Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer?

Transkript

1 Denne artikel gengives med venlig tilladelse fra Kroghs Forlag og forfatteren. Hvordan kan man differentiere i vejledningen af kollegaer? Af Leif Gredsted Det er en af forudsætningerne for et vellykket resultat, at kollegavejledningen tager udgangspunkt i et kendskab til hvor den enkelte lærer befinder sig med hensyn til integration af IT i undervisningen. Derfor er det vigtigt, at man som vejleder har kendskab til, hvordan det forholder sig med kollegaernes pædagogiske praksis med IT og samtidig husker at udnytte denne viden aktivt i vejledningsindsatsen. En fremgangsmåde består i, at man søger at beskrive sine kollegaer i forhold til tre kategorier: Den urutinerede, den rutinerede og den innovative IT-underviser (jf. artiklen Hvordan kan man reflektere over sin rolle som pædagogisk IT-vejleder?"). I den udstrækning, en sådan karakterisering af kollegerne kan gennemføres på et realistisk grundlag, får det implikationer for vejledningsindsatsen. I denne artikel diskuteres, hvorledes man som vejleder kan differentiere sin indsats i forhold til de nævnte kategorier af IT-undervisere: Den urutinerede, den rutinerede og den innovative IT-underviser. Den urutinerede IT-underviser Den urutinerede IT-underviser vil ofte være utryg i forhold til at sætte sine elever i gang med at arbejde ved computerne, men vil på den anden side føle sig presset til det af elever, kollegaer, skolens ledelse, læseplaner, forældre og måske også af vejlederen. Læreren har derfor brug for sikkerhed - og for succesoplevelser i forbindelse med sine første anvendelser af IT i undervisningen. Der bør også gøres en indsats for, at læreren er tryg ved at kunne navigere rundt på skolens lokalnetværk; husk på, at læreren føler sig ansvarlig for, at eleverne kan få startet det rigtige program, at de kan gemme deres arbejde i den rigtige mappe (og senere finde det frem igen) og få det skrevet ud, og at den usikre lærer endvidere føler sig forpligtet på at kunne klare enhver situation, der måtte opstå i forbindelse med anvendelsen af det valgte program. Det er derfor vigtigt, at vejlederen afsætter god tid til at skabe tryghed om lærerens IT-anvendelse; der skal desværre ikke mange nederlag til, før ressourcerne til efteruddannelse og vejledning er spildt. Det er ligeledes vigtigt, at vejlederen sikrer netop denne brugerkategori adgang til skolens computere, således at de ikke bliver skubbet til side af mere erfarne brugere, der lettere kan overskue, hvor meget tid de skal reservere i datalokalet eller i IT-/mediecenteret. Den pædagogiske vejledning kan både fokusere på at give læreren bredde i sin orientering om mulighederne og til at få nuancer i sit syn side 1 af 5

2 på, hvordan IT kan bruges til at kvalificere undervisningen. Det første kan ske gennem en præsentation af hvad der findes af programmer til lærerens fag - med passende respekt for, hvad læreren på sit nuværende niveau vil kunne overskue og have glæde af. Det andet aspekt er vigtigt, men også vanskeligere: Da forholdet til teknologien endnu er frygtsomt, vil mange lærere være tilbøjelige til at gribe til undervisningsformer der kan tilbageerobre noget af kontrollen over situationen. Dette kan betyde, at læreren søger tilflugt i en meget konservativ form for klasseundervisning, der i sin yderste konsekvens kan ende i ren kommandoundervisning og som - hvilket er en vigtig pointe at være opmærksom på som vejleder - ofte ligger meget langt fra lærerens sædvanlige pædagogiske stil. Eller måske giver læreren, helt afkald på sit pædagogiske ansvar og sender blot eleverne til datalokalet for at finde noget til emnet på internettet. Det er en vigtig del af vejledningsindsatsen at hjælpe læreren til at tilbageerobre sit pædagogiske terræn, således at læreren kan begynde at anlægge samme nuancerede syn på IT-anvendelsen som på øvrige materialer og arbejdsformer. Man kan endvidere prøve at udvikle lærerens evne til at forholde sig kritisk til, hvordan IT anvendes. At et sådant behov er til stede kan fx vise sig ved, at læreren beklager sig over, at det jo tager meget længere tid at skrive på computer", når eleverne først skal skrive kladde i hånden og derefter skrive det ind på computeren"; her kan man prøve at vejlede læreren omkring skriveprocessen ved computeren. Eventuelt kan man henvise læreren til en kollega, der er nået videre i sit forhold til pædagogik og IT. Når læreren har fået lidt mere rutine, vil læreren typisk ønske at bruge vejlederen til at få hjælp til betjeningsmæssige detaljer i de programmer, læreren kender i forvejen og anvender i sin undervisning. Vejlederen behøver ikke længere at være til stede i lokalet, eller inden for kaldeafstand. Læreren vil dog fortsat komme i situationer, hvor programmer eller computere driller, uden at læreren er i stand til at løse problemet, og lige som i starten vil læreren undertiden spørge sig selv, om det er besværet værd. Ofte vil læreren løbe ind i banale problemer, som den mere rutinerede bruger let ville kunne klare, men som nu er ensbetydende med sammenbrud af den planlagte undervisning. Vejlederen behøver imidlertid ikke at nøjes med, at give læreren, hvad læreren vil have, nemlig lige et kvarter efter skoletid til at få løst et konkret programteknisk problem - og at computerne så i øvrigt er sat rigtigt op og klar til brug, når læreren næste gang går i lokalet. Vejlederen bør også interessere sig for, hvad læreren egentlig vil opnå med sin IT-integration, og hvad det er for opgaver, der skal klares ved hjælp af programmerne. Denne interesse kan efterfølgende udmøntes i forslag til andre måder at bruge programmerne på, eller andre måder at organisere dele af undervisningen på - eller eventuelt som forslag til arbejdsmetoder eller programmer, der er bedre egnede til at nå de mål, læreren har sat sig. Som vejleder kan man i forhold til denne lærer sætte sig som mål at undgå, at læreren kører fast i én gang indlærte, men måske ikke særligt hensigtsmæssige måder at bruge eller vælge programmerne på, samtidig med, at der peges på muligheder, som læreren nu har overskud til at tage i betragtning. Hvis læreren fortsat er meget begrænset i sit organisatoriske repertoire ved computerne, kan vejlederen også blidt skubbe på her og pege på muligheden af, at eleverne ikke nødvendigvis arbejder med samme opgave og program - eller endda ikke alle sammen arbejder med computere. side 2 af 5

