1. Godkendelse af dagsorden / status mål BUU /5653 Beskæftigelsesplan udkast...3

Transkript

1 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget Tid Tirsdag den 7. oktober kl. 15:00 Sted Mødelokale 2 Afbud Lone Akselsen Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden / status mål BUU /5653 Beskæftigelsesplan udkast /3250 Status for udviklingen på ungeområdet - uddannelseshjælp /24726 Kvalitetsrapporter for Familiehusene i Assens Kommune /27892 Orientering vedr. Evaluering af Kompetencecenteret i Familie, Unge og Uddannelse /24200 Ansøgning om opnormering af vuggestue i Krummeluren, Børnehusene i Assens fra 25 til 30 børn /24203 Ansøgning om opnormering af vuggestue i Landsbyordningen Brylle, Agerholm børnehave og vuggestue /3106 Kvalitetstilsyn dagtilbud /23035 Styrelsesvedtægt for Assens Kommunale Skolevæsen /24122 Skoledistrikter i Assens Kommune /19456 Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen Orientering Eventuelt...22 Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 1 af 23

2 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 7. oktober 2014 Dagsorden godkendt / status mål BUU Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller at 2. status mål 2014 inden for Børne- og Uddannelsesudvalget tages til efterretning. Beslutningstema: Drøftelse af 2. status mål 2014 på Børne- og Uddannelsesudvalgets område. Sagsfremstilling: I henhold til tids- og procesplanen for målarbejdet i 2014 udarbejdes 2. status medio september 2014 på de 11 politisk godkendte mål for Assens Kommune. Hovedkonklusionen fra 1. status i foråret var, at mange af de planlagte indsatser var godt i gang, mens der i forhold til vurdering og måling af effekt var fokus på at få udarbejdet et udgangspunkt baseline for den fremadrettede måling. Det overordnede billede af 2. status på målene er, at stort set alle planlagte indsatser er i gang. Der arbejdes målrettet med indsatserne og en del af resultaterne har i løbet af sommeren og efteråret været eller vil blive forelagt de enkelte fagudvalg. I forhold til effekt-vurderingen er man på flere områder godt på vej. De udvalgte indikatorer og redskaber følges og kan sammenholdes med baseline. På andre områder vil effektvurderingen først kunne ske senere på året, idet måleredskaberne først lige er blevet etableret. Der er dog også fortsat områder, hvor måleredskaberne endnu ikke er helt på plads. Samlet viser 2. status 2014 således at arbejdet med de udvalgte indsatser er rigtig godt i gang, og at arbejdet med at følge og dokumentere effekten af indsatserne frem mod opfyldelse af Vision 2018 er i fremdrift i forhold til 1. status i foråret. Det forventes, at den endelige status i januar 2015 vil give et endnu bedre billede af, i hvor høj grad de iværksatte indsatser skaber effekt i forhold til de opstillede effektmål i takt med, at måleredskaberne begynder at kunne give nogle pejlinger. Idet en del af målene i 2014 fortsætter ind i 2015 vil det således kunne give et godt afsæt til det fremadrettede målarbejde. Inden for Børne- og Uddannelsesudvalget er der formuleret 2 mål: Familie, børn og unge trives, mestrer og deltager Understøttelse af børn og unges interesser og motivation Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 2 af 23

3 Målbeskrivelser tilføjet 1. og 2. status 2014 er vedhæftet som bilag. Lovgrundlag: Den kommunale styrelseslov. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: BUU - Familie, børn og unge trives BUU - Understøttelse af børn og unges interesser og motivation Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 7. oktober 2014 Børne- og Uddannelsesudvalget tager 2. status mål 2014 inden for Børne- og Uddannelsesudvalget til efterretning /5653 Beskæftigelsesplan udkast Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at den redigerede Beskæftigelsesplan for 2015 videresendes til Byrådet til endelig godkendelse. Beslutningstema: Beskæftigelsesplan 2015 skal videresendes til Byrådet til endelig godkendelse. Sagsfremstilling: Beskæftigelsesplanen for 2015 har været sendt i høring ved Det Lokale Beskæftigelsesråd samt til kommentering ved Beskæftigelsesregion Syddanmark. Det Lokale Beskæftigelsesråd har fremsendt følgende høringssvar: LBR ønsker en præcisering af indsatsen for at udbedre differencen mellem behovet for og antallet på praktikpladser til unge studerende samt unge ledige. Beskæftigelsesregion Syddanmark har fremsendt bemærkninger til Beskæftigelsesplanen, jf. bilag: Overordnet vurderer Beskæftigelsesregionen, at beskæftigelsesplanen adresserer de væsentligste udfordringer på beskæftigelsesområdet i Assens Kommune og har fokus på flere væsentlige indsatser for at imødegå disse udfordringer samt at der er en god sammenhæng mellem ministermål, resultatmål, strategi og indsatser. Der gøres opmærksom på, at Beskæftigelsesplan 2015 ligeledes blev behandlet på møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 29. september Lovgrundlag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LBK nr. 415 af 24/04/2013). Økonomi: Budget Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 3 af 23

4 Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: BR SYD's kommentarer til B-plan 2015 Beskæftigelsesplan Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 7. oktober 2014 Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at den redigerede Beskæftigelsesplan for 2015 godkendes /3250 Status for udviklingen på ungeområdet - uddannelseshjælp Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orientering om status for udviklingen på ungeområdet i forhold til uddannelseshjælp tages til efterretning. Beslutningstema: Der udarbejdes 1 gang månedlig statistik for årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som er i målgruppen for uddannelseshjælp. Statistikken vedrørende unge på uddannelseshjælp har hidtil været baseret på oplysninger fra fagsystemet Workbase. Fremadrettet vil statistikken være baseret på oplysninger fra økonomisystemet samt Jobindsats.dk Dette vil give et mere retvisende billede på udviklingen på både antal unge og ydelse. Herudover ændres visningen til en anden form, der giver et mere visuelt billede af udviklingen. I overgangsfasen kan der forekomme mindre udsving i tallene, da man ikke kan lave en direkte sammenligning mellem et sagsstyringssystem og et økonomisystem/jobindsats.dk. Der orienteres om udtræk fra økonomisystemet for august 2014 samt fra Jobindsats.dk for juli Sagsfremstilling: Der udarbejdes 1 gang månedlig statistik for årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som er i målgruppen for uddannelseshjælp. Statistikken vedrørende unge på uddannelseshjælp har hidtil været baseret på oplysninger fra fagsystemet Workbase. Fremadrettet vil statistikken være baseret på oplysninger fra økonomisystemet samt Jobindsats.dk Dette vil give et mere retvisende billede på udviklingen på både antal unge og ydelse. Herudover ændres visningen til en anden form, der giver et mere visuelt billede af udviklingen. I overgangsfasen kan der forekomme mindre udsving i tallene, da man ikke kan lave en direkte sammenligning mellem et sagsstyringssystem og et økonomisystem/jobindsats.dk. Der orienteres om udtræk fra økonomisystemet for august 2014 samt fra Jobindsats.dk for juli Da udtrækket først foreligger omkring den 1. i måneden efter den måned, det vedrører, vil der først blive orienteret om september-tallene på udvalgets novembermøde. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 4 af 23

5 Der vises følgende grafer: Uddannelseshjælp målt på antal borgere for perioden januar august 2014 (udtræk fra økonomisystemet) Tilgang/afgang målt på antal borgere for perioden januar august 2014 (udtræk fra økonomisystemet) Kategorier målt på antal fuldtidspersoner Assens for perioden januar juli 2014 (udtræk fra Jobindsats.dk) Grafen Uddannelseshjælp vises herunder: Der er registreret i alt 287 unge på uddannelseshjælp i august. En nettonedgang i forhold til juli på 27 unge (afgang 36 og tilgang 9). Alle tre grafer fremgår af vedlagte bilag. Lovgrundlag: Kontanthjælpsreformen Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Bilag til Status for udviklingen på ungeområdet - uddannelseshjælp Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 7. oktober 2014 Børne- og Uddannelsesudvalget tager orientering om status for udviklingen på ungeområdet i forhold til uddannelseshjælp til efterretning /24726 Kvalitetsrapporter for Familiehusene i Assens Kommune 2013 Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 5 af 23

6 Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at kvalitetsrapporter 2013 for Familiehusene i Assens Kommune tages til efterretning. Beslutningstema: Kvalitetsrapporter 2013 for Familiehusene i Assens Kommune sendes til orientering i Børne- og Uddannelsesudvalget. Sagsfremstilling: Familiehusene Syd (Assens) og Nord (Tommerup) er organiseret i afdelingen PPR og Familie, under vicedirektørområdet Familie, Unge og Uddannelse. Familiehusenes primære ydelser falder i to kategorier: 1. Jf. Servicelovens 11 tilbydes rådgivning og vejledning som et åbent, anonymt tilbud. Her kan en familie eller et barn eller ung tilbydes 5 samtaler. Er der brug for flere eller et længere forløb, indstilles sagen til vurdering i Børne- og familieafdelingen, der vurderer, om der er grundlag for at rejse en Børne- og ungesag, og som i givet fald indleder en socialfaglig undersøgelse efter servicelovens Konkluderes det også her, at der er brug for et længere forløb, sendes sagen derefter til visitation med anbefaling om, at et forløb i familiehuset iværksættes som en foranstaltning efter servicelovens 52 stk. 3, punkt. 2 og 3, omhandlende Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, og Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. Kvalitetsrapporterne for henholdsvis Nord og Syd beskriver, udover de primære familiebehandlingsydelser, også paletten af gruppe-tilbud i begge huse samt det beredskab, som findes i begge huse. Familiehusene indgår bl.a. i Selfo beredskab til forebyggelse af selvmord blandt børn og unge - og i koordinationsgruppen i forhold til at rådgive fagpersonale om at opdage og at håndtere situationer med mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Grupperne i familiehusene er mangfoldige og tilbydes for nogle af gruppernes vedkommende differentieret i Nord og Syd, afhængigt af specialisering og sete behov i husene. For nuværende tilbydes: Gruppe for gravide Familier med børn under 1 år Familier med børn 2-4 år Familier med børn 3-6 år Familier med børn år Skilsmisse Sorggrupper for børn Pigegrupper Drengegrupper Flerfamiliegruppe Familieundervisning i skoleregi Samarbejde med Job- og Kompetencecenter i forhold til udsatte forsørgere på overførselsindkomster. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 6 af 23

7 Familiehusene varetager også opgaveløsning af Pædagogisk Praktisk Funktionsstøtte ude i familierne samt terapeutiske forløb og samtaleforløb med Børne og Familiepsykologerne. Familiehusene arbejder både forebyggende og behandlende. Ledelsesmæssigt er der fokus på udvikling både internt og i forhold til samarbejdspartnere og procedurer. Innovation er på dagsordenen, begge huse sikrer og udvikler efterspurgte tilbud til familierne, og kompetenceudvikling er i fokus. Rapporterne viser en markant stigning af sager til Familiehusene. Samlet har de to huse registreret en tilgang på 103 flere sager i 2013, i forhold til Sagerne fordeler sig på 18 visiterede sager fra Børn og Unge og 85 flere sager i Åben Rådgivning. Den øgede tilgang er udtryk for flere forhold: Skoler/dagtilbud/ sundhedsplejen/ tværfaglige teams er blevet bedre til at hjælpe familierne ind i et forebyggende åbent tilbud. Familiehusene er blevet mere synlige i nye tiltag, som f.eks. åben rådgivning i institutionen til familien samt selvhjælpsgrupper i mange former. Alle samarbejdspartnere i Skole & Dagtilbud, samt Familie, Unge & Uddannelse skærper opmærksomheden i forhold til Prof på Tværs. Familier, som har behov for hjælp, børn og unge, der har ondt i livet, er stigende. Begge kvalitetsrapporter indeholder en prosa-del, der beskriver indhold af både de behandlende og åbne tilbud og ydelser, grupper og beredskaber. Ligeledes beskrives kvantiteten af sager i en statistisk del, der tager udgangspunkt i fire følgende parametre: Antal sager fordelt på aktiviteter hvert familiehus tilbyder forskellige aktiviteter udover kerneydelserne, hvilket fremgår af dette. Aldersfordeling i sagerne der måles henholdsvis på åbne rådgivningssager og visiterede sager. Flow i sagsbehandlingen et billede af hvordan sagerne bevæger sig, afsluttes eller fortsættes. Der måles henholdsvis på åbne rådgivningssager og visiterede sager. Gennemsnitlig behandlingstid her viser tallene en markant forskel på de to huse, men som beskrevet kan to-tre langtidssager påvirke det målte gennemsnit betydeligt. Begge huse har fokus på at få afsluttet sagerne via hyppig sagsgennemgang og ledelsesmæssig opmærksomhed. Der måles henholdsvis på åbne rådgivningssager og visiterede sager. Lovgrundlag: Servicelovens 11 og 52. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Kvalitetsrapport 13 fra Familiehus Syd Kvalitetsrapport 2013, - Familiehus Nord Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 7 af 23

8 Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 7. oktober 2014 Børne- og Uddannelsesudvalget tager kvalitetsrapporter 2013 for Familiehusene i Assens Kommune til efterretning /27892 Orientering vedr. Evaluering af Kompetencecenteret i Familie, Unge og Uddannelse Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at orientering vedrørende evaluering af Kompetencecenteret i Familie, Unge og Uddannelse i Assens Kommune tages til efterretning. Beslutningstema: I forbindelse med indførelse af incitamentsstyring i Assens Kommune og beslutning om inklusion i dagtilbud og skoler blev der pr. 1. marts 2013 etableret et Kompetencecenter i Børn og Familie (fra 1. april 2014 hørende under Familie, Unge og Uddannelse). I perioden 1. november marts 2014 er der foretaget en evaluering af Kompetencecenteret, og Børne- og Uddannelsesudvalget orienteres om evalueringens konklusion samt perspektivering og input til fremtidig handleplan. Sagsfremstilling: I forbindelse med indførelse af incitamentsstyring i Assens Kommune og beslutning om inklusion i dagtilbud og skoler blev der pr. 1. marts 2013 etableret et Kompetencecenter i Børn og Familie, pr. 1. april 2014 under Familie, Unge og Uddannelse. I perioden 1. november marts 2014 er der foretaget en evaluering af Kompetencecenteret (KC), og der orienteres herunder om Kompetencecenterets organisering, formål og opgaver Formålet og metoden i evalueringen Uddrag af evalueringens konklusion Perspektivering og input til fremtidig handleplan Kompetencecenterets organisering, formål og opgaver Ledelsen af Kompetencecenteret er Afdelingsleder af PPR og Familieindsatser samt Afdelingsleder af Børnesundhed. Kompetencecenteret består af fagpersoner fra PPR, sundhedspleje, børneterapeuter og ressourcepædagoger. Under Kompetencecenteret er oprettet et kompetenceteam bestående af én repræsentant fra hver faggruppe. Teamet behandler indstillinger fra skoler og dagtilbud omkring behov for indsats overfor et enkelt barn eller grupper af børn. Herudover udfører Kompetencecenteret konsultative opgaver i forhold til de forskellige faggrupper. Kompetencecenterets formål: at bidrage konsultativt til den tidlige og tværfaglige indsats at bidrage konsultativt til det videre arbejde med inklusion herunder visitationsprocesserne i de decentrale enheder Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 8 af 23

9 i samarbejde med de decentrale enheder at sikre og udvikle kvaliteten i inklusionsindsatsen Kompetenceteamets formål: at vurdere og igangsætte den mest effektive og hensigtsmæssige indsats for barn, familie og medarbejdere - med fokus på både specifik og tværfaglig indsats at forestå den centrale visitation til Solsikken, Pilehaveskolen, Flemløse Heldagsskole samt de eksterne skoler. I forhold til visitationen kan ad hoc indkaldes SSO, sagsbehandlere, specialinstitutioner, skoler, familiehus m.fl. Formålet og metoden i evalueringen Ledelsen har i samarbejde med evaluator formuleret følgende formål med evalueringen: Evalueringen skal dokumentere, om opstart af Kompetencecenteret har haft den tiltænkte virkning i forhold til tværfagligt at bidrage til og optimere inklusionsindsatsen. Evalueringen skal endvidere kvalificere, udvikle og nytænke praksis. I forbindelse med evalueringen er der ud fra antagelser opstillet en overordnet programteori, som er: Det flerfaglige perspektiv og den tværfaglige indsats i Kompetencecenterets arbejde er medvirkende til at fremme inklusionen i Assens Kommune. Det er en kvalitativ evaluering i form af 4 fokusgruppeinterviews bestående af dagtilbud, skoler, Kompetencecenteret og Kompetenceteamet. Input fra et Tingmøde i oktober 2013, hvor skole- og dagtilbudsledere, afdelingsledere eller koordinatorer, PDinklusionshold 1, medarbejdere i Kompetencecenteret, ledere i Børn og Familie, pædagogiske konsulenter samt chefgruppen Børn og Undervisning deltog samt fællesmøde i Kompetencecenteret i november 2013 indgår i den samlede evaluering. Til brug i de 4 fokusgruppeinterviews blev der udarbejdet spørgeguide ud fra 4 spørgsmålstyper: Situationsafklarende (afklarende hensigt fokus på fortid), Perspektiverende (udviklende hensigt fokus på fortid), Genererende (udviklende hensigt fokus på fremtid) og Initiativafklarende (afklarende hensigt fokus på fremtid). Uddrag af evalueringens konklusion Med udgangspunkt i de indsamlede data, evalueringens formål og den overordnede programteori fremkommer bl.a. følgende konklusioner: Samarbejde, faglighed, indsatser og Kompetencecenterets sammensætning Den ændrede samarbejdsform giver en positiv oplevelse af ligeværdighed hos dagtilbud og skoler Dagtilbud og skoler oplever smidighed og tilgængelighed Internt og eksternt opleves generelt en tidligere og hurtigere indsats Ønske om udvidelse af Kompetencecenteret med sagsbehandlere fra Børn og Unge samt familiehus Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 9 af 23

10 Betydningen af øget flerfaglighed i Kompetenceteamet og Kompetencecenteret, herunder visitationer Større kendskab til hinanden højner tværfagligheden Det flerfaglige samarbejde optimeres ved øget rotation i Kompetenceteamet Der er behov for fokus på overlevering af sager fra Kompetenceteam til Kompetencecenter og videre til indstiller Læring, herunder uddannelse, oversigt over kompetencer samt netværksdannelse Internt og eksternt menes, at læring i organisationen sker ved, at KC bl.a. deltager i aktionslæringsforløb, pædagogisk dag og forældremøder samt kommer ud til konsultative drøftelser, hvilket medfører kultur- og holdningstransformation Institutionerne pointerer, at der er brug for fagpersoner udefra (KC s personale) til at give anden viden og andre perspektiver på deres udfordringer Forslag om, at KC s personale øger kompetencer hos personalet i dagtilbud og skoler via uddannelse og undervisning Skolerne gør opmærksom på, at der fortsat er brug for netværk, som understøtter PD-ernes kompetenceudvikling Der efterspørges overblik over kompetencer og indsatser i form af katalog Organisering, herunder dialogmøder og akutberedskab Dagtilbud mener ikke, at der er behov for dialogmøder længere, men at de bør afløses af ad hoc deltagelse med KC s personale eller ugentlige dage, hvor KC s personale er i decentrale institutioner Akutberedskab i særlige situationer efterlyses af nogle skoler Indstillingsskema og procedurer i forhold til indstillinger Der efterlyses indstillingsmulighed for grupper og teams Der opfordres til, at sproget justeres i skemaet Inklusionsstrategi Internt og eksternt udtrykkes ønske om et yderligere fortsat og udvidet arbejde og videreudvikling henimod en fælles strategi vedr. inklusion og en fælles forståelsesramme for inklusionsbegrebet Evalueringen af Kompetencecenteret har vist, at der generelt er sammenstemmende opfattelser i fokusgrupperne i forhold til samarbejdet, både det der fungerer, og de udfordringer der er. Der er ligeledes sammenfald i nogle af de emner, der er drøftet i fokusgruppeinterviews, på Tingmødet og på fællesmødet i Kompetencecenteret, og der er givet udtryk for enslydende oplevelser, behov og ideer i forskellige sammenhænge. Med henvisning til tilkendegivelser om oplevelser, udfordringer og forslag til udvikling og initiativer, kan arbejdsgruppen udlede, at den opstillede programteori holder dvs. at Det flerfaglige perspektiv og den tværfaglige indsats i Kompetencecenterets arbejde er medvirkende til at fremme inklusionen i Assens Kommune. Perspektivering og input til fremtidig handleplan Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 10 af 23

11 Udarbejdelse af kompetencekatalog: Undersøgelsen har vist et behov for synliggørelse af de flerfaglige kompetencer, som centeret råder over. Der er allerede igangsat en proces, hvor Kompetencecenterets værdigrundlag, inklusionssyn og faglige kompetencer beskrives. Kataloget forventes færdigt til årsskiftet. Udvidelse af Kompetenceteamet Undersøgelsen viser et behov for videndeling med sagsbehandlere for børn- og ungeområdet. Det er besluttet og igangsat, at fagkonsulenten fra Børn og Familie deltager på Kompetenceteamets møder fremadrettet. Der sættes herudover fokus på, at der ad hoc kan indkaldes samarbejdspartnere fra familiehuse, Ungeenheden m.v. Rotation i Kompetenceteamet Undersøgelsen viser endvidere, at medarbejderrotation i Kompetenceteamet forventes at kunne medvirke til øget videndeling og flerfaglige perspektiver blandt centerets medarbejdere. Rotationsproceduren igangsættes efteråret Overlevering af oplysninger fra team til center samt oplysning om tovholder De medarbejdere, der ikke er en del af Kompetenceteamet, har givet udtryk for et behov for mere detaljeret overlevering af sager fra teamets visitation til udførende medarbejdere. Herudover ønsker centerets samarbejdspartnere hurtigst muligt oplysning om tovholder på de enkelte sager. Begge tiltag er nu indarbejdet i visitationsproceduren. Kompetenceudvikling Der gives udtryk for, at centerets medarbejdere med fordel kan varetage undervisning og kompetenceudvikling i større omfang på både skole- og dagtilbudsområdet. Specifikt efterspørges kompetenceudvikling i forbindelse med inklusion og relations arbejde. Medarbejderne i Kompetencecenteret stiller forslag om oprettelse af en kursusafdeling i centeret, hvorfra der kan udbydes uddannelse og kompetenceudvikling internt i organisationen. Der vurderes på muligheder for centerets medvirken til kompetenceudvikling i organisationen. Tingmøde fælles temadag I undersøgelsen refereres til det afholdte tingmøde i oktober 2013 bl.a. at mødet har været med til at skabe ligeværdighedsfølelse og nedbryde grænser. Der gives udtryk for ønske om en årligt tilbagevendende temadag for centerets medarbejdere og samarbejdspartnere. Der arbejdes henimod en ny temadag. Indstillingsskema til Kompetenceteamet Undersøgelsen viser et behov for revidering af skemaet. Inklusionsarbejdet fordrer et skema, som gør det muligt at indstille grupper, temaer og teams. Der er igangsat udvikling af nyt indstillingsskema, hvor der er taget højde for de nye behov. Sikring af netværk Det fremgår af undersøgelsen og på Tingmødet, at de decentrale uddannede ressourcepersoner har behov for netværk og videndeling. De efterspørger Kompetencecenterets medvirken til facilitering og fastholdelse af netværk. Ledelsen i Kompetencecenteret gør opmærksom på forslaget overfor chefgruppen for Velfærd, og et forslag kunne være en drøftelse af netværk på tværs af afdelinger under Velfærd med inddragelse af Innovation og Netværk. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 11 af 23

12 Organisering Skoler og dagtilbud peger på, at det er vigtigt at bibeholde den centrale organisering af Kompetencecenteret. Det betyder meget, at det er samarbejdspartnere udefra, der forstyrrer og giver nye bud på praksis omkring inklusion. Der blev stillet forslag om mere struktureret tilgængelighed ved fagpersoners tilstedeværelse på skoler og i dagtilbud, f.eks. 1 dag om ugen. Tilgængelighed og smidighed er nøgleord i Kompetencecenterets praksis, og evalueringen viser, at de tidligere afholdte dialogmøder bortfalder og ikke giver samme mening, fordi kontakten nemmere etableres. Ønsket om en specifik struktur kan dog være svær, ressourcemæssigt at imødekomme, men organiseringen af Kompetencecenterets opgaver vil løbende være i fokus, og dialogen med skoler og dagtilbud fortsætter med henblik på at udvikle de mest optimale løsninger for samarbejdet. Undersøgelse blandt forældre, børn og unge Forældre/børn/unge indgår ikke i evalueringen. Der pågår i anden sammenhæng en effektmåling blandt børn og medarbejdere i dagtilbud og skoler i forhold til inklusionsindsats og incitamentsstyring. Inklusionsstrategi I undersøgelsen udtrykkes ønske om et yderligere fortsat og udvidet arbejde og videreudvikling henimod en fælles strategi vedr. inklusion og en fælles forståelsesramme for inklusionsbegrebet. Fremtidige evalueringer Ledelsen i Kompetencecenteret anbefaler, at der også fremover evalueres i forhold til de tværfaglige indsatser. Det anbefales, at næste tilsvarende evaluering udføres i Beslutningskompetence: Til orientering i Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Bilag til evalueringsrapport - i pdf format Rapport vedr. Evaluering af Kompetencecenter i Familie, Unge og Uddannelse Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 7. oktober 2014 Børne- og Uddannelsesudvalget tager orientering vedrørende evaluering af Kompetencecenteret i Familie, Unge og Uddannelse i Assens Kommune til efterretning /24200 Ansøgning om opnormering af vuggestue i Krummeluren, Børnehusene i Assens fra 25 til 30 børn Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at Børne- og Uddannelsesudvalget drøfter og behandler vedlagte ansøgning fra Børnehusene i Assens vedrørende udvidelse af vuggestue. Beslutningstema: Børnehusene i Assens by ansøger om opnormering fra 25 til 30 vuggestuepladser i Krummeluren Naturbørnehave og Vuggestue. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 12 af 23

13 Sagsfremstilling: Børnehusene i Assens har vuggestue i Krummeluren, som er normeret til 25 børn. Der har fra vuggestuens start i 2009 været fuldt belagt i årsgennemsnittet. Der har igennem årene været god efterspørgsel på pladserne. Aktuelt ser det således ud: Den 1. december 2014 er der 4 børn på ventelisten, som ikke kan tilbydes pladser. Den 1. januar 2015 er der to pladser ledige Den 1. april 2015 er der én plads ledig Den 1. maj 2015 er der to pladser ledige I 2015 er der foreløbig yderligere 2 børn på ventelisten. Når den kommunale vuggestue ikke kan tilbyde pladserne, vælger forældrene andre løsninger f.eks. kommunal dagpleje, private passere eller private vuggestuer. Når der så er frie pladser, ja så kan ventelisten være så begrænset, at det medfører ventetid for institutionen, til næste barn har behovet. Vuggestuen har fysisk kapacitet til udvidelsen, dog skal der findes en løsning i forhold til plads til 3 krybber. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: ansøgning om vuggestuepladser - Ansøgning om opnormering af vuggestuepladser.docx Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 7. oktober 2014 Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller til Byrådet, at Krummeluren udvider sin vuggestuenormering fra 25 til 30 børn. Nødvendige fysiske tilretninger afholdes af institutionens eget budget /24203 Ansøgning om opnormering af vuggestue i Landsbyordningen Brylle, Agerholm børnehave og vuggestue Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at Børne- og Uddannelsesudvalget drøfter og behandler vedlagte ansøgning fra landsbyordningen i Brylle vedrørende udvidelse af vuggestue. Beslutningstema: Brylle Landsbyordning ansøger om opnormering af vuggestuen Agerholm fra 12 til 15 børn. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 13 af 23

14 Sagsfremstilling: Forældrebestyrelse og leder søger om udvidelse fra 12 til 15 børn i vuggestuen. Vuggestuens 12 pladser er optaget af en gruppe stort set jævnaldrende børn, som alle skal i børnehave i Dermed vil der være lukket for nye optag i den periode. De ekstra 3 pladser vil betyde mulighed for at optage børn og skabe en lidt større aldersspredning i gruppen. Der er pt. 9 børn på ventelisten. Som det ser ud nu, er der ingen børn i resten af 2014 og hele 2015, der vil få en plads, på det tidspunkt behovet er der, medmindre forældrene i ventetiden vælger andre pasningsmuligheder og vælger at forlade ventelisten. Vuggestuens fysiske kapacitet er til 20 vuggestuebørn, dog skal der ske nogle fysiske ændringer samt etablering af ekstra hæve sænke borde også ved udvidelse til 15 børn. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Normering i vuggestuen i Brylle - SKMBT_C pdf Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 7. oktober 2014 Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller til Byrådet, at Landsbyordningen Brylle udnytter sin samlede kapacitet på vuggestuenormering på op til 20 børn. Til Økonomiudvalgets behandling udarbejdes beregninger for nødvendige fysiske tilretninger. Sara Baaring tager forhold for indstillingen indtil de nødvendige beregninger foreligger /3106 Kvalitetstilsyn dagtilbud Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at Dagtilbuddenes fælles kommunale Kvalitetsaftale 2014/2015 sendes i høring i bestyrelser og MED-udvalg i dagtilbud i Assens Kommune. Beslutningstema: Byrådet i Assens Kommune er jf. lovgivningen forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i kommunale dagtilbud i kommunen herunder dagpleje og specialgruppe. Formålet med udarbejdelse af Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale er at have et redskab, der kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab mellem dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse i forbindelse med den kommunale tilsynsforpligtigelse af området. Kvalitetsaftalen udgør grundbestanddelen i det kommunale tilsyn. Dagtilbuddenes fælles kommunale Kvalitetsaftale 2014/2015 forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget, inden den sendes i høring i dagtilbuddenes bestyrelser og MEDudvalg. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 14 af 23

15 Sagsfremstilling: Byrådet i Assens Kommune er jf. lovgivningen forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i kommunale dagtilbud i kommunen herunder dagpleje og specialgruppe. Formålet med udarbejdelse af Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale er at have et redskab, der kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab mellem dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse i forbindelse med den kommunale tilsynsforpligtigelse af området. Kvalitetsaftalen udgør grundbestanddelen i det kommunale tilsyn. Kvalitetsaftalen skal samle den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den skal endvidere opfylde de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Kvalitetsaftalens skabelon er justeret dels i forhold til erfaringer fra tidligere år, dels i forhold til udviklingen på området. Dette er 4. udgave. I Assens Kommune indeholder tilsynet to perspektiver: 1. Kontrol af det pædagogiske arbejde 2. Udvikling i forhold til det pædagogiske arbejde. Tilsynet skal sikre, at forældre og børn får den service, som kommunalbestyrelsen i Assens Kommune har besluttet, at borgerne skal have, og at de lovgivningsmæssige rammer overholdes. Kvalitets- og udviklingstilsyn med dagtilbud foregår på følgende måder: 1. Via det jævnlige formelle og uformelle samarbejde og kontakt vedrørende administration, økonomi, faglige og ledelsesmæssige opgaver mellem institutionerne og kommunens afdelinger. 2. Et tilsynsmøde á 1½ time hvert andet år med udgangspunkt i den udarbejdede Kvalitetsaftale og de generelle informationer fra dagtilbuddets hjemmeside. 3. Et pædagogisk tilsynsmøde modsatte år med pædagogisk konsulent 4. Uanmeldte besøg i dagtilbuddene på baggrund af henvendelse fra forældre, pårørende eller samarbejdspartnere fra andre afdelinger i Assens Kommune, når det vurderes, at sagen skal undersøges nærmere. Der føres jf. lovgivningen tilsyn med: Det pædagogiske indhold og kvalitet Økonomi Hygiejne og sikkerhedsmæssige forhold Tilsyn med det pædagogiske indhold og kvalitet vil forgå på tilsynsmøderne. Der vil føres tilsyn på baggrund af kvalitetsaftalens indhold om bl.a. pædagogiske læreplaner, børnemiljøvurderinger, sprogvurderinger og faktuelle oplysninger m.m. Vægtningen på kvalitets- og udviklingsmøderne vil være på pædagogiske indsatsområder besluttet på såvel det ministerielle niveau, det kommunale niveau som på det lokale niveau. Det økonomiske tilsyn i kommunens institutioner foregår i samarbejde med Chef for området og økonomiafdelingen. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 15 af 23

16 Tilsyn med sikkerhedsarbejdet sker via kommunal brandinspektør, legepladsinspektør m.fl. og for personalets vedkommende via arbejdstilsynet. Tilsyn med hygiejne vil indgå i tilsynsmøderne i begrænset omfang. Sundhedsplejerskerne rådgiver og vejleder om almen sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse - og om de hygiejniske forhold i bredeste forstand i dagtilbud og besøger samtlige dagtilbud i efteråret Tilsyn med legepladsen er lederens ansvar. Der opereres med dagligt, månedligt og årligt tilsyn. Årligt tilsyn kan bestilles via Entreprenørgårdens legepladsinspektører som udarbejder tilsynsrapport. Dagligt og månedligt tilsyn udføres af leder og sikkerhedsrepræsentant. Tilsynsmøder gennemføres i efteråret 2014 i såvel private som kommunale dagtilbud. Opsamling på tilsynet 2014: Samtlige Kvalitetsaftaler er godkendt nogle med anbefalinger og/eller henstillinger. Dagtilbudsområdet høster resultaterne af omstruktureringen i 2011 med stordriftsfordele i områdeinstitutioner og tværgående samarbejde i landsbyordninger bl.a. i forhold til børnenes overgang til skole. Oprettelse af vuggestuepladser har været i fokus i institutioner for, at sikre børn og forældre tryghed gennem en god start via det pædagogiske læringsmiljø. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven: 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i kommunen. 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter denne lov og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter 3, efterleves. Retssikkerhedsloven 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. Beslutningskompetence: Børne- og Uddannelsesudvalget. Bilag: Dagtilbuddenes fælles kommunale Kvalitetsaftale 2014/ Endelig version Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 7. oktober 2014 Børne- og Uddannelsesudvalget godkender, at Dagtilbuddenes fælles kommunale Kvalitetsaftale 2014/2015 sendes i høring i bestyrelser og MED-udvalg i dagtilbud i Assens Kommune. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 16 af 23

17 10. 14/23035 Styrelsesvedtægt for Assens Kommunale Skolevæsen Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at forslag til Styrelsesvedtægt for Assens Kommunale Skolevæsen samt bilag sendes i høring i bestyrelser og MED-udvalg i folkeskoler i Assens Kommune. Beslutningstema: I henhold til Folkeskolelovens 41 fastsætter kommunalbestyrelsen en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Styrelsesvedtægt for Assens Kommunale Skolevæsen med tilhørende bilag er revideret af forvaltningen, og forslag gældende fra 1. januar 2015 fremlægges til politisk behandling. Sagsfremstilling: I henhold til Folkeskolelovens 41 fastsætter kommunalbestyrelsen en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Styrelsesvedtægt for Assens Kommunale Skolevæsen med tilhørende bilag er revideret af forvaltningen, og forslag gældende fra 1. januar 2015 fremlægges til politisk behandling. Revisionen af styrelsesvedtægt og bilag er foretaget dels på baggrund af Byrådets beslutning på møde i marts i forbindelse med udmøntning af Folkeskolereformen i Assens Kommune dels som en kontinuerlig opfølgning i forhold til love og regler samt lokalt vedtagne visioner, mål, rammer, principper, retningslinjer og praksis i forhold til skolevæsenets ordning. I forbindelse med revisionen er forslaget bearbejdet af arbejdsgruppe bestående af to skoleledere, vicedirektør samt administrativ sagsbehandler. Herudover har skoleledergruppen drøftet forslaget på skoleledermøde. Forslaget skal sendes i høring i bestyrelser og MED-udvalg i folkeskolerne i Assens Kommune inden endelig vedtagelse i Byrådet. Der er følgende bemærkninger til forslag til vedtægt: På Byrådets møde i marts er bl.a. besluttet følgende til styrkelse af forældresamarbejdet: Landsbyordningernes bestyrelser konstituerer sig således, at hver afdeling har et forældrevalgt medlem, der har ansvaret for at repræsentere den pågældende afdeling, uanset om vedkommende har sin daglige gang på afdelingen eller ej. Denne bestemmelse er indsat i styrelsesvedtægten som 3, stk. 2. Forvaltningen har suppleret bestemmelsen med: Det vil kun være gældende i tilfælde af, at afdelingen ikke har opstillet en kandidat. Det skal nævnes, at de oplyste takster i bilag til styrelsesvedtægt vil blive udskiftet med 2015-takster, når disse er godkendt i forbindelse med vedtagelse af kommunens budget. Bilag til styrelsesvedtægt vil fremover blive revideret 1 gang årligt i forbindelse med vedtagelse af næste års budget. Lovgrundlag: Folkeskoleloven. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 17 af 23

18 Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Udkast til Bilag til styrelsesvedtægt for Assens Kommunale skolevæsen Udkast til Styrelsesvetægt for Assens Kommunale skolevæsen Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 7. oktober 2014 Børne- og Uddannelsesudvalget sender forslag til Styrelsesvedtægt for Assens Kommunale Skolevæsen i høring i bestyrelser og MED-udvalg i folkeskoler i Assens Kommune /24122 Skoledistrikter i Assens Kommune Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at udvalget tager stilling til, hvorvidt der skal igangsættes en proces, hvor man ændrer den generelle skoledistriktsstruktur i Assens Kommune, og herunder drøfter den fremsendte problematik fra Ørsted. Beslutningstema: Borgerhenvendelse med anmodning om ændring af skoledistriktet, således at man i Ørsted fremadrettet har tilknytning til Aarupskolen fremfor Glamsbjergskolen. Sagsfremstilling: En gruppe borgere har fremsendt et brev, dateret 14. august 2014, til Assens Byråd med tilhørende underskriftsindsamling fra beboere i Ørsted. I brevet anmodes om, at der sker en ændring af skoledistriktet, således at skolesøgende børn i Ørsted fremover kommer til at tilhøre Aarupskolens skoledistrikt fremfor som nu Glamsbjergskolen. Henvendelsen kommer i kølvandet på bussagen ved skoleårets start, hvor 38 børn fra Ørsted ikke længere kunne tage bussen i skole, da Assens Kommune i henhold til beslutning i Miljø og Teknikudvalget den 6. maj 2014 og i Børne- og Undervisningsudvalget den 7. maj 2014, kun befordrer elever, der benytter egen distriktsskole. Busproblemet blev ret hurtigt løst men borgere fra Ørsted frygter, at man også i fremtiden kan komme i klemme pga. skoledistriktet, og ønsker det derfor ændret. Argumenterne for at ændre skoledistriktet er bl.a., at der er længere til Glamsbjergskolen end til Aarupskolen. Forvaltningen er bekendt med, at der er andre steder, der har udfordringer i lighed med dem, borgerne i Ørsted oplever, og hvor det frie skolevalg anvendes i stor udstrækning. Forvaltningen er ligeledes bekendt med, at der flere steder er udfordringer i forhold til tilknytningen mellem grundskole og overbygning. Ovenstående giver anledning til en overvejelse om en generel skoledistriktsændring. Beslutningskompetence: Byrådet. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 18 af 23

19 Bilag: Borgerhenvendelse fra Ørsted. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 7. oktober 2014 Børne- og Uddannelsesudvalget beslutter, at der til udvalgets møde i november, udarbejdes et oplæg til igangsætning af proces med henblik på vurdering af ændring af skoledistriktet i og omkring Ørsted /19456 Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen Indstilling: Direktøren for Velfærd indstiller, at kompetenceplan for kompetenceløft af lærere og pædagoger sendes i høring i MED-udvalg for skoler og i skolebestyrelser. Beslutningstema: Godkendelse af kompetenceplan for kompetenceløft af lærere og pædagoger sendes i høring i MED-udvalg for skoler og i skolebestyrelser. Sagsfremstilling: Byrådet godkendte i 2013 strategi for udmøntning af folkeskolereformen, Den nye folkeskole i Assens, og heri indgår mål og rammer for kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger er et indsatsområde, som skal være medvirkende til at sikre, at skolerne indfrier folkeskolereformens overordnede målsætninger og operative mål for elevernes læring og trivsel. Der er i årene på landsplan afsat i alt 1 mia. kr. til efter- og videreuddannelse af lærere og pædagoger og heraf udmøntes 700 mio. kr. til kommunerne. Midlerne kan anvendes til en række prioriterede indsatsområder: Fuld kompetencedækning i folkeskolens fag Pædagogisk kompetenceudvikling Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner Assens Kommune skal i perioden således arbejde med indsatsområderne og det prioriteres, at første skridt indebærer et fokus på at sikre fuld kompetencedækning i folkeskolens fag. Byrådet er forpligtet til at sikre rammerne og opfølgningen i forhold til målet om fuld kompetencedækning og der skal udarbejdes en lokal kompetenceplan til realisering af målet om fuld kompetencedækning. Alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 19 af 23

