Intern Medicin. Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Gældende for deluddannelsen: For.

Transkript

1 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Gældende for deluddannelsen: Intern Medicin For navn Anne Molzen Medicinsk afdeling, Næstved Sygehus Marts 2011

2 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Kurser 4 Beskrivelse af Medicinsk afdeling, Næstved 5 Vejledersamtaler 9 Vejledning til kompetencevurdering 10 Lister over kompetencer 13 2

3 Indledning: Til lykke med din Hoveduddannelsesstilling i Almen Medicin. Formålet med Hoveduddannelsen i almen medicin er at udvide de kompetencer du har erhvervet under den kliniske basisuddannelse og introduktionsstillingen til almen medicin, og gøre dig så fortrolig med arbejdet i specialets virkeområde, dets værdier og holdninger, at du ved afslutningen af uddannelsen kan fungere som speciallæge i almen medicin. Intern medicindelen skal give dig kompetencer til at håndtere de medicinske sygdomme i praksis, vurdere hvornår patienten er indlæggelseskrævende og fokusere på snitfladen mellem almen praksis og de medicinske specialer. Uddannelsesforløbet på medicinsk afdeling skal omfatte deltagelse i stuegangsfunktion, håndtering af ambulante/elektive patienter, specialets instrumentelle procedurer og ikke mindst deltagelse i det akutte arbejde. Hoveduddannelsen i Almen medicin beskrives ved hjælp af: Målbeskrivelsen, som angiver hvilke kompetencer, der skal være godkendt efter endt hoveduddannelse. Målbeskrivelsen beskriver for hver kompetence en række mål og tilhørende evalueringsmetoder. ser/maalbeskrivelse_for_start_efter_1_jan_2004/ Uddannelsesprogrammet, som beskriver indholdet af de enkelte afdelingers ansættelser mere detaljeret. Det præcise indhold afhænger af afdelingens patientgrundlag og organisation. Uddannelsesplanen, Obligatorisk! er en dynamisk kontrakt/aftale mellem den yngre læge under uddannelse og den uddannelsesgivende afdeling. Den yngre læge aftaler med sin hovedvejleder, hvorledes de enkelte mål skal opnås. Dette afhænger af den enkelte læges forudsætninger og den enkelte afdelings organisation og muligheder. Der skal sikres løbende justering af den individuelle uddannelsesplan samt løbende kompetencetilegnelse og evaluering. Logbogen (elektronisk) eller porteføljen er et redskab til at kunne vurdere og dokumentere dine erhvervede kompetencer og et redskab til at dokumentere progressionen i din læringsproces. Logbogen/porteføljen skal indeholde systematiserede optegnelser over dine erhvervede kompetencer gennem hele speciallægeuddannelsen, skal være styrende redskab i den videre plan for kompetenceudvikling og skal dokumenter målopfyldelsen. Du og din vejleder skal sammen gennemgå logbogens/proteføljens optegnelser med henblik på udvikling og vurdering af kompetencer. 3

4 Obligatoriske kurser: Generelle kurser: LAS-kursus: Under introduktionsuddannelsen afholdes det første af tre moduler i "Kursus i ledelse, administration og samarbejde". Modulerne betegnes LAS I, II og III, hvor LAS II og III er placeret først og sidst i hoveduddannelsen. LAS I og II afholdes regionalt og LAS III afholdes centralt. Kurserne er specifikt angivet som læringsstategi for mål inden for rollerne som leder, administrator og samarbejder Oplysning om tilmelding og kursustidspunkter kan findes via det regionale sekretariats hjemmeside: Sundhedsstyrelsen: Vejlederkursus (Pædagogik 2): Formål: At give kursisterne de nødvendige forudsætninger for at kunne vejlede og supervisere andre. Kurset er specifikt angivet som læringsstategi for mål indenfor rollerne som sundhedsfremmer og akademiker At styrke deltagernes viden om og færdigheder i, pædagogisk tilrettelæggelse herunder identificering af deltagerforudsætninger og deltagerbehov. At bibringe deltagerne en basal viden om, hvilke faktorer der fremmer og hæmmer læringsprocesser med henblik på at fremme et godt læringsmiljø i en afdeling. At styrke deltagernes forudsætninger for at kunne varetage vejlederens rolle og funktion herunder rådgivning, instruktion, supervision og evaluering. Kurset afholdes regionalt Specialespecifikt kursus: Det specialespecifikke teoretiske kursus (regionalt) består dels af en A-del på 8 dage, der ligger medens den uddannelsessøgende er Praksisamanuensis, fase 1 og af en B- del på 18 dage, der afholdes svarende til Praksisamanuensis, fase 2 og 3. Se detaljeret beskrivelse af kursus i målbeskrivelsen Derudover er der temadage, supervisionsgrupper og forskningstræningsmodul. Der hører du nærmere fra de lokale almenmedicinsk uddannelseskoordinatorer. 4

