Forslag fra arbejdsgruppe 12:

Transkript

1 1 Forslag fra arbejdsgruppe 12: Kompetenceudvikling April 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på

2 2 Forord Med folkeskolereformen er der opstillet 3 nationale mål for folkeskolen: 1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Folkeskolereformen indeholder en lang række elementer, der på forskellig vis skal bidrage til at nå disse mål. Ét af disse elementer er kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i folkeskolen. For at understøtte kompetenceudviklingen er der afsat 1 mia. kr. til kompetenceudvikling af medarbejdere og 60 mio. kr. til kompetenceudvikling af ledere. Midlerne skal være med til at sikre, at medarbejdere og ledere er fagligt klædt på til at kunne sikre elevernes trivsel og faglige resultater. Ud over de nationale mål for folkeskolen er der opstillet en række lokale mål for folkeskolerne i via de tre politikker: Politik for inklusion og tidlig indsats, Politik for it og læring samt Politik for folkeskolens årgang og via Handleplan for læsning. For at opfylde målene heri har der igennem de seneste år været gennemført en række kompetenceudviklingsaktiviteter ligesom der er nye på bedding. Dette materiale beskriver derfor et forslag til en langsigtet kompetenceudviklingsplan, der adresserer kompetenceudviklingsbehovet i lyset af folkeskolereformen og som samtidig sikrer en koordinering med den kompetenceudvikling, som enten er gennemført eller er planlagt gennemført i den kommende periode som følge af kommunens lokale politikker og handleplaner. Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af 3 ledelsesrepræsentanter fra skoler og børnebyer, en repræsentant fra DLF, en repræsentant fra BUPL, en repræsentant fra FOA samt konsulenter fra skole- og dagtilbudsafdelingen. God læselyst!

3 3 Læsevejledning Materialet beskriver arbejdsgruppens forslag til, hvilke områder, som medarbejdere og ledere bør kompetenceudvikles indenfor i lyset af kravene i folkeskolereformen og i bestræbelserne på at opfylde de nationale mål for folkeskolen. Materialet består af 9 afsnit (klik på overskrifterne for at springe direkte til afsnittene): Folkeskolereform og lokale politikker: Afsnittet giver en kort introduktion til sammenhængen mellem folkeskolereformen og de lokale politikker, der allerede er vedtaget i kommunen. Langsigtet plan med plads til fleksibilitet: Afsnittet beskriver, hvordan der skal arbejdes med en langsigtet men fleksibel plan for kompetenceudviklingen frem mod 2020, der koordinerer kompetenceudviklingsbehov på tværs af lokale politikker og folkeskolereformen. Midler til kompetenceudvikling: Afsnittet skitserer hvilke midler, der er afsat til kompetenceudvikling såvel nationalt som lokalt. Kompetenceudvikling lokale politikker: Afsnittet beskriver den kompetenceudvikling der sættes i gang i den kommende periode i forlængelse af hhv. Politik for inklusion og tidlig indsats og Politik for it og læring. Kompetenceudvikling folkeskolereformen: Afsnittet viser de mål, som kompetenceudviklingen skal bidrage til opfyldelsen af. Ligeledes beskriver afsnittet de nationale og lokale rammer, som kompetenceudviklingen skal udfolde sig i. Medarbejdere: Afsnittet viser arbejdsgruppens forslag til den kompetenceudvikling, som medarbejderne skal igennem som følge af kravene i folkeskolereformen. I afsnittet er indholdet i kompetenceudviklingen forklaret, ligesom der er opstillet mål for, hvad kompetenceudviklingen skal bibringe af kompetencer hos den enkelte medarbejder. Ledere: Afsnittet præsenterer arbejdsgruppens forslag til den kompetenceudvikling, som lederne skal igennem som følge af kravene i folkeskolereformen. I afsnittet er indholdet i kompetenceudviklingen forklaret, ligesom der er opstillet mål for, hvad kompetenceudviklingen skal bibringe af kompetencer hos den enkelte leder. Kompetenceudvikling : Afsnittet viser arbejdsgruppens forslag til en samlet kompetenceudviklingsplan for perioden på tværs af både folkeskolereform og de lokale politikker. Implementering: Afsnittet slutter materialet af med en kort beskrivelse af den forestående implementeringsproces.

4 4 Folkeskolereform og lokale politikker I er der vedtaget en række politikker og handleplaner for skoleområdet. Disse er: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens årgang Handleplan for læsning De lokale politikker bygger i høj grad på samme tænkning, som findes i folkeskolereformen. Politikkerne har ligesom reformen fokus på nytænkning af undervisningen, nytænkning af skoledagen og generelt øget fleksibilitet. Denne sammenhæng mellem tænkningen i folkeskolereformen og tænkningen i de lokale politikker betyder, at der grundlæggende er et stærkt fundament for at realisere fremtidens folkeskole i. I kølvandet på implementeringen af de lokale politikker blev der i 2013 igangsat en kompetenceudvikling af medarbejderne i kommunens skoler. Tilsvarende har der i forlængelse af kommunens Handleplan for Læsning været igangsat en lang række kompetenceudviklingsaktiviteter, siden handleplanen blev politisk vedtaget i Nogle af disse kompetenceudviklingsaktiviteter er afsluttede, mens andre stadig er i gang. Med folkeskolereformen følger samtidig et kompetenceudviklingsbehov hos medarbejderne et behov, der skal koordineres med den kompetenceudvikling, der er sat i gang som følge af kommunens lokale politikker.

5 5 Arbejdsgruppen har derfor i sit arbejde haft for øje at sikre, at der sker en koordinering af de forskellige kompetenceudviklingstiltag fra såvel folkeskolereformen som fra de lokale politikker og handleplaner. Ligeledes har arbejdsgruppen haft øje for, at der i den kommende kompetenceudviklingsindsats bygges videre på den kompetenceudvikling, som medarbejderne allerede har været igennem som følge af kommunens lokale politikker. Folkeskolereformen Politik for folkeskolens årgang Handleplan for læsning Politik for it og læring Politik for inklusion og tidlig indsats Figur 1: Kompetenceudvikling i forlængelse af folkeskolereformen skal bygge oven på det eksisterende grundlag

6 6 Langsigtet plan med plads til fleksibilitet Arbejdsgruppen har i dette materiale lavet en langsigtet plan for kompetenceudviklingen frem mod En plan, der adresserer den kompetenceudvikling, der er behov for som følge af folkeskolereformen og en plan, der sikrer en koordinering med den kompetenceudvikling, der følger af kommunens lokale politikker og handleplaner. Med denne plan har arbejdsgruppen ønsket både at udstikke en klar retning for kompetenceudviklingen over en årrække og samtidig give plads til fleksibilitet, hvis der er forhold, der ændrer sig undervejs. Den klare retning og det langsigtede element sikres ved, at planen viser arbejdsgruppens forslag til, hvilken kompetenceudvikling, der skal igangsættes i perioden , og ikke blot for det kommende år. Formålet med den langsigtede plan er, at alle medarbejdere, ledere, forældre, politikere og andre interessenter får indblik i hvilken kompetenceudvikling, der kan forventes at blive prioriteret i årene frem mod Fleksibiliteten sikres ved, at arbejdsgruppen samles en gang årligt i årene frem mod 2020 med henblik på at udveksle erfaringer og evalurere den gennemførte kompetenceudvikling. Erfaringsudvekslingen og evalueringen skal sikre, at eventuelle udfordringer eller nye behov for kompetenceudvikling kan adresseres eller justeres løbende. Konkret betyder det, at arbejdsgruppen skal have mulighed for at kunne justere mål, indhold og prioritering af de forskellige elementer i den langsigtede plan, hvis evalueringen peger herpå. Der skal med andre ord være plads til, at man kan blive klogere undervejs. Konkret foreslår arbejdsgruppen, at gruppen samles i foråret 2015 med henblik på eventuelt at justere den planlagte kompetenceudvikling i skoleåret 2015/2016. Tilsvarende mødes arbejdsgruppen igen i foråret 2016 med henblik på at optimere kompetenceudviklingen i skoleåret 2016/2017 og så fremdeles frem mod Afslutningsvis ønsker arbejdsgruppen at pointere, at arbejdet med kompetenceudvikling naturligvis skal fortsætte også efter Kompetenceudvikling er en vedvarende proces, hvor der løbende opstår nye behov, som medarbejdere og ledere skal klædes på til. I det følgende gennemgås indledningsvist det samlede antal midler, der er afsat til kompetenceudvikling. Herefter skitseres den kompetenceudvikling, der skal igangsættes som følge af de lokale politikker og derefter beskrives og begrundes hvilken kompetenceudvikling, der skal igangsættes som følge af folkeskolereformen. Den samlede plan for kompetenceudviklingen frem mod 2020 findes på siderne

