Imai Indhold ... Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks Nuuk. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.):

Transkript

1

2 PI - Paasissutissat/Information Saqqummersitsisoq: Inerisaavik Postboks Nuuk PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut/ ilinniartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. Aaqqisuisut: Kirsten Olsen (akisuss.): kir@inerisaavik.gl Ilusilersuisoq: Peter Langendorff Hansen, Inerisaavik Naqiterisoq: Nunatta Naqiterivia A/S Amerlassusai: 1750 ISSN: PI - Paasissutissat/Information Udgives af: Inerisaavik Postboks Nuuk PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrationer modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Redaktion: Kirsten Olsen (ansv.): kir@inerisaavik.gl Grafisk tilrettelæggelse: Peter Langendorff Hansen, Inerisaavik Tryk: Nunatta Naqiterivia A/S Oplag: 2500 ISSN: Imai Indhold Siulequt... 3 Naqinnerit silarsuaannut aqqutit... 5 Atuarusunneq, atuarnermik ilinniartitsineq siunnersuisutullu ilinniagaqarneq Atuakkamik paasinninneq atuarnermik ilinniartitsinermi pingaarutilik Atuarnerup atuartitseriaatsinut ilikkarluarfiusunut ilanngunneqarnera Atua allak - allatamik atuallammak! Meeqqat atuarnermik ajornartorsiutillit qanoq iliuuseqarfigissavagut? Atuarnermi Qummoroortartoq ukiuni pingasuni kingullernitut Kalaallit Nunaanni aallartinneqalerpoq Atuaqatigiinni CREDE-klasseni atuarnermik ilinniartitsineq Atuakkanik pitsaasunik atuarit nuannersunillu misigisaqarlutit Atuarnermik ineriartortitsineq Reading Recovery Piaartumik - Atuarnermik - Ikiuineq Kalaallisut atuartitsissutit kopeeriaannaat Forord... 4 Veje ind i Bogstavvæsenets univers... 8 Læselyst, læseundervisning og en vejlederuddannelse.. 11 Læseforståelse - et must i læseundervisning Læsning implementeret i effektiv pædagogik Atua allak - en tekstkompetent læser! Hvad gør vi ved de læsesvage børn? Hele Verden i Skole - LæseRaketten affyres i Grønland for 3. år i træk Læsning i CREDE-klasser Læs gode bøger og få en oplevelse Procesorienteret læsning Reading Recovery - Tidlig - Læse - Hjælp Top Assit Fotos: Ivalu Ingemann Mathiassen: Qupp./Side 5 - Lone Hindby: 6 Aviaja Egede Lynge: 7 - Dorte M. Danielsen: 14 Tasha Wyatt: 29 - Berit Mortensen: 47 Lillian Dahl: 23, 31 - Sørine Lange: 16, 32, 34, 35 Peter Langendorff Hansen: 1, 3, 4, 5, 11, 12, 13, 17, 19, 20, 21, 24, 33, 36, 37, 38, 40, 43, 44, 48 Titartakkat Tegninger: 4. kl. Nuussuup Atuarfia 2

3 Siulequt Atua allak atuarusussutsimut kaammattuut Inatsisartuni oqallinneq ukiaq 2006-imi tunngavigalugu, naalakkersuisut suliniuteqalersimapput meeqqat inuusuttullu atuarusussuseqarnissaat kaammattorusullugu. Kaammattuut Atua allak-mik atserneqarsimavoq, taannalu meeqqanut inuusuttunullu 0-niit 16-inik ukiulinnut sammivoq. Siunertaavoq inersimasut meeqqanut attuumassuteqartut tamaasa soqutiginnilersinnissaat, atuarnerup allannerullu pimoorullugu sammineqarnissaanut. Inerisaavik suleqatigiisitaliorpoq maannakkorpiaq suliaqartumik, sumiiffinni pilersaarusiornerni isummersuisinnaasumik. Sammisassat angajoqqaanut, aatakkunnut aanakkunnullu, paaqqinnittarfinni sulisunut, atuakkanik atorniartarfinnut ilinniartitsisunullu suliaapput. Atuarusussusermut suliniut upernaamut malunnarnerussaaq. Atuarnermi allannermilu sammisassat apriilip 23- ani Atuakkap Ulluannut atatinneqarsinnaapput, aammattaarli pilersaaruteqarpoq piffissani allani suliarineqarsinnaasunik. Meerarpassuit atuarnermik allannermillu soqutiginnilereersarput atualeqqajaratik. Ataatsimoorluta aalluttariaqarparput soqutiginninneq taanna tammassanngitsoq annertusissallunili. Aammattaaq pingaarpoq meeqqat atuarusussusaasa allakkusussusaasalu atatiinnarnissaat. PI-mit, uuma immikkut sammisaqarluni saqqummersup imarissavaa, atuarnermut tunngasut assigiinngitsut. Taamaalilluta neriuppugut inersimasut tamaasa suli aallussininngortissallugit, ulluinnarni meeqqanut sullissineranni. Atua allak atuarusussutsimut kaammattuut ima imaqarpoq: Atuarneq (atua-) + allanneq(allak) = atua allak Atuarneq allannerlu pingaaruteqarluinnarput atuffarissuseq annertusassagaanni. Inernerisussaavaa meeqqat tamarmik atuallammanngornissaat. Atua allak isumarput malillugu oqaasiuvoq mamartoq, tusarnersoq taajuminartorlu. Ilisarnaataa meeqqanut tulluarpoq, nerpissuujulluni qalipaatigissoq. Talimi ilaannik atuarnerullu sammiviatigut, atuakkat silarsuaannut meeqqat qaaqquai. Tassanilu miluutiminik misigisassat paasisassallu milluarpai. 3

4 Forord Atua allak - Læselystkampagne På baggrund af en debat i Landstinget på efterårssamlingen 2006, har Landsstyret ønsket at igangsætte en kampagne, som skal styrke lysten til at læse hos børn og unge. Læselystkampagnen har fået navnet Atua allak, og den er målrettet børn og unge fra 0 til 16 år. Det er hensigten at inspirere alle voksne, der har med børn at gøre, til at sætte fokus på læsning og skrivning. Inerisaavik har nedsat en arbejdsgruppe, som netop nu arbejder på at lave informations- og inspirationsmaterialer til hjælp for lokale aktiviteter. Aktiviteterne henvender sig til forældre, bedsteforældre, personale i daginstitutioner, biblioteker og lærere. Læselystkampagnen vil især være synlig i dette forår. Mange læse- og skriveaktiviteter kan gennemføres i forbindelse med Bogens dag den 23. april, men der planlægges også mange aktiviteter, som kan gennemføres på alle andre tidspunkter. Mange børn er optaget af læsning og skrivning lang tid før de begynder i skolen. Vi må sammen gøre vort bedste til, at denne lyst ikke forsvinder, men i stedet styrkes. Ligeledes er det vigtigt at fastholde børnene, så de gennem hele deres opvækst til stadighed bevarer lysten til at læse. Dette nummer af PI er derfor et temanummer med et indhold, der på alle måder har med læsning at gøre. Vi håber på denne måde at give yderligere inspiration til alle de voksne, der har med børn at gøre i deres daglige arbejde. Atua allak. Navnet på læselystkampagnen er sammensat af: Atuarneq (atua-) + allanneq (allak) = atua allak (læsning) + (skrivning) Såvel læsning som skrivning er nemlig af afgørende betydning for styrkelse af læsekompetence. Endemålet er, at hvert eneste barn bliver atuallammak / superlæser. Atua allak er efter vores mening et ord, der smager godt, lyder godt og er let at udtale. Logoet er en børnevenlig, farverig søstjerne, der med den ene arm kalder børnene til sig og i læseretningen fører dem med sig ind i bøgernes verden, hvor de med deres sugekopper suger oplevelser og viden til sig. 4