5 Lokale rammer: Medicinsk afdeling, Næstved sygehus, Region Sjælland. Næstved sygehus er en del af sygehus syd, Region Sjælland med ca. 360 sengepladser. Medicinsk afdeling Næstved råder over ca.100 sengepladser og er opbygget med afsnitsenheder repræsenterende følgende specialefunktioner og interesser: lungemedicin, kardiologi, endokrinologi samt en akut modtagefunktion. Til alle funktioner er knyttet en ambulant virksomhed. Derudover er der vagtfunktion på hæmatologisk /onkologisk afdeling Den klassisk medicinske del har ca indlæggelser (93 % akut uselekteret) og ca ambulante ydelser pr år. I den onkologiske / hæmatologiske funktion yderligere indlæggelser og ambulante besøg. Vores opbygning betyder at du i den kliniske hverdag i vores afdeling har mulighed for at møde en bred vifte af uddannelsestilbud. Det er derfor meget vigtigt at du sammen med din vejleder er opmærksom på disse muligheder i planlægningen/opfølgning af dit uddannelsesforløb i afdelingen, og bruger dem afvejet efter dit uddannelsesbehov. Det betyder også at du i rigt omfang har også mulighed for at få tilgang til læring i specialespecifikke kompetencer. I planlægningen og opfølgning af dit uddannelsesforløb i afdelingen, skal du være opmærksom på at du som minimumskrav skal have lært og fået evalueret de specifikke kompetencer, der i kompetencefordelingen er tildelt vores afdeling for at få godkendt din specialeuddannelse. Antal læger i forskellige stillinger/niveauer, vagtforhold Den medicinske afdeling er pr. 1. april 2011 sammensat af 1 ledende overlæge, 1 specialeansvarlig overlæge i endokrinologi, 4 overlæger uden vagtfunktion, 1 uddannelsesansvarlig overlæge med halv klinisk funktion, 9 overlæger med vagtfunktion, 1 afdelingslæge, Ca. 25 læger i følgende uddannelsesforløb: hoveduddannelsesforløb i internt medicinske specialer som lunge, kardiologi, endokrinologi, geriatri, reumatologi og hæmatologi, almen medicinsk blok, introduktion til intern medicin, hoveduddannelsen i onkologi samt basisuddannelsen. Afdelingen deltager endvidere i studenterundervisning og har 2 kliniske lektorer. Medicinsk afdeling har en 4-laget vagtstruktur. forvagt (todelt), mellemvagt (todelt) Eftermiddags/aften vagt fra kl til bagvagt (rådighedsvagt fra kl.21). Det betyder bl.a.: At du har en række læger tilstede i den kliniske hverdag med forskellig kompetenceprofiler, de vil alle kunne fungere som kompetente vejledere både i generelle og i fagspecifikke kompetencer. At du i løbet af din ansættelse i afdelingen kan få mulighed for at varetage en vagtfunktion, der modsvarer din kompetenceudvikling. 5

