Kvalitetsrapport og udviklingsplan Fjelsted Harndrup Skole
|
|
- Marianne Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsrapport og udviklingsplan Fjelsted Harndrup Skole
2 Pædagogiske processer Kvalitetsrapport Fra udviklingsplan Helhed og sammenhæng Sundhed med omtanke, inklusion, IT, skoleintra og elevplaner Alle 5 indsatsområder er beskrevet senere i kvalitetsrapporten. Helhed og sammenhæng 09/10 og 10/11 At eleverne oplever helhed og sammenhæng omkring læring og skolegang. egen Teamsamarbejde omkring de enkelte klassetrin samt fagteamsamarbejde og indskolingsteamsamarbejde. Resultater. Evalueres på personalemøder. Teamsamarbejdet betyder, at eleverne oplever, at lærergruppen tager hånd om både faglige og sociale problemstillinger omkring den enkelte elev men også om hele klassen. Fagteamsamarbejdet styrker den røde tråd i fagene, således at eleverne også her oplever større sammenhæng. Indskolingsteamet fordrer sammenhæng på tværs af klassetrin. Eleverne oplever sammenhænge omkring læring og skolegang. Evalueringskultur og arbejdet med elevplaner 09/10 10/11 Målet er at bruge evalueringen som grundlag for elevernes videre læring og mål. egen Vi evaluerer ved hjælp af test fra specialpædagogisk forlag på hvert klassetrin i både dansk og matematik. *Se testoversigt i slutningen af rapporten. Derudover tester vi elever, der har specielle behov. Der anvendes også portefølje og logbøger samt løbende samtaler. Vi anvender de obligatoriske nationale test, som udleveres ved en skolehjemsamtale.
3 Vi anvender elevplaner. Vi har 2 elevsamtaler og 2 skolehjem samtaler hvert år. Specialcentret har dialogmøder med lærerne og skolelederen, hvor testene evalueres. Elevplaner udleveres inden skole/hjemsamtalen i foråret og danner udgangspunkt for en dialog, som er det bærende princip i skole/hjemsamarbejdet. Resultater. Det styrker den tidlige indsats, når vi har en struktureret plan. Der evalueres i slutningen af skoleåret, som grundlag for næste skoleårs planlægning. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse At eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse og er med til at stille mål op. egen Eleverne inddrages ved elevsamtaler, som danner grundlag for skolehjemsamtalerne. Derudover er der løbende samtaler mellem elever og lærere. Eleverne bliver inddraget i at sætte faglige og sociale mål op i elevplanerne. Der evalueres ved samtaler, spørgeskemaer, logbøger, portfolio mm. Resultater. Eleverne tager medansvar for egen læring. Der evalueres ved slutningen af skoleåret sammen med elever og team. egen Samarbejde skolehjem, herunder inddragelse af elevplaner At udvikle skolehjemsamarbejdet Der er 2 skole/hjemsamtaler om året, hvor SFO deltager i samtalerne i indskolingen. Eleverne/forældrene får en elevplan inden samtalen om foråret. Planerne understøtter dialogen ved samtalerne, hvor selve dialogen er højst prioriteret. Som værktøj til elevplanerne anvendes E-
4 planer. Elevplaner både værktøjet og den pædagogiske anvendelse - er ved at blive videreudviklet Der bliver evalueret i teamene og fælles ved slutning af skoleåret Resultater. Der er plads til dialogen til skolehjemsamtalerne. Vi har undersøgt andre elevplanværktøjer, men holder stadig fast i E- planer, da det lever op til vores krav som et understøttende værktøj til dialogen. Selvvalgte lokale indsatsområder egen Sundhed med omtanke - Kost og bevægelse Sætte fokus på sund kost og bevægelse Vores skole har været med i projektet sundhed med omtanke. Vi har gennem dette projekt arbejdet med kost- og bevægelsespolitik. Vi har arbejdet