7 7 Midler til kompetenceudvikling frem mod 2020 De to første tabeller nedenfor viser hvilke midler, der er blevet anvendt til kompetenceudvikling siden 2013 samt hvilke midler, der er til rådighed i perioden frem mod 2020 i forlængelse af henholdsvis Politik for inklusion og tidlig indsats og Politik for it og læring. Herefter viser den tredje tabel hvilke midler, der er øremærket til kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereformen. Tabel 1: Midler til rådighed i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats POLITIK FOR INKLUSION OG TIDLIG INDSATS Kilde Periode Kr. Heraf anvendt Afsatte midler ifm. politikvedtagelsen Lockoutmidler, der er øremærket kompetenceudvikling ifa. Politik for inklusion og tidlig indsats (en del af denne pulje kan anvendes til vikardækning ifm. kompetenceudviklingen) Ubrugte midler kr kr kr. 2 0 kr kr. Tabel 2: Midler til rådighed i forlængelse af Politik for it og læring POLITIK FOR IT OG LÆRING Kilde Periode Kr. Heraf anvendt Afsatte midler ifm. politikvedtagelsen Lockoutmidler, der er øremærket kompetenceudvikling ifa. Politik for it og læring. (en del af denne pulje kan anvendes til vikardækning ifm. kompetenceudviklingen) Ubrugte midler kr kr kr. 0 kr kr. 1 Den konkrete udmøntning af de 1,9 mio. kr. har fulgt den politisk vedtagne plan herfor. 2 De 4,0 mio. kr. anvendes i De resterende midler kr. anvendes i 2014 efter den politisk vedtagne plan herfor.

8 8 Tabel 3: Centralt afsatte midler til kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereformen FOLKESKOLEREFORMEN Kilde Periode Kr. Centralt afsatte midler i forbindelse med implementering af folkeskolereformen 2014/ kr. 2015/ kr. 2016/ kr. 2017/ kr. 2018/ kr. 2019/ kr. Ubrugte midler kr. Frem mod 2020 er der således samlet set kr. til kompetenceudvikling på skoleområdet, se tabel nedenfor. Tabel 4: Samlede midler til kompetenceudvikling frem til år 2020 Kilde Politik for inklusion og tidlig indsats (lockoutmidler) Politik for it og læring (lockoutmidler) Folkeskolereformen I alt frem mod 2020 Midler kr kr kr kr. (heraf kan en del anvendes til vikardækning på skolerne ifm. kompetenceudviklingen)

9 9 Kompetenceudvikling lokale politikker Som tabellen ovenfor viser, er der i perioden frem mod 2020 i alt 4 mio. til kompetenceudvikling (lockoutmidler) i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats og 1 mio. (lockoutmidler) til kompetenceudvikling i forlængelse af Politik for it og læring. Nedenfor følger et kort oprids af, hvordan lockoutmidlerne anvendes i Udmøntningen af de resterende ca. 1,3 mio. fra Politik for it og læring følger den tidligere politisk vedtagne plan herfor. Konkrete læringsmål målstyret undervisning De lockoutmidler, der er øremærket Politik for inklusion og tidlig indsats målrettes blandt andet kompetenceudvikling i at arbejde med konkrete læringsmål for alle elever (målstyret undervisning). I tager arbejdet med målstyret undervisning afsæt i tilgangen Synlig læring, som er beskrevet i det forslag, der er udarbejdet af arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever (Klik på linket for at læse forslaget). Kort fortalt handler Synlig læring om følgende: 1) Skolerne skal have høje forventninger til alle elever 2) Der skal opstilles synlige og konkrete læringsmål for alle elever 3) Der skal arbejdes systematisk med feedback og evaluering mellem eleverne og undervisningspersonalet.

10 10 Kompetenceudvikling inden for arbejdet med synlig læring forventes at have en afgørende indvirkning på inklusionsarbejdet gennem følgende mekanismer: Det at have og italesætte høje faglige forventninger til alle elever at gå til eleverne med en tro på deres evner og have blik for deres potentiale uanset elevens faglige niveau er afgørende for, at alle elever, uanset social baggrund og faglige forudsætninger, bliver så dygtige, som de kan. Med kompetencer inden for arbejdet med synlig læring udrustes undervisningspersonalet til at udvælge og anvende de metoder, der har bedst effekt for den individuelle elev. Det betyder, at elever med særlige behov ligesom alle andre elever mødes med den metode, der har den bedste effekt på netop deres læring Med kompetencer i evaluering og feedback opnår undervisningspersonalet en mulighed for løbende at indhente præcis og opdateret viden om, hvor den enkelte elev er lige nu med deraf øget mulighed for, at elever uanset faglige forudsætninger mødes med passende udfordringer

11 11 Når læringsmålene bliver individuelle, konkrete og synlige for eleven, bliver arbejdet og indholdet i undervisningen meningsfyldt. Når eleven ved, hvor han/hun er på vej hen og kender vejen derhen, øges elevernes motivation i forhold til undervisningen uanset fagligt niveau Når læringsmålene er tydelige og konkrete, vil hver enkelt elev kunne se tydelige tegn på egen faglig udvikling og opleve synlige fremskridt. Oplevelsen af egne fremskridt og den deraf følgende følelse af mestring, vil øge elevens selvværd og trivsel generelt. At arbejde med målstyret undervisning er et af de krav, der følger af folkeskolereformen, og her er således et eksempel på, at der skabes sammenhæng mellem den lokale inklusionspolitik og den nationale folkeskolereform (indholdet i kompetenceudvikling i synlig læring uddybes yderligere i afsnittet: Konkrete læringsmål målstyret undervisning på side 25).

