Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Udfyldes af institutionen. Privat

Transkript

1 Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kommunal: Privat: Regional: S/I Skovbrynet Mogenstrupvej Ørum Djurs Skovbrynet@SI-Skovbrynet.dk Pt. Ingen Majbritt Yde Privat Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid Den selvejende institution Skovbrynet er et socialt pædagogisk opholdssted for 7 anbragte børn/unge. Pt. danner vi rammen om børn/unge i alderen år. (Til institutionen kan der visiteres børn/unge fra 0 18 år). Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Praktikvejlederens kvalifikationer: Skovbrynets normering er på 10,25 fuldtidsstilling. Disse er fordelt på én leder, én souschef, 5 pædagoger, 2 pædagogmedhjælpere, én studerende, én køkkenhjælp, én rengøring og én pedel. ( Klik på firkanten og sæt x) Pædagogisk grunduddannelse: Grundlæggende praktik- Vejlederkursus (3 dage) X

2 PD modul i praktikvejledning: Diplomuddannelse X Andet/ andre uddannelser: Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Navne: Anni Tholstrup Jette Kjeldsen Formål jf. lovgrundlag. (SEL 142) Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Vores børn/unge på Skovbrynet har alle betydelig nedsat funktionsevne og/eller neurologisk udviklingsforstyrrelse. Alle med behov for længerevarende anbringelse i et pædagogisk miljø. Børnene der visiteres hertil skal have have én eller flere af følgende problemstillinger: Behov for specielundervisning. Psykomotorisk retardering. Forskellige former for udviklingsforstyrrelse. Tilknytningsforstyrrelse. Senhjerneskade. Lettere fysiske handicap. Epilepsi. ADHD. Alkoholskade. Down Syndrom. Autisme. Kommunikativt er der stor forskel på børnene/de unge. Nogle har fuldt talesprog, andre kan kun få ord. Alle har dog et kommunikationshandicap; ekspressivt, impressivt eller begge dele. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. Alle Skovbrynets beboere har brug for megen genkendelighed, struktur, overskuelighed og tydelige voksne. Vi benytter boardmaker/billeder i større eller mindre grad, afhængig af hvad der er behov for. Nogle har behov for individuelle skemaer over dagens forløb, men generelt har vi en personaletavle hvor det fremgår hvem der er på arbejde, samt en aktivitetstavle over ugens program.

3 Vores overordnede mål med barnet/den unge er at højne livskvaliteten, samt skabe grobund for en sund udvikling så barnet/den unge tilegner sig optimal læring indenfor dets potentiale. Hverdagen på Skovbrynet er tilrettelagt individuelt i forhold til de enkelte børn/unge. Det tilstræbes at tilbyde børnene/de unge en hverdag i et rart og hyggeligt hjem, med familielignende traditioner i hverdagen og ved højtider. Endvidere tilstræbes det, at de børn/unge der magter det har én ugentlig fritidsaktivitet. Pædagogikken er struktureret. Der er en let genkendelig hverdag med så stor forudsigelighed som mulig, således at barnet/den unge får frigivet energi til anden læring. Da det er i samspil udviklingen foregår, vægtes de sociale relationer højt. Ved en vagts påbegyndelse planlægger vi arbejdsdagen. Udover samværet med børnene/de unge er der fritidsaktiviteter, vasketøj, indkøb, madlavning og andre praktiske opgaver. I den pædagogiske praksis arbejder vi ud fra et positivt udviklings syn ved bl.a. at give barnet/den unge redskaber til at håndtere givende situationer. Dette er afpasset efter den enkeltes behov set ud fra et helhedssyn (NUZO nærmeste udviklingszone: Lev Vygotski) Hvert enkelt barn/ung har tilknyttet en kontaktpædagog. Børnene/de unge er anbragt efter servicelovens 142. På Skovbrynet vægtes en høj grad af respekt for børnenes/de unges pårørende. Vi fungerer som det positive bindeled mellem barnet/den unge og de pårørende. Det er vigtigt, at hjælpe alle parter med at overholde aftaler, såsom at ringe hjem, aftale besøg mv. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Vi har et bredt tværprofessionelt samarbejde med specialskole, familierådgivere, sagsbehandlere, læger, psykologer, psykiatere, ergoterapeuter, fysioterapeuter og pædagogiske konsulenter. Desuden søger vi ny viden og udvikler os bl.a. ved at få supervision fra psykolog, psykiater, ergoterapeut, seksualvejleder, fysioterapeut mv., samt deltagelse i kurser, temadage og efteruddannelse. Endvidere arbejder vi ud fra neuropsykologiske screeninger, som danner grundlag for udviklingen af pædagogiske hypoteser, samt Kuno Bellers udviklingsbeskrivelse og nordisk skema 5-15.