med at videreudvikle skolebodens tilbud samt været med i get moving. Resultater. Eller: Hvornår det påregnes at virkningen vil kunne vurderes. En del af en har været deltagelse i sundhedsprofiler Sortimentet i skoleboden lever op til kostrådenes anbefalinger Vi har lavet en fast løbetur rundt om skolen, som eleverne bliver sendt ud på de fleste elever dagligt. Kostpolitikken er lavet færdig sammen med børnehaven Regnbuen. Bevægelsespolitikken er næsten færdig. Skoleboden har gennem initiativ fra elevrådet yderligere fået lavet en aftale med Gelsted Brugs om at købe et måltid mad 2 gange om ugen. Især fredag er der mange elever, der køber mad. Mange flere elever drikker enten vand eller mælk. Et af fokuspunkterne i kostpolitikken. Eleverne har overvejende sunde madpakker med. egen Inklusion At eleverne inkluderes både fysisk, socialt og læringsmæssigt Personaleudvikling Forsøg med kønsopdelt undervisning Fokus på undervisningsmaterialer i forhold til indlæringsmetoder Videreudvikling af specialundervisningen Evalueres i teamene, fagteamene og fælles ved slutningen af skoleåret
5 Resultater. Personalet har i 09/10 samlet fået undervisning i videnskabsteori og pædagogiske metoder ved Jørgens Slot. I 10/11 har det samlede personale arbejdet med klasserumsledelse sammen Helle Bjerresgaard Der er indkøbt konkrete materialer, som kan anvendes både ude og inde. Vores børnehaveklasseleder har taget en sproglig vejleder uddannelse. Hun har været sproglig vejleder i 1. og 2. Klasse. Vores børnehaveklasseleder har været på AKT 1 og AKT 2. Hun videndeler med resten af personalet. Nogle gange er det kun små fif, der skal til. Kønsopdelt undervisning er godt i perioder afhængig af sammensætningen i klasserne og det enkelte fag. I forbindelse med arbejdet med klasserumsledelse er der afprøvet mange forskellige tiltag. Nogle af tiltagene er mere langtidsholdbare en andre og nogle virker bedre i nogle klasser end andre. egen IT Alle får junior PC kørekort Personaleudvikling ved små kurser og videndeling Eleverne undervises i emnerne i junior PC kørekortet. egen junior PC kørekort koordinator er tovholder i projektet. Personalet har gennem små kurser fået kendskab til flere værktøjer. De videndeler derudover også med hinanden på teammøder. Eleverne bruger flere IT værktøjer til emner og projekter Projektet er godt i gang, men ikke afsluttet. Eleverne har lært mange delelementer i junior PC kørekortet. PC-kørekort koordinatoren har udviklet brugsanvisninger til personalet. Skoleintra Implementere personaleintra, elevintra og forældreintra Der har været afholdt workshop for personalet 4 gange i løbet af skoleåret. Det blev præsenteret på forældremøder. Der blev sendt forældrebreve hjem. På hvert workshopmøde blev der evalueret på hvor mange der bruger det, og hvordan det bliver brugt. Personalet bruger kalender, beskedsystem og booking mere og mere Forældrene og elever kommer mere og mere i gang. I de yngste klasser er forældrenes brug af skoleintra ved at nærme sig
6 100% Vi kontakter jævnligt de forældre, der ikke er på. Elevplaner Vi vil gerne have et godt værktøj, hvor der ikke skal skrives så meget, men et værkstøj der understøtter en god dialog på skolehjemsamtalerne. egen Vi undersøger andre elevplansværkstøjer. Vi evaluerer hvert år efter elevplanerne har været sendt hjem. Forældrene virker tilfredse med vores værkstøj Vi beholder det værktøj, vi har, da vi pt. ikke har fundet noget bedre. Det vi har e-planer er der udviklet på, så det lever endnu bedre op til vores krav. Sammenfattende helhedsvurdering Vurdering af skolens faglige niveau Vores elever får et rigtig godt fagligt udbytte af undervisningen, som den er tilrettelagt. Der tages hensyn til demografi og rammer i tilrettelæggelsen. I store træk følger de nationale test landsgennemsnittet. De fleste elever trives rigtig godt. Derudover bliver der sat stor fokus på elevernes følelsesmæssige og sociale kompetencer. Tilbagemeldinger fra overbygningsskolen er positive. Vores elever falder fint ind, både fagligt og socialt. 