5 K D F A U T R N Naqinnerit silarsuaannut aqqutit Meeqqat atuarnerisa silarsuaanni angajoqqaat inissisimanerannik oqaluttuaq L S M O G V B Allattoq: Lillian Dahl, faginut siunnersorti Qangarsuarli angajoqqaaqarsimavoq isumaqartunik atuarfimmiinnaq meerannguatik allannermik atuarnermillu ilinniassasut! Taamaattumik angajoqqaat meerartik uluaatigut pattalaarpaat oqarlutillu: 1. klassemut piguit ilinniartitsisup atuarnermik ilinniartissavaatit... Qujanartumik taanna isumalioriaaseq atorneqarpallaarunnaarpoq, kisianni angajoqqaat nalunngisaat, naqinnerit silarsuaanut ammaasussatut, paasiniassallugu pisariaqartuaannarpoq. Taamaattumik allatami sammineqassaaq: peqataaneq, pinguarneq aamma ilisimasat. Suut tamarmik aallaaveqarput: Peqataaneq - aqqutitut siullertut Atuarneq aallartittarpoq meeqqap 1. klassemi aallartinnera sioqquterujussuarlugu! Ilisimatusartut amerlasuut isumaqarput oqaatsinik ilinnialernermut aallartinneq naartup pinngornerani aallartereertartoq. Pingaarnerpaatulli ilimagineqarpoq, ataqatigiinnerit amerlanersaat ilaqarlunilu siunertalimmik ataatsimoornerit, meeqqap oqaatsinut iserluarnissaanut pingaaruteqartut, aammalu allassinnaanermut atuarsinnaanermullu sunniuteqartut. Ilinniarneq toqqaannartoq siulleq pisarpoq angajoqqaat meeqqamik attuuanninneratigut, taamaalilluni meeqqap ilaarsinermigut pinnguarnermigullu paasissammagu ataqatigiinneq sunaanersoq. Peqatigiinneq taamaattoq angajoqqaat meeqqallu misigisinnaavaat atuaqatigiinnermikkut. Ilimasaarut tassa: Nuannisarpugut, piffissaqarpugut pingaartitatsinnillu sammisaqarpugut. Taamannak pisoqaraangat pitsaalluinnarpoq atuakkamik pissanganartumik saqqummiigaanni. Imaasinnaavoq ATUAGAQ ANGISOOQ, immaqa atuagaq quppernernik siaartagalik nutsunneqarsinnaasoq, taamaalilluni matut ammarneqarsinnaallutik takutillugit uumasorujuit, hiisterlutik sorsuttartut kunngillu panii. Imaassinnaavorluunniit atuagaq qalipaatinik maluginiagassanillu ulikkaartoq, nuannisarlutik atuaqataasunik sammineqarsinnaasut, soorlu: paasisaqarusulluni soqutiginninnikkut, aperinikkut ataatsimullu tupigusunnikkut.... Silarsuarmi misissuinerit uppernarsivaat atuakkat assiliartallit atorluaraanni meeqqat atuarsinnaassusaasa ineriartornerannut iluaqutaasinnaasoq, oqaluttuarsinnaassusaa iluaqusersinnaallugu, tassa oqaluttuap ingerlariaasii ilisarisalertarpaat. Saniatigullu atuakkat meeqqat kusanartunik misigisaqartissinnaavaat, kulturillu silarsuaa meeqqani allisillugu... Issuangaq Marianne Eskebæk Larsen, cand.mag. kulturilerinermi... Kingorna meeqqap paasisarpaa, ataata anaanaluunniit atuaraangami tikini atortaraa. Immaqa ataatap takutissavaa oqaatsit qanimiit aniagaangata tikeq nikerartartoq. Hvilke bøger kan du bedst lide? Jeg kan bedst lide at læse Alfons Åberg. Han er sød. Min mor eller far læser op for mig når jeg går i seng. Jeg har 4 Alfons Åberg bøger og 4 dvd er Uiloq Jerimiassen 4 år 5

6 Aammattaaq ajunngeqaaq meeqqap takuppagu anaana ataatalu namminneq atuartut. Perusuersartarfimmi Anders And-iugaluarpat, inip issiavissuani atuagaagaluarpat takisooq, imaluunniit siniffiup sinaani aalajangersimasunik sammisaqarluni atuakkiaagaluarpat. Inersimasup takutikkuniuk atuarluni illartoqarsinnaasoq, eqqarsartoqarsinnaasoq nuannaartoqarsinnaallunilu, atuarnerup nuannissusianik nalunaaruteqassaaq. Ingerlatseqqinneq: PINNGUARNEQ aqqutit aappaattut Pilluartumik isumaqarpoq pinnguarnermik nalunngisalik R. W. Emerson, 1834 Paasisassat tamangajammik pinnguarnikkut ilinniarneqarsinnaapput! Aalaneq: Soorlu angajoqqaat meeqqallu nipilersuut nipittorunikku inimilu pissittaarlutik Sigurd Barretip atugaanut Frøsang -imut. Uani taallat akuttoqatigiissaarinerlu pinnguarnermut ilaapput, aammalu timeq/aalaneq talerpik/saamillu. Imaluunnit pisiniarnissamut allattuisoqassaaq, meeqqap/angajoqqaat titartaaffigisaannik meeqqatullu allaffigisaannik. Imaluunniit angajoqqaat meeqqallu periaatsiminnik taartigiissapput aqqaneq-marlussaanik oqaluttuaq ataaseq atualerunikku, tassalu meeqqap oqaluttuaq atuassavaa, angajoqqaallu apersortuullutik. Sammisat taamaattut nuannaalersitsisarput, nuannersumillu angajoqqaat meeqqallu ataatsimut sammisaqartillugit. Toqquttaanneq Oqaaseeqqamik pappiaqqamut allatamik meeraq takutiguk, oqaaseq taanikkaarlugu oqaatigiuk, oqaaseq nipituumik taajuk assappillu ataanut toqqorlugu. Taava aperiit: oqaaseq toqqungara eqqaamaviuk? Meeraq akissaaq. Naqinnerit ilaat eqqaamavigit? Meeraq akissaaq. Titartaagit, oqaluttualiorit, allagit Holgerilu nassaariuk! Titartaaqatigiigitsi. Titartagaq piareerpat meeraq, anaana ataatalu allallutik oqaluttualiussapput. Meeraq oqaluttuarnersaatiguk. Oqaaseqatigiit oqaatsillu naatsut atorsigit, siunertaavormi meeqqap 2-3-nik atuareeruniuk nammineq nipituumik atuarsinnaalissagaa. Tassunga killissagaanni pisariaqarpoq pinnguaat una sammissallugu: Holger nassaariuk. Isumassarsiaq atuakkaniit ima qulequtalinniit aallaaveqarpoq: Holger nassaariuk. Meeqqap ilisarissavaa nassaaralugulu Holger assilissami sorpassuit akornanni toqqorluarsimagaluartoq. Meeqqat amerlasuut pissanganarisarpaat assilissami aalajangersimasunik ujarlerneq. Periaatsip assigaa anaanap meeqqallu oqaluttualiornerat. Uani, Holgeri naqinninnguinnarsimavoq, meeqqap nassaarisassaa nalunaaqutserlugulu. Tullianik oqaluttua- 6