4 Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Øvrige oplysninger Skovbrynet som praktiksted: Arbejdsplanen kører i et 4 ugers rul, hvor der er døgnvagter (sovende nattevagt), dag/aftenvagter og weekendvagter. Der er tre medarbejdere på vagt af gangen i eftermiddags/aften og weekendvagterne. Det kan forekomme at den studerende har døgnvagter i weekenden, hvilket indebære at der arbejdes alene fra kl til Endvidere kan der være enkelte weekendvagter hvor man arbejder alene hele døgnet, grundet få børn/unge på institutionen. Da første praktik periode er en relativ kort periode, fravælger vi studerende, da det kan være svært, at få et optimlt udbytte ud af praktikken. Vi forventer at du kontakter os før praktikperiodens start, så vi kan planlægge praktikbesøget. Forbesøg: Tidspunktet på besøgsdagen aftales nærmere. Din praktikvejleder vil være til stede denne dag. Vagtplanen gennemgås/udleveres har du specifikke ønsker, forsøger vi at tage hensyn til disse. Diverse materialer til gennemlæsning og underskrivning udleveres (Bl.a. tavshedspligt, straffeattest, børneattest og krise/voldspolitik) På besøget (eller straks efter praktikken er påbegyndt) tages et billede af dig til vores personaletavle. Praktikstart: Vi forventer, at du har forberedt dine læringsmål og har taget højde for seminariets krav til praktikken. Vi forventer, at du har læst vores praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan og har implementeret vores krav og forventninger til dine læringsmål. Læringsmålene skal være færdige og godkendt af uddannelsesinstitutionen og vores vejleder senest 3 uger efter praktikstart. Vi tilbyder: En spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor vi arbejder ud fra nøgleordene; engagement i børnenes/ de unges liv, relationsdannelse, samt et positivt livs og udviklingssyn. En imødekommende og åben personalegruppe, som er støttende og vejledende ved spørgsmål/undren og hjælp til svære ting. Vi tilbyder kompetente kolleger, der giver dig plads til at være studerende. Gode muligheder for iværksættelse af diverse aktiviteter/projekter.

5 Vi tilbyder vejledning efter aftale med den studerende, men mindst 3 timer hver 14. dag. Vejledningstimerne er indlagt i vagtplanen. Vi har på Skovbrynet en del faglitteratur, som vedr. relevante emner om børnegruppen samt pædagogikken herfor. Vi tilbyder en arbejdsplads hvor der arbejdes med bl.a. neuropsykologiske screeninger, Kuno Bellers udviklingsbeskrivelse, samt nordisk skema Krav og forventninger til den studerende: Den studerende skal indgå i vagtplanen på lige fod med det øvrige personale, hvilke betyder, at den studerende også, primært i weekenderne, vil være alene på døgnvagter fra kl Vi forventer at den studerende deltager i alle interne møder, samt temadage og supervisionsmøder. Vi forventer at den studerende har kendskab til børns forskellige udviklingstrin. Tager ansvar for egne handlinger. Er psykisk robust, da der kan forekomme udadrettet adfærd. Reflekterer over praksis på Skovbrynet og derved får forståelse, indsigt og danner egen holdning til børnene/de unges handicap, samt pædagogikken; dens muligheder og begrænsninger. Endvidere videreformidler dette til vejledning og til resten af personalegruppen. Deltager aktivt på personalemøderne og supervision; tør diskutere, tage ordet og er velforberedt. Udfylder dit eget punkt på personalemøderne og har forberedt hvad du vil bruge punktet til. Skrive referat på personalemøderne. At du tager ansvar for egen læring og er velforberedt til vejledningstimerne. Tydeliggør egne pædagogiske holdninger og værdier, samt menneskesyn og etiske overvejelser. Arbejder ud fra den struktur vi har i huset og er loyal overfor denne. Er åben for forskelligheder i personalegruppen og er indstillet på at indgå i et dynamisk og ærligt samarbejde. Deltager i praktiske gøremål på lige fod med resten af personalet. Ovenstående beskrivelse ligger til grund for din praktik på Skovbrynet. Dette skal indarbejdes i læringsmålene, som bliver vores fælles arbejdsredskab til godkendelse af praktikken. I tilfælde af bekymring/problemer i praktikforløbet, orienteres den studerende, seminariet kontaktes og der udarbejdes en plan for hvad der skal ske. Ligeledes skal seminariets krav og forventninger være en del

