende skal gennemgå, skal afspejle den virkelighed, vi lever i. Det betyder, at vi vil fastholde og udbygge den integrering af IT og PC'er, som vi har på stort set alle vores uddannelser, i det omfang det er relevant. Samtidig vil instituttet arbejde på at modernisere evalueringsformen i de enkelte undervisningsforløb for at sikre, at den måde vi evaluerer på, er fornuftig og afspejler den virkelighed, som vores studerende vil opleve, når de starter deres karriere i erhvervslivet. Skriftlige og mundtlige eksaminer kan være velegnede til nogle undervisningsforløb, men i nogle tilfælde vil projektlignende eksamensformer evt. med inddragelse af IT-relaterede værktøjer være mere virkelighedsnære. at arbejde med alternative undervisnings- og eksamensmodeller med henblik på at opnå en optimal kombination af faglig indlæring og fleksibilitet under hensyntagen til de tekniske muligheder, som vi har TEACHING PORTFOLIO For at sikre at instituttets undervisere til stadighed er up-to-date med den nyeste pædagogiske udvikling, vil instituttet generelt støtte og motivere undervisere til løbende at gennemgå pædagogisk kompetenceudvikling. Den teaching portfolio, som alle undervisere i dag udarbejder til deres MUS, giver et godt grundlag for en diskussion af den enkelte medarbejders undervisningssituation. at der i forbindelse med den enkelte medarbejders MUS årligt sættes fokus på aktuelle behov for pædagogisk udvikling EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE På ASB har den enkelte underviser mulighed for at påtage sig undervisning på efter- og videreuddannelsesområdet i ASB Executive regi. Det drejer sig om HD og masteruddannelser. Men for at sikre, at instituttet kan leve op til ASB s ønskede fastlærerdækninger, vil undervisning på ASB Executive som udgangspunkt ikke kunne medtages under den normerede undervisningsforpligtelse. Når ASB s ressourceallokeringssystem igangsættes, forventes det, at der generelt bliver et større pædagogisk råderum, herunder større fleksibilitet mht. alternative evalueringsformer.

16 16 MÅL- OG HANDLINGSPLAN Det er instituttets målsætning også for efter- og videreuddannelsesområdet, at undervisningen skal være forskningsbaseret og fagligt up-to-date. Af hensyn til at kunne fastholde den ønskede fastlærerdækning på instituttets bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser, kan en medarbejders normerede undervisningsforpligtelse kun anvendes til dækning af ASB Executive aktiviteter efter særlig aftale med institutlederen. Instituttet ser dog gerne, at instituttets medarbejdere underviser på ASB Executive uden for deres normerede undervisningsforpligtelse. Da en sådan undervisning i så fald vil være en fritidsaktivitet, tilbyder ASB, at aktiviteten honoreres kontant. For sådanne aktiviteter gælder dog ASB s loft på 500 AT, og det er vigtigt for instituttet at sikre, at loftet på 500 AT overholdes som en beskyttelse af medarbejderens forskning.

17 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT DIALOG MED ERHVERVSLIVET Instituttet prioriterer forskningsformidling højt ikke kun i form af videnskabelige publikationer, men også i relation til det danske samfund. Instituttet har en dynamisk hjemmeside, der løbende beskriver de aktiviteter, som instituttet har, ligesom det er vigtigt, at instituttets medarbejdere deltager i den offentlige debat. at vi i forbindelse med international publicering, der kan have en selvstændig interesse for dansk erhvervsliv, også formidler disse forskningsresultater i form af korte dansksprogede artikler til danske tidsskrifter med henblik på at få BS og ASB anerkendt som en seriøs forskningsinstitution indenlands. at instituttets medarbejdere bidrager til og deltager i den offentlige debat omkring aktuelle erhvervsøkonomiske fagområder. Det er instituttets målsætning fortsat at arrangere temadage om aktuelle erhvervsøkonomiske problemstillinger, hvor akademia og erhvervsliv kan mødes.

18 18 MÅL- OG HANDLINGSPLAN SPROGPOLITIK I henhold til ASB s sprogpolitik har ASB dansk som første sprog og engelsk som andet sprog. Det betyder, at ASB ledes og administreres på dansk, men ASB er forpligtet til at kommunikere på såvel dansk som engelsk til medarbejdere og studerende. Da instituttet fortsat ønsker at rekruttere medarbejdere internationalt, er det nødvendigt at sikre, at de administrative opgaver, der skal varetages af faste videnskabelige medarbejdere, også kan varetages af faste medarbejdere med en anden nationalitet end dansk. at udenlandske medarbejdere, der ansættes i faste stillinger på lektor- og professorniveau, tilegner sig danskkundskaber inden for en overskuelig periode, således at disse medarbejdere bliver i stand til at varetage administrative opgaver på instituttet på lige fod med medarbejdere, der har dansk som modersmål. Konkret betyder dette, at medarbejdere, der er rekrutteret internationalt på junior-niveau, i løbet af deres midlertidige ansættelse skal tilbydes deltagelse i danskkurser i et sådant omfang, at de bliver i stand til at læse og forstå dansk med henblik på at få de nødvendige danskforudsætninger til at kunne blive ansat i en fast stilling. at alle internationalt rekrutterede medarbejdere tilbydes deltagelse i danskkurser med henblik på, at de bliver i stand til at læse og forstå dansk.