12 12 Videndeling om specialpædagogik Ud over at opbygge kompetencer inden for målstyret undervisning anvendes lockoutmidlerne også til, at der sættes fokus på en øget videndeling om specialpædagogik mellem almentilbud og specialtilbud. Videndelingen skal understøtte, at medarbejderne kan drage nytte af de specialpædagogiske kompetencer, der allerede er til stede i de forskellige skoler i kommunen og i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Videndelingen tager afsæt i et af elementerne fra Forslag til øget vidensdeling mellem almentilbud og specialtilbud på skoleområdet, der blev politisk vedtaget i børne- og ungdomsudvalget i efteråret Formålet med dette forslag var blandt andet: at fremme inklusion i almenskolen at flere kan drage nytte af de faglige ressourcer, der er til rådighed i kommunen at øge fleksibiliteten i specialtilbuddene, så det det bliver til gavn for så mange børn som muligt

13 13 Et af forslagene fra ovenstående sigter mod, at der er i kommunen skal være en række specialvejledere. Specialvejlederne er lærere og pædagoger ansat i kommunens specialtilbud eller almenskoler, som er eksperter på særlige vidensområder f.eks. ADHD, autisme, neuropædagogik, socioemotionelle udfordringer eller særlige pædagogiske metoder. Specialvejlederne kan også være ansatte i PPR. Specialvejlederne kan bruges på forskellige måder i videndelingen: 1) Specialvejlederne kan give intensiv, regelmæssig sparring, supervision, undervisning og vejledning gennem en længere periode i forhold til opbygning af systematisk og dokumenteret indsats over for enkeltbørn, klasser og grupper af børn med særlige behov og i forhold til læringsmiljøerne i almenskolerne. 2) Specialvejlederne kan i en fastlagt periode indgå i opkvalificering af skolens egne ressourcepersoner eller lærere ved at medvirke direkte i indsatsen i forhold til børn med særlige behov eller i forhold til læringsmiljøer, hvorefter skolens ressourcepersoner selv overtager opgaven (hjælpe i gang eller kigge over skulderen ). 3) Specialvejlederne kan indgå som en foranstaltning, som PPR kan henvise til i en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) i forbindelse med foranstaltningsforslag for børn, der har behov for specialundervisning i almenskolen. Videndelingen vil understøtte, at medarbejdere i almenskolen kan drage nytte af de specialpædagogiske kompetencer, der allerede er i kommunen og at medarbejderne får opbygget egne kompetencer inden for specialpædagogik som følge af den længerevarende sparring og videndeling. Der er gode erfaringer med denne opkvalificeringsmetode fra Læsecentret 4 og fra kommunens samarbejde med regionen omkring ABA (Anvendt Adfærdsanalyse), hvor medarbejdere fra regionen har ydet intensiv regelmæssig sparring og oplæring over længere tid. Specialvejlederne frikøbes et antal timer ugentlig til opgaven fra deres almindelige arbejde i kommunens specialtilbud eller skoler. Specialvejledere i PPR frikøbes på samme vis til opgaven. Arbejdsgruppen anbefaler, at indsatsen evalueres efter et år, hvorefter der tages stilling til om indsatsen skal fortsætte. Hvis indsatsen skal fortsætte vil det kræve en ny bevilling, da den nuværende finansiering i form af lockoutmidler i sagens natur er et engangsbeløb. 4 Læsecentret er etableret i forbindelse med vedtagelsen af Handleplan for læsning. Læsecentret er fysisk placeret på Vestre Skole i Grenaa.

14 14 It-tekniske færdigheder De lockoutmidler, der er øremærket Politik for it og læring målrettes kompetenceudvikling af både medarbejdernes og it-vejledernes tekniske færdigheder i betjening og brugen af de forskellige digitale teknologier (tablets, Windows 8, SKYDRIVE og nye platforme). Dette for at sikre, at alle medarbejdere er rustet til at kunne arbejde med den tekniske side af it, medier og digitale læremidler. Såvel de enkelte medarbejdere som de tekniske it-vejledere rundt på skolerne har forskellige kompetencer inden for it. For at skabe et overblik over det konkrete kompetenceudviklingsbehov foretages der derfor en kortlægning af alle medarbejderes tekniske færdigheder herunder også de tekniske it-vejledere. Kortlægningen skal afdække 3 hovedområder: Hvor mange medarbejdere, der har behov for kompetenceudvikling i forhold til 1) at kunne støtte eleverne i at opbygge de nødvendige it-tekniske færdigheder som følge af de reviderede Fælles Mål 5 2) de krav, der følger af Politik for it og læring 3) de krav, der følger af forslaget fra arbejdsgruppe 10: Digitalisering. 6 5 I de reviderede Fælles Mål udgår det tidligere faghæfte 48: It- og mediekompetencer i folkeskolen, og i stedet indarbejdes der mål for elevernes it tekniske kompetencer i de Fælles Mål for alle folkeskolens fag. Eksempelvis indgår der i Fælles Mål for dansk også mål for elevernes it-tekniske kompetencer. 6 Læs forslaget fra arbejdsgruppe 10 her:

15 15 I forhold til sidstnævnte indeholder forslaget fra arbejdsgruppe 10 en række tiltag, f.eks. at der skal implementeres en BYOD-strategi ( Bring Your Own Device ) i skolerne, og at der skal etableres en Follow me -printløsning. Forslag, der kræver, at såvel den almindelige medarbejder som de tekniske it-vejledere har opdaterede kompetencer i forhold til at udnytte mulighederne heri. Kortlægningen af medarbejdernes tekniske færdigheder i brugen og betjeningen af de forskellige digitale teknologier, dannes ud fra en spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække, hvilket teknisk it-niveau medarbejderne befinder sig på og derudfra hvilken opkvalificering, der efterfølgende skal foregå. Med kortlægningen sikres således, at man optimerer opkvalificeringsressourcerne, fordi den målrettes en række specifikke definerede behov hos de enkelte medarbejdere. Alle medarbejdere bliver mødt af en kompetenceudvikling, der matcher deres behov. Selve kompetenceudviklingen vil foregå ved uddannelse af superbrugere. Med superbruger menes en person, der har indgående kendskab og besidder tekniske færdigheder, som er højere end den almene brugeres behov. Superbrugerne skal gennem uddannelsen kvalificeres til at kunne uddanne de almene medarbejdere til at opnå de ittekniske færdigheder, som skal til for at efterleve de ovenstående mål fra hhv. Fælles Mål, Politik for it og læring og fra de opsatte krav i forslaget fra arbejdsgruppe 10. Superbruger -uddannelsen vil de fleste steder ske ved opkvalificering af de eksisterende tekniske it-vejledere. Kortlægningen vil således også afdække disses almene tekniske itniveau og målrette superbruger -uddannelsen efter dette behov. Som nævnt skal den igangværende og kommende kompetenceudvikling i lyset af kommunens lokale politikker koordineres med den kompetenceudvikling, der skal

16 16 igangsættes i lyset af folkeskolereformen. Dette rettes blikket mod i kommende hovedafsnit. Kompetenceudvikling folkeskolereform Det følgende hovedafsnit indledes med en beskrivelse af de mål og rammer, som kompetenceudviklingen skal udfolde sig indenfor. Herefter følger en kort introduktion til, hvilke nye kompetencer som medarbejderne skal have opbygget som følge af folkeskolereformen. Med de ovenstående rammer på plads følger arbejdsgruppens forslag til, hvilke specifikke områder, som medarbejderne bør kompetenceudvikles indenfor. Denne del af afsnittet behandler først kravet om linjefagsdækning og derefter de øvrige krav i folkeskolereformen, som kræver kompetenceudvikling. Nationale mål for folkeskolen Der er opstillet en række mål og rammer for, hvordan kompetenceudviklingen i lyset af folkeskolereformen skal foregå i kommunerne. I det følgende beskrives dette nærmere. Kompetenceudviklingen skal bidrage til at opfylde de nationale mål for folkeskolen, se nedenfor. De nationale mål er operationaliseret i 4 resultatmål (markeret med kursiv): 1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan i. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test ii. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater iii. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis iv. Elevernes trivsel skal øges Såvel de enkelte skoler som kommunen som helhed bliver hvert år målt på, hvorvidt der leves op til de ovenstående mål for folkeskolen. 7 Og kompetenceudviklingen af medarbejdere og ledere i folkeskolen udgør som nævnt en væsentlig faktor for denne målopfyldelse. 7 Denne opfølgning vil bl.a. ske hvert år i forbindelse med Kvalitetsrapporten.