20 underviser i, eller har opnået tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse. Målsætningen har følgende delmål: 85 % kompetencedækning i % kompetencedækning i % kompetencedækning i 2020 Udgangspunktet for Assens Kommune er, at 70,9 % af timerne varetages af lærere med kompetencedækning, jf. den årlige nationale opgørelse fra UNI-C i En intern statusopgørelse fra maj 2014 viser, at der er behov for ca. 247 uddannelsesforløb af kortere eller længere varighed - med efterfølgende kompetencemålsprøve inden for folkeskolens fagrække blandt lærere i Assens Kommune. Det foreslås, at den lokale kompetenceplan prioriterer, at der primo i samarbejde med University College Lillebælt - igangsættes uddannelsesforløb i fagene dansk og matematik. Dansk og matematik indgår i de nationale operative mål for udmøntning af folkeskolereformen, hvilket vil sige mål for elevernes evne til at læse og regne via nationale test. Fra national side følges løbende op på udviklingen i kompetencedækningen via UNI-C s løbende opgørelser. Den lokale kompetenceplan er et dynamisk dokument, der løbende følges op på frem til 2020 og revideres i takt med behov, krav og muligheder. Udover kompetenceløft i forhold til undervisningsfagene, arbejdes der sideløbende med øvrige indsatsområder, der vedrører pædagogisk kompetenceudvikling og uddannelse af vejledere/ressourcepersoner. Kompetenceløftet sker både via formel uddannelse og uformelt som aktionslæring og kollegial sparring. Der fastsættes rammer for kompetenceudviklingen på centralt niveau. På decentralt niveau udarbejdes en kompetenceplan for den konkrete udmøntning, herunder individuelle efteruddannelsesplaner. Børne- og Undervisningsudvalget vil løbende blive orienteret om status på kompetenceudviklingen. Lovgrundlag: Økonomiaftalen Folkeskolelovens 40, stk. 7. Økonomi: Assens Kommune er tildelt et statsligt tilskud på 0,5 mio. kr. i 2014 og for hele perioden forventes det, at Assens Kommune tildeles i alt 6,7 mio. kr. til efter- og videreuddannelse af lærere og pædagoger. Det statslige tilskud må udelukkende anvendes til kursusudgifter/deltagerbetaling, mens afledte udgifter som fx transport og vikardækning ikke må dækkes af statstilskuddet. Med afsæt i statusopgørelse af behov for kompetenceløft i forhold til undervisningsfag, forventes udgiften til uddannelsesforløb at være ca. 3,1 mio. kr., ekskl. forberedelse. Lønudgifter for lærernes fravær fra skolen anslås at være 5,0 mio. kr. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 20 af 23

21 Ud af det samlede statstilskud for perioden , er der tilbageværende 3,5 mio. kr. til øvrige indsatsområder, dvs. pædagogisk kompetenceudvikling og uddannelse af vejledere/ressourcepersoner. I de enkelte skolers budgettildeling er der indeholdt midler til efter- og videreuddannelse. De afledte udgifter i forbindelse med kompetenceudviklingen er ikke dækket af statstilskuddet for kompetenceløftet og afholdes inden for de afsatte budgetter. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 7. oktober 2014 Kompetenceplan for kompetenceløft af lærere og pædagoger sendes i høring i MED-udvalg for skoler og i skolebestyrelser. Hans Bjergegaard deltog ikke under dette punkt. 13. Orientering Sagsfremstilling: Sent ankomne to-sprogselever PCB Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 7. oktober 2014 Orienteret om PCB på folkeskolerne. Orienteret om sent ankomne to-sprogs elever. Orienteret om borger/medarbejder temamøde i Projekt God sagsbehandling den 6. oktober. Orienteret om Centerrådsmøde i Ungdommens Uddannelsesvejledning og konsekvensen af Vejledningsreformen. Orienteret om sagsregistreringer på området for udsatte børn og unge. Hans Bjergegaard deltog ikke under dette punkt. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 21 af 23

22 14. Eventuelt Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den 7. oktober 2014 Intet. Hans Bjergegaard deltog ikke under dette punkt. Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 22 af 23

23 Underskriftsside Lars Kristian Pedersen Mogens Mulle Johansen Tanja Møllegaard Løvgren Henrik Mott Frandsen Hans Bjergegaard Sara Emil Baaring Lone Akselsen Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget den 07. oktober Kl. 15:00 Assens Kommune, 23 af 23

24 Bilag: 2.1. BUU - Familie, børn og unge trives Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

25 Udvalgsområde Mål-overskrift Sammenhæng til Vision 2018/tema Effektmål Børne- og undervisningsudvalget Familie, børn og unge trives, mestrer og deltager i hverdagens aktiviteter Flere vil bo her Uddannelse til alle Vilje til vækst Langt sigt: Igennem projekt I Assens Kommune lykkes alle børn arbejdes med at børnene motiveres til læring og udvikling. Inddragelse af familierne er en vigtig hjørnesten for at børnene kan tilegne sig kundskaber og færdigheder Mellemlangt sigt: Gennem kost og motion sikres barnet det grundlæggende fundament til at kunne trives og deltage i hverdagens aktiviteter og få lyst til at lære i dagtilbud og skole. Kort sigt: Der skal skabes betingelser for at de voksne omkring børnene i dagtilbud og skoler har de fornødne ressourcer til at indgå i relationer med børnene og børnegruppen Fokusområder Der skal fokus på området ved at der arbejdes for reelle og kostrelevante frokostordninger i de enkelte institutioner og skoler. Implementering af skolesundhedsprofiler Indsatser sammen med familier i vanskelige situationer Indsatser Inklusionsprocesserne i dagtilbud og skoler understøttes i alle sammenhænge, både på de specifikke fagområder og i tværfaglige sammenhænge. Fastholdelse og videreudvikling af grupper og individuelle forløb for familier i vanskelige situationer. Der implementeres nye bestemmelser fra Serviceloven, som fastlægger krav til hurtigere afdækning af underretninger, opfølgninger på indsatser og rådgivning til familier i vanskelige situationer Metode til effektvurdering Udviklingen i mængder og ressourceforbrug for specialiserede pædagogiske indsatser og undervisning, følges. Der indarbejdes evalueringsmetodik, som pt. er under udvikling. 1. Status 2014 Status på indsatser: Mængder og indsatser i forhold til modtagne underretninger følges via konkrete registreringer. Børn og unges sundhedstilstand følges via skolesundhedsprofiler.

26 Børn og familie understøtter målene for I Assens Kommune lykkes alle børn ved forskellige funktioner Tværfaglige teams på tværs i børn og undervisning Familiehusene indgår med samarbejdsindsatser i fællesskab med dagtilbud og skoler PPR, børnesundhed og området for udsatte børn og unge udgør kompetencecenterfunktioner, som både konsultativt, rådgivende og i forhold til konkrete børn, medvirker til børn og unges udvikling i forhold til at mestre og deltage. Der foregår pt. evalueringsproces af kompetencecenterets funktioner. Status på effektvurdering: I forhold til evalueringsmetodik for inklusionsprocesserne, er vi meget langt i et samarbejde med BDO. På nuværende tidspunkt arbejdes der på at lave en baseline. Mængder og indsatser i forhold til modtagne underretninger for 2013 er blevet afrapporteret til BUU ved møde den 5. marts I 2013 blev der registreret 388 underretninger mod 477 i Udviklingen følges løbende, og registres løbende m.h.p. afrapportering til udvalget en gang om året. 2. status 2014 Status på indsatser: Evalueringen af kompetencecenterets funktioner er gennemført og behandles administrativt og politisk i løbet af efteråret. Måltallene på specialundervisningen fastholdes på alle skoleformer, dog med vigende søgning til specialklasser på hhv. Assensskolen og Vissenbjerg Skole. Der har ikke været visitation til specialenheden Valmuerne, og forslag om nedlæggelse er sendt i høring. Elever som Assens er betalingskommune for: Forår 2014 Efterår 2014 Specialklasser i Assens inkl. AKT Kommunale/regionale specialskoler Private specialskoler Specialklasser og støtte udenfor Assens 7 6 Segregerede skoleelever i alt I tabellen er ikke medtaget elever, som har fået bevilget et tilskud til egenbetalingen på efterskoler på grund af behov for faglig specialundervisning. I denne kategori ses en stigning fra 38 elever i skoleåret 2013/14 til 62 i skoleåret 2014/15. Særlige dagtilbud og specialenheder Effektvurdering:

27 Der arbejdes fortsat på en baseline på inklusionsområdet sammen med BDO. Den forventes at foreligge i løbet af 4. kvartal Implementering af skolereformen fylder meget og det betyder at andre ting må udsættes. Blandt andet er skolernes sundhedsprofil udsat til januar Nærværende politiske mål fortsætter ind i 2015 og udviklingen følges.

28 Bilag: 2.2. BUU - Understøttelse af børn og unges interesser og motivation Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

29 Udvalgsområde Mål-overskrift Sammenhæng til Vision 2018/tema Effektmål Børne- og Undervisningsudvalget Understøttelse af børn og unges interesser og motivation, så de er sultne efter viden Alle får en uddannelse Langt sigt: Minimum 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse 60 % af en årgang gennemfører en akademisk uddannelse Mellemlangt sigt: Tilmeldingen til gymnasiale uddannelser er på niveau med landsgennemsnittet Andelen af unge som gennemfører en uddannelse stiger ved at øge antallet af praktikpladser. Kort sigt: Fastholdelse af inklusion Understøtte inklusionsprocesser i alle sammenhænge Fokusområder Indsatser Metode til effektvurdering Implementering af den nye folkeskolelov Implementering af IT-strategien Samarbejde mellem kommunale aktører, ungdomsuddannelser og erhvervslivet Kompetenceudvikling af personale Fokus på tværfaglighed gennem f.eks.: - Implementering af tidlig opsporing - Organisering af uddannelsesindsatser i samarbejde med andre forvaltningsområder, ungdomsuddannelser og erhvervslivet (Ungekoordineringsgruppen) Nationale tests Følge udviklingen på nøgletal for eksklusion og antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse Gennemførelse af en brugerundersøgelse med fokus på personlig og faglig udvikling blandt forældrene til elever i klasse 1. Status 2014 Status på indsatser: Børn og familie understøtter inklusionsprocessen i kraft af udvikling af kompetencecenter med PPR og børnesundhed. Kompetencecenterets funktioner samarbejder med dagtilbud og skoler på konsultativt og rådgivende niveau i forhold til de pædagogiske og undervisningsmæssige miljøer, og understøtter endvidere ved direkte involvering i forhold til enkeltbørn. Den kommunale organisering i forhold til unges valg og fastholdelse af ungdomsuddannelser, er i 2013 besluttet styrket ved etablering af Ungeenhed, som samler alle relevante faglige funktioner for aldersgruppen år. Etablering af Ungeenheden sker i andet kvartal i 2014.

30 Implementering af Tidlig opsporing er ikke igangsat i forhold til resten af organisationen tidsmangel prioritering. Status på effektvurdering: Nationale test: Det følges løbende på forvaltningsniveau ved målfastsættelse forventedes det, at de vil blive offentlige og dermed brugbare i effektvurderingen, men dette er endnu ikke sket. Der henvises i øvrigt til kvalitetsaftale for dagtilbud og kvalitetsrapporten for skoler samt udarbejdede rammebetingelser for begge områder. Nøgletal vedr. eksklusion og antallet af unge, der gennemfører en uddannelse, følges. I forhold eksklusion nås måltallene. Uddannelsesniveauet følges gennem UUO (opgøres én gang årligt) og gennem månedlige opgørelser fra Jobcenteret. UUO-opgørelsen for 2013 pr. december 2013 over uddannelsesfrekvensen i Assens Kommune anvendes som baseline. Baseline UUO-opgørelse for 2013 pr. december 2013: Placering Antal unge årige årige Afsluttet/i gang med uddannelse Forberedende og udviklende aktivitet Uhensigtsmæssig situation I alt I 2013 var 95 % af de årige i kategorien afsluttet/i gang med uddannelse. Det tilsvarende tal for de årige er på 79 %. Opgørelsen for 2014 foreligger ultimo 2014, hvor det vil være muligt at sammenholde tallene med baseline. Den fremadrettede udvikling følges også gennem de månedlige opgørelser fra Jobcenteret over årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse. I 1. status 2014 fremgår tal for januar og februar måneder: Jobcenter-opgørelse: Kategori Januar 2014 Februar 2014 Antal Pct. Antal Pct. Åbentlyst uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Ikke visiteret Unge i alt i målgruppen I 2. status 2014 vil der blive fulgt op på udviklingen. Brugerundersøgelse er udsat pga. foleskolereform 2. status 2014 Status på indsatser:

31 Inklusionsindsatsen Familie, unge og uddannelse understøtter og medvirker i inklusionsprocessen i kraft af udvikling og etablering af Kompetencecenter med PPR og børnesundhed. Kompetencecenterets funktioner samarbejder med dagtilbud og skoler på konsultativt og rådgivende niveau i forhold til de pædagogiske og undervisningsmæssige miljøer, og understøtter endvidere ved direkte involvering i forhold til enkeltbørn. Der er gennemført evalueringsrapport for kompetencecenterets virke, som er under behandling. Tidlig opsporing er nu implementeret. Effektvurdering: Baseline opgørelse fra UUO for unge, der gennemfører uddannelse, følges op ved status ultimo 2014, jf. 1. status Indsatsen for unge, som modtager uddannelseshjælp, er pr blevet styrket i forbindelse med etableringen af Ungeenheden. Ungeenheden samler vejledningsindsatser, myndighedsindsatser og de sociale indsatser for unge uden kompetencegivende uddannelse i alderen år. Opfølgning på unge, som modtager uddannelseshjælp medio august 2014: Kategori aug-14 Antal Pct. Åbentlyst uddannelsesparate 19 6 Uddannelsesparate Aktivitetsparate Ikke visiteret 6 2 Unge i alt i målgruppen Herudover er der 4 unge i ressourceforløb. Det kan konstateres, at antallet af modtagere af uddannelseshjælp er faldet med 44 siden januar Ungeenheden er stadig i implementeringsfasen, og har bl.a. som en vigtig opgave, at udarbejde tydeligere visitations - og målgruppebeskrivelser for unge uddannelseshjælpsmodtagere, og herunder, at vurderer eventuelle behov for nye indsatstiltag. Der rapporteres til Børne og Uddannelsesudvalget i december De nationale test følges. Der kommer baseline-tal på landsplan i forbindelse med folkeskolereformen. Den planlagte brugerundersøgelse erstattes af en STQ som gennemføres

32 som led i inklusionsprocessen.

33 Bilag: 3.1. BR SYD's kommentarer til B-plan 2015 Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

34

35

36 Bilag: 3.2. Beskæftigelsesplan Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

37 2015 Beskæftigelsesplan 1. udkast - juni 2014

38 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelsesministerens mål i 2015 og Assens kommunes resultatmål... 3 Mål og strategioversigt De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Assens kommune i Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Assens kommune... 6 Udfordringer ift. at få flere unge til at gennemføre en uddannelse... 8 Udfordringer ift. længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse Udfordringer ift. at bekæmpe langtidsledigheden Udfordringer ift. at styrke samarbejdet med virksomhederne Mål og strategi for den borgerrettede indsats Indsatsen for at flere unge gennemfører en uddannelse Indsatsen for at sikre længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse en tilknytning til arbejdsmarkedet Indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats Indsatsen for at sikre en tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Budget for beskæftigelsesindsatsen Tillæg: Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesindsatsen Tillæg: Fælles Fynsk samarbejde om beskæftigelsesindsatsen Baggrund Samarbejde mellem kommunerne på Fyn om beskæftigelsespolitiske perspektiver i Ad 1) Bygge- og anlægsbranchen Ad 2) Virksomhedskontakten Ad 3) Ungeindsatserne

39 Indledning Beskæftigelsesplan 2015 afspejler de udfordringer og muligheder, der er i Assens kommune på beskæftigelsesområdet. Planen beskriver Assens kommunes målsætninger, strategier og indsatser indenfor beskæftigelsesområdet det kommende år og ligger i forlængelse af Masterplan for Beskæftigelsesområdet samt Vision Sammen skal disse medvirke til, at sikre sammenhængen mellem udfordringer på beskæftigelsesområdet, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering i kommunen. Det overordnede fokus i beskæftigelsesindsatsen er, at så mange borgere som muligt er selvforsørgende. Borgere der af forskellige grunde ikke er i stand til at forsørge sig selv, skal have den bedst mulige hjælp, således at de på sigt kan bringes tættere på at deltage på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen skal yde service til virksomhederne og medvirke til at arbejdsudbuddet og kompetencerne matcher efterspørgslen på arbejdskraft, således at en fremtidig vækst understøttes. Assens kommune har en 3-ledet vision for beskæftigelsesindsatsen: Få ledige hurtigst muligt i job eller tættere på job Yde støtte til borgere der har begrænsninger i arbejdsevnen og derfor særlige behov for hjælp til at komme i job Yde hurtig og effektiv service til alle virksomheder, der søger arbejdskraft eller ønsker at fastholde ansatte Beskæftigelsesplanen bygger på de 4 indsatsområder beskæftigelsesministeren har meldt ud skal være omdrejningspunkterne for beskæftigelsesindsatsen i Målene er en i vid udstrækning en videreførelse af målene for 2014: Flere unge skal have en uddannelse Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Planen vil følge den skabelon, som styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udarbejdet. Minimumskravene til indholdet er, ifølge bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kap. 3 (bek. nr af 16/12/2013): Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats Budget for beskæftigelsesindsatsen For bedst muligt at kunne imødekomme de lediges og virksomhedernes behov vil Jobcentret løbende vurdere og tilrette de ydede indsatser og services. Der tages i beskæftigelsesplanen forbehold for, at nye reformer på området kan influere på de beskrevne indsatser og nødvendiggøre andre tiltag. Ligeledes tages der forbehold for, hvis konjunkturerne udvikler sig anderledes end forventet og medfører andre behov. 2

40 Beskæftigelsesministerens mål i 2015 og Assens kommunes resultatmål I april 2014 udmeldte beskæftigelsesministeren 4 indsatsområder, som skal danne rammen for beskæftigelsesindsatsen i Jobcentrene kan opstille lokale niveaumål for de 4 indsatsområder. Beskæftigelsesministerens indsatsområder for indsatsen i Flere unge skal have en uddannelse 2. Længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats, overfor de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. 3

41 Assens kommunes resultatmål for indsatsområderne 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne *Tal udtrækkes i Jobcentrets egne fagsystemer **Tal udtrækkes i Jobindsats.dk Ingen uddannelseshjælpsmodtagere der er vurderet uddannelsesparate må modtage uddannelseshjælp i over 1 år.* Flere unge skal fastholdes i uddannelse. Andelen af unge der genfindes på uddannelseshjælp indenfor 1 år efter frafald fra uddannelse skal udgøre mindre end 15% af de unge der afgår til uddannelse* Med udgangen af 2015 skal 135 borgere have haft deres sag forelagt rehabiliteringsteamet i løbet af året.* Med udgangen af 2014 vil estimeret 113 borgere have haft deres sag forelagt i rehabiliteringsteamet. Resultatmålet svarer dermed til en stigning på knap 20%* Antallet af langtidsledige borgere skal med udgangen af 2015 være begrænset til 290 svarende til et fald på 20% siden udgangen af 2013.** Med udgangen af 2015 skal de sidste års fald i antallet af jobordre være bremset. Ved fremskrivning vil der i hele 2014 estimeret være etableret 1987 jobordre, hvilket er et fald på 26% ift Ved udgangen af 2015 skal der således være etableret min jobordre. * Endvidere skal min. 50 borgere ved udgangen af 2015 have været i virksomhedspraktik i et virksomhedscenter i løbet af året.* 4

42 Virksomheder Beskæftigelsesministerens ministermål for 2015 Borgere Borgere Borgere Mål og strategioversigt 2015 Målgruppe Ministermål Resultatmål Strategi Flere unge skal have en uddannelse Længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Ingen uddannelseshjælpsmodtagere der er vurderet uddannelsesparate må modtage uddannelseshjælp i over 1 år. Flere unge skal fastholdes i uddannelse. Flere unge skal fastholdes i uddannelse. Andelen af unge der genfindes på uddannelseshjælp indenfor 1 år efter frafald fra uddannelse skal udgøre mindre end 15% af de unge der afgår til uddannelse Med udgangen af 2015 skal 135 borgere have haft deres sag forelagt rehabiliteringsteamet i løbet af året. Med udgangen af 2014 vil estimeret 113 borgere have haft deres sag forelagt teamet. Resultatmålet svarer dermed til en stigning på knap 20% Antallet af langtidsledige borgere skal med udgangen af 2015 være begrænset til 290 svarende til et fald på 20% siden udgangen af Med udgangen af 2015 skal de sidste års fald i antallet af jobordre være bremset. Ved fremskrivning vil der i hele 2014 estimeret være etableret 1987 jobordre, hvilket er et fald på 26% ift Ved udgangen af 2015 skal der således være etableret min jobordre. Tværgående og samlet helhedsorienteret ungeindsats med fokus på: Aktive uddannelsesvalg Uddannelsesafklarende aktiviteter og uddannelsesvejledning Støtte i overgange og tidlig indsats særligt for de helt unge Intensiveret brug af rehabiliteringsteamet: Flere borgere skal i ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Flere borgere skal visiteres til fleksjob og ansættes i fleksjob. Udarbejdelse af screeningsværktøj Intensiv jobrettet indsats Virksomhedsrettede tilbud Opkvalificering og efteruddannelse Implementering af virksomhedsstrategien Endvidere skal min. 50 borgere ved udgangen af 2015 have været i virksomhedspraktik i et virksomhedscenter i løbet af året. 5

43 Ultimo 2009 Ultimo 2010 Ultimo 2011 Ultimo 2012 Ultimo 2013 Ultimo 2014 Ultimo 2015 De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Assens kommune i 2015 I det følgende beskrives den generelle situation på arbejdsmarkedet i Assens kommune samt de væsentligste beskæftigelsesmæssige udfordringer i 2015 i relation til de 4 indsatsområder. Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Assens kommune Situationen på arbejdsmarkedet i Assens er stadig i høj grad præget af den økonomiske krise med et fortsat fald i beskæftigelsen. Der er dog tegn der peger på, at udviklingen så småt er ved at vende bl.a. er ledigheden faldende og beskæftigelsesudviklingen forventes at vende i løbet af Tabellen nedenfor viser udviklingen indenfor nogle nøgleområder på arbejdsmarkedet i Assens ift. hele landet. Eksempelvis er antallet af borgere i den erhvervsaktive alder faldende i Assens, hvilket er modsat den nationale tendens. Derudover er også både erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesfrekvensen faldende i Assens, hvilket er på linie med den nationale udvikling 1. Figuren viser desuden udviklingen i antallet af arbejdspladser i Assens samt nettoindpendlingen. Tabel 1: Nøgletal for Assens kommune Udv Assens Udv Hele landet Befolkning år ,2 % 0,03 % Erhvervsfrekvens 77,5 % 75,6 % 74,7 % -2,8 %point -2,8 %point Beskæftigelsesfrekvens 75,6 % 71,1 % 70,3 % -5,3 %point -4,7 %point Arbejdspladser ,2%* - Nettoindpendling % - Kilde: Danmarks Statistik og Beskæftigelsesregion Syddanmarks debatoplæg for Assens *Udvikling fra Beskæftigelsen i Assens er fortsat faldende. Siden 2008, hvor beskæftigelsen var på sit højeste er antallet af beskæftigede faldet med ca personer. Alene i 2013 er antallet faldet med ca. 380 personer. Denne udvikling ventes dog at vende i løbet af Fig. 1: Udviklingen i beskæftigelsen i Assens 2014 og I region Syddanmark forventes Personer Personer beskæftigelsen af stige med 1% og i Assens vil der forventeligt komme ca. 160 flere beskæftigede, hvilket illustrereres i figur 1. På regionsplan forventes væksten især at komme indenfor brancherne privat service, byggeri og til dels i den offentlige sektor. I Assens er antallet af arbejdspladser indenfor landbrug og offentlig service steget det seneste år. Ligesom beskæftigelsen er også arbejdsstyrken faldende -og har været det i flere år. Dette forventes at fortsætte de næste par år, jf. de store årgange, der går på pension i nærmeste fremtid. Arbejdsstyrken er dog en meget fleksibel størrelse og kan påvirkes via politiske tiltag. Ledigheden er faldet fra 7,2 til 5,9% det seneste år. Dette skyldes at en del ledige har genfundet Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 2014 Anm.: Bopælsbeskæftigelse. I perioden fra ultimo 2012 til ultimo 2013 er udviklingen i den samlede beskæftigelse antaget at være identisk med udviklingen i fuldtidslønmodtagerbeskæftigelsen fra 3. kvt. Fremskrivningen er baseret på den forventede udvikling i jobsektorer i Syddanmark (skalering af ØIM s prognose for udviklingen på landsplan). 1 Erhvervsfrekvens: Angiver hvor stor en andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-66 år), der står til rådighed for arbejdsmarkedet (beskæftigede + ledige). Beskæftigelsesfrekvens: Angiver hvor stor en andel af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (16-66 år), der er i beskæftigelse. 6

44 jan-10 apr-10 jul-10 okt-10 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 beskæftigelse enten i et ordinært job eller seniorjob eller er gået i uddannelse. En del borgere er desuden på anden vis blevet selvforsørgende. Faldet i ledighed gør sig især gældende indenfor dagpengeområdet - med udgangen af 2013 var der 40% færre dagpengemodtagere end året før, hvorimod der har været en mindre stigning i antallet af kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere. Denne forskydning skyldes til dels, at en del borgere er faldet for dagpengeretten og i stedet er overgået til kontanthjælp eller sygedagpenge. På trods af at ledighedsudviklingen er vendt er der stadig flere ledige i Assens sammenlignet med regionen, hvor ledigheden er på 5,5% Antallet af offentligt forsørgede i Assens er således faldet. Det seneste 1½ år er Jobcentrets målgruppe (ikke medregnet førtidspensionister) faldet med 13%. Dette skyldes hovedsageligt det ovenfornævnte fald i antallet af dagpengemodtagere. På trods af denne positive udvikling er der et stigende antal borgere på langvarig offentlig forsørgelse, hvilket skyldes den generelle udvikling på arbejdsmarkedet, en lavere afgang fra midlertidige ydelser til førtidspension samt indførelsen af den nye midlertidige ydelse ressoucerforløbsydelse. I Assens er 1,8% af arbejdsstyrken langtidsledighed i regionen er dette tal 1,7% Fig. 2:Udviklingen i JC Assens målgrupper Personer Uafhængigt af konjunkturer er der generelt mange jobåbninger i Danmark og høj mobilitet i arbejdsstyrken. I Syddanmark er der årligt mellem jobåbninger. Figurerne 3 og 4 illustrerer, at der i Assens arbejdskraftopland i 2012 var ca jobåbninger og lokalt i Assens kommune jobåbninger Personer RES LEY SDP REVA DGP SUY KTH Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 2014 Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Sæsonkorrigeret Fig. 3: Antal jobåbninger i Syddanmark i 2012 Fig. 4: Antal jobåbninger i 2012 i Assens arbejdskraftopland Antal Antal Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 2014 Anm.: Opgjort ift. arbejdsstedets placering. Assens Resten af Fyn Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 2014 Anm.: Opgjort ift. arbejdsstedets placering. Middelfart er ikke en del af arbejdskraftoplandet Fyn (tilhører trekantsområdet). 7

45 dec-12 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 Udfordringer ift. at få flere unge til at gennemføre en uddannelse Det er en politisk målsætning at mindst 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Udviklingen har været positiv de seneste år, både på landsplan og i Assens. Aktuelt er det ca. 90% af en ungdomsårgang der gennemfører en ungdomsuddannelse. For at nå de sidste 5%point er det afgørende, at flytte unge fra offentlig forsørgelse til uddannelse. Der er 4 overordnede udfordringer for ungeindsatsen i Assens kommune: For få unge på offentlig forsørgelse påbegynder en uddannelse For mange af de unge, der påbegynder en uddannelse falder fra igen Der mangler praktikpladser til de unge der vælger uddannelsesvejen De unge debuterer tidligt på offentlig forsørgelse Unge defineres, som unge i alderen år. Figur 5 viser udviklingen i antallet af unge ledige i perioden dec-12 til dec-13 på hhv. dagpenge og kontanthjælp/uddannelseshjælp. I løbet af det seneste år er der sket et fald i antallet af unge ledige på ca. 15%. I april 2012 gennemførte Beskæftigelsesregion Syddanmark en analyse af de offentligt forsørgede unge i Assens 2. Denne viste, at gruppen af unge ledige er en meget sammensat gruppe. De unge har vidt forskellige ressourcer og barrierer ift. at starte i uddannelse og job, hvilket er en udfordring for beskæftigelsesindsatsen. Fig. 5: Ungeledighed i Assens Kontanthjælp Kilde:Jobindsats.dk Dagpenge Som udgangspunkt er de forsikrede unge jobparate. Ikke-forsikrede unge der har en uddannelse er enten jobparate eller aktivitetsparate og modtager kontanthjælp, mens ikke-forsikrede unge uden uddannelse modtager uddannelseshjælp og enten er åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Fig. 6: Ungefordelingen Figur 6 viser fordelingen pr. 20. maj 2014 for hele ungegruppen. Samlet var der 527 unge ledige på dette tidspunkt. 30% modtog dagpenge, 6% kontanthjælp og 64% uddannelseshjælp. Det vil med andre ord sige, at 64% af ungegruppen eller 337 unge ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ud af disse 337 unge er lige knap 200 uddannelsesparat eller åbenlys uddannelsesparat og vurderes dermed at kunne gå i uddannelse indenfor et år. En stor udfordring for beskæftigelsesindsatsen ift. de unge er, at få unge på offentlig forsørgelse påbegynder en uddannelse. I perioden juli juli 2012 var det kun hver 7. (14%) ufaglært ung på offentlig forsørgelse i Assens der startede i uddannelse inden for et år. I Syddanmark var det hver 6. Figur 7 viser, at der inden for alle målgrupper er potentiale for at øge afgangen til uddannelse blandt unge ledige i Assens. 28% 32% Kilde: Egne fagsystemer 30% 4% 3% 3% A-dagpenge KTH aktivitetsparat KTH jobparat UDD åbenlys uddannelsesparat UDD uddannelsesparat UDD aktivitetsparat 2 Ungeindsatsen i Assens Analyse af indsatsen for offentlig forsørgede unge i Syddanmark, Beskæftigelsesregion syddanmark, april

46 Assens Syddanmark Assens Syddanmark KTH m1 KTH m2,m3 Udd.-egnede DGP DGP fritaget udd.-krav Gns. Tilgang til uddannelse juli 2011-juli 2012 (pct.) Fig. 7: Andel af unge, der påbegyndte uddannelse inden for et år i jul-11 til jul-12 Procent Procent Assens Syddanmark Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 2014 Fig. 8: Tilgang til og frafald fra uddannelse blandt ufaglærte off. forsørgede unge i Middelfart Kerteminde 19 Billund Kolding Fredericia 18 Odense 17 Hele landet Nyborg Tønder Vejen 16 Syddanmark Esbjerg Nordfyns 15 Sønderborg Varde Svendborg 14 Haderslev Aabenraa Langeland Fborg-Mfyn Assens 13 Vejle Frafald fra uddannelse i 2012 (pct.) Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 2014 Anm.: Tilgangen er målt som andel af off. forsørgede unge berørt af dp/kth i jul-11, som det efterfølgende år er startet uddannelse. Frafaldet er målt som andel af off. forsørgede unge i 2012, der frafalder uddannelsen inden for et år fra uddannelsesstart. Mange af de unge der stopper i offentlig forsørgelse for at påbegynde uddannelse frafalder uddannelsen igen. Figur 8 viser, at frafaldet fra uddannelse i 2012 var relativt højt i Assens mens tilgangen var forholdsvis lav. Ca. 2 ud af 3 unge i Assens har et til flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig. Det er derfor vigtigt at ungeindsatsen ikke kun har fokus på at få de unge til at starte i uddannelse, men også har fokus på at fastholde dem i uddannelse. En af årsagerne til at de unge frafalder deres uddannelse er mangel på praktikpladser. Både på landsplan og i Assens har antallet af praktiksøgende været markant stigende siden 2008, mens antallet af praktikpladser kun er steget en smule. I Assens oprettes der i gennemsnit 30 praktikpladser om måneden, men der er i gennemsnit 85 unge der søger en praktikplads. Andelen af unge der debuterer tidligt på kontanthjælp steg i regionen og i Assens under krisen, men er begyndt at falde igen. De tidlige debuter er en udfordring i ungeindsatsen, idet en tidlig debut på offentlig forsørgelse markant mindsker sandsynligheden for at vedkommende er i stabilt forløb med job og uddannelse senere i livet. Fig. 9: Udviklingen i andelen af unge, der debuterer tidligt på kontanthjælp Procent Procent Fig. 10: Andel af de 23-årige fordelt efter om de debuterede på KTH før de fyldte 19 år, okt Unge på kontanthjælp Procent som 18-årige Unge uden tidlig kontanthjælpsdebut Procent Job/ selvforsørgelse Uddannelse Offentlig forsørgelse Assens Syddanmark Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens, 2014 Anm.: Unge, der starter på kontanthjælp, før de fylder 19 år i årsperioden i pct. af 18-årige primo årsperioden er årsperioden fra 4. kvartal 2012 til 3. kvartal Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens, 2014 Anm.: 23-årige i okt-13 fordelt efter forsørgelsessituation og evt. tidlig debut i KTH-systemet. Bopæl er opgjort ultimo 2008, dvs. ved tidspunktet for evt. tidlig kontanthjælpsdebut. 9

47 Langvarigt passive nov (pct.) Udfordringer ift. længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse I Assens er tilkendelser af varig offentlig forsørgelse faldet markant siden reform af førtidspension og fleksjob trådte i kraft. Det er dog stadig en stor udfordring at begrænse og nedbringe antallet af borgere der modtager langvarig offentlig forsørgelse i form af kontanthjælp, ledighedsydelse og sygedagpenge - fødekilderne til førtidspension. Reformerne af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge har alle fokus på, at nedbringe antallet af borgere på længerevarende offentlig forsørgelse via en tidlig indsats, som er tværfaglig og sammenhængende. Udfordringerne ift. længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse skal således ikke alene løses indenfor beskæftigelsesområdet, men i et samarbejde på tværs af de kommunale afdelinger og forvaltninger. De overordnede udfordringer ift. denne gruppe borgere er: Alle borgere skal have en aktiv indsats At styrke den tværfaglige og sammenhængende indsats implementering af reformer Etablering af flere fleksjob Styrke tværfagligheden i rehabiliteringsteamet Fig. 11: Udviklingen i ledighed over 26 uger Kilde: Jobindsats Ledighedsydelse Sygedagpenge KTH - aktivitetsparat I alt Fig. 12: Andel af KTH-modtagere match 2-3, som er langvarigt passive i nov Ærø Odense Esbjerg Fredericia Kolding Sønderborg Syddanmark Svendborg 30 Aabenraa Haderslev Fanø Middelfart Tønder Fborg-Mfyn 25 Langeland Nordfyn Nyborg Varde Assens Vejle 20 Billund Vejen Kerteminde Udvikling fra ultimo 2010 til nov (pct.point) Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 2014 Anm.: Omfatter personer med over 1 års forsørgelses-anciennitet. Langvarigt passive er personer, som ikke har været aktiveret det seneste år. Figur 11 viser udviklingen i antallet af borgere på længerevarende offentlige forsørgelsesydelser. Sammenlagt har der været en stigning siden primo 2011, hvilket fortrinsvist skyldes en stigning i kontanthjælpssager typisk kontanthjælpsmodtagere, der tidligere ville have fået tilkendt førtidspension, men nu forbliver på kontanthjælp. Det er en udfordring for beskæftigelsesindsatsen, at sikre at kontanthjælpsmodtagere ikke forbliver på kontanthjælp i lang tid og bliver passive ydelsesmodtagere. I så fald vil kontanthjælp blot erstatte førtidspension. Figur 12 viser, at knap hver fjerde af de langvarigt forsørgede svage kontanthjælpsmodtagere i Assens ikke har modtaget en indsats efter LAB det seneste år. Et væsentligt element i kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft , er netop at alle borgere skal have en aktiv indsats med samtaler og aktive tilbud. Herudover er det afgørende ift. de svage grupper på langvarig forsørgelse, at sikre en tværfaglig og helhedsorienteret indsats på tværs af kommunen, hvilket alle de ovenstående reformer ligger op til. Dette er en betydelig udfordring og stiller høje styrings-, organisations- og samarbejdsmæssige krav til den enkelte kommune. I forlængelse heraf er det vigtigt at have fortsat fokus på anvendelsen af ressourceforløb og på at udvikle indsatserne i ressourceforløbene på tværs af kommunen, så borgerne får en tværfaglig og 10

48 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 2013 helhedsorienteret indsats med fokus på progression og mestringsevne. Pr. 20. maj 2014 var der påbegyndt 71 ressourceforløb siden indsatsen blev indført Siden reformen af fleksjobområdet er tilgangen til fleksjob steget i Assens. Flere borgere visiteres til fleksjob, men også flere bliver ansat i et fleksjob. Gennemsnitligt bliver der etableret 50 nye fleksjob pr. kvartal, hvilket er på niveau med regionen. Figur 13 viser, at en stor del af de borgere der kommer i fleksjob i Assens har en lang periode på ledighedsydelse bag sig, hvilket betyder, at ledigheden blandt fleksjobbere er bragt betydeligt ned. Fig. 13: Andel af nye fleksjobbere med min. 4 års uafbrudt forsørgelse før fleksjob Procent Procent Fig. 14: Ledighedsprocenten for fleksjobvisiterede i Syddanmark og Assens Procent Procent Assens Syddanmark kvt kvt Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens2014 Assens Syddanmark Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 2014 Det er dog stadigvæk en stor udfordring for beskæftigelsesindsatsen i Assens at etablere flere fleksjob. Ca. ¼ af alle fleksjobvisiterede borgere er ledige og med det lavere niveau for tilkendelser af førtidspension samt målretningen af fleksjobordningen må det forventes, at der også fremover vil blive visiteret flere borgere til fleksjob. Sygedagpengereformen som trådte i kraft 1. juli 2014 har medført at varighedsbegrænsningen på sygedagpenge er blevet afskaffet. I stedet skal sygedagpengemodtagere, som ikke kan forlænges, efter en fremrykket revurdering efter 5 måneder, overgå til et jobafklaringsforløb, som indholdsmæssigt kan sidestilles med ressourceforløb og som også går via rehabiliteringsteamet. Dette medfører et større pres på rehabiliteringsteamet, da det vil medføre, at flere borgere skal have forelagt deres sag for teamet. 11

49 jan-07 maj-07 sep-07 jan-08 maj-08 sep-08 jan-09 maj-09 sep-09 jan-10 maj-10 sep-10 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 maj-13 sep-13 Udfordringer ift. at bekæmpe langtidsledigheden Langtidsledigheden er faldende igen i Assens ovenpå krisen, som nedenstående figur illustrerer. I løbet af 2013 faldt antallet af langtidsledige borgere fra ca. 420 til 380. Langtidsledigheden er dog højere i Assens end gennemsnittet i regionen (1,8% af arbejdsstyrken er langtidsledig i Assens og 1,7% i regionen pr. nov. 2013), hvorfor det er en udfordring for beskæftigelsesindsatsen i Assens, at understøtte et fortsat fald i langtidsledigheden. Udfordringerne ift. at bekæmpe langtidsledighed er 2-sidet: Forebyggelse af langtidsledighed, og Afhjælpe langtidsledighed Fig. 15: Udvikling i langtidsledige i Assens Personer Personer Fig. 16: Langtidsledighed i Assens og Syddanmark, okt Kontanthjælp Dagpenge Særlig uddannelsesydelse Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 2014 Anm.: Sæsonkorrigeret. Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 2014 For at forebygge, at ledige bliver langtidsledige er det afgørende at identificere de ledige der er i risiko herfor så tidligt i deres ledighedsforløb som muligt, og dernæst sætte ind med de rette indsatser. En sådan tidlig identificering er en udfordring, idet det forudsætter, at man har en række objektive og subjektive indikatorer til rådighed, som sammen med sagsbehandlers faglige vurdering kan give et kvalificeret billede af, om den enkelte borger er i risiko og hvorfor vedkommende er det, så man også opnår viden om hvilke indsatser der skal sættes ind med. Årsagerne til, at ledige bliver langtidsledige er individuelle og kan bunde i fx manglende faglige kompetencer, at vedkommende har arbejdet indenfor en konjunkturramt branche, manglende mobilitet i jobsøgning, personlige eller sociale karakteristika, der gør det svært at komme i job. Det er derfor afgørende, at langtidsledige får en individuel indsats, målrettet mod den enkelte lediges behov, udfordringer og muligheder. I Assens er langtidsledigheden især høj blandt ufaglærte voksne, som figur 16 viser, mens den er forholdsvis lav blandt unge og faglærte voksne med en videregående uddannelse. Det er en udfordring, at afhjælpe langtidsledighed blandt de ufaglærte voksne, idet den arbejdskraft der efterspørges fortrinsvist er faglært. Det er derfor væsentligt, at langtidsledige ufaglærte modtager en indsats, der gør dem relevante ift. de jobåbninger der opstår. For at bekæmpe langtidsledighed er det væsentlig at indsatsen i Jobcentret understøtter at både ledige i risiko for langtidsledighed og langtidsledige er fagligt og geografisk mobile i deres jobsøgning. Dette skyldes, at en stor del af de ledige der kommer i job enten har skiftet branche/jobfunktion eller pendler efter jobbet, som nedenstående viser. 12