6 af læringsmålene. Dato Udarbejdet af Udfyldes af Institutionen 1. februar 2011 Anni Tholstrup og Jette Kjeldsen Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. Praktikperiode Den pædagogiske relation Uddannelsesmål Periodens Faglige Kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder.

7 Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bilag 7 Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for rela- Udfyldes af praktikstedet Den selvejende institution Skovbrynet (SEL 142) er et socialpædagogisk opholdssted, der pt. danner rammen om 7 børn/unge i alderen år. (Til Skovbrynet kan der visiteres børn/unge i alderen 0 18 år). Børnene/de unge på Skovbrynet har betydelig nedsat funktionsevne og/eller neurologisk udviklingsforstyrrelse, typisk med behov for længerevarende anbringelse. Vores børn og unge bliver ofte misforstået og stigmatiseret, når de begiver sig ud i samfundet pga. deres anderledes kommunikationsformer og adfærd. Derfor er det vores opgave, at styrke og støtte børnenes/de unges møde med omverden og sikre, at de ikke kommer ud i situationer, som de ikke magter og forstår. Målgruppen er børn og unge i alderen 0-18 år, pt år, med varig nedsat funktionsevne. De har alle et udtalt behov for strukturering af deres hverdag og er afhængig af voksen støtte i alle aktiviteter igennem dagen. Deres hverdag bliver tilrettelagt individuelt efter behov og interesse, med den enkeltes optimale livskvalitet for øje. Vi arbejder ud fra Skovbrynets fælles værdigrundlag, som bygger på følgende værdiord: Engagement, kompetenceudvikling og respekt/samarbejde. Vi udarbejder en daglig døgnrapport for hvert enkelt barn/ung hvor vi beskriver dagens aktiviter/hændelser, samt barnets/den unges psykiske/fysiske tilstand. Ligeledes anvender vi døgnrapporten som kommunikationsmiddel mellem alle ansatte, samt til udarbejdelse af udviklingsplaner. Vi vægter refleksion over den daglige pædagogisk praksis højt, og søger ny viden, samt udvikler os bl.a. ved at få supervision fra eksterne eksperter/samarbejdspartner. Ligeværdighed og respekt på institutionen vægtes højt i det daglige samspil. I kraft af at vi er et døgntilbud, er vi de unges primære omsorgspersoner og er meget beviste om hvordan vi bestrider denne rolle, dette betyder at der ofte bliver skabt nogle tætte og betydningsfulde relationer mellem pædagogerne og børnene/de unge. Da børnene/de unge har svært ved selv at strukturere deres hverdag hensigtsmæssigt, i forhold til deres handicap og ressourcer, er det meget vigtigt, at vi er bevidste om den magt/ansvar dette giver os i