17 17 Endvidere er der særligt for kompetencedækningen opstillet en række mål, der betyder, at linjefagsdækningen skal være: 2016 Minimum 85 % 2018 Minimum 90 % 2020 Minimum 95 % Endelig har via kommuneaftalen mellem regeringen og KL fastlagt en klar ambition for inklusion og forpligtet sig til at arbejde hen mod følgende mål: Andelen af elever, der skal inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er, at andelen af elever i den almindelige undervisning i 2015 er øget fra 94,4 % til 96 % af det samlede elevtal i folkeskolen.

18 18 Nationale rammer Ud over at kompetenceudviklingen skal bidrage til opfyldelsen af de nationale mål for folkeskolen, skal kompetenceudviklingen også udfoldes inden for de nationale rammer for kompetenceudvikling. Disse nationale rammer er udstukket af et partsudvalg bestående af Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, BUPL, FOA, Børne- og Kulturchefforeningen, Kommunernes Landsforening, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser samt Undervisningsministeriet. Partsudvalget fik til opgave at fastlægge overordnede pejlemærker for kommunernes kompetenceudvikling og give inspiration til den lokale udmøntning af midlerne til efteruddannelse. Konkret har dette arbejde udmøntet sig i publikationen Pejlemærker for kompetenceudviklingen, hvori der opstilles 8 pejlemærker for tilrettelæggelsen af kompetenceudviklingen. Se figur. 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag skal prioriteres, så der sker en styrkelse af lærernes faglige og didaktiske kompetencer i at undervise i faget. Målet er, at man i 2020 har en kompetencedækning på 95%. 2. Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus. Pædagogisk kompetenceudvikling skal prioriteres, således at medarbejderne kan opfylde de krav, som den længere og varierede skoledag og arbejdet med inklusion stiller. 3. Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner. Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner skal prioriteres med henblik på at udvikle kvaliteten i undervisningen. Vejlederne/ressourcepersonerne skal give inspiration og støtte til deres kollegaer, ligesom disse personer har et særligt ansvar for at vejlede kolleger, være mentorer for nyuddannede, have kontakt til ressourcecentre mv. 4. Lav en kommunal kompetenceplan i en inddragende proces. Partsudvalget anbefaler, at kommunerne prioriterer deres andel af de statslige midler på kompetenceudvikling inden for pejlemærkerne 1-3. Partsudvalget har i den forbindelse forudsat, at den afsatte milliard kroner supplerer kommunernes nuværende opkvalificeringsindsats og ses i sammenhæng hermed. Pejlemærkerne 1-3 skal derfor ikke ses som en udtømmende liste over områder, der bør prioriteres i den samlede kompetenceudviklingsindsats på kommune- og 5. Følg op på skolernes kompetenceudvikling og undervisningskompetencedækning. 6. Arbejd systematisk med kompetenceudvikling. 7. Sæt fokus på medarbejdernes engagement i læringen. 8. Tilrettelæg kompetenceudviklingen, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel Figur 2: Pejlemærker for kompetenceudvikling

19 19 skoleniveau. Der vil og skal også være plads til at adressere eventuelle særskilte kompetenceudviklingsbehov i den enkelte kommune. Pejlemærkerne 4-8 sigter mere mod et strategisk arbejde med kompetenceudviklingen på kommunalt plan og hos skolelederne. At kompetenceudviklingen skal tilrettelægges, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel (pejlemærke 8), er et gennemgående fokus i alle pejlemærkerne. Arbejdsgruppen har i nærværende forslag naturligvis tænkt inden for denne ramme og prioriteret kompetenceudvikling i forhold til de tre første pejlemærker. Lokale rammer Kompetenceudviklingen skal også udfoldes inden for de lokale rammer i kommunen. I er der nedsat 13 arbejdsgrupper til at udarbejde forslag inden for forskellige delelementer i folkeskolereformen. Tre af disse arbejdsgrupper har arbejdet med indholdselementerne i folkeskolereformen, og forslagene og anbefalingerne fra disse grupper er naturligvis relevante at tænke ind i forbindelse med planlægningen af kompetenceudviklingen. De tre grupper er: Konkrete læringsmål - målstyret undervisning En længere og mere varieret skoledag Indhold og organisering af SFO De tre grupper er kommet med forslag til, hvordan de centrale elementer omkring målstyret undervisning og en længere og mere varieret skoledag skal udmønte sig i praksis på skolerne både i skoletiden og i SFO-tiden. I kølvandet på disse forslag rejser der sig naturligt et kompetenceudviklingsbehov, som arbejdsgruppe 12 forholder sig til i nærværende forslag. Herved sikres, at der er en sammenhæng mellem de indholdsmæssige krav til medarbejdere og ledere på den ene side og kompetenceudviklingen af selvsamme medarbejdere og ledere på den anden side.

20 20 Nye krav som følge af folkeskolereformen Folkeskolereformen stiller naturligt nye krav til medarbejderne og ledernes kompetenceudvikling. En kompetenceudvikling, der skal supplere de kompetencer, som de allerede besidder. Med folkeskolereformen følger to væsentlige indholdsmæssige ændringer i skolerne: Medarbejderne skal arbejde med målstyret undervisning, og de skal arbejde med nye læringsformer som følge af den længere og mere varierede skoledag. At arbejde med målstyret undervisning at sætte konkrete læringsmål for den enkelte elev er en ny praksis, som skal integreres af alle på skolerne fra 1. august Derfor vil det for nogle lærere og pædagoger være et nyt kompetenceområde, som de skal opbygge. Denne nye kompetenceudvikling skal supplere medarbejdernes fagfaglighed og deres øvrige didaktiske viden om deres fag. At arbejde med anderledes læringsformer i form af f.eks. at inddrage motion og bevægelse i timerne og at bruge flere forskellige læringsrum vil også være en ny praksis for nogle lærere og pædagoger for andre vil det ikke. Igen handler det om, at de nyerhvervede kompetencer skal sættes i spil sammen med medarbejdernes fagfaglighed og kendskab til deres fags didaktik.

21 21 Medarbejdere Nedenfor følger arbejdsgruppens forslag til hvilke specifikke områder, som medarbejderne bør kompetenceudvikles indenfor. Pejlemærke 1: Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (linjefagsdækning) I 2020 skal kommunen leve op til målet omkring 95 % linjefagsdækning. Første delmål på vejen mod 2020 er, at linjefagsdækningen skal være på 85 % i Status er pt. en linjefagsdækning på 81 % i. 8 Målet omkring 95 % linjefagsdækning i 2020 skal blandt andet opnås ved, at en række af kommunens lærere opkvalificeres inden for de fag, som de underviser i. Opkvalificering er dog ikke det eneste middel til at opnå målet. Arbejdsgruppen forventer også, at en del af kravet til linjefagsdækningen vil kunne imødekommes ved fremtidige ansættelsesstrategier og ved lokale løsninger, hvor lærerne eksempelvis har flere undervisningstimer inden for deres linjefag, end tilfældet er i dag. Andre lokale løsninger kunne være, at skolerne samarbejder med hinanden for at opnå en bedre linjefagsdækning. Samlet set forventer arbejdsgruppen således, at de tre strategier: en uddannelsesstrategi, hvor man uddanner lærere inden for de fag, som de underviser i en ansættelsesstrategi, hvor man målretter rekrutteringen af nye medarbejdere i forhold til linjefagsdækningen en organisationsstrategi, hvor man internt sikrer linjefagsdækningen ved, at lærerne underviser mere inden for deres linjefag eller at man på tværs af skoler samarbejder omkring linjefagsdækning tilsammen vil sikre, at kommunen opfylder målet om 85 % linjefagsdækning i 2016 og dermed også har sikret et godt afsæt for at nå målet om 95 % linjefagsdækning i Ved at anvende alle tre strategier forventer arbejdsgruppen endvidere, at der sikres en mere optimal anvendelse af kompetenceudviklingsmidlerne frem for kun at bruge midlerne til efteruddannelse. Samtidig anbefaler arbejdsgruppen, at opgaven med at sikre linjefagsdækningen overleveres til arbejdsgruppe 13: Fuld kompetencedækning. 9 Denne anbefaling bunder i, 8 Data er hentet fra UNI-C s kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen, august 2013.