50 Ny arbejdsplads Brancheskift Jobfunktion Ny arbejdsplads Brancheskift Jobfunktion Fig. 17: Andel af kort-/langtidsledige som skifter arbejdsplads, branche eller jobfunktion Procent Assens Genbeskæftigede kortledige Genbeskæftigede langtidsledige Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens Syddanmark Procent Fig. 18: Genbeskæftigede lediges geografiske og faglige mobilitet, 2011 Procent Pendler mere end 20 km Assens 50 Pendler mindst 5 km længere Kortvarigt ledige Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens Syddanmark 31 Pendler mere end 20 km Langtidsledige 44 Procent Pendler mindst 5 km længere

51 Fanø Ærø Vejle Varde Tønder Kolding Billund Langeland Vejen Middelfart Svendborg Esbjerg Odense Assens Aabenraa Haderslev Fborg-Mfyn Fredericia Nyborg Nordfyns Sønderborg Kerteminde Syddanmark Udfordringer ift. at styrke samarbejdet med virksomhederne Virksomhederne er blandt Jobcentrets vigtigste samarbejdspartnere og der er derfor fortsat stor fokus på at styrke dialogen og samarbejdet med virksomhederne om den virksomhedsrettede indsats. Samarbejdet omfatter virksomhedsrettet aktivering (løntilskud og virksomhedspraktikker), ansættelse på særlige vilkår (fleksjob og skånejob), fastholdelse af sygemeldte, jobrotation, opkvalificeringsjob og voksenlærlingeordningen samt servicering af virksomhederne i form af bl.a. rekrutteringshjælp. Der er 4 kerneopgaver i virksomhedsindsatsen: Skaffe plads til ledige og sygemeldte, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet Synliggøre jobåbninger og understøtte, at ledige og virksomheder mødes Understøtte virksomhedernes rekruttering Understøtte fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet Virksomhedsindsatsen skal således gå på 2 ben det ene ben handler om at servicere virksomhederne, mens det andet handler om at hjælpe svage borgere ind på arbejdsmarkedet eller fastholde dem i arbejde ved sygdom. Et velfungerende samarbejde om virksomhedsindsatsen indebærer en god balance mellem de 4 kerneopgaver. 41% af virksomhederne i Assens samarbejder med Jobcentret om beskæftigelsesindsatsen. Dette er et lille fald ift. de seneste par år, jf. figur 19. Samarbejdsgraden i Assens er dog lidt højere end i Syddanmark generelt, hvilket figur 20 viser. Det er en fortsat udfordring, at sikre en høj samarbejdsgrad med virksomhederne og herunder sikre, at virksomhederne oplever, at Jobcentret er tilgængeligt og en god samarbejdspartner. Fig. 19: Udvikling i samarbejdsgraden Procent Assens Syddanmark Procent Fig. 20: Virksomhedernes samarbejdsgrad i Syddanmark, 2012 Procent Procent Samarbejder kun eksternt Samarbejder lokalt og eksternt Samarbejder kun lokalt Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 2014 Samarbejder kun eksternt Samarbejder lokalt og eksternt Samarbejder kun lokalt Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 2014 Jobcenter Assens har fået udarbejdet en undersøgelse af virksomhedernes kendskab til Jobcentret 3. Denne viste bl.a. at de virksomheder der samarbejder med Jobcentret gør det indenfor et relativt snævert område det drejer sig oftest om udplacering af ledige i virksomhedspraktik eller løntilskud. Herudover viste undersøgelsen, at 60-70% af virksomhederne i kommunen har et begrænset kendskab til Jobcentrets services. Der er således potentiale for et styrket samarbejde, hvis virksomhederne opnår et større kendskab til Jobcentret og hvad Jobcentret kan levere. Heri ligger der en markedsføringsmæssig udfordring for Jobcentret. Erhvervsdemografien i Assens er kendetegnet ved, at der er mange små virksomheder med få ansatte og få store virksomheder. I 2012 var 45,6% af arbejdsstederne i Assens således 3 Virksomhedernes kendskab og forventninger til Jobcenter Assens, 2013, gennemført af MPloy 14

52 enmandsvirksomheder (tal fra Danmarks Statistik). Dette er en udfordring for et tæt virksomhedssamarbejde, da det betyder at Jobcentret skal oparbejde mange kontakter på mange forskellige virksomheder. For bedst, at kunne yde virksomhederne en god service og understøtte deres rekruttering er det afgørende, at Jobcentret har et godt og solidt kendskab til virksomhederne og deres behov herunder deres nuværende og fremtidige rekrutteringsbehov. Dette kræver en tæt og kontinuerlig kontakt til virksomhederne. Jobcentret skal ikke bare have et solidt kendskab til de enkelte virksomheder, men også overordnet set til det lokale arbejdsmarked, således at Jobcentret ved hvor og hvornår der vil opstå jobåbninger, som de ledige kan ledes over i. Det er en udfordring, at relativt få ledige jobs synliggøres, som figur 21 viser, da det betyder, at de ledige reelt ikke har adgang til disse jobs, da virksomhederne ansætter af andre kanaler enten genansætter de tidligere medarbejdere, søger via eget netværk eller kigger på uopfordrede ansøgninger. Det er vigtigt, at Jobcentret understøtter at flere ledige jobs bliver synliggjorte, således at adgangen til jobsene bredes ud. Herved sikres også det bedste rekrutteringsgrundlag for virksomhederne og antallet af forgæves rekrutteringer kan bringes ned. Ifølge Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens var der i 2. halvår af forgæves rekrutteringer i Syddanmark (ledige stillinger der ikke kunne besættes), hvilket er højere end tidligere år. Sygedagpengereformen indeholder en styrket virksomhedsrettet indsats ift. sygemeldte borgere. Ift. sygemeldte i job er det en udfordring, at virk- Fig. 21: Udviklingen i jobsynligheden i Assens og Syddanmark Kilde: Beskæftigelsesregionens debatoplæg for Assens 2014 somhederne, som ovenfor beskrevet, ofte ikke kender til Jobcentrets services ifm. fastholdelse og handicapkompenserende ydelser. Netop på dette område er det afgørende med en tidlig indsats for at forebygge et længerevarende sygdomsforløb eller en forværret tilstand. Ift. sygemeldte ledige har reformen medført at den primære indsats skal være arbejdspladsrelateret i form af virksomhedspraktikker o.l., hvilket afstedkommer et større behov for virksomhedssamarbejde omkring praktikpladser. Procent Syddanmark Assens Procent

53 Mål og strategi for den borgerrettede indsats Målet med den borgerrettede indsats er at bringe ledige borgere i selvforsørgelse. Den borgerrettede indsats tager udgangspunkt i en individuel, aktiv tilgang til den enkelte borger med målrettet fokus på den enkeltes ressourcer og muligheder for at komme i job eller uddannelse. Målet ift. unge på uddannelseshjælp er specifikt, at de skal starte på, og gennemføre en uddannelse. Assens Kommune har som målsætning at være placeret i den bedste fjerdedel blandt landets kommuner ift. at imødegå frafald fra uddannelse blandt unge målt ved andelen af unge der fuldfører uddannelse. For at leve op til den målsætning vil der i særlig grad være fokus på samspil med uddannelsesinstitutionerne om frafaldstruende og en fremskudt uddannelsesvejledning i visitationen. De forskellige målgrupper på Jobcentret kan henvises til tilbud på Jobcentrets aktiveringstilbud Job- og Kompetencecentret, hvor der er en bred vifte af forskellige tilbud, der matcher de forskellige målgruppers behov. Tilbudskataloget på Job- og Kompetencecentret er fleksibelt og kan løbende ændres efter borgernes behov. Indsatsen for at flere unge gennemfører en uddannelse I Assens har der i en række år været stor fokus på ungeindsatsen på at flest mulig unge påbegynder og gennemfører en uddannelse og dermed står bedst mulig rustet til deltagelse på arbejdsmarkedet. Dette fokus kan også aflæses i udviklingen i ungeledigheden, som har været faldende de sidste par år. Det er vigtigt, at denne positive udvikling understøttes og styrkes. Målrettet uddannelsesrettet indsats Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2014, har netop fokus på, at få flere ledige unge i gang med en uddannelse. Det betyder, at indsatsen for alle unge som ikke i forvejen har en erhvervskompetencegivende uddannelse skal være målrettet uddannelse og alle unge skal have et uddannelsespålæg. Indtil de unge påbegynder uddannelse modtager de uddannelseshjælp på SUniveau. Reformen har også betydet en ændret visitationspraksis, hvor unge der vurderes at være i stand til at gå i gang med en uddannelse med det samme visiteres som åbenlyst uddannelsesparat og vejledes til at forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt modtager de et aktivt tilbud eksempelvis nytteindsats - indtil de skal starte i uddannelse. Unge der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse indenfor et år med den rette hjælp og indsats visiteres som uddannelsesparate. De modtager herefter en indsats der ruster dem til uddannelse eksempelvis et uddannelsesafklarende tilbud eller et praktikforløb. Unge der har problemer af faglig, social eller helbredsmæssig karakter, som gør at de ikke er i stand til at påbegynde en uddannelse indenfor et år er aktivitetsparate. Målet er stadigvæk uddannelse, men denne gruppe unge har behov for en større indsats for at blive klar til uddannelse. Oftest er denne indsats tværfaglig, derfor får de unge en koordinerende sagsbehandler, når de visiteres som aktivitetsparat. Tværgående indsats i ungeenheden Pr. 1. juni 2014 samles indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere i en tværfaglig Ungeenhed. Det betyder konkret at den uddannelsesrettede indsats, den sociale indsats og uddannelsesvejledningen samles under et tagunder vicedirektørområdet Familie, Unge og Uddannelse. Desuden skal Ungeenheden varetage den uddannelsesrettede og sociale indsats for de årige. Målet med Ungeenheden er, at sikre at alle indsatser ift. den enkelte unge trækker i samme retning uddannelse. Især for aktivitetsparate unge, som typisk modtager flere indsatser er dette afgørende, da det sikrer koordination og samtænkning af alle indsatserne, hvad enten det er under serviceloven eller beskæftigelseslovgivningen. Den tværfaglige organisering medvirker således til at begrænse snitfladeproblematikker og overgangsproblematikker og de unge sikres en helhedsorienteret og sammenhængende indsats med fokus på, at vælge den rigtige uddannelse, 16

54 komme godt i gang med uddannelsen og gennemføre den. Ungeenheden skal desuden bidrage til, at nedbringe antallet af tidligere debuter på offentlig forsørgelse, idet der er en sammenhængende indsats fra de unge er 15 år. Også unge langvarigt lediges veje til uddannelse vil drage fordel af et overordnet fokus på den tværgående og samlede helhedsorienterede ungeindsats; tværgående samarbejde og partnerskaber om unge, uddannelse og fastholdelse herunder praktikpladser. Ungeenheden vil have fokus på, at uddannelsesmotivation skabes i et samspil med private virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Uddannelse til alle De unge skal ikke bare starte på en uddannelse. De skal også gennemføre den. Derfor er det vigtigt, at det er den rette uddannelse de går i gang med. De unge skal støttes i deres uddannelsesvalg gennem grundig uddannelsesvejledning i Ungeenheden og ved at deltage i uddannelsesafklarende aktiviteter som for eksempel brobygningsforløb, snusepraktikker eller virksomhedspraktikker. Unge der er fagligt udfordret skal klædes på inden uddannelsesstart for eksempel ved at deltage i studieforberedende undervisning på VUC, modtage læse-skrive-regne-undervisning eller starte op på EGU. Unge som er uddannelsesparate For de åbenlyst uddannelsesparate er målsætningen i Ungeenheden, at forløbene på uddannelseshjælp bliver af så kort varighed som muligt, fordi de unge går i uddannelse eller vælger selvforsørgelse i perioden frem til uddannelsesstart. Den unge mødes med et skærpet fokus på uddannelsesvejledning og tilbud om nytteindsats ved indgangen til uddannelseshjælp. De unge kan tilbydes støtte til aktivt jobsøgning. Også uddannelse til unge med behov for særlig støtte Unge der er fagligt udfordret skal klædes på inden uddannelsesstart for eksempel ved at deltage i studieforberedende undervisning på VUC, modtage læse-skrive-regne-undervisning eller starte op på EGU. Unge der har behov for en ekstra indsats henvises til uddannelsesafklarende tilbud og brobygningsforløb, som klæder de unge på til at vælge den rigtige uddannelse og kunne gennemføre den samt kompetencer indenfor mestring af ungelivet. De uddannelsesmotiverende aktiviteter kan også være virksomhedsrettet som for eksempel snusepraktikker eller virksomhedspraktikker. Aktivitetsparate unge kan endvidere henvises til tilbud, som giver redskaber til, at mestre de udfordringer de har, så de kan føre et aktivt ungeliv med uddannelse og fritidsaktiviteter. Det kan for eksempel være på forløb som behandler emner som stress, depression eller angst. Unge der har behov for støtte i overgangen til uddannelse kan få tilbud om mentor. Dette gælder både for unge selvforsørgende og unge på offentlig forsørgelse. Mentoren skal hjælpe og støtte den unge, så denne opnår en livssituation, der gør det muligt at gennemføre uddannelsen. Herudover kan der ydes mentorstøtte til at en ung kan få en mentor på uddannelsesinstitutionen, dog skal indsatsen i denne støtte ligge udover hvad uddannelsesinstitutionen forventes at varetage. Indsatsen for at sikre længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse en tilknytning til arbejdsmarkedet Tilgangen til førtidspension er faldet markant i Assens, men dette bliver til dels modregnet ved en stigning i antallet af borgere, der modtager midlertidig forsørgelse i en længere periode særligt længevarende kontanthjælpssager for borgere der er aktivitetsparate. For at modvirke denne stigning i tid på de midlertidige forsørgelsestyper, som kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse er det afgørende med en tidlig, tværfaglig og helhedsorienteret indsats for at bringe borgerne tættere på deltagelse på arbejdsmarkedet. Dette er indeholdt i både 17

55 førtidspensions- og fleksjobreformen, kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen. Derfor er disse reformer og deres udmøntning i praksis også afgørende for, at sikre dette mål. Den tværfaglige indsats understøttes af kommunens organisering Prof på tværs. Denne administrative struktur trådte i kraft 1. april 2014 og gør det nemmere, at arbejde på tværs af forvaltninger og afdelinger i kommunen. Rehabiliteringsteamet Borgere som er i målgruppen for ressourceforløb, jobafklaringsforløb, fleksjob og førtidspension og som har behov for en tværfaglig helhedsorienteret indsats skal have deres sag behandlet i det tværfaglige rehabiliteringsteam. Her skal der bl.a. sidde beskæftigelsesfagligt, socialfagligt og sundhedsfagligt personale og klinisk funktion samt andre alt afhængig af sagens karakter. Den tværfaglige sammensætning af teamet sikrer, at der bliver kigget på det hele menneske og ikke blot på borgerens beskæftigelsessag eller sociale sag og at teamets indstilling er helhedsorienteret. Teamet har ikke myndighedsbeføjelser, men kan indstille en borger til ressourceforløb (eller jobafklaringsforløb for sygemeldte borgere med 22 ugers varighed på sygedagpenge) og sammensætte et tværfagligt indhold med fokus på progression og udvikling, således borgeren på sigt kan genindtræde på arbejdsmarkedet. Reformen af sygedagpenge har medført, at flere sager skal forelægges rehabiliteringsteamet, hvorfor der er planer om at udvide mødekadencen alt efter hvor stort behovet bliver. Ressourceforløbene (og jobafklaringsforløbene) kan sammensættes på tværs af hele kommunens tilbudskatalog og kan f.eks. bestå af tilbud fra beskæftigelsesområdet, træningsområdet, socialområdet og misbrugsområdet alt efter hvilke behov borgeren har. I særlige tilfælde kan rehabiliteringsteamet indstille en borger direkte til førtidspension uden et forudgående ressourceforløb eller jobafklaringsforløb eksempelvis hvis borgeren har en terminal sygdom. Rehabiliteringsteamet kan desuden indstille til, at en borger bliver visiteret til fleksjob. Fleksjob med udviklingsmuligheder Med reformen af førtidspension og fleksjob blev målgruppen for fleksjob ændret, således at borgere med betydeligt nedsat arbejdsevne kan tilkendes fleksjob blot de kan arbejde 2 timer/ugentligt og det vurderes, at der er udviklingspotentiale i deres arbejdsevne. I praksis betyder det, at langt flere borgere i dag er i målgruppen for fleksjob. Det betyder også, at der er et større behov for fleksjob. Fleksjobvisiterede borgere skal i dag selv være aktivt jobsøgende, men derudover skal Jobcentrets virksomhedskonsulenter også fortsat bistå borgerne i at etablere fleksjob. Virksomhedskonsulenterne skal opdyrke nye jobmarkeder for fleksjobs og informere virksomhederne om ordningen, samt skabe match mellem virksomhed og ledig fleksjobber. Forløb på Job- og Kompetencecentret Borgere der har været på langvarig offentlig forsørgelse kan henvises til tilbud på Job- og Kompetencecentret eksempelvis som en del af et ressourceforløb, hvor fokus er på en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Tilbuddet Arbejdsmarkedsrettet Rehabilitering er møntet på kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemstillinger og som ofte har været på kontanthjælp i en årrække. Indsatsen har fokus på optræning af sociale kompetencer, træne mødestabilitet, skabe struktur i hverdagen, kompetenceafklaring, udarbejdelse af et opdateret cv og opbygning af netværk. Formålet er, at afklare og udvikle den enkeltes ressourcer mhp. job, uddannelse eller praktik. Borgere med fysiske eller psykiske problemstillinger kan derudover deltage i tilbud, der giver dem redskaber til at mestre og balancere deres sygdom, så de have en velfungerende hverdag på trods af denne og ledige borgere visiteret til fleksjob kan deltage i tilbud, der er specifikt målrettet dem. Desuden kan borgere også få tilkendt en social mentor, som skal hjælpe dem til at blive klar til at modtage andre tilbud eller starte i praktik. 18

56 Virksomhedscentre generation 2 Projekt Virksomhedscentre generation 2 er målrettet de svageste borgere langvarige kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsydelsesmodtagere. Formålet med projektet er, at tilbyde en beskæftigelsesrettet indsats i form af virksomhedspraktik, til borgere samtidig med, at de modtager en socialfaglig og/eller sundhedsfaglig indsats for at mindske risikoen for, at borgerne bliver marginalisereret fra arbejdsmarkedet. Projektet startede op i januar 2014 og varer i 2 år. Indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed Langtidsledigheden har været faldende de seneste par år, efter at have ligget på et markant højere niveau i den økonomiske krises første og anden fase end før krisen. Niveauet er dog stadig lidt højere sammenlignet med Syddanmark og sammenlignet med før krisen, hvorfor det er nødvendigt, at understøtte den positive udvikling yderligere. Indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed skal gå på 2 ben en indsats for at forebygge, at ledige bliver langtidsledige og en indsats for at afhjælpe langtidsledighed. Forebyggelse af langtidsledighed Screeningsværktøj For at forebygge langtidsledighed blandt nyledige er det afgørende, at identificere de nyledige, der er i risiko for at blive langtidsledige så tidligt i deres ledighedsperiode som muligt. Dette gøres ved at udarbejde et screeningsværktøj med en række objektive og subjektive kriterier, som sagsbehandlerne kan bruge i deres første samtaler med borgere. Sammen med sagsbehandlerens faglige vurdering kan borgernes score ud fra disse kriterier bruges som indikator på om de er i risikogruppen. Jobcenter Assens har pba. midler bevilget til Det Lokale Beskæftigelsesråd af Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget iværksat et projekt til forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige 3F ere. Projektet varer fra 1. september 2014 til 1. marts 2015 og tager forskud på nogle af de elementer der bliver en del af beskæftigelsesreformen bl.a. et intensiveret samarbejde mellem jobcentre og a-kasser. I samarbejde med 3F udarbejder Jobcentret et screeningsværktøj og afholder tidlige 1. samtaler med de ledige. De ledige der er i risikogruppen modtager herefter en mere intensiv indsats med hyppigere samtaler og en motiverende og jobrettet tilgang. Intensiv jobrettet indsats Ledige i risiko for langtidsledighed modtager en intensiv indsats fra Jobcentret. Dette indebærer hyppigere samtaler med et klart jobrettet fokus, coaching og motivationsarbejde samt en tidlig afklaring af om der er behov for andre beskæftigelsesrettede indsatser, i så fald iværksættes disse. Desuden er der fokus på at udfordre borgerens faglige og geografiske mobilitet samt andre barrierer de måtte have ift. job. Forløb på Job- og Kompetencecentret Borgere i risiko for langtidsledighed kan parallelt med den intensive indsats i Jobcentret deltage i tilbud på Job- og Kompetencecentret. Det kan eksempelvis være tilbuddet Kompetenceafklaring, hvor den enkeltes kompetencer ift. arbejdsmarkedet afdækkes og hvor der er fokus på ressourcer og parathed ift. job. Afhjælpning af langtidsledighed Intensiv jobrettet indsats Borgere der allerede er langtidsledige har ligeledes behov for en skærpet indsats for at komme i job med hyppige coachende og motiverende samtaler, hvor deres faglige og geografiske mobilitet ift. job udfordres. 19

57 Virksomhedsrettede indsatser Ledige der har stået udenfor arbejdsmarkedet i lang tid har stor gavn af at deltage i konkrete virksomhedsrettede indsatser, hvor de får genoptrænet deres arbejdsrettede kompetencer. Det kan eksempelvis være i løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation. Forløb på Job- og Kompetencecentret Langtidsledige borgere kan desuden henvises til tilbud på Job- og Kompetencecentret, hvor deres arbejdsrettede kompetencer genopdages og genoptrænes. Det kan for eksempel være i tilbuddene Ny inspiration eller udvikling af arbejdsevnen, hvor der er fokus på, at udvikle borgernes arbejdsidentitet og beskæftigelsesrettede ressourcer. Uddannelsesindsats Borgere der har været ledige i længere tid kan opleve, at deres uddannelse er blevet forældet eller ikke efterspørges længere. I så fald kan de have gavn af opkvalificerende kurser, i form af efteruddannelse eller omskoling eller voksenlærlingeordningen. Det er dog afgørende at uddannelsesindsatsen er kort og målrettet, således det ikke bliver fastholdende. Mål og strategi for den virksomhedsrettede indsats Jobcentret vil arbejde aktivt for at være en moderne servicevirksomhed over for det lokale erhvervsliv. Virksomhederne er jobcenterets vigtigste samarbejdspartnere, og et gensidigt udbytterigt samarbejde er en forudsætning for en succesfuld og velfungerende beskæftigelsesindsats. Jobcentret skal fremstå som en seriøs, kompetent, og brugbar samarbejdsparter for virksomhederne og det skal være nemt for virksomhederne at komme i kontakt med Jobcentret - virksomhederne skal opleve, at der kun er én indgang til Jobcentret uafhængigt at hvad de henvender sig om. Gennem en tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne øges både virksomhedernes kendskab til de services jobcentret tilbyder, mens jobcenteret øger kendskabet til det lokale arbejdsmarked og den arbejdskraft virksomhederne efterspørger. Indsatsen for at sikre en tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne I maj 2014 blev der vedtaget en ny strategi for Jobcentrets samarbejde med virksomhederne Et stærkt partnerskab skaber fordele for alle parter. Målet med strategien er, at styrke samarbejdet med virksomhederne og derigennem skabe vækst i antallet af arbejdspladser i kommunen og en højere beskæftigelsesgrad. Strategien har 5 fokuspunkter for Jobcentret, som alle understøtter ministermålet om en tættere kontakt og styrket dialog: 1. Vi vil synliggøre Jobcentrets services overfor virksomhederne Dette fokuspunkt handler om, at Jobcentret skal markedsføre sine services overfor virksomhederne på en professionel måde, så disse kender til, hvad Jobcentret kan levere. Samtidig skal Jobcentrets viden om arbejdsmarkedet generelt og de enkelte virksomheder specifikt styrkes, så virksomhedernes behov for service og information kan imødekommes. Denne viden skal systematiseres og danne grundlag for udarbejdelse af virksomhedsprofiler. 2. Tilgængelighed til en hurtig og professionel service for virksomhederne skal øges Jobcentrets tilgængelighed for virksomhederne skal styrkes virksomhederne skal have nemt ved at få fat i Jobcentret og kontakten skal være enkel og smidig. Således skal Jobcentret opleves som en samarbejdsparter, der yder en høj faglig og kompetent service, når virksomheden henvender sig. 20

58 3. Jobcentrets services understøttes på kommunens hjemmeside mhp. større synlighed og kontaktmulighed via IT En forudsætning for at styrke Jobcentrets tilgængelighed for virksomhederne er, at Jobcentret kan kommunikere digitalt med virksomhederne. Jobcentrets hjemmeside skal være professionel og overskuelig og tydeligt vise hvilke services og ydelser Jobcentret kan levere og hvordan virksomhederne kommer i kontakt med Jobcentret. Evt. skal der udarbejdes en særskilt hjemmesiden for virksomhedskontakten. 4. Samarbejdet med private virksomheder skal øges For at kunne imødekomme virksomhedernes behov for service og hjælp fra Jobcentret er det vigtigt, at Jobcentret skaber gode relationer til virksomhederne og lærer dem at kende. Dette skal bl.a. ske ved at styrke den opsøgende virksomhedskontakt til både kendte og nye virksomheder samt arbejde tæt sammen med de øvrige kommuner på Fyn om servicering af virksomhederne. 5. Indsatsen overfor virksomhederne differentieres - herunder både med fokus på virksomheder, der gerne vil samarbejde mere samt opdyrke de øvrige virksomheder, der er et stort potentiale i et samarbejde I 2013 udarbejdede konsulentfirmaet Mploy en undersøgelse for LBR om virksomhedernes ønsker til samarbejde med Jobcentret. Undersøgelsen indikerer, at Jobcentrets indsats ift. virksomhederne skal differentieres, da virksomhederne har forskellige ønsker til samarbejde. Målet om, at sikre en tættere kontakt og styrke dialogen med virksomhederne skal således opfyldes gennem udmøntning af virksomhedsstrategien. Strategien om en bedre servicering af virksomhederne forventes også, at medføre et styrket samarbejde omkring Jobcentrets andre kerneopgaver udplacering af svage ledige og sygemeldte i virksomhedsrettet aktivering samt fastholdelse af sygemeldte på arbejdsmarkedet. 21

59 Budget for beskæftigelsesindsatsen Tilgår efter budgetvedtagelse 22

60 Tillæg: Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesindsatsen Ministermål: Uddybende: Resultatmål: 1. Flere unge skal have en uddannelse 2. Længerevarende modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, socialeller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2- årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats, overfor de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Ingen uddannelseshjælpsmodtagere der er vurderet uddannelsesparate må modtage uddannelseshjælp i over 1 år. Flere unge skal fastholdes i uddannelse. Flere unge skal fastholdes i uddannelse. Andelen af unge der genfindes på uddannelseshjælp indenfor 1 år efter frafald fra uddannelse skal udgøre mindre end 15% af de unge der afgår til uddannelse Med udgangen af 2015 skal 135 borgere have haft deres sag forelagt rehabiliteringsteamet i løbet af året. Med udgangen af 2014 vil estimeret 113 borgere have haft deres sag forelagt i rehabiliteringsteamet. Resultatmålet svarer dermed til en stigning på knap 20% Antallet af langtidsledige borgere skal med udgangen af 2015 være begrænset til 290 svarende til et fald på 20% siden udgangen af Med udgangen af 2015 skal de sidste års fald i antallet af jobordre være bremset. Ved fremskrivning vil der i hele 2014 estimeret være etableret 1987 jobordre, hvilket er et fald på 26% ift Ved udgangen af 2015 skal der således være etableret min jobordre. Endvidere skal min. 50 borgere ved udgangen af 2015 have været i virksomhedspraktik i et virksomhedscenter i løbet af året. 23

61 Tillæg: Fælles Fynsk samarbejde om beskæftigelsesindsatsen Baggrund Til de fynske beskæftigelsesplaner i 2014 var der for første gang aftalt et tillæg i form af en fælles fynsk del. Udgangspunktet for en fælles fynsk beskæftigelsesplan er, at arbejdsmarkedet ikke kender til kommunegrænserne og de beskæftigelsespolitiske udfordringer er derfor ens i kommunerne på Fyn. Den 6/ indgik formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene i de fynske kommuner en aftale om at samarbejde på tværs af øen. Aftalen skulle imødegå de fælles udfordringer på det beskæftigelsespolitiske område og danne grundlag for et godt samarbejde kommunerne i mellem. Der blev ved aftalen vedtaget følgende centrale fokusområder for samarbejdet: Virksomhedskontakten, herunder: Bygge- og anlægsområdet Specielt virksomhedskontakten omkring de mange bygge- og anlægsprojekter, der er planlagt i de kommende år. Målet er at sikre investeringerne bliver til vækst på Fyn og at opgaverne kan løses af lokal arbejdskraft. Virksomhedskontakten generelt Det er en fælles udfordring, at sikre, det rette match mellem udbuddet af og efterspørgslen på arbejdskraft. Ungeindsatserne Specielt i forhold til uddannelse og fastholdelsesproblematikken. Men også i forhold til samarbejde med og mellem uddannelsesinstitutionerne. Ved et møde d. 18/ vedtog de nye udvalgsformænd at forsætte samarbejdet om en fælles fynsk beskæftigelsesindsats. Samarbejde mellem kommunerne på Fyn om beskæftigelsespolitiske perspektiver i 2015 I 2015 berører det fynske samarbejde følgende emner: Bygge-og anlægsbranchen Virksomhedskontakten Ungeindsatserne Ad 1) Bygge- og anlægsbranchen I relation til Bygge og anlæg skal der være fokus på: Samarbejder om rekruttering til virksomhederne inden for byggeriet Samarbejder der synliggør byggeprojekter Samarbejder om opkvalificering af ledige til opgaver i byggeriet 24

62 Løbende koordinering i forhold til Væksthus Syddanmark og Udvikling Fyn. Løbende koordinering og understøttelse i forhold til Byg til vækst. Særligt om Byg til Vækst Byg til vækst overgår pr. 1. juni 2014 til en fælles fynsk forening, ejet af de ti fynske kommuner. Byg til Vækst arbejder på at sikre, at de kommende års investeringer i bygge- og anlægsprojekter kommer fynske virksomheder og fynsk beskæftigelse til gavn. Der arbejdes med en todelt indsats der dels skal flytte ledig arbejdskraft fra andre brancher over i byggeriet, dels skal øge og professionalisere kompetencerne i byggebranchen, således at den fynske arbejdsstyrke og de fynske virksomheder er klædt på til at indgå i de kommende milliard-byggerier. Dette sker bl.a. ved uddannelse og kompetenceudviklingsforløb på byggepladserne. Byg til Vækst bygger på en netværkstankegang, hvor hovedinteressenterne holdes tæt til processen via regelmæssig kontakt og medbestemmelse. Blandt de væsentligste interessenter er kommunerne/jobcentre (nu projektejere), bygherrer, brancheorganisationer, faglige organisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Der arbejdes med en række projekter, hvor forskellige tilgange til rekruttering og kompetenceudvikling afprøves og udvikles. Målet er, at Byg til Vækst-konceptet skal udbredes til byggerier over hele Fyn og ikke mindst til de helt store byggerier, f.eks. Letbanen og Nyt OUH og SUND. Hensigter for samarbejdet omkring bygge- og anlægsbranchen: Fælles markedsføringsmateriale over for virksomhederne Månedlig opdatering/synliggørelse af kommunernes byggeprojekter. Henvisninger til Byggepladsen vejen til byggeriet. Målrettet opkvalificering, i form af uddannelse, kurser, virksomhedspraktik, løntilskud, jobrotation. Indgå et samarbejde om vidensdeling om kompetencebehov i forhold til byggeriet. Udvide virksomhedernes rekrutteringsgrundlag. Beskæftigelsesudvalgsformændene sikrer repræsentation i Byg til Vækst bestyrelse, og det skal ligeledes sikres, at emnet er dagsordenssat på hvert møde. Ad 2) Virksomhedskontakten I relation til virksomhedskontakten skal der være fokus på: Sikre grundlag for at virksomhederne får den nødvendige arbejdskraft Der opbygges et fælles billede af, hvor dynamikken er i det fynske erhvervsliv, og hvor mulighederne er fremadrettet, herunder fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft Koordineret aktivt virksomhedsopsøgende arbejde mellem kommunerne Koordinering m.h.t. uddannelse og opkvalificering på tværs af kommuner, herunder samarbejde om rotationsprojekter Temamøder for virksomheder, så virksomhedernes viden om kommunernes rekrutteringsmuligheder styrkes Kompetenceudvikling af kommunens medarbejdere i forhold til de behov, virksomhederne har Samarbejde ved større virksomhedslukninger Skabe platform for at arbejdsgivere og arbejdstagere kan mødes Hensigter for samarbejdet omkring virksomhedskontakten: Samarbejde om rekruttering af arbejdskraft Bidrag til arbejdsmarkedsbalancemodellen Aftale om fælles håndtering af virksomhedernes behov Styrket samarbejde på tværs af kommunerne Styrket samarbejde om rekruttering og udbredelse af viden 25

63 Fælles kompetenceudvikling fælles taskforce Afholde fælles fynske job-og erhvervsmesser Ad 3) Ungeindsatserne Der er mange aktører omkring de unge, og der ligger en udfordring i at skabe en helhedsorienteret ungeindsats, og der arbejdes på at styrke og udvikle: Partnerskabsaftaler mellem uddannelsesinstitutionerne og kommunerne for at begrænse frafald Samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning for at motivere flere unge til at søge erhvervsuddannelserne Samarbejder for at sikre flere lære- og uddannelsespladser Uddannelsesmesser i samarbejde mellem kommunerne Opfølgning på samarbejderne og målene sker via de løbende møder i kredsen af udvalgsformænd. 26

64 Bilag: Bilag til Status for udviklingen på ungeområdet - uddannelseshjælp Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

65

66 Bilag: 5.1. Kvalitetsrapport 13 fra Familiehus Syd Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

67 Kvalitetsrapport 2013 Helle Håkonsson Leder af Familiehus Syd Udfærdiget marts 2014

68 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Fokusområder 2013 struktur, tværfaglighed og innovation...3 Faglige ressourcer...3 Personale...3 Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte (PPF)...4 Samarbejdspartnere...5 Kerneydelser og øvrige opgaver...5 Indvisiterede sager...5 Støttet og overvåget samvær...5 Åben rådgivning...5 Beredskab...6 SELFO...6 Overgreb...6 Sorg og krisebehandling...6 Grupper...7 Skilsmissegruppen...7 Sorggruppen...7 Pigegrupperne...7 Drengegruppen...7 Flerfamiliegruppen...7 Metoder...7 Marlborough...8 Spædbørnsterapi...8 Theraplay...9 Livets Elv...9 Kunstterapi i tal i tal...12 Flow...16 Fokusområder Bilag

69 Indledning 2013 var et godt år i Familiehus Syd: Det er vores oplevelse, at vi i 2013 havde arbejdsro, hvilket der også var brug for, da 2013 samtidig var et meget travlt år, med en stor stigning i antallet af sager i forhold til foregående år. En engageret personalegruppe og gennemførte strukturændringer betød dog, at vi havde styr på driften og oplevede et godt stabilt flow i arbejdet, hvilket igen betød, at rigtig mange personer var gennem vores hænder. Fokusområder 2013 struktur, tværfaglighed og innovation Indsatsområderne var i 2013 at få en bedre udnyttelse af vores ressourcer samt at få et hurtigere flow i sagerne. Og vi kan se, at vi ved hjælp af få, væsentlige ændringer nåede meget langt med begge dele. En væsentlig forandring var en strukturændring af mødeaktiviteten i Familiehuset. Mødestrukturen er blevet strammet op, så der i dag er færre møder end for et år siden det betyder, at vi har kunnet frigive flere timer til vores kerneydelse: At hjælpe familier med ondt i livet. Samtidig har vi haft fokus på tværfagligheden, hvilket vil sige, at vi så vidt muligt inddrager hele spektret af behandlere i systemet i samarbejdet om den enkelte familie. Herved får vi alle til at løfte i flok som del af et team, og vi får elimineret en eventuel silotænkning. Begge dele er med til at sætte familien i fokus, og det er vores erfaring, at tværfagligheden giver rigtigt meget til behandlingsforløbet. I Familiehus Syd ser vi innovation som en grundlæggende værdi for vores arbejde: Innovation er ideer omsat til bedre praksis, og innovation skaber altid merværdi. Derfor prøver vi hele tiden at tænke nyt og se på, hvordan vi kan yde mere for de samme ressourcer og opnå endnu bedre resultater. Innovation kræver et tæt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, og for at skabe et fælles fodslag står innovation øverst på dagsordenen på alle personalemøder. Vi inddrager innovation som arbejdsredskab i vores daglige arbejde, og vi ser også gode resultater heraf. Faglige ressourcer Familiehus Syd har en god medarbejderstab med engagerede og innovative medarbejdere, som i høj grad er tværfagligt orienteret. Personale Personalesammensætningen i Familiehus Syd er i dag som følger: Der er fem familiebehandlere ansat, fire socialpædagoger og en socialrådgiver. Alle har udover grunduddannelsen også længerevarende efteruddannelser. Hertil kommer lederfunktionen, som udover lederansvar for huset har personale- samt budgetansvar. Endelig er der ansat to socialpædagoger i Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte, som har fungeret i 2,5 år, og som det seneste år har dækket hele Assens kommune. 3

70 I midlertidige stillinger (i samarbejde med Jobcentret) er der ansat en person i seniorjob i køkkenfunktionen samt to virksomhedspraktikanter, en i rådgivergruppen og en som administrativ assistent. Familiehus Syd har i perioden november til april haft en ledig stilling, som besættes ultimo april. Lønbesparelsen ved den ledige stilling har betydet, at det resterende personale har kunnet deltage i efteruddannelse indenfor kunstterapi og DFTI 4. år, samt leder- og personaleuddannelse. Udover efteruddannelse holder vi en gang årligt en personaletræningsdag med en ekstern underviser. I Familiehus Syd gør vi brug af såvel intern sparring som ekstern supervision. Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte (PPF) PPF blev oprettet dels for at imødegå behovet for en hurtig indsats i børnefamilier for at sikre barnets basale behov, dels med ønsket om at lave innovation og udvikling indenfor området. Projektbeskrivelsen siger endvidere, at familien skal støttes i en konstruktiv forandringsproces ud fra en anerkendende vurdering af familiens ressourcer. Støtten gives i form af hjælp til selvhjælp over en tre måneders periode, hvorefter familien selv arbejder videre med de opnåede erfaringer og tager ansvar for børnenes trivsel. Målgruppen for PPF er børnefamilier, hvor børnene mistrives, ikke er i udvikling eller ikke får opfyldt deres basale behov. Det ses fx i familier, som er i krise på grund af fysisk eller psykisk sygdom, hjerneskade, depressioner o. lign., familier med meget ringe netværk, som er meget unge, enlige eller svage, eller hvor der er iværksat misbrugsbehandling. Tilgangen til familien er værdsættende med stor fokus på at anerkende forældrene der, hvor de er, så der opnås en ligeværdig, ærlig og holdbar dialog som grundlag for samarbejdet. Forældrene bliver taget alvorligt, set, hørt og forstået ud fra, hvor de står, og hvem de er. Dette er en afgørende forudsætning for aflæring af gamle handlemønstre samt indlæring og implementering af nye handlemønstre. Arbejdsmetoden, dialogen og samarbejdet gør, at løsningerne bliver tilpasset til den pågældende familie. Familien får derved ejerskab af forandringsprocessen og får lettere ved at implementere den i hverdagen. Forældrene oplever positive resultater i familien, frem for uoverskueligt kaos, tilbagegang eller underdrejning, og dagligdagen bliver nemmere at håndtere. De vigtigste forandringer i processen er: Styrkelse af forældrerollen ved større indsigt, bevidsthed og forståelse. Dæmpning af konflikt- og stressniveauet ved øget tydelighed og synlighed samt mere ansvar, nærvær og opmærksomhed i opdragelsen. Større forudsigelighed i dagligdagen ved fx indførelse af arbejdsskemaer, familiekalender og piktogrammer. Det giver tryghed, ro og trivsel i familien. Effekten af støtten kan sammenfattes som følger: Forebyggelse af massiv indsats overfor familien på sigt. Problematikkerne i familien er blevet adskilt og enten løst eller visiteret videre til yderligere hjælp og støtte. Dette foregår i en tværfaglig proces, hvor relevante instanser inddrages. 4