3 største udfordringer i 09/10 og 10/11 Skolestrukturdebat (lukningstruet, klassesammenlægninger, 7. klasse flyttet til overbygningsskole, fællesledelse med Brenderup) Økonomiske udfordringer herunder en for lav gennemsnitsløn, ekstra udgifter til barsel, serviceledernednormering, energiprojektet med uigennemsigtige beregninger En manglende procedure for skoleplacering for tilflyttere/plejebørn fra specialtilbud fra andre kommuner
7 Pædagogiske processer Udviklingsplan Helhed og sammenhæng 11/12 og 12/13 At eleverne oplever helhed og sammenhæng omkring læring og skolegang. egen Fortsættelse med det, der er beskrevet for tidligere år. Lave et mellemtrinsteam. Pædagogiske dage, hvor der er fælles fodslaw på dagsordenen. Bruge uderummet/naturen i undervisningen. Børneunivers. Evalueres på personalemøder. slutevaluering At eleverne trives og opnår en god læring. Slutevaluering ved skoleårets afslutning. Evalueringskultur og arbejdet med elevplaner 11/12 og 12/13 egen Målet er at bruge evalueringen som grundlag for elevernes videre læring og mål. Vi evaluerer ved hjælp af test fra specialpædagogisk forlag på hvert klassetrin i både dansk og matematik. *Se testoversigt Derudover tester vi elever, der har specielle behov. Der anvendes også portefølje og logbøger samt løbende samtaler. Vi anvender de obligatoriske nationale test, som udleveres ved skolehjemsamtalen. Vi anvender elevplaner. Vi har nu kun 1 elevsamtale og 1 skolehjemsamtale hvert år. Specialcentret har dialogmøder med lærerne og skolelederen, hvor testene evalueres. Elevplaner udleveres inden skole/hjemsamtalen og danner udgangspunkt for en dialog, som er det bærende princip i skole/hjemsamarbejdet. Det styrker den tidlige indsats, når vi har en struktureret plan. Der evalueres i slutningen af skoleåret, som grundlag for næste skoleårs planlægning.
8 *Oversigt over test på Fjelsted Harndrup Skole Dansk 0.klasse KTI tegneprøve efterår og forår DLB- kendskab (Dansk lyd og bogstavprøve) forår 1.klasse IL-basis gruppeprøve OS64 i maj 2.klasse OS64 i november OS120 i maj Nonordstest fra DVO Nationale test Staveprøve 3. klasse OS120 i november SL60 i maj Staveprøve 4. klasse SL60 i november SL40 i maj Nationale test Staveprøve 5. klasse SL40 i november Læs 5 Staveprøve Matematik Evalueringsmateriale som tester de faglige mål MAT 1 MAT 2 MAT 3 Nationale test MAT 4 MAT 5 6. klasse TL-1 Nationale test Staveprøve MAT 6 Nationale test Herudover bruger vi i dansk læsemåleren fra Jørgen Frost og har indkøbt læsemesteren i 2011, som er læsekurser tilpasset læsemåleren. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse At eleverne inddrages i undervisningens tilrettelæggelse og er med til at stille mål op. egen Eleverne inddrages ved elevsamtaler, som danner grundlag for skolehjemsamtalerne. Derudover er der løbende samtaler mellem elever og lærere. Eleverne bliver inddraget i at sætte faglige og sociale mål op i elevplanerne. Der evalueres ved samtaler, spørgeskemaer, logbøger, portfolio mm. Eleverne tager medansvar for egen læring. Der evalueres ved slutningen af skoleåret sammen med elever og team.