22 22 at der fra ministerielt hold endnu ikke offentliggjort, hvilke dokumentationskrav kommunerne skal leve op til i forbindelse med afrapporteringen af lærernes linjefagsdækning. Det betyder, at kommunen eksempelvis ikke ved, om der vil være specifikke krav til valget af leverandør. Ligeledes er det endnu ikke defineret, hvor stor vægt den enkelte skoleleders skøn har i vurderingen af lærernes kompetencer inden for de fag, som de underviser i. Arbejdsgruppe 13 påbegynder deres arbejde i efteråret 2014 og forslaget fra gruppen går ind i den politiske behandling den 26. november Når forslaget fra arbejdsgruppe 13 er politisk vedtaget indgår dette som grundlag for den videre prioritering af kompetencemidlerne i arbejdsgruppe 12 med henblik på at nå delmålet om 85 % linjefagsdækning i 2016 og det endelige mål på 95 % i Efter denne beskrivelse af hvordan linjefagsdækningen sikres vendes blikket nu mod pejlemærkerne 2 og 3. Arbejdsgruppen foreslår, at kompetenceudviklingsindsatsen i forhold til disse to pejlemærker inddeles i to kategorier: Grundlæggende moduler Tillægsmoduler Kort fortalt er de grundlæggende moduler kompetenceudvikling, som alle medarbejdere deltager i, mens tillægsmodulerne er kompetenceudvikling, som kun dele af medarbejderstaben deltager i. Ligeledes er de grundlæggende moduler målrettet pejlemærke 2, mens tillægsmodulerne er målrettet pejlemærke 3. 9 Læs kommissoriet for arbejdsgruppe 13 her:

23 23 Pejlemærke 2: Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus Grundlæggende moduler Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilrettelægges grundlæggende moduler af kompetenceudvikling, som alle medarbejdere deltager i. Disse moduler skal udgøre et fælles fagligt og pædagogisk fundament for det arbejde, som medarbejderne skal udføre i bestræbelserne på, at eleverne bliver så dygtige, som de kan og trives så godt, som de kan (jf. de nationale mål for folkeskolen). Modulerne skal dels klæde medarbejderne på i forhold til at danne et fælles spor, som alle følger, og til dels sørge for, at det sprog der måtte tales, også tales og forstås af alle, således at misforståelser, fejltolkninger og barrierer mindskes på tværs af faggrupper, skoler og forvaltning. 10 Det indholdsmæssige i disse moduler har i særdeleshed medarbejdernes kompetencer indenfor: fokus på at udvikle At arbejde med konkrete læringsmål målstyret undervisning At arbejde med nye læringsformer i en længere og mere varieret skoledag At arbejde i team De to første punkter handler om to centrale indholdselementer i folkeskolen, nemlig at medarbejderne skal arbejde med konkrete læringsmål og målstyret undervisning, samt at medarbejderne skal arbejde med nye læringsformer i den længere og mere varierede skoledag. Centrale indholdselementer som med baggrund i uddannelsesforskningen kan forventes at have en markant effekt på elevernes trivsel og læring. Og centrale indholdselementer, der også er blevet behandlet i forslagene fra henholdsvis arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever målstyret undervisning og arbejdsgruppe 5: En længere og mere varieret skoledag, og til dels i forslaget fra arbejdsgruppe 6: Indhold og organisering af SFO Alle ledere skal også deltage i de grundlæggende moduler, og deres rolle heri adresseres i afsnittet: Ledere. 11 Læs mere her:

24 24 Det tredje punkt handler om at skabe en solid platform for teamarbejdet i kommunens skoler, idet et velfungerende teamarbejde også har betydning for kvaliteten af undervisningen og dermed elevernes læring og trivsel. Et element, der er veldokumenteret i forskningen, og et element, der ligger i tråd med det organisatoriske fundament, der indgår i forslagene fra arbejdsgrupperne 4, 5 og 6. Arbejdsgruppen mener, at kompetenceudvikling inden for disse tre grundlæggende moduler udgør nøglen til at kunne lykkes med at opfylde de nationale mål for folkeskolen og målene for inklusion. Argumentationen herfor bunder i, at der er solidt forskningsmæssigt belæg for, at når man arbejder med disse områder, så har det markant indflydelse på elevernes læring, trivsel og inklusion. Og dette solide forskningsmæssige grundlag kombineret med, at netop alle medarbejdere skal deltage i disse grundlæggende moduler vil skabe en fælles faglig platform for, at både de enkelte skoler og kommunen som helhed kan leve op til de nationale mål for folkeskolen. I de følgende afsnit udfoldes indholdet i de forskellige moduler nærmere.

25 25 Konkrete læringsmål målstyret undervisning Som beskrevet i forslaget fra arbejdsgruppe 4 lægger folkeskolereformen vægt på, at der skal ske et perspektivskifte fra undervisning til læring. Skiftet betyder ikke, at der ikke længere skal tales om undervisning, planlægges undervisning eller udføres undervisning, men det betyder, at fokus flyttes mere over på, hvordan og i hvilken udstrækning, undervisningen rent faktisk skaber læring hos eleverne der er altså en større nysgerrighed på undervisningens effekt. Perspektivskiftet kommer helt konkret til udtryk i reformen ved, at der stilles krav om, at der skal arbejdes med målstyret undervisning, hvor der netop er fokus på elevens læringsudbytte. Perspektivskiftet er også kraftigt understøttet af forskningen, der tydeligt viser, at når man arbejder med synlige og konkrete faglige læringsmål, så har det en markant effekt på alle elevers trivsel, læring og inklusion både de fagligt dygtige og de fagligt svage. Det er især den australske professor John Hattie 12, som med sin gennemgang af over 800 metaanalyser, har bidraget til viden på dette område internationalt. John Hatties vigtigste budskab er, at når undervisning og læring bliver synlige størrelser, øges sandsynligheden for, at der opstår læring. Hattie har på baggrund af den eksisterende forskning udviklet en tilgang, der hedder Synlig læring. Tilgangen består af fire elementer, der handler om, at man: har høje faglige forventninger til alle elever og hjælper eleverne til at have høje faglige forventninger til sig selv opstiller synlige og konkrete læringsmål for alle elever med tydelige kriterier for, hvad der skal til for at opfylde dem arbejder med løbende evaluering og feedback på læringsmålene til eleverne og til undervisningspersonalet bruger de metoder og tilgange, der virker og fravælger dem, der ikke virker. 12 John Hattie: Synlig læring for lærere. 1. udgave, 1. oplag. Dafolo, Oversat af Søren Søgaard.