71 Forældrene værdsættes og opnår tro og tillid til egne kræfter, evner og kompetencer og får en tro på, at "jeg kan godt". En negativ spiraleffekt bliver afløst af en positiv. Samarbejdspartnere Familiehus Syd har og arbejder hele tiden på at vedligeholde og udbygge et tæt samarbejde med alle samarbejdspartnere og interessenter, der er med til at skabe synergi er indenfor familieindsatsen. Kerneydelser og øvrige opgaver Familiehus Syds kerneydelser er indvisiterede sager samt støttet og overvåget samvær. Åben rådgivning er et yderligere tilbud til familier i krise. Indvisiterede sager Indvisiterede sager rejses fra Børne- og ungeafdelingen. Forløbet for indvisiterede sager er, at sagerne fordeles mellem familiebehandlerne på et personalemøde. Herefter oprettes sagerne og op startes med en første samtale med familien. Ved den indledende samtale kvitterer forældrene for, at de aktivt indgår i behandlingen, så der bliver tale om en gensidig indsats. Langt de fleste familier er glade for at blive tilbudt et forløb. I forbindelse med indvisiterede sager benytter vi os af video efter Susan Hart-principperne. Dvs., at vi filmer familien i situationen og efterfølgende bruger videoen som redskab til sammen med forældrene at se og blive opmærksomme på problemerne og sammen finde mulige løsninger. Støttet og overvåget samvær Familiehus Syd yder bistand i sager, hvor der er truffet beslutning om støttet eller overvåget samvær. I forbindelse med overvåget samvær er der altid to personer fra Familiehuset til stede, og det er ikke tilladt at forlade rummet. Støttet samvær er en kortvarig foranstaltning, der ydes til forældre med potentiale. Der er en enkelt familiebehandler til stede, og det er tilladt for alle parter at forlade rummet. Familiehus Syd (repræsenteret ved Helle Håkonsson) deltager i en nedsat arbejdsgruppe, som arbejder på at opnå en bedre udvikling af barnet i forbindelse med støttet og overvåget samvær. Dette arbejde vil være et fokusområde i Åben rådgivning Åben rådgivning har været et fokusområde i 2013, da vi ser, at behovet for rådgivning er i voldsom vækst. Det er vores vurdering, at bl.a. den fortsatte finanskrise med stor arbejdsløshed, og hvad det bringer med sig af social udelukkelse osv., har en stor del af skylden. Vi har derfor ønsket at optimere vores indsats og gøre tilbuddet om åben rådgivning endnu bedre. Det er sket ved at ændre selve strukturen for åben rådgivning, så der nu er åben rådgivning den første og sidste torsdag i måneden samt en hel dag om måneden, hvor man kan bestille tid. Med den ny struktur frigives ressourcer, samtidig med at tilbuddet kvalificeres. Når en borger/familie møder til åben rådgivning, modtages de af en familiebehandler, som har en indledende samtale med familien og udfylder et (anonymt) skema for registrering. Et åbent rådgivningsforløb er så vidt muligt et kortere forløb, der består af typisk fire samtaler. Hvis 5

72 familiebehandleren vurderer, at der er behov for yderligere samtaler, kan man i samråd med forældrene visitere sagen til Børne- og ungeafdelingen for et videre forløb. I den periode hvor Børne- og ungeafdelingen undersøger, om sagen skal videreføres, fortsætter familien det påbegyndte forløb i Familiehuset. Borgere/familier, der møder i åben rådgivning, er typisk henvist af skoler, læger, sundhedsplejerske, veninder eller PPR, hvis de ikke kommer af sig selv. Beredskab Familiehusets akutberedskab består af SELFO-kæden, overgrebsteamet og sorg- /krisebehandlingen. SELFO Familiehus Syd har siden 2007 haft et akut beredskab for selvmordstruede: SELFO. Det blev i starten udviklet i tæt parløb med Center for Selvmordsforebyggelse, og selvom denne aftale ikke længere er aktiv, har vi formået at bevare den tætte kontakt til denne vidensbank og samtidig at varetage vedligeholdelsen af kæden, så den stadig er velfungerende. SELFO-kæden mødes tre gange om året og har en årlig undervisningsdag for hele regionen, hvor beredskabet opdateres på området, lægefagligt og psykiatrisk. Vi har i 2013 haft stor aktivitet i beredskabet, og sagerne er stort set ligeligt fordelt imellem Nord og Syd i år, med 13 sager til Nord og 15 sager til Syd. Vi har haft 28 unge mennesker, 17 piger og 11 drenge, gennem vores hænder på den ene eller anden måde, en stigning på mere end 50% i forhold til normalen. Af de 28 unge mennesker er de ni først kommet til vores kendskab efter et selvmordsforsøg. Dette er en stigning i antallet af unge, som ikke ser andre muligheder end selvmordsforsøg. Vi har i år haft særlig stor fokus på at få samlet op på disse unge, fordi vi ved, at gentagelsesprocenten er stor indenfor de første 30 dage efter første forsøg, og det er derfor af stor vigtighed, at Børne- og ungeafdelingen, klinikken og Familiehusene arbejder tæt sammen for at støtte op omkring disse familier. Overgreb Sager, der omfatter enten vold eller overgreb, bliver prioriteret højt, og forældrene tilbydes samtale, mens sagen undersøges af politiet. Så længe efterforskningen er i gang, må vi ikke være i dialog med forældrene om sagen, men må udelukkende yde krisehjælp. De fleste akutsager går p.t. ind til det nye børnehus i Odense. I Familiehus Syd har vi valgt at ligestille voldssager med overgrebssager. Behandlingsmetoden og indsatsen vurderes fra sag til sag. Overgrebsteamet består af to familiebehandlere i Familiehus Syd, to familiebehandlere og to psykologer i Familiehus Nord og to sagsbehandlere fra Børne- og ungeafdelingen. Akutteamet har egen supervisor. I selve behandlingsarbejdet arbejder vi individuelt eller med hele familien. I nogle tilfælde deler vi også familien op, så Børne- og ungepsykologen tager en del af familien og familiebehandleren en anden del. Det er vigtigt, man som behandler kan rumme og turde snakke om de ting, som klienten har været udsat for. I teamet arbejdes både med ofre og krænkere. Sagen kan, efter den akutte indsats, afsluttes eller visiteres til almindelig familiebehandling. 6

73 Sorg og krisebehandling Familiehus Syd får besked, ofte fra Sundhedsplejersken, når et barn mister et nærtstående familiemedlem, og kan øjeblikkeligt træde til med sorg- og krisebehandling af både barnet og dets familie. Behandlingen består af samtaler, og efter en periode på tre måneder eller når barnet er parat får barnet tilbudt at overgå til en sorggruppe. "Du kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår." Grupper Skilsmissegruppen Skilsmissegruppen er for forældre, der er blevet skilt. I gruppen er man sammen med andre om de udfordringer, der ofte er forbundet med en skilsmisse. Fokus i gruppen er på, hvordan man som voksen bedst muligt støtter barnet i familiens nye situation og hjælper sit barn til at komme videre efter skilsmissen. Skilsmissegruppen er blevet oprettet i Sorggruppen Vi har i Familiehus Syd en sorggruppe for de yngre børn mellem 9-12 år, som har mistet et nært familiemedlem. Gruppen tilbyder, at barnet/den unge kan mødes med jævnaldrende, som også har oplevet at miste, at det kan tale om og få hjælp til at sætte ord på de svære følelser, og at barnet kan tale frit uden at behøve tage hensyn til de andre i familien. Pigegrupperne Der er to pigegrupper i Familiehus Syd: Lille Pigegruppe for de 9-12-årige og Stor Pigegruppe for de årige. Formålet med begge pigegrupper er at styrke pigerne socialt og støtte dem i udviklingen af større selvværd og selvtillid. Drengegruppen Formålet med drengegruppen er at opbygge et større selvværd og en større selvtillid hos drengene. Derved lærer de at passe på sig selv, og de lærer at sige fra overfor et evt. gruppepres. Flerfamiliegruppen I flerfamiliegruppen deler forældrene erfaringer og ideer med andre forældre i en lignende situation. Man arbejder i gruppen ud fra familiens behov og livssituation og laver en målsætning, der passer på den enkelte familie. Som forældre lærer man at få tillid til egne ressourcer, at blive nysgerrige på barnets trivsel og signaler og at kommunikere med barnet. Og man får nye handlemuligheder og værktøjer. Projekt for flerfamilieundervisning i skole regi Sigtet med flerfamiliearbejde i skole regi, er at få en helhedsorienteret indsat med et fælles sprog og forståelses ramme med vores tværfaglige samarbejdspartnere. Ligeledes vil vi fremme en fastholdelse og givtig skolegang for sårbare børn og deres familier, så vi ikke senere i barnets liv skal kæmpe med skole pjæk og manglende uddannelse. Vi har i samarbejde med Assens skolen, lavet et forløb, haft føl ved 2 skolelærere, som er blevet klædt på teoretisk og praktisk. Forløbet er færdiggjort med familierne, af skolen selv og de er nu i gang med endnu en gruppe. 7

74 Metoder I vores arbejde med familierne i Familiehus Syd har vi flere metoder, vi gør brug af: Marlborough Ud fra den systemiske og psykoterapeutiske tankegang anskuer vi familien som et system. Vi ved, at alle er født med evnen til samarbejde, og at vi fra fødslen er dybt afhængige af hinanden. I mange af de familier, vi arbejder med, ser vi en desorganiseret tilknytning og en "frossen" mentaliseringsevne både hos forældre og børn. Fra Bowlbys og Sterns teori ved vi, at børn udvikler sig i et samspil mellem barnets medfødte potentialer og det omgivende miljø, at barnets primære omsorgspersoner er de vigtigste faktorer for at undgå isolation og tilbagetrukkethed i livet. Og derfor spiller relationen til forældrene en vigtig rolle for barnets udvikling af mentaliseringskapacitet og er nødvendig, når vi senere i livet skal indgå i sociale sammenhænge og relationer i alle grupper, som fx i en familie, i børnehaven, skolen og senere på en arbejdsplads. Marlborough-modellen udspringer fra skoleregi og flerfamilieundervisning er udviklet over mere end 30 år. Når forældrene skal med i skole, er det fordi, de er børnenes vigtigste autoritet. Og forældrene spejler sig i andre og bliver en ressource for hinanden. Ved at sætte flere familier sammen får børn og forældre indsigt i andre familier og mønstre, og de bliver derved klogere på deres egne mønstre. Forløbet er baseret på relations lege og refleksioner og videooptagelser. Familiebehandlernes opgave er at have fokus på mentaliseringsevnen og relationen, og børnene lærer at effektregulere, vente, bytte roller og skifte fra leg til læring. Forældrene genopdager, hvor dejlige deres børn er. Familieundervisningen tilbydes hele klasser eller enkelte elever som samles i en klasse på skolen. Forældrene med børn skal fx mødes en gang om ugen fra 2 til 3 timer. Herudover er der forberedelse og refleksion til skolens lærere. Forløbet kan have alt fra 20 ugers varighed. Dette svarer til et halvt skoleår, og det er det, der gennemsnitligt skal til for at skabe de ønskede varige forandringer. Spædbørnsterapi I Familiehuset bruger vi spædbarnsterapi, når spædbarnet, det større barn eller den voksne har været udsat for traumer, før de fik sprog. Vi har det seneste år haft familier i terapi på baggrund af u-erkendt graviditet, et tidligere mistet barn, et spædbarn til adoption og voksne med fødselsdepression eller spædbørn med voldsomme hospitalsoplevelser. Familiebehandleren kommer som en fremmed ind i barnets liv og bistår med at få hemmeligheder bragt frem i lyset, idet vi ved, at alt usagt binder energi. Spædbarnsterapi sætter i al sin enkelthed ord på barnets lidelse - ord der lindrer og letter barnet, så det kan fortsætte sin dynamiske udvikling og få mulighed for at bearbejde traumer og korrigere eventuelle fejlopfattelser. Vi arbejder fx med, at et barn født i u-erkendt graviditet ikke bliver bærer af skammen i familien. Vi "transformerer" skammen til skyld, så vi kan arbejde med det, og barnets kaos er dermed ikke længere et lukket system, men en identificeret del af livet. Barnet skal kende sin historie og leve med den, og familiebehandleren hjælper med at organisere den. Det er vigtigt, at familiebehandleren nærmer sig de traumatiske begivenheder forsigtigt og gradvist, over flere gange, og at relationen til behandleren er veletableret. Barnets livssituation skal 8

75 være stabil, så barnet ikke fortsat oplever risiko for yderligere traumatisering af den karakter, som vi vil benævne for barnet. Når det lille barn oplever fysiske og psykiske belastninger, som overstiger, hvad det kan magte, kan belastningen sætte blivende spor. "Lad aldrig barnets smerte blive glemt." Theraplay Theraplay er en korttidsterapi, der sigter mod at hjælpe børn og deres primære omsorgsperson (forældre, plejeforældre, adoptivforældre, pædagoger eller andre) med at skabe eller genskabe gode og trygge relationer, gennem tilknytningsbaseret leg. Formålet med theraplay er, at man gennem planlagte aktiviteter, "leg", kan korrigere børns indlærte tilknytning. Man skal møde barnet der, hvor det befinder sig udviklingsmæssigt, dvs. der, hvor dets udvikling er stoppet (windows of opportunity). Herved kan man ændre de neurale mønstre i hjernen hos barnet samt ændre etablerede tilknytningsmønstre. Igennem theraplay får barnet oplevelsen af at være værdifuldt og elskeligt, barnet får tillid til sig selv og andre og lærer at stole på, at de voksne kan tage sig af det. Man arbejder i theraplay med fire forskellige dimensioner: omsorg, engagement, struktur og udfordring. Inden man påbegynder et theraplay-terapiforløb, skal der udarbejdes en MIM ( Marscack Intervention Method), som består af 10 små opgaver, som den primære omsorgsperson laver sammen med barnet. Ud fra dette sammensættes et forløb med udgangspunkt i de fire dimensioner. Livets Elv Livets Elv er en metode, som kan bruges til at fortælle livshistorie med. Metoden kan ligeledes bruges til at få talt om en konkret situation, hvor en familie oplever at komme til at reagere på en uhensigtsmæssig måde. Livets Elv går ud på, at man lægger et tov af forskellig farve og tykkelse på gulvet. Hvis man bruger metoden til at fortælle livshistorie, lægger hvert familiemedlem sin egen snor. Ud fra hvordan snorene lægges, kan man så tale om, hvordan hver enkelt har haft det. Det er en god metode, da den visualiserer problematikker i familien. Man skal som familiebehandler være opmærksom på, at det ikke er tilfældigt, hvordan hver enkelt snor kommer til at ligge. Det er klientens underbevidsthed, der placerer snoren. Hvert enkelt knæk, bøjning eller knude repræsenterer noget, som er sket i familien eller klientens liv. Det er derfor vigtigt at spørge nysgerrigt ind. Når man har talt om, hvorfor familien har valgt at lægge deres snore, som de har, kan man spørge ind til, hvilke følelser de havde i netop den situation, som snoren repræsenterer. Derefter kan man vælge at sætte et symbol på følelsen og så tale ud fra den. Symbolet repræsenterer en værdi. Opgaven er at finde frem til, hvad figuren/symbolet fortæller og hvilken følelse, der ligger bag. Derefter kan man arbejde med, hvad der skulle til for at have ændret følelsen og tilføje relevante symboler. Det er vigtigt, at man ikke tolker på, hvordan snoren ligger eller hvilke figurer, som 9

76 klienten har valgt at bruge, men derimod spørger ind til hvorfor, det lige netop er sådan, at snoren og symbolerne ser ud og er placeret. Kunstterapi Kunstterapien er en meget brugbar terapiform, når ord alene ikke længere rækker. Tanken er, at mennesket har iboende kræfter til at helbrede sig selv, og familiebehandleren indgår så som samtalepartner omkring de følelser og udsagn, der er i personens udtryk fx via et billede. I kunstterapien anvendes der mange forskellige udtryksformer: Det kan udover at tegne/male være at modellere, digte, synge, danse, spille skuespil, og alle slags materialer kan komme i spil. Det kan være svært at handle konstruktivt, hvis man er fastlåst i vrede, frygt eller sorg. I kunstterapien bearbejdes svære følelser ved kriser, depressioner og konflikter, så energien bliver frigivet og personen bliver i stand til at ændre sin fastlåste situation: Der bliver sat gang i en udviklingsproces. Kunstterapien henvender sig både til voksne og børn, og i 2013 har der fx været anvendt kunstterapi ved en anbringelse af et barn uden for hjemmet. Moderen var tom for udtryk/reaktioner, men via en hel kropstegning blev der skabt kontakt til hendes følelser, som blev exsternaliseret ud via hendes udtryk på hele kropstegningen. Det satte gang i moderens sorgproces at se sin krop tegnet med amputerede arme og ben samt en til snøret hals. Kunstterapien er fx også anvendt ved et barns traumatiske oplevelser ved sin far i en skilsmissefamilie. Barnet fik til opgave at tegne det, der fyldte/bekymrede i livet, og tegnede sig selv helt sort indeni og fortalte efterfølgende, at det var så meget, faderen fyldte. Der blev spurgt ind til farver og symboler, samtidig med at familiebehandleren var varsom med ikke at lægge egne ord i munden på barnet. Barnet var fast besluttet på, at moderen intet måtte vide, men i processen blev det alligevel vigtigt for barnet at få hjælp til at fortælle sin mor om savnet af sin far. På denne måde fandt de sammen om det svære, netop at tale om den far, som både var frygtet, elsket og savnet. Fordelen ved kunstterapi er, at vi får informationer om det, der foregår i vores ubevidste, via vores helt personlige udtryk. Billeder, der bliver brugbare, når vi atter kigger på dem og ser forandringerne fra før til nu, billeder af egen livshistorie samt vilje og motivation til at skabe det liv, vi ønsker i tal For både Familiehus Nord og Familiehus Syd viser tallene en klar stigning i antallet af henvendelser. Både i de anonyme sager og i de visiterede sager fra forvaltningen. På baggrund af vores kendskab til sagerne, er det vores opfattelse, at årsagen må søges i eftervirkningerne af selvforvaltningsbølgen, hvor det fordres af børnene, at de i høj grad selv kan tage bestik og beslutninger og i det hele taget ved, hvad de gerne vil. Hvor forældre og til dels pædagoger forholder sig i en spørgende og ofte afventende rolle. Parate til at følge barnet og være anerkendende. Og hvor forældrene er blevet gode til at verbalisere og forklare barnet, hvad det bedst kan beslutte sig til. Den tid er forbi, hvor barnet sætter forældrene til vægs i diskussionen. Det afføder imidlertid stadig den samme usikkerhed hos barnet på, hvorfra min verden går på hvordan den sikre base former sig, med dens strukturer og rutiner, og ikke mindst de tydelige og 10

77 forudsigelige voksne, som det giver tryg rammer at agere indenfor - også selv om man ikke bryder sig om det, de siger eller bestemmer. Det er vores erfaring, at årsagen til megen angst, især hos de 9-14-årige skal søges her. Ligesom også baggrunden for en 50 % stigning i henvendelserne til det selvmordsforebyggende team tyder på en ubærlig ansvarlighed for, og ensomhed i, eget liv. Hvem hører man til? Naturligvis er mange andre faktorer i spil, men denne trend synes tydelig for os. I tabellerne nedenfor forsøger vi at fremstille en kompleks virkelighed så overskuelig som mulig. Baggrunden for statistikkerne er den løbende registrering, medarbejderne foretager året igennem på de parametre, som vi i Familiehusene er blevet enige om. Først anskueliggør vi fordelingen af sager på de forskellige udbud, der er i husene. Husene har til dels forskellige udbud, hvilket bl.a. afspejler behovet for forskellige opmærksomhedsfelter, afhængig af, hvad der rører sig i området, og af, hvad der sker på institutionerne, skoler og børnehaver. Udbuddene afspejler også forskellige specialer, kompetencer og deraf følgende, eller mulige, interessefelter. Det er værd at bemærke, at udbuddene fungerer som en palet for den enkelte familie. En del udbud, selfo, overgrebsteam og flerfamiliegrupper af forskellig karakter, tilbydes til familier fra hele kommunen. Altså uanset om man hører til i Nord eller Syd. Det betyder også, at familierne under deres forløb i husene kan modtage flere forløb. Dog således, at familien oftest indgår i paletten fra det hus, der modtager familien. I statistikken kan den samme familie således være registreret under flere udbud. Derefter har vi fundet det interessant at anskueliggøre aldersfordelingen på de børn, forældrene henvender sig omkring. Dels for at belyse om nogen aldersgrupper bliver overset, dels for at se, hvilke aldersgrupper der er hårdest ramt. Disse tal understøtter bl.a. antagelsen om angstproblematikkernes udfoldelse hos de 9-14-årige. De næste tabeller illustrerer flowet gennem husene, som på en måde kan være et udtryk for, hvad man får for pengene. Effektivitet og output kan dog ikke ses isoleret. Indenfor vores område er outcome et betydeligt mere retvisende begreb. Altså, hvad får familierne ud af det? Hvad styrker indsatsen omkring familien? Hvad synes familien selv, den har af indflydelse og muligheder, før, under og efter forløbet. Er familierne tilfredse med den kvalitet i ydelserne, de har fået? Og er husene og samarbejdspartnerne tilfredse med kvaliteten? Alt dette finder vi ikke svar på her, men det offentliges mange bundlinjer er klart et opmærksomhedspunkt i begge huse. Tabellen over behandlingstider skal ses på samme måde. I en vis forstand er det et udtryk for servicen over for familierne. Vi gør os umage for, at etik og faglighed bliver styrende for forløbene, og som sådan er det væsentligt at kunne holde øje med udsving, og om serviceniveauet holder sig indenfor de fastsatte 11

78 rammer. F.eks. er der med niveauet for rådgivning i anonyme sager sat klare rammer for omfanget af forløbet. Endelig skal det bemærkes til tabellerne, at tallene er forskellige for de to huses vedkommende, og at dette blot afspejler de mangeartede aktiviteter og behov, der er. Derfor gives også forskellige beskrivelser til tabellerne i de to huse. I nedenstående præsenteres tallene for Familiehus Syd i tal Fig. 1: Samlede antal sager i Familiehus Syd i 2013 Der har i 2013 været 43 visiterede sager fra Børne- og ungeafdelingen. Af disse er 15 sager afsluttet i 2013, og 28 er overført til Som det ses, udgøres langt det største arbejde i Familiehus Syd af åben rådgivningssager, 156 sager i Langt de fleste sager, 127, er afsluttet i 2013, og 29 sager er overført til Det er værd at bemærke, at kun ganske få sager er visiteret fra Familiehus Syd til Børne- og ungeafdelingen. Dette skyldes, at størstedelen af sådanne sager i 2013 blev behandlet i eget regi i Familiehus Syd, så vi dels via PPF, dels via en ekstraordinær indsats i familierne har kunnet imødegå en videre visitation For en ordens skyld illustreres herunder fordelingen af sager i 2012: Fig.2: Samlede antal sager i Familiehus Syd i 2012 Visiterede sager sager Åbenrådgivning sager Forskellen i antallet af sager fra : Fig. 3: Forskellen i antallet sager i Familiehus Syd I alt har 239 børn været i kontakt med Familiehus Syd i 2013, og hovedparten udgøres af børn i alderen år. Fig.4: Aldersfordeling på børn, der er i kontakt med Familiehus Syd. Ser man udelukkende på visiterede sager, er fordelingen noget anderledes: 12

79 Fig.5: Aldersfordeling på børn i visiterede sager. Her kan man se, at man fra Børne- og ungeafdelingen sætter ind med en tidligere indsats og får fat i børnene, inden de bliver 10 år. Endelig kan man se på, hvordan kønsfordelingen er i åben rådgivningssager, og her viser det sig, at med en lille overvægt til pigesiden, er den meget ligeligt fordelt. Flow, anonyme sager Fig.6: Flow i anonyme sager, Flow, visiterede sager Fig.7: Flow i visiterede sager, Gennemsnit behandlingstid opgivet i måneder for visiterede sager Fig.8: Gennemsnitlig behandlingstid for visiterede sager (i mdr.). Gennemsnit behandlingstid opgivet i uger for åbenrådgivning Fig.9: Gennemsnitlig behandlingstid for åben rådgivning (uger). 13

80 Flow Den gennemsnitlige behandlingstid for indvisiterede sager var i ,2 måneder. Denne behandlingstid har vi opnået ved at have et højt fokus på at få afsluttet sagerne. Dette sker via en kvartalsvis sags gennemgang fra min side, som hjælper os til at være hurtige til at identificere den opgave, der ligger i de enkelte sager, hvorefter vi går til behandling. Fra den indledende behandling og til sagerne går videre ud i grupperne går typisk omkring tre måneder, hvilket er med til at sikre det hurtige flow. Udover mange engangssager er der en del såkaldte langtidssager, hvor familierne er i et noget længerevarende behandlingsforløb. I langtidssager kan der typisk være tale om familier, som befinder sig i en mere kompleks situation, som ikke som sådan kan behandles, og dermed heller ikke kan afsluttes, men hvor der i højere grad er tale om en socialpædagogisk indsats. I flere tilfælde har det været muligt at overflytte langtidssager til flerfamiliegrupperne. Langtidssager Fig.10: Langtidssager Fokusområder 2014 Familiehus Syd vil i 2014 have fokus på flere områder, som vi vurderer, vil bringe yderligere værdi til vores arbejde. Tværfagligheden Også i 2014 vil vi i Familiehus Syd have høj fokus på tværfagligheden, hvor vi sammen og på tværs af faggrupper arbejder på at nedbryde viden siloer og i stedet bruger hinanden ude i børnenes eget miljø. Det er i den forbindelse vigtigt, at medarbejderne går forrest og samarbejder med hinanden i stor åbenhed omkring borgeren, med de gode synergier som formål. Vi har alle i Familiehus Syd både et ønske om og en indstilling til at ville tværfagligheden, og på baggrund af de gode resultater vi har set på området i 2013, fortsætter vi med tværfagligheden som fokusområde også i Vi kunne desuden tænke os at samle kræfterne tværfagligt om en tidligere indsats i de tunge familier, så vi kommer ud og møder familierne endnu tidligere, og dermed måske kan imødegå senere problemer. Åben rådgivning i daginstitutioner er et led heri. Åben rådgivning i daginstitutioner Målet med åben rådgivning i daginstitutioner er at udvide og udbrede kontakten mellem sårbare/kriseramte familier og Familiehus Syd. Idéen er udsprunget af Marlboroughs introduktion til skolerne. Tanken er at nå familierne i tide og at gøre det ufarligt for borgerne at søge hjælp, da det foregår et sted, de er trygge ved at komme, og 14

81 hvor der er personale i daginstitutionen, som kender familien, og som familien er tryg ved. Vi bruger derved tværfagligheden til at nå disse familier, som ellers ikke ville komme i Familiehus Syd. Ved hjælp af personalets relationer kan vi starte en positiv forandringsproces i familierne, så de får hjælp til selvhjælp. Vi når borgerne på en ny og innovativ måde. Succeskriteriet er, at vi får kontakt med de familier, som har svært ved at komme til Familiehus Syd. Vi gør det mindre farligt for dem at søge hjælp. Vi møder familierne tidligere i børnenes liv. Vi får derved nedbragt antallet af familier, som søger hjælp, når børnene er blevet store og eventuelt er inde i skoledrop, selvskadende adfærd eller misbrug. Vi skaber en synergieffekt. Projektet startes op som pilotprojekt i Krummeluren Vuggestue og Børnehave i et tæt samarbejde med ledelse og personale i institutionen. Lederskab Lederskabet er et undervisningsforløb for forældre, der lærer at bestemme og kunne foretage de gode valg i livet: At vælge børnene til. Vores 'jeg' dannes og udvikles, fra vi fødes, og vores vigtige voksne har haft stor indflydelse på, hvordan vi evner at tilfredsstille vores behov. De forsvar, vi udviklede i vores opvækst, var måske hensigtsmæssige dengang, men nu kan de være årsag til, at vi ikke kan opfylde vores behov, eller vi kan have svært ved at være autentiske i relationer med andre og i opdragelsen af vores børn. I Lederskabet afdækker vi forsvar og mønstre og finder nye veje, så der bliver reelle muligheder for at tage sit personlige lederskab og fremover kunne dække sine egne og familiens behov ved at gøre tingene anderledes og hensigtsmæssigt. FIT Feedback Informed Treatment FIT handler om at have fokus på evaluering og udvikling af et partnerskab med familien, som skaber retning på samarbejdet og øger engagementet hos familien. Og i sidste ende sandsynligheden for at samarbejdet ender med at være til en hjælp. Helt kort fortalt handler det om hurtigt at måle på virkningen af indsatsen/behandlingen: Hvordan har familien det, rykker behandlingen på tingene? Og følge op med den evaluerende kultur: Gøre mere, når det virker og gøre noget andet, når det ikke er til hjælp. Godt samliv Parkurset Godt Samliv kan beskrives som et kommunikations- og konflikthåndteringssystem, der har til formål at nedbringe antallet af skilsmisser og øge trivslen i parforhold. Kurset er målrettet småbørnsfamilier. En skilsmisse koster i gennemsnit en kommune kr. i udgifter til fripladser, boligstøtte osv., og hertil kommer de mange sociale følgevirkninger, som Familiehus Syd i forvejen ser. Det giver derfor god mening, hvis vi aktivt kan være med til at nedbringe antallet af skilsmisser, og i Familiehuset ønsker vi at undersøge vores muligheder for at sætte ind på dette område. MIHI Mere Indgribende Helhedsorienteret Indsats i familien Et andet initiativ, som i 2014 har fokus i Familiehus Syd er MIHI. Gennem et koordineret, intensivt tværfagligt samarbejde på flere områder yder man en intensiv støtte til børn i familier med 15

82 ressourcesvage forældre og opnår herved en helhedsorienteret indsats. Også dette kan ses som et forebyggende initiativ, hvor vi går ind tidligere i et forløb og arbejder med familien for at undgå, at børnenes problemer på et senere tidspunkt bliver større. Som tidligere nævnt vil arbejdet med at udvikle børn i forbindelse med overvåget og støttet samvær også være et fokusområde i Siden sensommeren 2013 har vi samkørt vores it-system med Børne- og ungeafdelingens system Acadre, hvilket har lettet administrationen af sagsbehandlingen. Dette arbejde vil fortsat have fokus i Vi har desuden planlagt et arrangement omkring skam med chefpsykolog Lars J. Sørensen. Endelig glæder vi os til at samarbejde om den kommunale organisationstænkning i Alt i alt ser vi i Familiehus Syd frem til 2014 som endnu et godt arbejdsår med mange gode fokusområder, som vi glæder os til at udforske og arbejde med i et tværfagligt og innovativt miljø til gavn for de familier i Assens kommune, som har brug for vores hjælp. 16

83 Bilag I tillæg til kvalitetsrapporten 2013 er her følgende bilag fra Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte Her ses fordelingen af sags typer Her ses hvordan fordelingen af sager Her ses hvem der har henvist til PPF. Her ses hvor mange børn der er i de enkelte aldersgrupper Effekt af støtten Styrkelse af forældre rolle 95% Specifikt på forældreansvar 31% Tydelighed i opdragelsen 45% Indbyrdes kommunikation og afstemthed 21% Øget selvværd hos opdrager 26% Struktur i hjemmet 85% Rent praktisk 10% 17

84 Skolegang forbedret 10% Forbedring af samarbejde og dialog ud ad til 16% Økonomi 9% Videre foranstaltninger på tale eller iværksat 25% Yderligere foranstaltninger imødegået 22% ( tallene er forbundet med en vis usikkerhed. Det er vanskelige målbare størrelser, så tallene beror på evaluering af støtten sammen med familien sammenholdt med egen vurdering) 18

85 Bilag: 5.2. Kvalitetsrapport 2013, - Familiehus Nord Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

86 Familiehus Nord Vi vil sikre dybden i bredden og Børne- og Ungepsykologerne Kvalitetsrapport I alting er der en erindring om det tabte paradis Phil Bosmans

87 Side 1 Indhold Indledning.. side 3 Rammerne.... side 3 Familiehusets kerneydelser... side 5 Familiebehandling.... side 6 Tværfagligt samarbejde. side 6 Åben anonym rådgivning.. side 7 Konsultative.. m.m side 7 Beredskaber.. side 8 Om Husets aktiviteter. Tidlig indsats, grupperne side 9 Øvrige aktiviteter side i tal. side 14 Delrapport for psykologerne side 20 Opgaverne. side 21 Statistik. side 22 Voksne er bestemt meget mærkelige Den lille prins Saint- Evupéry 1942

88 Indledning. Rammerne. 3 Familiehus Nord holder til i det gamle Rådhus i Tommerup, hvor vi deler hus med Børne- og Familiecenter Nord. I huset befinder der sig derfor, foruden os, de to Børne- og Ungepsykologer, Børneterapeuterne, Dagplejen og Sundhedsplejen. Endelig holder Hjemmeplejen også til i huset. I alt arbejder her ca. 60 ansatte. I familiehuset er vi 6 medarbejdere. 1 leder og psykolog og 5 familiebehandlere. Alle med mindst 1 længerevarende terapeutisk uddannelse og arbejde inden for feltet i mindst 10 år. Der er således tale om en erfaren og højt specialiseret personalegruppe. Af grunduddannelse er der 1 sundhedsplejerske, og 4 socialpædagoger. Lederen og en medarbejder er på fuldtid. De øvrige er deltidsansatte ned til 30 timer. Når vi arbejde med familierne sker det næsten altid med udgangspunkt i, at familierne kommer til Familiehuset, hvor de indgår i behandlingsaktiviteten, enten det nu er familieterapi, mere konkret arbejde med relationerne til børnene, terapi til den eller de voksne eller andet. Det giver en vis frihed i behandlingsarbejdet for både behandlere og familier at arbejde væk fra hjemmet. Det stiller krav til, at familierne i tilfredsstillende grad formår at omsætte den læring, de modtager i huset, til ny handling i hjemmet. De lykkes som oftest. I enkelte tilfælde tager vi hjem til familien for at arbejde mere konkret, men også det sker inden for den tidsmæssige ramme, som vilkårene sætter for os. Ud over ganske særlige observationsog behandlingsopgaver, f.eks. i forhold til nybagte mødre, hvis forældreevne anses for tvivlsom, vil Familiehusets mest intense indsats bestå af 2 gange behandling pr. uge I så fald deles opgaven oftest mellem to behandlere. Den egentlige kernekompetence hos medarbejderne er færdigheder inden for det psykoterapeutiske behandlingsarbejde. Træning, indsigt og erfaring inden for dette felt, sammen med et grundfæstet familiesyn, ligger til grund for indsatsen, enten det er rådgivning og vejledning, familieterapi, konkret betonet træning i relationerne, eller det sker i arbejdet i grupperne. Teoretisk er vi ganske eklektiske: virker det, bruger vi det! Overordnet set læner vi os dog op af en eksistentialistisk forståelse, senest i henhold til Susan Harts neuroaffektive udviklingspsykologi. Den teoretiske rejse gennem de sidste år er gået gennem Magaretha Brodén, Kari Killén, Daniel Stern, Haldor Øvreeide, Ken Heap, Susan Hart og Jukka Mäkäla, for at nævne nogle, hvis værker, vi har læst og som vi, for en dels vedkommende, også har arrangeret kurser med. Respekten for den enkelte og det menneskelige møde er dermed vores etiske patos.

89 I 2013 har vi igennem næsten ½ år manglet en medarbejder, hvis datter blev uhelbredeligt syg. Det har sat sine spor på flere måder. Dels har vi måttet løbe endog meget stærkt for at løfte opgaverne, dels har det medført, at megen nytænkning og udviklingsarbejde har måttet stilles på pause. Vi er en i øjeblikket slidt personalegruppe, der har ligget noget underdrejet og har brug for stille at samle os og genoptage kurs og fart, for nu at blive i det maritime sprog. Med 315 familier i forløb i løbet af familier i grupperne er der ikke noget at sige til det. En stigning på 70 familier set i forhold til En mere rimelig arbejdsnorm vil jeg skønne til at ligge på 240 familier om året + grupper, anonyme og visiterede familier set under et. Og så vil vi bestemt også have nok at lave. Det er væsentligt at arbejdsmængden tilpasses både af hensyn til medarbejdere, og rum til innovative tiltag, men bestemt også af hensyn til den kvalitet, der skal være i arbejdet med borgerne. 4 Marts 2014 Henri A. Heijkoop Leder, cand.psych. Assens Kommune Familiehus Nord. Møllebakken 22a 5690 Tommerup Mail: hehei@assens.dk

90 5 Familiehusets opgaver og kerneydelser Familiehusets ydelser falder i 2 hovedkategorier: 1. Jf. Servicelovens 11 tilbydes rådgivning og vejledning som et åbent, anonymt tilbud. Her kan en familie eller et barn eller ung tilbydes 5 8 samtaler. Er der brug for flere et længere forløb, indstilles sagen til vurdering i Børne- og familieafd. der vurderer, om der grundlag for at rejse en Børne- og ungesag og som i givet fald indleder en socialfaglig undersøgelse efter servicelovens Konkluderes det også her, at der er brug for et længere forløb, sendes sagen derefter til visitation med anbefaling om, at et forløb i familiehuset iværksættes som en foranstaltning efter servicelovens 52 stk. 3, punkt. 2 og 3, omhandlende Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, og Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. Endvidere kan sagsbehandlere på egen foranledning indstille familier til visitation som led i deres handleplan. I forbindelse med Barnets reform behøver en behandling ikke afvente undersøgelse og visitation, men kan iværksættes, mens den socialfaglige undersøgelse pågår. I alle sager, der er visiterede til længere forløb i huset ved en sagsbehandler, vil der være indlagt statusmøder med deltagelse af familie, sagsbehandler, medarbejder(e) fra familiehuset og øvrige relevante samarbejdspartnere. (F.eks. lærer, pædagog, sagsbehandler fra voksenafdelingen etc.) Sådanne statusmøder afholdes som regel hver 3. måned. Inden mødet er der sendt en skriftlig redegørelse til familiens sagsbehandler i Børne- og ungeafdelingen. Redegørelsen er gennemgået med familien inden da. Familiehusene er tovholdere i disse møder, dvs. de indkalder og afholder møderne. Sagsbehandleren er altid med ved statusmøderne. Hun sammenholder indsatsen med handleplanen og skal som myndighedsperson give sin accept af aftaler vedr. det fortsatte arbejde. Dvs. sagsbehandleren er overordnet ansvarlig for sagens udvikling i forhold til handleplanen. Familiehuset har ansvar for den daglige behandlingsmæssige indsats ud fra vurdering af sagens karakter, og under skyldig hensyntagen til husets ressourcer og formåen.