7 liaminnut uteqqikkunik anaanap nalunaaqutsikkat tikkuassavai aperalunilu: oqaaseq/naqinneq eqqaamaviuk? Oqaaseq nalunaaqutsigaq oqaluuserereerunikku oqaluttualiaq nipituumik atuassavaat. Imaasinnaavoq meeqqap oqaluttualiami oqaatsit ataasiakkaat oqaaseqatigiilluunniit atuarsinnaagai. Eqqaamajuk misigisaq nuannersuussammat, meerarlu unittoorpat oqaaseq apeqqutigineqassaaq taaneqarlunilu. Nuannaarit nuannisarlutillu - inerisitaqalerneq aallartippoq! Inernera: Ataatsimut nalunngisat - aqqutit pingajuattut Angajoqqaat meeqqamik issiaqatiginissaat piffissalerunikku, killeqanngingajattumik angusaqarsinnaapput naqinnerit silarsuaanni pinguaqatigiinnermilu. Tassami sammisaqaqatigiinnikkut meeqqap inersimasullu paasisaqarfigissavaat atuarneq sumut atorneqarsinnaanersoq imminnullu sumut atorsinnaanerlutik. Atuarneq matunik ammaassaaq paasisassanut oqaluttualiani, aalajangersimasunillu sammisaqarluni allatani. Atuarneruttaaq kulturip matua ammassavaa, tassuunakkullu angajoqqaat oqaluttuat isummallu ingerlateqqissinnaavaat.... Meeqqat atuakkat uteqattaarlugit atuffatsinneq nuannaraat. Ilimanarluinnarporlu atuaqqiineq meeqqat inersimasullu oqaloqatigiinnissaannut aqqutaalluartartoq... oqaloqatigiinnerup inersimasoq takutittarpaa meeqqap oqaluttuaq pissarsiffigisimaneraa. Issuangaq Marianne Eskebæk Larsen, cand.mag. kulturilerinermi... Taamaattumik angajoqqaanut suaarut unaasariaqarpoq: Naapinnissaq isumaqarluartoq pilersaarusioruk. Meeqqavit atuarnerani pinnguaqatigiuk. Naqinneqarfik isertiguk!! Gorm Uhrenholdtip atuarneq pillugu atuakkiai. Tassani atuarsinnaaleriartornermi aqqusaagassat 11-t eqqartorpai. Tigusiffiit allat: Læsning, teori og praksis, KVAN. Børn udvikler deres sprog, Louise Bjar og Caro-line Liberg. En ekstra chance - inspiration fra Reading Recovery, Erik Håkonsson. Veje ind i skriftsproget, Maj Björk og Caroline Liberg. Hvorfor kan du godt lide at få læst bøger højt? Øøh, fordi så kan man høre hvad man siger. Hvilke slags bøger kan du bedst lide? Den grimme ælling, og så bliver det til en svane og den var alligevel ikke grim, alligevel en svane. Og så kan jeg lide en bog der hedder Viggo og dragen. Seqininnguaq, 5 år. 7

8 K N D L R A T M F Veje ind i Bogstavvæsenets univers V Et eventyr om forældres rolle i børns læseunivers U O S J G B Af: Lillian Dahl, fagkonsulent Der var engang forældre, som troede, at det der med at lære at skrive og læse, det var noget, deres søde barn kun lærte oppe, henne eller nede på skolen! Så forældrene klappede venligt deres barn på kinden og sagde: Når du kommer i 1. klasse, så lærer læreren dig at læse... Denne holdning er heldigvis ikke så udbredt længere, men forældres viden om deres rolle som døråbner til Bogstavvæsenets univers er altid relevant at blive klogere på. Derfor denne artikel om: Nærvær, leg og viden Alting starter et sted: NÆRVÆR - som den første vej Læsning begynder længe før barnet kommer i 1. klasse! Mange forskere mener, at kimen til sprogtilegnelse allerede lægges, når fostret er undfanget. Men overordnet set er antagelsen, at det er alle former for kommunikation og socialt meningsfyldt samvær, som præger barnets evne til at arbejde sig ind i sproget og begribe sig på skrivningens og læsningens væsen. Den første direkte indlæring sker gennem forældrenes fysiske kontakt med barnet, hvor barnet gennem imitation og leg lærer, hvad kommunikation er. Et sådant nærvær kan forældre og barn opleve gennem fælles læse- stunder. Signalet er: Vi har det rart, vi har tid nok, og vi laver noget af stor betydning sammen. I denne situation er det optimalt at tage en spændende bog frem. Måske er det en STORBOG, måske en bog med flapper, der kan hives i, så døre åbner sig og afslører drager, riddere og prinsesser. Eller måske er bogen fyldt med en masse farver og detaljer, som de to hygge-læsere kan dykke ned i ved f.eks. at: Være nysgerrige, stille spørgsmål og undre sig sammen.... En række internationale undersøgelser dokumenterer, at bevidst brug af billedbøger kan bidrage til at stimulere børnenes sproglige udvikling og narrative kompetencer, det vil sige genkende og anvende bestemte forløbsmønstre i en fortælling. Samtidig kan bøgerne give børnene en æstetisk oplevelse og en bredere kulturel horisont... Citat: Marianne Eskebæk Larsen, cand.mag i kulturformidling... Senere opdager barnet, at når far eller mor læser, bruger de pegefingeren. Måske viser far, at der er en sammenhæng mellem, hvornår ordene kommer ud af munden og det samtidige ryk med pegefingeren. Det er også godt, at barnet ser mor og far læser for sig selv. Om det så er læsning af Anders And ude på toilettet, en tyk roman i hjørnesofaen eller noget faglitteratur på sengebordet. Når den voksne viser, at det at læse kan frembringe latter, eftertænksomhed og glæde, sender den voksne et godt læselystsignal. Holdes ved lige gennem: LEG - som en anden vej Det er et lykkeligt sind, der ved, hvordan man leger. R. W. Emerson, 1834 Stort set al viden kan læres gennem leg! Bevægelse: Som f.eks. når forældre og barn skruer op for musikken og hopper rundt i stuen til Sigurd Barrets: Frøsang. Her leges med rim og rytme, krop/bevægelse og højre/ venstre. Eller der skal skrives indkøbsseddel, som barnet/forældre så tegner og børneskriver. Eller forældre og barn bytter roller, når de læser den samme historie for 12. gang, så det er barnet, der læser historien og forældrene, som stiller alle spørgsmålene. Sådanne aktiviteter skaber glæde og positiv kontakt forældre og børn imellem. Gemmeleg: Vis barnet et lille ord på et stykke papir, stav ordet højt, sig hele ordet højt og gem så ordet under 8

9 hånden. Spørg derefter: Kan du huske ordet, jeg gemmer? Barnet svarer. Kan du huske nogle af bogstaverne? Barnet svarer. Tegn, fabuler, skriv og Find så Holger! Lav en fælles tegning. Når tegningen er færdig, skriver barnet og mor eller far en historie. Lad barnet være den mest fortællende. Sørg for at lave korte sætninger med korte ord, for ideen er, at barnet efter 2 eller 3 fælles gennemlæsninger selv kan læse historien højt. For at nå til dette resultat, er det en god ide at lege legen: Find Holger. Ideen er hentet fra bogserien: Find Holger. Barnet skal her genkende og finde Holger på trods af, at han er gemt væk i et overvældende hav af detaljer. Mange børn synes, det er meget spændende at gå ind i et billede og lede efter detaljer. Princippet er det samme, når mor og barn har skrevet deres fælles historie. Her er Holger bare blevet til et bestemt bogstav eller ord, som barnet skal finde i teksten og fx sætte en cirkel omkring. Næste gang de to vender tilbage til deres fælles historie, peger moren på cirklerne og spørger: Kan du huske ordet/bogstavet? Når de har talt om de markerede ord, læser de sammen historien højt. Måske kan barnet allerede selv læse enkelte ord eller hele sætninger i historien. Husk det skal være sjovt, så hvis barnet støder på en forhindring, så spørg ind til ordet eller giv barnet hele ordet. Vær glad og nyd det - en skabelsesproces er i gang! Resultatet er: Fælles viden - som en tredje vej Hvis forældrene giver sig tid og tillader sig den luksus at sidde tæt med deres barn, så er der næsten ingen grænser for, hvad de sammen kan opnå af resultater i selskab med bogstavernes væsen og gennem fælles leg. For gennem fælles aktiviteter vil både barn og voksen få indblik i og viden om, hvad man kan bruge læsningen og hinanden til. De vil se læsningen som døråbner både ind til konkret viden i forbindelse med skøn- og faglitteratur, men læsningen åbner også en kulturel dør, hvor forældrene har mulighed for at videregive fortællinger og holdninger. Så opråbet til forældrene må være: Planlæg et meningsfyldt møde. Leg med dit barns læsning. Lad Bogstav-væsenet flytte ind!!... Børn kan godt lide at få læst de samme bøger op igen og igen, og meget tyder på, at genlæsninger giver et bedre udgangspunkt for samtale mellem børn og voksne... Dialogen giver den voksne indblik i barnets udbytte af historien Citat: Marianne Eskebæk Larsen, cand.mag i kulturformidling... Martin 7 år Gorm Uhrenholdts bøger om læsning. Her omtaler han 11 trin ifm. læseudviklingen. Øvrige kilder: Læsning, teori og praksis, KVAN. Børn udvikler deres sprog, Louise Bjar og Caroline Liberg. En ekstra chance - inspiration fra Reading Recovery, Erik Håkonsson. Veje ind i skriftsproget, Maj Björk og Caroline Liberg. Bøgerne kan lånes i Inerisaavik, Udlånsafdelingen. 9