3 Endelig bør man som vejleder være opmærksom på den styrke og tryghed, der for mange lærere ligger i at udvikle sig som del af et lærerteam. Et teamsamarbejde om en klasse eller et klassetrin kan derfor være et godt udgangspunkt for fastholdelse af fokus i IT-integrationen, kvalificering af den enkelte lærers it-anvendelse og formidling af konkrete undervisningserfaringer. Ved i perioder at deltage i lærerteamets planlægningsarbejde kan IT-vejlederen ofte med held få initieret en positiv udviklingsproces for en gruppe lærere. Den rutinerede IT-underviser Den rutinerede IT-undervisers interesse er, som nævnt i artiklen Hvordan kan man reflektere over sin rolle som pædagogisk IT-vejleder?", i stigende grad vendt mod det pædagogiske potentiale ved ITintegrationen, og vejlederen kan ofte med held være med til at øge lærerens kritiske sans i forhold til IT; hvad virker, hvad virker ikke, og hvad kan gøres bedre - måske med andre materialer og arbejdsformer? Vejlederens praktiske erfaring spiller nu positivt sammen med lærerens pædagogiske forventninger, og læreren har samtidig overskuddet til at lære mere om skolens IT-udstyr. Det er derfor relevant at gøre læreren opmærksom på, hvorledes det lokale netværk og kommunikationsmulighederne kan anvendes, og at der er adgang til en del andet udstyr som fx digitale kameraer eller skannere. Vejlederen skal fortsat, være klar til at udgøre sikkerhedsnettet under det hele. Der er stor chance for, at eleverne ender i hjørner af programmerne, hvor hverken de selv eller læreren har været tidligere, og her kan vejlederen yde en uvurderlig indsats ved at vide mere om programmerne og deres anvendelsesmuligheder end gennemsnitslæreren. Det forudsætter naturligvis, at vejlederen ved nok om det aktuelle undervisningsprojekt til at kunne stille sin viden, til rådighed på de rigtige tidspunkter i forløbet; vejlederen må derfor i et vist omfang gå ind i planlægningen af større, IT-intensive projekter. Når læreren giver sig i kast med større projekter med IT-integration vil vejlederen ofte være i stand til at påvise problemfelter på forhånd (lokalereservation, flaskehalsproblemer ved knappe ressourcer som skannere, digitale kameraer og projektorer). Det vil være muligt for vejlederen, at anvise løsninger på problemer, som vejlederen kender bl.a. gennem sin erfaring fra andre større projekter. Det kunne fx dreje sig om at sikre sig at elevernes data ikke går tabt i løbet af et længere projekt, eller at påvise muligheder for at flytte data mellem programmer eller organisere data på en hensigtsmæssig måde i mapper på skolens server. Vejlederen vil også. have større overblik over, hvordan tekster, billeder, video og andre basismedier kan kombineres og præsenteres, og hvilke programgenrer det kunne være hensigtsmæssigt at trække på. Vejlederen vil i mange tilfælde have mere realistiske forestillinger end læreren med hensyn til, hvor mange timers arbejde ved computerne der ligger i projektet, og hvor meget støtte lærere og elever vil få brug for. Også af denne grund vil det være en god idé at drøfte projektet grundigt igennem med læreren, i god tid inden det går løs for alvor. Efterhånden, som læreren får mere og mere rutine i at integrere IT i sin undervisning, kan vejlederen begynde at indgå i en konstruktiv dialog med læreren om den måde, skolens IT-ressourcer er organiseret og an- side 3 af 5