91 6 Familiebehandling. Når familierne kommer til familiehuset, enten de nu er blevet visiterede via sagsbehandler, eller selv har henvendt sig for at søge anonym rådgivning, vil det altid have baggrund i en bekymring omkring et barns eller en ung s trivsel. Behandlingen iværksættes ud fra en helhedsvurdering, hvor husets familiesyn spiller en central rolle. Det vil sige, at behandlingen tager udgangspunkt i familiens samspil. Familiebehandlingen foregår i familiehuset, og/eller ved at behandlingen henlægges til familiens hjem. I alle tilfælde er der aftalt mål og arbejdsopgaver med familien, ligesom der er indbygget evaluering i forløbet. Som udgangspunkt skal en familiebehandling på alle niveauer kunne nytte. Som forebyggende indsats, hvor indsatsen afhjælper eller hindrer at et barn manglende trivsel udvikler sig, så barnet udviser egentlig symptomadfærd. Som foregribende indsats, hvor symptomer afhjælpes, eller en forværring hindres. Endelig skal behandlingen kunne bane vej for en indgribende indsats, eventuelt kombineret med andre foranstaltninger, hvor det vurderes nødvendigt. Andre foranstaltninger kan komme på tale, hvor familiehusets indsats alene vurderes at være utilstrækkelig. Det kan f.eks. være anbringelse uden for eget hjem, tilbud om aflastning, særlig indsats i dagplejeregi, kontaktperson, PPF, eller lignende alternativ indsats for at forebygge anbringelse. Tværfagligt samarbejde. Via det tværfaglige samarbejde koordineres indsatsen m.h.p. at bedre barnets trivsel hele vejen rundt i barnets dagligdag. På et tværfagligt møde deltager familiens voksne og repræsentanter for barnets institution, f.eks. skole eller daginstitution. Her gennemgås barnets behov og familiens situation og muligheder, og der lægges en fælles plan for den kommende indsats, både i hjemmet og i institutionen. I mere komplekse sager vil de tværfaglige møder ofte have karakter af statusmøder, hvor sagsbehandleren sidder for bordenden med sin myndighedskasket. Er der brug for målrettet supervision vedr. barnets behandling i dets daglige omgivelser, kan familiehuset tilbyde at gå ind i dette med baggrund i husets behandlingsmæssige ekspertise og erfaring.

92 7 Åben anonym rådgivning. Det, at familierne selv kan henvende sig, gør at vi, ofte med en forholdsvis kort, intensiv indsats, kan afhjælpe en fastlåst situation. Den gennemsnitlige behandlingstid var i 2013 således 2,4 måned. Vanskelighederne kan synes svære, men familien har med sin henvendelse taget et godt skridt til at indlede et samarbejde, lige som de fra starten har taget et medansvar for at løse problemerne. En henvendelse indebærer, at en familie kan få op til 5 8 samtaler i huset, hvor familien forbliver anonym, det vil sige, at der ikke oprettes en børne- og ungesag på familien. Kræver sagens karakter et længere forløb, inddrages en sagsbehandler i samråd med familien. Skulle en sådan inddragelse møde modstand fra familien, vurderes sagen på baggrund af personalets skærpede underretningspligt. Konsultative, forebyggende opgaver / samarbejde med institutioner og skoler. Familiehusene har til opgave at medvirke til at fastholde og udvikle det faglige niveau inden for Børne- og familieområdet i kommunen. Det er derfor vigtigt at familiehusene holder sig på forkant med, hvilke problemfelter, der er aktuelle, og holder sig ajour med hvilke behandlingsmæssige kompetencer der skal udbygges for at indsatsen kan være optimal. Vedvarende deltagelse i supervision, kurser og anden uddannelse er også derfor absolut en forudsætning for at kunne varetage arbejdet. Det er en central funktion for familiehusene at opsamle, registrere og formidle erfaringsbaseret viden til samarbejdspartnere, f.eks. ved at arrangere undervisningsforløb/kurser, også med udefra kommende oplægsholdere. Det kan ske som et led i det tværfaglige samarbejde omkring enkeltsager, eller det tilbydes som: Kortere supervisionsforløb Undervisningsopgaver Rådgivning Deltagelse i tværfaglige projekter

93 8 Beredskaber. Selvmordsforebyggende virksomhed. Familiehus Nord stiller særligt uddannet personale til rådighed for kommunens selvmordsforebyggende team. Her vurderes bl.a. truslens karakter og alvor. I forlængelse af vurderingen kan anbefales yderligere tiltag. Det selvmordsforebyggende team er et tværfagligt beredskab der træder til med kort varsel ved behov. Beredskab i forhold til sager med seksuelle overgreb. Familiehus Nord deltager ligeledes i de tværfaglige teams vedr. indsatsen i forhold til seksuelle overgreb. Beredskabet er ved at finde en anden form efter at Børnehusene, der skal tage sig af den akutte indsats og koordinering i forhold til seksuelle overgreb, er blevet etablerede. Det må forudses, at der i den opfølgende indsats, der er lagt i kommunerne, fortsat vil være brug for en særlig ekspertise. Beredskab for Tidlig indsats. Sideløbende med kommunens projekt for Tidlig indsats, (Afsluttet ved rapporten: Besvarelse af kommissorium vedr. forebyggende indsats over for gravide og forældre til børn fra 0-2 år med særlige behov i Assens kommune Trin 2, november 2010) har Familiehus Nord haft fokus på at udvikle indsatsen over for kommunens mere sårbare familier. Dette har afstedkommet opbygningen af familiebehandling i grupper, lige som huset deltager Småbørnsteamet og Det tværfaglige småbørnsteam, der er etableret i kommunen. Nedenfor beskrives grupperne nærmere. Overvåget og støttet samvær. Familiehusene varetager opgaven i de sager, hvor der er truffet beslutning om samvær, enten det er som overvåget, beskyttet, observeret eller støttet samvær. I øjeblikket kræver disse opgaver begrænsede ressourcer, men det svinger efter behov.

94 9 Om Husets aktiviteter. Tidlig indsat: Grupper. Gruppen for gravide. Vi synes at grupper for gravide er en væsentlig metodisk del af beredskabet for tidlig indsats. Imidlertid har arbejdet med gravide i grupper ligget stille igennem 2012 og 13. Hovedforklaringen på dette har vi fundet i, at OUH s Familieafdeling ikke i øjeblikket visiterer de gravide til forløb i kommunerne, sådan som det er sket tidligere. Vi har dog stadig gravide i individuelle forløb. Gruppen for mødre med børn under et år. Alle grupperne retter sig mod samme målgruppe: familier, hvor relationerne går skævt og medfører en sikker fejludvikling, hvis ikke der gribes ind. Ofte er der brug for en længerevarende og vedholdende indsats. I grupperne er indsatsen fokuseret om praktisk betonet træning i at udvikle gode relationer til barnet. Hvor mødrene også samtidig kan spejle sig i hinanden og støtte hinanden. Det er udviklende at kunne se og sammenligne det man selv gør, med det de andre gør, og derved forholde sig til det. Fra gravidegruppe kan man gå videre i denne gruppe og således blive støttet tæt, også efter barnet er født. Endvidere vil mødre med spædbørn kunne have gavn af at gentage et forløb i en gruppe for ældre børn og deres forældre senere. Nogle kan nå, og have gavn af to forløb i gruppen med de helt spæde børn. I og med der er oparbejdet en særlig ekspertise i at arbejde med relationerne til de helt spæde børn, er denne gruppe et tilbud til hele kommunen, både i distrikt Nord og Syd. I 2013 har vi etableret gruppen i Dagplejens hus i Glamsbjerg for at lette transporten for småbørnsmødrene. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke især dagplejen og sundhedsplejen i distriktet, der har været behjælpelige med at opspore og henvise familierne. De gør et stort og godt stykke arbejde! Grupperne har projektkarakter, og der er derfor mulighed for at optage familier uden at der er oprettet børne- ungesag på dem. De opfylder i øvrigt de samme kriterier for at kunne optages i gruppen som de visiterede familier. Blot vil de ofte have personlige ressourcer, eller have støtte i netværk, således at det ikke skønnes nødvendigt at indstille til, at der oprettes en Børne- og ungesag. Hvor forløbet viser behov herfor, underrettes Børne- og familieafdelingen, og der kan efterfølgende iværksættes en børne- ungesag, så sagsbehandleren kan tage hånd om, at familien får den fornødne hjælp også efter et gruppeforløb er slut.

95 I nogle tilfælde vil udviklingen i mor og mor-barn samspillet være begrænset, således at barnets udvikling er afhængig af, at der støttes særligt op om det uden for hjemmet. I denne lille håndfuld sager om året tilbyder dagplejen sig med at lade barnet tælle for to i dagplejen, lige som de anstrenger sig for at finde det bedste match til barnet. Familiehuset tilbyder sig med behandling af barnet i dagplejen og med supervision i forhold til den del af behandlingsarbejdet som dagplejen kan tage over på. Det kan f.eks. dreje som et stærkt kontaktafvisende barn, der fordrer en særlig energisk opsøgen, og viden om tilgange, for at kunne kaldes ind i kontakten. Imens arbejdes der fortsat med at udvikle mor og mor-barn relationerne i Familiehusregi Det er en model vi har gode resultater med. Dels i forhold til at sikre barnets udvikling, når det er muligt, dels i forhold til at være i stand til at erkende når det ikke, på denne måde, er muligt at sikre barnets udvikling. 10 Gruppe for mødre med børn 2 4 år. (3 6år) Det næste større behov for særlig indsats synes at falde sammen med at børnene går i børnehave. Det er også sådan, at vi ikke har ressourcer til at dække samtlige alderstrin med grupper. Så grupperne konstrueres ad hoc t, efter de største behov. Så derfor er der ikke grupper for alle aldersklasser. Grundlæggende arbejdes med den samme kategori af mødre og vanskeligheder i relationen til børnene. Selv om det naturligvis ser anderledes ud, når børnene er ældre, lige som der skal anvendes andre metoder, hvis en fejludvikling skal foregribes. I denne gruppe er den helhedsorienterede indsats endnu ikke så udbygget som i den foregående gruppe. Det vil vi søge at gøre til et fokuspunkt under det videre arbejde, så vi i højere grad inddrager børnehaven i arbejdet. F.eks. ved at børnehaven vælger at anvende eksisterende ressourcer således at familiehuset kan tilbyde behandling og supervision efter en lignende model som i dagplejen. Der bliver bestemt anledning til at tænke innovativt. Med dette skift i fokus kan man sige, at projekt Tidlig indsats går ind i sin anden og, endnu, ubeskrevne fase. Der vil sandsynligvis også her være tale om enkelte tilfælde på årsbasis, hvor en særlig tværfaglig indsats kræves.. Det er vores opfattelse, at det vil betale sig at anvende nogle af familiehusets behandlingsmæssige ressourcer til konkret støtte til de, der har med barnet i dets dagligdag at gøre.

96 Et spændende perspektiv er, hvordan der skabes en synergieffekt i samarbejdet med ressourcepædagoger og sundhedspleje samt akt-konsulent/inklusionskonsulent. Også i denne gruppe kan man få flere forløb, f.eks. også med en søskende til det 1. barn, man havde forløb med. Endelig kan gruppeforløbet afløses af individuel træning mellem mor og barn, familiearbejde med far inddraget, individuelt arbejde med den voksne og forældresamtaler, hvor dette skønnes nødvendigt. D.v.s. familiehusets sædvanlige behandlingspalet kan bringes i anvendelse i forlængelse af, eller før et forløb i gruppe. Det vil oftest være for meget for den enkelte familie at deltage i husets behandlingsaktiviteter sideløbende med deltagelse i gruppe, og en sådan model anvendes sjældent. 11 Gruppe for mødre med børn år. Der har vist sig behov for også at have et tilbud om gruppe til familier med lidt ældre børn. Igen er gruppens tema arbejdet med tilknytning og udviklingen af en sundere forælder-barnrelation. I en vis forstand arbejdes der stadig med de samme grundlæggende mekanismer i relation og tilknytning som man gør i gruppen med mødre med børn fra 0 1 år. Triaden og andre nære omsorgspersoner end moderen har dog større betydning. Derfor lægges også vægt på at inddrage hele familien i forløbet. Dog stadig med moderen som den nærmeste omsorgsperson. Der tages også her udgangspunkt i praktiske øvelser og demonstrationer der fremmer forældreskab og sunde relationer. Vi har i dette arbejde gavn af Theraplay metoden, her i landet introduceret af den finske psykiater Jukka Mäkkäla. Metoden bygger på det voksenstyrede, men legende samvær, der retter sig mod at udvikle og opbygge de dele af nervesystemet, der synes umodne, og som for familien og barnet medfører vanskeligheder i sociale samspil. Som altid, når det umodne, måske skævt udviklede nervesystem er terapiens genstand, tager det tid og mange gentagelser at udvikle andre, mere sunde mønstre. Med stigende alder tager det længere tid, selv om personligheden stadig er formbar. Gruppearbejdet får derfor her karakter af et massivt indspark, der kan sætte gang i en ændring i familiens samspilsmønstre. Der vil så før og/eller efterfølgende være brug for vedholdende opmærksomhed og støtte til familien, således at det vundne holdes ved lige og udbygges. Forløbene kan gentages. Som i gruppen af børnehavebørn er det her en opgave at få indsatsen i barnets dagligdag til at spille sammen og fungere som en helhed. Vi har gode erfaringer med at skolerne medvirker positivt og at de bruger mange kræfter på at hjælpe barnet til at fungere. Dels f.eks. i form af tilbud om familieklasse på de skoler, der har dette. Dels ved at være åbne og villige til at gå ind i et egentlig bevidst og behandlende relationsarbejde med barnet, i den udstrækning hensynet til undervisningen tillader dette. Vi har haft det held at få lov at supervisere lærerne omkring enkelte børn med behov for en sådan behandlingsorienteret indsats. På nogle skoler har der

97 været en udbygget tradition for et sådant samarbejde. En tradition og kultur vi gerne vil udbrede. Behandlingsarbejdet med børn i denne aldersgruppe har vi valgt så vidt muligt at lade foregå i gruppen, nogle gange suppleret med særligt tilrettelagte forløb med forælder og barn før eller efter gruppeforløbet. 12 Pigegruppe år Pigegruppen, en åben gruppe for piger i alderen år. I skrivende stund er det en udfordring at finde ressourcer til at fortsætte gruppeforløbet. Dels på baggrund af en medarbejdes langvarige fravær, dels da tværfaglige samarbejdspartnere, der har været inviteret ind, ikke har kunnet engagere sig fuldt. Pigegruppen har derfor i en periodet været nedlagt. Der er opstart den 14. maj igen. Målgruppen er piger, der har problemer med lavt selvværd, og som har vanskeligheder med at begå sig socialt. Bl.a. fordi de har svært ved at aflæse og afkode sociale signaler og selv at give udtryk, så andre forstår deres hensigt. I gruppen har de mulighed for, med tæt voksen styring og støtte, at øve sig, erfare og opbygge følelsen af et tilhørsforhold. Det er vores erfaring, at pigerne udvikler sig ved det målrettede arbejde med tilbagevendende temaer. Samarbejde med Job- og Kompetencecentret. I 2013 er der, som pilotprojekt startet et forløb op i tværfagligt samarbejde med Job- og Kompetencecentret, sundhedsplejen og os. Målgruppen er unge mødre, der er i fare for at blive marginaliserede, arbejdsmarkedsmæssigt, socialt og personlighedsmæssigt. Indsatsen tematiserer jobkompetencer, sundhed, selvværd, netværksopbygning og forældrekompetencer. Der har været 1 6 deltagere i gruppen, og vi deltager hver 3. uge i 3 timer. Også på baggrund af det svingende fremmøde arbejdes der både individuelt og med gruppeundervisning. Foreløbige resultater viser, at mødrene profiterer af det tværfaglige forløb og er glade for det I fremtiden tænkes gennemført flere former for samarbejdsprojekter, hvor udvikling af forældrekompetencer og jobkompetencer går hånd i hånd.

98 13 Om grupperne kan det sammenfattende siges, at vi har rigtig gode erfaringer med dem! Vi ser børn og familier udvikle sig og vokse i relationen lige for næsen af os. Der sker ind imellem spring, som vi ikke turde håbe på. Der er en kraft i gruppearbejdet det ellers er meget vanskeligt at generere. En kraft, der ikke blot udmønter sig i resultaterne i forhold til familierne, men også vender tilbage til huset som øget faglighed og indsigt, ligesom det stiller stadige krav om fornyelse og udbygning af metoder og teori. Grupperne er et levende og givende laboratorium for både familier og personale. Det er bestemt krævende at have grupperne, vel svarende til ca. 1 stilling, men det har vist sig at være en satsning, der i høj grad fremmer udbygningen af indsatsen over for de mest sårbare af vore familier. Øvrige aktiviteter. I ikke prioriteret rækkefølge: Psykologen har deltaget i et 12 dages kursus i London på Marlborough Familiecenter, ledet af Eja Asen. En medarbejder er startet op i et tværfagligt samarbejdsforløb omkring sårbare mødre, truede af marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet. Øvrige samarbejdspartnere er: Jobcenter og sundhedspleje. To medarbejdere er startet på efteruddannelse for trænede terapeuter i neuroaffektiv psykoterapi med børn og unge. V/ Susan Hart og Marianne Bentzen) En medarbejder er startet på supplerende kursus i organisk traumeterapi. En medarbejder har været på DAT-kursus (Dialektisk adfærdsterapi v/ Børne- og ungepsyk.) En medarbejder uddanner sig til at kunne indgå i Selfoteamet.(Selvmordsforebyggende indsats) Der er indgået samarbejde omkring pigegruppe med PPR Der er indgået samarbejde omkring behandlingsgruppe for forældre med børn i 2 4 år med PPR. Der er indgået samarbejde med Børne- ungepsykologerne omkring behandlingsgruppe for sårbare mødre med børn i alderen 0 1 år. Arbejdet er i øvrigt henlagt til Dagplejens hus i Glamsbjerg for at lette tilgangen fra hele kommunen. Der har været deltagelse i diverse relevante enkeltdagskurser og konferencer. Der ydes supervision til Familieklasserne. Vi har været involverede i opstart af Projekt Forældrecafé på Tallerup skole. Der har været gennemført et gruppeforløb for drenge i samarbejde med SSP. Der har været afholdt oplæg til familieplejere. (Familieplejekonsulenternes uddannelse til familieplejer.) Vi deltager i Selfo det selvmordsforebyggende beredskab.

99 Vi deltager i teamet til indsat i forbindelse med seksuelle og voldelige overgreb. Vi har deltaget i innovationsprojekt vedr. marginaliseringstruede unge. Projektet mundede ud i en ansøgning om tildeling af puljepenge fra fond under arbejdsministeriet. Vi deltager i Anbringelsesvisitationen. Vi deltager i Fællesvisitationen for Familiehuse og psykologer. Vi deltager i Småbørnsteamet. Alle går i supervision.(som gruppe) 14 Fokus for 2014 Vi vil i 2014 være opmærksomme på, om vi således kan formidle tematiseret og konkretiseret viden til andre faggrupper. Huset har en højt specialiseret faglighed i forhold til behandling af relationer og støtte til barnets personlighedsmæssige udvikling. Det er et område, der er i rivende udvikling, og hvor vores omverden fordrer og forventer kompetencer, som de kan trække på. Vi bruger derfor mange ressourcer, både økonomiske og personalemæssige, for at sikre, at vi er uddannede til opgaven. Det er vi nu og det vil vi gerne vedblive at være i tal. For begge huses vedkommende viser tallene en klar stigning i antallet af henvendelser. Både i de anonyme sager og i de visiterede sager fra forvaltningen. På baggrund af vores kendskab til sagerne, er det vores opfattelse, at årsagen må søges i eftervirkningerne af selvforvaltningsbølgen, hvor det fordredes af børnene, at de i høj grad kunne tage bestik og tage beslutninger og i det hele taget vide, hvad de gerne ville. Hvor forældre og til dels pædagoger, forholdt sig i en spørgende og ofte afventende rolle. Parate til at følge barnet og være anerkendende. Og hvor forældrene er blevet gode til at verbalisere og forklare barnet, hvad det bedst kan beslutte sig til. Den tid er forbi, hvor barnet sætter forældrene til vægs i diskussionen. Imidlertid afføder det stadig den samme usikkerhed hos barnet på, hvor fra min verden går på hvordan den sikre base former sig, med dens struturer og rutiner, og ikke mindst de tydelige og forudsigelige voksne, som det giver tryghed at indordne sig under, - også selv om man ikke bryder sig om det, de siger eller bestemmer. Det er vores erfaring, at årsagen til megen angst, især hos de 9 14 årige skal søges her. Lige som også baggrunden for en 50 % stigning i henvendelserne til det selvmordsforebyggende team tyder på en ubærlig ansvarlighed for, og ensomhed i, eget liv. Hvem hører man til? Naturligvis er mange andre faktorer i spil, men denne trend synes tydelig for os.

100 15 Tallene i tabellerne nedenfor er vores forsøg på at fremstille en kompleks virkelighed så overskuelig som mulig. Baggrunden for statistikkerne er den løbende registrering, medarbejderne foretager året igennem på de parametre, som vi i familiehusene er blevet enige om. Først har vi valgt at anskueliggøre fordelingen af sager på de forskellige udbud, der er i husene. Husene har til dels forskellige udbud, hvilket bl.a. afspejler behovet for forskellige opmærksomhedsfelter, afhængig af, hvad der rører sig i området, og af, hvad der sker på institutionerne, skoler og børnehaver. Udbuddene afspejler også forskellige specialer, kompetencer og deraf følgende, eller mulige, interessefelter. Det er værd at bemærke, at udbuddene fungerer som en palet for den enkelte familie. En del udbud, selfo, overgrebsteam og flerfamiliegrupper af forskellig karakter tilbydes til familier fra hele kommunen. Altså uanset, om man hører til i Nord eller Syd. Det betyder også, at familierne under sit forløb i husene kan modtage flere forløb. Dog således, at familien oftest indgår i paletten fra det hus, der modtager familien. I statistikken kan den samme familie således være registreret under flere udbud. Derefter har vi fundet det interessant at anskueliggøre aldersfordelingen på de børn, forældrene henvender sig omkring. Dels for at se, om nogen aldersgrupper bliver overset, dels for at se, hvilke aldersgrupper, der ser ud til at bonge ud. Her henter vi bl,a, støtte til antagelsen om angstproblematikkernes udfoldelse hos de 9 14 årige. I de næste tabeller beskæftiger vi os med flowet gennem husene. På en vis måde et udtryk for, hvad man får for pengene. Effektivitet, output, kan nu ikke ses isoleret. Inden for vores område er outcome et betydeligt mere retvisende begreb. Altså, hvad får familierne ud af det? Hvad styrker indsatsen omkring familien? Hvordan synes familien selv, den har af indflydelse og muligheder, før, under og efter forløbet. Er familierne tilfredse med den kvalitet i ydelserne de har fået? Er husene og samarbejdspartnerne tilfredse med kvaliteten? Alt det får vi ikke svar på her, men det offentliges mange bundlinjer er klart et opmærksomhedspunkt i begge huse. Tabellen over behandlingstider må ses i samme ånd. I en vis forstand er det et udtryk for servicen over for familierne. Vi gør os umage for at etik og faglighed bliver styrende for forløbende, og som sådan er det væsentligt at kunne holde øje med udsvingene, og om serviceniveauet holder sig inden for de rammer, der er sat. F.eks. er der med niveauet for rådgivning i anonyme sager sat klare rammer for omfanget af forløbet. Inden vi kaster os ud i tabellerne er blot at sige, at tallene er forskellige for de to huses vedkommende, og at det blot afspejler de mangeartede aktiviteter og behov, der er. Derfor gives også forskellige beskrivelser til tabellerne i de to huse.

101 16 Fig. 1: Samlede antal sager i Familiehus Nord i 2012 og 2013, fordelt på aktiviteter. Fig.2 Aldersfordeling på børn, der er i kontakt med Familiehus Nord.. For de anonyme familiers vedkommende, ser vi at børnene er ældre, der er relativt mange årige. Igen ser vi familiernes dysfunktionelle mekanismer aktiveret ved overgange. Her står børnene foran skolens afslutning, de unges sociale spil udfolder sig og marginaliseringer 17 begynder at blive tydelige. Forældrenes roller ændres og konflikter spidser til. En del 7 9 årige registreres hos de anonyme. Fig. 3 Aldersfordeling på børn i visiterede sager. Der er en stor overvægt i de årige. Hvilket falder i tråd med, at skolen nu bliver mere alvorlig, at børnenes abstrakte tænkning er udviklet, og i det hele taget at udviklingen for at blive sig selv kommer i spil. Godt hjulpet på vej af hormonerne. Også familierne oplever tiltagende vanskeligheder og usikkerhed i forhold til støtte op om børnenes udvikling i denne periode. Ellers glæder vi os over, at vægten af indsatsen synes at komme de mindste til gode. Mange små og spæde børn finder med forældrene vej til huset og giver mening til begrebet Tidlig indsats. Også en del daginstitutionsbørn finder vej. Fig.4 Flow i anonyme sager. Man må bemærke en stigning på 30 % i forhold til 2013 i de anonyme sager. Vi tænker at det har baggrund i den udvikling i angsttilstande, vi har set. Imidlertid er det lykkes at fastholde et 18 stort flow i de anonyme sager. Det kan nævnes, at 92 sager afsluttes inden for 1 2 samtaler. Mange familier, hvis situation synes fastlåst, får på denne måde, med en ganske begrænset indsats værdifuld hjælp til at komme på sporet igen. Ordet forebyggelse får én af sine bedste betydninger, når det på denne måde lykkes at hindre en fastlåst situation i at udvikle sig til mere ressourcekrævende afhjælpende indsatser, hvor symptomerne har udviklet sig voldsommere. Vi er i øvrigt ydmyge over det mod, familierne viser ved at henvende sig. Det er både sårbart og smertefuldt at skulle invitere andre ind og se på det, der er dysfungerende i ens familie.

102 Vi skylder også vore nære samarbejdspartnere stor tak for at motivere og tilskynde familierne til at tage skridtet til at henvende sig til os. Sundhedsplejersker, lærere og pædagoger og egen læge gør en stor indsats! Fig.5 Flow i visiterede sager. Behandlingstider, gennemsnit. 19 Fig6.Gennemsnitlige behandlingstider i Familiehus Nord. Umiddelbart kan man godt tænke, at de visiterede sager har endog meget lang gennemsnitlig behandlingstid. I 2013 nærmer den gennemsnitlige behandlingstid sig således 1½ år. En gennemgang af statistikken viser dog, at især 2 af de 66 familier har haft meget lange forløb, dels med baggrund i psykisk sygdom, dels med baggrund i nødvendig støtte for at sikre et barns trivsel. De to familier alene har haft behandlingstider på henholdsvis 69 og 52 måneder. Renset for disse to familier bliver den gennemsnitlige behandlingstid for de resterende 30 sager godt 13.7 måneder. På den måde har få sager inden for de visiterede familier ganske stor vægt i statistikken. De 13.7 måneder giver et mere retvisende billede af, hvor lang tid det alligevel faktisk tager at støtte op om de udsatte familier, vi får visiteret gennem Børn og Familieafdelingens socialrådgivere. Behandlingstiden for de anonyme sagers vedkommende er steget markant. Det er min opfattelse, at det har baggrund i belastningen ved at skulle betjene 58 familier mere i 2013 med et personale sygemeldt gennem ca. ½ år. Med for meget pres på, tager tingene længere tid. Der går længere tid mellem aftalerne, simpelt hen fordi medarbejderen ikke kan finde huller i sin kalender til den næste aftale.

103 20 DELRAPPORT FOR PSYKOLOGERNE. Indledning. Børne- familiepsykologerne udgøres af 2 psykologer, én på fuld tid og én på 25 timer. Ledelsesfunktionerne varetages af psykolog og daglig leder af Familiehus Nord. Èn af psykologerne er godkendt specialist i børnepsykologi og én er under uddannelse med henblik på godkendelse inden for samme område. Fysisk er psykologerne placerede i Børne- og Familiecenter Nord i Gl. Tommerup Rådhus. Børne- familiepsykologerne fungerer som en enhed, der betjener hele Assens Kommune, dvs. både distrikterne under Børne- familiecenter Nord og Syd. I 2013 har vi taget afsked med psykolog Kjeld Dissing Sandahl, der gik på pension. Kjeld var en værdsat medarbejder, der kunne sit håndværk, og som altid var parat til at gå ind i opgaverne med personligt engagement og med sin fine etik forrest. Imidlertid har det betydet at vi har kunnet ansætte Linda Levin Pedersen som psykolog på fuld tid. Linda kom fra en lignende stilling i Holstebro Kommune, men følte de Fynske rødder kalde på sig. Linda har med stor flid og gå-på-mod taget handsken op og er blevet taget fint og godt imod af kolleger og samarbejdspartnere. Velkommen til Linda. I løbet af årene er Børnehusene blevet etablerede på foranledning af Socialministeriet. De har til opgave at tage sig af sager, hvor der omhandler seksuelle overgreb, eller hvor der er mistanke om overgreb. I forlængelse heraf, også behandlings tilbuddene til de berørte børn og familier. Herved blev beredskabet for indsats i forhold til sager vedr. seksuelle overgreb her i kommunen overflødigt, og følgelig er det nu nedlagt. Det har dog i sin korte eksistensperiode fungeret upåklageligt, ikke mindst fordi psykologerne utrætteligt har arbejdet med at udvikle form og indhold. En høj faglighed har kendetegnet beredskabet og Assens Kommune var her langt fremme og vi fortalte andre om beredskabet med en vis stolthed! Tak til alle for indsatsen, ikke mindst til psykolog Lene Ouazzani Koefoed, der har været tovholder i projektet under hele forløbet.

104 21 Opgaverne. Psykologernes kerneområde er undersøgelses- og behandlingsopgaver i forlængelse af visitation hertil. Visitationen sker på baggrund af en børnefaglig undersøgelse ved sagsbehandler fra Børn og unge 0 14, eller fra Ungeafdelingen. Der vil i forbindelse med undersøgelsesarbejdet ofte være tale om anvendelse af psykologisk testning og undersøgelse m.h.p. at beskrive indsats- og behandlingsmuligheder for børn og unge. En ny streng på buen er en mere afgrænset psykologisk undersøgelse, hvor psykologen efter et kortere forløb i en familie eller plejefamilie beskriver sagens karakter og yder fremadrettet råd og vejledning til familie og professionelt netværk omkring barnet/børnene. Denne arbejdsform har vist sig som et godt supplement til de mere tilbundsgående, men også ganske tidskrævende, psykologiske undersøgelser med anvendelse af testbatterier. Samtidig kan den psykologfaglige ekspertise ofte inddrages hurtigt og konkret. Børne- familiepsykologerne deltager på anmodning af Børne- og ungesagsbehandlerne i forhold til aktuelle sager. Det indebærer dels en konsulentfunktion, men også en gå-medfunktion, hvor det kan aftales, at socialrådgiver og psykolog f.eks. har familiesamtaler sammen. Der varetages konsulentfunktioner til familieplejekonsulenterne i form af sparring ved månedlige møder, samt ved deltagelse i supervisionsforløb til plejeforældre med mere komplicerede plejebørn. Psykologernes organisatoriske forbindelse til familiehusene giver god mulighed for faglig sparring i forhold til familiehusenes sager. En mulighed, der bruges løbende af begge huse. Endvidere har der været samarbejde med familiehusene i godt 1/3 af psykologernes 31 afsluttede sager i Hvor psykologerne løfter en del af behandlingen i samarbejde med Familiehusene. Psykologerne har supervisionsopgaven i forhold til Projekt Brahesholm, et dag- og skoletilbud til ældre unge i alderen år. Der er tale om skemalagt, fast supervision til den samlede personalegruppe. Af andre opgaver kan nævnes: Deltagelse i kommunens småbørnsteam, et tværfagligt rådgivende organ, til brug for kommunens ansatte i daginstitutioner, skoler, m.m. Deltagelse i de fælles visitationsmøder for psykologer og familiehuse.

105 Deltagelse i vidensdeling/metodeudvikling i Familiehus Syd. Deltagelse i gruppeforløb for sårbare mødre ( børn 0 1 år.) sammen m. familiebehandler. Forberedelse og gennemførelse projekt Cool Kids. Et gruppeforløb for angste børn og deres familier. Forløb nr. 2 tænkes gennemført med start i september Behandlingsindsatsen. Behandlingsindsatsen vil ofte have karakter af legeterapi med de mindre børn og individuel psykoterapi til de større børn og unge. Målgruppen er overvejende børn og unge præget af omsorgssvigt og med socio-emotionelle vanskeligheder. Statistik. Alle tal er fra I tillæg til de socioemotionelle vanskeligheder, have børnene ofte én eller flere behandlingskrævende problematikker med sig.: Fig. 7. Behandlingskrævende problematikker hos psykologernes klientel. Gennemsnitsalderen for det henviste barn var 12 år og 4 mdr. Aldersspredningen så således ud: 23 Fig. 8.Børn fordelt på alder.

106 Der må siges at være en klar overvægt af børn i pubertetsalderen og i teenagealderen. Imidlertid viser tallene også, at en del børn kommer omkring skolestart eller omkring starten på mellemtrinnet. Som sådan afspejler tallene de overgange og udviklingstrin vi ser i samfundet. Sammenholdt med problematikkernes behandlingskrævende karakter peger tallene på vigtigheden af, at vi i kommunen fastholder og udvikler den psykologfaglige ekspertise så der kan tages hånd om disse børn og unge. De tilhører en målgruppe, der synes vanskelig at hjælpe via andre tiltag. Det er i øvrigt værd at bemærke, at den gennemsnitlige behandlingstid/undersøgelsestid på 10½ måned dækker over ganske store udsving. Således er 20 børn og unge afsluttede inden for 6 måneder. Heraf er der 2 undersøgelsessager, der har deres eget, relativt korte tidsforløb. Omvendt er 11 sager afsluttede efter mere end 6 måneder. Psykologiske behandlingsforløb kan være relativt lange og enkelte forløb har varet fra 2½ til 4½ år. Så lange forløb trækker naturligvis statistikken på den gennemsnitlige behandlingstid stærkt op. Sammenfattende er det vurderingen, at der er et ganske godt flow i behandlingen og at ingen almindeligvis bliver hængende længere end nødvendigt. 24 Øvrige aktiviteter. Psykologerne en opgave i at holde sig ajour med relevant viden inden for området og at formidle en sådan til vedkommende interessenter. Psykologerne er under løbende uddannelse for at kunne varetage de nævnte funktioner. En af psykologerne har således taget 2. år af uddannelsen i traumebehandling, Somatic Experiencing. Den anden psykolog er i gang med uddannelse i psykologisk testning med Rorschach personlighedstest. Én psykolog har fået godkendt et længerevarende formelt efteruddannelsesforløb og kan nu kalde sig: Specialist i børneterapi. Titlen er godkendt af Dansk Psykologforening. Tillykke til Linda Levin Pedersen. Den anden afventer specialistgodkendelse. Fremover. En intern analyse peger på nødvendigheden af fortsat at tilbyde løsning af kerneopgaverne. D.v.s. løsning af undersøgelses- og behandlingsopgaver på højt fagligt niveau. Samtidig er det tydeligt at tankerne om Prof på tværs, øget tværfaglig og helhedsorienteret indsats, også for psykologerne betyder, at der skal tænkes ud af boksen! Med projektet Cool Kids, behandling af angst i gruppe med deltagelse af forældrene, er der godt gang i denne proces.