19 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT INSTITUTTETS VÆRDIGRUNDLAG I Aarhus Universitets strategi ønsker man en professionel og sammenhængende ledelse, herunder at have en sammenhængende, brugervenlig og effektiv administration, der understøtter universitetets formål og aktiviteter. Heri ligger at ledelsen skal være åben, synlig og motiverende. På BS vil vi fastholde den værdibaserede ledelsesform, som har været praktiseret igennem de seneste 4 år. Udgangspunktet for ledelsen af BS er Frihed under ansvar. De værdier som vi gerne vil fremhæve er: gensidig forpligtelse til ris og ros respekt for hinandens personlighed og faglighed, hvor dette ikke strider mod vores fælles værdier vores faglige og personlige kompetencer udvikles og udnyttes bedst muligt vi arbejder sammen som et hold (team) fælles opgave at undervise vores studerende (ikke mine/dine studerende) yde og stille krav til teamet forpligtelse/ret til at give og modtage hjælp. lydhørhed over for kollegers forslag til forandringer. Udgangspunktet er, at der er stor tillid til den enkelte medarbejder, der får uddelegeret ansvar og beføjelser, og hvor det til gengæld forventes, at medarbejderens handlinger præges af sund fornuft og økonomisk ansvarlighed med udgangspunkt i det fælles værdigrundlag. Samtidig forventes det, at medarbejderen tager ansvar og udviser initiativ. at den enkelte underviser tager ansvar for - i samarbejde med uddannelseskoordinatorerne - at sammensætte sin undervisningsportefølje under afvejning af egne interesser samt instituttets behov og prioriteringer.

20 20 MÅL- OG HANDLINGSPLAN Medarbejdertilfredshed spiller en afgørende rolle for, at instituttet kan fungere optimalt med hensyn til de opgaver, som vi skal løse. at der i vores personalepolitik sker en differentiering, der tilgodeser den enkelte medarbejders styrker og svagheder, karriereplaner, arbejdsopgaver og individuelle målsætninger. BS praktiserer, at der er mulighed for individuelle fordelinger mellem forskning, undervisning og dialog. Det er instituttets målsætning at have en transparent proces i forbindelse med ansættelse af nye kolleger. Alle eksisterende medlemmer af de respektive forskningsgrupper inviteres til at overvære forskningsseminarer og gæsteforelæsninger med ansøgere, ligesom de efterfølgende inddrages i beslutningen om, hvorvidt den pågældende ansøger skal ansættes. at sabbat skal anvendes til en ekstraordinær forskningsindsats. Det betyder, at hvis der foreligger en konkret plan for et forskningsophold, der indebærer en ekstraordinær forskningsindsats, vil sabbat som udgangspunkt blive bevilget, uanset om medarbejderen har opfyldt reglen om, at sabbat tidligst kan bevilges hvert 9. semester. Det afgørende er, at vi vurderer, at sabbat vil bidrage til en ekstraordinær forskningsindsats, der giver et signifikant forskningsløft til instituttet og den pågældende medarbejder. Den enkelte medarbejder kan desuden, efter aftale med institutlederen, planlægge et ekstra sabbatsemester (evt. i forlængelse af et sædvanligt sabbatsemester) ved at akkumulere undervisning forud for den ekstraordinære sabbat, således at medarbejderens undervisningsforpligtelse er opfyldt.

21 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT 21 Det er instituttets målsætning at tilbyde fleksible arbejdspladser for alle medarbejdergrupper, herunder hjemmearbejdspladser. at den administrative support til undervisning og forskning hele tiden skal udvikles, således at forskere og undervisere skal bruge så lidt tid som muligt på administrative opgaver, der ofte kan løses bedre af de administrative funktioner. Det er instituttets målsætning fortsat at afholde årlige MUS forskudt 6 måneder i forhold til medarbejderens fødselsdag med henblik på at sikre størst mulig medarbejdertilfredshed og kompetenceudvikling.

22 22 MÅL- OG HANDLINGSPLAN AU ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET

23 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT 23

24 er om hv is er ki v nss øk tit on ut ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET FUGLESANGS ALLÉ 4 DK-8210 ÅRHUS V