9 egen Samarbejde skolehjem, herunder inddragelse af elevplaner At udvikle skolehjemsamarbejdet. Der er 1 skole/hjemsamtale om året, hvor SFO deltager i samtalerne i indskolingen. Eleverne/forældrene får en elevplan inden samtalen. Da vi kun har en samtale er det planen, at de primært skal afvikles i februar/ marts. E-planerne understøtter dialogen ved samtalerne, hvor selve dialogen er højst prioriteret. Som værktøj til elevplanerne anvendes Eplaner. Det er vores hensigt, at udtalelsen fra de nationale test helst skal afleveres til forældrene inden eller ved skolehjemsamtalerne, så forældrene kan stille spørgsmål til dem. Det skal evalueres i teamene og i slutningen af skoleåret især betydningen af nu kun at have 1 samtale om året. Vi skal være opmærksomme på om 1 samtale er nok, og hvad vi evt. sætter i stedet. Det skal evalueres i teamene og i slutningen af skoleåret især betydningen af nu kun at have 1 samtale om året. egen Inklusion At eleverne inkluderes både fysisk, socialt og læringsmæssigt. Bevare klassen som elevernes sociale ståsted. Det er vigtigt for inklusionen for mange af eleverne, at der er en fast struktur. Vi vil fortsat arbejde med klasserumsledelse, cooperativ learning, kønsadskilt undervisning, holddannelse med tilknytning til klasserne. Derudover også social pædagogisk støtte på enkelt elever i klasser samt 2-lærerordninger i hele klasser. Vi vil arbejde med fælles fodslaw Vi vil lave gode overgange for nye elever i form af overleveringsmøder og er Vi vil videreudvikle specialcentrets måder at arbejde på, så det kan understøtte arbjedet omkring inklusion. Evalueres i teamene, fagteamene, specialteamet og fælles ved slutningen af skoleåret Vi var meget optagede af Jørn Nielsens foredrag. Han kom med konkrete eksempler, som allerede bliver brugt. Vi ser frem til diplomuddannelse af en lærer, samt lederuddannelse og de kommende værktøjer.
10 Selvvalgte lokale indsatsområder Tysk i 6.a Vi er i samarbejde med Brenderup Skole startet med tysk i 6.a. Målet er at få en mere glidende start på faget tysk i en tidligere alder. Bruge uderummet/naturen i undervisningen At eleverne lærer på andre måder flere læringsstile i spil bredere faglighed At eleverne bevæger sig/bruger kroppen mere oplever/lærer gennem handlinger og får en dybere forståelse af natur og miljø egen I alle fag skal vi tænke naturen og uderummet som en del af læringsmiljøet. Det skal meldes ud til forældrene at vi har fokus på at bruge uderummet/naturen i undervisningen som et udviklingsprojekt. Det skal udvikles ved evaluering og videndeling på teammøder og fagteammøder samt lokale udviklingsmøder i oktober og februar Eleverne får flere direkte oplevelser større forankring i lokalområdet lettere at bevare koncentrationen, når de bevæger sig mere. Der er flere kompetencer i spil Det skal evalueres ved skoleårets afslutning. Evalueringen skal bruges til at udvikle videre på brug af uderummet/naturen i undervisningen. egen Fælles fodslaw Sikre at personalet har fælles betingelser og rammer, det kan agere indenfor i forhold til håndtering af elever og i forhold til læringsmiljøet Vi har lokaleudviklingsmøder med emner som frikvarterer, mobiltelefoner, traditioner, faglige ekskursioner, videndeling mm. Vi vil evaluere i slutningen af skoleåret Eleverne mærker den fælles holdning. Vi vil evaluere i slutningen af skoleåret.
11 Børneunivers Vi vil kunne fastholde og styrke Den Røde Tråd i børnenes liv fra 0-14 år. Styrke fællesskabet på vores matrikel. egen Vi skal sammen med Regnbuen og SFO en finde ud af, hvad vi hver især kan bidrage med til fællesskabet og Den røde Tråd, finde fælles målsætning og værdier. Vi arbejder på, at dagplejen kan få dagplejehus på skolen Vi vil reflektere og evaluere undervejs for at sikre vi udvikler et godt koncept Børn og personale skal trives godt. Evaluere efter et år profil Det vil vi være kendt for! Vi vil være kendt for vores 4 værdier Demokrati og medansvar Faglighed Trivsel Fællesskab Fjelsted Harndrup Skole skal være et trygt sted at være og et godt sted at lære Vores profil er bevægelse og sund kost Vi har 3 lektioner i idræt på alle klassetrin Eleverne er ude at løbe i små pauser Til skolernes motionsdag løber mange elever mere end 15 km. Vi deltager i fælles kommunal idræt, aktiv rundt i Danmark, alle cykler mv. Vi har en bevægelses politik på vej Vi har en skolebod, hvor sortimentet lever op til kostrådene Eleverne kan købe mad over nettet 2 dage om ugen Vi har en kostpolitik Vores 4 værdier er nedskrevet i en folder med uddybende forklaringer og handlinger. De tages op hvert år i pædagogisk råd De er vedlagt kvalitetsrapporten her. Se de næste sider.