107 Bilag: 6.1. Bilag til evalueringsrapport - i pdf format Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

108

109

110

111

112

113

114

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138

139 Bilag: Rapport vedr. Evaluering af Kompetencecenter i Familie, Unge og Uddannelse Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

140 Evaluering af Kompetencecenteret i Familie, Unge og Uddannelse i Assens Kommune August

141 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund for evalueringen Formålet med evalueringen Styring, herunder nedsat arbejdsgruppe Plan samt tidsplan for evalueringen Omfang, herunder afgrænsning i forbindelse med evalueringen Evalueringsdesign, herunder teknik og metoder samt kvalitetssikring Evalueringskapacitet 8 Side 2. Evaluering Analyse af fokusgruppeinterviews, herunder delkonklusion Fokuspunkter fra Tingmøde den i Aarup Fritidscenter Opsamling fra fællesmøde i Kompetencecenter den Samlet konklusion Perspektivering, herunder input til handleplan for justeringer af indsatsen 34 Bilag: Bilag 1 PowerPoint fra opstart af Kompetencecenter pr. 1. marts 2013 Bilag 2 Plan for evaluering Bilag 3 Tidsplan (Gantt skema) Bilag 4 Evalueringsdesign Bilag 5 Fokuspunkter fra Fællesmøde i Kompetencecenteret Bilag 6 Programteori, antagelser, CMO-er og spørgsmål til fokusgruppeinterviews Bilag 7 Indstillingsskema til Kompetenceteamet Børn og Familie 2

142 1 Indledning 1.1 Baggrund for evalueringen I forbindelse med indførelse af incitamentsstyring i Assens Kommune og beslutning om inklusion i dagtilbud og skoler er der pr. 1. marts 2013 etableret et kompetencecenter i Børn og Familie (fra 1. april 2014 hørende under Familie, Unge og Uddannelse). Samtidig er der oprettet et kompetenceteam - organisatorisk placeret i Kompetencecenteret. Kompetencecenteret er organiseret med PPR, sundhedspleje, børneterapeuter og ressourcepædagoger, og Kompetenceteamet er flerfagligt sammensat. Teamet behandler indstillinger til hhv. PPR, børnefysioterapeutisk og ergoterapeutisk konsulentbistand. Kompetencecenterets formål: at bidrage konsultativt til den tidlige og tværfaglige indsats at bidrage konsultativt til det videre arbejde med inklusion herunder visitationsprocesserne i de decentrale enheder i samarbejde med de decentrale enheder at sikre og udvikle kvaliteten i inklusionsindsatsen Kompetenceteamets formål: at vurdere og igangsætte den mest effektive og hensigtsmæssige indsats for barn, familie og medarbejdere - med fokus på både specifik og tværfaglig indsats at forestå den centrale visitation til Solsikken, Pilehaveskolen, Flemløse Heldagsskole samt de eksterne skoler. I f.t. visitationen kan ad hoc indkaldes SSO, sagsbehandlere, specialinstitutioner, skoler, familiehus m.fl. Indstilling og indsats: Institutioner og skoler indstiller, i samarbejde med forældrene, barnet til Kompetencecenteret. Et flerfagligt team vurderer indstillingen og sigter mod den mest hensigtsmæssige tværfaglige indsats. Teamet udpeger en sagsbærer, som er ansvarlig for at samle det relevante faglige netværk omkring barnet, som derfra arbejder videre med både barn, forældre og institution eller skole. Eksempelvis kan en fysioterapeut, en psykolog og en ressourcepædagog samarbejde omkring barnet, og med hver deres kompetencer tilbyde barn, forældre og institution eller skole, en samlet og koordineret indsats. I forbindelse med opstarten af Kompetencecenteret var fastsat mål for vurdering og evaluering således: Kompetencecenterets organisering og struktur vil løbende blive vurderet og evalueret i.f.t. udvikling af processen og rammerne for incitamentsstyring og inklusion. 1 1 Opbygning og formål m.v. for Kompetencecenter og Kompetenceteam er nærmere beskrevet i slides "Kompetencecenter Børn og Familie" vedlagt som bilag 1. 3

143 Ledelsen i Kompetencecenteret har besluttet, at der skal foretages en evaluering af Kompetencecenteret i perioden 1. november marts Begrundelsen for evalueringen ligger dels i ovenstående mål fra Kompetencecenterets opstart, dels at der er anvendt mange personaleressourcer. at ledelsen vurderer, at der kan være behov for videreudvikling af indstillingsskema til at fokusere mere på udfordringer i fællesskabet (overgang fra individniveau til fællesskabet = inklusion), for at kvalificere og optimere centerets medvirken til inklusionsindsatsen. 1.2 Formålet med evalueringen Ledelsen har i samarbejde med evaluator formuleret følgende formål med evalueringen: Evalueringen skal dokumentere, om opstart af Kompetencecenteret har haft den tiltænkte virkning i forhold til tværfagligt at bidrage til og optimere inklusionsindsatsen. Evalueringen skal endvidere kvalificere, udvikle og nytænke praksis. Formålet med evalueringen tager udgangspunkt i Kompetencecenterets og Kompetenceteamets formål. 1.3 Styring, herunder nedsat arbejdsgruppe Der er nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe således: Styregruppe: Jette Lauvring, leder af sundhedsplejen og børneterapeuterne Mette Lindkær, leder af PPR Styregruppen mødes ad hoc efter behov. Arbejdsgruppe: Jette Lauvring, leder af sundhedsplejen og børneterapeuterne Mette Lindkær, leder af PPR Marianne Larsen, evaluator Kompetenceteamet deltager ad hoc i arbejdsgruppen Der er foreløbig planlagt afholdelse af 8 møder i arbejdsgruppen. Arbejdsgruppe og styregruppe refererer til Børn- og Familiechefen pr. 1. april 2014 til vicedirektør for Familie, Unge og Uddannelse. 4

144 1.4 Plan samt tidsplan for evalueringen Evalueringen foregår i perioden 1. november marts Der er udarbejdet en overordnet plan samt tidsplan for evaluering, bearbejdning, handleplan, implementering m.v. 2 I hovedtræk ser tidsplanen således ud: Detailplanlægning af evalueringsprocessen (uge uge ) Fokusgruppeinterviews (uge 3 og uge ) Bearbejdning af interviews og udarbejdelse af rapport (uge 5 uge 9) Godkendelse af rapport (uge 10 uge 11) Udarbejdelse af plan for justering af indsatsen (uge 13 uge 15) Godkendelse af plan for justering af indsatsen (uge 16) Vurdering af administrative arbejdsgange og processer i forhold til de fremkomne anbefalinger (uge 16-18) Tilbagemelding til interessenter m.v. (uge 16 uge 19) Implementering af justeringer af indsatsen (uge 19 - ) I den samlede evalueringen indgår desuden: Tingmøde afholdt i Aarup Fritidscenter den 8. oktober 2013 Fællesmøde for Kompetencecenteret den 29. november 2013 Tidsplanen er senere justeret p.gr. af bl.a. omstrukturering i administrationen samt ferieperiode. 1.5 Omfang, herunder afgrænsning i forbindelse med evalueringen Evalueringen foretages som en kvalitativ evaluering i form af 4 fokusgruppeinterviews i uge 3 og De fire fokusgrupper er: Repræsentanter for dagtilbud, herunder dagpleje Repræsentanter for folkeskoler Kompetenceteamet Kompetencecenteret I interview med Kompetenceteamet deltager hele teamet. I de øvrige 3 interviews deltager 6 personer. Deltagere i interview med Kompetencecenteret er fagpersoner, som ikke er medlem af Kompetenceteamet. Deltagerne i sidstnævnte interview er udpeget af lederne af Kompetencecenteret. Input fra Tingmøde i Aarup Fritidscenter den 8. oktober 2013 og fællesmøde for Kompetencecenter den 29. november 2013 indgår i den samlede evaluering. 3 2 Plan for evaluering af Kompetencecenteret i Børn og Undervisning i Assens Kommune og tidsplan er vedlagt som bilag 2 og 3 3 Input fra Tingmøde og fællesmøde for Kompetencecenter fremgår af referat fra Personalemøde i Kompetencecenter 29. 5

145 Administrative arbejdsgange og processer vurderes i forhold til de fremkomne anbefalinger. Det administrative personale deltager i denne vurdering. Arbejdsgruppen har valgt ikke at inddrage børn og forældre i evalueringen, da det skønnes, at denne gruppe ikke har indblik i de fagfaglige og tværfaglige arbejdsrelationer i forbindelse med inklusion, som evalueringen primært omhandler. 1.6 Evalueringsdesign, herunder teknik og metoder samt kvalitetssikring Som et led i kvalitetssikring af evalueringen er der i planlægningsprocessen udarbejdet et evalueringsdesign 4, hvoraf fremgår Evalueringens formål og analytiske fokus Evalueringsparadigmer Evalueringsdesign Vi vil nedenfor redegøre for valg af design, herunder også metode og teknik. Der anvendes evalueringsdesign efter model af Malene Skov Dinesen og Camilla Kølsen de Wit. (Modellen tager udgangspunkt i Elliot Sterns design): 1. Efterspørgsel (hvad vil vi vide?) 2. Reel efterspørgsel (hvordan skal den indsamlede viden anvendes?) 3. Forsyning (hvilke spørgsmål, valg af metode og teknik) 4. Evalueringskapacitet (kvalitet og anvendelse) Ad 1 og 2) Vi anvender Innovativ evaluering, hvor inspirationskilden er Realistisk evaluering. Det skal undersøges Hvad virker, for hvem og under hvilke omstændigheder? Et af formålene med innovativ evaluering er at innovere og udvikle på baggrund af evaluering. Man afklarer og vurderer på det bagudrettede samtidig med, at der spørges ind til fremtiden. Der skal her evalueres på indsatsen optimering af inklusionsindsatsen, og hvordan kompetencecenterets flerfaglige arbejde bidrager til dette i de konkrete sammenhænge. I forhold til de konkrete sammenhænge drejer det sig her om relationer og samarbejde mellem Kompetenceteamet, Kompetencecenteret, skoler, dagtilbud, børn og forældre. Undersøgelsens resultater skal være medvirkende til at kvalificere indsatsen samt udvikle og nytænke praksis. Der er udarbejdet antagelser og opbygget en overordnet programteori metodisk ved hjælp af sæt af CMO-konfigurationer (CMO = kontekst, mekanisme og outcome) 5. Kompetenceteamet har været november 2013 vedlagt som bilag 5 4 Evalueringsdesign er vedlagt som bilag 4 6

146 med til at kvalificere antagelser, CMO er og programteori. Teorien er afsæt for de spørgsmål, der stilles i evalueringen og input til operationaliseringen af evalueringens design i interviewspørgsmålene. Ad 3) Som nævnt tidligere under afsnit 1.5 foretages evalueringen som en kvalitativ evaluering i form af 4 fokusgruppeinterviews. Input fra Tingmøde i oktober og fællesmøde for Kompetencecenter i november 2013 indgår i den samlede evaluering. Administrative arbejdsgange og processer vurderes i forhold til de anbefalinger, der fremgår af evalueringen. Ved valg af evalueringsmetode har arbejdsgruppen fravalgt en kvantitativ undersøgelse i form af spørgeskemaundersøgelse. Det vurderes, at det er vanskeligt i forhold til emnet at få tilstrækkelig information ud af lukkede spørgsmål til at kvalificere undersøgelsen. Fokusgruppeinterviews er valgt ud fra, at der her er mulighed for at få uddybet de oplysninger, der fremkommer, og samtidig forventes, at interaktionen i gruppen kan stimulere deltagerne til nuancerede og dybtgående udsagn. En ulempe med hensyn til den valgte form for indhentning af empiri kan i forhold til reliabiliteten i undersøgelsen være, at det er mindre grupper af medarbejdere, der er involveret. Spørgsmålene til brug i fokusgruppeinterviews er udviklet ud fra en model af Hornstrup, Tomm og Johansen. Der er udarbejdet spørgsmål ud fra 4 spørgsmålstyper: situationsafklarende (afklarende hensigt fokus på fortid), perspektiverende (udviklende hensigt fokus på fortid), genererende (udviklende hensigt fokus på fremtid) og initiativafklarende (afklarende hensigt fokus på fremtid). Ved at være bevidste om at stille spørgsmål ud fra disse vinkler sikres, at vi forholder os til dels fortid, nutid og fremtid. Denne måde at spørge på, skal samtidig være medvirkende til at opfylde den del af formålet med evalueringen, der omhandler kvalificering, udvikling og nytænkning. I tilgangen til udformning af spørgsmål benyttes Appreciative Inquiry (AI) udviklet af David Cooperrider. Denne tilgang bygger på drømmen og ikke problemet. Det sikres desuden, at spørgsmålenes omdrejningspunkt er de beskrevne formål for Kompetencecenter og Kompetenceteam f.eks. tidlig og tværfaglig indsats, bidrage konsultativt til det videre arbejde med inklusion, sikre og udvikle kvaliteten i inklusionsindsatsen og vurdere og igangsætte den mest effektive og hensigtsmæssige indsats... Der er udarbejdet interviewguide, som anvendes i de 4 fokusgruppeinterviews. Lederne af Kompetencecenteret har via mail kontaktet ledere af dagtilbud, dagpleje og skoler med henblik på tilmelding af ledere/medarbejdere til interviews. Ved opfordring modsat udpegning - til deltagelse i interviews mener arbejdsgruppen, det vil sikre, at det er indblik og interesse, der vil være styrende for deltagelse. Efter udvælgelse af deltagere sendes mail til deltagerne med nærmere oplysninger og en oversigt over de overordnede emner, man vil komme ind på i interviewet. 5 Programteori, antagelser, CMO-er og spørgsmål til fokusgruppeinterviews er vedlagt som bilag 6 7

147 Ud over deltagerne i de 4 interviews medvirker evaluator (guider deltagerne gennem interviewet), sekretær (tager referat) samt lederne af Kompetencecenteret. De to ledere er med i forhold til at optimere interviewet ved at stille supplerende/uddybende spørgsmål, men svarer ikke på spørgsmål i denne forbindelse. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at ledelsens deltagelse i fokusgruppeinterviews kan have en dæmpende effekt i forhold til synliggørelse af eventuelle problemer i indsatsen. Vi mener dog i forhold til denne evaluering, at fordelen ved, at ledelsen deltager, er større end ulempen. I starten af interviewet orienteres deltagerne via powerpoint om baggrund for evalueringen, tidsplan samt evalueringsmodel. Derudover gives praktiske oplysninger, bl.a.: Anvendelse af diktafoner til optagelse af interviewet Sekretær, der tager referat Oplysningerne anonymiseres i evalueringsrapporten. Det vil dog fremgå, hvilken gruppe synspunkterne stammer fra Lydbånd vil blive slettet efterfølgende I afslutningen af interviewet kort evaluering vedr. interviewform, spørgsmål og deltagernes udbytte Arbejdsgruppen har i forbindelse med tilrettelæggelse af evalueringen vurderet, at nedenstående grupper er interessenter i forhold til undersøgelsen: Chefgruppe, Kompetencecenterets medarbejdere, Dagtilbud og skoler, Forældre og børn Politikere Evalueringskapacitet behandles i næste afsnit. 1.7 Evalueringskapacitet Det er vigtigt, at der i forbindelse med gennemførelse af en evaluering afsættes de nødvendige ressourcer i form af tid. Desuden afhænger kvaliteten i evalueringsprocessen og -produktet af, at der i organisationen er opbygget en evalueringskapacitet. I forbindelse med evaluering af Kompetencecenteret i Familie, Unge og Uddannelse kan der peges på følgende faktorer som medvirkende til at sikre evalueringskapaciteten: Plan for evalueringen Detaljeret tids- og handleplan Udarbejdelse af evalueringsdesign Anvendelse af anerkendte evalueringsmodeller 8

148 Etablering af arbejdsgruppe Etablering af styregruppe Evaluator som process-konsulent Kompetenceteamets medvirken i processen i forhold til kvalitetssikring af programteori, udarbejdelse af antagelser og CMO er Kvalitetssikring i organisationen af spørgsmål til fokusgruppeinterviews Deltageres medvirken i Tingmøde, fællesmøde i Kompetencecenter og fokusgruppeinterviews Udarbejdelse af plan for justering og udvikling af indsatsen Orientering af chefgruppen 2 Evaluering I dette afsnit gennemgås og analyseres de indsamlede data fra 4 fokusgruppeinterviews Tingmøde Fællesmøde i Kompetencecenteret 2.1 Analyse af fokusgruppeinterviews, herunder delkonklusion Som tidligere nævnt er der udarbejdet antagelser og opbygget en overordnet programteori metodisk ved hjælp af sæt af CMO-konfigurationer. CMO-erne gennemgås ikke her, men fremgår af bilag 6. Den overordnede programteori er: Det flerfaglige perspektiv og den tværfaglige indsats i Kompetencecenterets arbejde er medvirkende til at fremme inklusionen i Assens Kommune Antagelserne er: Der vurderes og igangsættes den mest effektive og hensigtsmæssige indsats for barn, familie og medarbejdere med fokus på både tidlig, specifik og tværfaglig indsats Flerfagligheden i Kompetencecenteret fremmer inklusionsprocessen Det flerfaglige samarbejde øger kvaliteten i de inklusionsmæssige tværfaglige indsatser De decentrale enheder får, i kraft af flerfaglig behandling af indstillinger, en mere kvalificeret hjælp til de udfordringer, de står over for Det øgede flerfaglige samarbejde øger læringen i organisationen i alle led. Ud fra CMO-erne er der udarbejdet spørgsmål til anvendelse i de 4 fokusgruppeinterviews. Der er dels spørgsmål, som går igen i de 4 interviews, dels spørgsmål der enten anvendes i de 2 decentrale grupper (dagtilbud og skole) eller i de 2 centrale grupper (Kompetenceteamet og Kompetencecenteret). 9

149 Spørgsmål fælles i de 4 fokusgrupper: I hvilken grad oplever I, at den øgede flerfaglighed kvalificerer Kompetencecenterets arbejde? I hvilken grad oplever I en forandring fra før Kompetencecenterets start til nu omkring tværfagligheden i indsatsen omkring barnet/den unge? I hvilken grad bidrager Kompetencecenterets arbejde til inklusion decentralt? Hvordan mener I, at Kompetencecenteret påvirker læringen hos medarbejdere i decentrale institutioner? Hvordan mener I, at Kompetencecenteret påvirker resten af organisationen i forhold til læring (administration herunder ledelse, politikere, forældre/børn/unge)? Spørgsmål udelukkende anvendt i fokusgrupperne Dagtilbud og Skoler: I hvilken grad oplever I som samarbejdspartnere tilgængelighed og smidighed i de konsultative funktioner? I hvilken grad er indstillingsskema og procedurer i forhold til indstillinger og visitationer medvirkende til en inkluderende indsats? Spørgsmål udelukkende anvendt i fokusgrupperne Kompetencecenter og Kompetenceteam: I hvilken grad oplever I, at sammensætning af flerfaglige kompetencer i Kompetenceteamet optimerer arbejdet i forhold til at yde den tidligste, mest effektive og hensigtsmæssige indsats for barn, familie og medarbejdere? I hvilken grad tror I, at samarbejdspartnere oplever tilgængelighed og smidighed i de konsultative funktioner? Baggrunden for, at enkelte spørgsmål er forskellige i de fire interviews er følgende: Spørgsmålet vedr. tilgængelighed og smidighed i de konsultative funktioner retter sig i alle 4 interviews mod de decentrale institutioners opfattelse heraf, hvorfor spørgsmålet er udformet lidt anderledes i forhold til center og team. Det er udelukkende Kompetenceteamet og Kompetencecenteret, der bliver spurgt, om sammensætning af flerfaglige kompetencer i Kompetenceteamet optimerer arbejdet i forhold til at yde den tidligste, mest effektive og hensigtsmæssige indsats for barn, familie og medarbejdere, da arbejdsgruppen vurderer, at der er brug for intern viden for at besvare spørgsmålet. Spørgsmålet vedr. indstillingsskema og procedurer stilles kun til Dagtilbud og Skoler, da Kompetencecenteret allerede har vurderet skema og procedurer på fællesmøde i november. Herunder fremhæves synspunkter fra de 4 interviews tilknyttet de stillede spørgsmål. Det skal bemærkes, at Kompetencecenteret i analysen benævnes KC: I hvilken grad oplever I, at den øgede flerfaglighed kvalificerer Kompetencecenterets arbejde? Kompetenceteamets medlemmer udtrykker, at den øgede flerfaglighed kvalificerer arbejdet internt det er godt, at der er forskellige øjne på sagen, når den indstilles., og man skal huske at bruge 10

150 hinanden. Det har aldrig været mindre tilfældigt. Der sættes ofte to eller flere personer på en sag, hvoraf den ene er tovholder det letter samarbejdet omkring barnet og sikrer en tidlig indsats. Øvelsen er at få formidlet videre til kolleger. Der gøres opmærksom på, at institutioner, skoler og forældre tror, at alle i KC ved, hvad der foregår, og nogle gange undrer institutionerne sig over, hvorfor netop den/de faggrupper er sat på en sag. Det kræver forklaring/formidling. Det skønnes at kunne skabe større forståelse i Kompetencecenteret, når flere af centerets medlemmer har været med i teamet. Det vurderes, at forandringen er større i nogle faggrupper frem for andre f.eks. mener medarbejdere i PPR ikke, at forskellen er så stor, da man også tidligere har haft tradition for at snakke sammen. En ulempe er manglende journalfællesskab det vil være godt at få etableret på sigt. Det handler om kulturændringer det er som ringe i vandet, og det tager tid. Medarbejderne i Kompetencecenteret har forskellig opfattelse af, om den øgede flerfaglighed kvalificerer. Et mindretal i gruppen mener, at det ikke gør nogen forskel, at det ikke er en fordel, og at det kan besværliggøre eller forsinke en sag. F.eks. starter medarbejderen et arbejde så kommer der papirer på det - herefter får en anden sagen. Der opnås desuden kendskab til sagerne i forbindelse med dialogmøder. Der stilles spørgsmålstegn ved, om konstruktionen (KC) er den rigtige. Hvis man kunne se direkte i hinandens sager ville det måske spare tid/ressourcer, og det ville gavne børnene dette skal dog undersøges i forhold til jura. Andre mener, at der er mange fordele internt er det en kvalitet at have andre faggrupper så tæt på. Det er lettere at samarbejde, og det kvalificerer at være flere faggrupper på en sag. Der gives udtryk for, at der er brug for at tydeliggøre arbejdsgange, herunder tovholderrollen, f.eks. i form af procedurebeskrivelse. Også, at det ikke altid er nødvendigt med en ny indstilling hvis der f.eks. udelukkende er brug for nye informationer vedr. et barn. Enkelte supplerer med, at overgangsfasen har været svær. Det ville kvalificere, hvis sagsbehandlere og familiesagsbehandlere var med i KC (se på hele familien). Dagtilbudsgruppen giver udtryk for, at flerfagligheden giver et løft. Der er fleksibilitet og tilgængelighed i KC, medarbejderne er lettere og hurtigere at få fat på, hvilket er medvirkende til en tidligere indsats. Gruppen fornemmer, at medarbejderne i KC internt har fået et bedre kendskab til hinanden og hinandens arbejdsopgaver. Også godt at dagtilbuddene har fået bedre kendskab til personalet i KC. Der er enighed om, at det er den rigtige sammensætning af faglige kompetencer, der er i KC, men da det er en udviklingsproces, er det vanskeligt at sige, om det også er det på sigt. Et dagtilbud har en oplevelse af, at KC er lidt usikre på, hvordan der arbejdes med inklusion i dagtilbuddene det bliver lidt skolet. Dagtilbuddene kommer med eksempler på samarbejde med KC, bl.a. KC-medarbejderes deltagelse i forældremøder, hvorved KC bliver synlige overfor forældre. Også opkvalificering af medarbejdere i form af psykologoplæg/kollegial supervision og endelig deltagelse i pædagogisk dag i institutionen. Man mener dog også, at det ville være godt, hvis tilbuddene var mere synlige i form af f.eks. varekatalog/ servicekatalog. Sluttelig påpeges, at man er midt i en udviklingsproces. Skolegruppen mener, at medarbejderne i KC i større grad tænker en anden faggruppe ind, når der snakkes helhed omkring et barn, og der laves hurtigere aftaler med disse. Nogle udtrykker, at det er en naturlig udvikling, som allerede er startet så småt ved flytning til fælles rådhus. En del mener, at børn og ungesagsbehandleres deltagelse i samarbejdet ville styrke og give et kvalitetsløft, da det ofte 11

151 handler om familien. Andre synes, det fungerer godt med den form for kontakt med sagsbehandlerne, der er i dag. Der gives også udtryk for ønske om, at familiehuset tænkes ind i flerfagligheden, da der er nogle børn, hvor det vil være en fordel med en koordineret indsats. Bl.a. kan man bruge medarbejderne i KC til supervision, kurser m.v. Skolerne har ikke overblik over de muligheder, der er for ydelser fra KC, og det foreslås evt. at udarbejde et katalog. Besvarelser/input fra de 4 fokusgrupper i forhold til det stillede spørgsmål opdeles herunder i forhold til værdien i indsatsen, udfordringer samt forslag til udvikling/nye initiativer: Øget flerfaglighed kvalificerer Kompetencecenterets arbejde fordi: Forskellige øjne på sagen i forbindelse med indstillinger (KT) Det er en kvalitet at have andre faggrupper så tæt på (KC) To eller flere personer på en sag, hvoraf den ene er tovholder, letter samarbejdet omkring barnet og sikrer en tidlig indsats (KT) (KC) Der er fleksibilitet og tilgængelighed i KC, dvs. medarbejderne er lettere og hurtigere at få fat på, hvilket er medvirkende til en tidligere indsats (D) Medarbejderne i KC tænker i større grad en anden faggruppe ind, når der snakkes helhed omkring et barn, og der laves hurtigere aftaler med disse (S) Bedre kendskab til hinanden og hinandens arbejdsopgaver i KC, og dagtilbuddene har fået bedre kendskab til personalet i KC (D). KC s medarbejdere deltager i bl.a. forældremøder, opkvalificering af medarbejdere og i pædagogisk dag (D) Øget flerfaglighed kvalificerer ikke Kompetencecenterets arbejde fordi (et mindretal i KC): Det gør ingen forskel, det er ikke en fordel, og det kan besværliggøre eller forsinke en sag. F.eks. starter medarbejderen et arbejde så kommer der papirer på det - herefter får en anden sagen (KC) Der stilles spørgsmålstegn ved, om konstruktionen er den rigtige (KC) Udfordringer: Huske at bruge hinanden (KT) Forældre og personale i decentrale institutioner tror, at alle i KC ved, hvad der foregår (KT) Nogle gange undrer institutionerne sig over, hvorfor netop den/de faggrupper er sat på en sag (KT). Der er brug for at tydeliggøre arbejdsgange (KC) Det skønnes at kunne skabe større forståelse i Kompetencecenteret, når flere af centerets medlemmer har været med i teamet (KT) Manglende journalfællesskab (KT) Enkelte synes, at overgangsfasen har været svær (KC) Det ville kvalificere og styrke, hvis sagsbehandlere i Børn og Unge samt familiesagsbehandlere var med i KC (se på hele familien) (KC+S). Dagtilbud mener, at der p.t. er den rigtige sammensætning af faglige kompetencer i KC. Nogle skoler synes, det fungerer godt med den form for kontakt med børn- og ungesagsbehandlerne, der i dag. 12

152 Man er midt i en udviklingsproces (D) Det handler om kulturændringer det er som ringe i vandet, og det tager tid (KT) Et dagtilbud oplever, at KC er lidt usikre på, hvordan der arbejdes med inklusion i dagtilbuddene det bliver lidt skolet (D) Forslag til udvikling/initiativer Indsats i forhold til forklaring/formidling til KC s medarbejdere, institutioner og forældre (KT), herunder tydeliggøre arbejdsgange, herunder tovholderrollen, f.eks. i form af procedurebeskrivelse (KC) På sigt etablering af journalfællesskab (KT) det vil måske spare tid/ressourcer, og det ville gavne børnene (KC) Vurdere, om andre faggrupper med fordel kunne medvirke i KC og/eller teamet (KC) Være opmærksom på, at man stadig er midt i en udviklingsproces (D) Fokusere på, at KC er tydelige i forhold til børnegruppen, når der arbejdes med inklusion (D) Gøre KC s tilbud mere synlige, f.eks. i form af varekatalog/ servicekatalog (D+ S) I hvilken grad oplever I en forandring fra før KC s start til nu omkring tværfagligheden i indsatsen omkring barnet/den unge? Hovedparten af Kompetenceteamets medlemmer oplever i høj grad forandring til den positive side. Der er kommet flere grupper til - og man bliver klogere af hinanden og får større tryghed, hvilket øger kvaliteten af indsatsen og kommer barnet til gode. Det er godt at få sagen snakket igennem, inden den bliver visiteret. Man skal være obs på at give oplysninger videre til kollega, som også arbejder med sagen og vurdere, om der skal fokuseres mere i forhold til orientering af de eksterne. Andre mener ikke, at forskellen er så stor internt, da der også tidligere blev samarbejdet mellem grupperne. Nogle medarbejdere i KC er inde på, at det ude eksternt er det samme at tværfagligheden formentlig også var stor tidligere, og at det er personafhængigt. Der gives udtryk for, at det kan være svært for de eksterne at se, hvor tværfagligheden er, bl.a. snitfladen til socialrådgiverne. Orientere brugerne om, at det kan være muligt at få flere fagligheder ind over. Kompetencecenteret oplever i høj grad forandring bl.a. større tilgængelighed til PPR. Tværfagligheden er højnet ved, at man lettere kan være to på fra start. Der suppleres med, at man også tidligere har haft tradition for at inddrage hinanden især i PPR - men det er lettere nu bare ved et telefonopkald. Det opleves også, at man eksternt tænker mere tværfagligt, og er mere åbne. Der gives udtryk for, at forældrene ofte bliver forvirrede over, hvem der kommer. Dagtilbudene mener ikke, at indsatsen omkring det enkelte barn er så forskellig fra før. Men man er mere samlet nu står sammen og har samme mål for barnet. Det giver tryghed, også for forældrene, at der sker noget, mens børnene er små (tidlig indsats). Psykologen er på forkant med tiden. Det føles mere, som om man er mere ligeværdige som samarbejdspartnere. Dette kan bl.a. skyldes tilknytning til den samme fagperson fra KC, hvilket skaber større kendskab til hinandens fagligheder, styrker samarbejdet og bidrager meget til inklusion. Et dagtilbud ønsker at få KC s medarbejdere tættere på fysisk evt. nogle dage om ugen i institutionen. Et andet dagtilbud er uenig i det synspunkt og mener, at det er bedre med en god base. Der er blevet mere tilgængelighed for 13

153 forældrene. Der gives udtryk for, at der i kommunen ikke er samme syn på barnet. Der er forskellige anskuelser fra område til område omkring måden man gør det på, selv om det er det samme KC, og under den samme paraply. Skolerne oplever ikke forskellen som markant. Men der kommer måske andre faggrupper på banen. En skole giver udtryk for, at skolen er blevet bedre til at se de forskellige nye muligheder, og hvor der er mere hjælp at hente. KC skal drage erfaringer med de decentrale institutioner og give viden videre - fortælle de gode historier (cases). Besvarelser/input fra de 4 fokusgrupper i forhold til det stillede spørgsmål opdeles herunder i forhold til værdien i indsatsen, udfordringer samt forslag til udvikling/nye initiativer: Større forandring fra før KC s start til nu omkring tværfagligheden i indsatsen omkring barnet/den unge fordi: Der er kommet flere grupper til - man bliver klogere af hinanden og får større tryghed, hvilket øger kvaliteten af indsatsen og kommer barnet til gode (KT) Det er godt at få sagen snakket igennem, inden den bliver delt ud (KT) Større tilgængelighed til PPR (KC) Man kan lettere være to på fra start højner tværfagligheden (KC) Lettere at inddrage hinanden nu - bare ved et telefonopkald (KC) Eksternt tænker man også mere tværfagligt, og er mere åbne (KC) Man er mere samlet nu står sammen og har samme mål for barnet (D) Det giver tryghed, også for forældrene, at der sker noget, mens børnene er små (tidlig indsats) (D) Man er mere ligeværdige som samarbejdspartnere. Kan bl.a. skyldes tilknytning til den samme fagperson fra KC, hvilket skaber større kendskab til hinandens fagligheder, styrker samarbejdet og bidrager meget til inklusion (D) Der er blevet mere tilgængelighed for forældrene (D) Der kommer måske andre faggrupper på banen (S) Skolen er blevet bedre til at se de forskellige nye muligheder, og hvor der er mere hjælp at hente (S) Mindre forandring fra før KC s start til nu omkring tværfagligheden i indsatsen omkring barnet/den unge fordi: Forskellen er ikke så stor internt, da der også tidligere blev samarbejdet mellem grupperne (KT) Tidligere har man også haft tradition for at inddrage hinanden især i PPR (KC) Eksternt er det det samme tværfagligheden var formentlig også stor tidligere - det er personafhængigt (KT) Forskellen opleves ikke som markant (S) Indsatsen omkring det enkelte barn er ikke så forskellig fra før (D) Der er i kommunen ikke samme syn på barnet. Der er forskellige anskuelser fra område til område omkring måden man gør det på, selv om det er det samme KC, og under den samme paraply (D) 14

154 Udfordringer: Være obs på at give oplysninger videre til kollega, som også arbejder med sagen og vurdere, om der skal fokuseres mere i forhold til orientering af de eksterne (KT) Det kan være svært for de eksterne at se, hvor tværfagligheden er, bl.a. snitfladen til socialrådgiverne (KT) Forældrene bliver ofte forvirrede over, hvem der kommer (KC) Forslag til udvikling/initiativer Orientere brugerne om, at det kan være muligt at få flere fagligheder ind over (KT) Et dagtilbud ønsker at få KC s medarbejdere tættere på fysisk evt. nogle dage om ugen i institutionen. Et andet dagtilbud mener, at det er bedre med en god base (D) KC skal drage erfaringer med de decentrale institutioner og give viden videre - fortælle de gode historier (cases) (S) I hvilken grad bidrager Kompetencecenterets arbejde til inklusion decentralt? Kompetenceteamet mener, at KC i højgrad bidrager til inklusion decentralt, og at KC s medarbejdere får mange facetter på, hvad inklusion er (bl.a. via erfaringer/samarbejde med kolleger), og hvordan det skabes. KC er gode til at tænke på miljø for alle derude i stedet for kun for det enkelte barn. Medarbejderne tager ikke barnet ud af sammenhænge, men inddrager dem i fællesskabet. Det er også vigtigt at tænke på egen rolle at være brobygger. KC s bidrag til inklusion kan optimeres ved, at alle tænker åbent og kan spørge hinanden. Der er en formidlingsopgave i forhold til de voksne for at hjælpe med at sætte fokus på de gode tiltag. Teamet foreslår, at der udarbejdes en inklusionsstrategi, hvoraf fremgår værdisætninger og tankegang. Kompetencecenteret mener også, at KC bidrager meget til inklusion, hvilket de også har gjort tidligere. Viden om andre faggrupper, og at man bedre kan trække andre faggrupper ind, bidrager til inklusion. Det, at der arbejdes mere tværfagligt og mere smidigt, gør det endnu bedre. Også, at der i KC tænkes forebyggende og tidlig indsats er medvirkende til inklusion. En medarbejder mener ikke, at organiseringen i KC har gjort en forskel. Tværfaglige team og tidlig indsats har også bidraget til inklusion. Det er vigtigt for inklusion, at KC s medarbejdere anerkender, at de hver især har kompetencer. Arbejdet omkring inklusion er lettet, fordi det er kommet på dagsordenen debat om begrebet kvalificerer. En af opgaverne for KC s medarbejdere er at hjælpe med at sætte realistiske mål og skabe ro omkring nytænkning ude decentralt. Institutionerne er blevet gode til at samle en gruppe børn, hvorefter de henvender sig til KC, som kommer og kikker på gruppen. Fælles sprog/udgangspunkt omkring inklusion kan øge KC s front udad til med hver faglighed. En medarbejder gør opmærksom på, at ressourcerne lægger begrænsning på plads til nye tiltag. Det foreslås, at KC s medarbejdere kunne deltage i personalemøder i de decentrale institutioner og hjælpe dem i processen, hvilket ville optimere personalet og give lettelser på sigt. Nogle dagtilbud synes, at KC s medarbejdere hjælper meget til inklusion, når de er i institutionen - andre giver udtryk for, at der stadig kigges for meget på individet i stedet for fællesskabet, men at 15

155 ændring er godt på vej. Et dagtilbud gør opmærksom på, at videnskabsteori koblet på det praktiske hjælper medarbejderne i forhold til inklusion medarbejderne fra KC har deltaget i pædagogisk dag omkring dette. Dette er medvirkende til, at medarbejderne selv kommer på ideer til, hvordan det kan gøres. Småbørnskonsulenternes undervisning i dagplejen har også været en succes. Der udtrykkes ønske om mere inspiration fra KC s side f.eks. opsamling af erfaringer med, hvad man gør andre steder - evt. vidensbank (blok på pc). De studerende lærer meget af hinanden. Nogle dagtilbud giver udtryk for, at der ikke er det store behov for organiserede dialogmøder mere, men at det kan lande ude i områderne, hvor der er brug for det. Det kan nytænkes evt. ved at institutionerne i stedet inviterer KC ind til egne dialogmøder fremover. Skoler gør opmærksom på, at medarbejderne i KC i høj grad bidrager til inklusion f.eks. hjælp til forebyggende foranstaltninger, kurser, supervision og til inklusionsvejlederen at det er én udefra, gør en forskel. Skolerne gør også opmærksom på, at inklusion først lige er startet, og KC kommer til at fylde mere i fremtiden angående inklusion bl.a. med hjælp til værktøjer til personale ude. Også i forhold til større behov for uddannelse af personale/supervision vil KC få en rolle. Der bliver givet udtryk for, at der er for få, der har fået et uddannelsesforløb i forhold til inklusion der mangler for de resterende evt. et grundforløb for alle. En skole mener, at KC lige så godt kunne have løftet opgaven i forhold til aktionslæring. En skole gør opmærksom på, at lærere har svært ved at se, hvad kick off arrangement vedr. aktionslæring skulle bruges til. Skolerne har brug for fortsat at have et netværk f.eks. vedr. AKT hvor de kan spare med hinanden. I forhold til vejledernes rolle, skal der skabes rum til arbejdet måske KC kunne hjælpe ledelsen med dette. Skolerne ønsker også KC s bidrag i forhold til forældrene i forbindelse med inklusion få et andet sprog omkring tingene. Skolerne vil gerne have børneterapeuterne mere med på banen f.eks. har der ikke været tid til motorisk grundkursus for pædagoger og lærere, hvorfor man må købe det andet sted. Herudover ønsker en skole at videreudvikle kompetencer i forhold til talenter, hvilket der mangler viden om i organisationen. Skolerne mener, der mangler en grundholdning til, hvad inklusion er. Der ligger en angst for (også blandt forældre), at inklusion betyder, at skolerne skal rumme alle børn. Hvis der ikke er mulighed for at inkludere i det pågældende miljø, skal der være muligheder et andet sted der burde være specialpladser efter behov. Besvarelser/input fra de 4 fokusgrupper i forhold til det stillede spørgsmål opdeles herunder i forhold til værdien i indsatsen, udfordringer samt forslag til udvikling/nye initiativer: Eksempler på, at KC s arbejde bidrager til inklusion decentralt: KC s medarbejdere får mange facetter på, hvad inklusion er, og hvordan det skabes (KT) KC er gode til at tænke på miljø for alle derude i stedet for kun for det enkelte barn (KT) Medarbejderne tager ikke barnet ud af sammenhænge, men inddrager dem i fællesskabet (KT) KC bidrager meget til inklusion, hvilket de også har gjort tidligere (KC) Viden om andre faggrupper, og at man bedre kan trække andre faggrupper ind, bidrager til inklusion (KC) Der arbejdes mere tværfagligt og mere smidigt det gør det endnu bedre (KC) KC tænker forebyggende og tidlig indsats, hvilket er medvirkende til inklusion (KC) 16

156 Tværfaglige team og tidlig indsats har også bidraget til inklusion (KC) Arbejdet omkring inklusion er lettet, fordi det er kommet på dagsordenen debat om begrebet kvalificerer (KC) KC s medarbejdere hjælper med at sætte realistiske mål og skabe ro omkring nytænkning ude decentralt (KC) Institutionerne er blevet gode til at samle en gruppe børn, hvorefter de henvender sig til KC, som kommer og kikker på gruppen (KC) Videnskabsteori koblet på det praktiske hjælper medarbejderne i forhold til inklusion medarbejderne fra KC har deltaget i pædagogisk dag omkring dette. Dette er medvirkende til, at medarbejderne selv kommer på ideer til, hvordan det kan gøres (D) Småbørnskonsulenterne undervisning i dagplejen har også været en succes (D) De studerende lærer meget af hinanden (D) KC s medarbejdere hjælper meget til inklusion, når de er i institutionen (D) Medarbejderne i KC bidrager i høj grad til inklusion f.eks. hjælp til forebyggende foranstaltninger, kurser, supervision og til inklusionsvejlederen (S) KC kunne lige så godt kunne have løftet opgaven i forhold til aktionslæring (S) KC kommer til at fylde mere i fremtiden angående inklusion bl.a. med hjælp til værktøjer til personale ude (S) Eksempler på, at KC s arbejde i mindre grad bidrager til inklusion decentralt: Organiseringen i KC har ikke gjort en forskel (enkelt synspunkt) (KC) Der kigges stadig for meget på individet i stedet for fællesskabet, men ændring er godt på vej (D) Udfordringer: Det er vigtigt også at tænke på egen rolle at være brobygger (KT) Der er en formidlingsopgave i forhold til de voksne for at hjælpe med at sætte fokus på de gode tiltag (KT) Det er vigtigt for inklusion, at KC s medarbejdere anerkender, at de hver især har kompetencer (KC) Ressourcerne lægger begrænsning på plads til nye tiltag (KC) Der er for få, der har fået et uddannelsesforløb i forhold til inklusion der mangler for de resterende (S) Lærere har svært ved at se, hvad kick off arrangement vedr. aktionslæring skulle bruges til (S) Skolerne har brug for fortsat at have et netværk f.eks. vedr. AKT hvor de kan spare med hinanden (S) Videreudvikling af kompetencer i forhold til talenter - der mangler viden i organisationen (S) Der mangler en grundholdning til, hvad inklusion er (S) Der ligger en angst for (også blandt forældre), at inklusion betyder, at skolerne skal rumme alle børn (S) Forslag til udvikling/initiativer 17

157 KC s bidrag til inklusion kan optimeres ved at alle tænker åbent og kan spørge hinanden (KT) Udarbejdelse af en inklusionsstrategi, hvoraf fremgår værdisætninger og tankegang (KT) Fælles sprog/udgangspunkt omkring inklusion kan øge KC s front udad til med hver faglighed (KC) KC s medarbejdere kan deltage i personalemøder i de decentrale institutioner og hjælpe dem i processen, hvilket vil optimere personalet og give lettelser på sigt (KC) Der ønskes mere inspiration fra KC s side f.eks. opsamling af erfaringer med, hvad man gør andre steder - evt. vidensbank (blok på pc) (D) Der er ikke det store behov for organiserede dialogmøder mere, men det kan lande ude i områderne, hvor der er brug for det. Det kan nytænkes evt. ved at institutionerne i stedet inviterer KC ind til egne dialogmøder fremover (D) Større behov for uddannelse af personale/supervision her vil KC få en rolle (S) Mere uddannelse evt. grundforløb for alle (S) I forhold til vejledernes rolle, skal der skabes rum til arbejdet måske KC kunne hjælpe ledelsen med dette (S) KC - bidrage i forhold til forældrene i forbindelse med inklusion skabe et andet sprog omkring tingene (S) Børneterapeuterne skal gerne mere med på banen f.eks. har der ikke været tid til motorisk grundkursus for pædagoger og lærere, hvorfor man må købe det andet sted (S) Hvis der ikke er mulighed for at inkludere i det pågældende miljø, skal der være muligheder et andet sted der burde være specialpladser efter behov (S) Hvordan påvirker Kompetencecenteret læringen hos medarbejdere i decentrale institutioner? Kompetenceteamet mener, at KC påvirker læringen - bl.a. ved at koble viden og teori på de enkelte sager, kan man få medarbejderne til at resonere sig frem til løsninger ved at give dem flere handlemuligheder. Læringen kan optimeres ved dialog, respons på problematikker. Teamet tror, at de påvirker mere og mere i flere læringssammenhænge. Man kunne evt. anvende skype/video til møder, hvor lærere etc. deltager. Det vil måske tage længere tid i teamet, men det er en prioritering. Det ville gøre det lettere at være tovholder på institutionen, og der ville ske en klarhed over, hvad vi gør samtidig med forankring og medejerskab. Der nævnes også forslag om teamets deltagelse i et forum i stil med åben rådgivning (for personalet). Det ville være godt med et årligt Tingmøde, hvor alle er aktive, og der er inspiration udefra. Kompetencecenteret oplever gensidig læring hvilket giver gensidig inspiration. KC bidrager til læring i forbindelse med nye ting f.eks. test, læreplaner, inklusion. Nogle ledere er blevet gode til at inddrage KC i forhold til inklusion det afspejler sig ned i institutionen, og det forplanter sig. Institutionerne vil gerne lære noget nyt, og det ville være godt, hvis KC kunne finde tid til at køre nogle længere forløb. Dagtilbudene oplyser, at KC gør meget ved hverdagsdialog, når de er ude, og kommer med konkrete forslag både til medarbejdere og forældre, hvilket rykker meget. KC udfordrer også på spørgsmål om, hvornår der er inklusion/eksklusion. Psykolog har bidraget i dagtilbud i forhold til aktionslæring det har været godt; det har sat mange refleksioner i gang, også i personalegruppen og i forhold til 18