26 26 I forhold til medarbejdernes kompetenceudvikling betyder det, at de konkret skal klædes på til at kunne bevæge sig gennem de 10 skridt, der står beskrevet i forslaget fra arbejdsgruppe 4 og i særlig grad skridtene 4-8: 7. Involvering af forældre 9. Opfølgning i ledelsesteamet 9 5. Tilrettelæggelse af undervisningen Evaluering af læringsmål 10. Involvering af skolebestyrelsen 6. Læringsmål i undervisningen 3 4. Opstilling af læringsmål 3. Lokal forankring 2 2. Fælles kommunalt afsæt 1. Faglige fyrtårne

27 27 Målet med kompetenceudviklingen er, at medarbejderne: kan arbejde med høje faglige forventninger til alle elever kan opstille synlige og konkrete faglige læringsmål for alle elever med tydelige kriterier for, hvad der skal til for at opfylde dem kan give feedback på læringsmålene til eleverne kan facilitere elev-elev feedback på læringsmålene kan arbejde med formativ evaluering kan vurdere deres egen effekt på elevernes læring

28 28 Nye læringsformer Som beskrevet i forslaget fra arbejdsgruppe 5 stiller folkeskolereformen også et krav om, at skoledagen skal være længere og mere varieret, end den er i dag. Eksempelvis skal idræt, motion og bevægelse indgå som en mere integreret del af skoledagen, ligesom skolen på forskellig vis skal åbne sig mere mod det omgivende samfund. Kravet er som ovenfor affødt af en forventning om, at hvis eleverne møder en mere varieret undervisning, så vil det have en positiv indflydelse på deres læring, trivsel og inklusion. Igen er det også et krav, der understøttes af forskning. Forskningsresultater har eksempelvis dokumenteret, at der er sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder. Fysisk aktivitet forbedrer kognition i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. Og fysisk aktivitet, der er integreret i undervisningen ud over idrætsundervisning, viser sig også at fremme læring. 13 For medarbejderne betyder det mere konkret, at de skal have udviklet deres kompetencer, så de kan gennemføre en mere anvendelses- og praksisorienteret undervisning. I forslaget fra arbejdsgruppe 5, står der blandt andet: Arbejdsgruppen foreslår, at en stor del af den daglige motion og bevægelse er fag-relevant og fokuseret mod et konkret fagligt læringsmål. De i gennemsnit 45 min. motion og bevægelse skal således ikke kun sikres gennem den traditionelle fagopdelte idrætsundervisning men skal også sikres gennem fagrelevant bevægelse og motion i folkeskolens øvrige fag. Ud over den fag-relevante motion og bevægelse anbefaler arbejdsgruppen også, at skolerne bruger motion og bevægelse som et element til at skabe aktive pauser i skoledagen. De aktive pauser vil vedligeholde elevernes energi- og koncentrationsniveau igennem hele skoledagen. For at kunne leve op til kravene om at arbejde med fag-relevant bevægelse og aktive pauser skal medarbejderne have opbygget deres kendskab til og kompetencer inden for forskellige didaktiske metoder og tilgange i de fag, som de underviser i. 13

29 29 I forslaget fra arbejdsgruppe 5, står der også: At åbne skolen handler blandt andet om at flytte skolen ud i det omgivende samfund. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at skolerne i højere grad arbejder med flere forskellige læringsrum end blot det traditionelle læringsrum i klasselokalet. Tanken er, at skolerne i højere grad skal flytte læringsrummet derhen, hvor undersøgelsesgenstanden er i virkeligheden. Hvis eleverne f.eks. skal lære noget om fotosyntese i biologi, så kan en del af undervisningen foregå i naturen, hvor eleverne helt konkret kan se, hvad fotosyntesen betyder for naturen og livet på jorden i stedet for i et klasselokale. Når læringsrummet flyttes ud i virkeligheden, kan eleverne med egne øjne, ører, næse og krop opleve faget og det konkrete emne, og det giver eleverne et større indblik i, hvorfor de skal lære faget, og hvordan de kan bruge fagene til at forstå virkeligheden med. Med andre ord betyder denne kobling af teori og praksis, at eleverne i højere grad kan se meningen med faget og dermed vil være mere motiverede for at lære faget At leve op til dette krav kræver, at lærerne har en dyb fagfaglig viden om deres fag. Uden denne dybe fagfaglige viden vil læreren ikke være i stand til at tænke ud af boksen og skabe andre læringsrum end det traditionelle. Denne del omkring den fagfaglige kompetenceudvikling er adresseret under pejlemærke 1. For i tillæg til den dybe fagfaglige viden, er det ligeså essentielt, at lærerne også har et solidt kendskab til og kan anvende en lang række konkrete didaktiske metoder og tilgange inden for de fag, som de underviser i. At lærerne har forskellige redskaber på hylden, som de kan bringe i spil sammen med deres faglighed, når de skal udnytte mulighederne for at bruge nye og anderledes læringsrum.

30 30 I forlængelse heraf anbefaler arbejdsgruppe 5 også i deres forslag, at der inddrages andre fagligheder i undervisningen: Når andre fagligheder inddrages i undervisningen, så vil undervisningen også i højere grad tage form af ægte opgaver. Altså opgaver, hvor eleverne eksempelvis skal hjælpe den lokale Brugs med at lave en hjemmeside (som en del af danskfaget) eller hvor eleverne skal hjælpe med at lave mad på det lokale ældrecenter (som en del af faget Madkundskab). Sagt på en anden måde kan inddragelsen af andre aktører være med til at legemliggøre fagene og gøre undervisningen mere anvendelsesorienteret. At leve op til det krav handler igen om, at medarbejderne skal være klædt godt på både fagfagligt og didaktisk, så de bliver i stand til og trygge ved at udnytte andre fagligheders viden og kompetencer i undervisningen til gavn for elevernes læring, trivsel og inklusion. Endelig skal medarbejderne udstyres med en række redskaber, der gør, at de kan sikre kvaliteten af den undervisning, der finder sted med disse nye læringsformer og med inddragelsen af andre aktører i undervisningen.

31 31 Målet med kompetenceudviklingen er, at medarbejderne: kender til og kan anvende forskellige praksis- og anvendelsesorienterede undervisningsformer i de fag, som de underviser i kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at inddrage fagrelevant bevægelse i de fag, som de underviser i kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at lave aktive pauser for eleverne kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at inddrage og udvikle nye læringsrum i undervisningen kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at inddrage eksterne aktører i undervisningen kender til og kan anvende forskellige metoder til at sikre kvaliteten af undervisningen, når der inddrages andre aktører

32 32 Teamarbejde Som beskrevet i forslagene fra både arbejdsgruppe 4, 5 og 6 står teamarbejde som det bærende organisatoriske princip for samarbejdet mellem skolens medarbejdere. Derfor finder arbejdsgruppen det afgørende, at kompetenceudvikling inden for teamarbejde også bliver et grundlæggende modul for alle medarbejdere. Denne anbefaling bunder ligeledes i den eksisterende forskning på området. National og international forskning viser, at et systematisk teamarbejde, hvor undervisningspersonalet systematisk evaluerer og reflekterer med kollegaer i teamet over deres undervisningspraksis og elevernes udbytte heraf, medfører en højere kvalitet i det undervisningstilbud, som eleverne får. 14 For at man som undervisningspersonale får mulighed for at blive klogere på sin egen praksis og det didaktiske arbejde, er det dog vigtigt, at elevernes læring og udbytte af undervisningen er i fokus i teamets diskussioner, ligesom teamarbejdet også skal give mulighed for en kontinuerlig, kritisk dialog om undervisningspersonalets pædagogiske og didaktiske praksis og om, hvordan teamets undervisning bedst understøtter elevernes læring. 15 Den systematiske refleksion i teamet kommer ikke af sig selv den kræver klare rammer for, hvornår og hvordan refleksionen skal foregå. 14 John Hattie: Synlig læring for lærere. 1. udgave, 1. oplag. Dafolo, Oversat af Søren Søgaard. 15