12 Leveregler i alle klasser henholdsvis for elever og forældre Hvert efterår tager skolebestyrelsen levereglerne op på forældremøder og ved skolestart i klasserne alle børn er alles børn Kendskab giver venskab I året 10/11 er vi blevet arbejdsmiljø certificeret. Det har været en spændende proces. Det er godt, at arbejde struktureret med arbejdsmiljøet, men det er meget tidskrævende og et stort dokumentationsarbejde. Det har til gengæld lettet vores fremtidige arbejde og det sikrer vi når rundt i alle hjørner. Vi er godt tilfredse med, at vi har et godt kendskab til alle vores elever. Vores elever trives og er glade for at gå i skole. Vores personale trives, hvilket vores trivselmeterundersøgelse også viste. Vi skal arbejde mere med skriftlighed og PR Ikke styrbare påvirkninger er for lave gennemsnitslønninger og et energiprojekt, hvor forudsætningerne er uklare. En ændring kunne være at el, vand, varme blev centraliseret. Det ville spare al den tid, der går med at beregne aconto og afregninger for institutionerne. De 4 værdier er beskrevet på de følgende sider
13 Demokrati/medansvar På Fjelsted Harndrup Skole vægter vi demokrati og medansvar, idet vi opfatter disse værdier som grundlæggende for at kunne fungere sammen som mennesker. Vi støtter og udvikler demokrati og medansvar ved: at træffe bevidste valg at dialogen er det bærende i dagligdagen at være ansvarlige at være bevidste om, at handlinger altid medfører konsekvens at være tolerante at bidrage til fællesskabet Derfor: arbejder vi med Trin for Trin lader vi elever have et medansvar for skoleboden arbejder vi med elevrådet drøfter og udarbejder vi leveregler i fællesskab med forældrene og eleverne melder vi tydeligt ud om vores forventninger til forældresamarbejdet sender vi nyhedsbreve og skolens blad Hyben hjem er der et formaliseret og forpligtende samarbejde mellem børnehave, SFO og skole På Fjelsted Harndrup Skole betyder det, at: læreren har ansvaret for undervisningen, eleverne medansvar for udbyttet.
14 Fællesskab På Fjelsted Harndrup Skole vægter vi fællesskabet. Det at være sammen at være en del af noget, der er større end én selv er nemlig forudsætningen for, at den enkelte kan føle tryghed og samhørighed samt vise respekt for andre. Vi støtter og udvikler fællesskabet ved: at arbejde med tolerance at arbejde med sociale kompetencer at bibeholde klasseprincippet i skolen Derfor: har vi i løbet af året forskellige former for fællessamlinger på skolen arbejder vi med anderledes uger, hvor eleverne kan undervises og være sammen på tværs af årgange og klasser har vi venskabsklasser afholder vi uformelle sociale arrangementer med børn og forældre er forældre velkomne til at komme på besøg og deltage i den almindelige undervisning samarbejder skolens personale i teams opkvalificerer personalet hinanden gennem fagteams og vidensdeling
15 Trivsel På Fjelsted Harndrup Skole opfatter vi god trivsel som grundlæggende for den enkelte elevs udvikling. Trivsel er derfor en forudsætning for, at læring kan finde sted. Vi støtter og udvikler trivsel ved: at mødes af og med tillid at prioritere sund kost og bevægelse at skabe trygge rammer at have overskud til at tage del i fællesskabet med andre Derfor: viser vi gennem vore handlinger anerkendelse over for den enkelte har vi tre timers idræt om ugen tilbyder vi et sundt udvalg i vores skolebod arbejder vi med klassens leveregler, både for elever og forældre arbejder vi med Trin for Trin har vi kontaktforældre i alle klasser og SFO arbejder vi med glidende overgange (mellem børnehave, SFO og skole) På Fjelsted Harndrup Skole betyder det, at: alle børn er alles!
