Kapitel V. KVALITATIVE ASPEKTER 5.1. Kvalifikationer og certificering 5.2. Erhvervslæreruddannelsen 5.3. Uddannelses- og erhvervsvejledning

Transkript

1 Kapitel IV. STYRING OG FINANSIERING 4.1. Styring og administration Styring og administration af EUD- og AMU-uddannelserne Rådgivningsstrukturen Erhvervsskolerne Arbejdsmarkedsuddannelsernes styringssystem Det samlede beslutningssystem 4.2. Finansiering af erhvervsuddannelserne De offentlige udgifter Skattefinansiering Finansiering fra kollektive fonde Finansiering af de erhvervsrettede efteruddannelser Tilskud fra EU s Socialfond Kapitel V. KVALITATIVE ASPEKTER 5.1. Kvalifikationer og certificering 5.2. Erhvervslæreruddannelsen 5.3. Uddannelses- og erhvervsvejledning Kapitel VI. TENDENSER OG PERSPEKTIVER 6.1. Indledning 6.2. Reform af de tekniske erhvervsuddannelser 6.3. Livslang læring 6.4. Nyt parallelt kompetencesystem for voksenuddannelser 6.5. Det 21. århundredes uddannelsesinstitutioner 6.6. Internationaliseringen og EU s betydning BILAG Bilag 1: Forkortelser og akronymer Bilag 2: Relevante institutioner og organisationer Bilag 3: Kilder Bilag 4: Definition af nogle centrale begreber Bilag 5: Seneste tiltag

2 Kvalitative aspekter 5.1. Kvalifikationer og certificering De erhvervsrettede uddannelser i Danmark er karakteriseret ved, at uddannelserne afsluttes med prøver. Der udstedes enten svendebreve eller uddannelsesbeviser i tilknytning til erhvervsuddannelserne eller kursusbeviser, eksamensbeviser eller certifikater knyttet til efter- og videreuddannelserne. Disse prøver sikrer den landsdækkende merit, og uddannelserne har i langt de fleste tilfælde den altafgørende arbejdsmarkedsgodkendelse, idet arbejdsmarkedets parter inden for de forskellige fag, brancher og sektorer selv har fastsat eller har haft medindflydelse på formuleringen af uddannelsernes mål og fastsættelsen af prøveformer Styringen af de erhvervsrettede uddannelser involverer i høj grad arbejdsmarkedets parter, som hermed også spiller en central rolle i sikringen af det faglige niveau gennem medvirken i regelfastsættelsen og kontrol af eksaminer og prøver. Dette gælder især inden for AMU-systemet samt i tilknytning til de faglige dele af erhvervsuddannelserne under Undervisningsministeriet De modulopbyggede AMU-uddannelser er tilrettelagt således, at de enkelte moduler selvstændigt giver kompetence, men samtidigt skal kunne fungere som adgang til efterfølgende moduler med henblik på opbygning af en stadigt stigende kompetence. Til de deltagere, der har gennemført en kortere kompetencegivende AMU-uddannelse (normalt ikke af længere varighed end 6 uger) tilfredsstillende, udsteder uddannelsesstedet et uddannelsesbevis, som beskriver de kvalifikationer, deltageren har opnået. Beviset giver selvstændig erhvervskompetence. Samtidig kan beviset enten direkte eller i kombination med erhvervsbeskæftigelse give deltageren adgang til videre AMU-uddannelse eller give standardmerit til de ordinære erhvervsuddannelser. Det er normalt de faglige efteruddannelsesudvalg, der udformer beviserne. Er der tale om sammenhængende uddannelsesforløb, udsteder uddannelsesstedet samtidig et uddannelsesbevis for hver af de faglige AMU-uddannelser, som indgår i forløbet, og som er gennemført i deres helhed I Undervisningsministeriets regi fastsættes reglerne af ministeriet, dog med partsindflydelse inden for visse dele af CVT-udbuddet på handelsskoler og tekniske skoler. Som oftest afsluttes uddannelserne med eksamen under medvirken af eksterne censorer Der er mulighed for godskrivelse af arbejdserfaringer som meritgivende inden for en række uddannelser, både i AMU-systemet, i voksenerhvervsuddannelserne og i uddannelser under Åben Uddannelse Efteruddannelse i privat regi medfører normalt ikke anerkendte eksaminer eller certifikater. Der er dog ved at blive etableret sådanne åbninger i leverandørsystemet, at private udbydere vil kunne gennemføre uddannelse og afholde prøver på lige fod med offentlige uddannelsesinstitutioner. Kapitel V Kvalitative aspekter