10 Atuarusunneq, atuarnermik ilinniartitsineq siunnersuisutullu ilinniagaqarneq Allattoq: Helle Pia Laursen Allannermut soqutiginninneq amerlasuutigut atualerneq sioqqullugu tunngavilerneqareertarpoq. Danmarkimi arnamik ikinnguteqarpunga ernilimmik siusittorujussuarmik aviisinik atuarnermik nuannarisalimmik, soorlu assimi takuneqarsinnaasoq. Ernera, taama ukioqalerami, Shakespearep suliai katersat nuannarinerusimavai. Suliat katersat atuakkami ataatsimoortikkusullugit pappiaqqamut saattuararsuarmut naqiterneqarsimapput. Taamaalilluni qupperneq qupperlugu nuannivissumik nipeqartarpoq. Ilaanni atuagaq itisilerlugu atuarneqartarpoq. Ilaannikkut erinarsuutit tassanngaaniit aniasarput. Ilaannikkullu atuarnerup oqaluttuaaqqat pinngorneri kingunerisarpai. Ilimagaaralu tamakku Shakespearep tusarunigit nuannarilluarsimassagaluarai. Tamatuma nalaani nukappiaqqat taakku atuarusussuseqareeqaat paasiartuaalereersimallugulu allanneq sunaanersoq sumullu atorneqarsinnaanersoq. Maannakkulli nalugallarpaat aviisini atuakkanilu takusatik oqaasiunersut naqinnernik sanaat. Naqinnerillu taakku nipinngorsinnaanersut, allatallu paasineqarnissaannut aqqutaasut. Taamaannera paasiartuaarpaat. Amerlanertigut naqinnerit meeqqap aqqaniittut naqinnernut naapitseqqaarnermut aallaaviusarput. Naqinneq ateqarpoq, iluseqarpoq allanneqarsinnaallunilu. Naqinnerup nipaa naqinnerit allat nipaannut ilanngunneqarsinnaavoq, taamaalillutillu oqaasinngorlutik. Tamanna ineriartuaarneq arriitsoq tunngaviussaaq, meeqqap aqqusaagassaa allatat assigiinngitsut atuartalernissaannut paasisalersinnaanissaannullu. Inuunerup ingerlanerani atuassallugit pisariaqartitassat. Meeqqat atualeraangamik assigiinngitsunik tunuliaquteqartarput. Ilaat allannerup silarsuaanut isereersimasarput paasisaqarnerorusullutillu. Ilaat allatatigut annikinnerusumik misigisaqarsimasarput, immaqalu naqinnerit sumut atorneqarnissaat suli nalullugu. Atuarfiup pisussaaffigaa meeqqat tamaasa isumagissallugit, isumannaassallugulu tamarmik nuannersumik atuarnermik misigisaqarnissaat, aammalu tamarmik ilinniassagaat paasillugulu allatat qanoq issuseqarnersut. Suliassaq annertuvoq, pisariaqarporlu ilinniartitsisup annertuumik atuariaatsit paasisimasaqarfigissagai, aammalu sakkuutit atuartut ataasiakkaat allatanut paasinninnissaannut nalunngeriissagai. Maannakkut silarsuarmi tamarmi atuarsinnaaneq eqqumaffigineqaqaaq. Tamanna maani Kalaallit Nunaanni atuartarnissamut kaammattuinermik kinguneqarsimavoq. Pikkorissaasoqartarsimalluni aammalu qaffasissumik ilisimatusartitsisoqartarsimalluni atuariaatsinik siunnersuisinnaanermik. Qaffasissumik ilisimatusartitsineq Institut for Uddannelsesvidenskabimi Ilisimatusarfimmiittumi kandidatitut ilinniarnermi ilaavoq. Ilinniartut siulliit august 2006-imi aallartipput. Tassalu ilinniarnermi immikkoortortat arfiniliusut ilaat marluk aallartiffigalugit. Immikkoortortami Atuarnermik ilinniartitsisoq pitsak 1 -imi sammineqarpoq allatanik ilinniartitsineq siullerpaaq, aammalu aallarniutaasumik atuarnermi allannermilu ilinniartitsineq. Atuartarnermi siunnersortitut pingaartuuvoq meeqqap tunuliaqutaanik nalunngisaqarnissaq, meeqqallu atuarnerup allannerullu silarsuaanut iseriartornera malinnaaffigissallugu. Tamannalu tunngavigalugu ilinniartitsisoq tapersersussallugu atuarnermi allannermilu ilinniartitsinissaanut pilersaarusiornermi. 10

11 Læselyst, læseundervisning og en vejlederuddannelse Af: Helle Pia Laursen Interessen for skriftsproget grundlægges ofte lang tid før skolestart. Jeg har en veninde i Danmark, hvis søn meget tidligt holdt af at læse avis, sådan som man ser det på billedet side 10. Min egen søn holdt i samme alder mere af Shakespeares samlede værker. For at værkerne kunne være i ét samlet bind, var de trykt på det tyndeste papir, der knitrede så dejligt, når man vendte en side. Nogen gange blev bogen læst indenad. Andre gange strømmede der sange ud af den, og atter andre gange resulterede læsningen i små fortællinger, som jeg er sikker på Shakespeare ville have elsket. Begge drenge var allerede på det tidspunkt fuld af læselyst og godt i gang med at udvikle en bevidsthed om, hvad skrift er, og hvad den kan bruges til. Endnu vidste de ikke, at alle de myldrende tegn i aviserne og bøgerne repræsenterede ord, der var sammensat af bogstaver, og at disse bogstaver kunne omdannes til lyde og bane vej ind til tekstens betydning. Det opdagede de hen ad vejen. Ofte er det bogstaverne i barnets eget navn, der giver den første indføring i bogstavets væsen. Bogstavet har et navn, en lyd, og det har en form, der kan skrives. Bogstavets lyd kan sættes sammen med andre bogstavers lyde og danne hele ord. Det er grundlaget for den møjsommelige proces, som barnet skal igennem for at kunne læse og forstå alle de forskellige typer af tekster, som man livet igennem får brug for at kunne læse. Børn møder i skolen med forskellige forudsætninger. Nogle har allerede bevæget sig langt ind i skriftens verden og brænder for at vide mere. Andre har færre oplevelser med skriften og har måske endnu ikke forstået, hvad det er, alle de bogstaver kan. Det er skolens opgave at tage hånd om alle børnene og sikre, at de alle får gode læseoplevelser, og at de alle lærer at forstå, hvordan skriften fungerer. Det er en stor opgave, der kræver, at læreren har viden om læseprocesser og redskaber til at støtte det enkelte barns skriftsprogstilegnelse. Overalt i verden er der i øjeblikket meget opmærksomhed rettet mod læsning. Her i Grønland har det blandt andet resulteret i en læselystkampagne, i en omfattende kursusvirksomhed og i en akademisk diplomuddannelse med fokus på vejledning i læsepædagogik. Den akademiske diplomuddannelse er led i en kandidatuddannelse og udbydes af Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik. Det første hold startede i august 2006 på de første to ud af seks moduler. På modulet God læseundervisning 1 er der fokus på den tidlige skriftsprogstilegnelse og på begynderundervisningen i læsning og skrivning. Som læsevejleder er det vigtigt at kunne skaffe sig indsigt i det enkelte barns forudsætninger og følge barnets vej ind i læse- og skriveprocessen og på det grundlag støtte læreren i tilrettelæggelsen af læse- og skriveundervisningen. 11