6 Opbygning: Medicinsk afdeling er opbygget i 4 afsnit med nedenstående hovedfunktioner. Afsnit 11: Kardiologisk afdeling. Overlæger: Roman Sykulski, Jens Thorsen, Nick Pujan og Kifah Al-sabach. o Afdelingen råder over 16 telemetripladser, der udføres ekkokardiografi dagligt. 3 af ugens dage foretages elektive DC-konverteringer. o Til afdelingen er tilknyttet 2 projektsygeplejersker. o I kardiologisk ambulatorium udføres arbejds -EKG, Holter og eventrecorder, ekkokardiografi og døgnblodtryksmåling. o Der er sygeplejerskebemandet hjerteinsufficiensambulatorium. Afsnit 12: Hæmatologisk - og onkologisk afdeling o Amtslige og treamtslige funktioner i de to specialer. o Selvstændig afdeling. o Til afsnittet er der knyttet hæmatologisk og onkologisk ambulatoriefunktion. Afsnit 13: Endokrinologisk afdeling. Overlæger. Jan Kvetny, Tommy Storm, Ivan Jensen. o 5-døgnsafsnit o Diabetesregulering, endokrinologisk udredning. o Udredning og behandling af en uselekteret patientgruppe. o Til afsnittet er knyttet et stort diabetesambulatorium med selvstændigt sygeplejerskeambulatorium, fodterapi med orthopædisk bistand samt diætist. o Endokrinologisk specialeambulatorium. Afsnit 14: Lungemedicinsk afdeling. Overlæger: Asbjørn Høegholm, Erik Andersen, Villads Bønding Jacobsen og Uffe Bøttger o Afdelingen råder over en bronchoskopistue som dagligt udfører videofiberbronkoskopi og thorakoskopi evt. i rtg.gennemlysning. Ekkokardiografi. Der udføres pleuracenteser, cristabiopsi samt anlægges lungedræn. o Afdelingen tilbyder NIV-behandling. o I tilknyttet ambulatorium foregår lungefunktionsundersøgelse, allergiudredning, histaminprovokation, løbebåndstest samt hjemmebesøg hos ptt. i iltbehandling. o Afdelingen varetager lungecancerudredning for Sygehus Syd, Region Sjælland. Afsnit 4: AMA, Akut modtageafsnit. Overlæger: John Larsen, Helle Nielsen, Anne Molzen Afdelingen råder over 20 akutte modtagepladser, forventet max liggetid 36 timer, Det betyder bl.a.: At der i afdelingen er et rigt tilbud af kompetencegivende uddannelsestilbud. Udover deltagelse i den kliniske hverdag har alle uddannelsessøgende mulighed for at anvende disse ressourcer efter behov til specifikke tilrettelagte uddannelsesdage Til ikke obligatoriske intern og eksterne kursusdage har alle yngre læger 5 kursusdage pr halvår. 6

7 Arbejdsrytme Arbejdsdagen har en traditionel opdeling i to hovedfunktioner med en almindelig dagfunktion og en vagtfunktion. Dagfunktionen er opdelt i generelle konferencer og stuegangsrelaterede funktioner med lille variation fra afsnit til afsnit. Det generelle ugeskema ser ud som nedenstående starttidspunkter angivet mandag tirsdag onsdag torsdag fredag 8.05 morgenkonference 9.15 stuegang Kl Afsnitskonference Kl.14 Opfølgning på stuegang 8.05 morgenkonference 8.45 morgenundervisning 9.15 stuegang Kl Afsnitskonference Kl.14 Opfølgning på stuegang 8.05 morgenkonference 8.45 morgenundervisning 9.15 stuegang Kl Afsnitskonference Kl.14 Opfølgning på stuegang 8.05 morgenkonference 8.45 morgenundervisning 9.15 stuegang Kl Afsnitskonference Kl.14 Opfølgning på stuegang 8.05 morgenkonference 8.45 morgenbrød/møde 9.15 stuegang Kl Afsnitskonference Kl.14 Opfølgning på stuegang 2 delt vagt/langvagt/bagvagt 2 delt vagt/langvagt/bagvagt se nedenstående "formaliseret undervisning" Vagtdøgnet. Forvagt/dagtid 8.00 til 15.30: modtagelse af akutte patienter. (weekend ) Forvagt/aften/nat til 9.00: modtagelse af akutte patienter. Mellemvagt/dagtid 8.00 til 15.30: Stuegang og gennemgange på AMA. (Weekend ) Mellemvagt/Aften/nat til 9.00: AMA, stuegang på afdelinger. Langvagt til Bagvagt Døgnvagt med tilkald efter klokken Stuegang på intensiv, Afsnittene arbejder i relative faste teams, her vil dine læringsmål let kunne fastholdes. De faste konferencer giver mulighed for refleksion over dine egne behandlingsforløb; hvis du vil! 7