158 forældre. KC underviser også. Tingmødet giver fælles forståelse, og det var en super dag, som er med til at skabe fælles forståelse og læring. Skolerne udtrykker, at de konsultative drøftelser er rigtig gode til at påvirke holdning, kultur m.m., og at de breder sig i lærerteamet. Skole har anvendt psykolog som observatør i klasserne bl.a. i forhold til samspil. Det flytter grænserne i teamet og i forhold til elever, lærere m.v. Det starter med vanskeligheder hos barnet og ender ofte i en vejledning i samarbejdet mellem medarbejder og elev. Psykologen er god til at se samspillet, det kommer bare ikke så meget videre (ændring af praksis). Det mangler at blive bredt ud i organisationen. Besvarelser/input fra de 4 fokusgrupper i forhold til det stillede spørgsmål opdeles herunder i forhold til værdien i indsatsen, udfordringer samt forslag til udvikling/nye initiativer: Eksempler på, at KC s påvirker læringen hos medarbejdere i decentrale institutioner: Kobler viden og teori på de enkelte sager, hvorved man kan få medarbejderne til at resonere sig frem til løsninger (KT) Giver medarbejderne flere handlemuligheder (KT) Teamet påvirker mere og mere i flere læringssammenhænge (KT) Oplever gensidig læring hvilket giver gensidig inspiration (KC) KC bidrager til læring i forbindelse med nye ting f.eks. test, læreplaner, inklusion (KC) Nogle ledere er blevet gode til at inddrage KC i forhold til inklusion det afspejler sig ned i institutionen, og det forplanter sig (KC) KC gør meget ved hverdagsdialog, når de er ude og kommer med konkrete forslag både til medarbejdere og forældre, hvilket rykker meget (D) KC udfordrer på spørgsmål om, hvornår der er inklusion/eksklusion (D) Psykolog har bidraget i dagtilbud i forhold til aktionslæring - det har sat mange refleksioner i gang, også i personalegruppen og i forhold til forældre (D) KC underviser også (D) Tingmødet giver fælles forståelse, og det var en super dag, som er med til at skabe fælles forståelse og læring (D) De konsultative drøftelser er rigtig gode til at påvirke holdning, kultur m.m., og de breder sig i lærerteamet (S) Psykolog har fungeret som observatør i klasserne bl.a. i forhold til samspil. Det flytter grænserne i teamet og i forhold til elever, lærere m.v. (S) Det starter med vanskeligheder hos barnet og ender ofte i en vejledning i samarbejdet mellem medarbejder og elev (S) Udfordringer: Psykologen er god til at se samspillet, det kommer bare ikke så meget videre (ændring af praksis) (S) Forslag til udvikling/initiativer 19

159 Læringen kan optimeres ved dialog, respons på problematikker (KT) Man kunne evt. anvende skype/video til møder, hvor lærere etc. deltager. Det ville gøre det lettere at være tovholder på institutionen, og der ville ske en klarhed over, hvad vi gør samtidig med forankring og medejerskab (KT) Teamets deltagelse i et forum i stil med åben rådgivning (for personalet) (KT) Godt med et årligt Tingmøde, hvor alle er aktive, og der er inspiration udefra (KT) Institutionerne vil gerne lære noget nyt, og det ville være godt, hvis KC kunne finde tid til at køre nogle længere forløb (KC) Ændring af praksis i organisationen i forbindelse med læring (S) Hvordan påvirker Kompetencecenteret resten af organisationen i forhold til læring (administration herunder ledelse, politikere, forældre/børn/unge)? Kompetenceteamet mener, at KC påvirker i forhold til forældre, børn og unge, men kan ikke se fra teamets vinkel, at KC har påvirket så meget i forhold til resten af organisationen. Man kunne lave udstillinger på biblioteket, hvilket måske kunne påvirke læringsniveau (det er forekommet tidligere). Dialog med politikere m.v. vedr. børnesyn ville også være godt. En del af medarbejderne i Kompetencecenteret tænker, at det samarbejde, der er via KC, gør KC synlige og på den måde må det give noget respons/refleksioner gensidigt i organisationen. Andre mener, at KC kun påvirker børn, unge og forældre. Dagtilbudene mener, at cirkler er i gang, man påvirker hinanden, men det er en stor proces at få alle med. Det er som en snebold, der ruller og bliver større der sker en læring skellene nedbrydes mellem ledene (dagpleje, dagtilbud, skoler, ungdomsliv m.v.) KC kan være mellemledet. Erfaringer kan bruges rundt omkring. Dagtilbudene føler, der sker en anerkendelse i organisationen. Skolerne udtrykker, at videndeling især sker i egen stald. Intentionerne om læring i resten af organisationen er der, men det sker ikke så tit. Foreslår at afholde temadage. Besvarelser/input fra de 4 fokusgrupper i forhold til det stillede spørgsmål opdeles herunder i forhold til værdien i indsatsen, udfordringer samt forslag til udvikling/nye initiativer: Eksempler på, at KC påvirker læringen i resten af organisationen: KC påvirker i forhold til forældre, børn og unge (KT) Det samarbejde, der er via KC, gør KC synlige og på den måde må det give noget respons/refleksioner gensidigt i organisationen (KC) Det er som en snebold, der ruller og bliver større der sker en læring skellene nedbrydes mellem ledene (dagpleje, dagtilbud, skoler, ungdomsliv m.v.) KC kan være mellemledet. Erfaringer kan bruges rundt omkring (D) Dagtilbudene føler, at der sker en anerkendelse i organisationen (D) Eksempler på, at KC i mindre grad påvirker læringen i resten af organisationen 20

160 KC har ikke påvirket så meget i forhold til resten af organisationen (KT) KC påvirker kun børn, unge og forældre (KC) Videndeling sker især i egen stald. Intentionerne om læring i resten af organisationen er der, men det sker ikke så tit (S) Udfordringer: Cirkler er i gang, man påvirker hinanden, men det er en stor proces at få alle med (D) Forslag til udvikling/initiativer Man kunne lave udstillinger på biblioteket, hvilket måske kunne påvirke læringsniveau (KT) Dialog med politikere m.v. vedr. børnesyn ville også være godt (KT) Forslag om afholdelse af temadage (S) I hvilken grad oplever dagtilbud og skoler som samarbejdspartnere tilgængelighed og smidighed i de konsultative funktioner? Dagtilbudene oplever mere KC som en samarbejdspartner nu. Tidligere blev man mere præsenteret for en løsning nu er det samarbejde. Der arbejdes ud fra samme platform. Der er respekt omkring, og det har rykket fokus. Der opleves desuden smidighed. Dog er der eksempel på, at KC og dagtilbudene nogle gange ser noget forskelligt i forskellige kontekst dette begrundes i, at der er udfordringer i at få KC s medarbejdere ud præcist, når der er brug for det, f.eks. først eller sidst på dagen. Det ville være godt, hvis man også kunne trække dem ind der. En enkelt gang har et dagtilbud oplevet, at KC har lavet aftale med barn og forældre om noget, der skal ske i fremtiden, uden at dagtilbudet var informeret, hvilket var et problem. Skolerne oplever også tilgængelighed og smidighed, bl.a. i form af besøg hver 14-dag eller en gang månedlig af psykolog, hvor der gives råd, vejledning osv. Men også generelt er det let at komme i kontakt med KC s medarbejdere både i forhold til vejledning, forebyggende, supervision m.m. Der nævnes også psykologs medvirken i aktionslæringsprojekt. En skole kommer med et eksempel på, at der i forbindelse med to forløb efter hinanden kom to forskellige ressourcepædagoger, hvor det ville være dejligt, hvis den samme person kunne køre videre. Der blevet givet udtryk for ønske om et akutberedskab, som kunne kontaktes, hvis det hele ramler så man undgår ventetid. Der opleves nogle gange lidt for lang ventetid. Besvarelser/input fra de 2 fokusgrupper i forhold til det stillede spørgsmål opdeles herunder i forhold til værdien i indsatsen, udfordringer samt forslag til udvikling/nye initiativer: Eksempler på, at dagtilbud og skoler som samarbejdspartnere oplever tilgængelighed og smidighed i de konsultative funktioner: KC opleves mere som en samarbejdspartner nu. Tidligere blev man mere præsenteret for en løsning nu er det samarbejde. Der arbejdes ud fra samme platform. Der er respekt omkring, og det har rykket fokus. Der opleves desuden smidighed (D) 21

161 Tilgængelighed og smidighed, bl.a. i form af besøg hver 14-dag eller en gang månedlig af psykolog, hvor der gives råd, vejledning osv. Men også generelt er det let at komme i kontakt med KC s medarbejdere både i forhold til vejledning, forebyggende, supervision m.m. (S) Psykologs medvirken i aktionslæringsprojekt (S) Udfordringer Eksempel på, at KC og dagtilbudene nogle gange ser noget forskelligt i forskellige kontekst dette begrundes i, at der er udfordringer i at få KC s medarbejdere ud præcist, når der er brug for det, f.eks. først eller sidst på dagen (D) En enkelt gang har et dagtilbud oplevet, at KC har lavet aftale med barn og forældre om noget, der skal ske i fremtiden, uden at dagtilbudet var informeret, hvilket var et problem (D) I forbindelse med to forløb efter hinanden kom to forskellige ressourcepædagoger ud (S) Der opleves nogle gange for lang ventetid (S) Forslag til udvikling/initiativer Det ville være godt, hvis man altid kunne trække KC s medarbejdere ind præcist, når der er brug for det (D) Det ville være dejligt, hvis den samme ressourcepædagog kunne tage to på hinanden følgende forløb (S) Ønske om et akutberedskab, som kunne kontaktes, hvis det hele ramler så man undgår ventetid (S) I hvilken grad tror Kompetenceteamet og Kompetencecenteret, at dagtilbud og skoler oplever tilgængelighed og smidighed i de konsultative funktioner? Dele af Kompetenceteamet har opfattelsen af, at det er godt for brugerne, at der er en tovholder. Nogle er dog stadig lidt forvirrede, men det opleves, at man synes, at forklaringen er god. Mere formidling ville hjælpe, f.eks i form af pjecer eller større synlighed på nettet. En af medarbejderne i teamet mener, at nogle samarbejdspartnerne giver udtryk for en oplevelse af mindre smidighed, bl.a. længere behandlingstid end tidligere. Nogle af de decentrale institutioner synes, at skemaerne er besværlige andre synes, det er nemt at gå til. Man skal være obs på i KC ikke at være for mange faggrupper ind over det er godt at skære igennem. Det kvalificerer sig selv ved at man er flere i KC det er godt, men også svært, når alle har et bud på tingene. De eksterne bliver også klogere ved, at fagpersoner i KC kan formidle det, der er snakket om i teamet det bliver opfattet forskelligt derude. Forslag om at lave et oplæg på et møde med eksterne partnere vedr. formidling i forhold til indstillingsskema. Dele af Kompetencecenteret har opfattelsen af, at de decentrale institutioner synes, at KC s medarbejdere er forholdsvis nemme at komme i kontakt med. En anden opfattelse er, at de eksterne opfatter det som mindre tilgængeligt, bl.a. fordi man ikke længere kan rette en indstilling til en bestemt fagperson. En tredje tilkendegivelse er, at nogle i en overgangsperiode vist nok har ment, det har været mere bøvlet. Til gengæld opleves det også, at de synes, det er dejligt, at der kun er én indstilling til det hele, og at de oftere ser KC s medarbejdere to og to, hvilket giver større smidighed. Nogle medarbejdere i KC mener, det går hurtigt, andre at der går for meget tid. En opfattelse er også, 22

162 at parterne tænker, at KC s medarbejdere har travlt, men er smidige og tilgængelige alligevel. Man kunne optimere ved at ansætte mere personale opgaverne er ikke blevet mindre, selv om børnetallet er faldet. En medarbejder mener, at Kompetenceteamet bureaukratiserer sagerne og foreslår, at tværfagligheden kommer ned på et andet niveau via selvstyrende teams, der var sammensat tværfagligt (sammensætning af personer, som var tilknyttet en bestemt skole) således at visitation ikke sker via Kompetenceteamet, men via teamet på en skole. En anden medarbejder peger på mange fordele i Kompetenceteamet. Besvarelser/input fra de 2 fokusgrupper i forhold til det stillede spørgsmål opdeles herunder i forhold til værdien i indsatsen, udfordringer samt forslag til udvikling/nye initiativer: Eksempler på, at teamet og centeret tror, at dagtilbud og skoler oplever tilgængelighed og smidighed i de konsultative funktioner: Det er godt for brugerne, at der er en tovholder. Det opleves, at man synes, at forklaringen er god (KT) Nogle i de decentrale institutioner synes, at skemaerne er nemme at gå til (KT) Det kvalificerer sig selv ved at man er flere i KC det er godt, men også svært, når alle har et bud på tingene (KT) De eksterne bliver også klogere ved, at fagpersoner i KC kan formidle det, der er snakket om i teamet det bliver opfattet forskelligt derude (det er samtidig en udfordring) (KT) Opfattelse af, at de decentrale institutioner synes, at KC s medarbejdere er forholdsvis nemme at komme i kontakt med (KC) Det opleves også, at de decentrale institutioner synes, det er dejligt, at der kun er én indstilling til det hele, og at de oftere ser KC s medarbejdere to og to, hvilket giver større smidighed. (KC) En opfattelse er også, at parterne tænker, at KC s medarbejdere har travlt, men er smidige og tilgængelige alligevel (KC) Der er mange fordele i Kompetenceteamet (KC) Eksempler på, at teamet og centeret tror, at dagtilbud og skoler oplever mindre grad af tilgængelighed og smidighed i de konsultative funktioner: Mindre smidighed, bl.a. længere behandlingstid end tidligere (KT) Nogle af de decentrale institutioner synes, at skemaerne er besværlige (KT) Nogle har i en overgangsperiode vist nok ment, det har været mere bøvlet (KC) Udfordringer: Man skal være obs på i KC ikke at være for mange faggrupper ind over det er godt at skære igennem (KT) Nogle er stadig lidt forvirrede (i forhold til tovholderfunktionen) (KT) Opgaverne er ikke blevet mindre, selv om børnetallet er faldet (KC) Kompetenceteamet bureaukratiserer sagerne (KC) Enkelte i KC oplever, at de eksterne opfatter det som mindre tilgængeligt, bl.a. fordi man ikke længere kan rette en indstilling til en bestemt fagperson (KC) 23

163 Forslag til udvikling/initiativer: Mere formidling ville hjælpe, f.eks i form af pjecer eller større synlighed på nettet (KT) Forslag om at lave et oplæg på et møde med eksterne partnere vedr. formidling i forhold til indstillingsskema (KT) Man kunne optimere ved at ansætte mere personale (KC) Det foreslås, at tværfagligheden kommer ned på et andet niveau via selvstyrende teams, der var sammensat tværfagligt (sammensætning af personer, som var tilknyttet en bestemt skole) således at visitation ikke sker via Kompetenceteamet, men via teamet på en skole. I hvilken grad oplever Kompetenceteamet og Kompetencecenteret, at sammensætning af flerfaglige kompetencer i Kompetenceteamet optimerer arbejdet i forhold til at yde den tidligste, mest effektive og hensigtsmæssige indsats for barn, familie og medarbejdere? Teamet oplever, at der i komplekse sager bliver kastet meget lys på, således at man bliver opmærksom på flere vinkler det er godt, at der er flere på. Også generelt er det godt at få andre faggruppers øjne på, således at det ikke bliver snævert. Når Børn og Unge er med, er teamet rigtig godt repræsenteret. Der hvor familiehuset har en behandlende del, ville det også være godt at have dem repræsenteret. Det er godt med muligheden for at invitere faggrupper ind det kan gøre det mere målrettet og højne fagligheden. Man er blevet mere skarpe på at sætte den rigtige indsats i gang fra start. Tidlig og flerfaglig indsats kan forebygge vanskeligheder. Der tænkes ikke kun tidligt aldersmæssigt, men når problemer viser sig. Teamet har fundet et godt leje i løbet af året, og teamets medlemmer er blevet gode til at vide, hvem der kan hvad og få sat rigtigt ind. Det kan være svært at referere til faglige kompetencer i sit eget bagland (læses Kompetencecenteret), hvilket skyldes at man ikke altid er med i de faglige drøftelser. Det kan der være obs på i fremtiden. Medarbejdere i centeret mener, at henvisninger i højere grad nu passer til de medarbejdere, der får dem. Man er i nogen grad blevet mere skarpe på at starte det rigtige sted. En anden holdning er, at det er svært at mærke forskel fra tidligere og mærker ikke det med det flerfaglige, da vedkommende har fået sager, hvor det var forkert, hvilket har forsinket processen. Hurtigere samarbejde på tværs skyldes, at medarbejderne har ret til at henvende sig direkte til hinanden. En medarbejder udtrykker, at det i høj grad har optimeret samarbejdet kommunikationen med kolleger er meget hurtigere, og det går ofte rigtig hurtigt i den måde, der bliver samarbejdet på. En medarbejder, der har siddet med i teamet et par gange mener, det er relevant, og at der er en fantastisk dialog. Småbørnskonsulenterne vil gerne bruges mere. Der er forskel på i faggrupperne i KC, hvor meget de sager, der har været på i teamet, bliver drøftet i gruppen, herunder de drøftelser, der har været omkring sagen i teamet. Der er en opgave i at formidle videre fra teamet. Det kunne hjælpe, at KC s medarbejdere sad i teamet på skift. I forhold til at optimere indsatsen, giver historien og tolkninger omkring barnet et nemmere arbejde også i forhold til familien. Besvarelser/input fra de 2 fokusgrupper i forhold til det stillede spørgsmål opdeles herunder i forhold til værdien i indsatsen, udfordringer samt forslag til udvikling/nye initiativer: 24

164 Kompetenceteamet og Kompetencecenteret mener, at sammensætning af flerfaglige kompetencer i Kompetenceteamet optimerer arbejdet i forhold til at yde den tidligste, mest effektive og hensigtsmæssige indsats for barn, familie og medarbejdere Der bliver i komplekse sager kastet meget lys på, således at man bliver opmærksom på flere vinkler det er godt, at der er flere på (KT) Generelt er det godt at få andre faggruppers øjne på, således at det ikke bliver snævert (KT) Det er godt med muligheden for at invitere faggrupper ind det kan gøre det mere målrettet og højne fagligheden (KT) Man er blevet mere skarpe på at sætte den rigtige indsats i gang fra start. Tidlig og flerfaglig indsats kan forebygge vanskeligheder. Der tænkes ikke kun tidligt aldersmæssigt, men når problemer viser sig (KT) Teamet har fundet et godt leje i løbet af året, og teamets medlemmer er blevet gode til at vide, hvem der kan hvad og få sat rigtigt ind (KT) Henvisninger passer i højere grad nu til de medarbejdere, der får dem. Man er i nogen grad blevet mere skarpe på at starte det rigtige sted (KC) Det har i høj grad optimeret samarbejdet kommunikationen med kolleger er meget hurtigere, og det går ofte rigtig hurtigt i den måde, der bliver samarbejdet på (KC) En medarbejder, der har siddet med i teamet et par gange mener, det er relevant, og at der er en fantastisk dialog (KC) Kompetenceteamet og Kompetencecenteret mener i mindre grad, at sammensætning af flerfaglige kompetencer i Kompetenceteamet optimerer arbejdet i forhold til at yde den tidligste, mest effektive og hensigtsmæssige indsats for barn, familie og medarbejdere Det er svært at mærke forskel fra tidligere og medarbejderen mærker ikke det med det flerfaglige, da vedkommende har fået sager, hvor det var forkert, hvilket har forsinket processen. Hurtigere samarbejde på tværs skyldes, at medarbejderne har ret til at henvende sig direkte til hinanden. (KC) Udfordringer Det kan være svært at referere til faglige kompetencer i sit eget bagland (læses Kompetencecenteret), hvilket skyldes, at man ikke altid er med i de faglige drøftelser (KT) Der er forskel på i faggrupperne i KC, hvor meget de sager, der har været på i teamet, bliver drøftet i gruppen, herunder de drøftelser, der har været omkring sagen i teamet. Der er en opgave i at formidle videre fra teamet (KC) Forslag til udvikling/initiativer: Når Børn og Unge er med, at teamet rigtig godt repræsenteret (KT) Der hvor familiehuset har en behandlende del, ville det også være godt at have dem repræsenteret i teamet (KT) Der bør være obs på at referere til faglige kompetencer i eget bagland i fremtiden (KT) Småbørnskonsulenterne vil gerne bruges mere (KC) Det kunne hjælpe, at KC s medarbejdere sad i teamet på skift (KC) 25

165 I forhold til at optimere indsatsen, giver historien og tolkninger omkring barnet et nemmere arbejde også i forhold til familien (KC) I hvilken grad er indstillingsskema 6 og procedurer i forhold til indstillinger og visitationer medvirkende til en inkluderende indsats? Dagtilbudene mener, at beskrivelsen af barnet er nødvendigt have fokus på barnet, som man gerne vil have ændret kontekts på. Det er godt, at man skal lave et helt billede af barnet. Pædagogerne synes, det er lidt svært, at de ikke kan skrive, hvad de søger. Forældrene får oplysninger om, at det er KC, der bestemmer, hvilken fagperson der bliver involveret. Sprogbruget i skemaet er ikke så inkluderende der henvises til begreberne. Kan man evt. vedlægge videoklip eller praksisfortælling (i samråd med familie)? Måske mere fokus på det, der sker omkring barnet evt. udvide skemaet. Et synspunkt er, at skemaet i nogle sammenhænge er ekskluderende i stedet for inkluderende. Nogle forældre synes, det er omstændeligt at udfylde så meget der kan f.eks. mangle oplysninger fra mor, som pædagogen synes er vigtigt, at KC går ind i. Skemaet er bedre end det gamle, men måske lidt omfattende. Det ville være interessant at høre perspektiver på de forskellige indstillinger det ændrer også pædagogens perspektiv. Proceduren er fin der er hurtigere sagsbehandling på end tidligere. Det virker godt, at KC kontakter forældrene først. Skolerne udtrykker bl.a. ønske om, at KC skriver cpr.nr. på brevet på det barn, det drejer sig om. Der gøres opmærksom på, at den første og den tredje beskrivelse i indstillingsskemaet er den samme kunne være fælles. Opfordrer til, at der tænkes over sproget f.eks. kunne vanskeligheder ændres til udfordringer. Godt, at det er det positive, der kommer først i skemaet. Der står et sted Hvad gør I? det er et bredt spørgsmål. Kunne i stedet være Hvilke indsatser gør I i forvejen?. Det er godt med kun ét skema. I forhold til processen blev drøftet påføring af underskrifter, når skemaet skal sendes elektronisk. Skemaet skal scannes og sendes elektronisk til KC. Man må ikke sende udfyldt skema elektronisk til forældrenes almindelige mail eller E-boks. De skal være tilknyttet digital post (forvaltningen vil tjekke med digitaliseringsafdelingen). Besvarelser/input fra de 2 fokusgrupper i forhold til det stillede spørgsmål opdeles herunder i forhold til værdien i indsatsen, udfordringer samt forslag til udvikling/nye initiativer: Dagtilbud og skoler mener, at indstillingsskema og procedurer i forhold til indstillinger i høj grad er medvirkende til en inkluderende indsats fordi: Beskrivelsen af barnet er nødvendig have fokus på barnet, som man gerne vil have ændret kontekts på (D) Godt, at man skal lave et helt billede af barnet (D) Forældrene får oplysninger om, at det er KC, der bestemmer, hvilken fagperson der bliver involveret (D) 6 Indstillingsskema til Kompetenceteamet Børn og Familie er vedlagt som bilag 7. 26

166 Proceduren er fin der er hurtigere sagsbehandling på end tidligere (D) Det virker godt, at KC kontakter forældrene først (D) Kan man evt. vedlægge videoklip eller praksisfortælling (i samråd med familie)? (D) Godt, at det er det positive, der kommer først i skemaet (S) Det er godt med kun ét skema (S) Dagtilbud og skoler mener, at indstillingsskema og procedurer i forhold til indstillinger i mindre grad er medvirkende til en inkluderende indsats fordi: Sprogbruget i skemaet er ikke så inkluderende der henvises til begreberne (D) Et synspunkt er, at skemaet i nogle sammenhænge er ekskluderende i stedet for inkluderende (D) Skemaet er bedre end det gamle, men måske lidt omfattende (D) Udfordringer: Pædagogerne synes, det er lidt svært, at de ikke kan skrive, hvad de søger (D) Nogle forældre synes, det er omstændeligt at udfylde så meget der kan f.eks. mangle oplysninger fra mor, som pædagogen synes er vigtigt, at KC går ind i (D) I forhold til processen blev drøftet påføring af underskrifter, når skemaet skal sendes elektronisk. Det skal scannes og sendes elektronisk til KC. Man må ikke sende udfyldt skema elektronisk til forældrenes almindelige mail eller E-boks. De skal være tilknyttet digital post (forvaltningen vil tjekke med digitaliseringsafdelingen (S) Forslag til udvikling/initiativer: Måske mere fokus på det, der sker omkring barnet evt. udvide skemaet (D) Det ville være interessant at høre perspektiver på de forskellige indstillinger det ændrer også pædagogens perspektiv (D) Ønske om, at KC skriver cpr.nr. på brevet (efter at barnet er visiteret), hvilket barn, det drejer sig om (S) Der gøres opmærksom på, at den første og den tredje beskrivelse i indstillingsskemaet er den samme kunne være fælles (S) Opfordrer til, at der tænkes over sproget f.eks. kunne vanskeligheder ændres til udfordringer (S) Der står et sted Hvad gør I? det er et bredt spørgsmål. Kunne i stedet være Hvilke indsatser gør I i forvejen? (S) Delkonklusion: I forbindelse med analyse af de 4 fokusgruppeinterviews er der fremkommet mange oplevelser/udsagn fra grupperne, som relaterer til de stillede spørgsmål. Der er samtidig peget på udfordringer i forhold til samarbejdet og inklusionsindsatsen og stillet forslag til initiativer til dels at imødegå, de udfordringer, der gøres opmærksom på, dels til nye initiativer, der kan skabe udvikling i 27

167 indsatsen. Undersøgelsen har vist, at der generelt er sammenstemmende opfattelser i forhold til samarbejdet, både det der fungerer, og de udfordringer der er. Nedenfor vil arbejdsgruppen komme med et overordnet tværgående sammendrag af, hvad der især lægges vægt på i fokusgrupperne. Dagtilbud og skoler oplever, at ændring i samarbejdsform giver en positiv oplevelse af ligeværdighed. Man oplever smidighed og tilgængelighed. Både internt og eksternt opleves generelt en tidligere og hurtigere indsats, hvilket bl.a. skyldes flere fagpersoner på en sag fra start tovholderfunktion. KC giver udtryk for, at institutionerne er blevet gode til at samle en gruppe børn, inden de henvender sig til KC. Der opleves større videndeling både internt og eksternt. Der er overvejende enighed om, at KC med fordel kunne udvides med sagsbehandlere fra Børn og Unge samt familiehus. Teamets medarbejdere føler et større kendskab til hinanden og tænker hinanden ind i sagsforløb, hvilket højner tværfagligheden. Der er en forskel på teamets og centerets oplevelse af det tværfaglige samarbejde det er på vej, og det kan optimeres ved, at flere medarbejdere i centeret får mulighed for at deltage i teamet (rotationsordning). Der udtrykkes et behov for, at de faglige drøftelser fra teamet til den handlende medarbejder i centeret optimeres, således at den videre sagsbehandling og samarbejde med decentrale institutioner forbedres, herunder også orientering til forældre. Enkelte medarbejdere i KC foreslår, at visitation kan ske via selvstyrende teams på en skole i stedet for i teamet. Læring i organisationen sker ved, at KC bl.a. deltager i aktionslæringsforløb, pædagogisk dag og forældremøder samt kommer ud til konsultative drøftelser, hvilket medfører kultur- og holdningstransformation. Institutionerne pointerer, at der er brug for fagpersoner udefra (KC s personale) til at give anden viden og andre perspektiver på de udfordringer, de står i ude i de decentrale inklusioner. Samtidig gør skolerne opmærksom på, at der fortsat er brug for et netværk f.eks. vedr. AKT hvor de kan spare med hinanden. Skolerne understreger, at der er behov for mere uddannelse i forhold til inklusion evt. i form af grundforløb for alle, og at der bør skabes rum til vejledernes arbejde. Dagtilbud og skoler foreslår at KC s personale øger personalets kompetencer via uddannelse og undervisning. Der efterspørges overblik over kompetencer og indsatser evt. i form af et katalog. Der er enighed om, at tingmødet har været med til at give en fælles forståelse, og der foreslås et årligt tilbagevendende tingmøde. Dagtilbud mener, der er behov for en anden organisering på et andet niveau der henvises til, at de organiserede dialogmøder bør afløses af f.eks. ad hoc deltagelse i de decentrale institutioner, når der er behov. Fra enkelte er der et ønske om tættere fysisk samarbejde med KC evt. ugentlige dage i decentrale institutioner. Nogle skoler efterlyser et akutberedskab i særlige situationer (udsagn og eventuelt behov skal belyses nærmere). 28

168 I forhold til indstillingsskemaet gøres opmærksom på, at der bl.a. mangler indstillingsmulighed for grupper og teams. Der opfordres til, at der tænkes over sproget i skemaet. Processerne er der tilfredshed med. Det opleves i dagtilbud, at KC er lidt usikre på, hvordan der arbejdes med inklusion i dagtilbuddene det bliver lidt skolet. Der er forskellige anskuelser fra område til område omkring synet på barnet, selv om alle er under samme paraply (under KC), og der udtrykkes et behov for en fælles strategi vedr. inklusion og en fælles forståelsesramme for inklusionsbegrebet. Skolerne mener, at der derude (også blandt forældre) ligger en angst for, at inklusion betyder, at skolerne skal rumme alle børn. 2.2 Fokuspunkter fra Tingmøde den i Aarup Fritidscenter På Tingmøde den 8. oktober 2013 deltog skole- og dagtilbudsledere, afdelingsledere eller koordinatorer, PD-inklusionshold 1, medarbejdere i Kompetencecenteret, ledere i Børn og Familie, pædagogiske konsulenter samt chefgruppen Børn og Undervisning. Mødet var tilrettelagt således: Oplæg fra ekstern konsulent Refleksionsrunder med følgende emner: Fokus på de lokale diskurser, Hvad har vi af forventning og håb til ydelserne og samarbejdet med Kompetencecenteret i Børn og Familie og Hvad er vigtige udfordringer, indsatser og visioner i inklusionstænkningen i Assens? De to første refleksionsrunder blev afviklet opdelt i faggrupper, den sidste runde i blandede grupper. Herunder opsumeres kort centrale emner og behov, der kom til udtryk ved Tingmødet: Diskurs behov for definition af fælles inklusionsbegreb og et fælles sprog omkring inklusion Forældre formidling til og inddragelse af forældre Kompetenceudvikling sikre, at PD-ernes kompetencer bruges lokalt og fokus på fortsat uddannelse Kompetencecenter ydelseskatalog, socialrådgiver, tværfaglighed, sparing Synlighed og tilgængelighed i institutioner og skoler Mulighed for akuthjælp Faste kontaktpersoner i KC for de enkelte institutioner KC kan give sparring til ledelse Uddannelse af frontpersonale, ikke kun PD erne Hjælp til at se på og reflektere over egenpraksis Ægte medejerskab hos frontpersonalet Tid 2.3 Opsamling fra fællesmøde i Kompetencecenter den

169 På fællesmødet i Kompetencecenteret den 29. november blev de behov, der kom til udtryk på Tingmødet, evalueret, og der blev givet følgende bud på, hvordan løsninger kan tænkes ind i strukturen, både centralt og decentralt: Synlighed vigtigt at finde en balance mellem at være tilgængelig evt. ude på skolen/institutionen og at være ekstern konsulent Holdningsarbejde at vi også ser på børnene med inklusionsøjne, når vi ser på et henvist barn og tilgangen til løsningerne Forskel på at se et barn med vanskeligheder og se et barn i vanskeligheder Ydelseskatalog viden om mulighederne i KC helt ude hos den yderste medarbejder Det starter hos os selv, idet vi skal være klogere på hinandens kompetencer Udvidelse af Kompetencecenter til at omfatte familiehusene Ydelseskatalog som en grundig beskrivelse af kompetencer og ydelser, men det må ikke blive et bestillingskatalog eller en pakkeløsning Oprette kursusafdeling i kompetencecenteret i samarbejde med skole/dagtilbud, som kan udbyde de kurser, der løbende er behov for, både ved interne og eksterne undervisere Dialogmøder udvides med sundhedsplejerskerne Arrangementer for forældre v/personale fra Kompetencecenteret På mødet blev desuden drøftet, hvordan KC kan udvikle indstillingsskemaer, der understøtter fællesskaber og inklusionsskema. Herunder fremgår bud på udvikling: Mere fokus på narrative og visuelle beskrivelser af de fællesskaber, barnet indgår i Mere plads til at beskrive tidligere eller nuværende indsatser og fagpersoner Skal fremgå mere tydeligt, hvilken klasse barnet går i Nogle ønsker mere, andre ønsker mindre omfangsrigt skema Særskilt skema til at indstille grupper/fællesskaber og generelle problematikker Ingen skema, men indstilling via tværfagligt team Mere fokus på kost og søvn i indstillingsskemaet 3 Samlet konklusion I forbindelse med indførelse af incitamentsstyring i Assens Kommune og beslutning om inklusion i dagtilbud og skoler blev der primo 2013 etableret et kompetencecenter i Børn og Familie (fra 1. april 2014 hørende under Familie, Unge og Uddannelse). Samtidig er der oprettet et kompetenceteam - organisatorisk placeret i Kompetencecenteret. Det blev i forbindelse med opstarten vedtaget, at Kompetencecenterets organisering og struktur løbende vil blive vurderet og evalueret i.f.t. udvikling af processen og rammerne for incitamentsstyring og inklusion. Ledelsen i Kompetencecenteret besluttede at foretage en evaluering af Kompetencecenteret i perioden 1. november marts Inden undersøgelsen blev sat i gang, blev der fastsat følgende formål med evalueringen: 30

170 Evalueringen skal dokumentere, om opstart af Kompetencecenteret har haft den tiltænkte virkning i forhold til tværfagligt at bidrage til og optimere inklusionsindsatsen. Evalueringen skal endvidere kvalificere, udvikle og nytænke praksis. Formålet med evalueringen tager udgangspunkt i Kompetencecenterets og Kompetenceteamets formål. Ved hjælp af de metoder og teknikker, der er valgt til evalueringen, har det været muligt at få belyst/klarlagt undersøgelsens formål. Der er en rød tråd gennem undersøgelsen, idet programteori, antagelser, CMO er og spørgsmål hænger sammen. Dette er med til at sikre kvaliteten i evalueringsprocessen og dermed også evalueringsproduktet. Vi vil herunder komme med en samlet konklusion i forhold til undersøgelsens formål og overordnede programteori, som er Det flerfaglige perspektiv og den tværfaglige indsats i Kompetencecenterets arbejde er medvirkende til at fremme inklusionen i Assens Kommune Konklusionen tager udgangspunkt i de indsamlede data, dvs. fokusgruppeinterviews, Tingmøde og fællesmøde i Kompetencecenteret med hovedvægten lagt på de 4 fokusgruppeinterviews. Samarbejde, faglighed, indsatser og Kompetencecenterets sammensætning I fokusgrupperne oplever dagtilbud og skoler, at ændring i samarbejdsform giver en positiv oplevelse af ligeværdighed. Man oplever smidighed og tilgængelighed. Både internt og eksternt opleves generelt en tidligere og hurtigere indsats, hvilket bl.a. skyldes flere fagpersoner på en sag fra start tovholderfunktion. KC giver udtryk for, at institutionerne er blevet gode til at samle en gruppe børn, inden de henvender sig til KC. Der opleves større videndeling både internt og eksternt. Der er overvejende enighed om, at KC med fordel kunne udvides med sagsbehandlere fra Børn og Unge samt familiehus. På Tingmødet fremkom et ønske om socialrådgiver i KC, og på fællesmødet i Kompetencecenteret blev forslag om udvidelse af Kompetencecenteret til at omfatte familiehusene bragt på bane. Betydningen af øget flerfaglighed i Kompetenceteamet og Kompetencecenteret, herunder visitationer I forbindelse med fokusgruppeinterviews blev der givet udtryk for, at teamets medarbejdere føler et større kendskab til hinanden og tænker hinanden ind i sagsforløb, hvilket højner tværfagligheden. Der er en forskel på teamets og centerets oplevelse af det tværfaglige samarbejde det er på vej, og det kan optimeres ved, at flere medarbejdere i centeret får mulighed for at deltage i teamet (rotationsordning). Der udtrykkes et behov for, at de faglige drøftelser fra teamet til den handlende medarbejder i centeret optimeres, således at den videre sagsbehandling og samarbejde med decentrale institutioner forbedres, herunder også orientering til forældre. Enkelte medarbejdere i KC foreslår, at visitation kan ske via selvstyrende teams på en skole i stedet for i teamet. På Tingmødet blev peget på vigtigheden i formidling til og inddragelse af forældre. Læring, herunder uddannelse, oversigt over kompetencer samt netværksdannelse 31

171 Fokusgrupperne mener, at læring i organisationen sker ved, at KC bl.a. deltager i aktionslæringsforløb, pædagogisk dag og forældremøder samt kommer ud til konsultative drøftelser, hvilket medfører kultur- og holdningstransformation. Institutionerne pointerer, at der er brug for fagpersoner udefra (KC s personale) til at give anden viden og andre perspektiver på de udfordringer, de står i ude i de decentrale institutioner. Samtidig gør skolerne opmærksom på, at der fortsat er brug for et netværk f.eks. vedr. AKT hvor de kan spare med hinanden. Skolerne understreger, at der er behov for mere uddannelse i forhold til inklusion evt. i form af grundforløb for alle, og at der bør skabes rum til vejledernes arbejde. Dagtilbud og skoler foreslår at KC s personale øger personalets kompetencer via uddannelse og undervisning. Der efterspørges overblik over kompetencer og indsatser evt. i form af et katalog. Der er enighed om, at tingmødet har været med til at give en fælles forståelse, og der foreslås et årligt tilbagevendende tingmøde. På Tingmødet blev påpeget, at det skal sikres, at PD-ernes kompetencer bruges lokalt, og at der er fokus på fortsat uddannelse også til frontpersonale. Der blev givet udtryk for, at Kompetencecenteret kan give sparring til ledelse, og deltagerne ønskede hjælp til at se på og reflektere over egen praksis. Der fremkom ønske om katalog over Kompetencecenterets ydelser. På fællesmødet i Kompetencecenteret blev der stillet forslag om oprettelse af kursusafdeling i Kompetencecenteret i samarbejde med Skole og Dagtilbud og ide til et ydelseskatalog, som dog ikke må blive et bestillingskatalog eller en pakkeløsning. Der blev også gjort opmærksom på arrangementer for forældre v/personale fra Kompetencecenteret. Organisering, herunder dialogmøder og akutberedskab Af fokusgruppeinterviews fremgår det, at dagtilbud mener, der er behov for en anden organisering på et andet niveau der henvises til, at de organiserede dialogmøder bør afløses af f.eks. ad hoc deltagelse i de decentrale institutioner, når der er behov. Fra enkelte er der et ønske om tættere fysisk samarbejde med KC evt. ugentlige dage i decentrale institutioner. Nogle skoler efterlyser et akutberedskab i særlige situationer (udsagn og eventuelt behov skal belyses nærmere). Af Tingmødet fremgår ønske om, at Kompetencecenterets medarbejdere er synlige og tilgængelige i institutioner og skoler, og at der er mulighed for akuthjælp. På fællesmødet i Kompetencecenteret blev der i forhold til synlighed givet udtryk for, at det er vigtigt at finde en balance mellem at være tilgængelig evt. ude på skolen/institutionen og at være ekstern konsulent. Her foreslås desuden, at dialogmøderne udvides med sundhedsplejerskerne. Indstillingsskema og procedurer i forhold til indstillinger I fokusgruppeinterviews gør dagtilbud og skoler opmærksom på, at der bl.a. mangler indstillingsmulighed for grupper og teams. Der opfordres desuden til, at der tænkes over sproget i skemaet. Processerne er der tilfredshed med. På fællesmødet i Kompetencecenteret kom medarbejderne med bud på udvikling af indstillingsskemaet, bl.a. mere fokus på narrative og visuelle beskrivelser af de fællesskaber, barnet indgår i. Samtidig ønskes også mere plads til at beskrive tidligere eller nuværende indsatser og fagpersoner, og et særskilt skema til at indstille grupper/fællesskaber og generelle problematikker. Herudover blev gjort opmærksom på behov for oplysning om barnets klassetrin samt mere fokus på 32