12 Atuakkamik paasinninneq atuarnermik ilinniartitsinermi pingaarutilik All.: Sidsel Løhndorf Morving, Inerisaavik Nuts.: Biggi Nielsen Atuarneq nukinik atuiffiuvoq. Ataasiinnarmik aallussisinnaasariaqarpoq malussarissaarlunilu. Atuarnialerlaannut oqaatsinik allatanik ilisarsiniarneq pisariunerpaavoq. Kingorna oqaaseqatigiinnik taakkunanilu oqaatsit tulleriiaarneri misissoqqissaarnerat nukissamittaaq atuisarput, soorluttaaq atuakkamik paasiniaaneq taamaattoq. Takorluukkanik assilissanillu niaqqutsinni pilersitsissaagut, inerniliisarluta tulleriiaaralutalu. Atuarneq nalinginnaasumik imannak malittarisassalerneqartarpoq: Atuarneq = Ilisarsineq x Paasinninneq Atuarnermik ilinniartitsinermi pingaarnersaavoq atuartup atuarusussuseqartuaannartinnissaa, nutaanik misigisassarsioruni paasisassarsioruniluunniit kiisalu minnerunngitsumilli atuarnermik sapernagu misigisimassagaa. Atuarnermut periuseq - Ilisarsineq - atualeqqaarnermi maluginiartinneqarluartarpoq, tamannalu atuartup allatami oqaatsit ataasiakkaat ilisarineraat uuttoruminartarpoq. Atuartumut atualeriasaarneq, atuarfimmilu ilikkagaq tamani atorsinnaallugu kiisalu atuarsinnaasut akornannut ilanngulluni misigisaq nuannaajallannarpoq. Atuartut atuartarnerisa ineriartortinneratta ingerlaqqinnerani atuarnermik ilinniartitsinermi Pasinninneq immikkut eqqumaffigineqartariaqarpoq. Allatat talliartorput, imaqarnerullutik arlalinnillu paasisassartaqarlutik. Allataq paasiuminaatsikkaanni aallatap pingaarnersaa pissarsiarineqassanngilaq. Atuartoq qarsupittumik atuartartunngorsinnaavoq atuakkamilu imaanik paasinnilluni atorluaasinnaanani - analfabetitut taaneqarluni. Atuakkamik paasinninneq tassaavoq atuarnermi assigiinngitsunik paasinniffik. Ilinniartitsisutut suliassaq annertuujuvoq misissussallugu qularnaassallugulu atuarluarpasinnerup tunuani imaa paaserpiarnagu atuartoqarnersoq. Atuarnermi ilisarsineq paasinninnermut toqqortorfiua! Atuakkap imaanik paasinninneq atuartitsinermi qitiutinneqartariaqarpoq - pingaartumik atualeqqaarnermit kingusinnerpaamillu akullerni atuarfimmi. Atuarluarsinnaasup allatat pillugit ilisimasani assigiinngitsut itinerusumik eqqarsaatigeqqaarnagit atortarpai, tamatumani atuarnermi paasinninneriaatsit assigiinngitsut. Atuffarissoq taamatuttaarlu atuffarluttoq atuakkamik paasinninnermut erseqqissumik ilinniartittariaqarput. Atuarnermi ilinniartitsinermi taamaaliunngikkaanni atuartussat nutaat annaaneqariaannaapput. Atuakkamik paasinneriaatsit agguarneqarsinnaapput immikkoortunut ukununnga: atuannginnermut, atuarnermi atuarnerullu kingornanut. Atuannginninni: Ilisimariikkat misilittakkallu qaqilerlugit Qulequtaq sammillugu Allatap suunera eqqartorlugu (sapinngisaq naapertorlugu) Oqaatsit paasinnittaatsillu eqqartorlugit Atuarninni: Allatamut apeqqusiorneq Takussutissiuineq: soorlu ass. pisut tulleriiaarneri aamma atuakkap pissanganassusaata titarninngortinnera Atuareerninni: Katiterineq/eqqikkaaneq Allatamut apeqqutit tallimat Sammineqartut paasiniarneri Isumasiueqatigiinneq Sammisaq/tunngavik/eqqarsaat pingaarneq 12

13 Allataq paasissagaanni pisariaqarpoq nalilersuilluni eqeersimaarlunilu atuarneq kiisalu minnerunngitsumik piumassuseqarluni atuarusunneq. Allataq paasissagaanni makku pisariaqarput: Oqaatsinik paasinnilluarneq Tunuliaqutsinik ilisimasaqarneq imlt. paasisimasaqareerneq Inerniliisinnaaneq Tulluartumik takorluisinnaaneq Allatat suunerinik immikkoortitsisinnaaneq Piumaasusilimmik atuarusunneq, nammineq paasisanik nalilersuineq Atuarnermi malittarisassiap immikkoortui, Atuarneq = Ilisarsineq x Paasinninneq, imminnut ataqatigiipput. Pisarneq naapertorlugu ilisarsineq pingaartinneqartarpoq. Ilisarsisarneq atuakkamik paasinninnissamut tunngaviuvoq, kisiannili atuartaleqqaap atuffarissiartornera inerikkiartussappat atuakkamik paasinninneq ungaqqunneqarsinnaanngilaq. Atuakkamik paasinninnermut ilinniartitsinermi pingaassusianillu paasinninnermi, neriussaagut, atuartaleqqaat atuartartutut ineriartorsinnaajuassasut aamma atuarnermik soqutiginninnertik atuarumassusertillu attatiinnarsinnaassagaat. Atuakkamik paasinninnermut allanik paasisaqarusuttut kiisalu atuarfimmi isumassanik perusuttut najoqqutamut innersuunnarput. Atuarluarina! Najoqqutaq: Brudholm, Merete: Læseforståelse - hvorfor og hvordan. Alinea,

14 Læseforståelse - et must i læseundervisning Af: Sidsel Løhndorf Morving, Inerisaavik At læse kræver energi. Man må være koncentreret og opmærksom. I den første læseundervisning kræver ordafkodning mest. Sidenhen kræver det energi at analysere sætninger og sætningsstrukturer. Man skal konstruere en indre verden af forestillinger og billeder, drage slutninger og forholde sig strategisk. Læsning stilles populært op i følgende formel: Læsning = Afkodning x Forståelse Det vigtigste i al læseundervisning er, at eleverne bevarer lysten til at læse, enten det gælder om at få nye oplevelser eller ny viden, og sidst men ikke mindst, at de føler, de mestrer opgaven. Det læsetekniske - Afkodningen - får megen opmærksomhed i skolestarten, og det er let målbart, om eleverne kan afkode det enkelte ord i en given tekst. For eleven ligger der en umiddelbar glæde i oplevelsen af at knække koden og kunne bruge læringen fra skolen i det virkelige liv og blive en del af fællesskabet: Læsefællesskabet. I elevernes fortsatte læseudvikling bør der i læseundervisning være særlig opmærksomhed på Forståelsen. Teksterne bliver længere, 14