3 Der er nogle centrale udfordringer i den måde, den samlede efter- og voksenuddannelse er opbygget på i Danmark. Ikke mindst hvis målsætningen om livslang læring skal realiseres. For at skabe større sammenhæng i den rige flora af voksenuddannelser i Danmark, har undervisningsministeren i oktober 1996 fremlagt et debatoplæg vedr. en eventuel etablering af et nyt parallelt kompetencesystem for voksenuddannelser (jf. afsnit 6.4) med henblik på snarlig lovgivning. Formålet hermed er at give de voksne på arbejdsmarkedet samme muligheder som de unge for at påtage sig nye job- og uddannelsesmæssige udfordringer. Fremover skal voksne mennesker kunne få anerkendt såvel erhvervsmæssig erfaring som kursusdeltagelse og personlige kvalifikationer og derved opnå en egentlig studieog jobkompetence. Arbejdsmarkedets parter vil blive inddraget i arbejdet og skal være med til at fastsætte mål for de praktiske færdigheder samt vil komme til at spille en central rolle i godkendelsen af den erhvervede erhvervserfaring Erhvervslæreruddannelsen En videreuddannelsesmulighed er at uddanne sig til arbejdet som erhvervsskolelærer, idet der ikke i Danmark er specifikke uddannelser, der fører frem til funktionen som erhvervsskolelærer. Det typiske er, at der først gennemføres en faglig uddannelse, og at den uddannede efter minimum 5 års relevant erhvervserfaring beslutter sig til at blive lærer på en erhvervsskole. Det betragtes som en væsentlig kvalitet ved de danske erhvervsuddannelser, at mere end halvdelen af lærerne ved de tekniske skoler og AMU-centrene har en baggrund som faglærte arbejdere, der gennem pædagogisk grund-, efter- og videreuddannelse kvalificerer sig til lærerjobbet. Dette betyder, at samspillet mellem skoleundervisning og virksomhedsoplæring i vekseluddannelsessystemet får bedre vilkår, og det indebærer også, at skoledelen i højere grad er i stand til at tage et praktisk, konkret udgangspunkt i de arbejdsfunktioner, eleverne skal kvalificere sig til at varetage Erhvervslæreruddannelsen varetages af Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL), som er en selvejende institution under Undervisningsministeriet. Uddannelsen foregår ved DEL s 3 regionale afdelinger og omfatter såvel den grundlæggende pædagogiske uddannelse som fagligt-pædagogiske efter- og videreuddannelser. Den grundlæggende læreruddannelsen er nyformuleret i 1997 i form af en ny studieordning på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 677 af 12. Juli 1996, som udgør den fælles ramme for alle lærere ved handelsskoler, tekniske skoler og AMU-centre Ved starten på en ansættelse som erhvervsskolelærer gennemføres en pædagogisk grunduddannelse, pædagogikum, der er opbygget som en vekseluddannelse med alternerende teorimoduler og praktisk undervisning under vejledning af en erfaren lærer ved ansættelsesskolen. Den teoretiske del af pædagogikum omhandler en række temaer inden for pædagogik, psykologi og didaktik. Undervisningen finder sted under en høj grad af deltagerstyring og anvendelse af projektarbejdsformen. Der afsluttes med en større skriftlig opgave, udarbejdet individuelt eller på gruppebasis, og den mundtlige teoriprøve tager udgangspunkt i denne opgave. Det