16 Faglighed Færdigheder og kundskaber er det centrale i skolen. På Fjelsted Harndrup Skole ønsker vi, at udbyttet af undervisningen bliver størst muligt for den enkelte elev. Vi støtter og udvikler fagligheden ved: at arbejde med velkendte og tydelige mål i den daglige undervisning at tilgodese det enkelte barns behov ved brug af forskellige arbejdsformer at betragte evaluering som fremadrettet vi evaluerer for at forandre! Derfor: arbejder vi med målrettede elev-lærersamtaler, som bruges ved skolehjemsamtalerne arbejder vi med forskellige evalueringsformer, bl.a. standardiserede test i dansk og matematik vægter vi responsarbejdet i klassen og opøver herigennem eleverne til selvevaluering vejleder vi eleverne i at give og modtage positiv og konstruktiv kritik vælger vi det fra de forskellige pædagogiske teorier og metoder, der fungerer bedst for vores elever Børn lærer på forskellige måder og i forskelligt tempo.
17
Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereNørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.
Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereAnerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Læs mereStarttrinnet - et sted med hjerterum
Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs merePrincipper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereKvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.
Læs mereat skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel
SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet
Læs mereKommunikationsstrategi på Korup Skole
Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereIndhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil
SKOLEUDVIKLINGSPLANEN 2015 ØREBROSKOLEN Indhold Indledning... 2 Forhold som resultaterne i kvalitetsrapport giver anledning til at have fokus på... 3 Status:... 3 Mål hvilke ændringer vil vi gerne se....
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereUdviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger
Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereKirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereKvalitetsrapport. Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009. Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling. Vadehavsskolen august 2009
Børn & Kultur Pædagogisk Udvikling august 2009 Kvalitetsrapport Skolens skolepolitisk indsatsområder i skoleåret 2008/2009 Kommunalt indsatsområde: Kompetenceudvikling (Skolepolitik) Mål for indsatsområdet.
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereUndervisningen. Skole-hjem-samarbejde. Forældre på skolen. Skolen som kulturcenter
Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart Vi prioriterer en god skolestart meget højt. På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.- klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som
Læs mereEvaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole
Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole På Østerbro Lilleskole har vi en bred evalueringskultur som udføres i vekselvirkning mellem den skriftlige og mundtlige dialog. Evaluering
Læs merePrincip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018
Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og
Læs mereUdviklingsplan Værdigrundlag. Et anerkendende og trygt sted for alle Et sted med et godt samarbejde for alle Et sted, hvor man lærer en masse
THORUP-KLIM SAMDRIFT Udviklingsplan 2012 Værdigrundlag Et anerkendende og trygt sted for alle Et sted med et godt samarbejde for alle Et sted, hvor man lærer en masse Pædagogisk målsætning for Thorup-Klim
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereMed denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering.
EVALUERINGSPLAN FOR RYSLINGE FRISKOLE Med denne evalueringsplan, ønsker vi på Ryslinge Friskole, at strukturere og opkvalificere vores daglige arbejde med evaluering. Evaluering er vores interne værktøj,
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereVirksomhedsplan - Hummeltofteskolen 06-07
1. Fælles indsatsområder 1.1.1 Teamsamarbejde i børnehaveklassen Det er et mål at understøtte teamsamarbejdet ved at personalet får afstemt forventninger i forhold til funktioner og roller. Virksomhedsplan
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereHorslunde Realskole. Evaluering af den samlede undervisning 2017
Horslunde Realskole Evaluering af den samlede undervisning 2017 I friskoleloven 1b stk. 3 står der Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereEvalueringskulturen på Kværkeby Friskole
Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole På Kværkeby Friskole arbejder vi med en evalueringskultur, der giver os mulighed for at skabe de bedste rammer og det bedste læringsmiljø for vores elever. Vi ønsker
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 24. september 2018 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Formål: Vi ønsker, at alle elever trives og oplever et trygt læringsmiljø på.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereLykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)
Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen
Læs mereSunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole
Sunde unger hele vejen - Kolding s børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MAD MÅL 1 MÅL 2 MÅL 3 MÅL 4 BEVÆGELSE TRIVSEL ruster vi børnene og de unge til selv at træffe sunde valg har vi en rød
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -
Læs mereEngstrandskolens værdigrundlag
Engstrandskolens værdigrundlag Folderen er udarbejdet af Skolebestyrelsen Pædagogisk Råd samt skolens ledelse i foråret 2009 2 Indhold Indledning s.4 Fællesskab, sundhed og trivsel s.5 Faglighed s.8 Ansvarsbevidsthed