8 tionen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. tilrettelæggelsen af hverdagen og i forhold til hvordan vi skaber gode rammer for udvikling. Kommunikativt er der stor forskel på børnene/de unge på Skovbrynet. Nogle har fuldt talesprog, andre kan kun få ord. Alle har dog et kommunikationshandicap; ekspressivt, impressivt eller begge dele. Alle Skovbrynets børn/unge har brug for megen genkendelighed, struktur, overskuelighed og tydelige voksne. Vi benytter boardmaker/billeder i større eller mindre grad afhængig af behov. I kraft af at vi arbejder med børn/unge med massive problematikker, opstår der jævnligt konflikter. Vi forventer, at den studerende indgår og forholder sig til egen rolle i disse. På institutionen har vi forskellige procedurer hvor vi registrerer evt. psykisk og fysisk vold. I kraft af at vi er et døgntilbud, er vi børnenes/de unges primære omsorgspersoner og er meget beviste om hvordan vi bestrider denne rolle, dette betyder at der ofte bliver skabt nogle tætte og betydningsfulde relationer mellem pædagogerne og børnene/de unge. Da børnene/de unge har svært ved selv at strukturere deres hverdag hensigtsmæssigt, i forhold til deres handicap og ressourcer, er det meget vigtigt, at vi er bevidste om den magt/ansvar dette giver os i tilrettelæggelsen af deres hverdag og i forhold til hvordan vi skaber gode rammer for udvikling. Vi ser alle mennesker som ligeværdige, med forskellige ressourcer og kompetencer og individuelle behov for støtte. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan:

9 Angivelse af relevant litteratur: Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet)

10 Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution Uddannelsesmål Udfyldes af praktikstedet Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder jf. bilag 7 (se også under praktikperiode 1) 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. Skovbrynet er et tilbud under SEL 142 stk. 5 for godkendelse af private opholdssteder. Vi har i personalegruppen fokus på, hvordan vi arbejder med at forene de regler, som vi er underlagt i forhold til serviceloven og de anbringende myndigheders handleplaner, med de værdier vi vægter højt i vores pædagogiske arbejde. Ligeledes skal forældremyndighedsindehaveren altid være med i beslutninger/afgørelser omkring det enkelte barn/unge. I kraft af at vi er et døgntilbud, er vi børnenes/de unges primære omsorgspersoner og er meget beviste om hvordan vi bestrider denne rolle, dette betyder at der ofte bliver skabt nogle tætte og betydningsfulde relationer mellem pædagogerne og børnene/de unge. Da børnene/de unge har svært ved selv at strukturere deres hverdag hensigtsmæssigt, i forhold til deres handicap og ressourcer, er det meget vigtigt, at vi er bevidste om den magt/ansvar dette giver os i tilrettelæggelsen af deres hverdag og i forhold til hvordan vi skaber gode rammer for udvikling. Vores beboere bliver ofte misforstået og stigmatiseret, når de begiver sig ud i samfundet pga. deres anderledes kommunikationsformer og adfærd. Derfor er det vores opgave at styrke og støtte de unge i mødet med omverdenen og sikre at de ikke kommer ud i situationer som de ikke magter og forstår, både ved at skærme dem fra uhensigtsmæssige situationer og ved at lære dem om regler og normer i samfundet. S/I Skovbrynet er en fond under SEL 142 stk Bestyrelsen består af 5 medlemmer, hvoraf 4 er eksterne, dog alle med viden inden for specialområdet med børn og unge. Ledelsen består af én leder og en souschef som varetager henholdsvis den daglige ledelse, økonomi og har det pædagogiske ansvar. Børnene/de unge på Skovbrynet har hver tilknyttet en kontaktpædagog, der dels varetager de praktiske gøremål, såsom lægebesøg, tøjindkøb, frisør mv., men også står for udarbejdelsen af udviklingsplaner (to gange årligt), samt andet skriftlig arbejde omkring