172 kost og søvn i skemaet. Endelig var der forslag om at indstille via tværfagligt team i stedet for i skema. Inklusionsstrategi Af fokusgruppeinterviews fremgår det, at det i dagtilbud opleves, at KC er lidt usikre på, hvordan der arbejdes med inklusion i dagtilbuddene det bliver lidt skolet. Der er forskellige anskuelser fra område til område omkring synet på barnet, selv om alle er under samme paraply (under KC), og der udtrykkes et behov for en fælles strategi vedr. inklusion og en fælles forståelsesramme for inklusionsbegrebet. Skolerne mener, at der derude (også blandt forældre) ligger en angst for, at inklusion betyder, at skolerne skal rumme alle børn. Også på Tingmødet blev givet udtryk for en diskurs og et behov for definition af fælles inklusionsbegreb og et fælles sprog omkring inklusion. På fællesmødet i Kompetencecenteret blev opmærksomheden rettet mod holdningsarbejde, hvor medarbejderne ser på børnene med inklusionsøjne, når de ser på et henvist barn og tilgangen til løsningerne. Evalueringen af Kompetencecenteret har vist, at der generelt er sammenstemmende opfattelser i fokusgrupperne i forhold til samarbejdet, både det der fungerer, og de udfordringer der er. Der er ligeledes sammenfald i nogle af de emner, der er drøftet i fokusgruppeinterviews, på Tingmødet og på fællesmødet i Kompetencecenteret, og der er givet udtryk for enslydende oplevelser, behov og ideer i forskellige sammenhænge, bl.a. Udvidelse af Kompetencecenteret med sagsbehandlere fra Børn og Unge samt familiehus Fokus på fortsat uddannelse Katalog omfattende ydelser i Kompetencecenteret Kompetencecenterets medarbejdere skal være synlige og tilgængelige i institutioner og skoler forskellige opfattelser af, hvordan det gribes an Akutberedskab i særlige situationer (udsagn og eventuelt behov skal belyses nærmere). Udvikling af inklusionsskema til bl.a. indstillingsmuligheder for grupper og teams og fokus på narrative og visuelle beskrivelser af de fællesskaber, barnet indgår i Fælles inklusionsstrategi, herunder fælles sprog Med henvisning til tilkendegivelser om oplevelser, udfordringer og forslag til udvikling og initiativer mener arbejdsgruppen at kunne udlede, at den opstillede programteori holder d.v.s. at Det flerfaglige perspektiv og den tværfaglige indsats i Kompetencecenterets arbejde er medvirkende til at fremme inklusionen i Assens Kommune at evalueringens formål er tilgodeset, d.v.s. at Evalueringen dokumenterer, at opstart af Kompetencecenteret har haft den tiltænkte virkning i forhold til tværfagligt at bidrage til og optimere inklusionsindsatsen. Evalueringen skal endvidere kvalificere, udvikle og nytænke praksis. Den samlede konklusion giver anledning til en perspektivering og input til handleplan for justering af indsatsen. 33

173 4 Perspektivering, herunder input til handleplan for justeringer af indsatsen Ledelsen i Kompetencecenteret kan, på baggrund af den gennemførte undersøgelse, udlede, at den øgede tværfaglige indsats styrker gennemførelse af inklusion i Assens Kommune. Undersøgelsen viser desuden bred enighed i Kompetencecenteret, dagtilbud og skoler om, at det tværfaglige samarbejde øger kvaliteten i sagsbehandlingen og ligeværdigheden mellem de relevante aktører omkring barn/den unge og familien. I forhold til fælles journaler tillader lovgivning ikke for nuværende mulighed for dette, men i praksis løses det ved det samtykke, forældrene giver omkring udveksling af oplysninger faggrupper imellem. Med udgangspunkt i undersøgelsen, herunder input vedr. udfordringer, muligheder og forslag til nye initiativer, peger ledelsen på følgende fremtidige indsatsområder, som kan medvirke til at kvalificere, udvikle og nytænke praksis Udarbejdelse af kompetencekatalog: Undersøgelsen har vist et behov for synliggørelse af de flerfaglige kompetencer, som centeret råder over. Der er allerede igangsat en proces, hvor Kompetencecenterets værdigrundlag, inklusionssyn og faglige kompetencer beskrives. Kataloget forventes færdigt til årsskiftet. Udvidelse af Kompetenceteamet Undersøgelsen viser et behov for videndeling med sagsbehandlere for børn- og ungeområdet. Det er besluttet og igangsat, at fagkonsulenten fra Børn og Familie deltager på Kompetenceteamets møder fremadrettet. Der sættes herudover fokus på, at der ad hoc kan indkaldes samarbejdspartnere fra familiehuse, Ungeenheden m.v. Rotation i Kompetenceteamet Undersøgelsen viser endvidere, at medarbejderrotation i Kompetenceteamet forventes at kunne medvirke til øget videndeling og flerfaglige perspektiver blandt centerets medarbejdere. Rotationsproceduren igangsættes efteråret Overlevering af oplysninger fra team til center samt oplysning om tovholder De medarbejdere, der ikke er en del af Kompetenceteamet, har givet udtryk for et behov for mere detaljeret overlevering af sager fra teamets visitation til udførende medarbejdere. Herudover ønsker centerets samarbejdspartnere hurtigst muligt oplysning om tovholder på de enkelte sager. Begge tiltag er nu indarbejdet i visitationsproceduren. Kompetenceudvikling Der gives udtryk for, at centerets medarbejdere med fordel kan varetage undervisning og kompetenceudvikling i større omfang på både skole- og dagtilbudsområdet. Specifikt efterspørges kompetenceudvikling i forbindelse med inklusion og relationsarbejde. Medarbejderne i Kompetencecenteret stiller forslag om oprettelse af en kursusafdeling i centeret, hvorfra der kan 34

174 udbydes uddannelse og kompetenceudvikling internt i organisationen. Der vurderes på muligheder for centerets medvirken til kompetenceudvikling i organisationen. Tingmøde fælles temadag I undersøgelsen refereres til det afholdte tingmøde i oktober 2013 bl.a. at mødet har været med til at skabe ligeværdighedsfølelse og nedbryde grænser. Der gives udtryk for ønske om en årligt tilbagevendende temadag for centerets medarbejdere og samarbejdspartnere. Der arbejdes henimod en ny temadag i efteråret Indstillingsskema til Kompetenceteamet Undersøgelsen viser et behov for revidering af skemaet. Inklusionsarbejdet fordrer et skema, som gør det muligt at indstille grupper, temaer og teams. Der er igangsat udvikling af nyt indstillingsskema, hvor der er taget højde for de nye behov. Sikring af netværk Det fremgår af undersøgelsen og på Tingmødet, at de decentrale uddannede ressourcepersoner har behov for netværk og videndeling. De efterspørger Kompetencecenterets medvirken til facilitering og fastholdelse af netværk. Ledelsen i Kompetencecenteret gør opmærksom på forslaget overfor chefgruppen for Velfærd, og et forslag kunne være en drøftelse af netværk på tværs af afdelinger under Velfærd med inddragelse af Innovation og Netværk. Organisering Skoler og dagtilbud peger på, at det er vigtigt at bibeholde den centrale organisering af Kompetencecenteret. Det betyder meget, at det er samarbejdspartnere udefra, der forstyrrer og giver nye bud på praksis omkring inklusion. Der blev stillet forslag om mere struktureret tilgængelighed ved fagpersoners tilstedeværelse på skoler og i dagtilbud, f.eks. 1 dag om ugen. Tilgængelighed og smidighed er nøgleord i Kompetencecenterets praksis, og evalueringen viser, at de tidligere afholdte dialogmøder bortfalder og ikke giver samme mening, fordi kontakten nemmere etableres. Ønsket om en specifik struktur kan dog være svær, ressourcemæssigt at imødekomme, men organiseringen af Kompetencecenterets opgaver vil løbende være i fokus, og dialogen med skoler og dagtilbud fortsætter med henblik på at udvikle de mest optimale løsninger for samarbejdet. Undersøgelse blandt forældre, børn og unge Forældre/børn/unge indgår ikke i evalueringen. Der pågår i anden sammenhæng en effektmåling blandt børn og medarbejdere i dagtilbud og skoler i forhold til inklusionsindsats og incitamentsstyring. Inklusionsstrategi Internt og eksternt udtrykkes ønske om et yderligere fortsat og udvidet arbejde og videreudvikling henimod en fælles strategi vedr. inklusion og en fælles forståelsesramme for inklusionsbegrebet. 35

175 Fremtidige evalueringer Ledelsen i Kompetencecenteret anbefaler, at der også fremover evalueres i forhold til de tværfaglige indsatser. Det anbefales, at næste tilsvarende evaluering udføres i Præsentation og godkendelse af evalueringsrapport Evalueringsrapporten præsenteres for chefgruppen i Velfærd, til godkendelse. Efterfølgende fremsendes rapporten til Børne- og Uddannelsesudvalget til orientering. Ledelsen i Kompetencecenteret anbefaler, at ledelsen i dagtilbud og skoler ligeledes præsenteres for rapporten på et fælles ledermøde. Rapporten fremsendes desuden til alle deltagere i de gennemførte fokusgruppeinterviews til orientering. 36

176 Bilag: 7.1. ansøgning om vuggestuepladser - Ansøgning om opnormering af vuggestuepladser.docx Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

177 Børnehusene i Assens by Assens d Ansøgning om opnormering fra 25 til 30 vuggestuepladser i Krummeluren Naturbørnehave og vuggestue. Vuggestuen i Krummeluren er normeret til 25 børn, og der har fra vuggestuens start i 2009 været fuldt belagt i årsgennemsnittet. Desværre er ansøgere ofte blevet afvist, idet vi ikke har kunnet leve op til efterspørgslen på pladserne. Da vi i 2009 startede vuggestuen op, beskrev vi bl.a. for Esben Krægpøth flg. Vi betragter en o-6 års institution som en enhed, hvor der kvalitativt er fokus på: 1. at overgangen fra et dagtilbud til et andet gøres enkelt og trygt for barn og forældre, idet hus, andre børn og medarbejdere er genkendelige 2. at det muliggøres, at det pædagogiske arbejde kvalitetssikres i forhold alle børns behov i et kontinuerligt forløb 3. at fordelingen af antal børn i forhold til alder gøres fleksibelt og kan på et hvert tidspunkt modsvare det behov, der på et givent tidspunkt vil være Vi ser flere fordele ved at udvide tilbuddet om vuggestuepladser i Krummeluren: Vi iagttager, at forældrene gerne vil have vuggestuepladser, fordi de ser en kvalitativ fordel i, at barnet, og de som forældre, kan forsætte efter vuggestuetiden ned i børnehaven, som er under samme tag og med kendte rammer og ansigter. Der er en fordel for forældrene i, at de kan have deres børn samlet i samme institution, og at der i Krummeluren netop er udvidet åbningstid for børnefamilierne. Det er oplagt, at vi kan sikre såvel institutionens udvikling som kommunens tilbud på de pladser, som efterspørges. Der er en fordel i, at vuggestueafdelingen kan levere børn til børnehaveafdelingen. Forældre har i dag den afgørende mulighed, at hvis de ikke kan finde tilbuddet kommunalt, så kan de vælge et privat tilbud. Vi iagttager, at der er fokus på vuggestuepladser, når der skal tages kvalitativt og fagligt ekstra hånd om børn og forældre. Således er 33 % af børnene i vuggestuen pt. fra 2 sprogede familier, og her oplever vi, at børnene netop får omgivelser, som får deres danske sprog i lige så god udvikling som jævnaldrende danske børn. Derudover har vi flere børn og forældre, som på en eller anden måde har et kommunalt netværk, der skal sikre deres trivsel. Det særlige fokus på Tidlig opsporing og projektet Hel familie komplementeres på udmærket vis, når faglighederne kan tale sammen. Annette Lendal Områdeleder Søren Kappendrup Bestyrelsesformand

178 Bilag: 8.1. Normering i vuggestuen i Brylle - SKMBT_C pdf Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

179

180 Bilag: 9.1. Dagtilbuddenes fælles kommunale Kvalitetsaftale 2014/ Endelig version Udvalg: Børne- og Uddannelsesudvalget Mødedato: 07. oktober Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

181 DAGTILBUDDENES FÆLLES KOMMUNALE KVALITETSAFTALE 2014 / 2015

182 Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale 2014/2015 Indhold Forord...3 Indledning...4 Helhedsvurdering, opfølgning og anbefalinger...5 Helhedsvurdering...5 Opfølgning på anbefalinger for indsatsområder for 2013 og Anbefalinger for 2015 og Faktuelle oplysninger om dagtilbudsområdet...8 Aktuelle udviklingsprojekter på dagtilbudsområdet:...10 Faglige resultater jf. Dagtilbudsloven...16 Pædagogiske læreplaner samt børnemiljøvurdering...16 Betragtninger i forhold til de pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderinger...17 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige...22 Faglige resultater på lokale indsatsområder...26 Status vedrørende sikkerheden på dagtilbudsområdet...26 Udtalelse fra Arbejdsmiljøudvalget- leder og AMR...27 Udtalelser fra lokale MED-udvalg...27 Udtalelser fra Bestyrelser til Børne- og Uddannelsesudvalget Afslutning...28 Litteraturhenvisninger: Side 2

183 Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale 2014/2015 Forord Der er i disse år stor samfundsmæssig opmærksomhed på og interesse for 0-6 års området. Det skyldes især det øgede fokus på samfundsudviklingen i Danmark i forhold til Europa og Verden generelt. Danmark skal for at bevare vores velfærd skabe øget udvikling og vækst. Derfor er det afgørende, at de kommende generationer bliver dygtigere, og dermed er der fokus på børns læring og udvikling også i de tidlige år. Dagtilbudsområdets pejlemærker fra nationalt plan1 er den ministerielle Task force: Fremtidens Dagtilbud, Ny nordisk Skole og Dagtilbud og KL`s: Det gode Børneliv. Det er ambitionen, at dagtilbud i Assens Kommune kan matche disse krav og forventninger. Næsten 97 % af alle 3-5 årige børn går i børnehave i Danmark, antallet af 0-2 årige i dagtilbud er 92 %. I Assens Kommune er 66 % tilknyttet et dagtilbud kommunalt eller privat. Det giver dagtilbuddene en helt særlig og betydningsfuld opgave i forhold til at skabe kvalitative udviklings- og læringsmiljøer for disse børn. Samtidig viser forskningen, at jo mere kvalitet og læring i de tidlige år jo mere livskvalitet giver det børnene på sigt. Der er gode grunde til at gøre sig umage på dette område. I Assens Kommune er der fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring i dagtilbud. Børn i dagtilbud skal deltage i og bidrage til fællesskabet, være i sprogrige miljøer og i udfordrende udviklings- og læringsmiljøer og deres nysgerrighed og kreative evner skal blomstre. Der arbejdes med brobygning, når et barn skifter kontekst, fra hjem til dagpleje/vuggestue, videre til børnehave og skole. Samarbejdet mellem dagtilbud og forældre er afgørende for barnets trivsel og udvikling. Gennem involvering af forældrene styrkes både barnet i sin udvikling, forældrerollen og den pædagogiske faglighed. Dagtilbud af høj kvalitet skabes af veluddannet personale, et fagligt reflekterende arbejdsmiljø og dygtig ledelse (jf. SFI). I Assens Kommune er der samtidig fokus på kompetenceudvikling af pædagogiske medarbejdere netop for at skabe høj pædagogisk kvalitet for børn og forældre og samtidig skabe spændende og udviklende arbejdspladser. Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale gør status på de forgangne år og angiver nye perspektiver og tiltag for de kommende år på dagtilbudsområdet i Assens kommune. Dette er 4. udgave af Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale i Assens Kommune. God læselyst. 1 Se litteraturhenvisninger Side 3

184 Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale 2014/2015 Indledning Dagtilbudsområdet i Assens Kommune gennemførte en omfattende strukturforandring i 2011, hvor der blev etableret områdeledelse og landsbyordninger. Evalueringen af omstruktureringen angiver positive resultater med de nye faglige fællesskaber, stordriftsfordele og øget samarbejde i forhold til brobygningen mellem børnenes verdener. Aktuelt er der fokus på modernisering og nybygning af dagtilbuddenes fysiske rammer og på etablering af vuggestuepladser. Udviklingen af den pædagogiske kvalitet på indholdssiden er ligeledes i fokus gennem udviklingsprojekter, kompetenceudvikling og videndeling. Assens Kommunes dagtilbud er udfordret af faldende børnetal og et stigende antal private dagtilbud. Dette vil uddybes nærmere i nærværende Kvalitetsaftale. Oplysningerne i Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale er indsamlet og sammenskrevet fra de kvalitetsaftaler, som dagtilbuddene hver især har udarbejdet. De enkeltes kvalitetsaftaler drøftes og behandles efterfølgende på et tilsynsmøde i de enkelte dagtilbud med deltagelse af ledelse og medarbejderrepræsentanter, Vicedirektør og pædagogisk administrativ konsulent. Kvalitetsaftalerne kan suppleres med yderligere oplysninger om det enkelte dagtilbud på dagtilbuddenes hjemmesider, hvor man også finder de enkelte dagtilbuds Kvalitetsaftaler. Læs mere på Kvalitetsaftaler og tilsynsmøder sker i en to årig kadence i lige år. I det kommunale regi sker der løbende tilsyn gennem møder, besøg, andet samarbejde eller ved henvendelser fra borgere. Der er 12 private dagtilbud i Assens Kommune pr Den pædagogiske administrative konsulent gennemfører tilsynsmøder i de private dagtilbud i ulige år. Det lovpligtige tilsyn gennemføres således efter samme metode uanset om det er et kommunalt eller et privat dagtilbud, altså med udarbejdelse af Kvalitetsaftale og efterfølgende tilsynsmøde. Der foretages uanmeldte tilsyn, det vil sige ekstra tilsyn ved konkrete problemstillinger i såvel kommunale som private dagtilbud. Kvalitetsaftalen udgør sammen med et tilsynsmøde grundbestanddelen i det kommunale kvalitets- og udviklingstilsyn med dagtilbud i Assens Kommune. Tilsynsmodellen er politisk godkendt i 2008 og gennemført for 4. gang her i Byrådet i Assens Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i såvel kommunale og private dagtilbud i kommunen, herunder dagpleje og specialgrupper. Assens Kommune har besluttet, at tilsynet indeholder to perspektiver: 1. Et kvalitetstilsyn af det pædagogiske arbejde (kontrol) 2. Et udviklingsperspektiv på det pædagogiske arbejde (udvikling) I Assens Kommune betegnes tilsynet et Kvalitets- og udviklingstilsyn jf. målstyrings- og kvalitetsaftalen. Tilsynet skal sikre, at forældre og børn får den service, som Byrådet i Assens Kommune har besluttet, at borgerne skal have, og at de lovgivningsmæssige rammer overholdes. Side 4

185 Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale 2014/2015 Kvalitets- og udviklingstilsynet skal undersøge dagtilbuddets kvalitet i forhold til de tre niveauer: de ministerielle krav de kommunale krav de lokale mål Dette suppleres af et billede af de rammebetingelser, området er underlagt. Intentionen er at etablere kvalitets- og udviklingstilsyn, så det opleves sammenhængende i forhold til de mange og forskelligartede opgaver, det indebærer at drive og udvikle et dagtilbud. Samtidig er det en mulighed for at præsentere og argumentere for de pædagogiske og ledelsesmæssige valg, der er truffet lokalt. Endeligt er det intentionen, at kvalitets- og udviklingstilsynet vil skabe mening for såvel dagtilbud, administration som for det politiske niveau. Der føres jf. lovgivningen tilsyn med: o o o Det pædagogiske indhold og kvalitet Økonomi Hygiejne og sikkerhedsmæssige forhold Økonomidelen er adskilt fra dette tilsyn, da der er fastlagte rammer for løbende tilsyn med decentral økonomi. Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale Metoden til analysen er gennemlæsning af samtlige kvalitetsaftaler og efterfølgende læst på tværs afsnit for afsnit. Disse oplysninger danner grundlag for de beskrivelser af tendenser, informationer og udfordringer, der præsenteres i nærværende Kvalitetsaftale. I rapporten betyder begrebet dagtilbud: dagpleje, vuggestuer og børnehaver. Når begrebet vuggestuer eller børnehaver anvendes dækker det over tilbud såvel i områdeinstitutioner som i landsbyordninger. Denne rapport indeholder oplysninger om kommunale dagtilbud. Helhedsvurdering, opfølgning og anbefalinger Helhedsvurdering Strukturforandringen har bidraget til store forandringer på dagtilbudsområdet i Assens Kommune. Der er nu 7 områdeinstitutioner og 7 landsbyordninger og 1 dagplejeområde. Dagplejen er samlet med en leder, en bestyrelse og et budget. Det har skabt faglig udvikling gennem udvikling af praksis, ensartethed i dagplejen for borgere og ét fagligt fællesskab. Dagplejen er udfordret af etablering af de mange vuggestuepladser og det faldende børnetal. Dagplejen deltager løbende i pædagogiske udviklingsprojekter netop for at øge fagligheden, så børnene får en god start. Områdeinstitutionerne høster stordriftsfordele fagligt og for nogle også økonomisk. Der arbejdes strategisk med videndeling og samarbejde på tværs af børnehuse, og det udvikler fagligheden. Nogle områdeinstitutioner er ret små i antal børn og voksne. Der er gevinsten, at Side 5

186 Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale 2014/2015 man er samlet på en matrikel og dermed kan ressourcerne anvendes optimalt. Derudover har 5 ud af 7 områdeinstitutioner etableret vuggestue. Dagtilbud i landsbyordningerne høster gevinsten gennem fælleskabet med skolen. Børnenes kender skolen, de kommer der jævnligt, kender lærerene og elever, og dermed er der en øget tryghed for børn og forældre ved overgangen til skolen. Børnehaven kan benytte lokaler og andre faciliteter på skolen, hvilket udvider deres aktionsradius og skaber pædagogiske muligheder. Derudover har 4 ud af de 7 landsbyordninger fået etableret vuggestue. Assens Kommunes dagtilbudsområde har løbende faglige udviklingsprojekter i gang. Det betyder, at praksis og vanetænkningen løbende udfordres, Det hilses velkommen fra ledere og medarbejde også selvom det kræver en ekstra indsats. Klangbunden i de aktuelle udviklingstiltag er en bevægelse fra omsorg og pasning til fokus på trivsel og læring, at pædagogen er den mest betydningsfulde for barnet i dagtilbuddet og at sproget er vores forandringsagent. Denne røde tråd er gennemskuelig og meningsfuld for alle og dermed skabes pædagogisk udvikling løbende med henblik på, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. De pædagogiske læreplaner udgør det faglige kompas i et dagtilbud. De udgør rammen og pejlemærkerne for den læring, som børnene tilbydes. Der er metodefrihed på området, og der arbejdes seriøst med at omsætte rammerne til en meningsfuld praksis. Pædagogiske læreplaner er en kompleks størrelse, da der både skal fokuseres på aktiviteten, børnenes læring, læringsmiljøet og demokratiske processer på én gang jf. kommunale erfaringer og evaluering fra Social Forsknings Instituttet. Gennem deltagelse i et nyt ministerielt udviklingsprogram: Fremtidens Dagtilbud, håber vi på at få nye øjne på dette arbejde samt hjælp til at systematisere og strukturere det yderligere. Assens Kommune deltager med udvalgte dagtilbud (læs senere i rapporten). Assens Kommune er som mange andre kommuner i Danmark udfordret af faldende børnetal. Et fald på mere end 100 børn på 0-2 års området over få år har konsekvenser i såvel dagplejen som vuggestuer og på sigt får det ligeledes konsekvenser får både børnehaver og skoler. Det har konkret betydet afskedigelser i dagplejen, som samtidig med faldende børnetal skal konkurrere med vuggestuer både kommunale og private. Det faldende børnetal slår også igennem i børnehaver, hvor vi i Assens Kommune skal konkurrere om børnene med private dagtilbud. Opfølgning på anbefalinger for indsatsområder fra sidste tilsynsforløb. Her følger en kort status på de kommunalt besluttede indsatsområder fra sidste Kvalitetsaftale indsatserne uddybes nærmere senere i rapporten. Side 6 Inklusions og incitamentsstyringsprojektet skal understøttes med kompetenceudvikling, dialog og videndeling i de kommende to år. Der er gennemført to diplomuddannelsesforløb gennem UC Lillebælt for pædagoger og lærere. Der er ca. 50 i alt, der har gennemført forløbet. Derudover blev der gennemført et aktionslærings forløb også for både dagtilbud og skoler i vinteren 2013/2014. Begge kompetenceudviklingsforløb har haft til formål at kompetenceudvikle den pædagogiske praksis i forhold til alle børns trivsel og læring.

187 Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale 2014/2015 Projekt: IT i dagtilbud om digital kommunikation med forældre og IT og medier som pædagogiske redskaber skal udvikles med netværk og videndeling. Samtidig skal IT strategien Didaktisk digitalisering omsættes til praksis. Dagtilbud kommunikerer digitalt med forældre gennem BørneIntra eller SkoleIntra. Projektet er implementeret og modtaget positivt fra såvel forældre som medarbejdet. Implementeringen af Didaktisk Digitalisering er ligeledes i god udvikling. Der er en række digitale medier i dagtilbuddene i dag. Der eksperimenteres og udforskes på hvordan det skaber mening og merværdi i den pædagogiske praksis. Projekt: Børns sprogtilegnelse i dagtilbud skal fortsætte til udgangen af 2013 og evalueres. Projekt: Ud med sutten ind med sproget om børns sprogtilegnelse i dagplejen skal gennemføres frem til sommeren Projektet blev evalueret på ledermøde. Generelt gode tilbagemeldinger og særlig opmærksomhed på den røde tråd i børns sprogtilegnelse på tværs af dagpleje /vuggestuer, børnehaver og skoler. Projektet i dagplejen afsluttes i november Projekt: Opkvalificering af den tidlige indsats skal afsluttes, og redskaberne herfra skal implementeres i hele kommunen. Brobygning / overgange for børn vejledning på området skal gennemarbejdes på ny med de nye tiltag og viden fra projekt: Opkvalificering af den tidlige indsats. En arbejdsgruppe har udarbejdet en strategi for implementering af projektets vigtigste resultater i de områder som ikke deltog under projekt gennemførelsen. Der er udpeget nøglepersoner, der skal understøtte implementeringen i de nye områder. Samtidig er der lagt materiale ud på Aksen og i BørneIntra. Det afsluttes i foråret 2015 med et opsamlingsmøde for nøglepersoner. Projekt: I Assens Kommune lykkes alle børn. Der forligger en midtvejsevaluering med Der er gennemført en midtvejsevaluering i Anbefalinger for 2015 og 2016 Dagtilbud og Skoleområdet er omfattet af de kommunale visioner og strategier som Vilje til vækst, Prof. på Tværs og Innovationsstartegien. På denne baggrund samt nærværende tilsynsforløb i kommunale dagtilbud anbefales følgende indsatsområder: 2 Fremtidens Dagtilbud, udviklingsprogrammet gennemføres som planlagt i de udvalgte dagtilbud. Samtidig arbejdes der med videndeling undervejs, således at de udenforstående dagtilbud engageres i udviklingen med det formål, at hele området kvalitetsudvikles. Didaktisk digitalisering opfølgning på projektet med inspirationsdage, workshops og et særligt fokus på de pædagogiske og didaktiske processer, så der fagligt kan vurderes, når It skaber merværdi i den pædagogiske praksis. Sundhedspolitikken: Sammen om sundheden er et kommunalt indsatsområde, hvor det forventes, at dagtilbudsområdet primært skal indgå i kvalitetsudvikling i forhold til overvægt hos børn og børn, der vokser op i misbrugsfamilier. Se rapport Side 7

188 Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale 2014/2015 Tosprogs indsatsen skal styrkes også i de tidlige år. Tosprogede børn er ikke dygtige nok sprogligt ved skolestart vider undersøgelser på landsplan. Det præger børnenes skolegang, valg af uddannelse og livskvalitet på sigt. Assens Kommune modtager flygtninge familier med børn, som benytter dagtilbud. Især i Assens by er der relativt mange. Der er et tæt samarbejde med såvel Integration som Tosprogscenteret. Faktuelle oplysninger om dagtilbudsområdet Antal indbyggere Antal 0-2årige Antal 3-6 årige Dagtilbudsområdet i Assens Kommune gennemgik som nævnt en omfattende struktur - og organisationsforandring, som trådte i kraft I dag består dagtilbudsområdet i Assens Kommune af ét dagplejeområde, 7 områdeinstitutioner, 7 landsbyordninger. Derudover er der 30 private passere (med 72 børn pr. sep. 2014) og 12 private dagtilbud. Dagplejeområde er pr fusioneret til ét område med én leder, én bestyrelse og ét budget og der er ansat pr ca. 132 dagplejere til 453 børn i Områdeinstitutioner er fusioner af to eller tre mindre dagtilbud på forskellige matrikler til et større med én leder, én forældrebestyrelse og ét budget. I dag er tre af disse samlet på én matrikel enten pga. nybyggede dagtilbud eller faldende børnetal. Landsbyordninger er børnehaver, der er sammenlagt med mindre skoler efter 24 A i Folkeskoleloven. Kort om dagplejen: Antallet af børn i dagplejen er halveret i løbet af de sidste 5 år fra ca. 900 i 2009 til under 500 i 2014 og børnetallet falder fortsat. Det skyldes dels faldende børnetal generelt og dels etablering af ca. 150 kommunale- og private vuggestuepladser. Det har medført næsten en halvering af antallet af dagplejere over få år. Det lykkes området at fastholde fælles fokus på kerneopgaven gennem samarbejde, tillid og gennemsigtighed i processen. Kort om områdeinstitutioner: Der er bygget nye moderne områdeinstitutioner i Haarby og i Tommerup (forventes klar ) og udbygninger i Vissenbjerg og Glamsbjerg. Der er etableret vuggestuer i 5 ud af 7 områdeinstitutioner og der er god søgning til disse pladser. I Børnehuset Himmelrummet i Tommerup St. har det faldende børnetal betydet, at de nu samles i det ene børnehus i efterårshalvåret. Side 8

189 Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale 2014/2015 Kort om landsbyordninger: Der er etableret vuggestuer i 4 ud af 7 landsbyordninger i Søgningen til vuggestuerne er generelt god. Der er enkelte landsbyordninger, der har vanskeligheder med at få pladserne fyldt op. Fordeling af børn i pasningstilbud: Figuren viser fordelingen af børn i forskellige pasningstilbud i Assens Kommune. I 2013 var der 1578 børn i kommunalt regi og 470 i privat regi svarende til henholdsvis 51 % og 15 %. Pr. 30. juni 2014 er tallet 1771 børn i kommunalt regi og 503 i privat regi svarende til henholdsvis 61 % og 22 %. Oversigt over udgifter til dagtilbudstyper: Aktuelle udviklingsprojekter på dagtilbudsområdet Fremtidens Dagtilbud Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud er et stort udviklings-, forsøgs- og forskningsprogram på dagtilbudsområdet til 25 mio. kr. - målrettet 0-2 årige børn og 3-5 årige børn i dagplejen og daginstitutioner. Udviklingsprogrammet udgøres af et konsortium bestående af Rambøll, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og UC Nord. Som en del af programmet indgås et samarbejde med 14 kommuner i en to årig periode, herunder Assens Kommune. Der indgår børn og dermed et af de største forskningsbaserede projekter, der er gennemført. Side 9

190 Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale 2014/2015 Projektet tager afsæt i resultaterne af den Task Force som ministeriet nedsatte tilbage i Her er der udvalgt 4 pejlemærker som udviklingsområder for at skabe øget kvalitet på dagtilbudsområdet: 1) En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion 2) Målrettet forældresamarbejde 3) En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling 4) Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer Udviklingsprogrammet handler om at kvalificere og forandre den pædagogiske praksis. Forandringsteorien er, at en kvalificeret pædagogisk praksis vil føre til udviklingsprogrammets mål om, at alle 0-5 årige børn i daginstitutioner og dagpleje skal trives og lære, så meget de kan. Med kvalificering af praksis forstås f.eks., at det pædagogiske personale bl.a. skal understøttes i at arbejde mere vidensbaseret, ligesom de skal have viden og redskaber, så de kan håndtere de udfordringer, som forskning og undersøgelser peger på, der er til stede i dagtilbuddene. Det pædagogiske personale skal også have bredere viden om de mange forskellige aspekter, som ligger i de seks temaer i de pædagogiske læreplaner. Et væsentligt formål med udviklingsprogrammet er at opnå evidensbaseret og generaliserbar viden om, hvordan det pædagogiske personale bedst muligt klædes på til at understøtte udvikling af børns trivsel og kompetencer. Der tilknyttes derfor følgeforskning til forsøgene. Programmet løber frem til medio Fra Assens Kommune deltager: Side 10 Dagplejen med 5 legestuegrupper Børnehusene Assens By med Fuglereden og vuggestuen i Krummeluren Børnehusene i Aarup med Fuglebakken og Drømmebakken Børnehusene i Vissenbjerg med Bøgedal Børnehuset Himmelrummet Landsbyordningen i Verninge, Fuglekilden Landsbyordningen i Brylle, Agerholm Landsbyordningen Skallebølle, Bøllehuset Fællesinstitutionen Ebberup, Børnehuset

191 Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale 2014/2015 BørneIntra digital kommunikation med forældre med børn i dagtilbud Dagtilbudsområdet har gennemført ét af de 32 digitaliseringsprojekter, som er en del af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Der blev indkøbt BørneIntra som platform for den digitale kommunikation til dagplejen og områdeinstitutioner. Landsbyordningers dagtilbud er koblet på SkoleIntra. BørneIntra er en pendant til SkoleIntra, som mange forældre kender eller vil møde, når deres barn starter skole. Derudover havde vi forventninger om en integration mellem disse to systemer, som på det tidspunkt begge var ejet af Uni-C / Undervisningsministeriet. BørneIntra blev imidlertid solgt fra og drives nu af KMD. Implementeringen har været en delvis succes. Den positive del er, at personale i dagtilbud hurtigt har taget digital kommunikation til sig som et fagligt og betydningsfuldt redskab og ligeså forældrene. BørneIntra rummer også faciliteter i forhold til ledelse, organisering m.m. som ligeledes anvendes i dagtilbuddene. Det betyder konkret, at det er slut med papirer, print og tykke mapper og goddag til digitale løsninger. Udfordringerne er rettet mod den teknikken og netadgangen, dette er dog blevet meget bedre efter opgradering generelt i Assens Kommune. Derudover har der været ualmindelig mange driftsforstyrrelser i systemet fra KMD side. Det giver utryghed i forhold til ansvar og sikkerhed. Derudover er BørneIntra som systemer lukket ift. samarbejdspartnere og det et problem, at 2-sprogede forældre ikke kan anvende BørneIntra, da systemet kun kan kommunikere på dansk. Tilbagemeldinger fra forældre er positive i forhold til digital kommunikation, men der er et ønske ligeledes en mere brugervenlig og moderne platform jf. de lokale Kvalitetsaftaler. Ipads projektet Projektet er et kommunalt velfærdsteknologisk projekt, som gennemføres i 2014 og 2015 i Børnehuset Himmelrummet og indskolingen på Tallerupskolen. Alle børn får udleveret en ipad som anvendes pædagogisk og didaktisk og som brobygning for børnene mellem dagtilbuddet og skolen. Projektet har samtidig til formål, at undersøge hvorvidt vi tidligere kan opspore børn i læsevanskeligheder end tilfældet er i dag og skabe merværdi for børnenes læring og i den pædagogiske praksis. Projektet har efter 1. halvår besluttet at ændre konceptet, således at ipads kun anvendes til læringsformål med lærings apps og ikke spille apps efter børnenes egne Side 11

192 Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale 2014/2015 ønsker. Beslutningen er truffet på baggrund af midtvejsevaluering med fokusgruppeinterview med forældre, som er blevet særligt udfordret på hjemmefronten. Der kommer en midtvejsevaluering efteråret Ud med sutten - ind med sproget I Assens Kommune er der i disse år fokus på børns sprogtilegnelse både i dagplejen, i vuggestuer, i børnehaver og i skolerne. I dagplejen gennemføres et projekt, der hedder: Ud med sutten Ind med sproget. Projektet er et aktionslæringsprojekt med en tæt kobling mellem teori og praksis med det formål, at opkvalificere dagplejernes faglighed, viden og praksis, så børnenes sproglige udviklings- og læringsmiljø optimeres. Projektet er primært baseret på samarbejde med egne kommunale ressourcer fra Kompetencecenteret, og det skaber gode resultater. Det giver andre fagpersoner indsigt i dagplejeområdet og omvendt møder dagplejen andre fagpersoner og får viden og inspiration. Projektet gennemføres i perioden efterår 2012 til udgangen af 2014 Projekt hovedformål er at opkvalificere børns sprogtilegnelse i dagplejen gennem fem temaer: Side Sprogtilegnelse og sprogindsatser v. UCL efterår Relationskompetence og inklusion v. Finn Godrim, Institut for Relations kompetence - forår Motorisk udvikling som forudsætning for sprogtilegnelse Kompetencecenterets ergo- og fysioterapeuter - efterår Småbørns udvikling v. småbørnskonsulenter fra Kompetencecenteret - forår Kommunikation og forældresamarbejde i et anerkendende og systemisk perspektiv v. psykologer fra Kompetencecenteret efterår 2014 v.

193 Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale 2014/2015 Opkvalificering af den tidlige indsats Projektet var et ministerielt forskningsbaseret og tværfagligt projekt, som havde til formål at udvikle konkrete metoder til at opspore børn i mistrivsel endnu tidligere. Grundlaget i projektet var: Barnet skal ses i den kontekst, som barnet indgår i Forældrene skal være aktive i samarbejdet med fagpersonerne Samarbejde på tværs af faggrupper skal vægtes højt, og der skal være fokus på at udnytte faglige ressourcer. Assens Kommune deltog med 4 områder svarende til ca. halvdelen af kommunen. De sidste områder introduceres til udvalgte metoder fra projektet hen over sommeren 2014 med henblik på implementering af disse metoder. Projektet resultat var overbevisende, de deltagende områder opsporer børn 1½ år tidligere end ikke deltagende områder. Det er for lang tid for et lille barn at være i mistrivsel. De udvalgte metoder, som nu introduceres, er Trivsels- og Brobygningsskema. Derudover introduceres alle medarbejdere til en dialogmodel, hvor udgangspunktet er anerkendende, involverende og systemisk. Aktionslæring og inklusion I vinteren 2013/14 blev der gennemført et omfattende aktionslæringsprojekt i Børn & Undervisning. Samtlige dagtilbud og skole var involveret samt repræsentanter fra Børn og Familie og Kompetencecenteret. Projektet havde til formål at skabe kompetenceudvikling i forhold til inklusionsopgaven lokalt og samtidig give hele området kendskab til aktionslæring som metode. Side 13

194 Dagtilbuddenes Kvalitetsaftale 2014/2015 Aktionslæringsprojektet udgør sammen med diplomuddannelse af ca. 60 pædagoger og lærere i socialpædagogik og inklusion den centrale understøttelse af inklusionsopgaven. Der er en del decentrale enheder, der har valgt at videreføre aktionslæring, som udviklingsmetode. Metoden anvendes også af Kompetencecenteret i samarbejdet med dagtilbud og skoler. Sundhedspolitik Assens Kommunes sundhedspolitik Sammen om sundhed fastsætter 6 overordnede målsætninger for sundheden i kommunen: Det sunde valg skal være nemt og naturligt Den mentale sundhed skal styrkes Det sunde arbejdsliv skal styrkes Rammerne skal gøre fysisk aktivitet naturligt Indsatsen mod kronisk sygdom skal styrkes Der skal skabes større lighed i sundhed I løbet af 2012 og 2013 har Sundhedsstyrelsen udgivet en række forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunal sundhedsfremmende- og forebyggende indsats af høj kvalitet inden for indsatsområderne: tobak, alkohol, fysisk aktivitet, mental sundhed, seksuel sundhed, mad og måltider, indeklima i skoler, solbeskyttelse, hygiejne, stoffer og overvægt. Sundhedsstyrelsens anbefalinger på grundniveau anvendes som led i udmøntningen af kommunens sundhedspolitik. Der er i foråret 2013 nedsat en tværgående arbejdsgruppe, der har sammenholdt forebyggelsespakkernes anbefalinger med eksisterende sundhedsindsatser i kommunen med henblik på at kortlægge, hvor der er potentiale for at udvikle nye sundhedsindsatser. Kortlægningen viste, at kommunen overordnet set er godt med i forhold indsatser på grundniveau også på dagtilbudsområdet - men at der er udviklingspotentiale på en række områder. På baggrund af kortlægningen har arbejdsgruppen udarbejdet et indsatskatalog, som indeholder en række forslag til nye indsatser på grundniveau inden for forebyggelsespakkerne Side 14