4 Kvalitative aspekter er karakteristisk, at den teoretiske del er meget snævert forbundet med og tager sit udgangspunkt i praktiske problemstillinger. Den teoretiske del af pædagogikum har for deltageren en samlet varighed svarende til 14 uger på fuld tid. Den praktiske del har for deltageren en varighed svarende til 4 uger på fuld tid Gennem fælles mål for de enkelte temaer sikres det, at indholdet i de teoretiske og praktiske dele af uddannelsen integreres. Den erhvervspædagogiske teori og dens begreber bruges til at forstå og reflektere over, hvad der sker i praksis, og til at vejlede i praksis. Deltageren får gennem arbejdet med autentiske undervisnings- og læreropgaver i praktikdelen også mulighed for teoretisk præget refleksion, dvs. at bearbejde de praktiske erfaringer teoretisk På såvel teori- som praktikdelen forudsættes det, at deltagerne aktivt inddrages i den nærmere planlægning, tilrettelæggelse af indhold og valg af arbejdsformer. Den praktiske del af pædagogikum finder normalt sted på den skole, hvor lærerkandidaten allerede har påbegyndt sit job som lærer. I starten følger kandidaten sin vejleders lektioner og overtager gradvis selv undervisningen. Vejleder og kandidat drøfter tilrettelæggelsen af undervisningen og evaluerer bagefter forløbet. Vejledningsperioden, normalt 150 timer, afsluttes med prøven i praktisk undervisningsfærdighed, hvor kandidaten under overværelse af en censor først gennemfører en selvstændigt forberedt lektion og bagefter redegør for den pædagogiske baggrund for sin adfærd. DEL udsteder eksamensbevis for bestået pædagogikum. Pædagogikumuddannelsen betales via taxametrene til erhvervsskolerne og er gratis for deltagerne, som modtager normal løn fra deres skoler under uddannelsen Erhvervsskolelærernes efter- og videreuddannelser omfatter en lang række varierede uddannelsestilbud, som enten er alment pædagogisk/psykologiske eller fagdidaktiske kurser. I løbet af det sidste tiår er der foregået en markant strukturomlægning af disse efteruddannelser, idet vægten klart forskydes fra traditionelle, formaliserede kurser mod skolebaseret udviklings- og konsulentbistand. Skolerne formulerer selv behovene og rekvirerer ydelser på et frit marked, hvor DEL er én blandt mange udbydere Denne ændring er blevet understøttet ved etablering af nye allokeringsmekanismer i Undervisningsministeriet fra omkring 1990, hvor ressourcer til læreruddannelse er blevet flyttet fra læreruddannelsesinstitutionen DEL ud til erhvervsskolerne, som så selv kan disponere over disse midler. Dette har resulteret i en udvikling, hvor erhvervsskolerne i højere grad planlægger personalets løbende udvikling og kvalificering ud fra ønsket om at øge organisationens kollektive kompetence. Traditionelle kurser er derfor ikke det rigtige svar. Generelt er lærerkvalifikationsudviklingen blevet styrket herved, og efteruddannelsen er i høj grad blevet efterspørgselsstyret. Arbejdet med en konkret skoles specifikke behov er blevet det centrale felt, og nye undervisningsprincipper som f.eks. action learning er blevet introduceret i de seneste år. Endvidere spiller pædagogisk forsøgs- og udviklingsarbejde, ofte organiseret i et samarbejde mellem en erhvervsskole og DEL, en meget stor rolle som led i den fortsatte lærerkvalificering. Kapitel V Kvalitative aspekter

5 Fra 1997 er der som en ny videreuddannelsesmulighed for erfarne lærere etableret en pædagogisk diplomuddannelse i erhvervspædagogik. Denne uddannelse, der udbydes i et samarbejde mellem Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse og Danmarks Lærerhøjskole, kvalificerer til arbejdet med planlægning, ledelse og udvikling af uddannelser og undervisning inden for erhvervsuddannelsesområdet. Diplomuddannelsen er en overbygning på en eksisterende læreruddannelse og forudsætter 2 års relevant erhvervserfaring samt erfaringer fra og indsigt i erhvervsuddannelsesområdet. Uddannelsen indeholder i alt 4 moduler: kvalifikationer og kompetencer helhedsorientering, tværfaglighed og læringsmiljø systemkendskab erhvervspædagogisk udviklingsarbejde Den erhvervspædagogiske diplomuddannelse udbydes som deltidsuddannelse over 2 år under Lov om Åben Uddannelse. Det samlede omfang er et studieårsværk. Uddannelsen giver adgang til en pædagogisk kandidatuddannelse ved universitetet med fuld merit svarende til det første studieår. Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik er et meget væsentligt skridt mod en øget professionalisering af erhvervslærerfunktionen i Danmark I Danmark findes der ingen»training of trainers«programmer, hvor de oplæringsansvarlige i virksomhederne uddannes til at varetage funktionen som vejleder/instruktør for lærlinge. Selv om ca. 2/3 af den samlede læretid i de grundlæggende erhvervsuddannelser foregår med praktisk oplæring i den virksomhed, som lærlingen har tegnet kontrakt med, er der i Danmark ikke tradition for en sådan uddannelse Uddannelses- og erhvervsvejledning I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om uddannelses- og erhvervsvejledning af 21. november 1990 tilrettelægger skolerne selv uddannelsesog erhvervsvejledningen med hensyn til form, indhold, organisering, personale mv. Formålet med uddannelses- og erhvervsvejledningen på erhvervsskolerne er, at den enkelte elev/studerende bliver i stand til at træffe kvalificerede valg forud for og i løbet af uddannelsen med henblik på tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet og med henblik på senere erhvervs- og uddannelsesmuligheder. Endvidere at den enkelte elev får bistand til at løse uddannelsesmæssige, personlige og sociale problemer i relation til uddannelsessituationen. Skolerne skal sikre, at der gennemføres vejledning for potentielle elever og for alle de elever, der går på skolen, uanset uddannelsesretning Vejledningen kan foregå som kollektiv-, gruppe- og individuel uddannelses- og erhvervsvejledning. Ved individuel og personlig vejledning i erhvervsuddannelserne og i de erhvervsgymnasiale uddannelser anvender skolerne fastansat personale

6 Kvalitative aspekter lærere, der har gennemgået en supplerende vejlederuddannelse. På erhvervsskolerne bruges relativt flest vejledningsressourcer på ungdomsuddannelserne. Skolens andre lærere vejleder i forbindelse med den almindelige undervisning. 113 Erhvervsuddannelsernes første skoleperiode (jf. afsnit ) skal give eleven en grundig og bred indføring i ét eller flere uddannelsesområder, således at eleven blandt andet ved afprøvning af evner og interesser får et godt grundlag for at vælge anden skoleperiode i uddannelsen. Erhvervs- og uddannelsesvejledningen gives dels ved vejledningssamtaler med de enkelte elever, dels ved undervisning I en del af uddannelserne indgår der»vejledningselementer«i form af kollektiv vejledning, og som en del af fagene, f.eks. viden om arbejdsmarkedsforhold og det at skrive en ansøgning. Vejledningen er således en integreret del af undervisningen. Hertil kommer, at det fortsat gælder, at lærerne på erhvervsskolerne har arbejdet i erhvervslivet normalt 5 år inden ansættelsen, hvilket giver et branchekendskab, der på de tekniske skoler blandt andet bruges til at skaffe praktikpladser Endelig kan skolerne vælge at bruge flere af midlerne i taxameteret til vejledningsopgaver. (Taxameteret er et bloktilskud, der gives for hver årselev). Disse midler bruges ofte, når det drejer sig om»åbent-hus«arrangementer eller opsøgende arbejde. Det er fastsat i bekendtgørelsen, at vejlederne skal indgå i et hensigtsmæssigt samarbejde med de øvrige lokale og regionale vejledningssystemer Den individuelle og personlige vejledning varetages af vejlederne for de ressourcer, der som et obligatorisk minimum skal bruges på det. For den enkelte tekniske skole beregnes mindsteforbruget som antallet af årselever gange 4,9 arbejdstimer. For handelsskolen udregnes det også ud fra antallet af årselever, men ganges med faktoren 3,45. Typisk arbejder læreren som vejleder ca. 800 timer om året, hvilket er et timetal, som svarer til knap en halv lærerstilling. Det mindste antal timer for funktionen er Vejledningen varetages af godt 600 vejledere (fordelt