8 Særlige nøglepersoner. Status pr. 1. januar 2010: Ledende overlæge Arne Cyron Ledende oversygeplejerske: Birte Runoberg Nielsen Uddannelsesansvarlig overlæge Anne Molzen Ansvarlig for vagtplanlægningen En fra hvert vagtlag, overordnet John Larsen. Ansvarlig for udgivelsen er fuldmægtig Pia Drostgaard. Introduktion til afdelingen: Medicinsk afdeling vil gerne give dig en god start på afdelingen. Vi sigter mod en fast introduktionsramme. Introduktionen kan dog være individuel for den enkelte læge og kan være afhængig af dine behov og eventuelle kendskab til afdelingen. Men indenfor de første 14 dage skal ligge følgende: En dag med generel introduktion til hospitalet En dag med introduktion til medicinsk afdeling. En dag med introduktion til afsnittet, hvor du er tilknyttet En dag med dagfølgevagt En dag med langfølgevagt med introduktion til arbejds-ekg (forvagter). En dag med introduktion til medicinordineringssystemet OPUS. Et kursus i den akutte patient og et hjertestopkursus med prøve og diplom. Ca. 2 uger før tiltrædelse tilsendes du information om introduktionen til uddannelsen og afdelingen. Din vejleder skal følge dit uddannelsesforløb og være din faste sparringspartner i uddannelsesforløbet i afdelingen. Vi forventer at du tager initiativ til: At der bliver udarbejdet en personlig uddannelsesplan. At der løbende foretages dokumentation og evaluering af dokumentationen og evaluering af uddannelsesprogressionen. At du er opsøgende efter læringssituationer. At du og din vejleder mødes til justeringssamtaler ca. en gang månedligt. Formaliseret undervisning Morgenkonference: Alle hverdage kl i medicinsk konference. Decentrale afsnitskonferencer: hverdage mellem kl og Staf-meeting: Anden torsdag i måneden kl hospitalets foredragssal. Patologikonference: hver torsdag se opslag. - med et meget lærerigt konferencemiljø. En mandag om måneden: Journal club. 8

9 Vejledersamtaler. Planlægning er vigtig! Planlægning er vigtig hvis målene skal nås inden for 6 måneder. Ved vejledermøderne fører I kontrol med, at kurser og kompetencemålingerne finder sted i henhold til planen. Yngre lægers kompetenceudvikling foregår i forskellige tempi, og de enkelte mål nås meget individuelt. Det er vigtigt at holde sig målene for øje og komme i gang med de forskellige opgaver i god tid. Du er selv ansvarlig for progressionen i din professionelle udvikling, men din vejleder skal hjælpe dig med at overholde deadlines og handlingsplaner, bl.a. ved at følge op på dem. Forbered dig altid til dine vejledersamtaler. Introduktionssamtale: Inden samtalen er det vigtigt at du sætter dig grundigt ind i både målbeskrivelse og uddannelsesprogram. Overveje hvornår du skal have de obligatoriske kurser. Lave et skema over hvordan du forstiller dig at erhverve hvilke kompetencer hvornår. Under samtalen er det vigtigt at I gennemgår dit oplæg og udarbejder en uddannelsesplan med en generel oversigt over hele forløbet på afdelingen. I uddannelsesplanen skal I fastsætte læringsstrategier og evalueringsmetoder. Gennemgå "intro"samtalen. Aftale næste møde. Efter samtalen skal uddannelsesplanen godkendes af uddannelsesansvarlig overlæge. Evalueringssamtaler. Ca. en gang om måneden, minimum hver 3. måned. Inden samtalen gennemgår og evaluerer du selv uddannelsesplanen og de opnåede kompetencer. Under samtalen skal I planlægge det videre forløb, revidere evt. uddannelsesplanen. Gennemgå grunde til afvigelser fra den oprindelige plan. Gennemgå "evaluering" samtalen Aftale næste møde. Efter samtalen sendes evt. ny plan til uddannelsesansvarlig overlæge. Slutevalueringssamtale. Inden samtalen skal du gennemgå din portefølje og sikre udfyldelse af logbogen. Gennemgå "slut" samtalen. Husk at evaluere afdelingen elektronisk, ellers gives ikke underskrift. HUSK: "Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i speciallægeuddannelsen" Disse dokumenter udgør den samlede og nødvendige dokumentation for at din introduktionsuddannelse kan godkendes og danne grundlag for en ansøgning til hoveduddannelse til et af de interne medicinske specialer. 9