11 f) Magt og etik i den institutionelle ramme. den enkelte. Hver 2. uge afholdes der personalemøde, hvori børnene på skift bliver drøftet/evalueret. Eksternt har vi et bredt samarbejde med andre faggrupper; specialskole, sagsbehandler, psykologer, psykiater, ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger og pædagogiske konsulenter, netop for at imødekomme/tilgodese de problematikker den enkelte har. Da børnene/de unge har svært ved selv at strukturere deres hverdag hensigtsmæssigt, i forhold til deres handicap og ressourcer, er det meget vigtigt, at vi er bevidste o den magt/det ansvar dette giver os i tilrettelæggelsen af deres hverdag og i forhold til hvordan vi skaber gode rammer for udvikling. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: At den studerende er psykisk robust, da der både kan forekomme udadrettet adfærd, samt verbale trusler og andre psyliske påvirkninger. At den studerende har et kendskab den generelle udvikling hos børn. Udover diverse møder, supervision o. lign som er på institutionen, transporterer, samt støtter man vores børn og unge i deres fritidsaktiviteter. Evt. tur i svømmehallen, cykelture mv. kan forekomme. Dette er ikke et krav. Den studerendes arbejdstid er efter de gældende regler. Den studerende skal indgå i vagtplanen på lige fod med det øvrige personale, hvilke betyder, at den studerende også, primært i weekenderne, vil have døgnvagter og være alene på institutionen fra kl Endvidere kan der være enkelte weekendvagter hvor man arbejder alene hele døgnet, grundet få børn/unge på institutionen. Vagtplanen udleveres ved for besøget. Angivelse af relevant litteratur: Niels Peter Rygaard: Tidlig frustration Selvorganisering hos svært belastede børn. Gyldendal 1. udgave 4. oplag 2001 Gudrun Gjesing: Kroppens muligheder og kropumulige unger, 2004 Gudrun Gjesing og Kroghs Forlag A/S

12 Ross W. Greene: Lene Lind: Det Eksplosive Barn, forlaget Pressto 2. reviderede udgave 2007 På vej men hvorhen om social arv som tung bagage for børn, forældre og pædagoger. Hans Reitzels Forlag A/S Tværfaglig forfattergruppe: ADHD opmærksomhedssygdom. 1 udgave 1. oplag psykiattrifonden Martin L. Kutscher: Børn med blandingsdiagnoser ADHD, indlæringsvanskeligheder, tourettes og aspergers syndrom, bipolar lidelse med mere. psykologisk forlag 2008, 1. udgave 1.oplag Kate Nordborg-Løvsted: Glennie Marie Almer og Marie Mandel Sneum: GUA (Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, anden) sammenhæng og virkelighed fortalt af fagfolk og familier. Frydenlund 2008, 1. udgave 2. oplag. ADHD Fra barndom til voksenalder. 1. udgave 2. oplag 2009, Frydenlund og forfatteren. Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Der er fastsat 1½ times vejledning om ugen. Dette er implementeret i vagtplanen. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) I tilfælde af bekymring/problemer i praktikforløbet, orienteres den studerende, seminariet kontaktes og der udarbejdes en plan for hvad der skal ske.

13 Uddannelsesplan for Specialiserings-praktikken 3. Praktikperiode Den pædagogiske profession I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder: På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne X Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: Uddannelsesmål Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksom-

14 hed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 8: Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Periodens Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (se også under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. Udfyldes af uddannelsesinstitutionen Da børnene/de unge har behov for og profiterer af struktur, er hverdagen præget af dette. Strukturen er blevet fastlagt individuelt ud fra hvert enkelt behov og udviklingstrin. Vores opgave er, at få skabt en hverdag, som børnene/de unge magter at være i, samt optimere vilkårene for udvikling og trivsel. Vi anvender Kuno Bellers udviklingsbeskrivelse 1, neuropsykologiske screeninger 2 og nordisk skema , for at specificere hver enkelt barns/unges udviklingstrin/potentiale. Ligeledes er vores 1 Kuno Bellers udviklingsbeskrivelse et pædagogisk hjælpemiddel af Hans Weltzer. 1. udgave screeningsmateriale omkring neuropsykologiske dysfunktioner. Udarbejdet af Susanne Freltofte (FTF) Nordisk skema til vurdering af børns udvikling og adfærd. Dansk udgave ved Anegen Trillingsgaard 2005.