15 mere koncentrerede og med flere lag. Når man har vanskeligheder med at forstå skreven tekst, får man ikke fat i de mest elementære elementer i teksten. Eleven risikerer at blive passiv læser - funktionel analfabet. Læseforståelsen er læsningens meningsaspekt. Der ligger en kæmpe udfordring, som lærer, i at afdække og diagnosticere, om der bag den tilsyneladende flydende læsning gemmer sig en utilstrækkelig forståelse. Er den automatiserede afkodning et skalkeskjul for mangelfuld læseforståelse. Undervisning i læseforståelse skal i fokus, - gerne helt fra skolestart, men senest på mellemtrinnet. Den gode læser bruger intuitivt forskellige typer af viden om tekster, herunder forskellige forståelsesstrategier, når der læses. Såvel den gode som den svagere læser bør undervises eksplicit i læseforståelse. Bygges dette lag ikke på læseundervisningen, er der stor risiko for, at de nye læsere tabes. Læseforståelsesstrategierne kan opdeles i en før-, under- og efterlæsningsmodel: FØR du læser: Aktivering af baggrundsviden og erfaring. Arbejde med overskrifter. Genrebestemmelse (om muligt). Arbejde med ord- og begrebsforråd. MENS du læser: Formulering af spørgsmål til teksten. Arbejde med grafiske modeller som fx tidslinie og spændingskurve. EFTER du har læst: Opsummering/resume. 5 spørgsmål til teksten. Afklaring af problemfelter. Arbejde i fortolkningsfællesskab. Tema/motivbestemmelse/ hovedide. At forstå en skreven tekst kræver kritisk og kreativ læsning samt ikke mindst en aktiv læseindstilling. For at forstå en tekst må man: Have en god sprogforståelse. Have baggrundsviden el. forhåndsforståelse. Have evnen til at danne inferens dvs. følgeslutninger. Have evnen til at danne relevante indre forestillingsbilleder. Have et godt genrekendskab. Have en aktiv læseindstilling, dvs. at tjekke sin egen forståelse. Delkomponenterne i læseformlen, Læsning = A x F, er gensidigt afhængige. Per tradition lægges der stor vægt på afkodningsdelen. Afkodningsfærdigheden er en forudsætning for læseforståelsen, men skal den enkelte nye læser fortsat udvikle sig som læser, kommer man ikke uden om arbejdet med læseforståelse. I undervisningen af læseforståelse og med indsigten i vigtigheden af denne, kan vi håbe på, at nye læsere fortsat vil udvikle sig som læsere og bevare læseengagementet og læselysten. For yderligere information om læseforståelse og konkrete ideer til arbejdet med læseforståelse i skolen, henvises til nedenstående kilde. God læselyst! Kilde: Brudholm, Merete: Læseforståelse - hvorfor og hvordan. Alinea,

16 Atuarnerup atuartitseriaatsinut ilikkarluarfiusunut ilanngunneqarnera Af: Ole Thorleifsen, Inerisaavik, Akademisk Diplom ilinniaqqittoq Ukiarmi septembarimi 2006, Akademisk Diplom uddannelsemi ilinniarluta aallartippugut. Ilinniarnerput ukuninnga marlunnik immikkoortortaqarpoq: Atuartitseriaatsit ilikkarluarfiusut (CREDE) Atuarneq (læsning) Atuartitseriaatsini ilikkarluarfiusuni Professor Roland Tharp ilinniartitsisoraarput, Sara Skifte Lynge aamma Bent Mortensen ikiortigalugit. Aallartikkata inuit ineriartornerat kulturillu pileriartornerat sammivagut, ilanngullugulu pamersaanermut ilisimatuup Vygotskij-p saqqummersitai tunngavissatut piareersarlugit. Aallaavittut Roland Tharpip oqariartuutigaa kalaallit amerlanerit eqqarsartarnerat ilivitsumiit aallartilluni, pingaarnerutitat tunngavigalugit mikisunut ingerlasartoq. Taavalu Europamiut amerlanerit mikisuniit aallartillutik ikkussortakkatut naammassigaagamikku ilivitsumik isummerniartartut. Atuartitsinermi tunngavissatut soqutiginarluinnarpoq pissutigalugu, atuartitsineq meeqqat avatangiisaannik angajoqqaavisalu pingaartitaannik tunngaveqarami, taamaammallu maannamut misilittakkat ersersippaat atuartitseriaaseq ilikkartitsiffiulluartoq nunatsinni atussallugu inerisassallugulu naleqqulluinnartuusoq. Auakkanik atuarneq pillugu ilinniarnitsinni ilinniartitsisoraarput Helle Laursen, Inerisavimmiillu sinniisoritinneqarpoq Sørine Lange. Atuarnerullu attaveqaatitut isummanut, eqqarsaatinut, oqariartuutinillu ingerlatitseqqiffittut pingaaruteqassusia uppernarsaqqipparput, oqaatsit ilitsoqqussat ilinniarnerattut atuarnerup ilinniarnera inunnut tamanut pingaaruteqarmat. Atuarniarnerup ineriartortarnerata nalunaarsornera annertuumik sammivarput, taamaattumillu siunissami atuarnermut tunngasunik atuartitsisunut allanut siunnersuisinnaalernissarput neriunartuulluni. Atuarnerup atuartitseriaatsimut ilikkarluarfiusumut ilanngullugu sammineqarnera atuartitsinermi iluaqutaassaqaaq, pissutigalugu atuartitseriaaseq taanna tunngavigalugu atuarniarnermik aallussisut annertuumik siuariartormata. Ilinniaqqinnitsinnut atatillugu Qorsussuarmi 1.klassemi atuartitsinermi malinnaanitsinni tamanna uppernarsarparput. Atuartut atuarniarnermik sungiusarneqartut pinnguarnertut soqutigalugu ingerlappaat, taavalu malunnarluni atuarnialernermut tunngavissinneqarluartut. Atuarnermik ilikkartitsiniarnerup annertuumik sammineqarnera meeqqat atuarfiannut iluaqutaasussaavoq, atuartut toqqissisimanerullutik siunnerfimmillu peqataatinneqarlutik atuartalissammata. Ilinniartitsisummi tamatta anguniagaraarput meeqqat isummertarnermikkut atuakkanit isummanik inerikkiartortitsisinnaasunik pissarsisimasut, taamaattumillu allassinnaanerup atuarsinnaanerullu isummat inerikkiartortarneranut sunniuteqarluartarnerat tappiffigalutigu. 16

17 Læsning implementeret i effektiv pædagogik Af: Ole Thorleifsen, Inerisaavik, Akademisk Diplom studerende I september 2006 startede vi på Akademisk Diplom uddannelse, som er delt i to emner: Effektiv pædagogik Læsning I effektiv pædagogik er underviseren professor Roland Tharp, assisteret af Sara Skifte Lynge og Bent Mortensen fra Inerisaavik. Vi startede med at gennemgå menneskets udvikling og kulturernes opståen. Dertil fik vi indføring i de grundlæggende pædagogiske teorier af Vygotskij. Som udgangspunkt forklarede Roland Tharp, at de fleste grønlændere har et holistisk tankemønster, hvilket vil sige, at der først fokuseres på helheden, og så derefter tages et analytisk sigte ud fra ens værdisæt. Omvendt har de fleste europæere et analytisk tankemønster, hvor der fokuseres på dele, og derefter bygges delene op til en helhed. Denne observation kan være et interessant udgangspunkt i forhold til undervisningen, der tager udgangspunkt i miljøet og forældrenes værdigrundlag. Status indtil nu viser, at effektiv pædagogik som undervisningsskabelon passer godt i det grønlandske samfund, og derfor er værd at udvikle. I læsning er underviseren Helle Laursen assisteret af Sørine Lange. Her fik vi endnu engang en bekræftelse på, at læseindlæring, sidestillet med modersmålstaleindlæring, har en lige så stor betydning som kommunikationsmiddel for ideer, tanker og information. Vi gennemgik læseindlæringens faser intensivt, og dette giver os forhåbning om, at det er noget, vi kan bidrage med i forhold til rådgivning om læsning til andre lærere i fremtiden. Implementering af effektiv pædagogik i læsning vil give undervisningen et løft yderligere, selvom der er sket store fremskridt omkring læseundervisning i dag. Det fik vi ligeledes bekræftet, da vi i forbindelse med vores uddannelse foretog observation af undervisning af 1. klasse. Eleverne deltog i læseundervisning med interesse, da det var organiseret som leg, hvilket giver et godt grundlag for det videre forløb i læseundervisningen. Vi lærere er meget bevidste om vigtigheden af læse- og skriveundervisningen, idet børnene gennem læsning af bøger udvikler deres horisont og holdninger til tingene. Implementering af effektiv pædagogik i folkeskolen vil have mange positive følger, idet undervisningen planlægges og organiseres således, at børnene oplever tryghed og medbestemmelse i undervisningsforløbet. 17