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereKvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Læs merePrincipper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereStrategier for inklusion på Højagerskolen
Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereMAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010
Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag
Læs mereVelkommen til Vestre Skole
Velkommen til Vestre Skole Jette Madsen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Pædagog fra institution Vestre Pædagog Heidi fra Forårs-SFO i foråret Lærer fra indskolingen Peter Jensen
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereKROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER
KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs merePrincipper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole
Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af
Læs mereSe hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine
Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:
Læs mereRETNINGSLINIER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ SOLBJERGSKOLEN
RETNINGSLINIER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ SOLBJERGSKOLEN På Solbjergskolen arbejder vi for en åben, tillidsfuld og ærlig dialog mellem forældre, elever og skolens medarbejdere. Målet er, at eleverne
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs merePrincip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen
Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og
Læs mereSe hjemmesiden:
Uddannelsesplan for praktik på Låsby Skole 2018 2019 Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 440 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen
Læs mereVARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres
Læs mere2009 2012 Mål- og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO
2009 2012 - og indholdsbeskrivelse for Gesten SFO Gesten SFO Stadion Allé 2 6621 Gesten Tlf. 79665573 Indholdsfortegnelse. Indledning...1 Tilbud om lektiestøtte 2 Børn med særlige behov og..3 Krop, bevægelse
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs merePrincipper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.
Side 1 Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole. Hvad siger loven: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Kapitel 1 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereIndledning. Stenoskolen Jernbanegade Nakskov
Indledning. Vi har med virkning fra skoleåret 2017/2018 valgt at gå over til selvevaluering som tilsynsform på Stenoskolen. Modellen er den af Danmarks Privatskoleforening fremstillede model, som er godkendt
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereUdviklingsplan for Virum Skole 2005-2007
Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Plan for målsætning og evaluering IKT-udvikling de fysiske rammer Udvikling af en målsætnings- og evalueringskultur Børne- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune
Læs mereSkolens drift gennemføres på grundlag af skolepenge fra eleverne og ved tilskud fra det offentlige.
Skolens værdigrundlag Revideret af skolens bestyrelse 18.11.06 Skolens formålsparagraf - det aktuelle formål. Skolens formål er at drive en privat grundskole med tilhørende 10. klasse samt børnehaveklasse
Læs mereSundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt
Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen Sundhed generelt Forventninger at institutionslederen har ansvaret for, at institutionen opsamler og formidler
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs merePolitikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op på et eller flere af de 4 mål MÅL 2
Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skoles sundhedsplan Politikkens 4. mål princippet er, at alle initiativer indenfor de 3 temaer skal kunne hænges op
Læs mereVelkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre
Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da
Læs mereUdviklingsplan for Skarrild Skole
Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereINFORMATIONSFOLDER. PARKSKOLEN Struer
INFORMATIONSFOLDER BØRNEHAVEKLASSEN PARKSKOLEN Struer www. parkskolen-struer.dk Kære forældre Samarbejde, tryghed og tillid er nogle af de nøgleord, som har stor betydning i skolens hverdag. Det gælder
Læs mereHundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016
1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen
Læs mereHVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Læs mereKontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Læs mereSKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING
1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.
Læs mereHjemområde H 2012/2013. Velkommen til hjemområde H. Team H
Hjemområde H Velkommen til hjemområde H Formålet med denne informationsfolder er at fortælle jer om hvordan vi arbejder i område H, og hvor I kan henvende jer, hvis I bliver i tvivl om noget. Team H Team
Læs mereINDSKOLINGEN UTTERSLEV SKOLE. I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin.
I frikvarterne kan man besøge vores dyr i Darwin. Utterslev Skole Skoleholdervej 20 2400 København NV mail@utterslevskole.kk.dk 33 66 92 00 INDSKOLINGEN 1. udgave 1. oplag 2014-06-19 Redaktion: Anne Jul,
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Læs mereFriskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.
Lovgivning omkring evaluering på friskoler: Friskoleloven 1b stk. 1 Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. I Friskoleloven 1b stk. 2
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mere