10 Vejledning til kompetencevurdering & Hjælpeskemaer til kompetencevurderinger. Principper og metoder til evaluering: Struktureret observation i klinikken. Denne metode sikrer, at lægen agerer på passende niveau indenfor aspekterne af "de 7 roller" i forhold til patienten og den kliniske problemstilling. Den evaluerende læge observerer, hvordan den yngre læge agerer i en vanlig klinisk situation. Observationen tager udgangspunkt i de minimumskompetencer, der er angivet i målbeskrivelsens evalueringsskemaer. Struktureret observation kan også bruges til evaluering af praktiske kompetencer. For at den aktuelle observation kan godkendes, skal alle punkter på tjeklisten hver især være evalueret på eller over forventet niveau. Hvis kompetencen godkendes, attesterer vejleder med underskrift på evalueringsskema samt med underskrift i logbog. Struktureret interview Det strukturerede interview er en samtale mellem den yngre og en vejleder. Samtalen gennemføres typisk på baggrund af optegnelser i læringsdagbog og journalkopi.(skema findes sammen med øvrige evalueringsskemaer og hjælpeskemaer i slutningen af dette dokument), hvor den yngre læge har samlet et antal cases. For et enkelt af målene (mål nr. 9, stuegang) indgår som baggrund for det strukturerede interview også en struktureret observation. Evalueringsskemaet anvendes som en interviewguide, for at sikre at man i samtalens løb berører væsentlige aspekter af kompetencen. Ud fra samtalen vurderer vejleder om kompetencen kan godkendes. Hvis kompetencen godkendes, attesterer vejleder med underskrift på evalueringsskema samt med underskrift i logbog. 360-graders evaluering. Der er udarbejdet et skema til 360 graders evaluering. Skemaet indeholder spørgsmål vedrørende lægens adfærd på en række områder, som bedst kan bedømmes af et bredt udsnit af lægens samarbejdspartnere. Lægen deler skemaet ud til 7-15 af sine samarbejdspartnere. Den enkelte samarbejdspartner vil sjældent være i stand til at besvare alle de spørgsmål, som indgår i evalueringen, men afgør selv, hvilke spørgsmål han/hun kan besvare. Det er sædvanligvis lægen selv, der udvælger sine bedømmere, men den uddannelsesgivende afdeling kan vælge at opsætte nogle regler for udvælgelsen af bedømmere. F.eks. skal der måske være minimum 2 sygeplejersker fra sengeafdeling, 1 fra ambulatorium, 1 sekretær osv. Dette vil være forskelligt fra afdeling til afdeling. Bedømmerne/respondenterne bliver bedt om at udfylde skemaet og returnere det til den 10

11 uddannelsesansvarlige overlæge. Lægen laver en selvevaluering med brug af samme skema som de øvrige bedømmere. Bedømmerne/respondenterne besvarer skemaet anonymt. Den uddannelsesansvarlige overlæge samler svarene og eventuelle kommentarer i et dokument, som udleveres til den uddannelsessøgende læge i forbindelse med feedback samtalen. Dette dokument er den uddannelsessøgendes ejendom og opbevares i dennes portefølje, indtil alle de berørte kompetencer er opfyldte. Såfremt alle kompetencerne ikke ved den første evaluering bedømmes som tilstrækkelige, lægger den uddannelsessøgende sammen med sin vejleder en plan for, hvorledes bestemte områder kan trænes og evalueringen eventuelt gentages på et senere tidspunkt. Den vigtigste del af 360 graders evalueringen er feedbacksamtalen. Man kan ikke dumpe eller bestå en 360 graders evaluering. Evalueringen berører så mange områder af éns adfærd, at der altid vil være områder, hvor man falder dårligere ud end andre. Og ofte vil det vise sig, at man på nogle områder bedømmes væsentlig bedre af andre end af sig selv. Evalueringen kan bruges som en hjælp til at få øje på egne svage og stærke sider, så man bevidst kan arbejde med svage områder og udnytte stærke områder. Det er vigtigt at 360-graders evalueringen ikke ligger for sent i introduktionsstillingen. Der skal være tid til at arbejde med eventuelle mangler. Sædvanligvis vil evalueringen kun blive gennemført én gang i løbet af introduktionsstillingen (men vil blive gentaget i hoveduddannelsesforløbet), men ved behov kan den - ligesom de øvrige kompetenceevalueringer - gentages. Dette aftales i givet fald med vejleder og skrives ind i den personlige uddannelsesplan. Audit En audit er en struktureret bedømmelse af kvaliteten af journaler eller dele heraf ud fra i forvejen opstillede kriterier. I denne målbeskrivelse er anvendt audit til evaluering af et enkelt mål (mål nr. 11 ). Introduktionslægen vælger 5 journaler på patienter som ved udskrivelsen er sat til ambulant kontrol, og vurderer journal notater ved brug af auditskema. I mindst 2 af journalerne skal lægen selv have varetaget udskrivelse og planlægning af ambulant kontrol. Den uddannelsessøgende forbereder en mundtlig fremlæggelse eller udfærdiger en kort skriftlig rapport over de 5 journaler til den vejleder, der skal evaluere. Hvad enten man vælger en mundtlig fremstilling eller en skriftlig rapport, vil audit være udgangspunkt for en struktureret vejledersamtale. Strukturen i vejledersamtalen følger auditskemaets punkter. Rapporten skal indeholde 1. Kort beskrivelse af resultat af audit resultater 2. Diskussion af resultatet: er det tilfredsstillende, lever det op til afdelingens instruks/praksis. Har organisatoriske forhold haft indflydelse på resultatet? 3. Konklusion og evt. forslag til forbedringer Rapporten vurderes af vejlederen på nedenstående kriterier 1. Klar og fyldestgørende beskrivelse af resultat af audit 2. Diskussion af resultaterne i relation til god medicinsk praksis og organisatoriske overvejelser. 3. Der er en klar konklusion i overensstemmelse med fund. Evalueringsskemaer og logbog. Når en kompetence er godkendt og attesteret i logbogen, er de til kompetencen hørende evalueringsskemaer den yngre læges ejendom. Det gælder både eventuelle tidligere 11