18 Atua allak - allatamik atuallammak! Allattoq: Mette Larsen Lyberth Qinnuigineqarsimavunga ilanngutassamik allataqaqqullunga atuarsinnaanerup faginut allanut sunniutaa pillugu. Suliassaq taanna nuannaarlunga isumaginiassavara marlunnik oqaaseqarneq aallaavigalugu. Atuarsinnaanerup ineriartornera, marlunnik oqaaseqarneq kalaallisullu atuartitsineq Kalaallisut atuartitsineq fagitut nunagisami oqaatsinik atuartitsinertut isigineqartarpoq, tassami atuartunut kalaallisut inunnguutsiminnik oqaaseqanngitsunut oqaatsinik allanik atuartitsisoqartanngimmat. Taamaattumillu ukununnga siunertassanik aalajangersaasoqarsimanani: faginut, trininut ilinniagassanullu. Tamakku saniatigut fagi isigineqarpoq sammisassatut pingaarnerpaatut atuarfimmi faginut allanut naleqqiullugu. Fagimi taanna oqaatsitigut, atuakkerinermilu ilinniarfiunermi saniatigut, fagini allani allatanik naliginnaasunik sammisaqarnerni iluaqutaasussaagami. Tassanilu atuartut, allataanut assigiinngitsunut nalunngisatik, ineriartortittussaavaat, a- vammut nalunaaruteqarlutik atassuteqartalernissaminnut atugassarigamikkit. Klasseni atuartut amerlanerit kalaallisut oqalukkaangata, atuarnermik ineriartorneq pitsaanerusarpoq. Akerlianilli pisoqartarpoq atuartut assigiinngitsunik oqaaseqaraangata. Tamanna pissaaq atuartitsineq qangatut aaqqissugaappat, tassa ilinniartitsisup/ilinniartitsisut aqutsippata ilitsersuillutil- lu, atuartullu oqaatsitigut tunuliaqutaat assigiikannerpata, tassani atu artut fagini sammisaminnut ilaanissartik ajornartinnginnerussammassuk. Fagili immikkut unamminarlissaaq klassemi atuartut oqaatsitigut assigiinngitsunik tunuliaqutaqarpata. Atuartut ilaat immaqa ataasiinnaanerusumik oqaaseqarput tassa kalaallisuinnaq imaluunniit qallunaatuinnaq, ilaallu immaqa marlunnik oqaaseqarlutik. Taamaattoqarpat ataasiakkaat atuarnikkut ineriartornerat kisimi eqqarsaatigineqassanngilaq, aammattaarli eqqarsaatigineqassallutik atuartuni ataasiakkaani oqaatsit assigiinngitsut sananeqaataasa ilinniarnissaat. Atuartut nalunngisassaasa tamakku, isumaginissaasa saniatigut, atuartitsissutissat amigaataasarput, taakkununngarpiaq ineriartortissimasat. Taamaattumik kalaallisut atuartitsineq unammillernartuuvoq, paasiniaaffiuvoq ineriartortitsiffiullunilu; atuartut assigiinngitsunik tunuliaqutallit allatanik nalinginnaasunik nalunngisaat alliartortinneqassappata, avammut atassuteqarnermi atorneqarsinnaasunik. Kiisalu aappaatigut immikkuullarissunik allatanik nalunngisaqalissappata immikkuullarissunik allatanik atuinermikkut. Klassep atuarfiusup aaqqissuunnera allatallu ilinniartitsissutiginissaannut periutsit Naggataarutigalugu eqqaassavakka allatanik ilinniartitsinermi sakkuutaasinnaasut ilaat, atuarnermik iliniartitsinermi siornani eqqartukkami ikiuutaasinnaasut. Siullermik pilersittariaqarpoq atuarnermut isiginneriaaseq orniginnittoq piumassuseqarfiusorlu. Tassani ilinniartitsisut suleqatigiit angajoqqaallu suleqatigiissinnaapput atuarnermi silaannaq pitsaasoq pilersinniarlugu. Aappassaanillu atuartut fagimut isiginneriaaseq pitsaasoq ineriartortissavaat - tamannalu eqqarsaatigalugu imminut upperinermit ineriartorneq piffissaqarfigineqassaaq, taamaalilluni atuartut oqaaseq atussallugu ilinniassammassuk taavalu atulerlugu. Pingajussaanillu atuartut oqaatsinut tunngasut allat ineriartortissavaat, assersuutigalugu oqaatsit amerlasuut ilinniarneri. Sisamassaanillu atuartut tunuliaqutitut nalunngisaqassapput sammisaq pillugu, taamaalillutik allataq ilisarisinnaassagamikku allatanullu allanut sanilliussinnaallugu. Tallimassaanillu atuartut allatap misissorluarnissaanut pissusilersuutit aalajangersimasut ilinniassavaat. Tunuliaqutit taakku atuarnermik ilinniarnermi isummersuutit aallaavigalugit isigineqassapput, inunnullu tamanut allatanik nalunngisassanik ineriartortitaqartunik atuuttutut isigineqarlutik (Nielsen & Holst 1996). Taakku saniatigut periutsitigut a- tuartitseriaatsitigullu sakkuutissaqarpoq, klassep iluani aaqqissuussinermi eqaallisaataasinnaasunik, aammalu atuartut nalunngeriigaannut iluaqutaasinnaasumik ineriartortitsisinnaasumillu. Tamatumani eqqarsaatigineruakka Classroom Management atuartitseriaaserlu nutaaq CREDE-mik taaneqartartoq, Kalaallit Nunaanni ilinniartitsisorpassuit nalunngilereersimasaat. Periaatsit taakku marluk atorlugit ilinniartitsisup ilinniartitsisulluunniit suleqatigiit, 18

19 atuartitatik isumaqatigisinnarlugit, ersarissumik paasinarluartumik aaqqissuussisinnaapput, taamaalilluni avatangiiseq suliffik ilinniarfinngorsinnaammat pitsaasoq. Tamatumani atuartut suleqatitut isigineqarsinnaapput, klassenilu pingaartitatut isigisanut suleriaatsinullu akisussaaqataasutut suleqataasutullu isigineqarsinnaallutik. Aap, unammisassat nutaat - kisianni nutaaviunngitsut, tassami ilinniartitsisut amerlasuut atoreersimassammatigit, nalunngereerlugit imaluunniit nalusaminnik, tassa qanoq ateqarpiarnersut nalugaluarlugit. Suleriaatsit taakku atorlugit aaqqissuussineq sukumiinerulissaaq, taamaalillunilu ilimanarpoq ilinniartitsisut atuartitsinerminnut pilersaarusiornerminni iluaqutigisinnaassagaat, kingunerissagaalu atuartut ataasiakkaat ilinniartinnissaasa isumannaarnerat. Atuakkat: Vibeke Hetmar (2001). Tekstkompetence I: Tekstkompetence. Rapport fra forskerkonference i Nordisk netværk for tekst og litteraturpædagogik. TemaNord Nr Nordisk Ministerråd. Jørgen Chr. Nielsen & Claus Holst (1996). Læseundervisning i klasser med tosprogede elever - et udviklingsprojekt. DPI. Nr. 34. Berit Mortensen (2004). Praktiske idéer med Classroom Management - isumassarsiorfittut. Ilinniusiorfik. 19