15 c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. pædagogiske praksis præget af teorien om den nærmeste udviklingszone NUZO 4. Vi arbejder ud fra begreber som; medbestemmelse i det omfang det magtes, anerkendelse, medmenneskelig respekt og accept, samt støtte børnenes/de unges relationsdannelse. Ligeledes arbejdes der individuelt med en forståelse for egne problematikker/handicap. Dette for at give børnene/de unge en større selvindsigt og optimere vilkårene for en positiv udvikling og livskvalitet. Vi har et ansvar overfor vores målgruppe, for at skabe optimale rammer for udvikling og livskvalitet. Vi bestræber os på, at følge med tiden i forhold til udviklingen indenfor vores felt, dvs. holde os ajour med ny teori og viden. Vi søger til stadighed ny viden igennem supervision, kurser og ny litteratur. Egne normer og holdninger kan flyttes således at vi på Skovbrynet er en del af det moderne samfund. Vi er meget bevidste om vigtigheden af at kende egne grænser; passe på sig selv i relationen, - ikke komme for tæt på. I forhold til både den fysiske og psykiske omsorg er vi bevidste om den magtposition vi befinder os i. Vi samarbejder løbende med andre faggrupper i forhold til de problematikker vores børn/unge har; specialskole, sagsbehandler, psykologer, psykiater, ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger og pædagogiske konsulenter. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Er der særlige arrangementer og aktiviteter som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: At den studerende er psykisk robust, da der kan forekomme udadrettet adfærd, samt verbale trusler og andre psyliske påvirkninger. At den studerende har et kendskab den generelle udvikling hos børn. Udover diverse møder, supervision o. lign som er på institutionen, transporterer, samt støtter man vores børn og unge i deres fritidsaktiviteter. Evt. tur i svømmehallen, cykelture mv. kan forekomme. Dette er ikke et krav. Den studerendes arbejdstid er efter de gældende regler. Den studerende skal indgå i vagtplanen på lige fod med det øvrige personale, hvilke betyder, at den studerende også, primært i weeken- 4 Børnepsykologi; H. Rudolph Schaffer, Gyldendals bogklub oplag, side 255

16 derne, vil have døgnvagter og være alene på institutionen fra kl Endvidere kan der være enkelte weekendvagter hvor man arbejder alene hele døgnet, grundet få børn/unge på institutionen. Vagtplanen udleveres ved for besøget. Angivelse af relevant litteratur: Niels Peter Rygaard: Gudrun Gjesing: Tidlig frustration Selvorganisering hos svært belastede børn. Gyldendal 1. udgave 4. oplag 2001 Kroppens muligheder og kropumulige unger, 2004 Gudrun Gjesing og Kroghs Forlag A/S Ross W. Greene: Lene Lind: Det Eksplosive Barn, forlaget Pressto 2. reviderede udgave 2007 På vej men hvorhen om social arv som tung bagage for børn, forældre og pædagoger. Hans Reitzels Forlag A/S Tværfaglig forfattergruppe: ADHD opmærksomhedssygdom. 1 udgave 1. oplag psykiattrifonden Martin L. Kutscher: Børn med blandingsdiagnoser ADHD, indlæringsvanskeligheder, tourettes og aspergers syndrom, bipolar lidelse med mere. psykologisk forlag 2008, 1. udgave 1.oplag Kate Nordborg-Løvsted: Glennie Marie Almer og Marie Mandel Sneum: GUA (Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, anden) sammenhæng og virkelighed fortalt af fagfolk og familier. Frydenlund 2008, 1. udgave 2. oplag. ADHD Fra barndom til voksenalder. 1. udgave 2. oplag 2009, Frydenlund og forfatteren.

17 Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Der er fastsat 1½ times vejledning om ugen. Dette er implementeret i vagtplanen. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) I tilfælde af bekymring/problemer i praktikforløbet, orienteres den studerende, seminariet kontaktes og der udarbejdes en plan for hvad der skal ske.

18 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Beskriv hvilke punkter man kan arbejde med i institutionen og hvorledes. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende.

19 j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole.