12 skemaer med kommentarer (i fald kompetencen ikke har været godkendt) samt det godkendte skema. Den yngre læge kan opbevare sådanne skemaer i sin portefølje eller smide dem ud helt efter eget ønske. Logbogen derimod er et officielt og offentligt dokument, som den uddannelsessøgende skal opbevare som dokumentation overfor sundhedsmyndighederne. Vurderes kompetencen på et eller flere punkter under forventet niveau SKAL der vedhæftes en forklarende kommentar. Et sådant skema opbevares af den uddannelsessøgende og inddrages i senere evalueringer. Når en kompetence er godkendt og dokumenteret med underskrift i logbogen kan eventuelle tidligere skemaer med ikke godkendte evalueringer smides ud eller opbevares i porteføljen helt efter lægens valg. EBM opgave. (Evidens based medicine) er en opgave med efterfølgende mundtlig eller skriftlig fremlæggelse. Opgaven består i en struktureret kort og fokuseret litteratursøgning på basis af en konkret faglig klinisk problemstilling. 12

13 Liste over kompetencer og evalueringsmetoder: Nummer: Mål: Metode til evaluering: 44 Ødemer Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 48 Brystsmerter Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 49 Diabetes mellitus Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 50 Dyspepsi Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 51 Dyspnoe Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 52 Feber Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 55 Lipotymi Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 56 Lymfeknudesvulst Struktureret interview på basis af konkrete 57 Neurologiske symptomer 58 Neurologisk anfaldsfænomener 117 Hud som sygdomsmarkør patientforløb Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 13

14 Ødemer # 44 Kunne håndtere patienter med ødem Konkretiserede mål Redegøre for, hvilke sygdomme og tilstande der kan give ødemer, og kunne planlægge udrednings- og behandlingsprogram ved: cardiovasculære sygdomme nutritivt betingede ødemer leverlidelser maligne lidelser nyrelidelser immobilisation infektioner/thrombophlebitter medicinbivirkninger allergi (Quincke) Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagb og Almen praksis Sygehusafdelinger Vejledersamtale og Samlet vurdering 14

15 Brystsmerter # 48 Kunne håndtere patienter med brystsmerter Konkretiserede mål Kunne diagnosticere og visitere patienten med akut indsættende brystsmerter Kunne anvende vejledninger vedrørende iskæmisk hjertesygdom Kunne angive ledsagesymptomer med henblik på en ætiologisk rubricering Redegøre for alder og risikofaktorers betydning Redegøre for psykologiske mekanismer Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Almen praksis Sygehusafdelinger Samlet vurdering og Vejledersamtale Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med: iskæmisk hjertesygdom, thoracale facetledssyndromer, myogene thoracale forandringer, costafrakturer, pneumothorax, lungeemboli, lungetumores 15