33 33 Arbejdsgruppen anbefaler, at den konkrete kompetenceudvikling inden for teamarbejde målrettes det arbejde, der skal foregå i de såkaldte læringsteam. Altså de teams, hvor undervisningspersonalet skal arbejde med at opstille konkrete læringsmål for eleverne, hvor de drøfter tegn på og dokumentation for læring på vejen mod læringsmålet samt planlægger, hvordan man vil evaluere, om målene er nået både undervejs og som afslutning på et undervisningsforløb (jf. forslaget fra arbejdsgruppe 4). Anbefalingen bunder i, at kompetenceudviklingen i målstyret undervisning også udgør et af de grundlæggende moduler, og derved skabes der en sammenhæng mellem kompetenceudviklingen i de forskellige grundlæggende moduler. For at teamarbejdet kan fungere optimalt kræver det, at medarbejderne får konkrete kompetencer i forhold til at kunne arbejde med både indholdet i teamarbejdet og processen omkring teamarbejdet. På indholdssiden skal medarbejderne klædes på til at kunne arbejde systematisk med at optimere elevernes læringsudbytte, trivsel og inklusion med henblik på at opfylde de nationale mål for folkeskolen. En stor del af disse kompetencer forventes at blive opbygget i modulet Konkrete læringsmål målstyret undervisning. På processiden skal medarbejderne klædes på til at kunne arbejde med refleksion, f.eks. ved at kende til og kunne anvende forskellige refleksionsmodeller. Medarbejderne skal også have viden om forskellige positioner og roller i et team og kompetencer til at kunne håndtere skift heri. Endvidere skal medarbejderne have viden om og redskaber til, hvordan man kan understøtte en sund teamkultur, der bygger på anerkendende kommunikation og respekt for hinanden. Endelig skal medarbejderne klædes på til at holde effektive møder, hvilket handler om kompetencer inden for mødeledelse. I den konkrete tilrettelæggelse af kompetenceudviklingen inden for teamarbejde tages der naturligvis hensyn til den igangværende kompetenceudvikling på dette område, således at der sikres en optimal udnyttelse af ressourcerne.

34 34 Målet med kompetenceudviklingen er, at medarbejderne: kan fastholde fokus på elevernes læringsudbytte i teamarbejdet ved hjælp af de erhvervede kompetencer til at arbejde med Synlig læring kender til og kan anvende en eller flere refleksionsmodeller har viden om forskellige roller og positioner i et teamarbejde kan håndtere skift i roller og positioner i teamarbejdet kan opbygge en sund teamkultur med anerkendende kommunikation og respekt for hinanden kan afholde effektive møder i teamet

35 35 Pejlemærke 3: Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner Tillægsmoduler Tillægsmodulerne er tænkt som fleksible moduler, der retter sig mod specialisering af enkelte medarbejdere eller enkelte medarbejdergrupper. Disse moduler skal være med til at sikre, at der på alle skoler er personer med specialiserede kompetencer, der kan vejlede og rådgive det øvrige personale indenfor disse områder. Modulerne gennemføres sideløbende med de grundlæggende moduler i et tempo, der tager hensyn til skolernes og personalets ressourcer, samt den daglige drift på skolerne. I det følgende præsenteres det nærmere indhold i tillægsmodulerne. Faglige vejledere Arbejdsgruppen finder det afgørende, at der sker en kompetenceudvikling af eksisterende og nye faglige vejledere inden for forskellige områder i folkeskolen. Internationale forskningsresultater viser, at fagprofessionelle fællesskaber kan styrkes via en større grad af specialisering, hvor enkelte fagprofessionelle (vejledere) påtager sig faglige udviklingsopgaver i forhold til det undervisende personale og har særlige opgaver rettet mod eleverne. 16 Samtidig er der netop på grund af de faglige vejlederes væsentlige betydning for elevernes læring og trivsel behov for at sikre en fælles forståelse på tværs af kommunen af, hvad de faglige vejledere skal kunne fagligt og processuelt, hvordan de skal bruges i og uden for undervisningen, hvordan de skal arbejde sammen med hinanden og med deres ledere og kollegaer, hvor mange vejledere der skal være på de enkelte skoler i kommunen samt hvordan de faglige vejlederes arbejde skal understøttes af henholdsvis ledelserne og af skole- og dagtilbudsafdelingen. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der nedsættes en ny arbejdsgruppe, der skal udarbejde et forslag til denne fælles forståelse. Som indledning til gruppens arbejde og som et væsentligt input hertil vil der blive igangsat en proces, hvor lærere, pædagoger og andet pædagogisk personale, Ny arbejdsgruppe: ledere samt skole- og dagtilbudsafdelingen får mulighed for at komme med input til, hvad der skal kendetegne indholdet i og organiseringen af de faglige vejlederes arbejde i. Da den konkrete kompetenceudvikling af de forskellige faglige vejledere naturligt vil skulle afvente resultatet af ovenstående gruppes arbejde, så forholder arbejdsgruppen sig ikke til deres kompetenceudvikling i nærværende Faglige vejledere 16 Læs mere her:

36 36 forslag denne del vil blive adresseret, når arbejdsgruppen mødes i foråret 2015 (jf. afsnittet Langsigtet plan med plads til fleksibilitet ). Tabel 5: Oversigt over nuværende faglige vejledere og kompetenceudvikling gennemført i kommunalt regi Vejleder: Aktuelt antal: Aktuelle kompetencer: Læsevejledere Skolebibliotekarer Der er minimum én læsevejleder på alle kommunens skoler som følge af Handleplan for læsning Der er minimum én skolebibliotekar på alle kommunens skoler som følge af folkeskoleloven Læsevejlederne har i den forbindelse gennemført en fuld Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) i læsevejledning. Enkelte skolebibliotekarer har gennemført PD moduler, mens andre har gennemført relevante uddannelser indenfor skolebiblioteksvirksomhed/ mediekultur/mediepædagogik. Pædagogiske itvejledere Der er pædagogiske it- vejledere på alle kommunens skoler som følge af Politik for it og læring. Vejlederne har i den forbindelse gennemført 1 PD modul i Mediepædagogik. Matematikvejledere Der er matematikvejledere på nogle af kommunens skoler. Alle enten har eller er på vej til at have gennemført en fuld PD i faglig vejledning i matematik. Inklusionsvejledere Der er inklusionsvejledere på nogle af kommunens skoler. Nogle inklusionsvejledere har gennemført en fuld PD eller taget enkeltmoduler heri, mens andre har gennemført andre uddannelser inden for inklusion. Processuelle kompetencer som vejleder Som et led i implementeringen af Politik for inklusion og tidlig indsats og politik for it og læring blev der i efteråret 2013 igangsat et kompetenceudviklingsforløb af de faglige vejledere i skoler og børnebyer. Fokus i forløbet er at udvikle vejledernes kompetencer i procesfacilitering. Forløbet afsluttes i efteråret 2014.

37 37 Kontaktperson Som beskrevet i forslaget fra arbejdsgruppe 5 skal alle elever fremadrettet være tilknyttet en kontaktperson i skolen. I forslaget står der blandt andet: Kontaktpersonen skal være den voksne gennemgående person, som eleven kan søge råd og vejledning hos i forhold til at navigere i de forskellige fællesskaber og ikke mindst i selve skiftene mellem fællesskaberne. Ligeledes skal kontaktpersonen have regelmæssige møder med eleven, hvor eleven kan tale med kontaktpersonen om, hvordan vedkommende har det i skolen både fagligt og trivselsmæssigt. At arbejde med kontaktpersoner frem for klasselærere vil være en ny organisationsform på mange af kommunens skoler. Skolerne skal derfor i det kommende skoleår med afsæt i forslaget fra arbejdsgruppe 5 finde en måde, hvorpå denne funktion kan tilrettelægges lokalt. Arbejdsgruppen finder det afgørende, at de medarbejdere, der skal være kontaktpersoner, klædes på til opgaven, men samtidigt ønsker arbejdsgruppen, at den konkrete kompetenceudvikling netop afventer de lokale afklaringsprocesser i det kommende skoleår.