4 vendes på. Læreren vil muligvis begynde at forholde sig kritisk til skolens centrale datalokale eller mediecenter og i stedet ønske sig at få nogle arbejdspladser i eller tæt ved klassen. På denne baggrund kan vejlederen på en mere ligeværdig måde end tidligere gå ind i planlægningen omkring emneforløb og være med til at; træffe beslutninger om fx tildeling af sammenhængende tid i mediecenteret, støtte fra mediecenteret ved informationssøgning, periodevis udflytning af udstyr til klassens nærområde, lån af projektor, digitale kameraer mv. Den rutinerede IT-underviser har ikke tid til at udarbejde tastevejledninger og nøjes derfor med at give klassevise instruktioner på et mere generelt niveau med hensyn til organisering af data, anvendelse af programmer og vejledning i at undgå problemer, læreren har oplevet ved tidligere projekter. Men læreren har svært ved at overskue, hvordan eleverne skal få lært alle de nye værktøjsgenrer at kende. Det er derfor ikke ualmindeligt, at læreren foreslår, at vejlederen skal påtage sig at give eleverne de nødvendige kurser i programmer inden eller i forbindelse med selve projektet. Denne opgave bør vejlederen naturligvis ikke undslå sig for, men på længere sigt er det ikke hensigtsmæssigt - eller i overensstemmelse med tankerne bag IT-integrationen - at elevernes IT-kompetence udvikles isoleret fra en faglig sammenhæng, og efterhånden som problematikken bliver mere påtrængende, bliver en anden løsning nødvendig. Vejlederen skal være opmærksom på, at nogle lærere kan være låst fast på det tidligere trin. Der kan være flere årsager til dette, men de almindeligste er nok, at læreren enten er en tøvende bruger - både personligt og i en undervisningsmæssig sammenhæng - eller at lærerens generelle undervisningsstil stiller sig i vejen for en mere fleksibel udnyttelse af IT. Hvis det sidste er tilfældet, kan opgaven blive følsom og måske problematisk for vejlederen, som nu skal prøve at gå i dialog med en kollega om en ændring af dennes undervisningspraksis. l denne situation, afhænger meget af hvor god kontakt og tillid der er mellem vejleder og lærer, og om denne vil acceptere vejlederens forslag om fx andre arbejdsformer eller en bredere vifte af materialer. Vejledningen vedrører nu ikke blot IT-integrationen, men hele lærerens pædagogiske praksis som en forudsætning for en vellykket integration. Processen kan ofte fremmes, hvis læreren inddrages i et kollegialt netværk eller i et teamsamarbejde. Hvis vejlederen ikke selv kan komme i en positiv dialog med læreren, kan vejledningen foregå indirekte gennem en anden lærer, som problemlæreren har tillid til, og som vil være i stand til at formidle idéer om en ændret praksis eller måske hele oplæg til undervisningsforløb, som vedkommende selv har prøvet og kan stå inde for. Den innovative IT-underviser Som nævnt i artiklen Hvordan kan man reflektere over sin rolle som pædagogisk IT-vejleder?" er den innovative IT-underviser mere interesseret i pædagogik end i teknik, og læreren er derfor åben for orientering om andre projekter og undervisningsmetoder med IT. Vejlederen kan udnytte dette potentiale ved at henvise læreren til artikler og rapporter, der kan give yderligere inspiration til lærerens undervisning. side 4 af 5

5 Lærerens indblik i nødvendigheden af en mere systematisk og sammenhængende IT-undervisning i forhold til eleverne kan være et godt udgangspunkt for at få etableret aftaler om elevernes IT-uddannelse og på helt længere sigt for at få en egentlig IT-læreplan indarbejdet i skolens IT-handleplan. Her bør ansvaret for IT-undervisningen placeres hos de enkelte lærere og med fokus på integration af IT-stoffer på forskellige klassetrin og i passende faglige sammenhænge. Som vejleder skal man være opmærksom på, at en handleplan på dette område først bør sættes i værk, når en passende stor del af skolens lærere er nået så langt i deres IT-pædagogiske udviklingsspiral, at de dels kan se det meningsfulde i en sådan plan, dels er i stand at honorere de krav, planen stiller til den enkelte underviser. Afslutning Man kan med en vis ret påstå, at vejlederens traditionelle rolle er udspillet i forhold til den lærer, der nærmer sig det niveau med hensyn til IT-integration, der blev karakteriseret som innovativt. Til gengæld har vejlederen måske fået en ligeværdig sparringspartner og en kollega, der kan bidrage meget aktivt til skolens IT-udvikling. Vejlederen kan også bruge denne lærer som igangsætter og inspirator for andre lærere på skolen, som endnu ikke er nået så langt i deres udvikling som ITundervisere, og som ankerperson i de lærernetværk, som er en forudsætning før, at skolen kan komme videre i sin udvikling med IT. side 5 af 5