16 Diabetes mellitus # 49 Kunne håndtere patienter med diabetes mellitus Konkretiserede mål Kunne diagnosticere og behandle diabetes mellitus type I og II og det metaboliske syndrom i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen Kunne diagnosticere og visitere ketoacidose og henvise Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Samlet vurdering Kunne behandle hyper- og hypoglycæmi Kunne informere og rådgive om patientuddannelse enten i primær- eller sekundærsektor Almen praksis Sygehusafdeling Kunne diagnosticere og visitere diabetiske senkomplikationer 16

17 Dyspepsi # 50 Kunne håndtere patienter med dyspepsi Konkretiserede mål Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med dyspepsi Redegøre for differentialdiagnostiske tilstande til smerter i epigastriet Kunne stille indikationer for gastroduodenoscopi Redegøre for diagnostiske tests for heliobacter pylori Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Almen praksis Sygehusafdelinger Samlet vurdering og Vejledersamtale Kunne iværksætte eradicationsbehandling Kunne informere og rådgive vedrørende sygdom og årsagssammenhæng i relation til især tobak, alkohol og medicin 17

18 Dyspnoea # 51 Kunne håndtere patienter med dyspnoea Konkretiserede mål Udfra gældende konsensusrapporter kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med dyspnoea som følge af COLD hjerteinsufficiens ischæmisk hjertesygdom astma thoraxdeformiteter metaboliske forstyrrelser anæmi adipositas psykologiske årsager lungeemboli Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde og, Selvstudium, og Portefølje, Læringsdagbog Almen praksis Sygehusafdelinger Samlet vurdering Kunne udføre, tolke og agere på lungefunktionsundersøgelser og EKG 18

19 Feber # 52 Kunne håndtere patienter med feber Konkretiserede mål Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med feber: herunder infektionssygdomme inclusive HIV, TB, eksotiske sygdomme systemiske lidelser maligne lidelser Redegøre for valg af antibiotika i forhold til resistensmønster, resistensudvikling og overfølsomhed Redegøre for ledsagesymptomer Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde og, Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Almen praksis Sygehusafdelinger Samlet vurdering og Vejledersamtale 19

20 Lipothymi # 55 Kunne håndtere patienter med lipothymi Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med lipothymi af følgende årsager: cardiovasculære cerebrale dehydrerings- metabolisk forstyrrelse medicinbivirkning forgiftning anæmi pludseligt opstået blødning funktionelle Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Almen praksis Sygehusafdelinger Færdighedslaboratorium Samlet vurdering Kunne iværksætte akut behandling (ilt, i.v. væske, Trendelenburg) 20

21 Lymfeknudesvulst # 56 Kunne håndtere patienter med lymfeknudesvulst Konkretiserede mål Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med lymfeknudesvulst pga.: infektionssygdomme (fx HIV, TB) maligne tilstande lymfom leucæmi metastaser Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, Læringsdagbog Almen praksis Sygehusafdelinger Samlet vurdering 21

22 Neurologiske symptomer # 57 Kunne håndtere patienter med neurologiske symptomer Konkretiserede mål Udfra gældende vejledninger kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med de hyppigst forekommende neurologiske sygdomme: Apoplexi og sequelae. Dissemineret Sclerose Amyotrofisk Lateral Sclerose Myastenia gravis Parkinsonisme Essentiel familiær tremor Muskeldystrofier Cerebral parese Følger efter polio Narcolepsi Demens Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Almen praksis Sygehusafdeling Samlet vurdering 22

23 Neurologiske anfaldsfænomener # 58 Kunne håndtere patienter med neurologiske anfaldsfænomener Konkretiserede mål Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med neurologiske anfaldsfænomener pga.: epilepsi intracranielle processer cerebrovasculære lidelser abstinens-tilstande funktionelle kramper feber metaboliske årsager Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog Almen praksis Sygehusafdeling Samlet vurdering 23

24 Hud som sygdomsmarkør # 117 Kunne håndtere patienter med hudmanifestationer på baggrund af systemisk sygdom Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne udrede patienten og iværksætte behandling eller visitere tilstande, der kan give hudsymptomer pga.: Varetagelse af praktisk arbejde, og Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog infektiøse sygdomme (virale/septiske) allergisk autoimmune manifestationer, anæmi Almen praksis Teoretisk kursus icterus Sygehus afdeling porfyri Fokuseret klinisk ophold i Kunne skelne de dermatologisk harmløse og speciallægepraksis forbigående hudmanifestatione r fra de udrednings- og behandlingskræve nde symptomer Samlet vurdering 24