38 38 Nogle kontaktpersoner vil måske have behov for kompetenceudvikling i coaching af eleverne i forhold til, hvordan det går med elevernes faglige læringsmål. Andre kontaktpersoner vil måske have behov for kompetenceudvikling i, hvordan de skal gribe de konkrete samtaler med eleverne an, f.eks. hvis eleverne har problemer derhjemme. Og endelig vil endnu andre kontaktpersoner måske have behov for redskaber til, hvordan man konkret kan organisere rammerne for samtalerne med eleverne. Med andre ord er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at indkredse det præcise kompetencebehov hos kontaktpersonerne hvis der er et sådant og derfor foreslår arbejdsgruppen, at kompetenceudviklingen af kontaktpersonerne afventer, at skolerne har opbygget nogle erfaringer med denne nye funktion i praksis.

39 39 Specialpædagogisk bistand At skolerne skal arbejde for øget inklusion står centralt i folkeskolereformen. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at der sker en kompetenceudvikling inden for den specialpædagogiske bistand både i kommunens almenskoler og i specialklasser. Kompetenceudviklingen skal konkret klæde medarbejderne på til sikre, at alle elever i almenskolen og i specialklasserne får optimale muligheder for at optimere deres læring, trivsel og inklusion. Og som resultat heraf forventes det, at kompetenceudviklingen vil bidrage til, at kommunen når det nationale mål om, at 96 % af eleverne skal være inkluderet i den almindelige undervisning. Målet med kompetenceudviklingen af medarbejdere i specialklasser er, at: minimum to medarbejdere (pædagoger og/eller lærere) i skoler med specialklasser får en fuld PD i specialpædagogik eventuelle medarbejdere i specialklasser, der ikke har særlige kompetencer inden for specialpædagogik, tager et eller flere PD moduler inden for specialpædagogik Målet med kompetenceudviklingen af medarbejdere i almenskolen er, at: minimum to medarbejdere (pædagoger og/eller lærere) får en fuld PD i specialpædagogik på de fire store skoler: Auning skole, Vestre skole, Kattegatskolen og Ørum skole minimum to medarbejdere (pædagoger og/eller lærere) får en fuld PD i specialpædagogik på de mindre skoler, men her deler to skoler ressourcen.

40 40 Ledere Lederne får en række nye opgaver som følge af folkeskolereformen: De skal understøtte et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger i forbindelse med den understøttende undervisning, de skal tilrettelægge medarbejdernes arbejdstid på en ny måde, og de skal kunne udnytte de nye muligheder, som reformens regelforenklinger giver i forhold til at tilrettelægge skoledagen mere fleksibelt for blot at nævne nogle. Lederne skal på forskellig vis klædes på til alle nye ledelsesopgaver i forlængelse af reformen. En del af denne opkvalificering vil ske gennem det nationale program for efteruddannelse af skoleledelser. 17 En anden del vil ske gennem lokal efteruddannelse af ledere, mens endelig en tredje del adresseres i nærværende forslag. Nærværende forslag forholder sig dermed ikke til den samlede kompetenceudvikling af lederne, men kun til en delmængde heraf. Det konkrete indhold af denne delmængde præciseres i det følgende, hvor arbejdsgruppen giver deres forslag til de områder, som de mener, at lederne bør kompetenceudvikles indenfor. Arbejdsgruppen finder det afgørende, at medarbejdernes kompetenceudvikling inden for de grundlæggende moduler suppleres med, at lederne også gennemgår en kompetenceudvikling inden for disse moduler. Formålet med de grundlæggende moduler er, at de skal give et fælles fagligt og pædagogisk fundament og et fælles sprog for alle medarbejdere i skolerne, således at elevernes læring, trivsel og inklusion styrkes mest muligt. Og hvis dét skal lykkes, så kræver det, at lederne spiller en aktiv rolle heri. Det er vigtigt at understrege, at lederne ikke skal gennemgå den samme kompetenceudvikling som medarbejderne. Lederne har en anden opgave og rolle end medarbejderne f.eks. i arbejdet med målstyret 17 Læs mere her:

41 41 undervisning og det er de specifikke ledelsesopgaver, som lederne skal klædes på til. Nedenfor følger en konkretisering af indholdet i ledernes kompetenceudvikling inden for de grundlæggende moduler. Konkrete læringsmål målstyret undervisning Et af de grundlæggende moduler handler om arbejdet med konkrete læringsmål målstyret undervisning. I den forbindelse spiller ledelserne en afgørende rolle for, at medarbejderne har optimale rammer for at arbejde med konkrete læringsmål, feedback og evaluering og de øvrige elementer i en målstyret undervisning. Ledelsesrollen består blandt andet i at skabe de organisatoriske rammer for den målstyrede undervisning, f.eks. at ledelsen prioriterer tid til at medarbejderne arbejder grundigt med de nyerhvervede kompetencer. Ledelsesrollen består også i at udøve praksisnær pædagogisk ledelse, hvor lederne er i løbende dialog med medarbejderne omkring brugen af målstyret undervisning og fokusset på elevernes læringsudbytte. I den praksisnære pædagogiske ledelse skal lederne så at sige tage deres egen medicin og arbejde med synlige læringsmål og med feedback og evaluering i forhold til medarbejderne. Målet med kompetenceudviklingen er, at lederne: kan skabe de nødvendige organisatoriske rammer for medarbejdernes arbejde med målstyret undervisning kan skabe et udviklende læringsmiljø for medarbejderne, hvor de har mod på at arbejde med målstyret undervisning kan arbejde med praksisnær pædagogisk ledelse i forhold til medarbejdernes arbejde med målstyret undervisning herunder at arbejde med synlige læringsmål, feedback og evaluering i dialogen med medarbejderne

42 42 Nye læringsformer Et andet af de grundlæggende moduler handler om at arbejde med nye læringsformer i undervisningen. Ledelserne spiller også her en afgørende rolle for, at medarbejderne får optimale muligheder for at arbejde med disse nye læringsformer. Ledelsesrollen handler som ovenfor blandt andet om, at lederne skaber de nødvendige organisatoriske rammer for, at medarbejderne får tid og rum til at afprøve forskellige måder, hvorpå eksempelvis motion og bevægelse kan inddrages i undervisningen eller tid og rum til at afprøve mere praksis- og anvendelsesorienterede læringsformer. Lederne skal i den forbindelse understøtte et miljø blandt medarbejderne, hvor der foretages prøvehandlinger, og hvor eventuelle fejl ses som en mulighed for at uddrage nyttig læring i bestræbelserne på at sikre høj kvalitet i undervisningen. Medarbejderne skal grundlæggende være trygge ved at afprøve de forskellige nye læringsformer. Endelig handler ledelsesrollen også her om, at lederne formår at udøve praksisnær pædagogisk ledelse, hvor der er løbende dialog mellem medarbejdere og ledere om erfaringer med og evalueringer af de forskellige læringsformer. Målet med kompetenceudviklingen er, at lederne: kan skabe de nødvendige organisatoriske rammer for medarbejdernes arbejde med nye praksis- og anvendelsesorienterede læringsformer i undervisningen kan skabe et udviklende læringsmiljø for medarbejderne, hvor de har mod på at afprøve forskellige læringsformer kan arbejde med praksisnær pædagogisk ledelse i forhold til medarbejdernes arbejde med nye læringsformer

43 43 Teamarbejde Det sidste af de grundlæggende moduler handler om at arbejde i team. Som ovenfor handler ledelsesrollen om på den ene side at sikre optimale organisatoriske rammer for teamarbejdet og på den anden side om, at lederne løbende giver sparring til og er i dialog med medarbejderne omkring kvaliteten i teamarbejdet. Målet med kompetenceudviklingen er, at lederne: kan skabe de nødvendige organisatoriske rammer for medarbejdernes teamarbejde kan skabe et udviklende læringsmiljø for medarbejderne, hvor de har mod på at afprøve forskellige tiltag i teamarbejdet kan arbejde med praksisnær pædagogisk ledelse i forhold til medarbejdernes teamarbejde