20 MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Beskriv hvilke punkter man kan arbejde med i institutionen og hvorledes. Vi ser alle mennesker som ligeværdige, med forskellige ressourcer, kompetencer og individuelle behov for støtte. Vi tager udgangspunkt i den enkelte og ser muligheder frem for begrænsninger. Udviklingen foregår på forskellige måder og i forskellige tempo. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Vores børn/unge bliver ofte misforstået og stigmatiseret, når de begiver sig ud i samfundet pga. deres anderledes kommunikationsformer og adfærd, samtidig med, at de ikke har samfundets normer og regler. Vi planlægger og støtter derfor den enkelte i mødet med omverdenen. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. Alle vores børn/unge har varig nedsat funktionsevne. De har alle et behov for struktur og kræver støtte og guidning i alle livets facetter. Udviklingsmulighederne for børnene/de unge er meget individuelle og vi arbejder ud fra den enkeltes nærmeste udviklingszone. d) Inklusion og eksklusion. Vi vægter både individuelle oplevelser sammen med en pædagog/anden pædagogisk medarbejder, og fælles oplevelser med andre børn/unge. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. I kraft af at vi er et døgntilbud, er vi børnenes/de unges primære omsorgspersoner og er meget bevidste om hvordan vi bestrider denne rolle, dette betyder at der ofte bliver skabt nogle tætte og betydningsfulde relationer mellem pædagogerne og børnene/de unge. Da børnene/de unge har svært ved selv at strukturere deres hverdag hensigtsmæssigt, i forhold til deres handicap og ressourcer, er det meget vigtigt, at vi er bevidste om den magt/ansvar dette giver os i tilrettelæggelsen af deres hverdag. I forhold til fysisk magt, som af og til kan være nødvendigt for at kunne yde den nødvendige omsorg for den enkelte er vi underlagt magtanvendelsesbekendtgørelsen Dette betyder, at vi har pligt til skriftlig at indberette alle former for fysisk magt til Norddjurs kommune.

21 f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. Vi samarbejder løbende med andre faggrupper i forhold til de problematikker vores børn/unge har; specialskole, sagsbehandler, psykologer, psykiater, ergoterapeuter, fysioterapeuter, læger og pædagogiske konsulenter. På Skovbrynet vægtes en høj grad af respekt for børnenes/de unges pårørende. Vi fungerer som det positive bindeled mellem barnets/den unge og de pårørende. Det er vigtigt at hjælpe alle parter med at etablere/overholde kontakt/aftaler mv. Vi tilbyder både individuelle aktiviteter for børnene/de unge, samt aktiviteter i grupper. Skovbrynet ligger i naturskønne omgivelser der giver let adgang til gode gåture, cykelture, kanosejlads mv. Endvidere har institutionen en stor legeplads med gode udfoldelsesmuligheder. Til de børn/unge der magter det, tilbydes én ugentlig fritidsaktivitet, som er individuel tilrettelagt. I det omfang børnene/de unge magter det er hverdagens aktiviteter præget af medbestemmelse. Individuelt bedømmes hvad og hvor mange valgmuligheder der skal tilbydes den enkelte. Skovbrynet er et tilbud under SEL 142 stk. 5 for godkendelse af private opholdssteder. Vi har i personalegruppen fokus på, hvordan vi arbejder med at forene de regler, som vi er underlagt i forhold til serviceloven og de anbringende myndigheders handleplaner, med de værdier vi vægter højt i vores pædagogiske arbejde. Ligeledes skal forældremyndighedsindehaveren altid være med i beslutninger/afgørelser omkring det enkelte barn/unge. j) Kompensationsmuligheder. Alle Skovbrynets børn/unge har brug for megen genkendelighed, struktur, overskuelighed og tydelige voksne. Vi benytter boardmaker/billeder i større eller mindre grad afhængig af hvad de har behov for. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Kommunikativt er der stor forskel på børnene/de unge. Nogle har fuldt talesprog, andre kan kun få ord. Alle har dog et kommunikationshandicap; ekspressivt, impressivt eller begge dele. Vi benytter boardmaker/billeder i større eller mindre grad afhængig af hvad de har behov for.

22 MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Beskriv hvilke punkter man kan arbejde med i institutionen og hvorledes. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise.

23 Bilag 7 Praktikuddannelse 1. Signalement Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse. Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper. Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i 2. praktikperiode, for endelig i 3. praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces. 2. Faglige kompetencemål Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan

24 a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og -identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver.

25 Bilag 8 Specialisering 1. Signalement Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde. Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige, institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. 2. Faglige kompetencemål Målet er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Børn og unge a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Mennesker med nedsat funktionsevne

26 a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. d) Inklusion og eksklusion. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. h) Brugerinddragelse og rettigheder. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. j) Kompensationsmuligheder. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Mennesker med sociale problemer a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. c) Inklusion og eksklusion. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. g) Brugerinddragelse og rettigheder. h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. i) Misbrug og psykiske lidelser. j) Truede familier, sorg og krise.