med lidt over halvdelen på de tekniske skoler, resten på handelsskolerne), generelt lærere på skolen, ansat efter de gældende regler om lærerkvalifikationer. På handelsskolerne er kønsfordelingen af vejledere omtrent ligelig. På de tekniske skoler er 80 % af vejlederne mænd, 20 % kvinder. Det svarer i begge tilfælde til fordelingen af elever. Cirka 90 % af vejlederne har gennemført en vejlederuddannelse. Uddannelsen gennemføres ved DEL og er organiseret som en vekseluddannelse bestående af en teoretisk del og praktisk vejledningsarbejde. Den teoretiske del omfatter ca. 400 timer fordelt over to år med følgende indhold: Vejledningsteori og -metodik, uddannelsessystemet, erhvervsliv og arbejdsmarked, og vejledningens rolle og funktion. Sideløbende med uddannelsen fungerer læreren som vejleder i praksis Uddannelsen munder ud i et afslutningsprojekt, hvor deltageren selvstændigt eller i samarbejde med andre deltagere arbejder med en vejledningsfaglig problemstilling Kapitel V Kvalitative aspekter

7 114 efter eget valg. Projektet afsluttes med en rapport, der danner grundlag for et forsvar for projektet og en diskussion af væsentlige problemstillinger inden for uddannelsens samlede indhold. DEL udsteder et eksamensbevis, når deltageren har bestået den afsluttende prøve. Efteruddannelsen af uddannelses- og erhvervsvejledere foregår dels i RUE s (Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning) regi, dels i DEL s regi Ved samtlige AMU-centre finder der kursistvejledning sted i forbindelse med indskrivning på uddannelsesstedet. Herudover er vejledning i vid udstrækning integreret i undervisningen på de enkelte uddannelser. I 1996 blev der indført et nyt program,»individuel kompetenceafklaring«(se afsnit ), som er et afklaringsog vejledningsforløb af op til 3 ugers varighed bestående af 3 elementer: 1) studie- og uddannelsesvejledning, 2) teknisk faglig afklaring i værksteder og 3) alment faglig afklaring af færdigheder. I forlængelse heraf udarbejdes en uddannelsesplan baseret på den enkeltes forudsætninger og behov. Der afsættes ikke særskilte ressourcer til vejledning Der eksisterer ingen speciel grunduddannelse rettet mod vejledere ved AMU. Ifølge retningslinjer for»individuel kompetenceafklaring«er den enkelte skole ansvarlig for, at de faglærere, der varetager vejledningen, er i besiddelse af de nødvendige kvalifikationer (se afsnit ). De regionale (voksen)vejleder-uddannelser er relevante tilbud til AMU-vejledere. Hertil kommer den nye voksenvejlederuddannelse under Åben Uddannelse Livslang læring og tilbagevendende uddannelse er temaer, som dominerer den arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske debat. Hvis sådanne strategier skal have succes, er det nødvendigt at styrke vejledningen af voksne. Voksenvejlederuddannelsen er etableret af Undervisningsministeriet og udbydes fra 1999 som led i en samlet plan for tilbagevendende uddannelse. Uddannelsen har til formål: at de studerende opnår indsigt i voksenvejledningens teori og praksis at de studerende opnår forudsætninger for at varetage og udvikle voksenvejledning under skiftende vilkår og i forskellige sammenhænge at de studerendes faglige og personlige udvikling fremmes gennem selvstændigt arbejde med uddannelsens indhold og gennem deltagelse i forskellige arbejds- og samarbejdsformer. Uddannelsen henvender sig til personer, der vejleder eller påtænker at vejlede voksne om uddannelse og erhverv. Der forudsættes en ungdomsuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer, 2 almene fag på C-niveau (se afsnit ) og mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Voksenvejlederuddannelsen, der udbydes under Lov om Åben Uddannelse (se afsnit ), er en modulopbygget heltids- eller deltidsuddannelse svarende til 1 års fuldtidsstudium. Ved uddannelsens afslutning udstedes eksamensbevis.