20 Atua allak - en tekstkompetent læser! Af: Mette Larsen Lyberth Fagkonsulent i Inerisaavik Jeg er blevet bedt om at skrive et lille indlæg om læsningens betydning for andre fag - en opgave som jeg med glæde vil forsøge at løse ud fra et tosprogethedsperspektiv. Læseudvikling, tosprogethed og grønlandskundervisning Grønlandskundervisning anses som modersmålsfag, da der ikke findes særskilt andetsprogs- og fremmedsprogsundervisning for elever, der ikke har grønlandsk som modersmål, dvs. fagområder med egne fagformål, trinformål og læringsmål. Derudover betragtes faget som det vigtigste undervisningsfag inden for skolens andre fagrækker, da faget, ud over en række sproglige og litterære opgaver, gerne skulle give eleverne almen tekstkompetence, der kan bruges i andre faglige sammenhænge. Her skal eleverne udvikle viden om forskellige genrer og teksttyper, der kan bruges i forskellige kommunikative kontekster. I klasser, hvor de fleste elever primært er grønlandsktalende eller har grønlandsk som modersmål, vil læseudvikling have bedre vilkår end i klasser, hvor eleverne har forskellige sproglig baggrund. Hvis undervisningen er tilrettelagt på den traditionelle måde, hvor læreren / lærerne styrer og instruerer, og hvis elevernes sproglige forudsætninger er nogenlunde ens, så vil eleverne have nemmere ved aktivt at indgå i faglige aktiviteter. Men faget bliver et særligt udfordringsområde, hvis der er tale om en klasse med elever, der har blandet sproglig baggrund. Nogle er måske overvejende etsprogede enten i grønlandsk og dansk, og nogle er måske tosprogede. Her skal man ikke alene tage hensyn den individuelle læseudviklingsproces, men også tænke på tilegnelse af mange forskellige sproglige delfærdigheder hos de enkelte elever. Udover disse forskellige elevkundskaber, mangler man også undervisningsmaterialer, der er udviklet for denne særlige målgruppe. Dermed er grønlandskundervisningen på én gang et udfordringsområde, udforskningsområde og udviklingsområde, hvis eleverne med forskellige kundskaber skal udvikle, på den ene side, en almen tekstkompetence, der kan bruges i brede kommunikative sammenhænge, og på den anden side, en specialiseret tekstkompetence, der kan bruges i specifikke tekstbrugssituationer. Klasserumsorganiseringen og tekstpædagogiske metoder Jeg vil slutte af med at nævne et par eksempler på nogle af de tekstpædagogiske redskaber, der kan hjælpe positivt på de forrige nævnte udfordringer ved læseundervisning. For det første skal man skabe en positiv og aktiv læseindstilling. Her kan lærerteamet og forældrene arbejde sammen om at skabe en god læseatmosfære. For det andet skal eleverne udvikle positiv holdning til faget - her skal der sættes tid af til udvikling af selvtillid, så eleverne får mod på at lære at læse sproget og bruge det. For det tredje skal eleverne også udvikle andre sproglige forudsætninger, bl.a. ordforråd. For det fjerde skal eleverne have relevant erfaringsbaggrund for temaet, så de kan genkende og kontekstualisere teksten. Og for det femte skal eleverne lære at automatisere afkodningsstrategierne. Disse forudsætninger betragtes ud fra læseteoretisk synspunkt og menes at gælde for alle personer, der skal udvikle tekstkompetencer (Nielsen & Holst 1996). Derudover er der metodiske og didaktiske redskaber, der kan bidrage til en mere fleksibel klasserumsorganisering, som tilgodeser og udvikler de forskellige elevkompetencer. Her tænker jeg især på Classroom Management og den nye undervisningsmetode, CRE- DE, som mange lærere i Grønland efterhånden har fået kendskab til. Med de to metoder kan læreren eller lærerteamet i samråd med deres elever få en overskuelig organisering, således at det fysiske arbejdsmiljø bliver et positivt læ- 20

21 ringsmiljø. Her ses eleverne også som medspillere og ansvarlige for de værdier og procedurer, som klassen har besluttet at bruge. Ja, nye udfordringer - men ikke helt ukendte, da mange lærere sikkert har brugt dem, bevidst eller ubevidst, uden at kende den præcise betegnelse. Med disse metoder er der lagt op til en mere struktureret organisering, som formodentlig kan støtte lærernes tilrettelæggelse af undervisning og sikre den enkeltes læring. Kilder: Vibeke Hetmar (2001). Tekstkompetence. I: Tekstkompetence. Rapport fra forskerkonference i Nordisk netværk for tekst og litteraturpædagogik. TemaNord Nr Nordisk Ministerråd. Jørgen Chr. Nielsen & Claus Holst (1996). Læseundervisning i klasser med tosprogede elever - et udviklingsprojekt. DPI. Nr. 34. Berit Mortensen (2004). Praktiske idéer med Classroom Management - isumassarsiorfittut. Ilinniusiorfik. 21

22 Meeqqat atuarnermik ajornartorsiutillit qanoq iliuuseqarfigissavagut? Allattoq: Dorrit T. Jacobsen, immikkut atuartitsinermi siunersorti, PPR-Avannaa Atuarnermik ajornartorsiutilik kinaana? Atuarnermik ajornartorsiortup eqqarsariaasia inuit allat eqqarsariaasiatut ikkaluarluni, atuarsinnaanerup tungaatigut inuiaqatigiit piumasaat angumasanngilaa. Inuiaqatigiit nutaaliaasut piumasaraat atuarsinnaaneq, qaffasissumillu atuarnissamut piginnaasaqarneq ilinniagaqassagaanni pisariaqarpoq. Atuarnermik ajornartorsiornermut pissutaasinnaapput: Inunnguutigalugu kingornussat Inooqatigiinnermi pissutsit Meeraanermi napparsimakulaneq Atuarfimmi pitsaanngitsumik atuartitaaneq Atuarfiup avataani ajornartorsiutit Atuarnermik ajornartorsiuteqarnermi takussutissat siulliit Meeqqat atuarnermi allannermillu ajornartorsiuteqalersut tassaasarput oqaatsitigut ineriartornerminni kinguartoorsimasut. Ilisimatusarnerit takutissimavaat meeqqat taakku oqaatsit tungaatigut ilisarnaateqartartut: 2 1 /2-inik ukiullit: Oqaaseqatigiit naatsut ajornanngitsullu atortarpaat Malunnavissumik oqqarlunneq 3 1 /2-inik ukiullit: Oqaatsinik ikittuinnarnik nalunngisaqarneq Taaguinermi nipinik uniortarneq 5-inik ukiullit: Atortut assilissallu taaguutaannik taasinerluttarneq Oqaatsinik tulleriissakkanik taaguinissamikajornartorsiuteqarneq Naqinnernik nipaannillu malussajannginneq (oqaatsinik nipisiuinermi) Meeqqat ilaat atuarnermik ajornartorsiuteqaleraangamik aamma tusarnaarnissamik ajornartorsiuteqartarput. Namminneq suut tusaasariaqarnerlugit qinersinnaasanngilaat, arlalinnik nipiliortoqaraangat. Meeqqanullu allanut naleqqiullugit allat oqaluttut paasiuminaatsinnerusarpaat tungaannut sammitinnatik. Taamaattumik: Oqarasuaatikkut oqalunneq nuannarinngilaat Nalunaarutit paasiuminaatsittarpaat oqaluttoq saassimanngikkaangamikku Nipiliorfiusuni meeqqat taamaattut ilinniartitsisup oqaasii paasiuminaatsittarpaat. Meeqqat atuarnermik ajornartorsiuteqalersut ilarpassuisa oqaatsit ilusaat soqutigisaqarfigisanngilaat: Atualeqqaani oqaatsinik pinguaatit soqutigisanngilaat Naqinnerit soqutiginngilaat Taalluartaagassiat naggateqatigiiallu soqutiginartutut isiginngilaat aamma eqqaamasinnaanngilaat Qaqugukkut immikkut suliniuteqartoqassava? Atuartut klassimi atuaqatimisut atuartarneri ineriartunngippata pimoorullugu ikiorneqassapput. Utaqqisoqassanngilaq pisoqarsiillugu. Kia meeraq ikiorsinnaavaa? Meeqqap avatangiisiiniittut inersimasut tamarmik ikiuussinnaapput, meeqqap pitsaasumik ineriartornissaanut. Ilinniartitsisorli meeqqap atuarsinnaaneranut ineriartornerani soorunami qitiussaaq. Oqalulluni oqaatsinik sammisaqarneq, oqaatsillu ilusaannut eqeersimaarneq atuarsinnaalernissamut pingaartorujussuupput. Atuarnermik ilinniarnissamut tunngaviusut inooqqaarnermit ineriartulereertarput. Meeqqat ilaat atualertarput oqaatsitigut tunuliaqutaqaratik, atuartarnermut ilinniarnissamut pingaarutilinnik. Meeqqanut taakkununnga pingaarluinnarpoq ilinniartitsisup malussarinnera tamatumalu iliuuseqarfiginissaanut periuseqarnera. Atuartitsinerup ilarujussua oqalunnikkut ingerlanneqartarpoq, meeqqallu ataasiakkaat tunuliaqutaanniit aallaaveqassalluni. Meeraq atuartinneqassaaq nammineq paasissallugu sapilikkaminik, kisiannili inersimasumik tasiorneqarluni sapinngisaminik, taamaalilluni nalusani iseriartuaar- 22